Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik

Transkript

1 Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i børneneuropsykologi Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon

2 Kan det blinde barn lære at se, hvis det øver sig hver dag? Kan barnet vokse sig fra sin blindhed? NEJ men der kan skabes et miljø og en pædagogik, hvor barnet kan lære, udvikle sig og trives - blandt andet gennem kompenserende strategier

3 Neurokognitive vanskeligheder Neurokognitive vanskeligheder/dysfunktioner kan forstås som en slags hjerneblindhed på de områder, som er dysfungerende Så svaret er det samme øvelse/træning er ikke tilstrækkeligt, derimod skal arbejdes specifikt neuropædagogisk, og udvikles kompenserende strategier for at hjælpe barnet. Forstå hjernen og forstå dermed barnet med særlige behov.

4 Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik En vellykket inklusion kræver, at den almindelige folkeskole anvender en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barns særlige vanskeligheder samtidig med, at der skabes en generel udvikling/læring og et trygt fællesskab. En vellykket inklusion kræver dermed også en viden om hjernen, hjernefunktioner og karakteristika ved de mest almindelige diagnoser. Neuropædagogikken bør derfor være en central metode i klasser, hvor der er børn med særlige behov Heldigvis er de fleste/mange neuropædagogiske metoder også anvendelige til alle børn i klassen

5 Indlæringsvanskeligheder, sociale problemer og mistrivsel kan ofte også relateres til neurokognitive vanskeligheder - og kan helt eller delvist afhjælpes, hvis der er en viden om relevante neuropædagogiske metoder I inklusionsprocessen er det derfor væsentligt også at inddrage viden om: Hjernens opbygning hvilke hjernemæssige vanskeligheder er der kendskab til hos barnet, og betydningen for indlæring og adfærd

6 Hjernens udvikling Hjernen udvikler sig gennem hele barndommen, og den er først fuldt udviklet ved års alderen. Dette medfører, at en pædagogisk praksis og indlæring nøje skal afstemmes efter barnet alder og hjernemæssige udvikling. Nedenstående illustration viser hjernens modning over tid i perioden fra 5-20 år.

7 Hjernens udvikling Overordnet set, så modnes hjernen indefra og ud og bagfra og frem.

8 De forskellige funktioners placering

9 Det kognitive hierarki Eksekutiv funktion Social kognition Hukommelse Sprog Opmærksomhed Vågenhed 9

10 Vågenhed - arousal Generel aktivering er det basale grundlag for kognitive processer. omfatter vågenhed, mental energi og en parathed til at engagere sig i de sansepåvirkninger, som der præsenteres. sagt med andre ord, at personen er parat og modtagelig i forhold til at indgå i aktiviteter, kognitive og/eller sociale. Begrebet arousal bruges som et samlet begreb der kan tales om et for højt eller et for lavt arousalniveau

11 Koncentration og opmærksomhed Kan defineres som: Evnen til at rette vores opmærksomhed mod en bestemt del af omverdenen for at analysere den nærmere Forskellige aspekter for opmærksomhed: Undersøgende - aktiv interesse for omgivelserne Selektiv/ fokuseret at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt og ignorere alle andre stimuli Fleksibel - evnen til at skifte opmærksomhedsfokus

12 Koncentration og opmærksomhed Vedholdende - evnen til at fastholde et fokus Samtidig - evnen til at forarbejde flere ting samtidig Impulsstyring - evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere

13 Sprog I takt med barnets udvikling og alder får sproget en stigende betydning for evnen til at tilegne sig viden Også i forhold til planlægning og styring af både kognitive og praktiske aktiviteter bliver sproget med alderen en mere og mere central og nødvendig færdighed. De sociale kompetencer i relation til interaktion med omgivelserne kræver ligeledes et veludviklet sprog for at styrke kommunikationen

14 Sprog sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog Der skelnes mellem tre forskellige funktioner: Evnen til at kunne opfatte og forstå sproget (det impressive sprog) Evnen til at kunne udtrykke sig sprogligt / tale (det ekspressive sprog) Evnen til at mestre det pragmatiske sprog, indebærer kompetencer i forhold til at kende gode samtale- regler, have situationsfornemmelse og kunne smalltalk med mere. Det pragmatiske sprog er centralt i forhold til sociale kompetencer

15 Hukommelse og generelle kognitive funktioner Hukommelsesfunktionen kræver grundlæggende kognitive forudsætninger, såsom vågenhed og opmærksomhed samt evnen til at kunne organisere, abstrahere, generalisere og problemløse. Betegnelsen hukommelse dækker således over flere forskellige mentale funktioner: Tilegnelse af ny information: Kodning (forudsætter opmærksomhed) Fastholdelse af information: Lagring Arbejdshukommelse

16 Arbejdshukommelsen er en grundlæggende kognitiv funktion, som er nødvendig for at gennemføre en række mentale aktiviteter fx at læse, regne og løse problemer Ved hjælp af arbejdshukommelsen kan vi holde og bearbejde en begrænset mængde informationer i kort tid

17 Hukommelse og sanser Hukommelsesfunktionen er desuden knyttet til forskellige sanser og vi taler således om auditiv hukommelse, visuel hukommelse og sensomotorisk hukommelse Da hukommelsesfunktion og opmærksomhedsfunktion er meget nært forbundet er det vigtigt at gøre sig klart på hvilken måde barnets/den unges vanskeligheder interagerer: Hos børn/unge, som man tror har hukommelsesproblemer, er det ofte problemer med styring af opmærksomheden, som er den grundlæggende årsag. Og/ eller eksekutive vanskeligheder

18 Perception Opfattelse via sanserne udtryk for, hvordan de informationer, som opsamles af sanseapparatet og derefter bearbejdes af hjernen. Sanserne omfatter syn, hørelse smag, lugt og hudsanser. Samt den kinæstetiske sans, som er et samlende begreb for receptorer i alle muskler og led. Den kinæstetiske sans informerer os om, skeletale bevægelser. Vestibulærsansen, er ligevægtssansen, som er forbundet med receptorer i det indre øre.

19 Den visuelle og auditive perception Både den visuelle og den auditive perception har spor betydning for bl.a. tilegnelse af sprog og læseevner. Kan barnet fx lyd-skelne mellem bil og pil Kan barnet fx visuelt skelne mellem p og b

20 Eksekutive funktioner - bor i det frontale område af hjernen Det område af hjernen, som bestemmer, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår & har den overordnede kontrol over tankeprocesserne, handlinger, bevægelser og andre komplekse aktiviteter

21 De eksekutive funktioner kan beskrives i fire trin: 1. Evnen til planlægning at kunne se muligheder 1. At få en ide 2. Fleksibilitet at kunne gå ud over kendt og tidligere afprøvet form for adfærd 1. At planlægge idéens udførelse 3. At kunne få nye idéer og udvikle ny adfærd i teori og praksis 1. At udføre planen i målrettede handlinger, med hensyntagen til egne behov og situationens krav 4. Tage initiativ til at følge målet 1. At vurdere udførelsen undervejs og til sidst og herunder foretage eventuelle justeringer

22 Hyppige diagnoser Hvad er karakteristisk for børn med henholdsvis en ADHD og en autismespektrumsforstyrrelse? Hvilke kognitive funktioner er dysfungerende og hvilken betydning har det? Hvordan kan man tilrettelægge undervisningen bedst muligt i forhold til diagnose /dysfunktionerne

23 ADHD medfører Eksekutive vanskeligheder Problemer med at fastholde koncentrationen og distraheres let /afledelige De har svært ved at holde fokus på én opgave og bliver ukoncentrerede efter kort tid Mangelfuld impulskontrol Svært ved at læse sociale signaler Mangelfuld situationsfornemmelse

24 Tegn og symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse kan være: Problemer med at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, der kræver vedvarende mental indsats, f.eks. skolearbejde og lektier. Mister ofte vigtige genstande, f.eks. bøger, blyanter, legetøj, redskaber osv. Dårlig hukommelse glemmer, det der undervist i Svært ved kollektive beskeder

25 Indre og ydre struktur Børn og unge med ADHD handler ofte impulsstyret de når ikke at tænke før de handler. De når derfor ikke at se nærmere på den situation eller opgave som de skal løse Dermed når oplevelsen eller indlæringen ikke at fæstne sig i hukommelsen og det virker som om, de ikke lærer af deres erfaringer. Når de ikke får overblik og opfatter situation eller opgave i sin helhed, kan der ikke ske en overføring eller generalisering til en tilsvarende situation /opgave. Barnet/ den unge skal derfor lære en strategi for at bekæmpe den mangelfulde impulskontrol fx regler i sociale situationer og en fast struktur/metode i forhold skoleopgaver fx Kloge metoden

26

27 ADHD - Eksekutive problemer viser sig ved Manglende evne til at huske en plan Manglende automatisering af dagligdags rutiner Manglende fleksibilitet. Svært ved at forandre daglige rutiner. Reagerer med protest på forandringer Manglende indre struktur Svært ved at overføre indlærte færdigheder til andre lignende situationer

28 Autismespektrumsforstyrrelse For at barnet får stillet diagnosen, skal det have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Afvigelser i forestillingsevnen Afvigelser i kommunikationen Afvigelser i det sociale samspil

29 Barnet der. har altopslugende interesser, som ikke afpasses i forhold til hverken undervisningen eller den sociale kontekst. har en tvangsmæssig insisteren på uforanderlighed og som kan reagere voldsomt på uforudsete hændelser/ændringer kan have en tendens til at fokusere på dele af en genstand (opgave) fremfor på helheden kan være meget følsomt overfor sansemæssige påvirkninger taler i et specielt sprog ofte med gentagelse af bestemte talemåder har svært ved at skifte emne skal have bestemte rutiner, som skal gentages har svært ved at dele en fælles opmærksomhed omkring et emne eller en aktivitet kan være en teknisk god læser, men kan have svært ved at forstå det det læser

30 Barnet der. har svært ved at udvise empati og indlevelsesevne & kan der for opleves som egoistisk eller ligeglad med andre der ikke helt forstår hvad et venskab er og derfor sjældent har venner ikke forstår de sociale spilleregler ikke vil trøstes der helst vil lege med sig selv har et lavt selvværd kan få uforståelige raserianfald kan have humor, men ingen situationsfornemmelse siger derfor ofte det forkerte kan være ked af, at det ikke har venner

31 Fælles problemstilling - for børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelse Eksekutive vanskeligheder Sociale vanskeligheder Og især for børnene med en autismespektrumsforstyrrelse en mangelfuld indlevelsesevne (empati)

32 Almindelig udvikling ydre/indre planlægning Høj grad af YDRE struktur (2 år) Høj grad af INDRE struktur (14 år)

33 Selvstændighed Jo ældre man bliver jo større krav stilles der til selvstændighed! Det forventes at den unge selv kan: Planlægge en aktivitet Vurdere om en given adfærd er passende i den givne situation Er i stand til at hæmme/undertrykke impulser Kan udsætte behovstilfredsstillelse Kan forestille sig (mentalisere) konsekvenser af en given handling OG tilpasse sin adfærd i forhold til konsekvenserne

34 Intervention De Professionelle Barnet Miljø Barnet selv

35 Intervention - indre og ydre struktur Når hjernen har svært ved at bringe orden og system i informationsstrømmen, så må man aktivt begrænse input. Miljø den ydre struktur Placeres på en måde, så der naturligt er få uvedkommende stimuli Bordet skal ryddes, hver gang en ny aktivitet påbegyndes Aktiviteten skal afgrænses på en synlig måde, fx i form af et fastlagt antal regnestykker eller fastlagt tid (TimeTimer)

36 Generalisering Evnen til at kunne overføre en tillært adfærd fra én situation/aktivitet til en anden lignende aktivitet/situation Børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser har store vanskeligheder med at generalisere de starter forfra hver gang, hvilket medfører at de kan opleves som kravafvisende, urimeligt langsomme eller dumme

37 Intervention i forhold til opmærksomhedsproblemer Overvej hvor barnet placeres i lokalet så få stimuli, som muligt Individuel arbejdsplads hvor kun det nødvendige materiale ligger fremme Det hyperaktive barn bør lære metoder til at bekæmpe rastløsheden /impulserne. Div. selvkontrolsmetoder Fang barnets opmærksomhed før der gives en besked. Giv barnet tid til at bearbejde en besked.

38 Intervention i forhold til opmærksomhedsproblemer GENTAG indtil det er blevet automatiseret/en rutine. Husk at arbejde i korte intensive sekvenser, og derefter pause både arbejds- og pauseperioder skal være struktureret. o Begge perioder skal synliggøres fx kan dette ske ved hjælp af en Time-Timer o Begge perioder kan/skal foregå siddende ved arbejdsbordet eller være en fysisk aktivitet

39 Intervention - eksekutive vanskeligheder Barnet bør altid have et arbejdsskema / en synlig struktureret plan Barnet/ den unge skal vide, hvad der forventes af det synligt mål Aktiviteter og opgaver bør tilrettelægges, så det ikke bliver for omfattende og uoverskueligt. Det vil sige en synlig og gerne genkendelig stuktur for opgaveløsningen. Barnet/den unge skal kende den rækkefølgen i den opgave som skal løses. At barnet/den unge opbygger faste arbejdsrutiner

40 Intervention - eksekutive vanskeligheder Rutiner når man foretager de samme handling på sammen tid og måde, hver dag så afhjælpes de eksekutive vanskeligheder, da man så ikke behøver at: Sætte et mål / få en ide Lægge en plan Faste rutiner bør ikke ændres blot fordi det fx er jul det skaber forvirring, uro og i nogle tilfælde angst. Rutiner er ikke kedelige for mennesker med eksekutive vanskeligheder men en hjælp!

41 Intervention - indre og ydre struktur I skolen er der forskel på graden af ydre struktur i de forskellige fag. Fx er den ydre struktur ofte mere tydelig i dansk end i billedkunst. Når den ydre struktur er lav, så stilles der større krav til den indre struktur hvilket ofte medfører uro og problemer. Vigtig at der skabes en synlig ydre struktur også i de mere ustrukturerede fag. Fx skal barnet ikke blot få besked på at rydde op efter madlavning, men du skal stå her ved vasken og vaske de to gryder op.

42 Intervention i forhold til adfærd - sociale færdselsregler Når barnet/den unge har sociale indlæringsvanskeligheder, skal reglerne være enkle og tydelige. Lange forklaringer forvirrer Konkretisering hjælper Og reglerne og tolerancegrænsen skal være den samme hver dag Reglerne kan fx omhandle hvad der er tilladt og hvad, der ikke er tilladt Fx Du må ikke slå Fx Du må ikke tage bolden, du kan spørge om du må være med Sociale historier

43 Intervention i forhold til adfærd - indre og ydre struktur Flugtveje Når et barn/en ung føler sig meget presset, kan man forvente en konfliktfyldt eller kaotisk reaktion. Det er derfor vigtigt at barnet har lært en strategi, så det ved hvad det skal gøre Der skal derfor introduceres og på forhånd aftalt udvej / flugtvej Dette kan fx være at løbe en tur rundt om skolen, at gå på biblioteket og tælle til 100, eller gå hen til papirkurven og spidse blyanter

44 TJEKLISTE KOGNITIVE FUNKTIONER

45 Perception Svar a. Hvad kan barnet opfatte (af det der sker omkring det)? b. Med hvilke sanser? c. Hvad styrker opmærksomheden? F.eks. belysning, kontraster, farver, lysstyrke, tonehøjde, lugt, smag, kropsberøring d. Hvad afleder barnet?

46 Opmærksomhed Svar a. Hvilke aktiviteter fanger barnets opmærksomhed? b. Hvor længe kan barnet holde opmærksomheden ved bestemte aktiviteter? c. Hvad afleder barnet? d. Hvad styrker opmærksomheden? F. eks. stilhed, en til en, særlige aktiviteter, belønning, afskærmning/ afgrænsning e. Kan barnet rette sin opmærksomhed tilbage mod det det var i gang med, hvis det er blevet afledt?

47 Hukommelse Svar a. Kan barnet genkende kendte og mindre kendte personer? Kendte: Mindre kendte: b. Hukommelse gennem sanseoplevelser/konkret F.eks. objekter, lyde, lugte mm c. Kan barnet huske sammenhænge? F. eks. konkret ud aktivitet, dele af dagsprogram Handlinger d. Hvor mange gentagelser kræves før noget er indlært?

48 Perception Svar a. Hvad kan barnet opfatte (af det der sker omkring det)? b. Med hvilke sanser? c. Hvad styrker opmærksomheden? F.eks. belysning, kontraster, farver, lysstyrke, tonehøjde, lugt, smag, kropsberøring d. Hvad afleder barnet er det særlige sansepåvirkninger?

49 Kommunikation Svar a. Hvilke former for kommunikation benyttes? F.eks. graden af kompleksitet i sproget eller hjemmelavede tegn, lyde, kropssprog, Boardmaker, konkreter, talecomputer b. Med hvem? c. Tager barnet selv initiativ til kommunikation? d. Er der særlige forhold, der påvirker kommunikationen? F.eks. har barnet brug for understøttende kommunikation (tegn, piktogrammer mm)

50 Frontale funktioner (eksekutive funktioner) Svar a. Initiativ F.eks. tager barnet selv initiativ til aktiviteter eller kontakter b. Perseveration hænger barnet fast i samme emne eller adfærd? c. Selvregulering F. eks. Siger til ved toilet, sult, tørst, siger fra ved træthed, dårlig dag. d. Kan barnet spontant rette fejl eller forholde sig kritisk til egen aktivitet eller adfærd?

51 Emotioner Svar a. Hvordan er barnets stemningsleje generelt? b. Hvad påvirker det? c. Er der bestemte mønstre? d. Hvordan giver barnet udtryk for forskellige sindsstemninger?

52 Kendte neurokognitive dysfunktioner Svar a. ADHD/ADD b. Autismespektrums forstyrrelse c. Tourette / OCD (Obsessive Compulsive Disorder = tvangspræget adfærd) d. Andet?

53 Læsevenlig udgave af tjeklisten kan downloades fra vores hjemmeside:

54 Hvis vi behandlede alle lige?

55 TAK for opmærksomheden Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon