Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik"

Transkript

1 Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i børneneuropsykologi Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon

2 Kan det blinde barn lære at se, hvis det øver sig hver dag? Kan barnet vokse sig fra sin blindhed? NEJ men der kan skabes et miljø og en pædagogik, hvor barnet kan lære, udvikle sig og trives - blandt andet gennem kompenserende strategier

3 Neurokognitive vanskeligheder Neurokognitive vanskeligheder/dysfunktioner kan forstås som en slags hjerneblindhed på de områder, som er dysfungerende Så svaret er det samme øvelse/træning er ikke tilstrækkeligt, derimod skal arbejdes specifikt neuropædagogisk, og udvikles kompenserende strategier for at hjælpe barnet. Forstå hjernen og forstå dermed barnet med særlige behov.

4 Inklusion neuropsykologi og neuropædagogik En vellykket inklusion kræver, at den almindelige folkeskole anvender en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barns særlige vanskeligheder samtidig med, at der skabes en generel udvikling/læring og et trygt fællesskab. En vellykket inklusion kræver dermed også en viden om hjernen, hjernefunktioner og karakteristika ved de mest almindelige diagnoser. Neuropædagogikken bør derfor være en central metode i klasser, hvor der er børn med særlige behov Heldigvis er de fleste/mange neuropædagogiske metoder også anvendelige til alle børn i klassen

5 Indlæringsvanskeligheder, sociale problemer og mistrivsel kan ofte også relateres til neurokognitive vanskeligheder - og kan helt eller delvist afhjælpes, hvis der er en viden om relevante neuropædagogiske metoder I inklusionsprocessen er det derfor væsentligt også at inddrage viden om: Hjernens opbygning hvilke hjernemæssige vanskeligheder er der kendskab til hos barnet, og betydningen for indlæring og adfærd

6 Hjernens udvikling Hjernen udvikler sig gennem hele barndommen, og den er først fuldt udviklet ved års alderen. Dette medfører, at en pædagogisk praksis og indlæring nøje skal afstemmes efter barnet alder og hjernemæssige udvikling. Nedenstående illustration viser hjernens modning over tid i perioden fra 5-20 år.

7 Hjernens udvikling Overordnet set, så modnes hjernen indefra og ud og bagfra og frem.

8 De forskellige funktioners placering

9 Det kognitive hierarki Eksekutiv funktion Social kognition Hukommelse Sprog Opmærksomhed Vågenhed 9

10 Vågenhed - arousal Generel aktivering er det basale grundlag for kognitive processer. omfatter vågenhed, mental energi og en parathed til at engagere sig i de sansepåvirkninger, som der præsenteres. sagt med andre ord, at personen er parat og modtagelig i forhold til at indgå i aktiviteter, kognitive og/eller sociale. Begrebet arousal bruges som et samlet begreb der kan tales om et for højt eller et for lavt arousalniveau

11 Koncentration og opmærksomhed Kan defineres som: Evnen til at rette vores opmærksomhed mod en bestemt del af omverdenen for at analysere den nærmere Forskellige aspekter for opmærksomhed: Undersøgende - aktiv interesse for omgivelserne Selektiv/ fokuseret at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt og ignorere alle andre stimuli Fleksibel - evnen til at skifte opmærksomhedsfokus

12 Koncentration og opmærksomhed Vedholdende - evnen til at fastholde et fokus Samtidig - evnen til at forarbejde flere ting samtidig Impulsstyring - evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere

13 Sprog I takt med barnets udvikling og alder får sproget en stigende betydning for evnen til at tilegne sig viden Også i forhold til planlægning og styring af både kognitive og praktiske aktiviteter bliver sproget med alderen en mere og mere central og nødvendig færdighed. De sociale kompetencer i relation til interaktion med omgivelserne kræver ligeledes et veludviklet sprog for at styrke kommunikationen

14 Sprog sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog Der skelnes mellem tre forskellige funktioner: Evnen til at kunne opfatte og forstå sproget (det impressive sprog) Evnen til at kunne udtrykke sig sprogligt / tale (det ekspressive sprog) Evnen til at mestre det pragmatiske sprog, indebærer kompetencer i forhold til at kende gode samtale- regler, have situationsfornemmelse og kunne smalltalk med mere. Det pragmatiske sprog er centralt i forhold til sociale kompetencer

15 Hukommelse og generelle kognitive funktioner Hukommelsesfunktionen kræver grundlæggende kognitive forudsætninger, såsom vågenhed og opmærksomhed samt evnen til at kunne organisere, abstrahere, generalisere og problemløse. Betegnelsen hukommelse dækker således over flere forskellige mentale funktioner: Tilegnelse af ny information: Kodning (forudsætter opmærksomhed) Fastholdelse af information: Lagring Arbejdshukommelse

16 Arbejdshukommelsen er en grundlæggende kognitiv funktion, som er nødvendig for at gennemføre en række mentale aktiviteter fx at læse, regne og løse problemer Ved hjælp af arbejdshukommelsen kan vi holde og bearbejde en begrænset mængde informationer i kort tid

17 Hukommelse og sanser Hukommelsesfunktionen er desuden knyttet til forskellige sanser og vi taler således om auditiv hukommelse, visuel hukommelse og sensomotorisk hukommelse Da hukommelsesfunktion og opmærksomhedsfunktion er meget nært forbundet er det vigtigt at gøre sig klart på hvilken måde barnets/den unges vanskeligheder interagerer: Hos børn/unge, som man tror har hukommelsesproblemer, er det ofte problemer med styring af opmærksomheden, som er den grundlæggende årsag. Og/ eller eksekutive vanskeligheder

18 Perception Opfattelse via sanserne udtryk for, hvordan de informationer, som opsamles af sanseapparatet og derefter bearbejdes af hjernen. Sanserne omfatter syn, hørelse smag, lugt og hudsanser. Samt den kinæstetiske sans, som er et samlende begreb for receptorer i alle muskler og led. Den kinæstetiske sans informerer os om, skeletale bevægelser. Vestibulærsansen, er ligevægtssansen, som er forbundet med receptorer i det indre øre.

19 Den visuelle og auditive perception Både den visuelle og den auditive perception har spor betydning for bl.a. tilegnelse af sprog og læseevner. Kan barnet fx lyd-skelne mellem bil og pil Kan barnet fx visuelt skelne mellem p og b

20 Eksekutive funktioner - bor i det frontale område af hjernen Det område af hjernen, som bestemmer, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår & har den overordnede kontrol over tankeprocesserne, handlinger, bevægelser og andre komplekse aktiviteter

21 De eksekutive funktioner kan beskrives i fire trin: 1. Evnen til planlægning at kunne se muligheder 1. At få en ide 2. Fleksibilitet at kunne gå ud over kendt og tidligere afprøvet form for adfærd 1. At planlægge idéens udførelse 3. At kunne få nye idéer og udvikle ny adfærd i teori og praksis 1. At udføre planen i målrettede handlinger, med hensyntagen til egne behov og situationens krav 4. Tage initiativ til at følge målet 1. At vurdere udførelsen undervejs og til sidst og herunder foretage eventuelle justeringer

22 Hyppige diagnoser Hvad er karakteristisk for børn med henholdsvis en ADHD og en autismespektrumsforstyrrelse? Hvilke kognitive funktioner er dysfungerende og hvilken betydning har det? Hvordan kan man tilrettelægge undervisningen bedst muligt i forhold til diagnose /dysfunktionerne

23 ADHD medfører Eksekutive vanskeligheder Problemer med at fastholde koncentrationen og distraheres let /afledelige De har svært ved at holde fokus på én opgave og bliver ukoncentrerede efter kort tid Mangelfuld impulskontrol Svært ved at læse sociale signaler Mangelfuld situationsfornemmelse

24 Tegn og symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse kan være: Problemer med at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, der kræver vedvarende mental indsats, f.eks. skolearbejde og lektier. Mister ofte vigtige genstande, f.eks. bøger, blyanter, legetøj, redskaber osv. Dårlig hukommelse glemmer, det der undervist i Svært ved kollektive beskeder

25 Indre og ydre struktur Børn og unge med ADHD handler ofte impulsstyret de når ikke at tænke før de handler. De når derfor ikke at se nærmere på den situation eller opgave som de skal løse Dermed når oplevelsen eller indlæringen ikke at fæstne sig i hukommelsen og det virker som om, de ikke lærer af deres erfaringer. Når de ikke får overblik og opfatter situation eller opgave i sin helhed, kan der ikke ske en overføring eller generalisering til en tilsvarende situation /opgave. Barnet/ den unge skal derfor lære en strategi for at bekæmpe den mangelfulde impulskontrol fx regler i sociale situationer og en fast struktur/metode i forhold skoleopgaver fx Kloge metoden

26

27 ADHD - Eksekutive problemer viser sig ved Manglende evne til at huske en plan Manglende automatisering af dagligdags rutiner Manglende fleksibilitet. Svært ved at forandre daglige rutiner. Reagerer med protest på forandringer Manglende indre struktur Svært ved at overføre indlærte færdigheder til andre lignende situationer

28 Autismespektrumsforstyrrelse For at barnet får stillet diagnosen, skal det have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Afvigelser i forestillingsevnen Afvigelser i kommunikationen Afvigelser i det sociale samspil

29 Barnet der. har altopslugende interesser, som ikke afpasses i forhold til hverken undervisningen eller den sociale kontekst. har en tvangsmæssig insisteren på uforanderlighed og som kan reagere voldsomt på uforudsete hændelser/ændringer kan have en tendens til at fokusere på dele af en genstand (opgave) fremfor på helheden kan være meget følsomt overfor sansemæssige påvirkninger taler i et specielt sprog ofte med gentagelse af bestemte talemåder har svært ved at skifte emne skal have bestemte rutiner, som skal gentages har svært ved at dele en fælles opmærksomhed omkring et emne eller en aktivitet kan være en teknisk god læser, men kan have svært ved at forstå det det læser

30 Barnet der. har svært ved at udvise empati og indlevelsesevne & kan der for opleves som egoistisk eller ligeglad med andre der ikke helt forstår hvad et venskab er og derfor sjældent har venner ikke forstår de sociale spilleregler ikke vil trøstes der helst vil lege med sig selv har et lavt selvværd kan få uforståelige raserianfald kan have humor, men ingen situationsfornemmelse siger derfor ofte det forkerte kan være ked af, at det ikke har venner

31 Fælles problemstilling - for børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelse Eksekutive vanskeligheder Sociale vanskeligheder Og især for børnene med en autismespektrumsforstyrrelse en mangelfuld indlevelsesevne (empati)

32 Almindelig udvikling ydre/indre planlægning Høj grad af YDRE struktur (2 år) Høj grad af INDRE struktur (14 år)

33 Selvstændighed Jo ældre man bliver jo større krav stilles der til selvstændighed! Det forventes at den unge selv kan: Planlægge en aktivitet Vurdere om en given adfærd er passende i den givne situation Er i stand til at hæmme/undertrykke impulser Kan udsætte behovstilfredsstillelse Kan forestille sig (mentalisere) konsekvenser af en given handling OG tilpasse sin adfærd i forhold til konsekvenserne

34 Intervention De Professionelle Barnet Miljø Barnet selv

35 Intervention - indre og ydre struktur Når hjernen har svært ved at bringe orden og system i informationsstrømmen, så må man aktivt begrænse input. Miljø den ydre struktur Placeres på en måde, så der naturligt er få uvedkommende stimuli Bordet skal ryddes, hver gang en ny aktivitet påbegyndes Aktiviteten skal afgrænses på en synlig måde, fx i form af et fastlagt antal regnestykker eller fastlagt tid (TimeTimer)

36 Generalisering Evnen til at kunne overføre en tillært adfærd fra én situation/aktivitet til en anden lignende aktivitet/situation Børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser har store vanskeligheder med at generalisere de starter forfra hver gang, hvilket medfører at de kan opleves som kravafvisende, urimeligt langsomme eller dumme

37 Intervention i forhold til opmærksomhedsproblemer Overvej hvor barnet placeres i lokalet så få stimuli, som muligt Individuel arbejdsplads hvor kun det nødvendige materiale ligger fremme Det hyperaktive barn bør lære metoder til at bekæmpe rastløsheden /impulserne. Div. selvkontrolsmetoder Fang barnets opmærksomhed før der gives en besked. Giv barnet tid til at bearbejde en besked.

38 Intervention i forhold til opmærksomhedsproblemer GENTAG indtil det er blevet automatiseret/en rutine. Husk at arbejde i korte intensive sekvenser, og derefter pause både arbejds- og pauseperioder skal være struktureret. o Begge perioder skal synliggøres fx kan dette ske ved hjælp af en Time-Timer o Begge perioder kan/skal foregå siddende ved arbejdsbordet eller være en fysisk aktivitet

39 Intervention - eksekutive vanskeligheder Barnet bør altid have et arbejdsskema / en synlig struktureret plan Barnet/ den unge skal vide, hvad der forventes af det synligt mål Aktiviteter og opgaver bør tilrettelægges, så det ikke bliver for omfattende og uoverskueligt. Det vil sige en synlig og gerne genkendelig stuktur for opgaveløsningen. Barnet/den unge skal kende den rækkefølgen i den opgave som skal løses. At barnet/den unge opbygger faste arbejdsrutiner

40 Intervention - eksekutive vanskeligheder Rutiner når man foretager de samme handling på sammen tid og måde, hver dag så afhjælpes de eksekutive vanskeligheder, da man så ikke behøver at: Sætte et mål / få en ide Lægge en plan Faste rutiner bør ikke ændres blot fordi det fx er jul det skaber forvirring, uro og i nogle tilfælde angst. Rutiner er ikke kedelige for mennesker med eksekutive vanskeligheder men en hjælp!

41 Intervention - indre og ydre struktur I skolen er der forskel på graden af ydre struktur i de forskellige fag. Fx er den ydre struktur ofte mere tydelig i dansk end i billedkunst. Når den ydre struktur er lav, så stilles der større krav til den indre struktur hvilket ofte medfører uro og problemer. Vigtig at der skabes en synlig ydre struktur også i de mere ustrukturerede fag. Fx skal barnet ikke blot få besked på at rydde op efter madlavning, men du skal stå her ved vasken og vaske de to gryder op.

42 Intervention i forhold til adfærd - sociale færdselsregler Når barnet/den unge har sociale indlæringsvanskeligheder, skal reglerne være enkle og tydelige. Lange forklaringer forvirrer Konkretisering hjælper Og reglerne og tolerancegrænsen skal være den samme hver dag Reglerne kan fx omhandle hvad der er tilladt og hvad, der ikke er tilladt Fx Du må ikke slå Fx Du må ikke tage bolden, du kan spørge om du må være med Sociale historier

43 Intervention i forhold til adfærd - indre og ydre struktur Flugtveje Når et barn/en ung føler sig meget presset, kan man forvente en konfliktfyldt eller kaotisk reaktion. Det er derfor vigtigt at barnet har lært en strategi, så det ved hvad det skal gøre Der skal derfor introduceres og på forhånd aftalt udvej / flugtvej Dette kan fx være at løbe en tur rundt om skolen, at gå på biblioteket og tælle til 100, eller gå hen til papirkurven og spidse blyanter

44 TJEKLISTE KOGNITIVE FUNKTIONER

45 Perception Svar a. Hvad kan barnet opfatte (af det der sker omkring det)? b. Med hvilke sanser? c. Hvad styrker opmærksomheden? F.eks. belysning, kontraster, farver, lysstyrke, tonehøjde, lugt, smag, kropsberøring d. Hvad afleder barnet?

46 Opmærksomhed Svar a. Hvilke aktiviteter fanger barnets opmærksomhed? b. Hvor længe kan barnet holde opmærksomheden ved bestemte aktiviteter? c. Hvad afleder barnet? d. Hvad styrker opmærksomheden? F. eks. stilhed, en til en, særlige aktiviteter, belønning, afskærmning/ afgrænsning e. Kan barnet rette sin opmærksomhed tilbage mod det det var i gang med, hvis det er blevet afledt?

47 Hukommelse Svar a. Kan barnet genkende kendte og mindre kendte personer? Kendte: Mindre kendte: b. Hukommelse gennem sanseoplevelser/konkret F.eks. objekter, lyde, lugte mm c. Kan barnet huske sammenhænge? F. eks. konkret ud aktivitet, dele af dagsprogram Handlinger d. Hvor mange gentagelser kræves før noget er indlært?

48 Perception Svar a. Hvad kan barnet opfatte (af det der sker omkring det)? b. Med hvilke sanser? c. Hvad styrker opmærksomheden? F.eks. belysning, kontraster, farver, lysstyrke, tonehøjde, lugt, smag, kropsberøring d. Hvad afleder barnet er det særlige sansepåvirkninger?

49 Kommunikation Svar a. Hvilke former for kommunikation benyttes? F.eks. graden af kompleksitet i sproget eller hjemmelavede tegn, lyde, kropssprog, Boardmaker, konkreter, talecomputer b. Med hvem? c. Tager barnet selv initiativ til kommunikation? d. Er der særlige forhold, der påvirker kommunikationen? F.eks. har barnet brug for understøttende kommunikation (tegn, piktogrammer mm)

50 Frontale funktioner (eksekutive funktioner) Svar a. Initiativ F.eks. tager barnet selv initiativ til aktiviteter eller kontakter b. Perseveration hænger barnet fast i samme emne eller adfærd? c. Selvregulering F. eks. Siger til ved toilet, sult, tørst, siger fra ved træthed, dårlig dag. d. Kan barnet spontant rette fejl eller forholde sig kritisk til egen aktivitet eller adfærd?

51 Emotioner Svar a. Hvordan er barnets stemningsleje generelt? b. Hvad påvirker det? c. Er der bestemte mønstre? d. Hvordan giver barnet udtryk for forskellige sindsstemninger?

52 Kendte neurokognitive dysfunktioner Svar a. ADHD/ADD b. Autismespektrums forstyrrelse c. Tourette / OCD (Obsessive Compulsive Disorder = tvangspræget adfærd) d. Andet?

53 Læsevenlig udgave af tjeklisten kan downloades fra vores hjemmeside:

54 Hvis vi behandlede alle lige?

55 TAK for opmærksomheden Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon

Neurodagen 2016 Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 2016 Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 2016 Hjernen i socialt perspektiv Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i børneneuropsykologi Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge Amagerfælledvej 56 A,

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Netverkssamling for intensivert habilitering

Netverkssamling for intensivert habilitering Netverkssamling for intensivert habilitering Neuropsykologiske funktionsforstyrrelser & Dansk model for intensiv træning/habiliteringstilbud Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Stikordsregister. C Caroline, 13ff, 22, 26, 49ff, 52ff, 55f, 59ff, 65, 67f, 101, 108ff, 128 f, 149 Computer, 71, 81 Computerspil, 70ff, 80, 85, 149

Stikordsregister. C Caroline, 13ff, 22, 26, 49ff, 52ff, 55f, 59ff, 65, 67f, 101, 108ff, 128 f, 149 Computer, 71, 81 Computerspil, 70ff, 80, 85, 149 Stikordsregister Sidetal med fed skrift: Definition eller introduktion. f: Begrebet eller navnet behandles på denne side. ff: Begrebet eller navnet behandles på følgende side/sider. A Accept, 147, 148,

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller

WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller WORKSHOP 3 Forståelsen af Unge med neuropsykiatriske udfordringer - ADHD og/eller Autismespektrumforstyrrelser. Program Hvad kan vi gøre Den neuropsykologiske værktøjskasse Hvad er ADHD og ASF Pernille

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Forandringskompasset Børn med handicap

Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 0 0 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling.... Kognitiv udvikling...0. Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering....

Læs mere

Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme

Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme Kathrine Felland og Merete Søberg Indsatsområdet i DGI Børn og unge med særlige behov Pause/sandwich Inspiration og værktøjskasse Best practise

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Inklusion i klasseværelset Sæt rammerne om et differentieret læringsfællesskab, hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt!

Inklusion i klasseværelset Sæt rammerne om et differentieret læringsfællesskab, hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt! Denne workshop kort 1. ADHD i et pædagogisk perspektiv 2. Omverdens strukturering Inklusion i klasseværelset Sæt rammerne om et differentieret læringsfællesskab, hvor alle børn får mulighed for at gøre

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)?

Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)? Indledning Da jeg i dette skoleår fik muligheden for at få stillet et interaktive whiteboard (IWB) op i min klasse, sagde jeg ja tak. Jeg blev grebet af de muligheder, der ligger i et sådan værktøj, og

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia Hverdagens udfordringer med skolegang med epilepsi, forholdet til lokale samarbejdspartnere Hvem er vi? Skole og Specialrådgivning om Epilepsi består af to afdelinger Børneskolen Specialrådgivningen Børnekolen

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog Konference, Københavns Madhus 17.03.2016 Margrethe Jungersen børneneuropsykolog www.mjungersen.dk Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309

Læs mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I FORBINDELSE MED STRESS, ANGST OG DEPRESSION

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I FORBINDELSE MED STRESS, ANGST OG DEPRESSION KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I FORBINDELSE MED STRESS, ANGST OG DEPRESSION LOUISE MELDGAARD BRUUN PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOPATOLOGI LOUISE@MELDGAARDBRUUN.DK DAGENS ORDEN Kognition og følelser Kognition

Læs mere

Videreudviklingskursus - for lærere og pædagoger

Videreudviklingskursus - for lærere og pædagoger Videreudviklingskursus - for lærere og pædagoger Neuropsykologi og neuropædagogisk intervention 6. & 7. marts 2017 Marianne Verdel Cand.psych.,specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi Amagerfælledvej

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere