marts 2012 nr. 192 tema: Historieundervisning i en verden af medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "marts 2012 nr. 192 tema: Historieundervisning i en verden af medier"

Transkript

1 nr. 192 marts 2012 tema: Historieundervisning i en verden af medier

2 nr. 192 / marts 2012 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Side 9-pige: Else Marie Pade... 9 Historieundervisning i en verden af medier - præsentation af artiklerne Rasmus Falbe-Hansen: Dokumentar- og fiktionsfilm i undervisningen Sally Thorhauge og David Holt Olsen: Historieformidling, Industrimuseet og intrface Peter Yding Brunbech: Magtens Segl - Om computerspil, historieformidling og undervisning Eigil Møller: Historie i cyberspace. Historieundervisning og web 2.0 muligheder og udfordringer Maria Grangaard Nyby: Amerikansk historie gennem film Smånoter: Historiekonkurrencen Industrikultur for unge Industrikultur for unge Åbent brev til fagkonsulenten Nyt fra EMU Anmeldelser Kommende kurser Adresser Deadline for Noter 193 er 1. maj Redaktører af Noter 193 og modtagere af bidrag hertil: Trine Finne Loo, Allan Ahle og Burkhard Sievers. 2

3 Nyt fra bestyrelsen marts 2012 nr. 192/ marts 2012 Først og fremmest et forsinket godt nytår til jer alle. AT Så er årets AT emne blevet offentliggjort og når dette nummer udkommer har eleverne forhåbentlig forlængst valgt deres sag. Fra bestyrelsens side synes vi det er godt, at historie kan få lov til at være et helt fag, således at vi kan indgå både som samfundsvidenskabeligt og humanistisk fag. Historie har også umiddelbart mange muligheder indenfor emnet Katastrofen. I den sammenhæng vil vi også gerne henlede opmærksomheden på EMU en (http://www.emu.dk/gym/ fag/hi/index.html), hvor der er en del materiale, som kan tjene både lærere og elever som inspiration omkring historiefagets metoder og teorier, herunder også materiale om historiefaget som humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Eksamen I Gymnasieskolen har der været flere læserbreve omkring eksamensformen på STX. I den forbindelse har Christine Antorini i et læserbrev åbnet for muligheden for nye eksamensformer i gymnasiet (og dermed også i historie og KS). I bestyrelsen ser vi positivt på muligheden for, at om- og nytænke eksamensformen i historie, men vi mener også at en permanent ændring af eksamensformen bør bero på gennemarbejdede udviklingsprojekter, da vi som udgangspunkt mener, at den nuværende form ikke er en dårlig form. I den sammenhæng vil vi fra bestyrelsen side gerne opfordre kollegaer ude i landet til at deltage i sådanne forsøg. Kurser En af foreningens kerneydelser er kurser. Det er derfor dejligt at se så mange deltagere på foreningens efteruddannelseskurser, det være sig både regionale, nationale og rejsekurser såvel som udviklingsprojekter. I den sammenhæng vil vi gerne henlede opmærksomheden på kursusoversigten, hvor man kan se, hvad vi har på programmet for den nærmeste fremtid. Lidt længere ud i fremtiden vil vi allerede nu gøre reklame for Euroclios (sammenslutning af europæiske historielærerforeninger) 22. årlige konference, som afholdes i 2015 i Danmark. Bestyrelsen glæder sig til at løfte denne spændende og store opgave (der er over 250 deltagere fra 45 forskellige lande på dette års konference i Tyrkiet). Konferencen afholdes normalt i starten af april måned. Af andre tiltag kan det nævnes, at vi som nævnt i sidste nummer af Noter har indledt et samarbejde med Baltisk Initiativ (www.coldwarsites.net), hvor vi håber på at kunne udbyde et udviklingsprojekt til efteråret. Historiekonkurrencen Lige inden jul fik dette års vindere af historiekonkurrencen overrakt deres præmie hos Børne og undervisningsminister Christine Antorini. Konkurrencen fortsætter næste år efter samme nye skabelon. Det betyder, at eleverne har en dag til at lave deres produkt, og at en del af fokus ligger på formidling. Vi håber i bestyrelsen på mange deltagere næste år, således at konkurrencen kan stå som en god markering af historiefaget. Medlem nummer 1536 Medlemstallet i Historielærerforeningen stiger stødt i disse år. Således kunne foreningen sidste år runde medlem nummer 1492 og nu et år senere har vi nået endnu et skarpt hjørne i historien, denne gang Danmarkshistorien. Foreningen har således fået sit medlem nummer Dette 3

4 nr. 192 / marts 2012 skete i forbindelse med fagdidaktik i november 2011, hvor den glade vinder blev Sune Rugbjerg fra Næstved Gymnasium og HF (og ja, det var tilfældigt, at vinderen kom fra samme gymnasium som medlem nummer 1492). Gaven var Søren Mørchs Store forandringer og filmen Luther, samt et års medlemsskab af foreningen. Et stort tillykke til Sune. Historielærerforeningen har også i samarbejde med de andre faglige foreninger i pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) indsendt et brev til Christine Antorini, hvor vi gør opmærksom på, at vi finder udviklingen indenfor fagkonsulent situationen problematisk, for eksempel omkring normeringen af en fagkonsulent stilling i forhold til arbejdsopgaver og det at flere fag ikke har en fagkonsulent, som er uddannet i faget. Endelig er Historielærerforeningen nu blevet oprettet som Facebook-gruppe. Den findes under navnet: "Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF". Denne gruppe vil blive brugt til at viderebringe meddelelser fra bestyrelsen vedrørende nyt om faget, kurser, historiekonkurrencen, idéudveksling mellem historielærere og meget mere. Gør dine kolleger opmærksom på, at gruppen findes. Jo flere medlemmer, jo mere kan man få ud af den. På bestyrelsen vegne Peder Jacob Ellehave Kragh Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Medlem nummer 1536 i foreningen sammen med formanden. 4

