VelfærdsTeknologiVurdering. telepresence-robotten Telenoid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VelfærdsTeknologiVurdering. telepresence-robotten Telenoid"

Transkript

1 VelfærdsTeknologiVurdering af telepresence-robotten Telenoid

2 Titel: VelfærdsTeknologiVurdering af telepresence-robotten Telenoid Udarbejdet for: Udarbejdet af: Teknologisk Institut Forskerparken Odense M Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi September 2014 Forfatter: Lone Gaedt

3 Indhold 1. Indledning Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) Beskrivelse af robotten Telenoid Fokusområder, datagrundlag, målgrupper og omfanget af nærværende VTV VTV en af Telenoid Borger Organisation Teknologi Økonomi Konklusion... 13

4 1. Indledning Denne rapport præsenterer en Velfærds- TeknologiVurdering af den japanske telepresence-robot Telenoid (T). Afprøvningen af T er et delprojekt under som er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt aktuelt, med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige danske sundhedssektor 1. Afprøvningen af T har fundet sted på plejecenter Benediktehjemmet i Fredensborg, hvor der bor ældre borgere og de 2/ 3 anslås at have demens i lettere, middelsvær eller svær grad. Desuden på Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund, et dagtilbud til personer med nedsat fysisk, psykisk og/ eller social funktionsevne. VelfærdsTeknologiVurderingen har til formål at bidrage med en helhedsorienteret, relativt kortfattet vurdering af T s potentiale i det danske omsorgsmiljø. 2. Hvad er en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) Nærværende rapport beskriver en evaluering foretaget ved hjælp af Teknologisk Instituts metode VelfærdsTeknologiVurdering (fremover forkortet VTV). En VTV (se figur 1) undersøger fire overordnede kategorier som refererer til aspekter vedrørende borgeren (blåt felt), teknologien (rødt felt), personale og organisation (grønt felt), samt økonomi (gult felt). Som det fremgår af figur 1, er hver af de 4 kategorier opdelt i to områder, som igen mere detaljeret og specifikt omhandler et antal relaterede parametre. I en VTV anvendes forskellige kvantitative og kvalitative metoder i dataindsamlingen og bearbejdningen som relaterer sig til de 4 kategorier. På grundlag af disse data beskriver, evaluerer, komparativt-perspektiverer og evt. samlet rater VTV en en konkret teknologi, system eller hjælpemiddel. 1 Målet i er bl.a. at udvikle 40 nye produkter og services, som vil understøtte sundhedssektorens stigende behov for bl.a. bedre og hurtigere rehabilitering, flere ambulante behandlinger samt indlæggelser af patienter i egne hjem. Udviklingen af teknologier til disse formål skal minimere presset på ikke mindst hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed. 1

5 Figur 1: Grafisk illustration af VTV-metoden. Man ser de 4 overordnede kategorier som refererer til forhold vedr. hhv. borgeren, teknologien, organisationen samt økonomi (blå, røde, grønne og gule felter). Hver overordnet kategori har forskellige underordnede områder, som igen refererer til forskellige parametre vedr. teknologien. En VTV (se figur 1) er således og med få ord: et 360 graders eftersyn og en metode, som baserer sig på en skabelon med kategorier, underordnede områder og parametre. En VTV-rapport udarbejdes med fokus på alle eller udvalgte kategorier/ områder/ parametre, og den kan være mindre eller mere dybtgående og valid ved at inddrage få, flere eller adskillige -evt. triangulerende- metoder i dataindsamlingen og -bearbejdningen. Metoder som tages i anvendelse er for eksempel forskellige typer af interviews (af borgere, medarbejdere, ledere m.fl.), observationsstudier, tidtagninger, logbogsnoter, mødereferater, spørgeskemaer, udtræk af data fra div. systemer samt medarbejder-, borgeres eller andres (evt. digitale) rating af teknologien etc. Omfatter en VTV i en rapport alle 4 kategorier og 8 områder, og er den dybtgående i dataindsamling og -bearbejdning, er det muligt -baseret på analysen af borgerens udbytte, teknologiens funktionalitet og de organisatoriske og økonomiske forhold- samlet og detaljeret, at beskrive og desuden evt. samlet rate teknologien(s potentiale). Denne ret så omfattende type VTV har en høj grad af validitet og udsigelseskraft. Forskellig herfra er en VTV med et begrænset eller udvalgt fokus på kategorier eller underordnede områder, og som baserer sig på færre data. En sådan VTV indeholder typisk kun en relativt kort sammenfatning af analysen og rater heller ikke teknologien samlet, hvorfor denne type VTV er mere retningsvisende og hypotesegenererende. 2

