Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Transkript

1 INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN

2 Kolofon mv. Side 2

3 Indhold 7. Opmærksomhed Global opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Vedvarende opmærksomhed Delt opmærksomhed Skiftende opmærksomhed... 7 Supplerende læsning... 8 Litteratur... 8 Stikordsregister... 9 Side 3

4 7. Opmærksomhed Senmoderniteten tilskriver en nødvendig evne til at være fleksibel og selvregulerende, hvor der er bud efter alles opmærksomhed hele tiden. Denne karakteristik af samfundet giver mulighed for selv at vælge, men med valget følger en veludviklet indre kontrol, så man bliver i stand til at håndtere både kort- og langsigtede mål, hvilket kræver veludviklede opmærksomhedsfunktioner. Opmærksomhedens udvikling bliver ofte beskrevet som evnen til at fokusere, hvilket vil sige, at man er opmærksom og kan være beskæftiget med det samme i længere tid. Opmærksomhedsfunktionen henviser ikke kun til det at fokusere, men også til evnen til at fastholde fokus på en bestemt ting, at kunne se bort fra forstyrrelser samt skifte fokus, når det er relevant. I hvilken grad vi evner at være opmærksomme afhænger i høj grad af almene forhold som fx træthed, sult, smerter og følelsesmæssige forhold, men også af velfungerende kognitive funktioner som fx perception og eksekutive funktioner. I dette kapitel præsenteres opmærksomhedsfunktionen, som består af global opmærksomhed, selektiv opmærksomhed, vedvarende opmærksomhed, delt opmærksomhed og skiftende opmærksomhed. Forfatter: Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS Vi fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. At få retning på opmærksomheden, så man sanser og oplever det vigtige samt udvikler evnen til koncentration, det er noget, børn lærer i de relationer og forskellige miljøer, de indgår i. Udviklingen af opmærksomhed sker gennem en aktiv læringsproces på samme måde, som når barnet fx lærer at gå, tale, cykle og læse. Det kræver øvelse, gentagelse, variation og mere øvelse, hvorigennem barnet lærer at holde fokus på det væsentlige, være vedholdende opmærksom og ikke lade sig forstyrre. Nysgerrige og engagerede voksne, der hjælper barnet til at rette og fastholde sin opmærksomhed mod bestemte ting, har betydning for denne proces. Fx er udviklingen af fælles opmærksomhed omkring 9-12 måneders alderen afgørende for udviklingen af kommunikative færdigheder samt mulighed for at indgå i meningsfulde relationer. Fælles opmærksomhed ses, når barnet følger den voksnes pegning og blikretning og dermed selv lærer at pege og dirigere den voksnes opmærksomhed hen mod det, barnet er optaget af. Opmærksomheden udvikles særlig intensivt i barnets første seks leveår, men udviklingen fortsætter frem til voksenalderen. Den menneskelige hjerne har flere måder at arbejde på og benytter forskellige opmærksomhedsfunktioner i udførelsen af forskellige opgaver. Grundlaget for en velfungerende opmærksomhed er samspillet mellem en række mentale processer som regulering (hjernestamme), følelse (limbiske system), sansning og bearbejdning (temporal, parietal og occipitallapperne) samt styring (frontallapperne). Der findes i faglitteraturen forskellige opdelinger af opmærksomhed. I dette afsnit har vi valgt at benytte en opdeling, som består af fem underfunktioner: global opmærksomhed (arousal) selektiv opmærksomhed (fokuseret) vedvarende opmærksomhed (fastholdt) delt opmærksomhed skiftende opmærksomhed (fleksibel) Side 4

5 7.1 Global opmærksomhed I den øverste del af hjernestammen findes et særligt område, formatio retikularis, hvorfra især storhjernens, men også rygmarvens, grundlæggende vågenhedsgrad reguleres. Dette betegnes også som det retikulære aktiveringssystem, RAS. RAS sender elektriske impulser til hele hjernen, hvilket er forudsætningen for, at vi kan være bevidste og nærværende, og systemet har således til opgave at sikre, at der er tilpas mental energi til at holde hjernen vågen og aktiv (Kjærgård, 2012). RAS er en medfødt funktion, der knytter sig til begrebet global opmærksomhed, og betegnes også som hjernens grundlæggende vågenhed eller arousal. Figur 7.1: Hjernens vågenhedsgrad reguleres fra fomatio retikularis, som er placeret i hjernestammen Kilde: VISS Global opmærksomhed er afgørende for, at vi kan reagere på stimuli udefra, men også fra kroppens indre, og dette ses allerede hos det spæde barn, når det reagerer på sine omgivelser, fx lugten af modermælk eller lyden af stemmer. Når vi skal orientere os mod noget pludseligt og nyt, eller når vi skal være nærværende, koncentrerede, fokuserede og bevidste, kræver det først og fremmest, at vi kan holde vågenhedsgraden på et passende niveau, hvor vi er modtagelige for stimulation (Kjærgård, 2012). Hjernen modtager konstant en omfattende strøm af indtryk fra vores sanser, og den skal derfor kunne vælge lige netop dem, der er vigtige i den aktuelle situation. Samtidig skal hjernen kunne lukke af for øvrige irrelevante sanseindtryk. Møder man som professionel en borger med for lav arousal, vil man opleve, at borgeren kan have svært ved at registrere vigtige sanseindtryk, mens borgere med for høj arousal ofte har svært ved at sortere irrelevante sanseindtryk fra (ibid., 2012). CASE 7.1 På Dagtilbuddet, hvor Martin kommer, oplever pædagogerne, at han ofte sidder og hænger i sin kørestol, og virker meget træt. Så snart der ikke foregår noget, som Martin synes er spændende, lukker han ned og falder i søvn. Reguleringen af arousal hos Martin er afgørende for hans evne til at deltage og være aktivt tilstede, da den passende arousal er en forudsætning for, at hjernen kan bearbejde stimuli og handle relevant i en given situation. 7.2 Selektiv opmærksomhed Hos det lille barn vækker alt nyt interesse og får opmærksomhed. Denne orienteringsrefleks mod alt nyt udvikles i stigende grad til en mere bevidst selektiv (fokuseret) opmærksomhedsform i 6-12 måneders alderen, hvor barnet nu er i stand til at fastholde sit fokus i længere tid af gangen. Herefter modnes hjernen gradvist til en efterhånden mere reguleret og selektiv opmærksomhed, der fortsætter op til 6-7 års alderen. I udviklingen Side 5

6 af den selektive opmærksomhed spiller thalamus en særlig rolle, da den sorterer og videresender de stimuli, der modtages, samt sender dem til videre bearbejdning på cortikalt niveau. Thalamus fungerer som en relæstation, der på et ubevidst niveau er med til at forhindre, at alle sanseindtryk sendes til videre bearbejdning for dermed at undgå en overbelastning af opmærksomhedssystemet. Det betyder, at vi kan nøjes med at forholde os til det, thalamus lader komme igennem, hvilket som regel vil være det, som er vigtigt her og nu. Med den selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres lige præcis den information, der skal bearbejdes i forhold til, hvad behovet er i en given situation. Her er de eksekutive funktioner vigtige i forhold til målrettet at viljestyre, hvad der skal udvælges. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en bestemt ting, mens man ignorerer udefrakommende stimuli. Det er således opmærksomhedens evne til at holde fast i noget og se bort fra noget andet (Fredens, 2012). Når den selektive opmærksomhed er velfungerende, påvirkes vi ikke af irrelevante stimuli eller forstyrrelser. Men er der vanskeligheder med denne funktion, vil vi hele tiden blive afledt af alt det, der foregår rundt omkring os, og vi vil have svært ved at udvælge det væsentlige. Når indtryk og informationer ikke automatisk sorteres, bliver det oftest tilfældigt, hvor opmærksomheden rettes hen. Og hvis alle indtryk kommer med samme styrke på samme tid, bliver man hurtig afledt det kan være af tanker, lys, lugte, berøringer eller lyde (Kjærgård, 2012). CASE 7.2 En pædagog er ved at forklare en borger med ADHD, hvad der skal ske i løbet af dagen. Bagefter kan borgeren ikke huske forklaringen. I stedet har han lagt mærke til forskellige irrelevante ting: En bil, der kom kørende udenfor, lys, der skinnede ind gennem vinduet, og lugten af mad fra gårsdagens aftensmad. I den pædagogiske praksis er det vigtig at have for øje, hvor i rummet borgeren står, når der gives en information, således at der er skærmet for mængden af stimuli. Hvis fokus forsvinder, kan man ligeledes lægge en hånd på skulderen eller sige borgerens navn. 7.3 Vedvarende opmærksomhed Vedvarende opmærksomhed er den funktion, der betinger, at vi kan koncentrere os over tid. Det er vigtigt for dagligdagens aktiviteter og læring at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen for at kunne fordybe sig i en aktivitet. Fra skolealderen og frem til begyndelsen af 20-års alderen udvikles evnen til vedvarende opmærksomhed, og den styrkes af en velfungerende arbejdshukommelse, der hjælper os til at fastholde det, vi er i gang med, og er medvirkende til, at vi kan sætte mål og forfølge dem. Derudover spiller motivation en stor rolle for opretholdelse af opmærksomheden. Det er lettere at holde fokus, når noget er sjovt, nyt, interessant eller når der er noget, man gerne vil opnå, men svært når det er kedeligt (Fredens, 2012). Vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden og dermed koncentrationen betyder, at det kan være svært at udelukke andre stimuli i længere tid, og man bliver let afledt af det, man ser, hører, mærker eller lugter. Man kan beskytte sig mod stimuli på flere forskellige måder. CASE 7.3 Anne arbejder på et beskyttet værksted, hvor hun laver montagearbejde. Når Anne arbejder, foregår det med musik i ørerne. Hun siger, at det hjælper hende med at holde tankerne samlet om opgaven. Den pædagogiske opgave her består i at kompensere for Annes vanskeligheder med at fastholde sin koncentration, når hun arbejder. Musikken kommer herved til at kompensere for Annes vanskeligheder med at sortere uvekommende stimuli fra over tid. Den vedvarende opmærksomhed kan dog også blive for vedvarende, således at det er svært at give slip igen. For nogle er det ikke interessen omkring opgaven, der får dem til at blive siddende ved det samme, men en rigid fastlåsning i et mønster, som kaldes perseveration. Det ses fx ved, at man bliver ved med at spørge om det Side 6

