Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Behandlingscentret Hammer Bakker, Bodil Hjorths Vej 9, 2.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Behandlingscentret Hammer Bakker, Bodil Hjorths Vej 9, 2. sal, Vodskov

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering og rundvisning ved Behandlingscentret Hammer Bakker 2 3 Godkendelse af høringsgrundlag vedr. tilpasning af klippekortsordning for hjemmehjælpsmodtagere 4 4 Godkendelse af 1. status på strategien Tryg Aalborg - en mere tryg kommune Version 2 for perioden Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens foreløbige regnskab Godkendelse af beredskabsplan, hvis private leverandører af hjemmehjælp går konkurs eller lukker pludselig ned 17 7 Godkendelse af Plan og perspektiver for videreførelse af Taleinstituttet (TI) og Hjerneskadecenter Nord (HCN) fra Godkendelse af Demenshandleplan Drøftelse af problematikker inden for BPA området Orientering om Design af fremtidens indsatser til mennesker med handicap Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 36

3 Tid Onsdag 27. februar 2019, kl Sted Behandlingscentret Hammer Bakker, Bodil Hjorths Vej 9, 2. sal, Vodskov Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Carsten Kristensen, Per Clausen, Jørgen Hein, Lasse Frimand Jensen, Kristoffer Hjort Storm, Maja Torp, Lene Krabbe Dahl Direktør Jan Nielsen, Vicedirektør Bo Pedersen, Ældre- og sundhedschef Annette Secher, Handicapchef Alice Aa. Hagemann, Myndighedschef Ove G. Jensen, Sekretariatschef Kirstine Kejser (referent), Fagcenterchef Kirsten Larsen deltog i behandling af pkt. 2., Leder Lotte Nielsen deltog i behandling af pkt. 2., Kommunikationskonsulent Anna Mollerup deltog i behandling af pkt. 9. Mødet slut kl

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 1 af 136

5 Punkt 2. Orientering og rundvisning ved Behandlingscentret Hammer Bakker Fagcenterchef Kirsten Larsen og leder Lotte Nielsen deltager i behandling af punktet. Beslutning: Til orientering Fagcenterchef Kirsten Larsen og leder Lotte Nielsen deltog i sagens behandling. Møde den kl Side 12 af 236

6 Bilag: Oplæg BHC.pdf Møde den kl Side 23 af 236

7 Punkt 3. Godkendelse af høringsgrundlag vedr. tilpasning af klippekortsordning for hjemmehjælpsmodtagere Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at drøfter og godkender høringsgrundlag for sikring af budgetoverholdelse af klippekort for hjemmehjælpsmodtagere. Beslutning: Ikke godkendt. Det nuværende serviceniveau på 1 time pr. uge fastholdes, hvilket kan finansieres indenfor Myndigheds budget ved en fastlæggelse af en særskilt takst for levering af klippekortydelser på 355 kr. pr. time. I forbindelse med budget 2020 drøftes tilrettelæggelsen af klippekortydelserne i fritvalgsområdet. Møde den kl Side 14 af 36

8 Sagsbeskrivelse I forbindelse med Budget 2018 blev klippekortsordningen for hjemmehjælpsmodtagere i Aalborg Kommune genindført med et årligt budget på 4,8 mio. kr. Forvaltningens forslag til målgruppe for ordningen blev tiltrådt af budgetforligspartierne den 26. februar 2018 og godkendt af den 28. februar Forslaget betød, at man valgte at fortsætte med samme målgruppe, som var en del af ordningen ved dens oprindelige afslutning i I den sammenhæng blev det også vurderet, at de 4,8 mio. kr. ville dække behovet set ift. erfaringerne med den oprindelige klippekortsordning. Klippekortsordningens målgruppe er defineret som: Borgere, der ikke har et velfungerende socialt netværk fysisk tæt på Hjemmeboende borgere, der er moderat demente Borgere med svær leddegigt. Aktiviteten i 2018 har imidlertid vist sig at have overgået forventningerne til ordningen. Forbruget i 2018 har ganske vist svaret til det afsatte budget, de 4,8 mio. kr., men da 2018 har været et indfasningsår, hvor der ikke har været fuld aktivitet fra årets start, vil forbruget i 2019 blive væsentligt større. Hvis det forudsættes, at aktivitetsniveauet for november 2018 hvor der var 325 borgere, som havde et klippekort, og som tilsammen fik leveret ca timer fortsætter på samme niveau i 2019, vil de samlede udgifter til klippekortsordningen i 2019 beløbe sig til knap 6,9 mio. kr. Altså en forventet budgetoverskridelse på ca. 2,1 mio. kr. ved en uændret indsats. Med udgangspunkt i de hidtidige tre målgrupper vil det forventede forbrug i 2019 fordele sig således: Målgruppe Andel i procent (november 2018) Forventede omkostninger i 2019 Borgere, der ikke har et velfungerende socialt netværk fysisk tæt på 55 3,8 mio. kr. Hjemmeboende borgere, der er moderat demente 35 2,4 mio. kr. Borgere med svær leddegigt 10 0,7 mio. kr. Der er forskellige årsager til, at forbruget i ordningen har vist sig at være højere end forventet. En væsentlig grund er, at hjemmeplejen er blevet meget bedre til at hjælpe borgerne med at få brugt deres klippekort. Benyttelsesgraden af klippekortet er således blevet en del højere i 2018 end under den oprindelige ordning. Hertil kommer, at indfasningen af klippekortet er gået meget hurtigere i 2018, end da ordningen første gang blev introduceret set i tilbageblik har klippekortet reelt ikke været fuldt udrullet, inden det blev afsluttet igen i 2016; bl.a. nåede borgere med svær leddegigt i praksis ikke at blive omfattet af den oprindelige ordning. Endelig gælder det, at timeprisen på personlig pleje svarende til den timepris, der gælder for klippekortet er steget i 2018, som følge af udmøntningen af de statslige puljemidler til bedre bemanding i ældresektoren. For alle forklaringerne gælder, at der er tale om vedvarende ændringer. Der vil derfor være behov for at ændre ordningen for at sikre budgetoverholdelse i Forvaltningen ser umiddelbart følgende muligheder for tilpasning af ordningen, så den kan finansieres inden for den tildelte budgetramme i 2019: A. Reduktion i visiteret tid pr. borger o Den nuværende målgruppe beholdes, men den ugentlige tid reduceres fra 1 time pr. borger til 40 minutter pr. borger. B. Tilpasning af kriterierne for visitering til ordningen o Ved en eventuel tilpasning af visitationskriterierne anbefales, at målgruppen Hjemmeboende borgere, der er moderat demente, udgår. Dette ud fra en vurdering af, at selvbestemmelse er et nøgleparameter i klippekortsordningen, og at borgere med demens med tiden ofte mister evnen til selv at bestemme, hvad tiden skal bruges til. Det anbefales dog, at en eventuel tilpasning i form af ændret målgruppe, ikke får konsekvenser for de borgere, som allerede er tildelt klippekortsordningen. Møde den kl Side 25 af 36

9 Sagen blev udsat på udvalgets møde den 23. januar, og forvaltningen vil på udvalgsmødet den 27. februar fremlægge flere alternative forslag til finansiering af et uændret serviceniveau. Økonomi Der er med budget 2018 årligt afsat 4,8 mio. kr. årligt til finansiering af klippekortsordningen, svarende til udgiftsniveauet for den oprindelige klippekortsordning. Med udgangspunkt i aktiviteten ultimo 2018 forventes et forbrug i 2019 på 6,9 mio. kr., dvs. kr. 2,1 mio. En tilpasning af klippekortsordningen efter enten løsningsmodel A eller løsningsmodel B skønnes at kunne sikre balance mellem budget og forbrug fra I 2019 må der på grund af, at nedjusteringen først kan ske fra , forventes en overskridelse på ca. kr. 0,7 mio., som afholdes inden for rammen. Forvaltningen vil fremlægge flere alternativer på mødet. Tidsplan Forvaltningsledelsen udsat Budgetforligspartierne godkendelse af høringsgrundlag Seniorråd høring Handicapråd høring Forvaltningsledelsen godkendelse godkendelse Møde den kl Side 36 af 36

10 Punkt 4. Godkendelse af 1. status på strategien Tryg Aalborg - en mere tryg kommune Version 2 for perioden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget,, By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget anbefaler, at Magistraten godkender At følgende udgør 1. status af strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 Beslutning: Anbefales. Kristoffer Hjort Storm kan ikke anbefale en godkendelse, idet der samlet set er områder, der ikke vedrører s område, som Kristoffer Hjort Storm ikke kan anbefale. Møde den kl Side 17 af 736

11 Sagsbeskrivelse Enslydende indstilling behandles i FL i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, FL i Sundheds - og Kulturforvaltningen, FL i Skoleforvaltningen, FL i Ældre- og Handicapforvaltningen og Direktionen i By- og Landskabsforvaltningen, Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, By- og Landskabsudvalget, Sundheds- og Kulturudvalget, relevante fora i Region Nordjylland og Nordjyllands Politi og på et fællesmøde mellem Magistrat, Politiledelse og Region Nordjylland. Baggrund I foråret 2018 godkendte de enkelte forvaltninger, Magistrat, Politiledelse, Region og Byråd (den ), strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2. Strategien er en videreudvikling af strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Om Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 Aalborg Kommune er en tryg kommune. Med strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune vil Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og Region Nordjylland i fællesskab understøtte det tværfaglige samarbejde med fokus på tryghed. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politis, Aalborg Kommunes og Region Nordjyllands øvrige strategier og tryghedsfremmende indsatser. Strategien indeholder fælles centrale mål for en tryg kommune, og der arbejdes med prioriterede tryghedsfremmende indsatser, som skal medvirke til en fortsat tryg kommune. Vi har fokus på samarbejde, samskabelse, facilitering og inddragelse af borgere og civilsamfund i tryghedsfremmende indsatser og initiativer. Organisering Samarbejdsparter i organiseringen er fra Nordjyllands Politi, Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Samarbejdet er organiseret i en Styregruppe, Tovholdergruppe, Koordinationsgruppe og de enkelte indsatsgrupper. Tovholdergruppen består af Styregruppe og tovholdere for den samlede strategi. Koordinationsgruppen består af alle parter i organiseringen. Indsatsgrupperne er de enkelte indsatsers samarbejdsfora. På seneste Koordinationsmøde blev det tilkendegivet, at det er vigtigt, at vi forsat har tryghed som fælles fokus. Det er vigtigt, at vi mødes på tværs i regi af Tryg Aalborg at vi bygger bro. Det er ligeledes vigtigt, at vi samarbejder og samskaber om fortsat at være en tryg kommune. Formidling af tryghedsfremmende indsatser understøtter trygheden i kommunen - det skaber sammenhængskraft og resiliens. Måling De prioriterede indsatser udvikles, samskabes, måles og evalueres i det regi, de enkelte indsatser er forankret i. Kobling af viden fra de prioriterede indsatser, øvrige undersøgelser, den generelle samfundsudvikling og Politiets Tryghedsundersøgelse giver en nuanceret og helhedsorienteret forståelse for trygheden i Aalborg Kommune. Denne viden danner grundlag for prioritering af eventuelle nye indsatser. Gennem Tryghedsundersøgelsen dokumenteres og synliggøres trygheden blandt borgerne i relation til kriminalitet og adfærd, der skaber utryghed. Undersøgelsen omfatter hele Danmark, de 12 politikredse i Danmark, de fem største byer og de særligt udsatte boligområder de såkaldte SUB-områder. Tryghedsundersøgelsen for 2018 udkom i december 2018 og viste, at trygheden i Aalborg ligger på et uændret niveau i forhold til I undersøgelsen fremgår der et numerisk fald fra 2017 til Dette fald er dog ikke signifikant hverken på et 95% eller et 90% niveau. Møde den kl Side 28 af 736

12 Idet Aalborg Kommune ikke har boligområder med på den såkaldte Ghettoliste og liste over hårde ghettoområder, fremgår hverken Aalborg Kommune og Nordjyllands Politikreds i undersøgelsen af trygheden i de særligt udsatte boligområder. Da selv mindre forskelle i svarene i Politiets Tryghedsundersøgelse kan medføre relativt store udsving i resultaterne, uden at disse udsving bliver signifikante eller udviser en tendens til at blive signifikante, vil tovholdergruppen undersøge, om der findes supplerende metoder, der måler på eller kan måle trygheden i Aalborg Kommune. Politiets Tryghedsundersøgelse 2018 kan ses her: Regeringens liste over såkaldte ghettoområder blev offentliggjort den 1. december Aalborg Kommune har for 3. år i træk ingen boligområder med på listen. Aalborg er den eneste storby i Danmark, der ikke har boligområder på listen over ghettoområder og hårde ghettoområder. Herudover er to boligområder i Aalborg røget af listen for såkaldte udsatte boligområder, hvilket betyder, at det nu kun er et boligområde, der figurerer på denne liste. Læs mere på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside: Aalborg Kommune har i forbindelse med visionsprocessen DNA Aalborg modtaget udsagn fra Aalborg Kommunes borgere. Udsagnene stiller skarpt på Aalborg Kommune i dag og i fremtiden. Udsagnene er indsamlet i perioden 6. september 10. november 2018 via datakilder, såsom borgerinterviews, inputbokse, Aalborg Kommunes facebookside, borgertopmødet, udvalgs- og rådsmøder med videre. I databasen, som ses i nedenstående link, findes de udsagn, som borgerne anser og kendetegner som Aalborgs DNA, herunder flere positive udsagn om borgernes oplevede tryghed. Ved afstemning ved borgertopmødet vedrørende Aalborgs DNA, blev følgende spørgsmål fremsat: Hvilke værdier synes du kendetegner os i Aalborg Kommune i dag? Her svarede 31%, at Vi er en tryg kommune. Vi vil fortsat arbejde med en nuanceret og helhedsorienteret forståelse for trygheden i Aalborg Kommune. Mål Målene i Tryg Aalborg version 2 er: Borgerne i Aalborg Kommune skal fortsat opleve en høj tryghed I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag Børn og unge i Aalborg Kommune skal ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune, ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune Målene er som udgangspunkt bredt defineret. For hvert mål er der prioriterede tryghedsskabende og handlingsorienterede indsatser. Indsatser og mål udgør tilsammen en bred og helhedsorienteret tryghedsfremmende indsats. Møde den kl Side 39 af 736

13 Prioriterede tryghedsfremmende indsatser Tryg Aalborg omfatter pt. 17 særlige indsatsområder, der favner bredt og helhedsorienteret; Formidling Et trygt natteliv Sikkerhed på havnefronten Antiradikalisering Forebyggelsesseminarer Trivsel for pårørende til psykisk syge Center for Pårørende Socialt udsatte i byens rum og pladser Intro for flygtninge Tryghedsambassadører Bekymrende fravær i skolen Tryghedsvandringer i fællesskab med Samråd Demensindsatser Tryg Bydel Patientens team Aalborg FRI-TID for handicappede En Vej Ind for unge Børne- og ungesamråd Aalborgmodellen Ny prioriteret tryghedsfremmende indsats i 2019 Forebyggelse af IT-kriminalitet På foranledning af Handicaprådet iværksættes en ny indsats i Indsatsen bliver til i det formaliserede samarbejde i Tryg Aalborg regi og Handicaprådet. I løbet af 2019 lanceres en prioriteret indsats, der skal ruste borgerne til at kunne imødegå de mange nye former for IT-kriminalitet. Indsatsen er primært målrettet de borgere, som ikke er digitalt indfødte eller som måske ikke er helt så fortrolig med IT mulighederne og faldgruberne. Nordjyllands Politi bliver tovholder på indsatsen, men da der på nuværende tidspunkt sker en kraftig udvikling og prioritering på området fra Rigspolitiets side, koordineres der med de nationale retningslinjer og anbefalinger, der er under udarbejdelse ved Rigspolitiet. Indsatsen forventes at være klar i Regionen forventer, at der er skal prioriteres en ny indsats forankret i psykiatrien i løbet af Samarbejde, samskabelse og facilitering Strategien skal betragtes som et løbende udviklingsarbejde, hvor indsatser og samarbejde styrkes og udvikles undervejs i relation til udviklingen i trygheden blandt borgerne. Strategien er dynamisk, og der skal fortsat være fokus på samarbejde, samskabelse, facilitering og inddragelse af borgere og civilsamfund. I Tryg Aalborg har vi ligeledes fokus på, at formidling skal viderebringes på en faktuel, nuanceret og virkelighedsnær måde. Det er vigtigt, at borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert grundlag. Tryg Aalborg vil fortsat række hånden ud til foreninger, frivillige, boligorganisationer og alle andre engagerede borgere. Kun ved at vi løfter i fællesskab, kan vi sikre, at Aalborg Kommune forbliver en meget tryg kommune. Vi har blandt andet et tæt samarbejde med Nordjyllands Beredskab, boligorganisationer og boligsociale medarbejdere, Beredskabsforbundet, borgere, frivillige, taxa, restauratører, busselskaber, hjemstavnsforeninger, foreninger og fritidstilbud, patienter og pårørende, Aalborg Kommunes råd, lægeklinikker, praktiserende læger, væresteder, erhvervsdrivende og Samråd i indsatserne. Vi vil ligeledes inddrage andre samarbejdsparter eksempelvis forskere, fonde og virksomheder. I 2018 har vi haft dialog med TrygFonden for yderligere samarbejde. Vi har samarbejdet omkring borgermøder vedrørende Nabohjælp og omtale af tryghedsfremmende muligheder med fokus på, hvad Aalborg Kommunes borgere selv kan gøre for at understøtte trygheden. Vi har igen i år deltaget i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsfestival - med overskriften: En bæredygtig kommune er også en tryg kommune. Her kunne man møde Aktiv med Demens, Årets Demensven og Møde den kl Side 410 af af 736

14 Nordjyllands Politi. Der var fokus på, hvorledes borgerne kan være med til at understøtte trygheden i kommunen ved dels at blive demensvenner og dels at anvende reflekser. Der er flere prioriterede tryghedsfremmende indsatser, der i løbet af denne periode har samarbejdet og understøttet hinanden i arbejdet for at understøtte trygheden, blandt andet i indsatserne Demensindsatser, Tryg Bydel, Tryghedsvandringer, Sikkerhed på havnefronten og Et trygt natteliv. Vi vil fremhæve flere af de positive resultater, der er opnået i de prioriterede indsatser i denne periode: Yderligere samskabelse og samarbejde Det er dokumenteret, at de termiske og navigerbare kameraer, kombineret med samspillet af overvågningen, har medvirket til at redde to mennesker fra at drukne i havnen Nye redningsstiger ved havnen Aalborg Kommune har ingen miljøer der fordrer ekstremisme Der er et fald i andelen af elever der har prøvet at drikke alkohol. Unge i Aalborg Kommune drikker mindre alkohol end unge i resten af regionen (8. klasse) Der er skabt mere klarhed om, hvordan tilbuddene i Center for Pårørende kan supplere den udredning og behandling, patienterne får Et frugtbart samarbejde har skabt nedgang i adfærd, der skaber utryghed og nedgang i borgerklager og henvendelser om utryghedsskabende adfærd i byens rum og pladser Mange af de nyankomne flygtninge er nu selvforsørgende Udsatterådet og Tilgængelighedsrådet er blevet part i tryghedsvandringerne Der samarbejdes med boligorganisationerne om demensvenlige boligområder Psykiatrien har vundet patienternes pris Flere har meldt sig som frivillige i Aalborg FRI-TID En Vej Ind er blevet en fast kriminalitetsforebyggende indsats Samråd for Børn og Unge resulterer i, at flere børn og unge hurtigere får den rette indsats Den prioriterede indsats Formidling medvirker i samspil med de enkelte indsatser i strategien, til at understøtte den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen. Formidling skal derfor ses som en tværgående prioriteret indsats. Formidling Status for Formidling Tryg Aalborg Version 2 er mere dynamisk end den tidligere version; samfundet er dynamisk og foranderligt, og det afspejles i den nye version. Det handler om strategisk smidighed, fremdrift og at skifte gear, når der er behov for det. Tryghedsstrategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune formidles digitalt via Hjemmesiden er den digitale løsning, som skal hjælpe med at opnå strategiens mål. Der er et stort fokus på det kommunikative. Formålet er, at formidlingen, i samspil med de enkelte indsatser i strategien, skal medvirke til at understøtte den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen. Formidlingen har derfor et fremtrædende fokus i forhold til eksisterende, nye indsatser og øvrige tryghedsfremmende initiativer. Der er blandt andet et stort fokus på samskabelse - hvorledes Aalborg Kommunes borgere kan være med til at understøtte trygheden. Formidlingen sker via Tryg Aalborgs hjemmeside og forskellige andre kommunikationskanaler herunder Aalborg Kommunes Facebook, Aalborg Kommunes LinkedIn, Nordjyllands Politis Facebook og Nordjylland Politis Twitterprofil, Region Nordjyllands Facebook, trykte medier, intern som ekstern kommunikation herunder den lokale presse med videre. Tryg Aalborgs hjemmeside er i år opdateret, således at den er tilpasset tablet- og smartphonebrugere. Der har, efter ønske fra Integrationsrådet, været langt større fokus på diversiteten i fotos, som er anvendt i forbindelse med Nyhedsopslag. Fra den 14. januar 2018 (måling ved seneste afrapportering) til den 7. januar 2019 har der været 95 nyheder på Tryg Aalborg, der har været 9 facebookopslag, og politiet anvender mange nyheder på deres sociale medier. Vi har i løbet af året anvendt Aalborg Kommunes Facebook til opslag og har nået fra til personer på de 9 facebookopslag. Møde den kl Side 511 af af 736

15 Der har blandt andet også været arbejdet med formidling i forbindelse med Aalborg Karneval/Festival/Air Show og mærkedage/højtider/årstidsbestemte nyheder såsom Julefrokoster/Blå Mandag/Sidste Skoledag/forebyggelse af ferieindbrud og sikkerhed med videre. Herudover har der været arbejdet med formidling til Aalborg Bæredygtighedsfestival, hvor fokus blandt andet har været, hvorledes man, som borger, kan være med til at understøtte trygheden. Dette fokus har der ligeledes været med hensyn til kampagnemateriale og reflekser. Der har været et samarbejde med Aalborg Karneval og Flyvestationens Redningstjeneste samt TrygFonden om formidling - igen med fokus på hvorledes trygheden kan understøttes af Aalborg Kommunes borgere. Vi har gode eksempler på at arbejde med formidling af samme begivenhed på flere medier efter hinanden, hvor kommunikationen er målrettet flere målgrupper eksempelvis forældre/unge, lokale borgere/aalborg Kommunes borgere/ansatte. Der har i år været langt flere borgere, studerende og organisationer, som har kontaktet Tryg Aalborg for samarbejde med de prioriterede tryghedsfremmende indsatser og/eller for formidling af tryghedsfremmende initiativer end de foregående år. Pressen har, som tidligere, været meget opsøgende for informationer om tryghedsarbejdet. Herudover har der været efterspørgsel på viden om, hvorledes der arbejdes med forebyggelse og tryghedsfremmende initiativer i Aalborg Kommune. I forbindelse med Parallelsamfundsudspillet og Ghettolisten har der ligeledes været omtale af arbejdet i Tryg Aalborg til blandt andet Trafik-, Bygge og Boligstyrelse, Regeringen, KL- Årsmøde og KL- netværksmøde. Yderligere eksempler på resultater, samarbejde, samskabelse og facilitering findes på og i de prioriterede tryghedsfremmende indsatsers status, se bilag. Møde den kl Side 612 af af 736

16 Bilag: Bilag til 1. status Tryg Aalborg Version 2.docx Møde den kl Side 713 af af 736

17 Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens foreløbige regnskab Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at foreløbigt regnskab 2018 for Ældre- og Handicapforvaltningen godkendes at Administrationsafdelingen fremsender materialet til Borgmesterens Forvaltning Beslutning: Godkendt. Revideret bilag 1 og 2 fremsendes til Borgmesterens Forvaltning. Møde den kl Side 14 af af 336

18 Sagsbeskrivelse Det foreløbige regnskab for Ældre- og Handicapforvaltningen er udarbejdet i henhold til vejledning for udarbejdelse af regnskab for 2018 for Aalborg Kommune. Byrådet har forpligtet Ældre- og Handicapforvaltningen på at præstere et mindreforbrug på minimum 20,5 mio. kr. svarende til halvdelen af det overførte regnskabsresultat fra Ældre- og Handicapforvaltningen forventer et samlet regnskabsresultat på drift på i alt 40,3 mio. kr. sammensat af et mindreforbrug på serviceudgifter og et merforbrug på ikke-rammebelagte driftsudgifter. På serviceudgifter forventes et mindreforbrug på 49,6 mio. kr. Resultatet er sammensat af et merforbrug på Sektor tilbud for mennesker med handicap på 5,7 mio. kr., et mindreforbrug på Sektor serviceydelser for ældre på 53,2 mio. kr., og et mindreforbrug på Sektor myndighedsopgaver og administration på 2 mio. kr. Regnskabsresultatet skyldes hovedsageligt forskydninger vedrørende implementering af forvaltningens nye omsorgssystem CURA fra oktober 2018 til maj 2019 et mindreforbrug på ca. 16 mio. kr., forskydninger på projekter med finansiering fra statslige puljer på ca. 9 mio. kr. samt beslutningen om at indefryse centrale rammebeløb med henblik på at imødegå forventet merforbrug på ca. 8 mio. kr. på handicapområdet. Herudover er der overførsler på de decentrale enheder på ca. 16 mio. kr. På ikke-rammebelagte driftsudgifter forventes et merforbrug på 9,4 mio. kr. som dels skyldes lejetab på midlertidige boliger og dels skyldes mindreindtægter vedr. statsrefusion på særligt dyre enkeltsager. Det endelige resultat kendes senest ultimo uge 8, hvor regnskaberne på de kommunale almene boliger er optaget i regnskabet. På de budgetgaranterede udgifter forventes balance ved årets udgang. I forbindelse med det endelige regnskab og overførselssagen foreslås mindreforbruget anvendt til at håndtere den nødvendige investering i implementeringen af CURA, og til den fortsatte finansiering af øvrige uafsluttede projekter. På anlæg viser det foreløbige regnskab et mindreforbrug på 39,1 mio. kr., væsentligst som følge af at boligdelen på Annebergvej er lånefinansieret og hele anlægsbeløbet for projektet dermed er placeret i 2018 samt tidsforskydninger på projekterne Tornhøjgård, Behandlingscenter i Hammer Bakker, Syrenbakken samt servicearealer på Annebergvej. I forbindelse med det endelige regnskab og overførselssagen forventes mindreforbruget på anlæg overført til projekternes videreførelse i Derudover er det aftalt at lånebeløbet vedr. nyt behandlingscenter frigives i forbindelse med overførselssagen Den foreløbige regnskabsoversigt er vedlagt som bilag 1, mens bemærkninger til de enkelte sektorer fremgår af bilag 2. Tidsplan: Magistraten Møde den kl Side 215 af af 336

19 Bilag: Bilag 1 - PDF Foreløbigt regnskab 2018 ÆH - udvalgsbehandling 2. Foreløbigt regnskab 2018 ÆH - Bemærkninger Møde den kl Side 316 af af 336

20 Punkt 6. Godkendelse af beredskabsplan, hvis private leverandører af hjemmehjælp går konkurs eller lukker pludselig ned Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at godkender forslag til beredskabsplan for håndtering af konkurs eller pludselig nedlukning hos private leverandører af hjemmehjælp. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 17 af af 336

21 Sagsbeskrivelse Folketinget indgik i efteråret 2017 en aftale om forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet. Et af punkterne i denne aftale har medført, at det pr. 1. juli 2018 er blevet tilføjet i Servicelovens 92, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan konkurser hos private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp skal håndteres. Forvaltningen har siden 2013 håndteret seks konkurser og adskillige frivillige lukninger inden for hjemmehjælpsområdet, herunder senest Vester Hjermitslev Kro, som valgte at stoppe med at levere mad med udbringning med 1 dags varsel. Forvaltningen har derfor valgt, at beredskabsplanen udover at gælde ved både konkurser og pludselig lukning for levering af personlig pleje og praktisk hjælp udvides til også at gælde mad med udbringning. Tiltagene er i stor udstrækning de samme. Beredskabsplanen er opbygget som en liste over tiltag, det som minimum er nødvendige at gå igennem i tilfælde af konkurs eller pludselig lukning. Erfaringen viser, at der kan være stor forskel på omfanget af tiltag, da tidsrammen samt antallet af berørte borgere kan svinge meget. Derfor er planen lavet således, at der er plads til tilpasninger afhængig af den konkrete situation omkring konkursen eller lukningen. Planen er delt op i tre spor: Etablering af akutberedskab, Borgerrettede opgaver og Administrative opgaver. I alle tre spor præciserer planen, hvem der har ansvaret for hvad. Alle kontaktpersoner er nævnt i form af deres funktionstitel. Planen afsluttes med en liste over navne og kontaktoplysninger på de personer, der aktuelt beklæder de nævnte funktioner. Listen ajourføres fremadrettet af Myndighedssekretariatet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Tidsplan FL ÆHU Seniorråd (Orientering) Handicapråd (Orientering) Møde den kl Side 218 af af 336

22 Bilag: Bilag Beredskabsplan hvis private leverandører går konkurs eller lukker pludselig ned Møde den kl Side 319 af af 336

23 Punkt 7. Godkendelse af Plan og perspektiver for videreførelse af Taleinstituttet (TI) og Hjerneskadecenter Nord (HCN) fra Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til At Ældre- og Handicapforvaltningens plan for videreførelse af Taleinstituttet (TI) og Hjerneskadecenter Nord (HCN) fra 2020 godkendes At det takstbilag, som skal ligge til grund for indgåelse af bilaterale aftaler med de nordjyske kommuner, der formelt tilkendegiver ønske herom senest den 30.april 2019, godkendes (bilag 1) At vedlagte skrivelse til de nordjyske kommuner godkendes (bilag 2) Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 120 af af 436

24 Sagsbeskrivelse KKR anbefalede den 8. februar 2019, at de ti nordjyske kommuner med virkning fra 31. december 2019 udtræder af det forpligtende samarbejde med Aalborg Kommune vedrørende Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland (TI/HCN). Konsekvensen af anbefalingen er, at Aalborg Kommunes forsyningsforpligtelse i forhold til de øvrige ti kommuner ophører, hvorfor det fra og med 2020 som udgangspunkt kun er borgere i Aalborg Kommune, der ved behov har adgang til højt specialiserede ydelser på TI/HCN. De nordjyske kommuner vil fra 2020 dog fortsat have mulighed for at købe ydelser fra TI/HCN til en timetakst, der som udgangspunkt svarer til den pris- og lønfremskrevne takst, som Aalborg Kommune afgav i forhold Socialstyrelsens VISO-udbud i De nordjyske kommuner vil endvidere have mulighed for, bilateralt og med virkning fra 2020, at indgå aftale med Aalborg Kommune om køb af ydelsespakker indenfor de overordnede specialiseringsområder. Timetaksten vil, som det fremgår af takstoversigten (bilag 1), være fast, hvad enten kommunerne vælger en 2-årig eller fireårig aftale. Det vil dog kun ved indgåelse af en 4-årig bilateral aftale være muligt at fordele timeforbruget over årene. Ved timeforbrug ud over det aftalte afregnes i alle tilfælde efter VISO-taksten. Det anbefales, at der umiddelbart efter s godkendelse af indstillingen tilgår de nordjyske kommuner en skrivelse, hvori de nærmere betingelser for indgåelsen af bilaterale aftaler fremgår (bilag 2). Aftalebetingelser ved 4-årig aftale Timetakst: 998 kr. (2018-niveau) Det er indenfor ydelsespakkekategorien muligt at overføre timer (plus/minus) mellem årene. Der forekommer ikke betydelig venteliste indenfor de valgte ydelsespakkekategorier. Ved timeforbrug ud over det aftalte indenfor ydelsespakkekategorien afregnes efter VISO-taksten Aftalebetingelser ved 2-årig aftale Timetakst: 998 kr. (2018-niveau) Det er indenfor ydelsespakkekategorien ikke muligt at overføre timer mellem årene. Der kan forekomme venteliste indenfor de valgte ydelseskategorier. Ved timeforbrug ud over det aftalte indenfor ydelsespakkekategorien afregnes efter VISO-taksten. Ingen aftale Timetakst: kr. (2018-niveau) Der kan købes ydelser indenfor alle ydelsespakkekategorier. Dog må det påregnes, at der indenfor de enkelte ydelseskategorier kan forekomme manglende forsyningsmulighed og/eller betydelig ventetid. De bilaterale aftaler skal formelt være indgået senest 30. april Økonomiske konsekvenser Aalborg Kommune har i 2016 realiseret et effektiviseringskrav på 20 pct. af driften på TI/HCN. Det samlede årligt budget for TI/HCN har i aftaleperioden således været reduceret til 17,7 mio. kr. (2016-niveau), hvoraf Aalborg Kommune årligt har finansieret 10 mio. kr. (2016-niveau). Da der er tale om et absolut minimumsbudget til fastholdelse af de nuværende højt specialiserede indsatser og medarbejderne på området, er der i værste fald tale om, at Aalborg Kommune som konsekvens af beslutningen vil opleve en årlig merudgift på 7,7 mio. kr. på området. Forklaringen på dette er, at normeringerne kun meget vanskeligt kan reduceres under det faglige minimumsniveau. Møde den kl Side 21 af af 436

25 De nordjyske kommuners beslutning om at ophæve det forpligtende samarbejde har således efterladt Aalborg Kommune i en situation, hvor der umiddelbart er behov for at foretage driftstilpasninger, i værste fald med nedlæggelse af en række af specialerne på TI/HCN. Det vil dog tidligst være muligt at træffe beslutning herom, når de nordjyske kommuner senest 30. april 2019 har tilkendegivet om, og hvilken bilateral aftale de fra 2020 ønsker at indgå med Aalborg Kommune. Da de nordjyske kommuner ikke har en volumen, der realistisk set indebærer, at de er i stand til at oprette højt specialiserede tilbud, der lever op til de nationale krav på området, så vil flere kommuner for at overholde lovgivningen, derfor være nødt til at indgå en bilateral aftale med Aalborg Kommune. Umiddelbart skønnes de forventede indtægter fra de bilaterale aftaler med de nordjyske kommuner at imødekomme den økonomiske udfordring, der ligger ud over 3 mio. kr. årligt. Ved budgetforhandlinger i efteråret 2019 vil der blive fremlagt en detaljeret og præcis opgørelse over den imødesete budgetudfordring på området i 2020 og overslagsårene. Tidsplan Godkendelse i ÆH Forvaltningsledelsen (Lukket) Godkendelse i (Lukket) Udsendelse af skrivelse til de nordjyske kommuner Sidste frist for indgåelse af bilaterale aftaler Status til vedr. indgåede bilaterale aftaler (Lukket) Møde den kl Side 322 af af 436

26 Bilag: Bilag 1 - Takstoversigt (2018-niveau) for 2020 Bilag 2 - Skrivelse til de nordjyske kommuner Bilag 3 - Taleinstituttet Hjerneskadecenter Nordjylland Møde den kl Side 423 af af 436

27 Punkt 8. Godkendelse af Demenshandleplan Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at godkender Demenshandleplan Beslutning: Godkendt. Det bemærkes, at handicapområdet vil indgå som indsatsområde i kommende demensstrategi. Møde den kl Side 124 af af 336

28 Forvaltningen indstiller til At Aalborg Kommunes Demenshandleplan godkendes Sagsbeskrivelse Den nuværende handleplan på demensområdet er gældende for årene og blev godkendt af d. 14. december Demenshandleplanen er udarbejdet på baggrund af Aalborg Kommunes Demensstrategi og er et dynamisk værktøj, der beskriver Aalborg Kommunes handlinger for at nå de strategiske mål på demensområdet. Ældre og sundhed har i efteråret 2018 revideret handleplanen og udvalgt hvilke indsatser der skal fortsætte samt beskrevet indsatser der skal igangsættes og implementeres på demensområdet i Aalborg Kommune i Demenshandleplan har været til høring i Seniorrådet og Handicaprådet samt til drøftelse i AMU- ÆS. Høringssvarene og bemærkningerne fra AMU-ÆS fremgår af bilag 2. Metode for revidering af demenshandleplanen Ligesom den nuværende demenshandleplan tager den reviderede demenshandleplan udgangspunkt i de samme temaer som demensstrategien: - Tidlig indsats - Tilbud til borgere med demens og deres pårørende når diagnosen er stillet - Samskabelse - Uddannelse og implementering af viden De indsatser i den oprindelige demenshandleplan, som vurderes at være afsluttet, såsom opførelse af demensplejehjemmet Tornhøjhaven er blevet slettet og nye indsatser for er skrevet ind. Indsatserne for er udvalgt på baggrund af bl.a. et borgerinddragelsesmøde, hvor mennesker med demens og deres pårørende samt samarbejdspartnere på demensområdet blev inviteret til at komme med input til de kommende indsatser. Efterfølgende er der blevet afholdt en workshop, hvor medarbejder- og lederrepræsentanter i Ældre- og Handicapforvaltningen, medlemmerne af den lokale demensalliance, samt yderligere samarbejdspartnere på demensområdet kom med input til demenshandleplanen. Indsatserne i kommer især til at dreje sig om tidlig indsats og forebyggelse af demens, samt styrkelse af samarbejdet på tværs på demensområdet både internt og eksternt. Indsatserne for er drøftet, kvalificeret og godkendt i Demensforum. Tidsplan for godkendelse af Demenshandleplan Seniorrådet (Drøftelse) AMU-ÆS (Drøftelse) Handicaprådet (Drøftelse) CM ÆS (Godkendelse) FL (Godkendelse) ÆHU (Godkendelse) Bilag: Bilag 1: Demenshandleplan Bilag 2: Høringssvar og bemærkninger Møde den kl Side 25 af af 336

29 Bilag: Demenshandleplan Høringssvar og bemærkninger Møde den kl Side 326 af af 336

30 Punkt 9. Drøftelse af problematikker inden for BPA området Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s drøftelse problematikker ved bevilling af ledsagelse i BPA-ordninger (servicelovens 96). Beslutning: Praksis for 95 og 96 drøftet og det blev tilkendegivet, at udmålingen af hjælpen herunder specielt ledsagelse sker fleksibelt med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede livssituation. Der sker en evaluering af udmøntningen efter 1 år. Kommunikationen med borgerne har i konkrete sager været mangelfuld, hvilket Forvaltningen følger op på. Kommunikationskonsulent Anna Mollerup deltog i sagens behandling. Møde den kl Side 127 af af 336

31 Sagsbeskrivelse På baggrund af konkrete sager, bl.a. i pressen, har forvaltningen brug for en politisk drøftelse af det rum for skøn, der er for ledsagelse i henhold til servicelovens 96 stk. 1. Problematikken opstår især i forbin-delse med ledsagelsesbehov for unge BPA-brugere med stort aktivitetsniveau uden for hjemmet. I nærværende sagsfremstilling beskrives de muligheder og begrænsninger lovgivningen (servicelovens 96 stk. 1) giver for bevilling af borgerstyret personlig assistance (BPA) til fortrinsvis unge borgere, der har et forholdsvis stort ledsagebehov, men som ikke nødvendigvis modsvares af et tilsvarende stort behov for hjælp i hjemmet. Retsgrundlaget på BPA-området Efter servicelovens 96, stk. 1 gives borgerstyret personlig assistance (BPA) som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje (herunder praktisk hjælp), overvågning og ledsagelse til bor-gere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nød-vendigt at yde denne ganske særlige støtte. Personkredsen for BPA er borgere, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner som eksempelvis madlavning, bad, læse, skrive m.v., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. Det er i vejledningen om BPA nævnt, at servicelovens 96, stk. 1 som udgangspunkt er rettet mod borgere med mere massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp m.v. Det kan eksempelvis skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan ydes som personlig og praktisk hjælp, eller ud over det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser i serviceloven. Det kan også være behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at borgeren kan leve et selvstændigt liv. Det forhold, at en borger selv kan udføre nogle funktioner, udelukker ikke, at en borger tilhører personkredsen for 96. Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsen udsendte i 2018 en principafgørelse om en borger med et højt aktivitetsniveau, som selv var i stand til at klare de fleste personlige og praktiske opgaver. Borgeren havde alene brug for hjælp i forbindelse med bad, af- og påklædning og at blive lagt i seng svarende til 2 timer og 20 minutter om ugen. Ankestyrelsen vurderede, at det var en fejl, at vedkommende kommune ved en forudgående bevilling i 2016 havde bevilget borgeren en BPA-ordning. Ankestyrelsen fastslog i afgørelsen, at et højt aktivitetsniveau ikke i sig selv kan medføre, at en borger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig assistance, hvis borgerens øvrige behov kan dækkes på en fleksibel måde efter andre bestemmelser. Dog kan en borgers aktivitetsniveau i det konkrete tilfælde være en del af vurderingen af, om borgeren har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte som borgerstyret personlig assistance. Sammenfatning Et stort ledsagebehov kan indgå i vurderingen af, om en borger er berettiget til en BPA ordning, men et stort ledsagebehov er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at berettige til en BPA-bevilling. Ud over ovennævnte principafgørelse er der på nuværende tidspunkt ikke andre principafgørelser fra Ankestyrelsen, der mere præcist tager stilling til, hvilken vægt et aktivt fritids- og studieliv for handicappede borgere skal tillægges ved vurderingen af berettigelsen og udmålingen af hjælp til BPA. Der er således tale om en bestemmelse, der overlader et væsentligt rum til skøn. Forvaltningen er altid optaget af, at borgerne får det, de har krav på i henhold til lovgivningen men har ikke mulighed for at give mere end det, da det vil være ulovligt, med mindre lovgivningen efterlader et rum til skøn. Møde den kl Side 28 af af 336

32 Forvaltningens hidtidige tilgang har været, at vi bestræber os på, at unge med handicap så vidt muligt kan fastholdes på arbejdsmarkedet/ i uddannelse og deltage i sport, foreningsliv og sociale aktiviteter i et tilsvarende omfang som andre unge i almindelighed enten gennem en BPA-ordning eller via servicelovens øvrige muligheder. Forvaltningen er dog også opmærksom på, at BPA-ordninger efter 96 er tiltænkt borgere med mere massive og sammensatte hjælpebehov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte, og hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp m.v. Et eksempel på det er en yngre borger, som har behov for hjælp til praktiske opgaver, men selv klarer personlig hygiejne, spisning og delvist madlavning. Ankestyrelsen vurderede her, at der ikke forelå et behov, der gjorde det nødvendigt at yde en særlig støtte som BPA, selv om der også var et vist ledsagebehov til aktiviteter uden for hjem-met. Økonomi Den samlede udgift ved en evt. ændret tilgang til udnyttelsen af det rum for skøn, der ligger i forhold til ledsagelse i servicelovens 96 stk. 1 vil altid være vanskelig at skønne, da den foruden antallet af bevillinger også vil afhænge af timetallet og timernes placering i de enkelte BPA-ordninger. Det kan konkret oplyses, at en forøgelse eller nedsættelse af timetallet i én BPA-ordning med eksempelvis 10 timer om ugen i dagtimerne vil give en årlig forskel på ca. kr kr. Aalborg Kommune har pt. ca. 70 BPA-ordninger efter 96, men ledsagelsesproblematikken eksisterer reelt kun i et fåtal af ordningerne. Tidsplan FL Møde den kl Side 329 af af 336

33 Punkt 10. Orientering om Design af fremtidens indsatser til mennesker med handicap Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s orientering status på arbejdet med design af fremtidens indsatser til mennesker med handicap Designplan Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 130 af af 336

34 Sagsbeskrivelse Som en del af budgetforliget er det besluttet, at Handicapområdet i de kommende 4 år arbejder med design af fremtidens indsatser til mennesker med handicap. Baggrunden er, at der opleves et behov for at finde nye veje, dels fordi der opstår nye og flere behov, dels fordi der fortsat opleves et økonomisk pres til trods for, at der de seneste mange år har været et vedvarende fokus på at effektivisere området. Med Designplan gøres det muligt, gennem anvendelsen af socialt design som metode, at arbejde langsigtet strategisk og kvalificeret med social innovation og udvikling af nye løsninger på sociale udfordringer. Kernen i designarbejdet på handicapområdet er involvering af brugere og frontmedarbejdere i udviklingen af nye løsninger indsatser såvel som samarbejdsstrukturer, som skaber en positiv forandring for de involverede mennesker. Derudover vil Designplan tage afsæt i at skabe en fælles drøm for handicapområdet, og definere det mindset og de rammer, som drømmen skal realiseres gennem. Dermed slipper vi ledere og medarbejdere fri til hver især at arbejde målrettet mod en fælles drøm. Vi skaber en platform for at tage ejerskab, der ikke udelukkende er styret af at nå et bestemt resultatmål, men udspringer af lederes og medarbejderes motivation og engagement i et arbejde, der opleves meningsfuldt og som handler om at fremme det gode liv for mennesker med handicap. Frem for at gennemføre servicereduktioner iværksættes der derfor i stedet tiltag, som giver mening for både medarbejdere og borgere. Afledt heraf skabes grundlag for tilpasninger i organisationen, som bevirker, at kravet om budgetreduktioner kan overholdes. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalg FMU Handicaprådet Møde den kl Side 231 af af 336

35 Bilag: designplan - Udvalgsoplæg.pdf Møde den kl Side 32 af af 336

36 Punkt 11. Orientering fra rådmand og direktør 11.1 Status vedr. Tornhøjhaven Status vedr. ansættelsesproces på plejeboligområdet. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 133 af af 136

37 Punkt 12. Eventuelt 12.1 Mødeplan 2019 for vedlagt. Beslutning: Intet. Møde den kl Side 134 af af 236

38 Bilag: Mødeplan Møde den kl Side 235 af af 236

39 Punkt 13. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 136 af af 136