6 3. Beskrivelse af robotten Telenoid I takt med at der er kommet øget fokus på telemedicin og tele-presence, er der kommet flere robotteknologiske produkter på markedet, eksempelvis sælrobotten PARO fra AIST, Giraff fra Giraff Technologies og Doubble fra Doubble Robotics. PARO og T adskiller sig fra Giraff og Double ved at være løsninger, som borgeren er i direkte og fysisk berøring med. Desuden adskiller T sig fra PARO ved at have 2-vejs telefonisk kommunikation, dvs. at den direkte kan forbinde operatøren (pleje- eller kontaktpersonen, pårørende eller andre) -som er på afstand af beboeren- med borgeren kommunikativt, samtidig med at operatøren kan se borgeren. T er en japansk robotteknologi udviklet igennem et samarbejdet mellem Advanced Telecommunications Research Institute International (ATR) og Osaka Universitet. Professor Hiroshi Ishiguro er førende udvikler af projektet. Første version af T blev sendt på markedet i Siden er T blevet videreudviklet og forbedret. I afprøvningsprojektet benyttes modellen R3b, som blev lanceret i juni Ishiguros formål med at udvikle T var at skabe en menneskelignende tilstedeværelse i kommunikationen (tele-presence) gennem en neutral og minimalistisk menneskerobot 2, jfr. billedet: Billede 1: Telenoid model R3b T er udformet som den øverste del af en androgyn menneskekrop med hoved, torso og korte arme, -nogle beskriver T som en dukke uden ben og underkrop. Ansigtet har bevægelige læber, hovedet kan nikke, vippe fra side til side og dreje lidt, og de korte arme kan lave en kramme-lignende bevægelse. T har indbygget mikrofon og højttaler. Rent praktisk anvendes T på den måde, at borgeren holder T, mens den står på halen på skødet eller på et bord foran borgeren, - eller T står i et stativ på cm s afstand af borgeren. Tæt herved står et kamera, der er monteret på et gulvstativ, som ser borgerens interaktion med T. En operatør sidder andetsteds med en pc og headset, fx i et nabolokale, men det kan i princippet også være på den anden side af jordkloden, hvis blot der er netforbindelse. På pc ens skærm ser operatøren via kameraet hos borgeren real time-visning af borgeren og T, og operatøren kan så udover at se også tale med borgeren og aktivere T s bevægelser på pc-tastaturet/ med headset et. Borgeren som sidder med T og hører/ kommunikerer med T (alias operatøren), oplever desuden T s arm- og ansigtsbevægelser, som aktiveres og styres af operatøren. 2 3

7 4. Fokusområder, datagrundlag, målgrupper og omfanget af nærværende VTV Nærværende rapport fokuserer primært på, hvorledes borgere og medarbejdere oplever arbejdet med T. Det indebærer, at VTV en primært fokuserer på kategorierne vedrørende borger og organisation og i mindre grad på forhold vedrørende teknologi og økonomi. Desuden rates T ikke. VTV en baserer sig primært på kvalitative data i form af interview med medarbejdere og borgere, observationsstudier af borgere i interaktion med T, medarbejder-noter fra udleverede logbøger og referater fra møder mellem Teknologisk Institut (TI) og de pågældende enheder. Desuden har TI ydet teknisk support ift. T undervejs i projektet, hvilket har bidraget med data omkring de tekniske aspekter. VTV en er med andre ord mere hypotesegenererende og retningsvisende, end den er dybtgående, med solid validitet og stor udsigelseskraft. De potentielle brugere af og dermed målgruppen(-rne) for T var ved projektstart hverken definerede eller beskrevet. Man drøftede derfor indledningsvis her på TI, hvem der kunne have gavn og glæde af teknologien -og på hvilken måde- for på dette grundlag, at finde mulige testsites. I og med T teoretisk set kunne anvendes i forhold til forskellige brugere med forskellige behov, besluttedes det at man i afprøvningsprojektet kun skulle arbejde med de 2 nedenfor beskrevne målgrupper. Målgruppe 1: Ældre beboere på plejehjem med middelsvær til svær demens. 3 Grunden til at afprøve T i denne målgruppe var, at T vurderedes at have et potentiale i forhold til at stimulere, understøtte og lette kommunikationen hos personer der bliver indadvendte, er svære at nå ind til, har svært ved at udtrykke sig og italesætte behov og ønsker, som har svært ved at opretholde kontakt, -typisk personer for hvem kommunikation, samtale og nærvær er vanskelig. Også personer som mister abstraktionsevne og dybde i kommunikationen, som ikke udtrykker sig så meget som tidligere, som ikke viser så mange følelser eller omsorg, som mister fortrolighed med andre om hverdagens og livets glæder og sorger, vurderedes at være potentiel målgruppe. Ligeledes personer med svær demens, som har behov for at blive støttet i (at opretholde) aktivitet, kommunikation, berøring, bevægelse og (sanse/hjerne)stimulation. Målgruppe 2: Unge og voksne borgere i dag- og aktivitetstilbud med forskellige typer af medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og forstyrrelser, kommunikationsvanskeligheder, Autisme mm. 4 Grunden til at vælge denne målgruppe var, at T vurderedes at have et potentiale ift. 3 Tal vedr. målgruppe 1: Der er ca (hjemmeboende og institutionaliserede) borgere, der er diagnosticeret med demens i DK. De direkte omkostninger er ca. 9,5 milliarder årligt, heraf går 5% til diagnostik og medicinsk behandling. Populationen forventes at fordobles i Kilde: Kilde: Et studie fra 2010 viste, at omkostningerne pr. udviklingshæmmet person varierer fra 1,8-6,9 millioner årligt. Kilde: 4 Tal vedr. nogle af diagnosegrupperne i målgruppe 2: der estimeres at være ca personer med udviklingshæmning i Danmark. 4

8 lette dagligdagen og være et ekstra redskab i forhold til ressourcekrævende aspekter såsom at berolige, konfliktløse, afdække problemer og læse behov i bo- og aktivitetsmiljøerne. Hvis disse aktiviteter ikke udføres og lykkes, sætter det spor direkte ned i de enkelte klienters hverdagslige (mis)trivsel, (udadreagerede) adfærd og mere generelt ift. enhedens drift, service og miljø. Da målgrupperne for projektet var fastlagt og beskrevet, blev samarbejdet med to interesserede og motiverede enheder etableret. De udvalgte enheder i projektet var som tidligere nævnt hhv. Benediktehjemmet i Fredensborg og Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund. De to enheder fik fuld metodefrihed i afprøvningen af T (antal borgere, hvilke borgere), de blev dog henstillet at bruge T min. et par gange om ugen, ligesom enhederne gav tilsagn om at skrive logbogsnoter om brugen samt bidrage med erfaringerne senere ved interviews, observationsstudier, møder etc. Udvælgelse af borgere på Benediktehjemmet Inden afprøvningen af T gik i gang, havde man drøftet, at der var ca. 12 beboere som måske kunne have glæde af Telenoid. Plejecentrets udvælgelseskriterier ift. hvem der kunne have glæde og gavn af T var: beboere der taler usammenhængende og er svære at forstå i deres daglige tale T endte med at blive afprøvet individuelt hos 5 beboere der prøvede T 1 gang og 3 beboere der prøvede hhv. 3 og 4 gange. Medarbejderne beskriver sig selv ved projektstart som positivt-søgende, eksperimenterende i deres tilgang til T og spændte på hvilke resultater der kunne opnås. Udvælgelse af borgere på Den Sociale Virksomhed Ved projektets start var fokus fra personalets side at inkludere personer med forskellige diagnoser, herunder personer med autisme og Downs syndrom, for at undersøge T s effekt hos borgere med disse diagnoser. Det blev imidlertid hurtigt klart for personalet at diagnoser i sig selv ikke kunne forudsige hvem der kunne have glæde af teknologien, kriterierne var snarere: borgere som kunne drage nytte af en-til-en-kommunikation borgere som havde glæde ved og behov for at give omsorg borgere som havde behov for det fortrolige rum som kan skabes igennem arbejdet med Telenoid (disse aspekter er i øvrigt yderligere beskrevet i afsnit 5.1) beboere som formodedes at kunne fortælle mere, når de sad med T beboere som er svære at få til at sige noget beboere der er svære at komme under overfladen på beboere som ville kunne huske/ genkende T beboere der generelt er mutte i hverdagen og trænger til at komme i bedre humør og få et godt grin I forløbet blev Telenoid afprøvet individuelthos 10 borgere på Den Sociale Virksomhed, hvoraf nogle få afprøvede T en enkelt gang og andre op til fem gange, alt efter interesse og effekt. Desuden blev T afprøvet i en mindre gruppe med tre deltagere og i en større gruppe med 15 deltagere, hvor deltagerne havde mulighed for at opsøge T. I den store gruppe var T placeret i et hjørne, da der på daværende tidspunkt ikke var en trådløs forbindelse, og deltagerne havde så mulighed for at opsøge T og desuden prøve at tale igennem den fra operatør-computeren. 5

9 5. VTV en af Telenoid I de følgende 4 underafsnit præsenteres de bearbejdede data vedr. T s effekt ift. primært kategorierne borger og organisation (afsnittene ), subsidiært aspekter vedrørende teknologi og økonomi (afsnittene ). Herefter samles disse oplysninger i et konkluderende afsnit Borger I denne del af VTV en undersøges (jfr. figur 1) de væsentlige dele af borgeraspektet, herunder hvem der er målgruppen, effekt af T, borgerens samspil med T og etiske aspekter. På begge enheder er brugerne blevet inviteret til at se det rum som (pleje)personen (operatøren) sidder i og har fået systemet forklaret og demonstreret. Nogle beboere har ved denne lejlighed hvad enten de nu helt har forstået systemet eller ej- givet mundtligt tilsagn om at afprøve T. Billede 2: Borger og pædagog i operatørrummet T har på testsitene været kaldt forskellige navne i dagligdagen, bl.a. Kasper, psykolog- Gert og Telenoid. De 8 borgerne med demens som var udvalgt til at prøve T har generelt fundet T interessant og underholdende. T s levende øjne er noget af det, der især bemærkes positivt under interaktionen. Hos størstedelen af de deltagende borgere er der observeret positiv effekt på kommunikationsevne og humør. T kan skabe glæde hos borgerne, både i forbindelse med selve seancen, men i nogle tilfælde også flere dage efter mødet med T. T s vægt er imidlertid i overkanten for nogle, som har svært ved at holde den og er bange for at tabe den. Borgernes mentalt/kognitive tilstand er væsentlig for, hvorledes T opleves, og borgerne har også i forskellig grad kunnet gennemskue den tekniske opsætning og hvordan T virker, hvilket følgende ordveksling illustrerer: M (medarbejder): Ved du det er en robot? At der er computere indeni den? B (borger): Nej, det ved jeg ikke. Det er derfor den er svær. Den stakkel. Nogle borgere føler en form for fremmedgørelse i situationen med T, andre er skeptiske eller ser den som et stykke legetøj. Flere af borgerne har genkendt operatørens stemme, for eksempel sagde H, da hun efter en seance med T mødte den medarbejder, der netop havde været operatør: vi har da lige talt sammen. Andre borgere forstod godt, at det var en medarbejder de havde talt med gennem T, men glemte det, når de begyndte at interagere med T. Der har også været et eksempel på at en borger begyndte at tale med T om den fagperson, som samtidig sad og var operatør. I enkelte tilfælde har borgernes forhold til T ændret sig under en seance: Fru A var ved første møde med T først meget afvisende, lukket og ville kvæle T, men derefter faldt fru A til ro og nærstuderede T ihærdigt. Scenariet sluttede med at fru A gerne ville se T igen. At det udviklede sig så positivt vurderedes at være en følge af, at det var en yderst kommunikations-professionel fagperson der var operatør, som kendte beboeren godt. 6

