VelfærdsTeknologiVurdering. telepresence-robotten Telenoid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VelfærdsTeknologiVurdering. telepresence-robotten Telenoid"

Transkript

1 VelfærdsTeknologiVurdering af telepresence-robotten Telenoid

2 Titel: VelfærdsTeknologiVurdering af telepresence-robotten Telenoid Udarbejdet for: Udarbejdet af: Teknologisk Institut Forskerparken Odense M Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi September 2014 Forfatter: Lone Gaedt

3 Indhold 1. Indledning Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) Beskrivelse af robotten Telenoid Fokusområder, datagrundlag, målgrupper og omfanget af nærværende VTV VTV en af Telenoid Borger Organisation Teknologi Økonomi Konklusion... 13

4 1. Indledning Denne rapport præsenterer en Velfærds- TeknologiVurdering af den japanske telepresence-robot Telenoid (T). Afprøvningen af T er et delprojekt under som er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt aktuelt, med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige danske sundhedssektor 1. Afprøvningen af T har fundet sted på plejecenter Benediktehjemmet i Fredensborg, hvor der bor ældre borgere og de 2/ 3 anslås at have demens i lettere, middelsvær eller svær grad. Desuden på Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund, et dagtilbud til personer med nedsat fysisk, psykisk og/ eller social funktionsevne. VelfærdsTeknologiVurderingen har til formål at bidrage med en helhedsorienteret, relativt kortfattet vurdering af T s potentiale i det danske omsorgsmiljø. 2. Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) Nærværende rapport beskriver en evaluering foretaget ved hjælp af Teknologisk Instituts metode VelfærdsTeknologiVurdering (fremover forkortet VTV). En VTV (se figur 1) undersøger fire overordnede kategorier som refererer til aspekter vedrørende borgeren (blåt felt), teknologien (rødt felt), personale og organisation (grønt felt), samt økonomi (gult felt). Som det fremgår af figur 1, er hver af de 4 kategorier opdelt i to områder, som igen mere detaljeret og specifikt omhandler et antal relaterede parametre. I en VTV anvendes forskellige kvantitative og kvalitative metoder i dataindsamlingen og bearbejdningen som relaterer sig til de 4 kategorier. På grundlag af disse data beskriver, evaluerer, komparativt-perspektiverer og evt. samlet rater VTV en en konkret teknologi, system eller hjælpemiddel. 1 Målet i er bl.a. at udvikle 40 nye produkter og services, som vil understøtte sundhedssektorens stigende behov for bl.a. bedre og hurtigere rehabilitering, flere ambulante behandlinger samt indlæggelser af patienter i egne hjem. Udviklingen af teknologier til disse formål skal minimere presset på ikke mindst hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed. 1

5 Figur 1: Grafisk illustration af VTV-metoden. Man ser de 4 overordnede kategorier som refererer til forhold vedr. hhv. borgeren, teknologien, organisationen samt økonomi (blå, røde, grønne og gule felter). Hver overordnet kategori har forskellige underordnede områder, som igen refererer til forskellige parametre vedr. teknologien. En VTV (se figur 1) er således og med få ord: et 360 graders eftersyn og en metode, som baserer sig på en skabelon med kategorier, underordnede områder og parametre. En VTV-rapport udarbejdes med fokus på alle eller udvalgte kategorier/ områder/ parametre, og den kan være mindre eller mere dybtgående og valid ved at inddrage få, flere eller adskillige -evt. triangulerende- metoder i dataindsamlingen og -bearbejdningen. Metoder som tages i anvendelse er for eksempel forskellige typer af interviews (af borgere, medarbejdere, ledere m.fl.), observationsstudier, tidtagninger, logbogsnoter, mødereferater, spørgeskemaer, udtræk af data fra div. systemer samt medarbejder-, borgeres eller andres (evt. digitale) rating af teknologien etc. Omfatter en VTV i en rapport alle 4 kategorier og 8 områder, og er den dybtgående i dataindsamling og -bearbejdning, er det muligt -baseret på analysen af borgerens udbytte, teknologiens funktionalitet og de organisatoriske og økonomiske forhold- samlet og detaljeret, at beskrive og desuden evt. samlet rate teknologien(s potentiale). Denne ret så omfattende type VTV har en høj grad af validitet og udsigelseskraft. Forskellig herfra er en VTV med et begrænset eller udvalgt fokus på kategorier eller underordnede områder, og som baserer sig på færre data. En sådan VTV indeholder typisk kun en relativt kort sammenfatning af analysen og rater heller ikke teknologien samlet, hvorfor denne type VTV er mere retningsvisende og hypotesegenererende. 2

6 3. Beskrivelse af robotten Telenoid I takt med at der er kommet øget fokus på telemedicin og tele-presence, er der kommet flere robotteknologiske produkter på markedet, eksempelvis sælrobotten PARO fra AIST, Giraff fra Giraff Technologies og Doubble fra Doubble Robotics. PARO og T adskiller sig fra Giraff og Double ved at være løsninger, som borgeren er i direkte og fysisk berøring med. Desuden adskiller T sig fra PARO ved at have 2-vejs telefonisk kommunikation, dvs. at den direkte kan forbinde operatøren (pleje- eller kontaktpersonen, pårørende eller andre) -som er på afstand af beboeren- med borgeren kommunikativt, samtidig med at operatøren kan se borgeren. T er en japansk robotteknologi udviklet igennem et samarbejdet mellem Advanced Telecommunications Research Institute International (ATR) og Osaka Universitet. Professor Hiroshi Ishiguro er førende udvikler af projektet. Første version af T blev sendt på markedet i Siden er T blevet videreudviklet og forbedret. I afprøvningsprojektet benyttes modellen R3b, som blev lanceret i juni Ishiguros formål med at udvikle T var at skabe en menneskelignende tilstedeværelse i kommunikationen (tele-presence) gennem en neutral og minimalistisk menneskerobot 2, jfr. billedet: Billede 1: Telenoid model R3b T er udformet som den øverste del af en androgyn menneskekrop med hoved, torso og korte arme, -nogle beskriver T som en dukke uden ben og underkrop. Ansigtet har bevægelige læber, hovedet kan nikke, vippe fra side til side og dreje lidt, og de korte arme kan lave en kramme-lignende bevægelse. T har indbygget mikrofon og højttaler. Rent praktisk anvendes T på den måde, at borgeren holder T, mens den står på halen på skødet eller på et bord foran borgeren, - eller T står i et stativ på cm s afstand af borgeren. Tæt herved står et kamera, der er monteret på et gulvstativ, som ser borgerens interaktion med T. En operatør sidder andetsteds med en pc og headset, fx i et nabolokale, men det kan i princippet også være på den anden side af jordkloden, hvis blot der er netforbindelse. På pc ens skærm ser operatøren via kameraet hos borgeren real time-visning af borgeren og T, og operatøren kan så udover at se også tale med borgeren og aktivere T s bevægelser på pc-tastaturet/ med headset et. Borgeren som sidder med T og hører/ kommunikerer med T (alias operatøren), oplever desuden T s arm- og ansigtsbevægelser, som aktiveres og styres af operatøren. 2 3

7 4. Fokusområder, datagrundlag, målgrupper og omfanget af nærværende VTV Nærværende rapport fokuserer primært på, hvorledes borgere og medarbejdere oplever arbejdet med T. Det indebærer, at VTV en primært fokuserer på kategorierne vedrørende borger og organisation og i mindre grad på forhold vedrørende teknologi og økonomi. Desuden rates T ikke. VTV en baserer sig primært på kvalitative data i form af interview med medarbejdere og borgere, observationsstudier af borgere i interaktion med T, medarbejder-noter fra udleverede logbøger og referater fra møder mellem Teknologisk Institut (TI) og de pågældende enheder. Desuden har TI ydet teknisk support ift. T undervejs i projektet, hvilket har bidraget med data omkring de tekniske aspekter. VTV en er med andre ord mere hypotesegenererende og retningsvisende, end den er dybtgående, med solid validitet og stor udsigelseskraft. De potentielle brugere af og dermed målgruppen(-rne) for T var ved projektstart hverken definerede eller beskrevet. Man drøftede derfor indledningsvis her på TI, hvem der kunne have gavn og glæde af teknologien -og på hvilken måde- for på dette grundlag, at finde mulige testsites. I og med T teoretisk set kunne anvendes i forhold til forskellige brugere med forskellige behov, besluttedes det at man i afprøvningsprojektet kun skulle arbejde med de 2 nedenfor beskrevne målgrupper. Målgruppe 1: Ældre beboere på plejehjem med middelsvær til svær demens. 3 Grunden til at afprøve T i denne målgruppe var, at T vurderedes at have et potentiale i forhold til at stimulere, understøtte og lette kommunikationen hos personer der bliver indadvendte, er svære at nå ind til, har svært ved at udtrykke sig og italesætte behov og ønsker, som har svært ved at opretholde kontakt, -typisk personer for hvem kommunikation, samtale og nærvær er vanskelig. Også personer som mister abstraktionsevne og dybde i kommunikationen, som ikke udtrykker sig så meget som tidligere, som ikke viser så mange følelser eller omsorg, som mister fortrolighed med andre om hverdagens og livets glæder og sorger, vurderedes at være potentiel målgruppe. Ligeledes personer med svær demens, som har behov for at blive støttet i (at opretholde) aktivitet, kommunikation, berøring, bevægelse og (sanse/hjerne)stimulation. Målgruppe 2: Unge og voksne borgere i dag- og aktivitetstilbud med forskellige typer af medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og forstyrrelser, kommunikationsvanskeligheder, Autisme mm. 4 Grunden til at vælge denne målgruppe var, at T vurderedes at have et potentiale ift. 3 Tal vedr. målgruppe 1: Der er ca (hjemmeboende og institutionaliserede) borgere, der er diagnosticeret med demens i DK. De direkte omkostninger er ca. 9,5 milliarder årligt, heraf går 5% til diagnostik og medicinsk behandling. Populationen forventes at fordobles i Kilde: Kilde: Et studie fra 2010 viste, at omkostningerne pr. udviklingshæmmet person varierer fra 1,8-6,9 millioner årligt. Kilde: 4 Tal vedr. nogle af diagnosegrupperne i målgruppe 2: der estimeres at være ca personer med udviklingshæmning i Danmark. 4

8 lette dagligdagen og være et ekstra redskab i forhold til ressourcekrævende aspekter såsom at berolige, konfliktløse, afdække problemer og læse behov i bo- og aktivitetsmiljøerne. Hvis disse aktiviteter ikke udføres og lykkes, sætter det spor direkte ned i de enkelte klienters hverdagslige (mis)trivsel, (udadreagerede) adfærd og mere generelt ift. enhedens drift, service og miljø. Da målgrupperne for projektet var fastlagt og beskrevet, blev samarbejdet med to interesserede og motiverede enheder etableret. De udvalgte enheder i projektet var som tidligere nævnt hhv. Benediktehjemmet i Fredensborg og Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund. De to enheder fik fuld metodefrihed i afprøvningen af T (antal borgere, hvilke borgere), de blev dog henstillet at bruge T min. et par gange om ugen, ligesom enhederne gav tilsagn om at skrive logbogsnoter om brugen samt bidrage med erfaringerne senere ved interviews, observationsstudier, møder etc. Udvælgelse af borgere på Benediktehjemmet Inden afprøvningen af T gik i gang, havde man drøftet, at der var ca. 12 beboere som måske kunne have glæde af Telenoid. Plejecentrets udvælgelseskriterier ift. hvem der kunne have glæde og gavn af T var: beboere der taler usammenhængende og er svære at forstå i deres daglige tale T endte med at blive afprøvet individuelt hos 5 beboere der prøvede T 1 gang og 3 beboere der prøvede hhv. 3 og 4 gange. Medarbejderne beskriver sig selv ved projektstart som positivt-søgende, eksperimenterende i deres tilgang til T og spændte på hvilke resultater der kunne opnås. Udvælgelse af borgere på Den Sociale Virksomhed Ved projektets start var fokus fra personalets side at inkludere personer med forskellige diagnoser, herunder personer med autisme og Downs syndrom, for at undersøge T s effekt hos borgere med disse diagnoser. Det blev imidlertid hurtigt klart for personalet at diagnoser i sig selv ikke kunne forudsige hvem der kunne have glæde af teknologien, kriterierne var snarere: borgere som kunne drage nytte af en-til-en-kommunikation borgere som havde glæde ved og behov for at give omsorg borgere som havde behov for det fortrolige rum som kan skabes igennem arbejdet med Telenoid (disse aspekter er i øvrigt yderligere beskrevet i afsnit 5.1) beboere som formodedes at kunne fortælle mere, når de sad med T beboere som er svære at få til at sige noget beboere der er svære at komme under overfladen på beboere som ville kunne huske/ genkende T beboere der generelt er mutte i hverdagen og trænger til at komme i bedre humør og få et godt grin I forløbet blev Telenoid afprøvet individuelthos 10 borgere på Den Sociale Virksomhed, hvoraf nogle få afprøvede T en enkelt gang og andre op til fem gange, alt efter interesse og effekt. Desuden blev T afprøvet i en mindre gruppe med tre deltagere og i en større gruppe med 15 deltagere, hvor deltagerne havde mulighed for at opsøge T. I den store gruppe var T placeret i et hjørne, da der på daværende tidspunkt ikke var en trådløs forbindelse, og deltagerne havde så mulighed for at opsøge T og desuden prøve at tale igennem den fra operatør-computeren. 5