5 Nyt fra fagkonsulenten nr. 192/ marts 2012 Der er i forbindelse med den nye prøve i KS kommet mange henvendelser. Derfor indeholder Nyt fra fagkonsulenten i dette nummer af Noter denne skrivelse om KS-EP prøven, som også kan findes på emu en. Jeg håber den bidrager til opklaring og forståelse af prøveformen. FAQ: Prøven i Kultur- og samfundsfaggruppen (KS) Udarbejdet af fagkonsulenterne: Bent Fischer- Nielsen, Martha Haahr og Lene Jeppesen. Citater fra KS-læreplanen og Eksamensbekendtgørelsen er skrevet med kursiv. Prøvens grundlag Prøven er mundtlig på grundlag af et skriftligt projekt Hvis en eksaminand intet afleverer ved fristens udløb, så skal der gives -3. Synopsen skal indeholde de i læreplanen nævnte punkter. Se synopsis. Det er institutionens/rektors opgave ifølge Eksamensbekendtgørelsen at gøre kursisterne bekendt med eksamensreglerne: 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: Betingelser for deltagelse i prøven, jf. 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve. 7. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til synopser m.v., som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven iht. reglerne, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt... Institutionen afgør, om kursisten har opfyldt betingelserne. Hvorom alting er; det er institutionen, der har ansvar for, at eksaminanderne kender betingelserne. Den mundtlige prøve er individuel. Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst to uger i slutningen af undervisningsperioden, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Vejledning Lærerne vejleder eksaminanderne. Lærerne vejleder kursisterne, men bedømmer ikke hverken større eller mindre dele af synopsen. Lærerne kan give råd til det selvfundne materiale, men ikke udlevere eller finde det. Vejlederne skal ikke i vejledningsfasen gennemarbejde det fundne materiale med kursisterne. Undervisningen er afsluttet, så der skal i vejledningsfasen ikke foregå nogen form for undervisning. Eksamensenhed En eksamensenhed er en kursist eller en gruppe, der trækker det samme bilagsmateriale. Eksamensenhedens størrelse i tilfælde af gruppe anbefales at være på max 3. Er kursisten del af en eksamensenhed, som består af en gruppe, har kursisten ikke ret til at deltage i gruppens øvrige medlemmers eksamination før kursisten selv har været til prøve. Eksamensenheden som gruppe kan aflevere ens 5

6 nr. 192 / marts 2012 såvel som forskellige synopser. Projektet udarbejdes af en eksaminand eller af flere eksaminander i fællesskab. Den mundtlige prøve er individuel. Prøvematerialer Projektgrundlaget er et prøvemateriale inden for et af de fællesfaglige emner, jf. pkt Prøvematerialet skal udarbejdes således, at det er i overensstemmelse med et af de mindst 4 fællesfaglige emner og indeholde: en overskrift, der angiver emnet, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på normalsider á 1300 bogstaver. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Der skal være prøvemateriale i alle de fællesfaglige emner. Det samme prøvemateriale kan indgå i lodtrækningen to gange. Prøvematerialet skal bestå af forskellige materialetyper f. eks. tekst, dokumenter, tabeller, statistik og billeder. Ved optælling af statistik og billeder i normalsider anvendes der et skøn. Hvis bilagsmaterialerne fx indeholder en satiretegning med et enkelt budskab eller en af Bjørn Nørgaards gobeliner med mange budskaber og analysemuligheder, må skønnet nødvendigvis være forskelligt. Trækning af prøvematerialer Trækning af prøvematerialer foregår efter endt uddannelsestid. Synopsis Eksaminanden eller gruppen af eksaminander udarbejder en synopsis på to til tre sider. Synopsen skal indeholde: emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift) en fællesfaglig problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen en behandling af problemstillingerne ud fra: a) det trukne bilagsmateriale b) stof fra alle tre fag c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde. en præcisering af projektets konklusioner en oversigt over anvendt materiale. Kravene til synopsen er indskrevet i læreplanen, og derfor skal læreplanens skabelon anvendes og trænes med kursisterne. Kursisterne skal selv udarbejde en problemformulering og de problemstillinger, der skal arbejdes med. Problemstillingerne skal behandles ud fra det trukne bilagsmateriale. Det trukne bilagsmateriale skal anvendes til besvarelsen af problemstillingerne, således at det tydeligt fremgår, hvordan og i hvor høj grad det kan inddrages. Med stof fra alle tre fag menes, at der fra alle tre fag skal inddrages gennemgået stof, som er relevant for besvarelse af problemstillingerne. Angående relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde: Med væsentligt menes, at kursisten kan bruge det til at besvare en væsentlig del af sine problemstillinger. Det må ikke kun udgøre en ubetydelig del af eksaminationen. Eksempel på relevant og væsentligt supplerende materiale: Problemstilling: I hvor høj grad er AKP præget af islam? Kursisten har selv fundet følgende materiale: - Religionsfaglige avisartikler - Tv-klip: Tale af Erdogan - Historisk materiale om kemalisme og AKP - Meningsmåling om tyrkernes syn på AKP Krav til synopsens omfang er 2-3 sider. Aflevering af synopsis Synopsen afleveres sidste undervisningsdag. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet. 6

7 Synopsen afleveres på skolens kontor den sidste undervisningsdag for HF, og institutionen efterser, om den er i overensstemmelse med reglerne. Censor modtager synopsis og prøvematerialet og har til opgave at læse synopsis, prøvemateriale og undervisningsbeskrivelsen. Kursisten kan medsende bilag, men censor er ikke forpligtet til at orientere sig i dem. Klagemuligheder Med denne prøveform kan censor først indberette i hvor høj grad prøvematerialets beskaffenhed var i overensstemmelse med reglerne eller ej, efter at prøvematerialerne har været anvendt af kursisten. Det er dog vigtigt, at fejl indberettes til institutionens ledelse, gerne med kopi til fagkonsulenten eller Eksamenskontoret. Kursister kan klage over prøvematerialet, hvis det fx er for omfattende. Eksaminationen Eksaminationstiden er ca. 45 minutter. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen. Eksaminanden har ret til at tale og fremlægge synopsen i op til 15 minutter gerne uden afbrydelser. Eksaminator(er) og censor er fælles om at indgå i en uddybende dialog med eksaminanden. metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale karakterisere og analysere materiale perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof indgå i faglig dialog formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde disponere og strukturere sin fremlæggelse Her til sidst må jeg præcisere, at der er afsat 25 timer til KS-EP. Det betyder, at skemaet skal ryddes for 25 timer i den sidste periode af undervisningstiden til kursisterne, således at de får tid til at finde selvstændigt og relevant materiale og tid til at udarbejde deres synopsis. I denne periode skal der også placeres vejledningstimer. F. eks. 2½ skrivedage a` 4 timer og en hel skrivedag á 8 timer + 9 timers vejledning. Jeg håber selvfølgelig at skolerne følger denne vejledning, således at I trygt kan se frem til eksamen. Fagkonsulent Lene Jeppesen nr. 192/ marts 2012 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges i bedømmelsen vægt på eksaminandens evne til at: undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale anvende og kombinere begreber, teorier og 7

