Københavns kommunes vision for unge. Projekt Opsøgende Vejledning år i 4 lokalområder

Transkript

1 Opsøgende Vejledning år - Projektbeskrivelse juni 2005 Projektbeskrivelsen fra feb er ændret for at inddrage erfaringer fra 1. del af projektperioden samt integrere evalueringsplanen. Tilrettet projektbeskrivelse er godkendt på møde i Styregruppen den 23. juni Københavns kommunes vision for unge 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Af de 40 byer med flest unge indvandrere og efterkommere skal København være blandt de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i uddannelse eller beskæftigelse Projekt Opsøgende Vejledning år i 4 lokalområder Borgerrepræsentationen beslutter i 2003 at iværksætte et projekt, hvor man som forsøg i et år forlænger den opsøgende vejledning til årige. Projektet forankres i Center for Vejledning og igangsættes i slutningen af 2004 med henblik på etablering af forsøgsperiode fra jan dec Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Københavns kommunes Beskæftigelsesindsats, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ungdomsskolen og Center for Vejledning. Styregruppen beslutter at forsøget skal omhandle unge i Sundby Syd, Bispebjerg, Tingbjerg og Ydre Nørrebro. BR`s baggrund for etablering af opsøgende vejledning år I 2003 har tre kommunale forvaltninger i Københavns kommune, UUF, FAF og Økonomiforvaltningen i samarbejde med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, udarbejdet en redegørelse om kommunens indsats over for byens 16-29årige på uddannelses- og integrationsområdet. Godt en femtedel af unge 15-19årige, som er gået ud af skolen, er ikke i uddannelse eller i beskæftigelse. Kun 73 % af unge har som 25årig enten gennemført eller er i gang med en uddannelse. Redegørelsen viser desuden, at København indtager en 29. plads blandt de 40 byer hvad angår unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens for unge indvandrere og efterkommere Københavns kommune iværksætter 6 forskellige uddannelses- og integrationsprojekter for at komme tættere på at opfylde kommunes vision. Projekterne har en fælles målsætning om at fremme integration og øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen har afsat en pulje på 9 mil. kr. til at finansiere de 6 projekter. Projektets idegrundlag Den opsøgende vejledning stopper i dag, når den unge fylder 19 år. Projektet iværksættes, fordi Københavns kommune vil undersøge om en forlængelse af den opsøgende vejledning ud over det 19. år, vil kunne øge uddannelsesfrekvensen i målgruppen. Tanken er at afprøve en række forsøg med opsøgende vejledning og derigennem udvikle og afprøve metoder og samarbejdsmodeller, der efter forsøgsperioden kan implementeres og dermed bidrage til, at Københavns kommune kommer tættere på at opfylde missionen for unge i kommunen. 1 Projektbeskrivelse

2 Sammenhæng mellem projekt og vision BR har i redegørelsen defineret, at projektet fremmer visionen ved at lave aktiviteter, der understøtter de 5 formål som gengives nedenfor. Projektets formål er således: At bidrage til udvikling af samarbejdsmodeller mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt Bidrage til at udvikle modeller for intensiveret opsøgende indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiv i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Bidrage til en øget opsøgende ungdomsvejledning i samarbejde med ungdomsuddannelserne Kortest mulig vej fra vejledning til uddannelsesstart Bidrage til at udvikle modeller for en helhedsorienteret og koordineret vejledning med uddannelsessigte for unge, der starter forløb på kontanthjælp Fremme en samordnet uddannelses- og vejledningsstrategi mellem Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, Center for Undervisning og Erhverv, den lokale indsats og Ungdommens Uddannelsesvejledning Center for Vejledning Disse formål omsættes konkret ved de projektmål, som fremgår nedenfor Projektmål Projektet skal: Dokumentere sammenhæng mellem opsøgende vejledning og positiv forandring i den unges karriere Udrede de 5 væsentligste barrierer og 5 væsentligste muligheder for forandring i den unges karriere, der understøtter kommunens overordnede mission Udrede de 5 væsentligste barrierer og 5 væsentligste muligheder i forhold til organisering af og metoder i vejledningen, der understøtter kommunens overordnede mission Formidle projekterfaringer i diverse medier Løbende foretage dokumentation og erfaringsopsamling af projektets aktiviteter, bl.a. ved at gennemføre dialogfora Udarbejde en projektrapport og formidle rapporten til interessenter, samarbejdspartnere, CV`s hjemmeside og kommunens forvaltninger Succeskriterier Projektet er en succes, når: Effektmålinger og/eller dialogaktiviteter i forhold til et indsatsområde har vist, at indsatsen har igangsat en proces for 75 % af de unge frem mod uddannelse Fokusgruppe af interessenter på et møde har drøftet projektets 5 væsentligste barrierer og 5 væsentligste muligheder for forandring i den unges karriere og fundet disse relevante og brugbare som afsæt for refleksion i forhold til indsats overfor årige uden uddannelse De lokale aktører i Tingbjerg på et møde/seminar har drøftet projektets 5 væsentligste barrierer og 5 væsentligste muligheder i forhold til organisering af og metoder i vejledningen og har kunnet anvende disse i konkrete overvejelser i forhold til organisering af vejledningsindsatsen for årige i Tingbjerg 2 Projektbeskrivelse

3 Projektets indsatsområder og aktivitetsplan for 2. halvår 2005 Indsatsområder unge i arbejde Unge uden uddannelse, der er i arbejde og som bor i Sundby Syd Aktiviteter I Sundby Syd iværksættes opsøgende vejledning til unge, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som er i ufaglært arbejde. Projektet vil udvikle forskellige metoder til at komme i dialog med denne gruppe af unge og på den måde blive klogere på, hvem de er, hvorfor de er udenfor uddannelsessystemet, deres vejledningsbehov og hvilke typer af vejledningstilbud, der kunne have interesse for denne gruppe. Der udvikles nye metoder til at motivere disse unge til at påbegynde et kompetencegivende uddannelsesforløb, og der indsamles viden om barrierer, der vanskeliggør dette. I samarbejde med faglige organisationer inviteres unge, der er i arbejde til cafearrangementer, hvor de på en uforpligtende og uformel måde kan hente inspiration og viden om uddannelse og komme i dialog med vejledere. Unge tilbydes også individuel samtale. o Kontakt via arbejdsgiver o Annonce i lokalblad o Tilbud om lærings- og arbejdsstilanalyse o Cafearrangement i samarbejde med A-kasse o Breve sendt ud efter adresser og alderskriterium via KMD o Samarbejde med fagbevægelsen Direkte forlængelse af den opsøgende ungdomsvejledning Vejledning til unge fra et af de 4 lokalområder, der ikke er i en tilfredsstillende situation, når ungdomsvejledningen ophører ved det 19. år. Projektet laver opsøgende vejledning til unge, der ikke er i hverken uddannelse eller arbejde, når ungdomsvejledningen ophører ved det 19. år. Projektet etablerer et tæt samarbejde med UU- vejledere, der varetager ungdomsvejledningen for unge i projektets 4 lokalområder. Hvis en ung ikke er i en tilfredsstillende situation, når ungdomsvejledningen ophører ved det 19. år overdrages den unge umiddelbart til vejledning af projektet. Der etableres procedurer og samarbejdsformer, der skaber forudsætninger for, at denne overgangsvejledning bliver til størst mulig nytte for den unge. Ved at bygge bro mellem ungdomsvejledningen og projektet tilgodeses unge med særlige behov for vejledning 3 Projektbeskrivelse

4 o Opsøgende kontakt via telefon o Opsøgende kontakt på bopæl o Samarbejde med UU- vejledere unge, der ophører i KKB Unge under 25 år, der har gennemført et forløb i den kommunale beskæftigelsesindsats og som er ophørt efter 1. jan 2005 med en kode, der oplyser, at de er påbegyndt kursus/uddannelse eller lære/praktikforløb. Ikke alle disse unge bor i et af de 4 lokalområder andre unge i Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Tingbjerg og Sundby Syd Projektet laver opsøgende vejledning til unge efter de er ophørt i et forløb under beskæftigelsesindsatsen. Der etableres et samarbejde mellem Beskæftigelsesindsatsen og projektet om unge, som efter ophør i Beskæftigelsesindsatsen påbegynder kursus/uddannelse eller lære/praktikforløb. Der gøres et omfattende arbejde for at få kontakt til alle unge. Projektet opsøger disse unge for at undersøge om de fortsat er i en tilfredsstillende situation og hvis ikke tilbydes vejledning. Den opsøgende vejledning iværksættes for at forebygge frafald og minimere risikoen for tilbagevenden til kontanthjælpssystemet. o Opsøgende kontakt via telefon o Opsøgende kontakt på bopæl o Samarbejde med KKB Projektet opsøger unge i lokalområderne, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse. Der etableres et tæt samarbejde med andre aktører i lokalområdet for via samarbejdspartnere at kunne være opsøgende overfor målgruppen. Der udvikles vejledningsaktiviteter for unge i samarbejde med de lokale aktører. Der etableres mulighed for at unge kan modtage vejledning i lokalområdet. o Opsøgende kontakt via telefon o Opsøgende kontakt via brev/bopælslister o Opsøgende kontakt til/samarbejde med andre aktører for ad den vej at få kontakt til unge o Offensiv informationsstrategi via formidling af postkort samt ophængning af plakater i alle 4 lokalområder o Tilbud om vejledning i nærmiljøet o Kontakt til familier unge i ungdomsklubber Unge, vi opsøger og vejleder i ungdomsklubber Projektet opsøger unge i ungdomsklubber. Unge tilbydes vejledning i klubben. Vejledningen foregår i klubmiljøet og i samarbejde med medarbejderne i klubben og UU-vejledere. En stor del af de unge i klubberne er unge drenge med anden etnisk baggrund end dansk. 4 Projektbeskrivelse

5 o Opsøgende kontakt til unge i klubberne First Floor og Rutens Ungehus i klubben o Foredragsaftener og ekskursioner o Samarbejde med medarbejdere i klubben unge fra U-turn Vejledning til unge, der er i et behandlingstilbud for hashmisbrug. Projektet laver opsøgende vejledning til alle unge ml år, der modtager rådgivning og/eller behandling for stofmisbrug i U-Turn. Uddannelsesvejledning knyttes sammen med øvrige aktiviteter i U-Turn og kommer på den måde til at understøtte behandlingen og tilgodese unge med særlige behov for vejledning. Dette samarbejde mellem en institution under FAF og UUF tilfører projektet erfaringer med konkret samarbejde om unge på tværs af forvaltninger. o Informationsarrangementer i U-Turn o Samarbejde med medarbejdere i U-Turn Initiativer til forebyggelse af frafald på erhvervsuddannelse I samarbejde med ledelse og medarbejder på Niels Brock iværksættes der opsøgende vejledning til unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse og som er i risiko for frafald. Herudover iværksættes opsøgende vejledning til unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse. Der udvikles og afprøves nye former for samarbejdsaftaler ml. de parter, der er ansvarlige for gennemførelsesvejledningen og de parter, der er ansvarlige for overgangsvejledningen. Konkret etableres forsøg med forebyggelse af frafald på HG ved at uddanne tutorer og lade disse tutorer fungere i klassen som en slags ung til ung vejledning. Projektet tager nye initiativer for at iværksætte aktiviteter i samarbejde med Københavns Tekniske Skole om frafaldstruede elever. Projektet laver opsøgende vejledning overfor elever, der er faldet fra en erhvervsuddannelse. o HG klasser tilbydes tutorstøtte for at opbygge godt arbejdsklima og gode arbejdsvaner o Elever på 2. HG uddannes som tutorer o Samarbejde med ledelse og medarbejdere på HG o Opsøgende kontakt til elever, der er faldet fra en erhvervsuddannelse o Opsøgende i forhold til elever, der er truet af frafald 5 Projektbeskrivelse

6 Vejledning til unge fra Arbejdsmarkedsteam på Lokalcentre Projektet samarbejder med arbejdsmarkedsteam på Lokalcentret i Ydre Nørrebro og i Tingbjerg i forhold til unge som, sagsbehandler og vejleder vurderer, har et uddannelsespotentiale på en eller anden måde. Disse unge tilbydes uddannelsesvejledning. o Opsøgende kontakt via telefon/brev o Temaarrangementer o Samarbejde med sagsbehandlere Vejledning til unge fra Voksenteam på Lokalcentre Projektet samarbejder med Voksenteam på Lokalcentret på Ydre Nørrebro i forhold til unge som, sagsbehandler og vejleder vurderer, kan have glæde af uddannelsesvejledning. o Samarbejde med sagsbehandlere Unge, vi ikke har cpr. på eller unge udenfor de 4 lokalområder. Tværgående aktiviteter For at pleje samarbejdspartnere har vi ydet vejledning til et antal unge udenfor lokalområderne. Unge, der har deltaget i cafearrangementer har ikke kunnet registreres med cpr nr. o Projektet afholder i samarbejde med Integrationsministeriet og Tingbjerg-Utterlevhuse på vej temadag den 15.6 i Tingbjerg. Temaet for dagen er Saml kræfterne Bedre integration. Når noget ikke virker, må man gøre noget andet og bedre. Alle aktører, der spiller en rolle i forhold til årige deltager. o Projektet indgår samarbejde med udvalgte højskoler med henblik på at kunne tilbyde unge højskoleophold med udvidet vejledning. Der etableres mentorfunktion til den unge på højskolen og som en del af mentorfunktionen indgår et tæt samarbejde mellem mentor, projektvejlederen og den enkelte unge. Projektet finansierer helt eller delvis udgifter til elevbetalingen samt udgift til mentorordning på højskolen. 6 Projektbeskrivelse

7 Projektdokumentation, formidling og evaluering Som dokumentationsredskab anvender projektet vejledningssystemet Fortis, som også anvendes af CV til vejledning af årige. I det omfang Fortis ikke med dets nuværende opbygning kan opfylde projektets behov, udvikles særlige løsninger i Fortis for projektet. Projektets resultater og fremdrift dokumenteres ligeledes løbende via notater, referater m.v. Hver fjerde måned udarbejdes statusnotater, som godkendes af Styregruppen og fremsendes til direktionen v. Jørn Larsen. Hver tredje måned afholdes Styregruppemøde, hvor der træffes overordnede beslutninger om projektets prioriteringer og indsatser m.v. Som en grundlæggende metode afholdes en eller anden form for dialogaktiviteter i tilknytning til hvert indsatsområde. Det kan være et møde med unge, det kan være et møde med eksempelvis medarbejdere i ungdomsklubben eller det kan være et dialogseminar for interessenter, der drøfter relevante spørgsmål eller temaer. Dialogaktiviteter kan bruges til at inddrage ressourcepersoner og deres erfaringer og viden i forhold til de enkelte indsatsområder. Dialogaktiviteter skaber også et forum, hvor projektresultater kan drøftes og afprøves af de, der er tæt på den unge og/eller af interessenter, der måske skal være med til at implementere visse elementer. Et tredje formål kan være at bruge dialogaktiviteten som et konkret evalueringsredskab. Projektet udarbejder en projektrapport, hvor indsats, resultater og vurderinger beskrives Ekstern evaluering af analysefirmaet CASA Center for Vejledning har besluttet at indgå kontrakt med analysefirmaet CASA om at foretage en ekstern evaluering af projektet efter afslutning af projektperioden. CASA foretager evaluering, der for udvalgte indsatsområder i projektet vil vurdere mindst ét af følgende spørgsmål: 1. Hvilken effekt har den opsøgende vejledning haft på den unges karriere, herunder hvilken oplevet kvalitet, vejledningen har haft? (Dette evalueringselement er markeret med i figur 1 nedenfor.) 2. Hvilke erfaringer har redskaber, metoder og organisatoriske modeller givet projektet? (Dette evalueringselement er markeret med i figur 1 nedenfor.) Endelig kan der - selvstændigt - foranstaltes forskellige former for dialogaktiviteter med brugere, medarbejdere, øvrige interessenter mv. Disse evalueringselementer er markeret med i figur 1 nedenfor. Disse aktiviteter kan være i såvel CV som CASA regi - eventuelt fælles, og i varierende omfang indgå i CASAs evaluering. For de indsatsområder, der udtages til effektevaluering, vil følgende elementer belyses: a. Hvor mange unge, der har modtaget vejledning, b. den unges profil, c. ydelsernes indhold herunder metoder og redskaber, d. den effekt, ydelserne ifølge den unge har haft på uddannelses- og job-status. e. Hvilke metoder bruges og hvilke virker? 7 Projektbeskrivelse

8 De indsatsområder, der udtages til metodisk og organisatorisk evaluering vil undersøges både kortlæggende og vurderende. Da der er tale om kortlægning i forhold til ikke særligt velafgrænsede målgrupper og vurdering af komplekse analysetemaer som samarbejde, opsøgende arbejde og brugerinddragelse, er der i metoderne lagt vægt på kvalitative tilgange. Dette stiller store krav til metoder og udvælgelsesprocedure for at kunne give et dækkende billede af praksis. Valget af evalueringsmetoder vil afspejle, at problemstillingerne søges belyst både i bredden og i dybden med henblik på at belyse praksis, belyse forskelle og ligheder i forhold til forskellige tilgange til opsøgende vejledning og med henblik på at vurdere, gennem hvilke indsatser, man mest hensigtsmæssigt opnår positive forandringer i den unges karriere. Herunder i hvilket omfang samarbejdsmodeller og former for metoder forebygger problemer eller skaber nye fremtidsmuligheder i den unges univers. Sammenhængen mellem projektmål, indsatsområder, succeskriterier og evaluering er illustreret i nedenstående figur. Til venstre projektets fem hovedmål. Disse mål søges realiseret via en række indsatsområder - i alt ni - indsat i næste boks-pil. Længst til højre er indsat projektets succeskriterier - det vil sige en beskrivelse af den sluttilstand, for hvilken projektmålene anses for opfyldte. Evalueringen bliver dermed forbindelsen mellem indsatsområder og succeskriterier - og er derfor indlagt mellem disse i modellen nedenfor. I evalueringsoversigten er markeret, hvilken type evaluering, det enkelte indsatsområde forventes underkastet - ud fra de metodiske og indholdsmæssige overvejelser, projektet har været igennem. Oversigten er foreløbig, i den forstand at der kan ske ændringer i hvilke indsatser, der underkastes hvilke evalueringselementer. Dog vil det sikres, at ingen væsentlige projektelementer falder uden for evalueringen. 8 Projektbeskrivelse

9 Figur 1 Sammenhæng mellem projektmål, indsatsområder, succeskriterier og evalueringsplan Projektmål Indsatsområder Evaluering = metodeevaluering = effektevaluering = dialogaktiviteter Succeskriterier 1. Positiv forandring i den unges karriere 2. 5 barrierer + 5 muligheder for forandring 3. Udrede de 5 barrierer + 5 muligheder ift. metoder 4. Formidling 5. Erfaring og dialog 6. Projektrapport til interessenter 1. Opsøgende vejledning til unge i arbejde 2. Direkte forlængelse af den opsøgende ungdomsvejledning 3. Opsøgende vejledning til unge, der ophører i KKB 4. Vejledning til unge fra Lokalcentre 5. Opsøgende vejledning til andre unge i Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Tingbjerg og Sundby Syd 6. Opsøgende vejledning til unge i ungdomsklubber 7. Opsøgende vejledning til unge fra U-turn 8. Initiativer til forebyggelse af frafald på HG 9. Tværgående aktiviteter () () Indsatsen har igangsat en proces frem mod uddannelse for 75 % af de unge Nøgleinteressenter har fundet 5+5 barrierer og muligheder relevante og brugbare overfor årige uden uddannelse Aktører i Tingbjerg har fundet projektets 5 +5 barrierer og muligheder anvendelige lokalt 9 Projektbeskrivelse