9 5. VTV en af Telenoid I de følgende 4 underafsnit præsenteres de bearbejdede data vedr. T s effekt ift. primært kategorierne borger og organisation (afsnittene ), subsidiært aspekter vedrørende teknologi og økonomi (afsnittene ). Herefter samles disse oplysninger i et konkluderende afsnit Borger I denne del af VTV en undersøges (jfr. figur 1) de væsentlige dele af borgeraspektet, herunder hvem der er målgruppen, effekt af T, borgerens samspil med T og etiske aspekter. På begge enheder er brugerne blevet inviteret til at se det rum som (pleje)personen (operatøren) sidder i og har fået systemet forklaret og demonstreret. Nogle beboere har ved denne lejlighed hvad enten de nu helt har forstået systemet eller ej- givet mundtligt tilsagn om at afprøve T. Billede 2: Borger og pædagog i operatørrummet T har på testsitene været kaldt forskellige navne i dagligdagen, bl.a. Kasper, psykolog- Gert og Telenoid. De 8 borgerne med demens som var udvalgt til at prøve T har generelt fundet T interessant og underholdende. T s levende øjne er noget af det, der især bemærkes positivt under interaktionen. Hos størstedelen af de deltagende borgere er der observeret positiv effekt på kommunikationsevne og humør. T kan skabe glæde hos borgerne, både i forbindelse med selve seancen, men i nogle tilfælde også flere dage efter mødet med T. T s vægt er imidlertid i overkanten for nogle, som har svært ved at holde den og er bange for at tabe den. Borgernes mentalt/kognitive tilstand er væsentlig for, hvorledes T opleves, og borgerne har også i forskellig grad kunnet gennemskue den tekniske opsætning og hvordan T virker, hvilket følgende ordveksling illustrerer: M (medarbejder): Ved du det er en robot? At der er computere indeni den? B (borger): Nej, det ved jeg ikke. Det er derfor den er svær. Den stakkel. Nogle borgere føler en form for fremmedgørelse i situationen med T, andre er skeptiske eller ser den som et stykke legetøj. Flere af borgerne har genkendt operatørens stemme, for eksempel sagde H, da hun efter en seance med T mødte den medarbejder, der netop havde været operatør: vi har da lige talt sammen. Andre borgere forstod godt, at det var en medarbejder de havde talt med gennem T, men glemte det, når de begyndte at interagere med T. Der har også været et eksempel på at en borger begyndte at tale med T om den fagperson, som samtidig sad og var operatør. I enkelte tilfælde har borgernes forhold til T ændret sig under en seance: Fru A var ved første møde med T først meget afvisende, lukket og ville kvæle T, men derefter faldt fru A til ro og nærstuderede T ihærdigt. Scenariet sluttede med at fru A gerne ville se T igen. At det udviklede sig så positivt vurderedes at være en følge af, at det var en yderst kommunikations-professionel fagperson der var operatør, som kendte beboeren godt. 6