8 Side 9-pigen: Else Marie Pade (1924- ) nr. 192/ marts 2012 I 2003 modtog komponisten Else Marie Pade den nyindstiftede pris Årets Steppeulv uddelt af Foreningen af Danske Musikkritikere. EMP havde ellers været mere eller mindre glemt, men omkring 2000 blev denne pioner indenfor elektronisk og konkret musik genopdaget. Anledningen til prisuddelingen var, at 5 unge, hippe producere havde lavet hver deres remix af hendes værk fra "Syv cirkler". EMP er født i Århus i Som barn led hun af nyrebækkenbetændelse, var ofte syg og levede en meget beskyttet tilværelse. Hun kom fra et hjem med klaver, og musikken var en af hendes muligheder for udfoldelse. Som teenager blev hun rask og begyndte at leve et mere udadvendt liv. Hun kom med i The Blue Star Band som spillede jazz og dansemusik til skoleballer, i foreninger m.m. Via sin klaverlærer, Karen Brieg, kom hun med i modstandsbevægelsen i en gruppe, der udelukkende bestod af kvinder. I 1944 blev hun arresteret og indsat i Frøslevlejren. Efter krigen startede hun på Musikkonservatoriet i København. Eftervirkninger af lejropholdet gjorde, at hun måtte opgive at uddanne sig til pianist, og hun kastede sig i stedet over komposition. Hun var åben overfor alle de ny strømninger i tiden. Bl.a. kom hun i kontakt med den franske komponist Pierre Schaeffer og hans tanker om konkret musik. For Danmarks Radio fik hun mulighed for at lave det første danske konkretmusikalske værk "En dag på Dyrehavsbakken" som blev sendt i TV i (Det var nok ikke gået i prime time i dag). Samarbejdet med DR fortsatte. I 1958 blev hun fastansat, og hun arbejdede bl.a. som producer og speaker, men arbejdet gav også mulighed for eksperimenter med elektronisk musik i DR s lydlaboratorier. I 1962 fik hun kontakt til Darmstadtskolen, og samarbejdede her med folk som Pierre Boulez, Karlheinz Stockhausen og John Cage. EMP var ikke blot foregangskvinde for anvendelse af ny teknologi i musikken. I begyndelsen af 1970 erne var hun med til at udvikle et audiovisuelt undervisningsapparat (en slags tidlig playstation) til multihandicappede børn. I midten af 1970 erne indhentede traumerne fra krigens tid hende. I 1976 blev hun pensioneret fra DR, og der var forholdsvis stille omkring hende i en årrække. Denne stilhed sluttede med genopdagelsen efter I de senere år er der udgivet en række biografiske værker om og af hende f.eks. EMP: Livet i et glasperlespil (Resonance 2005). Om hendes indsats i modstandsbevægelsen kan man bl.a. læse i Kathrine Læsøe Engberg: Modstandskvinder (People s Press 2009). 9

9 nr. 192 / marts 2012 Præsentation af artiklerne Der var engang i en ikke alt for fjern fortid, hvor forberedelsen til en historielektion bestod i at finde det relevante afsnit i lærebogen, evt. supplere med et par (skriftlige) kilder, læse stoffet igennem, og hvis det gik højt forberede et par spørgsmål til gruppearbejde. Disse tider er som bekendt ovre, og de kommer næppe igen. Vi lever i en tid hvor vi og vores elever bombarderes med eksempler på historiebrug på alle platforme. Historiebrugen er ikke altid lige kvalificeret, men det er på godt og ondt de vilkår (sen)moderne historieundervisning opererer på. I dette nummer af Noter præsenterer vi en række refleksioner over, hvordan man kan inddrage forskellige medier og formidlingsformer i historieundervisningen. Dokumentar udsendelser og spillefilm hører ikke til de nyeste medier, men de spiller stadig en stor rolle i dannelsen af elevernes historiebevidsthed, og der er i høj grad behov for at gøre sig overvejelser over, hvordan vi bruger dem i historieundervisningen. Rasmus Falbe-Hansen skelner i sin artikel mellem forskellige typer af dokumentarfilm, og han kommer ind på, hvordan man kan anvende dem i undervisningen. Mht. spillefilm kan de ifølge Rasmus Falbe-Hansen anvendes som fremstilling, som repræsentation/fortolkning eller som kilde (levn). Museer er heller ikke et produkt af den digitale tidsalder, men museer er ikke hvad de har været! Sally Thorhauge og David Holt Olsen præsenterer i deres artikel intrface-projektet, som er et samarbejdsprojekt mellem museer og gymnasiale uddannelser. Konkret beskriver de et samarbejde mellem Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum i Horsens om et AT-projekt med temaet Den industrielle revolution i Horsens med fokus på den teknologiske udvikling. Artiklen fortæller også om den nye app Industrimuseet har udviklet, som f.eks. kan bruges, hvis eleverne skal producere podcasts eller videoer i forbindelse med museumsbesøget. Der indgår som nævnt en række museer i Intrface-samarbejdet. På www. intrface.dk kan du finde et museum nær dit gymnasium, som har udviklet spændende undervisningsforløb. Computerspil er et af de nye medier, der rummer masser af fascination, og ofte også historiebrug, men kan det bruges i undervisningen? På Århus Universitet har forskere sammen med professionelle spiludviklere skabt adventurespillet Magtens Segl. Peter Yding Brunbech præsenterer i sin artikel spillet, som foregår i Aarhus i Det giver indsigt i senmiddelalderens magtinstitutioner, mentalitet, sociale brydninger og meget mere. Samtidig er det vigtigt for udviklerne, at det fungerer som spil, og ikke blot som en forklædt informationsbrochure. Artiklen rummer overvejelser over, hvordan spillet kan inddrages i undervisningen, og over de videre perspektiver for udviklingen af nye spil og deres anvendelse i historieundervisningen. Internettets udvikling og ikke mindst udviklingen af web 2.0 har fundamentalt ændret vilkårene for historieundervisningen. Det er udgangspunktet for Eigil Møllers artikel om Historie i cyberspace. Tilgængeligheden af de enorme mængder af information nødvendiggør, at man omdefinerer såvel lærerens og elevernes roller. Læreren skal i højere grad fungere som vejleder og sparringspartner i elevernes udforskning af informations- 10

10 junglen, og eleverne bliver i stigende grad (med) producenter af viden. Flervejskommunikationen er et centralt element i web 2.0, og Eigil Møller har et meget optimistisk syn på de intelligensfællesskaber, der opstår på grundlag her af. De 2 små artikler om Nationalmuseets nye udstilling Danmark i Europa og Industrikultur er sjovt præsenterer nye undervisningstilbud fra Nationalmuseet, Museum Midtjylland, Københavns Museum og Industrimuseet Frederiks Værk, hvor den interaktive elevdel er i højsædet med tilbud om i-pads, integreret brug af mobiltelefoner og videoproduktioner i forbindelse med udstillingerne. Dette nummers undervisningsforløb handler om Amerikansk historie gennem film. Maria Grangaard Nyby tager udgangspunkt i, at elevernes forforståelse for amerikansk historie er skabt gennem film, og hun giver et spændende bud på, hvordan man kan kvalificere denne ved at arbejde med (nogle af) filmene. Side 9-pigen er også en foregangskvinde for anvendelsen af nye medier: Komponisten Else Marie Pade og dertil kommer ikke mindst anmeldelserne. Historielærerforeningen har heldigvis et stort korps af engagerede og kvalificerede anmeldere. Det, de skriver, er ikke nødvendigvis udtryk for Foreningens / bestyrelsens synspunkter og vurderinger. Som det også fremgår af dette nummer af Noter er der forskellige syn på hvad god historieformidling er. Med den fortsatte udbredelse af nye medier vil det formentlig i ikke mindre grad være sådan også i fremtiden. God fornøjelse med læsningen Mikkel Elklit Olsen og David Kyng nr. 192/ marts

11 nr. 192 / marts 2012 Dokumentar- og fiktionsfilm i undervisningen Af Rasmus Falbe-Hansen It must be clear to even the most academic of historians that the visual media have become (perhaps) the cheif conveyor of public history, that for every person who reads a book on an historical topic about which a film has been made many millions of people are likely to encounter that same past on the screen. Robert Rosenstone Robert A. Rosenstone, forfatter til flere bøger om krydsfeltet mellem film og historie, plæderer med ovenstående citat for, at vi som historikere må tage filmmediet alvorligt. Film er i dag en af hovedkilderne til dannelsen af den historiske bevidsthed hos unge såvel som hos os mindre unge. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til dem. Som undervisere betyder det at anvende filmene. Det er ikke noget nyt, at vi som historieundervisere bruger film, men mange af os har nok primært brugt dem til at skabe historisk empati. Vi vil gerne have, at eleverne får nogle billeder på og måske nogle følelser, så de bedre forstår, hvad de læser. Men i dag, hvor eleverne skal arbejde bevidst metodisk-kritisk med forskellige medietyper, bliver vi også nødt til at forholde os direkte analytisk til film og ikke kun bruge dem som illustrationer til de skriftlige fremstillinger og kilder. Der findes ikke som sådan en historisk kildekritik til spille- og dokumentarfilm, og derfor må vi bruge vores almindelige kildekritiske tilgang til filmene. Men vi kan lette det kildekritiske arbejde, hvis vi kan identificere typen af film og er reflekterede over hvorledes vi kan anvende dem. Man kunne også sige, at vi bør være os bevidste om filmenes udsagnsevne og udsagnskraft. Det er det, jeg vil forsøge at give nogle idéer til i det føl- Den hemmelige krig 14

12 gende, hvor jeg først vil se på dokumentarfilmen og efterfølgende fiktionsfilmen. Først dog nogle enkelte gode råd med henblik på en konstruktiv anvendelse af film i undervisningen. Disse råd bygger ikke kun på sund fornuft og praktisk erfaring, men også på en amerikansk undersøgelse af brugen af film på amerikanske high-schools. Her var nogle af hovedpointerne, at man alt for sjældent brugte uddrag af film. Uddrag er tit løsningen i et timemæssigt presset fag som historie, da spillefilm i fuld længde ofte sluger for mange lektioner i forhold til udbyttet. I den sammenhæng er en grundig forberedelse jo nødvendig, men dette er i sig selv også en pointe. Anvendelse af film i undervisningen bør være velforberedt og ikke en let løsning, når man er tidspresset i forberedelsen (desværre)! Ligesom med anvendelse af andet materiale i historie skal vi som undervisere være os bevidste om, at det er os, der skal præsentere filmens kontekst, udvælge det relevante materiale og hjælpe eleverne med vinkel og fokus på det, de ser, og det, de skal anvende det til. Dokumentaren og dens former Dokumentarfilm er oplagte at bruge i historieundervisningen, alene ud fra det faktum, at der laves et hav af dokumentarfilm om historiske emner også selvom 90 % handler om 2. verdenskrig! Men generelt møder vi elever med en meget naiv tilgang til dokumentarfilmen. Dokumentarfilm er sandheden er der desværre elever, der siger når jeg beder dem definere dokumentarfilm i mediefagsundervisningen. Det er ikke korrekt! Dokumentarfilmen er en filmtype der per konvention lover os et tæt forhold til virkeligheden. Men den virkelighed vi genfinder i dokumentarfilmen er altid set gennem en instruktør, der har vinklet historien, gennem filmens dramaturgi, klipning, kameravinkler, musik osv. Dokumentarfilmen har altså ikke andet end en uskreven aftale med publikum om, at den forholder sig tæt til virkeligheden. Derfor provokeres (og mores) vi når Michael Moore uhæmmet bruger filmiske virkemidler og retorik til at fremføre argumenter for en bestemt sag og levner meget lidt plads til modargumenter. Men det gør ikke hans film mindre dokumentariske end didaktiske dyrefilm! Dokumentarfilmen er altid en kreativ bearbejdning af virkeligheden, og derfor skal man være ekstra på vagt, da fremstillingsformen ofte giver dokumentaren et meget faktuelt og indiskutabelt præg. Men der findes forskellige dokumentariske grundformer, der kan hjælpe os til at identificere typen af dokumentar og hvor kritiske, vi skal være over for materialet. Den danske film og tv-forsker Ib Bondebjerg har lavet en genremodel, der bygger på andre klassiske modeller for dokumentar og som i forenklet udgave ser således ud (inklusiv eksempler i kursiv, se nedenfor). Den hemmelige krig Den autoritative dokumentar er den klassiske tvdokumentar med voice-over, interviews, arkivklip, bevisførelse, rekonstruktioner osv., som vi kender det fra DR1. Den kan opdeles i den oplysende/ nr. 192/ marts 2012 Grundform Den autoritative dokumentar Den observerende dokumentar Den dramatiserede dokumentar Den poetiske dokumentar Underkategorier Oplysende Armadillo Dokudrama Nat og Tåge En republik går amok Thirteen Days Kritisk-undersøgende Den hemmelige krig 15