7 samme igen og igen, selvom man har fået svar. Her er det nødvendigt at hjælpe borgeren ud af sin fastlåshed og guide videre til det næste (Kjærgård, 2012). 7.4 Delt opmærksomhed Delt opmærksomhed handler om evnen til at dele opmærksomheden mellem forskellige samtidige opgaver. Jo flere processer, vi har automatiseret, desto mere opmærksomhed kan vi investere i andre samtidige funktioner, så vi får mulighed for at udføre to eller flere aktiviteter på samme tid, fx at køre bil og samtidig tale med en medpassager. Når noget er automatiseret, betyder det, at aktiviteten sidder på rygraden, og at der kun er en snert af bevidsthed i spil. Denne evne kaldes også for simultankapacitet og handler om at holde flere bolde i luften på samme tid (Fredens, 2012). Når vi multitasker, udfører vi flere opgaver på samme tid. Det kan vi, når vi beskæftiger os med rutineprægede opgaver, der er automatiserede. Disse visuelt styrede og tillærte handlinger knytter sig til vores procedurale hukommelse, som er en del af den implicitte hukommelse, der kan defineres som læren om, hvordan man udfører en handling (Fredens, 2012). I hvor høj grad, man er i stand til at dele sin opmærksomhed, afhænger af kompleksiteten i aktiviteterne. CASE 7.4 John har autismespektrum forstyrrelser og har svært ved at danne overblik, særligt i nye sammenhænge. Hver mandag er John på indkøb i Føtex sammen med sin faste bostøttemedarbejder. Hvis John starter turen i Føtex på den vante måde, følger den samme rute gennem butikken og ikke skal bruge ekstra energi på at forholde sig til, hvor varerne står, men kun i forhold til hvilke varer han skal have, kan han sagtens gå og tale med bostøttemedarbejderen samtidig. Hvis der i mellemtiden er blevet bygget om i Føtex, og varerne har fået nye pladser, bliver det svært for John både at finde sine varer og at fastholde samtalen. Kompleksiteten er nu blevet for høj, hvilket betyder, at det kan være svært at klare indkøb i vante omgivelser, samtidig med at man har en dialog kørende. Det er altid væsentligt at vurdere, om der stilles opgaver, der matcher borgerens kompetencer og ressourcer. Hvis man i sin pædagogiske praksis oplever, at en borger har svært ved at dele sin opmærksomhed på flere aktiviteter samtidig, er det vigtigt at understøtte borgeren i at få automatiseret så mange processer som muligt, da det frigiver energi og opmærksomhed til nye aktiviteter og gøremål. Det at færdiggøre en aktivitet, før man begiver sig videre til næste gøremål, er en tilgang, der både er befordrende for opmærksomheden og for at lykkes godt med den opgave, man er i gang med. 7.5 Skiftende opmærksomhed Det er vigtigt at kunne være fokuseret, men det er også nødvendigt at være fleksibel og samtidig holde fokus uden at tabe tråden i det, man er i gang med. Skiftende opmærksomhed er en opmærksomhedsfunktion, der udvikles i 4-5 års alderen, hvor barnet kan have delt opmærksomhed og reagerer på samtaler eller aktiviteter i baggrunden, selv om barnet er fordybet i en leg eller aktivitet (Nielsen, 2017). Her kan man ikke fremhæve opmærksomheden uden at inddrage de eksekutive funktioner. Den målrettede adfærd, hvor formålet er at planlægge en handling nu eller senere, knytter sig til præfrontal cortex, hvor de eksekutive funktioner finder sted. Når opmærksomheden skal rettes mod noget frem for noget andet, samtidig med, at nogle funktioner fremmes, mens andre funktioner hæmmes, og når den skal munde ud i en målrettet adfærd med planlægning og fastholdelse, trækkes der både på tidsmæssig planlægning og stor kognitiv fleksibilitet (Fredens, 2012). Det er ovenstående færdighed, borgeren skal bruge, når vi i den pædagogiske praksis opfordrer borgeren til fx at flytte sin visuelle opmærksomhed fra dagsskemaet på tavlen til sit gøremål og så arbejde videre derfra. Samme færdighed kræves af borgeren, når vi beder om et svar på et spørgsmål, for derefter at forvente, at borgeren fortsætter med det, som han var i gang med. Nogle har svært ved disse skift, taber tråden og kan ikke Side 7

