Effekt- og værdibaserede styringsmodeller på vej

Transkript

1 Effekt- og værdibaserede styringsmodeller på vej Nye partnerskaber og samarbejdsmodeller for sociale investeringer i Herning Kommune COK, 27 februar 2019

2 Hvorfor sociale investeringsprogrammer i partnerskaber? - det fragmenterede samfund - Hvem oplever problemet? - Hvem har et ansvar? - Hvem har pengene? - Hvem høster gevinsterne?

3 Typologi for sociale investeringer Private midler vv Offentlige midler Investering i kendt viden om dét, der virker (lav risiko) Investering i langsigtet nytænkning af uløste samfundsproblemer (højere risiko)

4 Typologi for sociale investeringer Private midler 4) Pensionskasser 2) Fonde (Social impact bonds) vv 1,5) Filantropiske fonde (Payment by result kontrakter) Offentlige midler 1) Kommunen investerer i sig selv (bevillinger) 3) Den statslige sociale inv.fond, EIF/EU Investering i kendt viden om dét, der virker (lav risiko) Investering i langsigtet nytænkning af uløste samfundsproblemer (højere risiko)

5 Status på det økonomiske greb (SIP) Aparti-politisk (bredt nationalpolitisk flertal, statslig social investeringsfond) De juridiske rammer er klare nok til at gå i gang i DK Dansk udgave af private investorers rolle under udvikling. Den Sociale Kapitalfond først med afkastorienterede investeringer i hhv. Aalborg og Ballerup Udviklingsomkostninger er endnu høje, nye service-mellemled på vej Gevinstrealisering i kommunerne på sigt også regionalt og i staten Åbner for mere systematiske investeringscirkler i kommuner (B. Obama: A new way of doing business) Sociale investeringer kan inkludere både øk.vækst og reduktion af ulighed

6 Hvad kan vi ellers forvente af merværdi fra de sociale investeringsprogrammer? Nuancerer synergi mellem bundlinier med hver sin effekt (borgeren, kommunen, virksomheden, regionen, staten, samfundet) (CSV)

7 Adskillelse af roller i sociale investeringsprogrammer - effekt- og værdiskabelse på flere bundlinier risiko isoleres Private investorer, filantropiske fonde (evt. det offentlige) Kommune (problemejer) Et koordinerende mellemled / SPV (kontrakt) Serviceleverandører (off.,privat, frivillige) Borgere

8 Hvad kan vi ellers forvente af merværdi fra de sociale investeringsprogrammer? Nuancerer synergi mellem bundlinier med hver sin effekt (borgeren, kommunen, virksomheden, regionen, staten, samfundet) (CSV) Adresserer restproblemer i samfundet Komplementær risikotagning ift den regulerede og strømlinede offentlige sektor På én gang både drager og udfordrer de specialismen i fagligheder Fokus på investeringer i, hvad der virker. MEN er også en øvebane (Paradoks)

9 Paradokser omkring værdiskabelsen ift borgeres liv Inkluderende værdier Ekskluderede mennesker

10 Hvad kan vi ellers forvente af merværdi fra de sociale investeringsprogrammer? Nuancerer synergi mellem bundlinier med hver sin effekt (kommunen, investor, samfundet) (CSV) Adresserer restproblemer i samfundet Komplementær risikotagning ift den regulerede og strømlinede offentlige sektor På én gang både drager og udfordrer de specialismen i fagligheder Fokus på investeringer i, hvad der virker. MEN er også en øvebane (Paradoks) Nye tidsdimensioner i sociale investeringer og dermed i styring Den mulige innovation en provokation for systemet?

11 Muligheder: nytænkning af uløste sociale udfordringer 1) Angreb på herreløse problemer 2) Effekt, som noget man køber i en kommune 3) Rette organisation til rette udfordring (off./privat/frivillig) 4) Strukturel udvikling på sigt 5) Dansk udgave det offentlige og private deler i porten Muligheder: de specifikke økonomiske formål 1) Besparelser af aktuelle omkostninger (ydelser, løn mv) 2) Reduktion af en forventet omkostningsstigning 3) Generering af merværdi 4) Bæredygtige investeringscirkler

12 Du kunne jo spørge publikum om, hvilke udfordringer de ser?

13 Eksempler på udfordringer undervejs 1. Den, der investerer, er sjældent den, der realiserer gevinsten 2. Økonomiske incitamenter i styringsrummet mellem stat og kommune (takst og udligningslov, skat mv) 3. Paradokser i forebyggelse (kort og lang sigt, eks. i det reaktive) 4. Videnformer og faglige diskurser om evidens 5. Marked og infrastruktur er ung, endnu kun få cases 6. 5 fede forbehold

14 5 fede forbehold.. 1. Vi har selv pengene, hvorfor investerer vi ikke bare selv! Jo, men effekten kommer ikke af pengene, men ved kobling af nye incitamentsstrukturer på tværs af interessenter. På sigt en ny måde at købe ind på 2. Vi gør allerede en hel masse på området. Det forstyrrer for meget! Jo, en hel masse, men vi måler og gevinstrealiserer på mergevinst for borgerens liv (RTC) 3. Vi skal kun gøre det, vi ved, der virker, og dét ved vi! Jo, men det sikre kan vi allerede bare gøre. De uløste samfundsproblemer har netop ikke enkle årsager. Og så er der mere, der har værdi, end vi kan måle (Aristoteles/Einstein) 4. Det er kommunen, der har ansvaret. Hvad nu, hvis det går galt! Jo, men også myndighedsansvar for det, der ikke virker i dag. 5. Den private investor skal ikke kunne tjene mere end markedsrenten ved et lån i kommunekredit! Den private aktør tager risiko over tid ved investeringer i nytænkning af løsninger. Den private investering kan åbne for, at kommunen får økonomisk gevinst (strukturel innovation)

15 Herning Kommunes rolle Tænk, hvis man betragtede sociale ydelser som investeringer.. i Danmark!

16 Initiativet - et udviklingsrum for sociale investeringer..

17 Hvor ville du investere? - hvis du skulle sikre, at der i fremtiden ville blive færre borgere, der får brug for hjælp fra dit område?

18 Mønstre af værdikæder over tid De fleste sociale aktører kan pege på livssituationer og indsatser uden for eget fagområde, som på et tidligere tidspunkt i borgerens liv ville kunne reducere behovet for deres eget serviceområde på et senere tidspunkt

19 Niveauer for forebyggelse i borgeres livssituationer Niveau 4 Genoprettende forebyggelse Niveau 3 Kraftig forebyggelsesindsats Niveau 2 Tidlig forebyggelse mod at mindre problemer bliver alvorlige Niveau 1 Inden problemer bliver synlige vv Reaktive sociale investeringer Proaktive sociale investeringer

20 Partnerskaber - - effekt- og værdiskabelse på flere bundlinier øk. risiko isoleres Private investorer, filantropiske fonde (evt. det offentlige) Kommuner (problemejer) Et koordinerende mellemled / SPV (kontrakt) Serviceleverandører (off.,privat, frivillige) Borgere

21 Hvilken værdiskabelse/effekt bidrager den private investor med? Den kan kickstarte før-investeringer i forhold til et offentligt ansvar for et serviceområde (spørgsmålet) Den kan give volumen til investeringer, vi ved har stor værdi/ effekt, men som der aktuelt ikke er offentlige midler til Den kan lette et offentligt udgiftspres på kort sigt og give langsigtede gevinster for det offentlige på sigt. (Hvis der er nogen til at betale senere) Nogle investorer er mere risikovillig end det offentlige kan være (de onde eller herreløse problemer) Den er insisterende på nye problemforståelser og løsninger ud over det offentliges myndighedsansvar (FN s 17 mål)

22 Valgte udfordring: - flere unge skal lykkes med deres liv, sådan at de klarer en ungdomsuddannelse alternativt kommer i job vv Trivsel Livsmestring Faglig udvikling Relationer

23 Målgruppe 1 en proaktiv investering årige Investering over 5 år v/privat investor Kommunen gevinstrealiserer i op til 10 år Ikke binær case, fra 18 år sociale ydelser Støtteindikatorer undervejs kausalitet? Privat offentlig frivilllig service leverandør Kontrolgruppe Målgruppe 2 en reaktiv investering årige Investering over 2 år v/privat investor Kommunen gevinstrealiserer i op til 4 år Binær case måler på uddannelse/job Støtteindikatorer for tidligere udbetaling Privat offentlig frivillig service leverandør Kontrolgruppe (RCT)

24 Adskillelse af roller i sociale investeringsprogrammer - effekt- og værdiskabelse på flere bundlinier øk. risiko isoleres Effekt: Effektive indkøb Færre sociale udgifter Bedre lokal arbejdskraft Private investorer, filantropiske fonde (evt. det offentlige) Effekt: Risikovillighed Afkast af investeringen/ Nye løsninger på problemer Effekt: Varige resultater Spredning Kommuner (problemejer) Et koordinerende mellemled / SPV Motivation Serviceleverandører (off.,privat, frivillige) Effekt: Udvikling af transparente investeringsporteføljer Effektiv og sikker kontrakthåndtering Skalering af investeringskontrakter Effekt: Bedre liv på sigt Borgere

25 Hvad stammer effekter fra i sociale indsatser? 60% skyldes relationen/alliancen vv 30% skyldes god vilje fra borgeren over for indsatsen eller omstændigheder i konteksten 8 % skyldes faglighed (model/teknik) 2 % andre forhold Kilde: B. Wampold, The great psychotherapy Debate, New York (Lawrence Erlbaum)

26 Afslutning - hvor ville du investere-øvelsen? 1. Hvilke andre serviceområder eller sektorer påfører dig omkostninger, der efter din opfattelse kunne være undgået? 2. Hvor eller hvad ville du investere i, hvis du skulle have a)færre omkostninger, b) færre borgere med behov for hjælp fra dit system 3) skabe merværdi i fremtiden? 3. Hvilken motivation kunne du bygge op, for at andre aktører skulle blive interesseret i at undgå denne ekstra omkostning for dig? (identifikation af fælles formål/gevinster) 4. Hvilken motivation kunne du bygge op, for at det kunne blive relevant for din afdeling at investere i de forudgående tabsgivende aktiviteter? 5. Hvad vil investeringsbehovet være? (kr., tid, påvirkning, viden eller andre former for ressourceforbrug) 6. Har du ikke pengene selv, hvor kunne du så kigge ind?

27

28 Ekstra materiale

29 Mulighederne eller forsiden af bagsiden Nuanceret evidensforståelse (evidenstrappen?) Fra kortsigtede fix til langsigtede væren Tidsdimensionen i investeringer er: lang Fra instrumentel tilgang til mening (indsigt og kundskab) Fra kun det sikre til også det nødvendige (creaming) Hvor er feltet til relationer i forandringsteorien? Fra hvad koster det, til hvad er det værd