10 Der er også borgere der slet ikke har haft gavn af T, for eksempel en borger som var meget afvisende over for T, som ikke kunne holde fokus og i øvrigt forvekslede T med sin kone. Flere af de deltagende borgere har udfordringer i forbindelse med kommunikation, eksempelvis fru H, som normalt taler i ryk. Pågældende fru H talte imidlertid mere flydende i seancen med T. glade for og syntes det var sjovt at hilse på T, men efterspørger ikke som sådan flere seancer. I og med T kun er afprøvet for og med et begrænset antal borgere i plejehjemsregi, kan man forestille sig at der er flere effekter af intervention med T end de her beskrevne. Seancen med T vækkede også glemte minder hos flere af borgerne og gav anledning til at de fortalte historier fra det tidligere og nuværende liv. I enkelte tilfælde åbnede beboerne også op og fortalte historier som plejepersonalet ikke havde hørt før. Det skete også at T vækkede beboernes omsorgsgen, for eksempel var fru H altid meget opmærksom på at spørge ind til T og sikre sig at den havde det godt. T har desuden haft positiv effekt hos enkelte borgere med dårlig hukommelse, hvor de efter mødet med T senere spurgte ind til den. Seancen med T kræver meget energi hos borgerne, hvorfor flere bliver meget trætte under/ efter seancen, og nogle har haft svært ved at fastholde koncentrationen under dialogen. En af de interviewede personer som ikke var dement, fandt det interessant at møde T, men mente ikke relationen til T kunne skabe ægthed og glæde: den kan ikke noget særligt, som man ellers ikke kan få frem Utroligt at man finder på sådan noget! Den er meget sjov og hyggelig - den er lavet utrolig flot. Fantastisk som den er lavet, den virker ægte det er som et legebarn, som at lege med dukker men man føler sig for fjollet, det er ikke noget for mig som en ældre dame, at lege med dukke. For flere af de deltagende borgere har T været et underholdende og interessant indslag i hverdagen, hvilket de har nydt. De var Billede 3: HKH Prinsesse Benedicte besøger Benedictehjemmet, her siddende med Telenoid. Hvad angår borgerne med udviklingshæmning/ hjerneskade har der generelt været observeret stor interesse og positive effekter hos de 28 borgere, -dog blev en enkelt bange for T og ønskede ikke yderligere kontakt med den. Hos 3 af de individuelt testede 10 personer har der været observeret flere og meget positive effekter. I de positive tilfælde er der observeret stor glæde hos borgeren ift. at opleve total tilstedeværelse og T s udelte opmærksomhed, hvilket har givet anledning til at flere har fortalt T om fortrolige ting. Sessioner med T har altså givet mulighed for, at borgeren kan få udtrykt nogle ting, som ellers er svære at italesætte. I et af tilfældene spørger operatøren, om der er mere, den pågældende borger ønsker at tale om, hvortil personen svarer: nej, jeg har fået løst op for mit hjerte. Fagpersoner som arbejder med denne målgruppe 2 sammenligner dette rum med et anonymt opkald til en telefonlinje, eller en samtale med en coach, ligesom en borger får 7

11 associationer til sine (tidligere, tilbagevendende, meget hjælpende) psykologsamtaler, under en session med T. En anden givende ting for borgerne i denne målgruppe er, at de kan få lov at betro sig til, kramme og kysse T, og på den måde give og vise omsorg, som ikke er mulig over for plejepersonalet eller andre. For denne målgruppe bruges T desuden og med succes som pædagogisk redskab i jegstøttende samtaler, dvs. til at hjælpe borgerne med at finde svarene selv. Det kan eksempelvis være hvis der har været en (potentiel) konflikt mellem en borger og en medarbejder, hvor T så bruges til at borgeren italesætter problemet, og derefter guides til at finde frem til hvad han/hun kan gøre ved problemet (konfliktløsning). T kommer dermed ikke med svaret, men hjælper borgeren med at finde svaret selv. T har også givet anledning til nysgerrighed, fascination, grin, begejstring og omsorg. Noter fra et af observationsstudierne illustrerer den fortrolighed, det positive udbytte og det stemningsløft en borger har ved samtalen med T: O (operatør): hvad kan T bibringe dig? B (borger, sidder med T på skødet): Jeg bliver i bedre humør, man kan være fortrolig med den, man får glæde hvis man er trist, og hvis man har problemer kan den give gode ideer, for eksempel sige tingene til Frederikke (pædagog, red.). Man kan fortælle T hvad man har oplevet, min demente mormor ku da godt ha glæde af den ved at hun fortæller ting og sager til den (smiler meget til T). O: ved du det er en robot, og at der er computere indeni den? B det ved jeg godt, jeg er positiv over for det nye, måske skal jeg lige vænne mig til det nye, jeg hader at lære det nye at kende, bagefter åbner jeg så mit hjerte! Jeg ved det er Karina (pædagogen, red.) der taler med mig, men det er psykolog-gert jeg taler med, det er ikke så meget Karina. Jeg er dybt fortrolig med psykolog-gert. O: men kunne du så ikke lige så godt ha en dukke? B: Nej, for så kan man ikke få respons, den er god for dem der har svært ved at udtrykke sig O: Hvad med armene? B: det er ok at armene er så korte. O: hvad med hår/ tøj? B: Det er helt OK, den ku godt ha lidt mere menneskelighed, et tørklæde fx, den ku godt være lidt tækkelig. Men jeg kan altså også rigtig godt lide gummi (B smiler stort, red.) Det har pga. det begrænsede antal testpersoner på de to teststeder ikke været muligt at konkludere hvem de borgere er, som har størst positivt udbytte af T, eller hvad der karakteriserer dem. Dog tyder noget på at T -forudsat der er en kommunikationskompetent operatør med indsigt i de enkelte beboere- har forskellige potentialer for især unge og yngre borgere med hjerneskader og udviklingshæmning. Billede 4: Borger med Telenoid Igennem afprøvningen begge teststederne blev det klart, at smalltalk om ligegyldigheder ikke bibringer noget i arbejdet med T. Tværtimod er det en forudsætning for vellykket implementering og positiv effekt, at operatøren som kommunikerer med borger gennem T, kender borgerens livshistorie, personlighed, reaktionsmønstre, handicap og udfordringer i hverdagen, for derigennem 8

12 at skabe en dybere, nærværende, mere meningsfuld og udbytterig kommunikation. En altafgørende faktor ift. at sikre bedst mulig effekt af teknologien hos den enkelte borger, er således den kommunikationsfaglige professionalisme, borgerindsigt, kreativitet og indlevelse og hos operatøren. Teknologien er et pædagogisk og terapeutisk redskab, som kan bruges kommunikativt, undersøgende og personligt understøttende, hvorved T kan være både relationsskabende, identitetsunderstøttende, konfliktforebyggende, hukommelses- og jeg-støttende mm. I tillæg hertil er det identificeret, at der ikke sjældent er etiske aspekter og forhold i implementering og brugen af T. T forventes ikke at have indflydelse på brugerens fysiske situation eller sikkerhed. Adskillige af de individuelle testdeltagere har ikke kunnet gennemskue, hvordan teknologien virker og er ikke bevidste om, at de sidder og taler med en medarbejder. Dette skaber et etisk dilemma i brugen af T, som bør gennemtænkes nøje. Særligt i arbejdet med målgruppe 2, hvor borgerne er meget fortrolige med og har dyb tillid til T. Der er således flere eksempler på, at borgere har fortalt T om personlige ting, følelser og problemer, som det ellers kan være svært for borgeren at tale med personalet om, eller som de måske slet ikke har lyst til at dele med andre. Såfremt der arbejdes med T på en måde, hvor følsomme oplysninger kommer i spil, og hvor personalet er bevidst om, at borgeren ikke kan gennemskue, at det er medarbejderen, de interagerer med, kræver det meget klare retningslinjer i forhold til tavshedspligt, indberetningspligt og informering af borger omkring rammerne. På den ene side er det således positivt, at der gennem en session med T, kan skabes et rum, hvor borgerne får mulighed for at tale om de ting, som ellers kan være svært at tale om eller tage hånd om. Omvendt stiller det meget høje krav til implementeringen af og fagligheden i brugen af T, da der er stor risiko for etiske dilemmaer i arbejdet med denne gruppe af sårbare borgere. I forhold til borgernes forståelse af T, kan det diskuteres, om der er etiske problemstillinger. Omkring halvdelen af de individuelle deltagende borgere forstår i store træk det tekniske set up, men de resterende personer har ikke nogen forståelse for, hvorledes det fungerer. Det er her op til personalets faglighed at vurdere rimeligheden, samt sikre at borgerne der interagerer med T ikke har negative oplevelser, eller at de ikke bør fortsætte med at bruge T. Således vurderes det, at det er etisk acceptabelt at borgerne betror sig til T, så længe at det sikres at disse oplysninger bliver hos T (=operatøren) og ikke tages med ud i andre sammenhænge. Undtaget herfra er dog oplysninger fra borgerne om, at de ønsker at gøre skade på sig selv eller andre eller udsætte sig for livsfare. 5.2 Organisation I denne del af VTV en undersøges (jfr. figur 1) de væsentlige aspekter vedr. organisationen, herunder medarbejdernes motivation og arbejdsmiljø, arbejdsgange og ledelsens holdning. Fagpersonerne som har været en del af afprøvningen af T på de to teststeder, har oplevet store problemer med at finde tid til at udføre afprøvningerne. Organiseringen af arbejdet med T er foregået på forskellig måde på de to deltagende enheder: på Den Sociale Virksomhed i Guldborgsund er én fagperson gået fra til arbejdet med T (som operatør). På Benediktehjemmet er der minimum to personer som har deltaget, hvor én har siddet sammen med og støttet borgeren/ kommunikationen og en anden har så varetaget operatørrollen. Desuden har man 9

13 her i flere tilfælde fundet det hensigtsmæssigt at have en tredje person med til at observere og skrive logbog. Flere af plejepersonerne på Benediktehjemmet fik dårlig samvittighed over ikke at nå den almindelige pleje, hvilket især blev accentueret i tilfældet, hvor der indgik 3 plejepersoner i testningen. I Guldborgsund blev arbejdet med T forhindret i perioder med sygdom blandt personalet, idet arbejdet med T forudsatte at en person kunne gå fra det almindelige arbejde. Det har således været tydeligt at en forudsætning for vellykket brug af T er opbakning fra ledelsen som sikrer, at der er personaleressourcer til at det kan lade sig gøre at arbejde med og integrere T fuldt ud, ligesom det nævnes i Guldborgsund, at det ville være mere effektivt såfremt, at der var sat et fast rum af til T. Nogle af de fagpersoner, som har arbejdet med T, har oplevet skepsis og modstand fra kolleger: dels har mange medarbejdere den holdning, at T ikke er god for borgerne, som følge af den klassiske diskussion om varme hænder. Endvidere er der forskellige holdninger til relationspædagogik, udover at T har været meget ressourcekrævende i testforløbet. Dog har der været en meget positiv udvikling blandt flere af de medarbejdere, der var skeptiske i begyndelsen, men som var nysgerrige og ændrede holdning efter opbakning fra ledelsen og positiv medieomtale. En forudsætning for at arbejde med T er grundige overvejelser omkring de fagligtprofessionelle og etiske aspekter, hvilke er uadskillelige. Fagligheden i brugen af T fremmer effekten af T. Det viste sig i løbet af testperioden, at det især i målgruppe 2 er meget forskelligt, hvordan og hvor målrettet kommunikationen bør være, alt efter hvilken borger der er tale om. Det kan altså være hensigtsmæssigt, at T enten er stille eller spørgende, ligesom det kan være gavnligt at trække på viden om borgeren, eller lade det være et nyt bekendtskab. Succes skabes på bagrund af faglighed sammen med motivation, kreativitet og personlige kompetencer hos operatøren. Til den positive side har T endvidere åbnet op for samarbejde på tværs af afdelinger, skabt faglig udvikling af medarbejderne samt dannet et fællesskab omkring projektet. Projektet har generelt ført til stolthed blandt personalet og ledelsen. Især i arbejdet med målgruppe 2 har personalet erfaret, at T er et vigtigt redskab, som effektiviserer kommunikationen med borgeren. De oplever, at de ved hjælp af T kan skabe nogle rammer, hvor borgeren hurtigt føler sig fortrolig til at fortælle om en given sag, hvilket normalt kan tage flere dage. Således siger en af fagpersonerne: Telenoiden springer nogle led over - i løbet af nogle få minutter kan vi komme til sagens kerne. Flere af medarbejderne siger, at de lærer nye sider af beboerne(s personlighed) at kende ved at arbejde med T, hvilket igen fører til, at de bedre kan forstå, støtte og hjælpe. De erfarer også, at der er ømme felter for beboerne, og at man derfor skal fare med lempe. I arbejdet med T er det ikke kun smalltalk, det er ofte væsentlige og meget personlige emner, der belyses. Desuden udtrykkes det, at det psykisk-arbejdsmiljømæssigt har været skønt at se at beboerne blomstrer, at de bliver glade og at T har så megen positiv effekt: trummerummen brydes, og det er skønt og nærende at se glæden og mærke humoren. T kan noget andet og noget mere end SOSU en, husass. o.a.: Telenoid giver en ekstra mulighed, i og med den har en ny og anderledes approach. 5.3 Teknologi Som tidligere nævnt fokuserer denne VTV (jfr. figur 1) ikke detaljeret på at vurdere de tekniske aspekter af T, hvorfor der kun indgår en rimelig kort beskrivelse desangående. 10

14 Der har været en længere række større og mindre udfordringer af teknisk art i arbejdet med T. Disse udfordringer er hovedsageligt forbindelses- lyd- og skærmproblemer. I arbejdet med målgruppe 2 udtaler personalet, at de især oplever problemer, når de skal starte T op: Den virker som den kan én ud af ti gange, og det er til den positive side!. Desuden har tekniske problemer været grund til at T i kortere og længere perioder ikke er blevet brugt som drøftet indledningsvis (fx 2 gange ugl.). Fagpersonerne er blevet undervist og introduceret til T, har fået udleveret brugsvejledning samt haft mulighed for at ringe til og efter teknisk support i projektperioden. Denne back-up har efter personalets udsagn fungeret fint og været tilstrækkelig. På baggrund af erfaringer i afprøvningsperioden oplistes hermed en række større og mindre forbedringsforslag til T: 1. En trådløs forbindelse der er bedre og mere stabil end den med ledninger. Det har været for svært at få etableret forbindelse fra operatøren til T og kameraet. Når forbindelsen har været skabt, har lyd og billedet hakket og været forsinkede i transmissionen, hvilket har forstyrret samtalen. 2. Der bør følge en optimal router med til robotten. 3. Man skal kunne tale gennem T og samtidig høre lyd i headset et (som med alm. telefoni). Det forstyrrer samtalen, når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, mens man taler. 4. Der skal være bedre og mere præcis synkronisering mellem headset et og dukkens hovedbevægelser. 5. Der har været problemer med T s ene arm som ikke kunne løses af TI. 6. Der skal kun være ét program på computeren, som brugeren skal forholde sig til, ikke tre. Programmet skal have en intuitiv brugerflade, der gør det nemt at benytte. 7. Tydelig og klar information til operatøren omkring forbindelsen til T. Operatøren har i øjeblikket svært ved at vide, om der er skabt forbindelse. Derudover skal operatøren have tydelig besked om, hvad der er galt, når der ikke er forbindelse. 8. Programmet skal selv kunne genstarte forbindelsen til robotten og kameraet, når forbindelsen er død. 9. Lyden fra T til computeren bør gå gennem T og ikke kameraet. Ligesom lyden fra computeren til T bør gå gennem T. Problemet er, at det bliver svært at høre, hvad der bliver sagt til T, og at der kommer anden støj fra lokalet med, når T fjernes fra kameraet på stativet. 10. Knappen på toppen af headset et skal fjernes. Aktivering og de-aktivering skal i stedet foregå i programmet. Derudover skal denne forbindelse være stabil, og ikke som nu hvor knappen aktiverer sig selv. 11. T skal kunne tændes og slukkes for på en kontakt uden på robotten. Det er ikke brugervenligt at skulle lyne op for T og klikke på en lille gemt kontakt for at tænde og slukke. 12. Batteriet skal integreres i T, således at dette ikke skal hives ud for at blive opladet. T skal have et stik udenpå, hvor en oplader til batteriet kan tilsluttes. 13. Kameraboxen skal gemmes væk og eventuelt integreres i et nyt stativdesign. Ledningen fra kameraet der 11

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk

Læs mere

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens?

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Jens D inesen Strandbech Projektleder, Ph.d. Studerende SOSU Nord Future Lab H vad er Future Lab? SOSU Nord Future

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer

Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune har i regi af Afdelingen for det Nære Sundhedsvæsen vurderet en Medicinvogn fra Standard Systemer.

Læs mere

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoiletter Vi har i Hillerød kommune ikke tal (kvantitativ undersøgelse) klar for 2016 dette med hensyn til udbredelse og økonomi. Toiletter med

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program Gør Danmark Demensvenligt 100.000 Demensvenner Erindringsdans Konference 13. september 2016 Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 3 hovedbudskaber

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vurdering af AssiStep

Vurdering af AssiStep KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af AssiStep Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vurdering af Body dryer

Vurdering af Body dryer KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien. BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. april 2016 VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien. Indhold Formål med VelfærdsTeknologiskVurdering(VTV):... 3 Hvad er en VTV... 3 Baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

Vurdering af Doff n Donner

Vurdering af Doff n Donner KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Doff n Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere