Tilsynsrapport. AKUcenter Ejegod. Anmeldt tilsyn 10. september 2015

Transkript

1 Tilsynsrapport AKUcenter Ejegod Anmeldt tilsyn 10. september 2015

2 Tilsynets vurdering Brugerindflydelse, medborgerskab og relationer Det vurderes, at AKUcentret generelt understøtter brugernes medinddragelse og indflydelse på beslutninger, der vedrører dem selv og hverdagen i tilbuddet. På baggrund af interviews med brugere, personale, pårørende og ledelse, vurderer tilsynet, at brugerne på AKUcentret bliver hørt, respekteret og anerkendt. Det vurderes, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter brugernes ret til og mulighed for at træffe valg og have indflydelse. Brugerne har indflydelse på arbejdsopgaver og aktiviteter. Brugerne inddrages i udarbejdelsen af de socialpædagogiske handleplaner og deltager i handleplansmøder. Det vurderes, at brugerne under hensyntagen til brugernes funktionsniveau og ressourcer har indflydelse på hverdagen i tilbuddet, herunder sociale arrangementer, indretning af de fysiske rammer og indkøb. Tilbuddet har et brugerråd, som afholder faste, formelle møder, hvor der skrives referater. Det vurderes, at brugerrådet har reel indflydelse og betragtes som et gyldigt demokratisk organ. Ledelse og personale er opmærksomme på, at alle brugeres stemme skal høres, også dem som ikke kommunikerer verbalt. Det vurderes, at brugerne i høj grad indgår i sociale relationer med hinanden. Der foregår aktiviteter på tilbuddet, som har til formål at styrke brugernes sociale fællesskab og indbyrdes relationer, og det vurderes, at både de pædagogiske aktiviteter og de mere arbejdsprægede opgaver har et særligt fokus på det sociale element. Tilbuddet iværksætter i nogen grad tiltag, der retter sig mod at involvere brugerne i det omkringliggende samfund, det kan f.eks. være i form af butiksbesøg eller idrætsaktiviteter i Slangerup-hallen. Tilbuddet iværksætter også tiltag, f.eks. julemarkedet, der retter sig mod at invitere det omkringliggende samfund indenfor i tilbuddet. Det vurderes, at dette bidrager til at øge det gensidige kendskab mellem AKUcentret og lokalsamfundet og til at nedbryde eventuelle fordomme. Opfølgning fra seneste tilsynsbesøg Det vurderes, at tilbuddet har fulgt op på bemærkninger og anbefaling, som tilbuddet har haft mulighed for at følge op på. Som opfølgning på bemærkning fra sidste tilsyn, vurderes at forvaltningen bør gå i dialog med AKUcentret vedrørende AKUcentrets fysiske rammer (se anbefalinger s. 4). 2/13

3 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Brugergruppen er under forandring, og en del af personalet har nu særligt med brugere at gøre, som benytter alternative kommunikationsformer. Dermed har de opnået særlige kompetencer på feltet, og tilbuddet kan overveje at iværksætte (evt. intern) undervisning af den øvrige personalegruppe i forhold til dette. Det er vurderingen, at dette vil understøtte brugernes indflydelse i hverdagen. Tilsynet opfordrer tilbuddet til at overveje, hvordan brugerne/brugerrådet kan få indflydelse i forbindelse med ansættelse af nyt personale. Tilsynet noterer sig, at arbejdet med de pædagogiske handleplaner foregår lidt forskelligt på de forskellige værksteder. Tilbudsstedet kan overveje at udvikle en fælles drejebog for, hvordan arbejdet med at udarbejde og følge op på handleplaner skal foregå. Personalet oplever, at det er svært at finde ud af, hvem af lederne, de skal gå til med hvad. Personalet håber, at dette bliver mere klart efter en overgangsperiode. Brugergruppens sammensætning har ændret sig i retning af at være en brugergruppe, der generelt har behov for mere støtte fra personalet. Ifølge personalet betydet det, at det indimellem kan være vanskeligt at få løst arbejdsopgaverne i køkkenet, i rengøringen og på udeholdet. De pårørende, der deltager i tilsynet, peger på, at der en uhensigtsmæssig overgang fra dagbeskæftigelse til klub-tilbud om aftenen i Frederikssund. Dét betyder angiveligt, at en del brugere enten oplever ventetid ved klubben inden den åbner, hvis de tager direkte dertil fra deres arbejdssted, eller at de skal bruge tid på at rejse hjem for blot at tage af sted igen med det samme. Anbefalinger Den nye ledelsesgruppe har oplevet at være overladt lidt til sig selv i forhold til at afklare ansvar og kompetencer i den nye organisationsstruktur. På den baggrund anbefales, at ledelsen i implementeringen af den nye ledelsesstruktur og sammenlægningen af de to AKUcentre får ekstern støtte 3/13

4 i processen med henblik på at sikre en vellykket sammenlægning. Herunder anbefales, at ansvar og kompetencer i forhold til den nye fælles ledelsestruktur afklares samt, at det afklares, hvornår den nye ledelsesstruktur officielt træder i kraft. Det anbefales, at oplysningerne på Tilbudsportalen generelt opdateres med hensyn til målgrupper, personale m.m. Det anbefales, at forvaltningen indgår i en dialog med tilbuddet vedrørende behov og mulighed for ændringer eller udvidelse af de fysiske rammer. Anbefalingen sker på baggrund af det fortsat stigende antal brugere, der benytter kørestol og andre større hjælpemidler samt et medfølgende behov for f.eks. afstillingsplads samt endnu et kørestolsvenligt badeværelse. Det anbefales desuden, at forvaltningen indgår i en dialog med tilbuddet vedrørende behov og mulighed for udvidelse af parkerings- og til/frakørselsforholdene. Påbud Tilsynet har ikke givet anledning til påbud. 4/13

5 Oplysninger Tilbuddets navn og adresse Leder Tilbudstype og lovgrundlag Antal pladser og belægningsgrad AKUcenter Ejegod Strandstræde Slangerup Leder/vikarierende leder: Kim Rockhill Daglig leder: Helle Juncher Christensen Tilbuddet er et kommunalt AKUcenter. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 103 og 104. Der tilbydes desuden STU-forløb efter UM lov 567 (ungdomsuddannelse for unge med særligt behov). Tilbuddet er normeret til 90 pladser. Der er løbende optag. Pr. 1. september 2015 var der indskrevet i alt 98 brugere, heraf 73 i 103-tilbud 22 i 104-tilbud 3 i STU-forløb. Målgruppe Målgrupper ifølge Tilbudsportalen: Personer med udviklingshæmning (19-70 år) Personer med udviklingshæmning (16-26 år) Antal ansatte og personalesammensætning Sidste tilsyn Dato for tilsyn Den nuværende personalesammensætning: 1 forstander (delt med AKUcenter Højagergaard) 1 daglig leder 1 kontorassistent på deltid 24 socialpædagoger, heraf 8 på deltid 4 værkstedsassistenter, heraf 1 afspændingspædagog og 1 anlægsgartner. 1 social- og sundhedshjælper på deltid 1 ernærings- og husholdningsøkonom 1 kok 24. februar september 2015 Deltagere i tilsynet Leder/vikarierende leder Kim Rockhill Daglig leder Helle Juncher Christensen Fem personalerepræsentanter fra forskellige værksteder Seks brugere fra forskellige værksteder, alle medlemmer af AKUcentrets brugerråd To pårørende fra AKUcentrets støttekreds 5/13

6 Tilrettelæggelse af og fokus for tilsynet Tilsynet har særligt haft fokus på: Brugerindflydelse, medborgerskab og relationer Ændringer og nye tiltag siden sidste tilsyn Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Tilsynet havde inden besøget orienteret sig på stedets hjemmeside, på Tilbudsportalen samt i tidligere tilsynsrapporter. Tilsynet har desuden fået udleveret skriftligt materiale i forbindelse med tilsynsbesøget. Tilsynet blev gennemført via gruppeinterviews med hhv. ledelse, personale og medarbejdere (brugere). Tilsynsførende Lykke Bomholt, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent Opfølgning på seneste tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Opfølgning 1) Det stigende antal brugere, der benytter kørestol betyder et øget pres på de fysiske rammer. Set i lyset af tilbuddets forventning om, at andelen af kørestolsbrugere fremover vil være endnu større end den er i dag, bemærkes, at der er behov for en udvidelse af de fysiske rammer. Herunder er der et stigende behov for afstillingsplads til diverse lifte m.m. samt endnu et kørestolsvenligt badeværelse. 2) Det anbefales, at tilbuddet opsøger vejledning, f.eks. fra en ergoterapeut, som kan instruere personalet i korrekte arbejdsstillinger i det badeværelse, hvor personalet oplever, at pladsen er trang. Der blev ikke udstedt påbud ved seneste tilsyn. Ad 1) Ledelsen vurderer, at der er behov for en udbygning eller ombygning af de eksisterende rammer. Det oplyses, at der ikke fra forvaltningens side - er taget yderligere initiativer i forhold til at ændre på de fysiske rammer. Ad 2) Ledelsen oplyser, at der på nuværende tidspunkt er faglige kompetencer til stede i personalegruppen, der kan vejlede det øvrige personale i korrekte arbejdsstillinger. Desuden ansættes pr en SOSU-assistent, som også vil kunne bidrage med viden og erfaring i forhold til f.eks. løfteteknik. Vurdering Det vurderes, at tilbuddet har fulgt op på bemærkninger og anbefaling, som tilbuddet har haft mulighed for at følge op på. Som opfølgning på bemærkning fra sidste tilsyn, vurderes at forvaltningen bør gå i dialog med AKUcentret vedrørende AKUcentrets fysiske rammer (se anbefalinger s. 4). 1 Her medtages kun de bemærkninger fra seneste tilsyn, hvor tilsynet vurderer, at de kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar. 6/13

7 Siden sidste tilsyn Ændringer eller nye tiltag siden sidste tilsyn Siden sidste tilsyn har AKUcentrets stedfortræder valgt at fratræde sin stilling (pr. 1. juni). Dette er faldet sammen med, at tilbuddets leder pga. sygdom, har været fraværende i en længere periode. Aktuelt er både ledelse og personale optaget af den forestående sammenlægning af AKUcentrene Ejegod og Højagergaard, herunder en ændret ledelsesstruktur, hvor Højagergaards nuværende leder fremover bliver fælles leder for begge AKUcentre. Tilsynet oplyses om, at leder af Højagergaard allerede på nuværende tidspunkt varetager ledelsesopgaver på Ejegod, idet han og Højagergaards stedfortræder i en periode på 3-4 måneder har fungeret som ledelsesvikarer på AKUcenter Ejegod. Både leder af Højagergaard og daglig leder på AKUcenter Ejegod oplever, at det har været overladt lidt til dem selv at få afklaret ansvar og kompetencer i den nye ledelsesstruktur. Lederne oplyser, at de endnu ikke er blevet orienteret om, hvornår den nye ledelsesstruktur officielt træder i kraft. Personalet giver udtryk for, at perioden henover sommeren har været præget af ledelsens fravær. Personalet har dog oplevet, at det har fungeret godt med ledelsesvikarerne. Personalet har dog af og til oplevet, at de har været svære at få fat på, idet de fortsat har skullet varetage ledelsesopgaver på AKUcenter Højagergaard. Ledelsen har primo september orienteret personalet om, at leder fra Højagergaard nu reelt fungerer som ny leder af de to AKUcentre, og at den hidtidige leder af Ejegod nu har funktion som daglig leder på Ejegod. Desuden er personalet blevet præsenteret for et forslag til en ny ledelsesmodel, der beskriver ansvarsområder fordelt mellem de tre ledere på de to AKUcentre. Personalet oplever, at det er svært at finde ud af, hvem af lederne, de skal gå til med hvad. Personalet håber, at dette bliver mere klart efter en overgangsperiode. Personalet giver udtryk for, at de bruger og støtter hinanden meget i den aktuelle periode. De oplever også, at personalegruppen er stabil, selvom der er kommet en del nye til, - både på grund af opnormering og udskiftning. Den nye leder for Ejegod vurderer, at der som én af de første opgaver er behov for at se på sammenhængen mellem økonomi og normering. Desuden vurderer han, at der er enkeltsager, der kræver en opfølgning i forhold til visiteringsgrundlaget. Leder mener desuden, at der skal tages fat på at opkvalificere de pædagogiske handleplaner. Brugergruppens sammensætning har ændret sig i retning af at være en brugergruppe, der generelt har behov for mere støtte fra personalet. Ifølge ledelse og personale betyder det, at det indimellem kan være vanskeligt at få løst arbejdsopgaverne i køkkenet, i rengøringen og på udeholdet. Aktuelt er man i gang med at revisitere et større antal af brugerne på Ejegod fra 103 til 104. Dette sker på baggrund af, at brugerne reelt modtager en 104-ydelse. I takt med at der hhv. bliver flere ansatte og flere brugere, der ankommer indenfor et kort tidsrum med handicaptransport, oplever ledelsen, at parkeringsforholdene bliver for små og at til- og frakørselsforholdene er vanskelige på de tidspunkter, hvor brugerne hhv. ankommer og skal hjem. Ligeledes peges på pladsforholdene indendørs som opleves pressede af, at der er flere 7/13

8 kørestolsbrugere. De pårørende, der deltager i tilsynet, peger på, at der en uhensigtsmæssig overgang fra dagbeskæftigelse til klub-tilbud om aftenen i Frederikssund. Dét betyder angiveligt, at en del brugere enten oplever ventetid ved klubben inden den åbner, hvis de tager direkte dertil fra deres arbejdssted, eller at de skal bruge tid på at rejse hjem for blot at tage af sted igen med det samme. Kriterium 1: Tilbuddet understøtter brugernes medinddragelse og indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv og hverdagen i tilbuddet Indikator Brugerne bliver hørt, respekteret og anerkendt Ja Delvis Nej Bemærkninger Personalet beskriver, at brugergruppen er meget bredt sammensat, hvilket bl.a. betyder, at der rent kommunikationsmæssigt er stor forskel på, hvordan brugerne kommunikerer. Nogle har verbalt sprog, mens andre kommunikerer ved hjælp af talemaskine, Tegn Til Tale eller kropsprog, f.eks. blink med øjnene. Det kræver derfor et godt kendskab til den enkelte bruger at høre og forstå dem. Forskellen betyder, at personalet skal være opmærksomme, når talende og ikke-talende brugere skal samarbejde og kommunikere med hinanden, ligesom også personalet har behov for at støtte sig til det personale, der kender de non-verbaltkommunikerende brugere særlig godt. Personalet fortæller, at de har skullet vænne sig til, at brugergruppen har ændret sig, idet en del brugere ikke kommunikerer verbalt, og de har erfaret, at de er nødt til at være mere planlæggende og forudseende. Personalet fortæller, at de bliver meget inspirerede af værkstedet Spirens måde at kommunikere og inddrage brugerne på. Både ledelse og personalet beskriver, at en del af de (mobile) brugere er glade for at kunne udvise omsorg og interesse overfor kørestolsbrugerne på Ejegod. Dette er nogle af omsorgsgiverne vokset af, og det observeres, at der på den måde opstår nye relationer og fællesskaber. Hvis omsorgen bliver lidt for omklamrende fortæller personalet, at de er opmærksomme på at støtte brugerne i at sætte grænser for hjælpen. Leder fremhæver også, at det ikke er meningen, at brugerne skal agere personale. Brugerne fortæller, at de oplever at personalet lytter til dem. En bruger giver dog udtryk for, at personalet nogle gange har travlt og ikke har tid til at snakke. Om morgenen når man mødes med personalet og samles omkring bordet på det enkelte værksted, oplever brugerne, at der er god tid til at snakke. Pårørende fra AKUcentrets støttekreds oplever, at deres pårørende trives godt på AKUcentret og at der er fleksibilitet i værkstedsog aktivitetsmulighederne, så der er mulighed for at skifte mellem f.eks. rene arbejdsopgaver og mere kreative aktiviteter, hvis det er det brugerne vil og har behov for. Dette vurderer de er et udtryk for, at brugerne høres og respekteres. De oplever også, at de selv bliver hørt og anerkendt. F.eks. modtager de nyhedsbrev fra leder og har haft mulighed for at deltage i et foredrag om sansemotorik. De pårørende fortæller, at de føler sig velkomne, når de besøger AKUcentret. 8/13

9 Indikator Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter brugernes ret til og mulighed for at træffe valg og have indflydelse Brugerne har indflydelse på beslutninger, der vedrører dem selv Brugerne inddrages i arbejdet med de socialpædagogiske handleplaner Ja Delvis Nej Bemærkninger Personalet beskriver, at de oplever, at de i højere grad end tidligere forsøger at tilpasse den pædagogiske indsats og aktiviteterne på AKUcentret så der er udfordringer og (valg)muligheder for alle brugere. Et eksempel er musikværkstedet, hvor tilbuddene spænder fra band-værksted til stomp-rytmik, fællessang, kor og instrumental undervisning. Generelt giver personalet og brugerne udtryk for og eksempler på, at brugernes ret til og mulighed for at træffe valg i høj grad er del af den pædagogiske tilgang og hverdag. Leder fortæller, at alle brugerne har mindst én årlig samtale med deres personale, hvor man udarbejder en handleplan. Under samtalen tales f.eks. om, hvor brugeren gerne vil arbejde, og hvilken idræt brugeren gerne vil gå til. Hvis man i løbet af året får et ønske om et andet værksted, er der også mulighed for at skifte i løbet af året. Et værkstedsskift sker dog ikke nødvendigvis, fordi brugeren selv ytrer ønske om det. Det kan også være personalet, der bliver opmærksom på, at brugeren på baggrund af brugerens ændrede behov, kompetencer og ressourcer kan have gavn af at prøve et nyt værksted og derfor præsenterer idéen for brugeren. Efterfølgende er der mulighed for at prøve et værksted i en praktikperiode. Brugerne, der deltager i interview, fortæller, at de enten selv har bestemt, hvilket værksted de er på, eller at personalet har hjulpet dem med at finde ud af, hvor de kunne tænker sig at være. Brugerne fortæller alle, at de er glade for at være der, hvor de er. De pårørende oplever, at brugerne har mulighed for at byde ind med hvad de gerne vil prøve. I løbet af sommerferien prøver de ofte nogle andre værksteder/aktiviteter, end de er vant til. Ikke alle brugere kan huske, om de har en (pædagogisk) handleplan, men nogle af brugerne fortæller, at de af og til holder møde med personalet om, hvad de kunne tænke sig at lave. Det oplyses, at arbejdet med de pædagogiske handleplaner foregår lidt forskelligt på værkstederne. I et værksted har man f.eks. et fast årshjul, hvor personalet i ugerne op til statusmødet har brugeren særligt i fokus og udarbejder et forslag til en handleplan i samarbejde med brugeren. I et andet værksted afholdes planlagte statusmøder med brugerne, personalet udarbejder forslag til handleplan, som læses op og forklares. Brugerne underskriver og man fastsætter dato for næste statusmøde. Personalet fortæller, at alle brugere har en pædagogisk handleplan, og at brugerne på forskelligt niveau inddrages i både udarbejdelsen og evalueringen. Personalet oplever, at det kan være svært at finde tid til løbende evaluering, men at der altid sker en årlig evaluering af målene. Brugerne deltager i handleplans-møder Personalet oplyser, at de altid deltager sammen med brugerne i handleplansmøder, der foregår på brugenes botilbud. Tidligere var man altid to personaler med til møderne, nu er det af og til blot én personale fra AKUcentret, som deltager. Hvis brugeren bor i eget hjem, er det personale fra AKUcentret, der er tovholder på handleplansmødet. 9/13

10 Indikator Brugerne har generelt indflydelse på hverdagen i tilbuddet, herunder aktiviteter, beskæftigelsestilbud, kost, indkøb m.m. Tilbuddet har et fungerende brugerråd, som afholder faste, formelle møder, herunder skrives Ja Delvis Nej Personalet oplyser, at nogle brugere ikke ønsker at have personalet fra AKUcentret med. Personalet vurderer, at det kan skyldes, at man bliver for mange deltagere på mødet. Bemærkninger Personalet giver eksempler på, hvordan brugerne har indflydelse i hverdagen på AKUcentret. F.eks. har brugerne på et nyt værksted haft indflydelse på indretning og indkøb. På et andet værksted inddrages brugerne f.eks. i, hvordan der skal gøres rent. I et tredje værksted, hvor brugerne ikke selv kan give udtryk for ønsker til f.eks. indkøb eller aktiviteter, beskriver personalet, at man er meget opmærksom på, hvad brugerne ser ud til at finde interessant/sjovt. Brugernes tilbydes så i høj grad disse aktiviteter eller aktivitetsredskaber. I et fjerde værksted beskrives, at man er særlig opmærksom på gruppedynamikken og at en del af, at brugerne har mulighed for at melde sig på en arbejdsopgave også handler om, at man ønsker/vælger en samarbejdspartner. En opgave for de to parter bliver efterfølgende at de indbyrdes skal aftale: hvad gør jeg, og hvad gør du. I et femte værksted berettes, at dagen starter med, at brugerne hver især vælger, hvad de vil lave inden for bestemte rammer. På flere værksteder laver man mad en gang om ugen, hvor brugerne er med til at vælge, hvad de skal have at spise og hvor man foretager indkøb. Alle værksteder har et møde hver morgen, hvor brugerne kan komme med ønsker til aktiviteter, og hvor dagens arbejdsopgaver præsenteres. Personalet beskriver vigtigheden af, at brugerne inddrages og har indflydelse og dermed også føler ejerskab for opgaver og beslutninger. Det er dog en balancegang, idet personalet er opmærksomme på, hvilke forhold de vurderer, brugerne kan magte at have indflydelse på. Nogle kan ikke overskue for mange valgmuligheder. Der kan også være andre årsager, der begrænser brugernes indflydelse. Det kan f.eks. være hensynet til de øvrige brugere (f.eks. i forhold til et ønske om at lytte til høj musik). Det kan også være økonomiske eller personalemæssige begrænsninger, der sætter grænse for indflydelsen. Brugerne, der deltager i interview, er alle medlemmer af brugerrådet. De fortæller, at brugerrådet har stor indflydelse på, hvilke fester, der skal være, og hvad indholdet af festerne skal være. F.eks. har de netop planlagt høstfesten, hvor de har bestemt, at AKUcentrets eget band skal spille og også har bestemt menuen. Brugerrådet fortæller, at de bl.a. også har været med til at afprøve nye sukkerfri sodavand til kantinen. AKUcentrets brugerråd mødes hver 14. dag. Man har en fast dagsordensskabelon. Der udarbejdes referat fra møderne og én af brugerne er fast referent. Der vælges én repræsentant til brugerrådet på hvert værksted. Aktuelt er der ét værksted, som ikke er repræsenteret. 10/13

11 referater Til brugerrådsmøderne medbringer medlemmer nyt fra de respektive værksteder, og man tager en runde, hvor alle på skift kommer til orde, evt. med støtte fra personalet, ligesom de kan have information med tilbage til deres værksted. Den enkelte bruger fortæller evt. med støtte fra personalet på deres respektive værksteder, hvad der blev talt om på brugerrådsmødet, og der sendes også et elektronisk referat ud dagen efter mødet, hvilket understøtter, at informationer når frem til værkstederne. Det elektroniske referat printes ud og hænges op på værkstedets opslagstavle. Der er valg til brugerrådet hvert år. Aktuelt består brugerrådet af både brugere, der er relativt stærke verbalt og brugere, der f.eks. benytter talemaskine. Sammen med forskelle i det kognitive funktionsniveau betyder det, at der nødvendigvis skal tages forskellige hensyn, når rådet afholder møder. Det er vigtigt at alle høres, og at man lærer at lytte til hinanden. Det er dog en balancegang, idet man, ifølge personalet, risikerer at tabe nogle af brugerne, hvis mødet kommer til at foregå på enkelte deltageres præmisser. Det ugentlige fællesmøde for AKUcentrets brugere styres af medlemmerne af brugerrådet, med støtte fra personalet. På fællesmødet kan brugerrådet f.eks. orientere om nye brugere eller en kommende fest. Ledelsen har også mulighed for at komme med meddelelser. Brugerrådet har været med til at beslutte, at fællesmødet skulle flytte ugedag, så flere brugere havde mulighed for at deltage. Til fællesmødet sidder brugerrådet sammen ved et bord. Under mødet er der tradition for, at alle der har noget på hjerte kan rejse sig op og tage ordet på mødet. Dette gælder også for dem, som benytter alternative kommunikationshjælpemidler, f.eks. talemaskine. Medlemmerne af brugerrådet fortæller, at de er med til at planlægge udflugter for hele AKUcentret. Personalet beskriver, at deres opgave som dem, der støtter brugerrådet, er at udstikke nogle rammer indenfor hvilke brugerrådet kan have indflydelse, fordi medlemmerne ikke altid kan overskue konsekvenserne af deres beslutninger. F.eks. skal det tænkes ind i en udflugt, at kørestolsbrugere skal have deres kørestole med på turen. På brugerrådet kommer man frem til nogle valgmuligheder i forhold til udflugtsmål, som derefter kommer til afstemning på værkstederne. Når udflugten er gennemført, evalueres turen. Brugerne/brugerrådet har ikke indflydelse på ansættelse af nyt personale. 11/13

12 Kriterium 2 : Brugerne indgår i sociale relationer og tilbuddet åbner sig mod og involverer det omgivende (lokal)samfund Indikator Bemærkninger Ja Delvis Nej Brugerne indgår i sociale relationer på tilbuddet Personalet oplever, at brugerne på AKUcentret generelt indgår i nogle rigtig gode relationer med hinanden på tværs af værkstederne. De mest faste relationer går langt tilbage i tiden, og mange af brugerne har arbejdet sammen på kryds og tværs af værkstederne i løbet af årene. Personalet oplever også de sociale relationer udfolder sig i kantinen, hvor brugerne sidder sammen i grupper og spiser. Nogle grupper sætter sig ved bordene uden for kantinen, hvor de hygger sig med hinanden i frokostpausen. Personalet fortæller, at en del brugere indgår i nye fællesskaber med hinanden på de sociale medier, hvor de oplever at være en del af et netværk, der også ligger udover AKUcentret. Personalet oplever, at de bliver inddraget, hvis der opstår konflikter på baggrund af kommunikation på sms eller de sociale medier. Generelt er der, ifølge personalet, overraskende få konflikter taget den brede brugergruppe og det store antal brugere i betragtning. Hvis der er konflikter, er det ofte konflikter, der er opstået i brugernes hjem og tages med i AKUcentret. Personalet oplever, at brugerne er trygge ved og har tillid til personalet og derfor søger hjælp hos personalet til at håndtere konflikter, hvis de har behov for det. I et værksted er der et særligt pædagogisk fokus på brugernes indbyrdes relationer og sociale færdigheder, fordi det er det, denne gruppe brugere har det svært med. Brugerne der deltager i interview, fortæller, at de har gode venner på AKUcentret, og at personalet hjælper og støtter dem, hvis de bliver uvenner. De pårørende oplever også, at brugerne indgår i sociale fællesskaber med hinanden. Der foregår aktiviteter på tilbuddet, som har til formål at styrke brugernes sociale fællesskab og indbyrdes relationer Mange af de aktiviteter, der finder sted på AKUcentrets værksteder, foregår med fokus på de sociale relationer og fælles oplevelser; det gælder f.eks. musik, kreative aktiviteter, sansestimulation eller samarbejdet om at slå græs eller gøre rent. I pausen kan man opholde sig på ét af de tre torve, hvor der er mulighed for at lytte til musik, gynge sammen i en sansegynge eller sidde sammen og hygge sig i en sofa. Der er desuden ugentlige idrætsaktiviteter, hvor brugerne vælger sig på de aktiviteter, de kunne tænke sig. Udover at dyrke motion og bevæge sig, bliver idrætten en mulighed for at styrke de sociale relationer i andre rammer. Af andre aktiviteter, som giver fælles oplevelser og bidrager til at styrke det sociale fællesskab nævnes f.eks. den årlige julefrokost, høstfesten, skovtur/sommerudflugt, fødselsdagsfest m.m. Tilbuddet iværksætter tiltag, der retter sig mod at Personalet beskriver, at værkstederne foretager indkøb i de lokale butikker, hvilket bidrager til at knytte tilbuddet sammen med lokalområdet. 12/13

13 involvere brugerne i det omkringliggende samfund Indikator Tilbuddet iværksætter tiltag, der retter sig mod at invitere det omkringliggende samfund indenfor i tilbuddet Ja Delvis Nej Idrætsaktiviteterne svømning og floorball finder sted i Slangeruphallen og gåture i nærområdet. AKUcentret deltager også i idrætsdage i kommunen og i regionen, hvor brugerne kender hinanden godt på kryds og tværs. Bemærkninger Leder beskriver, at man har som ambition at man vil være en del af lokalsamfundet. Man ønsker ikke at lukke sig om sig selv. AKUcentret afholder årligt julemarked, hvor der er tradition for, at pårørende og lokale besøger stedet. Desuden inviteres pårørende, venner og familie med til høstfesten. Man har haft kontakt til en naboskole, hvorfra elever har interviewet nogle af AKUcentrets brugere. Brugerindflydelse, medborgerskab og relationer Tilsynets vurdering Det vurderes, at AKUcentret generelt understøtter brugernes medinddragelse og indflydelse på beslutninger, der vedrører dem selv og hverdagen i tilbuddet. På baggrund af interviews med brugere, personale, pårørende og ledelse, vurderer tilsynet, at brugerne på AKUcentret bliver hørt, respekteret og anerkendt. Det vurderes, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter brugernes ret til og mulighed for at træffe valg og have indflydelse. Brugerne har indflydelse på arbejdsopgaver og aktiviteter. Brugerne inddrages i udarbejdelsen af de socialpædagogiske handleplaner og deltager i handleplansmøder. Det vurderes, at brugerne under hensyntagen til brugernes funktionsniveau og ressourcer har indflydelse på hverdagen i tilbuddet, herunder sociale arrangementer, indretning af de fysiske rammer og indkøb. Tilbuddet har et brugerråd, som afholder faste, formelle møder, hvor der skrives referater. Det vurderes, at brugerrådet har reel indflydelse og betragtes som et gyldigt demokratisk organ. Ledelse og personale er opmærksomme på, at alle brugeres stemme skal høres, også dem som ikke kommunikerer verbalt. Det vurderes, at brugerne i høj grad indgår i sociale relationer med hinanden. Der foregår aktiviteter på tilbuddet, som har til formål at styrke brugernes sociale fællesskab og indbyrdes relationer, og det vurderes, at både de pædagogiske aktiviteter og de mere arbejdsprægede opgaver har et særligt fokus på det sociale element. Tilbuddet iværksætter i nogen grad tiltag, der retter sig mod at involvere brugerne i det omkringliggende samfund, det kan f.eks. være i form af butiksbesøg eller idrætsaktiviteter i Slangerup-hallen. Tilbuddet iværksætter også tiltag, f.eks. julemarkedet, der retter sig mod at invitere det omkringliggende samfund indenfor i tilbuddet. Det vurderes, at dette bidrager til at øge det gensidige kendskab mellem AKUcentret og lokalsamfundet og til at nedbryde eventuelle fordomme. 13/13