10 Der er også borgere der slet ikke har haft gavn af T, for eksempel en borger som var meget afvisende over for T, som ikke kunne holde fokus og i øvrigt forvekslede T med sin kone. Flere af de deltagende borgere har udfordringer i forbindelse med kommunikation, eksempelvis fru H, som normalt taler i ryk. Pågældende fru H talte imidlertid mere flydende i seancen med T. glade for og syntes det var sjovt at hilse på T, men efterspørger ikke som sådan flere seancer. I og med T kun er afprøvet for og med et begrænset antal borgere i plejehjemsregi, kan man forestille sig at der er flere effekter af intervention med T end de her beskrevne. Seancen med T vækkede også glemte minder hos flere af borgerne og gav anledning til at de fortalte historier fra det tidligere og nuværende liv. I enkelte tilfælde åbnede beboerne også op og fortalte historier som plejepersonalet ikke havde hørt før. Det skete også at T vækkede beboernes omsorgsgen, for eksempel var fru H altid meget opmærksom på at spørge ind til T og sikre sig at den havde det godt. T har desuden haft positiv effekt hos enkelte borgere med dårlig hukommelse, hvor de efter mødet med T senere spurgte ind til den. Seancen med T kræver meget energi hos borgerne, hvorfor flere bliver meget trætte under/ efter seancen, og nogle har haft svært ved at fastholde koncentrationen under dialogen. En af de interviewede personer som ikke var dement, fandt det interessant at møde T, men mente ikke relationen til T kunne skabe ægthed og glæde: den kan ikke noget særligt, som man ellers ikke kan få frem Utroligt at man finder på sådan noget! Den er meget sjov og hyggelig - den er lavet utrolig flot. Fantastisk som den er lavet, den virker ægte det er som et legebarn, som at lege med dukker men man føler sig for fjollet, det er ikke noget for mig som en ældre dame, at lege med dukke. For flere af de deltagende borgere har T været et underholdende og interessant indslag i hverdagen, hvilket de har nydt. De var Billede 3: HKH Prinsesse Benedicte besøger Benedictehjemmet, her siddende med Telenoid. Hvad angår borgerne med udviklingshæmning/ hjerneskade har der generelt været observeret stor interesse og positive effekter hos de 28 borgere, -dog blev en enkelt bange for T og ønskede ikke yderligere kontakt med den. Hos 3 af de individuelt testede 10 personer har der været observeret flere og meget positive effekter. I de positive tilfælde er der observeret stor glæde hos borgeren ift. at opleve total tilstedeværelse og T s udelte opmærksomhed, hvilket har givet anledning til at flere har fortalt T om fortrolige ting. Sessioner med T har altså givet mulighed for, at borgeren kan få udtrykt nogle ting, som ellers er svære at italesætte. I et af tilfældene spørger operatøren, om der er mere, den pågældende borger ønsker at tale om, hvortil personen svarer: nej, jeg har fået løst op for mit hjerte. Fagpersoner som arbejder med denne målgruppe 2 sammenligner dette rum med et anonymt opkald til en telefonlinje, eller en samtale med en coach, ligesom en borger får 7

11 associationer til sine (tidligere, tilbagevendende, meget hjælpende) psykologsamtaler, under en session med T. En anden givende ting for borgerne i denne målgruppe er, at de kan få lov at betro sig til, kramme og kysse T, og på den måde give og vise omsorg, som ikke er mulig over for plejepersonalet eller andre. For denne målgruppe bruges T desuden og med succes som pædagogisk redskab i jegstøttende samtaler, dvs. til at hjælpe borgerne med at finde svarene selv. Det kan eksempelvis være hvis der har været en (potentiel) konflikt mellem en borger og en medarbejder, hvor T så bruges til at borgeren italesætter problemet, og derefter guides til at finde frem til hvad han/hun kan gøre ved problemet (konfliktløsning). T kommer dermed ikke med svaret, men hjælper borgeren med at finde svaret selv. T har også givet anledning til nysgerrighed, fascination, grin, begejstring og omsorg. Noter fra et af observationsstudierne illustrerer den fortrolighed, det positive udbytte og det stemningsløft en borger har ved samtalen med T: O (operatør): hvad kan T bibringe dig? B (borger, sidder med T på skødet): Jeg bliver i bedre humør, man kan være fortrolig med den, man får glæde hvis man er trist, og hvis man har problemer kan den give gode ideer, for eksempel sige tingene til Frederikke (pædagog, red.). Man kan fortælle T hvad man har oplevet, min demente mormor ku da godt ha glæde af den ved at hun fortæller ting og sager til den (smiler meget til T). O: ved du det er en robot, og at der er computere indeni den? B det ved jeg godt, jeg er positiv over for det nye, måske skal jeg lige vænne mig til det nye, jeg hader at lære det nye at kende, bagefter åbner jeg så mit hjerte! Jeg ved det er Karina (pædagogen, red.) der taler med mig, men det er psykolog-gert jeg taler med, det er ikke så meget Karina. Jeg er dybt fortrolig med psykolog-gert. O: men kunne du så ikke lige så godt ha en dukke? B: Nej, for så kan man ikke få respons, den er god for dem der har svært ved at udtrykke sig O: Hvad med armene? B: det er ok at armene er så korte. O: hvad med hår/ tøj? B: Det er helt OK, den ku godt ha lidt mere menneskelighed, et tørklæde fx, den ku godt være lidt tækkelig. Men jeg kan altså også rigtig godt lide gummi (B smiler stort, red.) Det har pga. det begrænsede antal testpersoner på de to teststeder ikke været muligt at konkludere hvem de borgere er, som har størst positivt udbytte af T, eller hvad der karakteriserer dem. Dog tyder noget på at T -forudsat der er en kommunikationskompetent operatør med indsigt i de enkelte beboere- har forskellige potentialer for især unge og yngre borgere med hjerneskader og udviklingshæmning. Billede 4: Borger med Telenoid Igennem afprøvningen begge teststederne blev det klart, at smalltalk om ligegyldigheder ikke bibringer noget i arbejdet med T. Tværtimod er det en forudsætning for vellykket implementering og positiv effekt, at operatøren som kommunikerer med borger gennem T, kender borgerens livshistorie, personlighed, reaktionsmønstre, handicap og udfordringer i hverdagen, for derigennem 8

12 at skabe en dybere, nærværende, mere meningsfuld og udbytterig kommunikation. En altafgørende faktor ift. at sikre bedst mulig effekt af teknologien hos den enkelte borger, er således den kommunikationsfaglige professionalisme, borgerindsigt, kreativitet og indlevelse og hos operatøren. Teknologien er et pædagogisk og terapeutisk redskab, som kan bruges kommunikativt, undersøgende og personligt understøttende, hvorved T kan være både relationsskabende, identitetsunderstøttende, konfliktforebyggende, hukommelses- og jeg-støttende mm. I tillæg hertil er det identificeret, at der ikke sjældent er etiske aspekter og forhold i implementering og brugen af T. T forventes ikke at have indflydelse på brugerens fysiske situation eller sikkerhed. Adskillige af de individuelle testdeltagere har ikke kunnet gennemskue, hvordan teknologien virker og er ikke bevidste om, at de sidder og taler med en medarbejder. Dette skaber et etisk dilemma i brugen af T, som bør gennemtænkes nøje. Særligt i arbejdet med målgruppe 2, hvor borgerne er meget fortrolige med og har dyb tillid til T. Der er således flere eksempler på, at borgere har fortalt T om personlige ting, følelser og problemer, som det ellers kan være svært for borgeren at tale med personalet om, eller som de måske slet ikke har lyst til at dele med andre. Såfremt der arbejdes med T på en måde, hvor følsomme oplysninger kommer i spil, og hvor personalet er bevidst om, at borgeren ikke kan gennemskue, at det er medarbejderen, de interagerer med, kræver det meget klare retningslinjer i forhold til tavshedspligt, indberetningspligt og informering af borger omkring rammerne. På den ene side er det således positivt, at der gennem en session med T, kan skabes et rum, hvor borgerne får mulighed for at tale om de ting, som ellers kan være svært at tale om eller tage hånd om. Omvendt stiller det meget høje krav til implementeringen af og fagligheden i brugen af T, da der er stor risiko for etiske dilemmaer i arbejdet med denne gruppe af sårbare borgere. I forhold til borgernes forståelse af T, kan det diskuteres, om der er etiske problemstillinger. Omkring halvdelen af de individuelle deltagende borgere forstår i store træk det tekniske set up, men de resterende personer har ikke nogen forståelse for, hvorledes det fungerer. Det er her op til personalets faglighed at vurdere rimeligheden, samt sikre at borgerne der interagerer med T ikke har negative oplevelser, eller at de ikke bør fortsætte med at bruge T. Således vurderes det, at det er etisk acceptabelt at borgerne betror sig til T, så længe at det sikres at disse oplysninger bliver hos T (=operatøren) og ikke tages med ud i andre sammenhænge. Undtaget herfra er dog oplysninger fra borgerne om, at de ønsker at gøre skade på sig selv eller andre eller udsætte sig for livsfare. 5.2 Organisation I denne del af VTV en undersøges (jfr. figur 1) de væsentlige aspekter vedr. organisationen, herunder medarbejdernes motivation og arbejdsmiljø, arbejdsgange og ledelsens holdning. Fagpersonerne som har været en del af afprøvningen af T på de to teststeder, har oplevet store problemer med at finde tid til at udføre afprøvningerne. Organiseringen af arbejdet med T er foregået på forskellig måde på de to deltagende enheder: på Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund er én fagperson gået fra til arbejdet med T (som operatør). På Benediktehjemmet er der minimum to personer som har deltaget, hvor én har siddet sammen med og støttet borgeren/ kommunikationen og en anden har så varetaget operatørrollen. Desuden har man 9

13 her i flere tilfælde fundet det hensigtsmæssigt at have en tredje person med til at observere og skrive logbog. Flere af plejepersonerne på Benediktehjemmet fik dårlig samvittighed over ikke at nå den almindelige pleje, hvilket især blev accentueret i tilfældet, hvor der indgik 3 plejepersoner i testningen. I Guldborgsund blev arbejdet med T forhindret i perioder med sygdom blandt personalet, idet arbejdet med T forudsatte at en person kunne gå fra det almindelige arbejde. Det har således været tydeligt at en forudsætning for vellykket brug af T er opbakning fra ledelsen som sikrer, at der er personaleressourcer til at det kan lade sig gøre at arbejde med og integrere T fuldt ud, ligesom det nævnes i Guldborgsund, at det ville være mere effektivt såfremt, at der var sat et fast rum af til T. Nogle af de fagpersoner, som har arbejdet med T, har oplevet skepsis og modstand fra kolleger: dels har mange medarbejdere den holdning, at T ikke er god for borgerne, som følge af den klassiske diskussion om varme hænder. Endvidere er der forskellige holdninger til relationspædagogik, udover at T har været meget ressourcekrævende i testforløbet. Dog har der været en meget positiv udvikling blandt flere af de medarbejdere, der var skeptiske i begyndelsen, men som var nysgerrige og ændrede holdning efter opbakning fra ledelsen og positiv medieomtale. En forudsætning for at arbejde med T er grundige overvejelser omkring de fagligtprofessionelle og etiske aspekter, hvilke er uadskillelige. Fagligheden i brugen af T fremmer effekten af T. Det viste sig i løbet af testperioden, at det især i målgruppe 2 er meget forskelligt, hvordan og hvor målrettet kommunikationen bør være, alt efter hvilken borger der er tale om. Det kan altså være hensigtsmæssigt, at T enten er stille eller spørgende, ligesom det kan være gavnligt at trække på viden om borgeren, eller lade det være et nyt bekendtskab. Succes skabes på bagrund af faglighed sammen med motivation, kreativitet og personlige kompetencer hos operatøren. Til den positive side har T endvidere åbnet op for samarbejde på tværs af afdelinger, skabt faglig udvikling af medarbejderne samt dannet et fællesskab omkring projektet. Projektet har generelt ført til stolthed blandt personalet og ledelsen. Især i arbejdet med målgruppe 2 har personalet erfaret, at T er et vigtigt redskab, som effektiviserer kommunikationen med borgeren. De oplever, at de ved hjælp af T kan skabe nogle rammer, hvor borgeren hurtigt føler sig fortrolig til at fortælle om en given sag, hvilket normalt kan tage flere dage. Således siger en af fagpersonerne: Telenoiden springer nogle led over - i løbet af nogle få minutter kan vi komme til sagens kerne. Flere af medarbejderne siger, at de lærer nye sider af beboerne(s personlighed) at kende ved at arbejde med T, hvilket igen fører til, at de bedre kan forstå, støtte og hjælpe. De erfarer også, at der er ømme felter for beboerne, og at man derfor skal fare med lempe. I arbejdet med T er det ikke kun smalltalk, det er ofte væsentlige og meget personlige emner, der belyses. Desuden udtrykkes det, at det psykisk-arbejdsmiljømæssigt har været skønt at se at beboerne blomstrer, at de bliver glade og at T har så megen positiv effekt: trummerummen brydes, og det er skønt og nærende at se glæden og mærke humoren. T kan noget andet og noget mere end SOSU en, husass. o.a.: Telenoid giver en ekstra mulighed, i og med den har en ny og anderledes approach. 5.3 Teknologi Som tidligere nævnt fokuserer denne VTV (jfr. figur 1) ikke detaljeret på at vurdere de tekniske aspekter af T, hvorfor der kun indgår en rimelig kort beskrivelse desangående. 10

14 Der har været en længere række større og mindre udfordringer af teknisk art i arbejdet med T. Disse udfordringer er hovedsageligt forbindelses- lyd- og skærmproblemer. I arbejdet med målgruppe 2 udtaler personalet, at de især oplever problemer, når de skal starte T op: Den virker som den kan én ud af ti gange, og det er til den positive side!. Desuden har tekniske problemer været grund til at T i kortere og længere perioder ikke er blevet brugt som drøftet indledningsvis (fx 2 gange ugl.). Fagpersonerne er blevet undervist og introduceret til T, har fået udleveret brugsvejledning samt haft mulighed for at ringe til og efter teknisk support i projektperioden. Denne back-up har efter personalets udsagn fungeret fint og været tilstrækkelig. På baggrund af erfaringer i afprøvningsperioden oplistes hermed en række større og mindre forbedringsforslag til T: 1. En trådløs forbindelse der er bedre og mere stabil end den med ledninger. Det har været for svært at få etableret forbindelse fra operatøren til T og kameraet. Når forbindelsen har været skabt, har lyd og billedet hakket og været forsinkede i transmissionen, hvilket har forstyrret samtalen. 2. Der bør følge en optimal router med til robotten. 3. Man skal kunne tale gennem T og samtidig høre lyd i headset et (som med alm. telefoni). Det forstyrrer samtalen, når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, mens man taler. 4. Der skal være bedre og mere præcis synkronisering mellem headset et og dukkens hovedbevægelser. 5. Der har været problemer med T s ene arm som ikke kunne løses af TI. 6. Der skal kun være ét program på computeren, som brugeren skal forholde sig til, ikke tre. Programmet skal have en intuitiv brugerflade, der gør det nemt at benytte. 7. Tydelig og klar information til operatøren omkring forbindelsen til T. Operatøren har i øjeblikket svært ved at vide, om der er skabt forbindelse. Derudover skal operatøren have tydelig besked om, hvad der er galt, når der ikke er forbindelse. 8. Programmet skal selv kunne genstarte forbindelsen til robotten og kameraet, når forbindelsen er død. 9. Lyden fra T til computeren bør gå gennem T og ikke kameraet. Ligesom lyden fra computeren til T bør gå gennem T. Problemet er, at det bliver svært at høre, hvad der bliver sagt til T, og at der kommer anden støj fra lokalet med, når T fjernes fra kameraet på stativet. 10. Knappen på toppen af headset et skal fjernes. Aktivering og de-aktivering skal i stedet foregå i programmet. Derudover skal denne forbindelse være stabil, og ikke som nu hvor knappen aktiverer sig selv. 11. T skal kunne tændes og slukkes for på en kontakt uden på robotten. Det er ikke brugervenligt at skulle lyne op for T og klikke på en lille gemt kontakt for at tænde og slukke. 12. Batteriet skal integreres i T, således at dette ikke skal hives ud for at blive opladet. T skal have et stik udenpå, hvor en oplader til batteriet kan tilsluttes. 13. Kameraboxen skal gemmes væk og eventuelt integreres i et nyt stativdesign. Ledningen fra kameraet der 11

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens?

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Jens D inesen Strandbech Projektleder, Ph.d. Studerende SOSU Nord Future Lab H vad er Future Lab? SOSU Nord Future

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere