Højklassede bussystemer kan bidrage til den positive spiral indenfor den kollektive trafik

Transkript

1 Højklassede bussystemer kan bidrage til den positive spiral indenfor den kollektive trafik Områdechef Mathias Sdun /Korsør (TØF)

2 Udfordringer og indsatsområder Udfordringer: Stigende trængsel Vigende markedsandele ( negativ spiral ) Kundernes præferencer Konkurrence om velfærdsmidler Miljøkrav Indsatsområder: 1. Indførsel af flere højklassede kollektive transportsystemer 2. Sikre højere rejsehastighed 3. Forudsætter politisk vilje til prioritering

3 Præferenceanalyse To realize the value of one minute, ask the person who has missed the train, bus or plane. 100 Tilfredshed med kollektiv transport Copenhagen Geneva Helsinki Oslo Stockholm Vienna Kilde: BEST

4 Konkurrenceforhold På nær fra Lyngby og Klampenborg vinder bilen Andel af kollektiv rejsende (hvis man medregner cyklister) ligger markant lavere i Kbh. ift. andre europæiske byer (BEST) Kilde: Kbh. Kom., TMF

5 Fra idealet til traditionel løsning Idealet: direkte forbindelse mellem f.eks. bolig og arbejde Ideal kollektiv transport: næsten direkte forbindelse mellem f.eks. bolig og arbejde inkl. stationer/stoppesteder (typisk toge, Metro) Traditionel overflade løsning: stationer/stoppesteder samt krydsende veje (busser, letbaner) Forskellen mellem busser og letbaner har hidtil bestået i implementeringen af infrastrukturen.

6 Højklasset kollektiv transport (præference) Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje Stoppesteder/stationer Billettering ITS Køreplaner Rullende materiel Branding Benefits Flere passagerer Effektiv drift Miljømæssige benefits Positivt image Traditionelt er ovenstående, især i Danmark, tolket som skinnefaktoren. Erfaringer fra udlandet viser at effekten er uafhængig af udformningen af det rullende materiel. Eks. Metroen i Paris, Montreal, Mexico City, Tokyo mm. samt BRT løsninger i udlandet (Frankrig, USA, England, Australien mm.) I mellem- og langdistance relationer mister toget status if. til fly!

7 Myten Erfaringer fra letbaneprojekter i de senere år i hele Europa viser, at der kan ske stigninger på mellem 25 pct. og 40 pct. i antallet af rejsende med kollektiv trafik, når traditionel busdrift erstattes af skinnebåren trafik. (Kilde: TRM, Skriftlige redegørelse, Redegørelse om den kollektive trafik, april 2010) Påstand: Det er ikke letbanerne, men primært systemtilgangen og den politiske vilje til at rykke på konkurrenceforholdet der tiltrækker passagerer Udvalgte eksempler: Lyon, etablering af letbane medførte en passagerfremgang på ca % Paris, etablering af letbanen T3 medførte en passagerfremgang på ca. 25% Nantes, etablering af en letbane og en højklasset busløsning medførte en passagerfremgang på henholdsvis 40 % og 50% (37% overflyttet fra bilerne!!!) Rouen, etablering af letbane og en højklasset busløsning medførte en passagerfremgang på henholdsvis 30% og 25% (32% overflyttet fra bilerne)

8 Kollektiv venlige løsninger (udenfor DK) (typisk if. med letbaner, men også BRT) Before the tramway: 50,000 vehicles/day Noise = 72 db / day With the tramway: 26,000 vehicles/day Noise = 68 db / day The T2 tramway - Avenue Berthelot Andre eksempler: Paris, Madrid, Barcelona, Montpellier alle steder er der etableret letbaner ved at inddrage kørespor (ændre på konkurrenceforholdet).

9 Effekten af forbedret rejsetid/frekvens - DK Linje 6A Reduktion i køretid på 6-10 % (4-7 min.) 5 % passagertilvækst (ca. + 0,5 mio.) 8 % reduktion i driftsomkostninger (ca. 4,7 mio. kr.) Antal afgange på Tagensvej i myldretiden er øget fra 12 til 16 5 % vækst i indtægterne (+ 2,4 mio. kr. pr. år) Samlede anlægsomkostninger 29 mio. kr. (tilbagebetalingstid ca. 4 år) Lokalbaner Frederiksværkbanen: ca. 9 10% (hurtigtog) Gribskovbanen: ca. 1 2% (kun nyt materiel)

10 Effekten af forbedret rejsetid/frekvens - Udlandet Strækningsoptimering: Schnelle 6 (Darmstadt) Rejsehastighed øget med 44% 15 % passagertilvækst Tiltag: fuld prio. I signalanlæg nedlæggelse af 8 ud af 36 stoppesteder Jönköping (Optimering af nettet) 15% flere passagerer 25 % forøgelse af rejsehastighed (fra 18 km/t til 23 km/t) Forøgelse af andelen af kollektive trafikrejser til byens centrum fra 19 % til 22 % München (Optimering af nettet) Mellem 7-26 % stigning i passagertallet på de enkelte ruter 22 % forøgelse af rejsehastigheden Forbedret regularitet med 38%

11 Traditionelle løsninger (typisk anvendt if. med alm. busser) Traditionel busløsning: Busser blandes med biltrafik. Mindre kompensation i form af busbaner, signalprio mm. Resultat: De dedikerede arealer respekteres ikke primært fordi disse har en strategisk god placering også for andre end bustrafikken (vare- af og pålæsning mm.)

12 Højklasset kollektiv transport (i niveau) (som den typisk bruges if. med letbaner og BRT i Frankrig) Selve systemet dækker over: Materiel med høj kapacitet Dedikeret tracé i vejmidten Signalprioritering i alle kryds Flotte, rummelige stoppesteder Indstigning i niveau Billettering udenfor bussen Højt informationsniveau Driftsovervågning Fordele: den kollektive transport generes ikke af ulovlig parkering mm. konflikt mellem passagerer og cyklister undgås (øger rejsehast.) busser er billigere (og mere fleksible) end letbaner (kun BRT) stort set samme effekt ved letbaner og busser

13 Historisk baggrund BRT/BHLS i Frankrig Lightrail: relancering if. med en række byudviklingsprojekter Ikke rentabelt i mellemstore byområder (< ) 1 Ikke rentabelt ved passagerunderlag på < ture/dag 1 Behov for mellemliggende system BRT/BHLS (overtaget fra USA) 2006 TCSP = Metro/letbane/BHLS 1 Kilde: CERTU

14 Investeringsomkostninger teoretisk sammenligning En overordnet sammenligning af investeringsomkostning baseret på eksisterende systemer i Frankrig indikerer, at Gennemsnitsprisen for lightrail = 16 mio. Euro (eksl. Depot og værksted) Gennemsnitspris for BRT = 5 mio. Euro Kilde: Hinweise zu Systemkosten von Busbahn und Strassenbahn bei Neueinführung, Ausgabe 2008

15 Højklasset kollektiv transport for 1 mia. Euro 400 km. BRT 50 km. LRT 10 km. Metro BRT LRT Investment in infrastructure per km 1 5M 10 30M Investment in vehicles per pass. capacity 2,000 6,000 Capacity (1,000 pass./h) Average speed (km/h) Relative investment per capacity Completion of one line (year) Fordele Økonomi (d+a) Fleksibilitet Tid Udbredelse Operational costs Low-medium medium-high Flexibility high low Kilde: Volvo

16 Et nyt koncept for højklasset transport I transportsektoren er højklasset transport en fagterm, der betyder: Transport isoleret fra den øvrige trafik Høj rejsehastighed Høj regularitet Høj komfort Høj service Vi kender blandt andet højklasset transport som: S-TOGET HØJBANE LETBANE METRO Tog rundt I byen primært i niveau med omgivelserne i andre områder end øvrig trafik. Bybanestrækning anlagt over niveau med stationer og krydsende trafik under. Moderne udgave af sporvogne der bevæger siger rundt blandt den øvrige trafik i samme niveau. Underjordiske tog med store stationer adskilt fra både øvrig trafik og byrum. 16

17 Et nyt koncept for højklasset transport Baseret på eksempelrute fra Tagensvej til Søborg Torv

18 Hvad betyder det for løsningen? Fire udfordringer der skal adresseres, før det nye buskoncept er en succes: For løsningen betyder det at Bussen skal finde et koncept, der gør den reelt højklasset Konceptet skal finde nye veje til begejstring Begejstring skal skabes mellem uengagerede pendlere og skeptiske lokale konceptet skal etableres som en helt ny, højklasset kategori konceptets primære fordele skal ikke være økonomi og fremkommelighed konceptet skal have nye og klare fordele for lokale tæt på ruten Konceptet skal løse problemer med by via trafik konceptet skal fremstå som muligheder for byen skabt af trafikken 18

19 Vi startede borgerdialogen og hørte om den gode by ISENKRÆMMEREN PENSIONIST VEJ OG PARK TØJBUTIKKEN CAFÉEN OPTIKEREN DET GRÅ GULD MOR KIOSKEN FAR KVINDELIGE STUDERENDE MEDARBEJDERUDVALG BISPEBJERG HOSPITAL CYKELHANDLEREN MANDLIG STUDERENDE TEKNIK OG MILJØ POLITIKER CENTERMANAGER- NØRREBRO BYCENTER CENTER FOR BYUDVIKLING STUDIECHEF, METROPOL CVU

20 De lokale forsøger selv at afgrænse lokalområdet DRØMMER OM FYSISKE GRÆNSER Dem der bor over på den dér vej, de har mosen i den ene ende og Frederiksborgvej i den anden ende. Der holder de gadefester, hvor de lærer hinandens børn at kende og får et helt andet sammenhold så alle passer på alle. Der ville vi gerne flytte over Signe SÆTTER IMAGINÆRE GRÆNSER Det er ikke det her område [vi taler om]. Jeg vil sige det går fra Aakjærs Allé til Søborghus Allé Caféejer Det der med at stå og diskutere politik med folk der stemmer på Dansk Folkeparti. Det er bare svært. Verden er bare nemmere her. - Signe GENBRUGER HISTORIE SØGER HOMOGENITET Det er svært at skabe i sig selv. Det skal understøttes af noget omgivende herlighedsværdi - Caféejer Vi snakker med de andre børnefamilier i opgangen, det er hyggeligt at mødes med dem på legepladsen eller i gården. Kristian DANNER VENSKABER Det er da meget hyggeligt sådan at støde ind i én, man kender, men jeg sætter næsten mere pris på at kende grønthandleren, kende dem på posthuset. [ ] På den måde føler jeg lidt, at jeg har opbygget noget her. Sanne SØGER GENKENDELSE 20

21 Byens forandring betyder muligheder og forbedringer for borgerne FREMTIDEN ER PÆNERE ÅBEN FOR FORANDRING Jeg ved faktisk ikke helt hvad det er de laver, men de er helt klart ved, at enten udvide fortovet eller lave et eller andet hyggeligt mellem vej og fortov. Kristian Der vil dukke flere caféer op der vil komme flere muligheder for at blive i sit lokalområde. Stine Jeg tror det bliver pænere og med bedre skoler. Kristian BORGERE Parken ved Bispebjerg station er lidt tom. Der burde være nogle fede ting man kunne lave. Anna BYUDVIKLING = PERSONLIG + Det kan være, der vil komme flere indbrud fordi vi vil komme til at signalere mere velstand. Stine 21

22 Byens forandring betyder udfordringer og forringelser for handlende NEDGANG FOR DE HANDLENDE Man har godt kunne mærke at omsætningen er faldet lidt, også mærke at nogle af kunderne de sparer lidt mere end de gjorde før. Kiosk ALLE MEDALJER HAR EN BAGSIDE Måske ville det være godt for forretningen med en station på den anden side af gaden. Men omvendt ville det også pludselig blive interessant for Baresso der kommer med 10 mio. og køber mig ud. Og det er egentlig slet ikke det, jeg vil Caféejer FORANDRING ER UØNSKET Som udgangspunkt er folk utilfredse med forandring. Både borgere og detailhandel så laver man om på noget, der eksisterer.. selvom det også er forfærdeligt i forvejen. Isenkræmmer FREMTIDEN BLIVERE SVÆRERE Altså, området har en udløbsdato Der kommer ikke nok strøgkunder, og antallet af besøg er faldet. Det giver mig en forventning om, at det bliver sværere at opretholde omsætningen fremadrettet. Optiker HANDLENDE 22

23 TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse

24 +WAY er: 1. NY IDÉ OM HØJKLASSET TRAFIK 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKNING AF TRAFIK+BY

25 +WAY: Baseret på borgerdrømme +WAY TRAFIK! BY! Os Borgerne Et koncept der forstår, hvad borgerne bekymrer sig om Borgerne tænker på deres by, når der tales trafik, og er mere bekymret om hvad trafikken gør ved byen, end hvordan den forbedrer mobiliteten. +WAY bygger på erkendelsen af, at borgerne ikke interesserer sig meget for trafik, ikke ser sig selv som pendlere og derfor ikke mener, at de har behov for mere kollektiv trafik. +WAY bruger denne indsigt til at lade trafikken løse større problemer end transport, og afhjælper nogle af borgernes generelle bekymringer om deres by.

26 +WAY: Sammentænkning af trafik+by - i fire hoveddele +Øen Kvarterskabende byrumsplads som resultat af anderledes linjeføring. +Sporet Let hævet, uindhegnet bane midt på vejen isolerer rullende materiel fra øvrig trafik. +Feltet Diskrete stoppesteder skaber hurtig påstigning og bedre sammenhæng i byen. +Bus Eksklusiv bus med en helt ny rejseoplevelse og højeste signalprioritet. +WAY forbinder ikke bare bydelene den skaber dem +WAY er en anderledes tilgang til højklasset, kollektiv trafik, der afhjælper flere forskellige borgerbehov via en ny sammentænkning af trafik og by. Den nye koncept hviler på fire hoveddele, der lader byen og trafikken berige hinanden i højere grad end ved andre transportløsninger: 1 +Øen 2 +Sporet 3 +Feltet 4 +Bus

27 Fire eksempler på +ØER på vores eksempelrute 4. Ø SØBORG TORV 3. Ø VANGEDEVEJ 2. Ø TAGENSVEJ / TUBORGVEJ 1. Ø TAGENSVEJ / JAGTVEJ 27

28 +WAY skaber by ved at fjerne alt trafik på +ØERNE Trafikken løber under +ØEN eller igennem eller omkring 28

29 SPORET løfter fremkommeligheden diskret og dramatisk Effektiv men skånsom Byrummet skånes langs strækningen ved blot at anvende et hævet og uindhegnet midtertracé. Fremkommeligheden er den samme, som ved lukkede tracéer, og bløde trafikanter kan krydse vejen langs ruten. Der er rigeligt med trafik her, så jeg synes ikke lige, det er mere belastning af vejen, vi står og mangler.

30 +WAY er borgerinddragelse med fokus på by og +ØER OVERORDNEDE GUIDELINES TIL BORGERINDDRAGELSE Lad +Øerne facilitere dialogen Gør transport til det uomtvistelig præmis, der skaber mulighederne Skab midlertidige rum som stimuli for diskussion Giv løbende feedback og vis progression Brug lokale institutioner og ildsjæle Synliggør vigtigheden prioriteter det højt 30

31 +WAY er oplagt at skabe partnerskaber omkring 31

32 Opsummering fordele ved +WAY +WAY er fremkommelighed til tilbudspris, hvilket betyder at konceptet kan løse andre ikke-trafikale problemer som dyrere transportløsninger ikke ville kunne. +WAY kan ses som en intelligent finansieringskilde til byudvikling via besparelser på anlæg og drift samt øget indtjening via bedre løsning og flere passagerer. +WAY giver helt nye muligheder for at skabe god stemning om trafikudvikling i byen. +WAY giver mange fordele i forhold til 2015-planen, da det er en billig måde at øge den kollektive trafik. +WAY er et nyt og opmærksomhedsskabende paradigme for, hvordan trafik skal planlægges for at skabe den gode by. 32

33 Tak for opmærksomheden