13 nr. 192 / marts 2012 didaktiske, som er den nøgterne fremlæggelse af en historie, uden en bevidst kritisk vinkling af historien. Med risiko for at fornærme biologer, så kendes formen ofte fra dyre-dokumentaren, hvor der ikke er så meget at diskutere! Et konkret historiefagligt eksempel kunne være dokumentaren "En republik går amok" om forhistorien til folkedrabet i Rwanda, hvor folkedrabets forhistorie nøgternt fremlægges. Det er selvfølgelig min vurdering, og det vil altid være os som undervisere, der må vurdere filmenes fremlæggelse af historien, nøjagtig som vi gør med andet materiale. De kritisk-undersøgende er til gengæld mere polemiske, som Christoffer Guldbrandsens "Den hemmelige krig", der både direkte, men også via filmens virkemidler og opbygning, argumenterer for en bestemt vinkel på en given sag. Typisk vil denne form være mere tendentiøs end den oplysende, og dermed mere oplagt som genstand for en kildekritisk gennemgang, end den første. Kildekritikken kan oplagt gennemføres gennem en analyse af filmens virkemidler og deres funktion i forhold til filmens præmis og budskab. Den kritisk undersøgende dokumentar kan dog også være mere nuanceret i fortælling og stil som for eksempel "Slobodan Milosevic præsident under anklage", hvilket selvfølgelig ændrer på anvendelsesmulighederne, men hvor man måske typisk vil diskutere indholdet og fortællingen mere end formen. De andre hovedformer er sjældnere anvendelige i historieundervisningen. Den observerende, som "Armadillo", er den typiske fluen-på-væggendokumentar, der følger personer og handlinger med kameraet, men uden voice-over og interviews. Teorien bag formen, er at man hæver autenciteten ved ikke at blande sig så meget i materialet, men filmens fortælling opstår i stedet i klipperummet, hvor valget af optagelse afgør filmes fortælling og vinkling. Derfor kan en sådan dokumentar sagtens være tendentiøs, men det er typisk sværere at identificere, hvor der bliver Milosevic 16

14 drejet på knapperne. Den dramatiserede dokumentar i form af dokudramaet er den historiske spillefilm, som vi kender det fra "Der Untergang" eller "Thirteen Days". Disse baserer sig på et kildemateriale, men er filmet i fiktionens form. Disse vil jeg diskutere anvendelsen af i næste afsnit. Den poetiske dokumentar er yderst sjælden især med henblik på anvendelse i historieundervisningen. Det er dokumentarens form for digte, som man kan finde dem hos Jørgen Leth. "Nat og Tåge" af Alain Resnais om Holocaust er et sjældent og yderst brugbart eksempel i historie. Heri findes en poetisk og fakta-fattig tilgang til emnet, der kan være yderst brugbar til at få eleverne til at undre sig og stille spørgsmål mere end til at besvare spørgsmål. Filmens poetiske voice-over kan deslige lede til en spændende diskussion om filmens brugbarhed som kilde i historie. Trods kortfattetheden i beskrivelsen af grundformerne, håber jeg, at modellen kan bruges som hjælp til at identificere dokumentarformen og give idéer til anvendelsen i undervisningen, også selvom der selvfølgelig findes mange hybridformer inden for dokumentar-genren. Forskellige tilgange til fiktionsfilm Brugen af spillefilm eller doku-dramaer i historietimerne er jo på ingen måde noget nyt. Men som med dokumentarfilmen kan det være nyttigt at være reflekteret over, hvad det er, man vil opnå med at se filmene eller uddrag heraf. I mine øjne er der tre måder at bruge fiktionsfilm på: 1. Som fremstilling 2. Som repræsentation / fortolkning 3. Som kilde Hvis man bruger en spillefilm som fremstilling, er det i de sjældne tilfælde, hvor man mener at en spillefilm giver et nuanceret indblik i en begivenhed eller udvikling, så eleverne simpelthen kan bruge filmen til at tilegne sig konkret viden om en begivenhed. For eksempel mener jeg godt, at man kan bruge "Thirteen Days" til at lære eleverne om forløbet i Cubakrisen, selvom man hurtigt kan blive enige om, hvor sympatien ligger i filmen. Hvis man bruger filmen som repræsentation, analyserer man mere på et symbolsk plan. Man analyserer filmene for at finde en fortolkning af den historiske begivenhed. Det kunne være i "Hotel Rwanda", hvor der ud fra forskellige scener er mulighed for både at analysere sig frem til filmens bud på forskellen på Hutuer og Tutsier, på det internationale samfunds rolle med mere. Eller man kunne i "Schindlers Liste" analysere fremstillingen af redningsmanden, gerningsmanden og ofrene og diskutere, hvorledes disse fremstillinger passer med skriftligt kildemateriale om samme grupper. Når man anvender film som repræsentation handler det altså mere om filmens fortolkning end om fakta, og derfor kan man i mine øjne sagtens bruge en film som "Livet er smukt", på samme måde som nævnt ovenfor med "Schindlers Liste", selvom filmen på ingen måde er historisk korrekt. Til sidst kan man anvende film som kilde i sig selv. Altså som en kilde til den tid, filmen er lavet i. Ser man for eksempel uddrag fra filmene "De røde enge" fra 1945 og "Flammen og citronen" fra 2008 kan man se store forskelle i den måde modstandsbevægelsen er fremstillet på, hvilket igen kan sige ikke så lidt om synet på besættelsen i henholdsvis 1945 og Der er altså mange tilgange til spillefilm i undervisningen. En hovedpointe er, at manglen på historisk korrekthed ikke må være en hindring for at anvende spillefilm, og at analysen af historisk korrekthed ikke er den mest konstruktive brug af filmene. At analysere en films fortolkning af en historisk begivenhed ud fra filmens fortælling og brug af filmiske virkemidler er også en slags kildekritisk analyse, da man ikke blot køber historien, men analyserer motiver, udviklinger med mere. Og diskuteres fortolkningen op imod skriftlige fremstillinger eller kilder er man oppe på højeste taksonomiske niveau. Når det er sagt, er nr. 192/ marts

15 nr. 192 / marts 2012 det selvfølgelig vores ansvar at udvælge film og uddrag, som giver saglige og anvendelige fortolkninger af fortiden. Falder man over spillefilm, der formidler revisionistiske fortolkninger af fortiden, kan man også inddrage disse i kildekritiske øvelser, for at gennemskue fordrejningerne. For eksempel mener jeg, at en film som "We Were Soldiers" forsøger at fortolke Vietnam-krigen som en amerikansk succes sovset ind i neo-konservative værdier, hvilket vel ikke er den fortolkning af historien, der typisk er konsensus om! essays, Gensten: OP-forlag Aps, 1996 Falbe-Hansen, Rasmus: Holocaust på film, på (http://www.dfi.dk/boern_og_ unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-og-undervisningsmaterialer/andre-materialer/ holocaust-paa-film.aspx) Hemmersam, Karl-Johann og Carsten Tage Nielsen: Historiefortælling på film og i tv, i Peder Wiben (red.): Historiedidaktik, Columbus, 2009 Før, under eller efter? Når man udvælger film og uddrag, skal man desuden huske, at filmene både kan bruges induktivt og deduktivt. Film kan være fantastiske i starten af et forløb til at vække undren og få eleverne til at stille spørgsmål. Andre gange kan uddrag af film være ideelle til at belyse afgrænsede problemstillinger undervejs i forløb. Og endelig kan man bruge film som afslutning på forløb, hvor eleverne kan bruge al deres opnåede viden og kompetencer til at genfinde og diskutere problemstillinger i filmen. Således tilbage til start kan man sige, at det som redskab kan være nyttigt at bestemme filmens udsagnsevne (afsender, formål, tendens) og udsagnskraft (anvendelsesmulighed), inden man beslutter, hvordan man vil inddrage den i undervisningen. Rasmus Falbe-Hansen, mediefags- og historielærer på Paderup Gymnasium, afholder kurser i brugen af film i historieundervisningen og kan kontaktes på Ladegaard, Claus (red.): Når medierne spinder historiens tråd, Akademisk Forlag, 1993 Rosenstone, Robert A.: Visions of the Past The Challenge of Film to Our Idea of History, Harvard University Press, 1995 Sørensen, Nils Arne: Om film og historie nogle metodiske refleksioner, I Historie, 2001, nr. 2, s Film Armadillo, Den hemmelige krig, Slobodan Milosevic præsident under anklage, En republik går amok, Nat og tåge kan alles ses på Filmstriben. Thirteen Days, Hotel Rwanda, Schindlers Liste, Livet er smukt, De røde enge, Flammen og Citronen fås alle på DVD. Læs mere: Bondebjerg, Ib: Virkelighedens fortællinger Den danske Tv-dokumentarismes historie, Forlaget Samfundslitteratur, 2008 Bryld, Claus: Historie og massemedier Mediet som moderne historiefortæller, i Henning Brinckmann og Lene Rasmussen (red.): Historieskabte såvel som historieskabende 7 historiedidaktiske Nat og Tåge 18

16 Historieformidling, Industrimuseet og intrface nr. 192/ marts 2012 Af Sally Thorhauge, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet & Danmarks Industrimuseum David Holt Olsen, formidlingsinspektør Danmarks Industrimuseum Fra vedtægterne til Foreningen intrface: 2. Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er 1. at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejder mellem de gymnasiale uddannelser og museer m.h.p. udvikling af skolerelevante undervisningsforløb 2. at gennemføre, evaluere og videndele om disse undervisningsforløb og derefter stille forløb og erfaringerne til rådighed på skolerne og museerne bl.a. via intrface websitet og videre, fra Informationshæfte 1.7, om intrface: intrface er - et projekt baseret på tætte, lokale samarbejder mellem museum og skole: ved hvert gymnasium er der et museum lige rundt om hjørnet. - udvikling af et miljø for kreativt fagudviklende arbejde med en bred vifte af aktiviteter til følge for museumspersonale og lærere fra de gymnasiale uddannelser. - udvikling af enkeltfaglige eller tværfaglige undervisningsforløb, hvor museet som institution, dets personale, dets samlinger, dets bibliotek og permanente udstillinger indgår som videns- og læringsressource. - aktiviteter, der udvikler de unges bevidsthed om museerne som en vigtig samfundsinstitution Af teksten i boksen får læseren en overordnet idé om, hvad intrface går ud på. I denne artikel vil vi fortælle mere detaljeret om, hvad et intrfaceundervisningsforløb rummer. Artiklen er skrevet af en formidlingsinspektør og af en forsker med erfaring fra gymnasieverdenen. Hvad får de unge ud af at komme på museet og gennemføre et undervisningsforløb, hvor de kastes ud i at skulle samarbejde i grupper om at løse opgaver i uvante rammer, og hvor de oven i købet har andre professionelle end deres lærere at spørge til råds? Hvordan er museet som læringsmiljø anderledes end skolen, og hvordan har vi i samarbejde med vores partnerskab fået et nyt blik på vores egen formidling? I det følgende fortæller vi kort om et af mange undervisningsforløb, som vi sammen med lærere på Horsens Gymnasium har udviklet og gennemført og om de overvejelser, museet efterfølgende har gjort sig omkring ovenstående spørgsmål. Undervisningsforløbet minder meget i organisering og opbygning om de fleste andre forløb, som de mange intrfacepartnerskaber har gennemført i løbet af de sidste 3½ år. Ligeledes kan det sociale, faglige og kompetencemæssige udbytte af dette forløb spores i evalueringer og rapporter fra stort set alle partnerskaber. Håbet fra museets side er ligeledes, at erfaringerne fra intrface kan integreres bredt i de både kortere og længerevarende forløb, vi har sammen med gymnasieklasser. Disse strækker sig fra sodavandsbesøget til den meget fagligt anlagte rundvisning til forløb af flere dages varighed som med intrface. Der skal ikke lægges skjul på, at en af erfaringerne fra intrface er, at der ikke skal meget mere end ti minutters telefonsamtale mellem inspektør og gymnasielærer til for at højne det faglige output af en almindelig rundvisning Af Sally Thorhauge og David Holt Olsen 19

