Transformative dialoger som resonansrelation

Transkript

1 Jubilæumskonference Coaching forskning og praksis, Transformative dialoger som resonansrelation Professor, ph.d. (psyk) Accred. coachingpsykolog (ISCP) Leder af Coaching Psychology Unit, NEXS, KU Mit udgangspunkt Hvis acceleration er problemet, så er resonans måske løsningen. Udkom 2016 Hartmut Rosa, tysk sociolog 2 Udkom 2017 Udkommer 7/

2 Mit forhold til resonans I et afsnit om Samskabelse i dialogen siger jeg: Denne medrefleksion fra dialogholderen eller gruppemedlemmet kan beskrives som en form for resonans i forhold til det, der bliver sagt af den dialogpartner, der er i fokus. At resonere betyder at være klangbund for de ord, udtryk eller fortællelinjer, der bliver præsenteret. At høre en andens ord er et møde, en udveksling af erfaringer, følelser og tanker, hvor vi ikke kun responderer på den anden, men også reflekterer over vores egne erfaringer, følelser og tanker. Stelter (2016). Kunsten at dvæle i dialogen, s Hvorfor er et fokus på resonans betydningsfuld for coaching og transformative samtaler? En belysning af den sociale kontekst er fundamentet Her taler Hartmut Rosa (2014) om acceleration Acceleration på tre niveauer Den teknologiske Den sociale (vækst, innovationstæthed, rationalisering) Den individuelle (den subjektive oplevelse stress, burn-out, depression,etc.) 4 2

3 Acceleration skal ses i et politisk perspektiv - og er dermed en del af kritisk teori Den centrale pointe i min kritiske tilgang er det faktum, at accelerationens diktater gennemgående bliver overset og ikke opfattet som socialt konstruerede: De bliver ikke formuleret som normative fordringer eller regler. Tiden bliver stadig erfaret som en rå, naturlig dimension, der bare er der, og folk er tilbøjelige til at bebrejde sig selv for at have dårligt styr på deres tid, når den begynder at løbe ud for dem. Grundlæggende har tiden hidtil ligget uden for den politiske sfære. (Rosa, 2014, Fremmedgørelse og acceleration). 5 Resonans er modernitetens løfte, dog er fremmedgørelse dens realitet. (oversættelse af bagsidestekst på Resonanz Eine Soziologie der Weltbeziehung ) Hartmut Rosa er 4. generation Frankfurter Skole/kritisk teori Skrev sin PhD afhandling hos Axel Honneth (kendt for Kamp om anerkendelse ) Er mere optimistisk end sin forgænger, især Adorno og Marcuse, som var udelukkende negative i deres kapitalismekritik Ja, der er fremmedgørelse, der kommer særligt til udtryk som reaktion på acceleration i form af stress, udbrændhed, depression etc. Rosa tilstræber at beskrive det gode livs sociologi med en vision RESONANS 6 3

4 Resonanz ist das Andere der Entfremdung Rosa, 2016: Resonanz Eine Soziologie der Weltbeziehung, s. 306) Resonans er fremmedgørelsens modsætning Fremmedgørelse overvindes altid der, hvor subjekter i deres interaktion gør sig de erfaringer, at de gennem andre og andet berøres, og at de selv har evner til at berøre andre/andet (oversættelse fra Rosa, 2016, s. 306; mine fremhævelser) Resonans er non-essentialistisk og undgår dermed den traditionelle forståelse af autenticitet Kirkeby: Heteroenticitet Selvet og verden kan løbende forandres og samtidigt forblive i resonans 7 Hvordan er resonans et svar på acceleration? Et liv der lykkes bygger på en verdensrelation, som i deres dybdestruktur er resonant (Rosa, 2016, s. 733, egen oversættelse) 8 4

5 Resonans i tre dimensioner Resonansakser som fordybelsesområder i samtalen Den horisontale resonansakse Familie som resonanshavn; venskab berøring og tilgivelse; deltagelse i civilsamfund, nationalfølelse, hjemstavn Den diagonale resonansakse Objektrelationer, arbejde, skole, sport og konsum Den vertikale resonansakse Religion, Natur, Kunst, eksistentiel forankring i en historisk kontinuitet 9 Resonans som grundlag for et vellykket liv Med reference til Kierkegaard: Selvværen er kun muligt i og gennem relationen til en anden (oversat fra Rosa, 2016, s. 536) Resonans er, når to stemmegafler svinger sammen en metafor fra Rosa Resonans er, når begge parter taler med deres egen stemme og kan føre til en gensidig forstærkning (amplituden vokser) Resonans er et relationelt begreb, et modus at være-i-verden og en måde at træde i relation til et andet menneske eller objekt/sag etc

6 Hvordan kan transformative samtaler bidrag til resonans som grundlag for et liv der lykkes Resonans er udtryk for en berørende måde at relatere sig til verden Resonans betyder at indlade sig i verden Resonans indeholder altid en kropslig oplevelsesdimension Resonans forudsætter anerkendelse (Honneth) og selvvirksomhedsforventning (Bandura) 11 Resonans er fundament for en Tredje Generations Coaching tilgang - nogle centrale egenskaber Dialog som en refleksiv og samskabende praksis En søgen efter mening og refleksion over værdier Øjeblikke af symmetri mellem dialogparterne At stræbe efter det almen menneskelige i dialogen At være med-reflekterende, radikal til sted Redefintion af forholdet mellem dialogparterne Dias

7 Motto for Tredje Generations Coaching In true dialogue, both sides are willing to change. Thich Nhat Hanh Buddhistisk munk og fredsaktivist 13 Tredje generations coaching Coachen/dialogholder som medreflekterende partner Delvis asymmetrisk relation I faser symmetrisk relation Dialogholderen støtter dialogparterens egenrefleksion Dialogholder fungerer som vidner i dialogen Dialogholder er medmenneske og samskaber i dialogen Dialogholder/ 3G Coach Medrefleksion Egenrefleksion Udfordring / tema Dialogpartner/ coachee

8 Vejen til kunsten at dvæle i dialogen Dialogen inviterer til et perspektivskift at finde et nyt og mere passende ståsted Dialogen bør invitere til gensidig resonans og selvrefleksion Dialogen bygger på translokutionaritetens princip som jeg vil beskrive som egenresonans: Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger; jeg bringes til at lytte til mig selv i egenskab af en anden (Ole Fogh Kirkeby) Dialogen retter sig mod en falles refleksion af de involverede parter en form for læring i et socialt praksisfællesskab. 15 Heteroenticitet som ny vej til dialog/resonansfællesskab Heteroenticitet = at være på den andens vegne og på den andens præmisser eller at være i kontakt med sig selv gennem den anden. Gennem heteroenticitet kan vi overskride vores snævre drømme om autenticiteten

9 Kun analytisk adskilt skal ses integreret 3. Generations Coaching Tre basisaktiviteter ved kunsten at dvæle i dialogen 1. Tal om værdier Forbedre ledelse, kommunikation og samarbejde ved at reflektere over centrale værdier. Værdier bliver til en resonansbund for samtalen 2. Giv muligheder for meningsskabelse Mening udvikles i samspillet mellem fornemmelser, resonans, refleksion, tale og handling 3. Giv rum til udfoldelsen af narrativer Narrativer tjener at strukturere begivenheder og at samle dem sammen på en tidslinje. Det centrale er: I dialogen udformes narrativer i fællesskab Man modtager gaver ved at lytte til sin dialogpartner Dialogholder kan give gaver til sin dialogpartner 17 Tredje generations coachingens centrale formål: At skabe mening 1. Mening udformes gennem konkrete oplevelser og erfaringer implicit viden Kropsligt forankret Sanselig-æstetisk forståelse Metaforer er resonant for anden Mening og virkelighed udformer som en sanselig klangbund Værdier som kropslig resonansbund for ens handling 2. Mening udformes i samskabelsen og fortællingerne Mening udformes i dialog/sam-tale, gennem samarbejde, ved at være klangbund for den anden Værdier som social resonansbund er med til at styrke vores social kapital Mening og virkelighed udformes som social klangbund

10 Til afslutning: Transformative samtaler som basis for en livgivende tilværelse Byung-Chul Han (2016) taler om Die Austreibung des Anderen, Udrivelse af den anden, The Expulsion of the Other (2018) I fremtiden vil der muligvis være en profession, som hedder TILHØRER - Hvorfor siger han det? Han antager, at den anden mere og mere slettes for os: Algoritmer opbygges sådan at der søges af den der ligner os eller det vi i forvejen interesser os for Enshedens terror ( Der Terror des Gleichen ) Selfi-mani: Den indre tomhed fører til selv-fremføren Sammenligning beskriver han som meningstomhed 19 Vi har bruge for den anden for at blive til Et system, der afviser den andens negativitet, udvikler autodestruktive træk (Han, 2016, p. 7f., egen oversættelse) Den andens forskellighed er forudsætning for at kunne vokse Enhver begivenhed indeholder noget af negativiteten og udfordre os til at forstå virkeligheden på ny Det er den andens eros, forførelse og resonans, der kan fører os frem til forløsning og til at løsrive os fra den vi er i øjeblik Den andens forskellighed, stemme, blik og resonans er grundlag for at blive til som menneske

11 Lad os fejre hinanden! ikke gennem den måde vi ligner hinanden med gennem de muligheder som den anden kan give os til at blive til Coaching og transformative dialoger ser jeg som berigende mulighed for at kultivere denne ambition Vi har brug for tilhørere og nogle der spørge ind og resonerer sammen med os! 21 Tak for jeres opmærksomhed!! Rosa, H. (2016). Resonanz Eine Soziologie der Weltbeziehung. Frankfurt/M: Suhrkamp. Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag. Rosa, H. & Endres, W. (2017). Resonanspædagogik Når det knitrer i klasseværelset. København: Hans Reitzels Forlag. Stelter. R. (2016). Kunsten at dvæle i dialogen Refleksion over tredje generations coaching. København: Dansk Psykologisk Forlag. Han, B.-C The Expulsion of the Other: Society, Perception and Communication Today. Oxford: Polity