8 holde fast i, hvad de egentlig er i gang med. Selvom man kender alle opgaverne godt, kan det være vanskeligt at skifte mellem dem. CASE 7.5 Peter kan ikke gå på toilet og selv vende tilbage til sin aktivitet. Dette kræver, at pædagogen guider Peter, så han understøttes i at vende tilbage til det, han var i gang med før toiletbesøget. Man kan bruge pegning, verbal kommunikation eller et billede af den aktivitet, Peter skal videre eller tilbage til efter toiletbesøget. I dette kapitel er du blevet præsenteret for forskellige opmærksomhedsfunktioner og for vigtigheden af dem for at fungere i hverdagen og i forhold til at lære nyt. Du har fået viden om, hvordan vores relation påvirkes, hvis en eller flere af vores opmærksomhedsfunktioner forsvinder. Med viden om, hvorvidt det er evnen til sortering, der ikke fungerer optimalt, eller viden om, hvorvidt den vedvarende opmærksomhed bliver for vedvarende, bliver det muligt at identificere, hvilke opmærksomhedsfunktioner der er svækkede hos borgeren, og som således skal støttes eller kompenseres for. Supplerende læsning Hvis du ønsker at fordybe dig mere i betydningen af moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologi og praktisk pædagogik anbefales: Kjærgård, H., Støvring, B. & Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Forlaget Frydenlund. Litteratur Fredens, K. (2012): Mennesket i hjernen: en grundbog i neuropædagogik, 2.udg. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, M. (2002): Børn og opmærksomhed: om opmærksomhedens psykologi og pædagogik. Nordisk Forlag A/S, København. Kjærgård, H., Støvring, B. og Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frederiksberg: Frydenlund. Fleischer, A.V. og From, K. (2015): Eksekutive funktioner hos børn og unge. Dansk Psykologisk Forlag. Nielsen, A.M.L. og Lyhne, J. (2017): Udviklingsbilleder: Barnets udvikling fra 0-10 år. Dansk Psykologisk Forlag. Side 8

9 INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Stikordsregister arousal; 5 Delt opmærksomhed; 7 fælles opmærksomhed; 4 global opmærksomhed; 5 grundlæggende vågenhed; 5 grundlæggende vågenhedsgrad; 5 kognitiv fleksibilitet; 8 mentale processer; 4 opmærksomhed; 4 opmærksomhedsfunktioner; 4 orienteringsrefleks; 6 perseveration; 7 RAS; 5 retikulære aktiveringssystem; 5 selektiv opmærksomhed; 6 Skiftende opmærksomhed; 7 vedvarende opmærksomhed; 6 vågenhedsgraden; 5 VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN