Invitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet

Transkript

1 Invitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet Hvordan skaber vi en meningsfuld styring og strategi på børneområdet med gode effekter og en sund økonomi? Forebyggende arbejde kan have positiv betydning for børns videre livsforløb, og det kan på lang sigt være dyrt som kommune ikke at lykkes med det forebyggende arbejde. Projektet her undersøger, hvordan kommunens aktuelle styring af området understøtter strategier for forebyggelse, og hvordan styringen eventuelt kan styrkes med et investeringsperspektiv. En social investering på børneområdet er fx, når en kommune beslutter sig for at sætte tidligt eller intensivt ind i forventning om, at forebyggelsen virker, og at det derfor på sigt betaler sig hjem økonomisk. Der findes forskellige former for sociale investeringer, og dette projekt er optaget af sociale investeringer, uanset om de er finansieret af kommunen selv eller af ekstern kapital. Partnerskabets fokus: Hvad kendetegner din kommunes strategi, styring og praksis i relation til forebyggelse? Er der en hensigtsmæssig sammenhæng mellem disse? Hvordan kan sociale investeringer designes, så de matcher din kommunes situation? Og er det overhovedet relevant i din kommune? Hvad siger den uafhængige forskning om erfaringerne med sociale investeringer? Hvordan høstes gevinsten, når investeringen er gennemført, jf. erfaringer med Sverigesmodellen? Kommunens udbytte af at deltage: Analyserapport med anbefalinger til videre udvikling: Du får en komparativ undersøgelse og benchmark af din kommunes forebyggelsespraksis. Undersøgelsen ledes af PhD-stipendiat Karsten Bjerre og indgår som data i PhD-projektet. Undersøgelsen vil give relevante inputs til udvikling af såvel faglige som styringsmæssige tilgange. En investeringsstrategi og governancemodel: Bliv klar på om det er relevant for kommunen at arbejde med sociale investeringer, hvad der skal komme ud af det, og hvordan det bedst kan tilrettelægges. Konkrete business cases: Kommunen understøttes i at lave budgetforslag til brug for forhandlingerne med afsæt i SØM og analysen ovenfor. Netværk og tværfaglig viden: Du får adgang til netværk, forskningsviden, inspiration og sparring. Bidrag til velfærdsstatens videreudvikling: Din kommune bidrager til at skabe solid viden og nye løsninger til fremtidens socialpolitik. Partnerskabet tager afsæt i Karsten Bjerres ErhvervsPhD-projekt om sociale investeringer i børn i danske kommuner. PhD-projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet og KL s Konsulentvirksomhed med støtte fra Innovationsfonden. Den ledelsesmæssigt ansvarlige for projektet i KLK er souchef Peter Bogh, og projektet vejledes af professor Hanne Foss Hansen. Partnerskabet er en del af PhD-projektets dataindsamling og formidling. Karsten tog initiativ til projektet ud fra et engagement i, at udvikle børneområdet i en retning, der skaber værdi pr. krone. Det gjorde han på baggrund af mange års erfaring med styring, strategi og analyse på det specialiserede børneområde i spændingsfeltet mellem faglig og økonomisk styring som konsulent og kommunal leder. Kontakt Karsten Bjerre på kasb@kl.dk eller Følg Karsten Bjerre på LinkedIn. Tilmelding senest mandag den 25. februar Partnerskabet varer fra april 2019 april 2020.

2

3 Mere om forskningspartnerskabet

4 Partnerskabets fokus Kommunerne arbejder i disse år med at styrke forebyggelsen på børneområdet for at opnå både menneskelige og økonomiske gevinster. Forebyggelsesdagsordenen udfordrer imidlertid de klassiske styringstilgange med étårige budgetter og mere fokus på inputs og aktiviteter end på effekter. Dette er nogle af disse udfordringer, som KLK er optaget af at udvikle svar på i samarbejde med kommunerne med dette forskningspartnerskab. Der er i forskellige sammenhænge fokus på faglig udvikling af børneområdet og styringsinstrumentet sociale investeringer. Den særlige tilgang i dette partnerskab er at se de økonomiske og faglige perspektiver i en sammenhæng. Vores erfaring er, at det ikke giver mening at fokusere på styringsinstrumenter uden at det er koblet til en konkret faglig sammenhæng, fordi det ofte er disse koblinger, der giver udfordringer. I partnerskabet arbejdes med sociale investeringer i bred forstand: Det kan både være investeringer, som kommunen selv finansierer, og det kan være de såkaldte sociale investeringsprogrammer (Social Impact Bonds), som innovationsministeren har sat på dagsordenen. Selv om partnerskabet zoomer ind på børneområdet, forventer vi, at mange af erfaringerne herfra også vil kunne overføres til andre velfærdsområder. Læringsmuligheder i partnerskabet, der kan overføres til andre kommunale velfærdsområder 1. Screeningsmetoder for relevante investeringsmuligheder: Hvad skal være opfyldt for at øge sandsynligheden for en succesfuld social investering? 2. Metoder til udvikling af investeringsforslag: Hvordan udarbejdes den solide business case givet de usikkerheder, der altid vil være til stede? 3. Bredere styringsovervejelser: Hvordan kan investeringstilgangen harmonere med kommunens øvrige styring og budgetprocesser? 4. Implementering, evaluering og gevinstrealisering: Hvordan sikres det, at forslagene omsættes til praksis til gavn for borgerne og den kommunale økonomi? Partnerskabet fokuserer på både de konkrete og strategisk/politiske muligheder og udfordringer, der er forbundet med de sociale investeringer. Strategisk og politisk skal partnerskabet understøtte deltagerkommunerne i at træffe vidensbaserede valg på en række væsentlige spørgsmål som fx: Hvad er fordelene og ulemperne ved forskellige typer af sociale investeringer for kommunen? Hvordan sikrer kommunen en stærk sammenhæng mellem forebyggelsesstrategi og økonomisk styring ift. udsatte børn og unge? Hvad kræver arbejdet med sociale investeringer af kommunens organisation? Hvordan kan kommunens budgetproces designes? Hvad betyder det for familier, der modtager hjælp fra flere områder? Hvordan finansieres de sociale investeringer? Hvordan kan det designes, hvis kommunen fx vil etablere en fond eller en pulje for sociale investeringer? Konkret skal partnerskabet hjælpe deltagerkommunerne med at identificere, om det er relevant for dem at foretage sociale investeringer, og hvor det er mest relevant at investere. Viden fra Socialstyrelsens 4

5 Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM vil blive inddraget, ligesom vi vil rådgive om, hvordan kommunen kan håndtere de mange vigtige spørgsmål, som SØM ikke giver svaret på. Partnerskabet fokuserer også på at udarbejde businesscases og udvikle realistiske implementerings- og opfølgningsplaner. Det betyder, at din kommune til foråret 2020 står med en eller flere konkrete og gennemarbejdede businesscases, som kan indgå i budgetforhandlingerne om budget Partnerskabet tager afsæt i, at kommunerne er forskellige ift. befolkningssammensætning, politiske præferencer, erfaringsgrundlag og økonomisk situation. Det har betydning for, hvilke løsninger kommunerne kan drage fordel af. Hvad får kommunens ud af forskningspartnerskabet? 1. Analyserapport med anbefalinger til videre udvikling KLK afdækker og sammenligner kommunernes visitationspraksis og viften af forebyggende tilbud. KLK fokuserer på, om praksis er økonomisk omkostningseffektiv over et 3- og 5-årigt perspektiv, når der tages højde for de forventede effekter af forebyggende indsatser. KLK anvender SØM, anden forskning og egne erfaringer til at kvalificere beregningerne af effekter og konsekvenser. Afdækningen af visitationspraksis baserer sig på vignetmetoden, fordi den sikrer en høj grad af sammenlignelighed mellem kommuner uden at kommunerne behøver indrapportere store datamængder. KLK udarbejder en fælles rapport, hvoraf de enkelte kommuners resultater kan sammenlignes. Rapporten vil bl.a. svare på følgende spørgsmål: Hvad er kommunens praksis i forhold til børn i forskellige situationer? Og hvad gør andre kommuner i tilsvarende situationer? Vælger vi de samme løsninger og med den samme intensitet? Hvilke tiltag vurderes af fagfolk på tværs af kommuner at virke bedst i forhold til barnets udvikling? Hvad koster de løsninger vi vælger på kort sigt, og hvad estimeres de til at koste i et 3- og 5-årigt perspektiv? Er der forskel på tilbudsviften på tværs af kommuner, og hvilke konsekvenser har det for praksis, effekter og økonomiske konsekvenser? 2. En investeringsstrategi og governancemodel KLK har gennemgået en stor mængde nyere forskning om forskellige tilgange til sociale investeringer og er i gang med at undersøge praksis i danske kommuner. KLK har identificeret de væsentligste strategiske spørgsmål, som kommunens politisk-administrative ledelse bør overveje, før de kaster sig ud i sociale investeringer. Med det forskningsmæssige afsæt kan KLK rådgive nuanceret og balanceret om sociale investeringer. Det forudsættes, at kommunen selv udarbejder dokumentet, men KLK understøtter processen med viden, en skabelon, metodeforslag og sparring på kommunens udkast. 3. Konkrete business cases til budget 2021 Forløbet understøtter aktivt, at I udvikler jeres egne businesscases. Først og fremmest giver KLK-analysen et grundlag for at vurdere, hvilke målgrupper og indsatser det giver mening for jeres kommune at investere i. Derudover vil der undervejs i forløbet være en oplæg og erfaringsudveksling, som ruster kommunen til at træffe de mange designvalg. KLK s tilgang sikrer desuden, at businesscasen bygger på SØM-beregninger i det omfang, det er relevant for jeres businesscase. Det forudsættes, at kommunen selv udarbejder business casene, men KLK understøtter processen med viden, en skabelon, metodeforslag og sparring på kommunens udkast. 4. Adgang til netværk, viden, inspiration og sparring Formålet med erfaringsudvekslingen er at forøge kommunens kapacitet og kompetence til at arbejde med sociale investeringer. Udover at dele viden med hinanden inden for partnerskabet, vil vi også trække viden ind fra Sverige, der har flere erfaringer med sociale investeringer end Danmark. 5

6 Kommunens bidrag til projektet Kommunen stiller med 1-3 deltagere i en strategisk ledergruppe på direktions- eller center- /forvaltningschefniveau. Gruppen mødes 2 gange inden for et år. Kommunen stiller med 1-3 deltagere i en arbejdsgruppe, fx ledere, udviklings- og/eller økonomikonsulenter. Gruppen mødes 4 gange inden for et år. Mellem møderne kan der være opgaver i forhold til at skrive på de dokumenter og forslag, som kommunen ønsker udviklet. En af deltagerne er kommunens kontaktperson ift. praktisk koordinering af møder, dokumenter mv. Kommunens sagsbehandlere deltager i en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække kommunens praksis. Spørgeskemaundersøgelse er bygget op om fiktive eksempler på børnesager ( vignetter ). Ressourceforbruget forventes at være 1 time for min. 12 sagsbehandlere. Kommunen indsender egne centrale dokumenter vedr. børnefamilieområdet , eksempelvis politikker, strategier, handleguides og budgetforslag. Prisen for at medvirke i partnerskabet er kr. ekskl. moms. Der er herudover mulighed for at lave skræddersyede tilkøb, så forløbet giver størst mulig værdi for din kommune. Det kunne fx være nærmere analyser af kommunens egne forhold, praktisk bistand til at udvikle business cases eller skræddersyet formidling. Uddybende om koblingen til PhD-projektet PhD-projektet beskæftiger sig med sammenhænge mellem 1) forebyggelse i praksis og 2) styring, strategi og ledelse på børneområdet. Det undersøges bl.a. nærmere, hvorvidt og hvordan sociale investeringer kan åbne op for nye forebyggelsesmuligheder, og hvad dette i givet fald kræver i en praktisk forvaltningskontekst. Den empiriske del af projektet ser bl.a. nærmere på, hvordan budgetternes størrelse og økonomistyringens tilrettelæggelse har betydning for det forebyggende arbejde ift. et mere kortsigtet fokus. Projektet fokuserer dernæst på, hvilke potentielle muligheder og trusler der er forbundet med at anvende forskellige varianter af sociale investeringer. Partnerskabet er tæt knyttet til PhD-projektet. Det betyder, at dokumenter, interview mv. kan blive anvendt i forskningsprojektet. Hvis der bliver behov for det, vil kommunernes navne være anonyme i formidlingen af resultaterne. Dele af møderne i partnerskabet indgår som datamateriale til forskningsprojektet og bliver derfor optaget. Dette vil være tydeligt af mødeprogrammerne og undervejs på møderne. Der kan i forskningsprojektet i nogen grad forekomme dataindsamling og analyse ift. kommuner, der ikke har meldt sig til partnerskabet, hvis disse kommuner har viden eller erfaringer af væsentlig betydning for forskningsprojektet. Kontakt ErhvervsPhD-stip. i KLK, partnerskabets projektleder Karsten Storgaard Bjerre kasb@kl.dk eller ksb@ifs.ku.dk Tlf Souchef i KLK Peter Bogh peb@kl.dk Tlf Følg projektet og partnerskabet undervejs ved at connecte til Karsten Bjerre og/eller KLK på LinkedIn. 6