17 nr. 192 / marts 2012 betragteligt ved at få rundvisningen til at flugte med de tekster, der op til besøget er gennemgået på klassen. Undervisningsforløbet kort fortalt Der var tale om et forløb for en 1.g klasse i Almen studieforberedelse med titlen Den industrielle revolution i Horsens med fokus på den teknologiske udvikling og de deltagende fag var historie, fysik og dansk. Problemformuleringen lød: Hvordan fik man vand, el og varme under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens? Eleverne blev organiseret i grupper efter prioriterede faglige ønsker, som var opdelt i Emner : 1. Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion. 2. Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker. Herunder: hvad er strøm? 3. Hvor kom/ kommer varmen fra? 4. Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har/ havde de? Hvor kom/kommer drikkevandet fra? 5. Fabriksproduktion i Horsens Præsentation af en fabrik. 6. Gas og Elværkets historie i Horsens. 7. Arbejderboliger under den industrielle revolution. 8. Sociale levevilkår under den industrielle revolution. Efter den fagfaglige påklædning på skolen samt en guidet rundvisning i museets Arbejderboliger, foregik en stor del af AT-forløbet på museet. I syv blokke fordelt over tre dage var eleverne skiftevis i udstillingerne og museets foredragssal, mens de udarbejdede deres plancher. Produktkravet var, at grupperne skulle udarbejde udstillingsplancher, der skulle præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet om eftermiddagen på forløbets sidste dag, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede blev inviterede til at være publikum - og mødte heldigvis talstærkt op. Elevernes præsentationer blev vurderet ud fra - Det faglige indhold: At det valgte område præsenteredes fagligt korrekt. - Den skriftlige formidling/udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteredes appetitvækkende og tilgængeligt målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer. - Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidlede sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster. Overvejelser og synspunkter elever, lærere og museumsinspektører På grundlag af elevernes tilbagemeldinger er det blevet meget klart, at det at de skulle forberede og gennemføre et stykke formidling for deres familier, på museet og med en museumsgenstand eller udstilling som udgangspunkt for denne formidling, viste sig at være stærkt motiverende for dem. For det første fordi formidlingen foregik uden for skolen over for et autentisk publikum med meget forskellige forudsætninger. For det andet fordi publikum netop bestod af deres familier, som de gerne vil gøre et godt indtryk på. Til sidst fordi hele formidlingssituationen føltes anderledes autentisk på grund af de historiske genstande og miljøer, som var formidlingens stof. Et andet forhold, som var klart motiverende for eleverne, var graden af selvbestemmelse, som de oplevede, at de havde i forhold til arbejdet på museet. Dette hang tydeligvis også sammen med, at arbejdsformen og museumsomgivelserne gav mulighed for socialt samvær. Dette forløb var første gang, klassen skulle arbejde sammen i grupper efter de var kommet på deres studieretning. Også det at man egentlig selv skulle stå for det. Det var ikke sådan, at der var en lærer hængende 20

18 over hovedet på dig hele tiden, men de var også hjælpsomme til at finde ting, hvis man manglede noget, både lærere og dem, der var på museet. [elevinterview efter forløbet] Vi styrede mere, hvad det var, vi skulle lave. Vi lærte at strukturere vores måde at arbejde på. Det kunne jeg godt lide. [elev, skr. evaluering efter AT-ugen] Elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem den gode sociale stemning på den ene side og motivation og faglig aktivitet på den anden repræsenterer værdifuld læring. En anden ting, som jeg meget godt kan huske, er den del, hvor vi forberedte os oppe i det rum, de havde ovenpå. Det var meget hyggeligt at være deroppe og der var god plads i Foredragssalen. Der var en god stemning derinde. [elevinterview efter forløbet] Mens eleverne arbejdede på museet, var de glade for at have adgang til museumsinspektørerne og formidlingsinspektøren, som sammen med den af lærerne, som var til stede, hjalp dem med at besvare faglige spørgsmål såvel som at løse praktiske problemer. De oplevede, at lærer og museumsinspektør ikke svarede på samme måde og dermed blev det meget tydeligt for dem, at der ikke kun er én sandhed om skolens fag. De blev mere bevidste om fagenes omrids. Lærernes og museumsinspektørernes svar skulle overvejes og tænkes sammen, sagen skulle undersøges nærmere, m.a.o. skulle eleverne forholde sig kritisk til det, de fik at vide. Man kunne bedre leve sig ind i et historisk univers, fordi man så tingene virkeligt. Man tænkte mere over det. [elev, skr. evaluering efter ATugen] I evalueringerne udtrykte eleverne sig meget klart om forskellene mellem at modtage klasseundervisning og arbejde selvstændigt på museet med deres emner. Evalueringerne viste, at de var blevet opmærksomme på og havde reflekteret over deres egen læring ved at være i et læringsmiljø, hvis faglige og formidlingsmæssige karakter sætter klasseundervisningen og skolen i relief. Man kunne se tingene, i stedet for at bare at høre om dem. Det gav en meget større forståelse, og var samtidig også meget spændende i forhold til en almindelig klasseundervisning. (elev, skr. evaluering efter AT-ugen) Det er godt at kunne se udviklingen i ting, ikke kun læse om den i bøger. (elev, skr. evaluering efter AT-ugen) Museumsomgivelserne og opgavens utraditionelle udformning synes at have den virkning, at flere elevtyper kunne finde fodfæste og komme til orde. Dansklæreren udtrykte det således: Den dag til fremlæggelserne fik jeg helt tydeligt blik for nogle andre elever, end jeg gør i min daglige undervisning. Og der var da nogle af dem, der virkelig trådte i karakter, nogle som ikke siger helt så meget, når vi har almindelig undervisning på klassen. På et spørgsmål om, hvad hun syntes var det vigtigste, som eleverne havde fået ud af forløbet, om det var en oplevelse eller om det var læringen, svarede klassens dansklærer: For mig hænger de to ting fuldstændig sammen. Vi har en gruppe på 30 elever med en stor faglig spredning. De har fået noget forskelligt ud af det. Der er sikkert også et par stykker, der synes, at det har været træls, ikke. Men engagementet, oplevelsen, men helt klart jeg er slet ikke i tvivl om læringen, selv om vi godt ved, at det er så svært at måle det. nr. 192/ marts

19 nr. 192 / marts 2012 Lærerens svar stemmer meget godt overens med det, eleverne udtrykker. I interviewene med lærerne efterfølgende fremgår det, at de på den ene side oplevede en usædvanlig grad af faglig ansvarlighed og aktivitet hos eleverne og på den anden et voksende socialt sammenhold i grupperne. Museet lærer også Men det er ikke kun for elever, at sådan et forløb er lærerigt. Som museumsansatte får vi også et nyt, friskt blik på vores formidling, når den efterprøves af nysgerrige spørgsmål. Her stod det klart, at læring på skolen og museet ikke foregår på samme måde. Og måske også mere forskelligt end vi som museumsansatte egentlig troede. Som en elev udtrykte det: kopifræser i træskofabrikken, ligesom velfærdssamfundets udvikling konkretiseres helt ned til genstandsniveau i vores Arbejderboliger fra Dén forbindelse er det op til museumsinspektøren og historielæreren at tydeliggøre. Først og fremmest ved at være bevidst om, at der, trods det at man ofte er uddannet fra samme universitet, arbejdes med historien på forskellige måder, der frugtbart kan komplementere hinanden. Hvordan forankres de gode erfaringer i museets formidling? Det er klart, at der desværre ikke er tid til at gå i dybden med alle museumsbesøg på samme måde som i dette forløb. Som skrevet indledningsvis, så Altså, jeg vil sige, at der er en forskel. Jeg synes, dem der på museet, de står næsten og, og, og jeg ved ikke, altså, følelsesmæssigt, og fortæller med følelserne. Gymnasielærerne på vores, altså som vi har, [lærerens navn], han har jo flere emner han skal forholde sig til, så han kan ikke gå ind og fordybe sig i anden verdenskrig og så kun fortælle alt, hvad han ved om det. Dem på museet, de har de emner, som de nu har at fortælle om, og så fokuserer de kun på det. Og det vil sige, det synes jeg er en forskel. Det kan man tydeligt se. [elevinterview efter forløbet] Det, eleven udlægger som en følelsesmæssig tilgang, tillader vi os at tolke som at tage udgangspunkt i det konkrete levede liv og genstandene. Det adskiller sig fra den mere overordnede industrihistorie, det er realistisk at nå omkring på klassen, hvor man på x antal lektioner skal nå igennem industrialiseringens historie. Der er efter vores overbevisning god læring i at forbinde de to tilgange. At eksemplificere Danmarks modernisering med springet fra at gå på lokum i baggården til at få træk og slip toilet. Et abstrakt begreb som arbejdsdeling kan gøres konkret ved vores Screenshot fra Danmarks Industrimuseum app, hvor man kan vælge mellem to forskellige rundture. Museet har mulighed for, som en alternativ måde at lave fremlæggelser på. at oprette nye ture og lade elever lave en rundtur, der kan tilgås via app en. kan mindre dog også gøre en stor forskel. Vores erfaring er også, at det gavner elevernes fokus og deres aktive, kritiske stillingtagen til museets udstillinger, hvis de skal levere et konkret produkt i forbindelse med et besøg. Nogle klasser har lavet podcasts, andre har efter en rundvisning taget billeder og sammensat powerpoints til fremlæg- 22

20 gelse på skolen. Vi vil meget gerne imødekomme jer at gøre brug af. dette behov og er af den overbevisning, at digital En yderligere overvejelse i forbindelse med vores formidling åbner nye muligheder herfor. I øjeblikket er vi ved at udvikle en app med navnet decideret målrettet uddannelsesinstitutioner, hvor app er, om vi i foråret skal integrere en funktion Danmarks Industrimuseum. Den kan hentes eleverne kan tage billeder på museet og skrive til iphones og Androids medio januar Her tekst til billederne efter de har fået rundvisning, vil man bl.a. gennem fotomanipulation kunne hvor de så efterfølgende kan fremlægge det på se, hvordan man selv ville se ud som industriarbejder og husmoder. Ligeledes kan man vælge for gymnasieklasser at lave et produkt i forbin- klassen. Tanken er at gøre det så let som muligt sin egen tematur på museet, hvor man ved at delse med en almindelig rundvisning og derved scanne 2D-stregkoder kan se videoer af museets overføre de positive erfaringer fra intrface til inspektører fortælle om genstande og udstillinger. andre dele af vores formidlingspraksis. En af mulighederne er at lade elever lave videoer Er man interesseret i enten at deltage i videreudviklingen af app en, komme med gode råd eller til guiden, hvor de kan lave fremlæggelser for hinanden og til museets andre gæster gennem andet, er man velkommen til at kontakte David vores app (eller få 2D-stregkoderne tilsendt og Holt Olsen på nedenstående mail: foretage fremlæggelse på klassen). Det eneste der kræves af udstyr, er, at hver gruppe har mindst én Find alle intrfacepartnerskabernes undervisningsforløb Brugernavn og smartphone. Vi er meget interesserede i respons fra gymnasielærere om, hvorvidt denne form for adgangskode: guest. tilbud kunne være interessant eller i givet fald, Alle interviews og elevevalueringer: Sally Thorhauge hvilken form der ellers kunne være interessant for Jeg husker bedst fremlæggelserne, som på en måde fortalte en, hvor meget man havde forstået. Jeg forstod meget bedre om industri, om hvad den industrielle revolution var, så det synes jeg var rigtig godt. Det var først der, jeg forstod egentlig, hvor meget jeg havde lært af det. [elevinterview efter forløbet] nr. 192/ marts 2012 Eleverne forbereder deres formidling om Gas og elværkets historie i Horsens. Flere grupper lånte materialer af museet til deres formidling, her bl.a. en model af en retort fra gasværket. 23

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere