Præhospitaldatabasen

Transkript

1 1 Årsrapport Tidsperiode: 1. januar december 2017 Udkast februar 2019

2 2 Hvorfra udgår rapporten Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for. Formandskabet for udgøres af Erika F. Christensen, professor, overlæge, Aalborg Universitetshospital og Peter Berlac, enhedschef, præhospital leder, overlæge, MHM, Akutberedskabet, Region Hovedstaden. Rapporten er udarbejdet af klinisk epidemiolog, overlæge, ph.d. Helle Collatz Christensen og statistiker, cand. scient. Henrik Nielsen, Afdeling for hjerte/kar, kirurgi og Akutområdet, Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram. Kontaktperson for i RKKP er kvalitetskonsulent, oversygeplejerske, Birgitte Rühmann, Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg. Tlf , birruh@rkkp.dk

3 3 Indhold Hvorfra udgår rapporten 2 Konklusion og anbefalinger 5 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet 9 Oversigt over alle indikatorer 12 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau 13 Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed 13 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed 17 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus 21 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 22 Indikatorresultater for indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 25 Indikatorresultater for indikator 6: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 28 Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) 31 Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi 32 Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* 32 Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer 34 Supplerende analyser 38 Supplerende analyser til indikator Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler eller sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed: 38 Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed: 38 Supplerende analyse til Indikator Supplerende analyse til indikator Supplerende analyser til indikator Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som genoplives (ROSC). 43 Andelen af patienter der har modtaget HLR af EMS personale og/eller lægmand som har haft bevidnet hjertestop 43 Supplerende analyse til indikator

4 4 Datagrundlag 45 Styregruppens medlemmer 46 Beregningsregler 47 Regionale kommentarer til rapporten: 50

5 5 Konklusion og anbefalinger Dette er den første offentliggjorte årsrapport fra efter pilotrapporten for Databasens kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i Rapport om forslag til nationale kvalitetsmål for den præhospitale indsats i Danmark udarbejdet i 2013 af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 1. dækker behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Borgerens første møde med den præhospitale del af det offentlige sundhedsvæsen er, når de ringer opkaldet modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes, og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Under samtalen vurderer den sundhedsfaglige visitator, hvor alvorligt og hastende det er. Hovedsymptomet eller ulykken vurderes efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et beslutningsstøttesystem baseret på symptomer og ulykkesmekanismer, kaldes blot Dansk Indeks 2 se Fakta boks 1). Hastegraden noteres elektronisk, og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete præhospitale indsatsenheder, som består af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder sendes af sted, og tilser samt behandler den syge/tilskadekomne. Enten kan patienten blive færdigbehandlet på stedet eller transporteret videre til behandling på et hospital. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Området er udfordret af de vilkår, der arbejdes under i den præhospitale sektor. Patienterne kan være meget akut alvorligt syge eller tilskadekomne, og det er ikke altid at patientens identitet er kendt. Den enkelte præhospitale hændelse kan være én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Der kan forekomme flere opkald i forbindelse med samme hændelse. Endelig er der tale om meget korte samlede tidsforløb. Der er desuden tale om særlige begreber, som ikke kendes fra hospitalsvæsenet, idet det tales om 1) hændelser, dvs opkald, 2) opgaver, dvs. kørsler og 3) patienter. Til hver hændelse, altså 112 opkald, kan der være flere kørsler, f.eks. flere ambulancer eller ambulance og akutlægebil, ligesom der kan være én eller flere patienter ved hver hændelse eller måske ingen, hvis patienten har forladt stedet. Alt dette giver særlig udfordring med hensyn til kobling af data og skelnen mellem disse tre kategorier. Der anvendes flere datakilder: nemlig dels kørselsdata, dvs. data fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk kørselsdisponering af udsendte enheder (udrykningskøretøjer/helikopter = de præhospitale senge ) og dels kliniske patientdata fra den landsdækkende elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Kørselsdata omfatter brug af indsatsenheder, varighed af kørsler, ankomst sted, slut destinationer osv. De enkelte regioner har forskellige tekniske disponeringssystemer, og bruger dem forskelligt. I 2017 var der i alt tre forskellige kørselsdisponerings systemer i brug i landet, idet Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland anvendte det samme. Patientdata fra PPJ, der blev indført på landsplan i

6 omfatter i kort og skematisk form kliniske oplysninger om patientens tilstand, målinger udført og behandling (både medicinsk og anden understøttende behandling) givet af det præhospitale personale på stedet og undervejs til hospitalet er således første år, hvor PPJ har anvendt i hele landet. Det er en stor ændring for alt ambulancepersonale i hele Danmark og der har været udfordringer med såvel ensartet og sikker dataindsamling og dataudtræk fra PPJ. Derfor har alle de fem præhospitale direktioner ultimo 2017 besluttet at etablere en samlet præhospital datagovernanceorganisation mhp. at kvalitetsudvikle og forbedre registreringen i og datarapportering fra PPJ. Målet er ensarte registrering og definition af præhospitale patientforløb i data-udtræk til brug for kvalitetsmonitorering og forbedring såvel i daglig drift som. Datagovernanceorganisationen består af en styregruppe med repræsentation på præhospitals direktionsniveau fra alle regioner, samt tværregional projektgruppe og tværregionale arbejdsgrupper vedr. PPJ registrerings vejledning og PPJ datamanagement team. Dette arbejde skrider fremad, og styregruppen for ser frem til, at kunne bruge PPJ fremadrettet til at belyse kvalitetsmål for det præhospitale område. Egentlige kliniske data vedrørende den enkelte patient i en præhospital hændelse har således kun været tilgængelig for denne rapport i meget beskedent omfang, og kun vedrørende enkelte af indikatorerne. Dette præger de valgte indikatorer, og påvirker deres generaliserbarhed. Tre af rapportens indikatorer omhandler særlige sygdomstilstande, nemlig hjertestop, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen. I denne årsrapport har vi for første gang anvendt PPJ data vedr. hjertestop til belysning heraf. Indikatorer vedr. blodprop i hjertet og blodprop i hjernen kan kun belyses ved hjælp at kliniske oplysninger fra fx andre kliniske databaser. Resultaterne i den aktuelle årsrapport skal tolkes med stor varsomhed, grundet de ovenfor nævnte forhold. Der er dog en klar forventning om, at det fortsatte arbejde med data vil bidrage til mere ensartede data på tværs af regionerne, og at PPJ vil bidrage til generel højere datakvalitet, således at kvalitetsmonitorering- og udvikling vil være muligt indenfor overskuelig fremtid. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid (Se Fakta boks 2). Der er ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger, og derfor er der ikke angivet standarder for disse. Kort ambulanceresponstid er af betydning for behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst), men disse udgør en kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger. Langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte tilstande, som ikke på samme måde er afhængige af tidskritiske behandlingstiltag. s indikatorer søger, at beskrive tidsmål, sådan som patienterne oplever dem. Derfor omhandler indikatorer 1 hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding om et opkald fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil den professionelle hjælp er fremme. Dette tidsinterval er, som oftest, længere end den officielle

7 7 ambulanceresponstid, således som den er defineret i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet. Her beregnes tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance, og indtil ambulancen er fremme på stedet. Imidlertid modtager sundhedsvæsenet ikke opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. Rapportens kvalitetsindikatorer er som sagt baseret på en rapport fra 2013 og før der var PPJ i alle ambulancer. Derfor har styregruppen i 2018 fået udarbejdet en dokumentalist rapport om præhospitale indikatorer, som vil blive anvendt til i 2019 at drøfte revision af indikatorsættet med henblik på at få flere kliniske og patientorienterede kvalitetsmål. Anbefalinger: Med udgangspunkt i de konkrete anbefalinger fra de enkelte indikatorer har styregruppen følgende anbefalinger: - At denne årsrapport anvendes til at sikre mere fyldestgørende og ensartet registrering indenfor det præhospitale område, hvor data-opsamling og registrering grundet de særlige forhold er vanskelig. - At der arbejdes på at flere af rapportens indikatorer kan trækkes fra den landsdækkende elektroniske præhospitale patient journal (PPJ) fremfor fra de regionale kørselsdisponerings systemer - Mht. at sikre fokus på patienter og patienternes behandlingsresultat, ses især et behov for at forbedre registrering af cpr-numre, hastegrad for alle (også E/F) og symptom i henhold til Dansk Index da dette er de helt centrale patientdata. - At regionerne indhenter data om tidspunktet for opkaldet fra politiet/københavns Brandvæsen med henblik på at kunne rapportere den patient-oplevede tid fra opkald til hjælpen ankommer. - At styregruppen fortsætter arbejdet med at få mere fokus på patienterne ved en revision af kvalitetsindikatorer (se under perspektiver) Perspektiver På sigt er målet med at få fokus på patienterne, patient behandlingen og hele det præhospitale patientforløb - på sigt, med kobling til andre databaser - hele det akutte patientforløb. I denne årsrapport er data primært indhentet fra de (forskellige) regionale tekniske disponeringssystemer, som er designet til at styre kørsler/flyvninger. Dette er velegnet til dele af rapportens tidsmål, men med den nye data governanceorganisation forventes kvaliteten af PPJ datainput og dataoutput gradvist forbedres således, at s 3 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

8 8 kvalitetsindikatorer vil kunne basere sig på patientforløbs data fra PPJ. Dermed vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, f.eks. kunne relateres til de responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere indikatorerne, så de ønskede kvalitetsmål retvisende kan evalueres. Sidst, ikke mindst vil det gøre det muligt at få flere kliniske og patientorienterede præhospitale kvalitetsmål Denne årsrapport inkluderer opkald til Politiets og Københavns Alarmcentral, som er viderestillet til og har medført en hændelse hos AMK-vagtcentralerne. Rapporten inkluderer således i alt hændelser (alle hastegrader A-F, dog inkluderer Region Hovedstaden tal formentlig kun A-B), som har medført i opgaver (f.eks. kørsler) ved AMKvagtcentralerne i 2016 for de fem regioner (Se tabel nedenfor). Hændelser 2017 (pr indb.) Opgaver 2017 (pr indb.) Hændelser 2016 (pr indb.) Opgaver 2016 (pr indb.) Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

9 9 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Den præhospitale sektor udgør en væsentlig del af sundhedsvæsenet, nemlig tidlig diagnostik og behandling ved akutte tilstande. Det præhospitale område, består af en hel række indsatser opkald modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Her vurderer en sundhedsfaglig visitator hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutnings støtte system, kaldes blot Dansk Indeks 4 ). Hastegraden noteres elektronisk og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder behandler patienterne på stedet og under transport til hospital, eller færdigbehandler evt. patienter på stedet. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande. Området er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt. Dertil kommer, at data indsamles fra AMK-vagtcentralerne, der både modtager og mange andre opkald. Udgangspunktet for indsatsen er den enkelte præhospitale hændelse, som kan være f.eks. én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Data indhentes indtil videre fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk disponering af udsendte indsatsenheder. Der er tale om meget korte samlede tidsforløb, fra minutter til få 4

10 10 timer. Alt dette giver særlig udfordring ift. at beskrive det sammenhængende forløb for den enkelte patient, fra opkald til overdragelse til hospitalet eller afslutning uden hospitalskontakt. Der anvendes særlige begreber, som der skal skelnes imellem: nemlig af hændelser (1-1-2-opkald), opgaver (kørsler) og patienter. I indgår alle opkald (hændelser), som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne ved de regionale præhospitale organisationer. Ved AMK-vagtcentralen betragtes opkaldet som en hændelse. Nogle af hændelserne afsluttes telefonisk med råd eller henvisning til egen læge/vagtlæge, hvorimod andre medfører, at der sendes en eller flere præhospitale indsatsenheder (opgaver), typisk ambulancer. I en hændelse kan der leveres ydelser til en eller flere patienter. Det ikke er altid muligt at få information om patientens cpr-nummer i de akutte situationer. Da dette er et grundvilkår for området, vil der i databasen blive arbejdet på at øge andelen af opgaver, hvor der er tilknyttet et cpr-nummer på en patient. s kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 5. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. I Danmark defineres ambulanceresponstid, i Bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil ambulancen er fremme på stedet. s indikatorer søger derimod tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorer 1 omhandler således hele intervallet fra AMKvagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil den første hjælp er fremme. Dette tidsinterval er således typisk længere end ambulanceresponstiden. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

11 11 Fakta boks 2: Ambulanceresponstid efter bekendtgørelse Bekendtgørelse 971 om planlægning af sundhedsberedskabet 7 4 Stk. 4.: Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. 19. Stk. 2. Regionsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov, jf. 13. Stk. 3. Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil eller gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Bekendtgørelser 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale 8 m.v. 2. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. 5, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler. 7 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, 8 BEK nr 431 af 18/05/2016: Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v,

12 12 Oversigt over alle indikatorer Indikatoroversigt ID Nr Navn Format Standard 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Median tid Ikke fastlagt 2 Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed (stratificeret på hhv. paramediciner, sygeplejerske og læge) Median tid Ikke fastlagt 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Median tid UDGÅET 4 Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel 95 % 5 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten 6 Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andelen af patienter med bevidnet hjertestop som genoplives 7 (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) * Andel Andel Andel Ikke fastlagt Ikke fastlagt 8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi* Median tid Ikke fastlagt 9 Behandling med PCI r efter STEMI* Median tid Andel Ikke fastlagt 10 Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer (Stratificeret på hastegrad) Andel 90 % *Afventer data fra bl.a. PPJ

13 13 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser hvori der indgår hastegrad A (median antal minutter og nedre samt øvre kvartil (IQR)). Med præhospital indsatsenhed menes her en professional indsatsenhed, dvs. en ambulance, an akutbil med sundhedsprofessionelle, en akutlægebil eller akutlægehelikopter Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (0) 8,0 (6,0;11,0) 8,0 (6,0;11,0) Hovedstaden (0) 8,0 (6,0;10,0) 8,0 (6,0;11,0) Sjælland (0) 7,0 (5,0;11,0) 7,0 (5,0;11,0) Syddanmark (0) 8,0 (6,0;11,0) 8,0 (6,0;12,0) Midtjylland (0) 8,0 (6,0;11,0) 9,0 (6,0;12,0) Nordjylland (0) 10,0 (7,0;14,0) 10,0 (7,0;14,0) Indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

14 14 Antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A per indbyggere for hver region Antal A-kørsler 2017 Antal A-kørsler pr indbyggere 2017 Antal A-kørsler 2016 Antal A-kørsler pr indbyggere 2016 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet, vurderes hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 9 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 1 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 1 beskriver tiden fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til den første præhospitale indsatsenhed (typisk en ambulance) ankommer på stedet, som opkaldet omhandler, og hvor mindst en af de disponerede indsatsenheder har hastegrad A. Det er vigtigt at understrege, at indikatoren herved er forskellig fra de responstider regionerne selv offentliggør. Regionernes beregnede responstider er defineret fra det tidspunkt for den tekniske kørselsdisponent disponerer en indsatsenhed til ankomst på skadesstedet. Ambulanceresponstiden er derfor som oftest kortere end Tid til ankomst af første professionelle indsatsenhed', som er det tidsmål, der er defineret for indikator 1. Til perspektivering af tallene for indikator 1, er der, som supplement, fremstillet en tabel med antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A, som indgår i indikatoren fordelt per region per indbyggere. Fakta boks 3: Indikator 1 9

15 15 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra opkald (hændelsen) modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser, hvori der indgår en hastegrad A Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed. Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én indsatsenhed med hastegrad A. Angives som median tid I indikatoren indgår hændelser efter eksklusion af 57 hændelser med manglende oplysninger om den disponerede hastegrad. Den mediane tid fra opkaldet er modtaget til første præhospitale indsatsenhed ankomst var på landsplan 8,0 minutter (interkvartil område (IQR) 6,0 til 11,0 minutter). Regionalt varierede mediantiden 7,0-10,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 1 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Totalt set er der i 2017 flere ambulance kørsler hastegrad A med lidt variation mellem regionerne sammenlignet med pilotrapporten fra s indikatorer søger tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorerne 1 omhandler således hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil fx indsatsenheden er fremme. I denne rapport opgøres tiden til ankomst af første professionelle indsatsenhed, uanset om dette er en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller akutlægehelikopteren. Som det ses af disse resultater er tiden fra ankomst af første præhospitale professionelle indsatsenhed mediant 8 minutter med nogen spredning, men dog således at 75% er mindre end eller lig 11.0 minutter. Variationen mellem regionerne er ganske beskeden, så set fra patient perspektiv er kvaliteten målt på denne indikator ret ensartet. Dette tidsmål påbegyndes dog tidligere i forløbet med patienten og vil derfor oftest være længere end den i bekendtgørelsen definerede ambulanceresponstid. Indikatoren kan dog desværre ikke vurdere patientens oplevelse af den totale ventetid fra opkald til ankomst af ambulance fuldt ud, da sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte. Derfor skal der, altså set fra patientens synsvinkel, yderligere tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige

16 16 ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Som beskrevet oven for er indikator 1 defineret anderledes end de ambulanceresponstider de enkelte regioner vanligvis offentliggør. I Danmark defineres disse responstider i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil første ambulance er fremme på stedet. Dette kaldes også ambulanceresponstid. De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil, gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Anbefaling til indikator 1 Indenfor en årrække er det målet, at få den patientoplevede responstid fra selve opkaldet til ankomst af den første professionelle indsatsenhed, for udvalgte sygdomstilstande. Det er på sigt målet med, at få mere fokus på patienterne og behandlingskvaliteten. Med den nye præhospitale data governanceorganisation forventes kvaliteten af PPJ datainput og dataoutput gradvist forbedres således, at s kvalitetsindikatorer vil kunne basere sig på patientforløbs data fra PPJ. Dermed vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, f.eks. kunne relateres til de responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. 10 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

17 17 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (eller helikopter) (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre). Kun hændelser med mindst en hastegrad A. I supplerende analyser bagerst i rapporten vises tal for indikator 2 stratificeret på personalemæssige ressource. a) Paramediciner/ambulancebehandler eller sygeplejerske, b) Læge. Alle indsatsenhedstyper: Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Median (IQR) Danmark (7) 13,0 (9,0;19,0) 13,0 (9,0;19,0) Hovedstaden (18) 12,0 (8,0;20,0) 12,0 (9,0;20,0) Sjælland (1) 11,0 (6,0;18,0) 12,0 (7,0;17,0) Syddanmark (0) 15,0 (9,0;21,0) 14,0 (9,0;19,0) Midtjylland (0) 12,0 (9,0;17,0) 13,0 (9,0;18,0) Nordjylland (26) 15,0 (10,0;20,0) 15,0 (9,0;20,0) Indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed

18 18 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 11 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 2 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 2 beskriver tiden fra hændelsen først modtages af AMK-vagtcentralen til ankomst for første supplerende præhospitale indsatsenhed for hændelser med mindst en hastegrad A, hvor den præhospitale indsatsenhed ikke aflyses før ankomst. Der anvendes sidste registrerede hastegrad i hændelsen. Supplerende præhospitale indsatsenhed er defineret, som en indsatsenhed med avanceret behandlerudstyr, men ingen båre til transport af en patient. Dette kan inkludere akutbil med paramediciner/behandler, akutbil med sygeplejerske eller akutlægebil samt lægehelikopter, hvor denne er registreret, som en disponeret indsatsenhed og kommer efter den første præhospitale indsatsenhed typisk en ambulance. Fakta boks 4: Indikator 2 Tid til ankomst af første supplerende indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (eller helikopter) (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil c) Læge i akutlægebil Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed. Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed. Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospitale indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. 11

19 19 Angives som mediantid I indikator 2 indgår hændelser (tæller) efter eksklusion af hændelser med manglende oplysninger om hastegrad. Mediantiden er 13,0 minutter (interkvartil område (IQR) 9,0 19,0 minutter). Regionalt varierer den 12,0-15,0 minutter. Det skal bemærkes at patienterne kan have fået avanceret behandling ved paramediciner i primærambulancen (den første professionelle præhospitale indsatsenhed) eller evt. førstkommende akutlægebil eller akutbil med paramediciner eller sygeplejerske uden at det regnes med i denne opgørelse, idet denne kun opgør supplerende indsatsenheder. Desuden skal det bemærkes, at lægehelikopter er medregnet i det totale antal (alle typer), men at der ikke opgøres tal på lægehelikopteren særskilt. Tabellerne i supplerende analyser viser at ved stratificering på type af første supplerende præhospitale indsatsenhed fandtes registrerede hændelser med akutbil med paramediciner/behandler eller sygeplejerske, sammentalt fra Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMKvagtcentralen til ankomst var 11,0 minut på landsplan (IQR 7,0-16,0 minutter). Akutlægebil var første supplerende indsatsenhed ved hændelser. Mediantiden fra hændelsen blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 13,0 minutter (IQR 9,0 19,0 minutter). Regionalt varierede det fra 12,0-15,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 2 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Når der sendes (mindst) én ambulance til opkald, vurderet som hastegrad A, skal ambulancen ifølge bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) være bemandet med mindst to personer, og heraf skal mindst én være uddannet ambulancebehandler. I flere regioner er et antal ambulancer bemandet med en ambulancebehandler med særlig kompetence, en paramediciner. Aktuelt er det valgt at fokusere på supplerende indsatsenhed, hvorfor paramedicinere i ambulancer ikke er medregnet. Udover en ambulance, kan der sendes en eller flere supplerende præhospitale enheder til særligt alvorlige tilfælde. Det kan være akutbil med ambulancebehandler, paramediciner og/eller sygeplejerske, eller det kan være læge i form af en akutlægebil eller akutlægehelikopter. Som det er tiden fra ankomst til supplerende præhospitale professionelle indsatsenhed mediant 13 minutter og i 75% tilfælde mindre end eller lig 19.0 minutter, hvilket er uændret fra BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

20 20 Regionerne har forskellige antal og typer af indsatsenheder med avanceret behandlingsudstyr og forskelle i bemandingen, hvilket afspejles tydeligt i resultaterne. Samme kommentar om tidsintervaller som kvalitetsmål gør sig gældende her som ved indikator 1. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør kun en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Anbefaling til indikator 2 Indikatoren fastholdes, men standard fastsættes ikke endnu. Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, herunder tidskritiske tilstande. Der vil hermed være basis for at revidere indikatorsættet til også at fokusere på udvalgte tidskritiske tilstande, og dermed give bedre grundlag for at fastsætte standarder.

21 21 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Tid fra ankomst på hospital til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver, hvori der indgår en hastegrad A og opgaven afsluttet med aflevering på hospital. UDGÅET indtil videre

22 22 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af indsatser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-F) og fire cifre (som parvis skal være >00). Standarden er sat til 95 %. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark Nej / (0) 91,3 (91,2;91,4) 89,2 (89,1;89,3) Hovedstaden Nej / (0) 83,5 (83,3;83,8) 81,0 (80,7;81,2) Sjælland Nej / (0) 87,6 (87,4;87,9) 90,2 (89,9;90,4) Syddanmark Ja / (0) 98,9 (98,9;99,0) 99,0 (98,9;99,0) Midtjylland Ja / (0) 97,8 (97,7;97,9) 96,8 (96,5;97,1) Nordjylland Nej / (0) 92,0 (91,7;92,3) 88,9 (88,6;89,2) Indikator 4: Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

23 23 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 13 ). Hastegraden og symptomet noteres med det samme elektronisk ved et bogstav (A-E/F for hastegrad) og fire cifre (symptom nummer iht. 'Dansk Indeks'), hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd. I indikator 4 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Fakta boks 5: Indikator 4 Andel af hændelser (1-1-2-opkald), hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 13

24 24 Standard: 95 % Andel af hændelser, hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-E/F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Tæller: Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Nævner: Alle hændelser Angives som andel I indikator 4 indgår alle registrerede opkald (hændelser). På landsplan havde 91,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 91,2 91,4 %) korrekt registreret 'Dansk Indeks', varierende 98,9 % - 83,5 %. To regioner opfyldte den nye standard. Faglig klinisk kommentar Denne indikator er indført for at beskrive, hvor sufficient der registreres i forhold til Dansk Index. Registrering af hastegrad (bogstav) og symptom (fire cifre) i forhold til Dansk Index er en opgave, som blev indført i forbindelse med etableringen af de danske AMK-vagtcentraler, for at sikre en dokumentation af den vurdering, der sker ved visitationen, om hvor alvorligt og hastende (hastegrad udtrykt ved bogstav A-E/F) sagen. Derudover angiver cifrene vurderingen af hovedårsagen til henvendelsen, dvs. symptom eller ulykkestype (fire cifre iht. 'Dansk Indeks'). Denne dokumentation blev indført ved AMK-vagtcentralernes etablering efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som det minimum, der skal registreres, idet det ikke er muligt at dokumentere skriftligt i større grad under samtalen. Herudover gemmes dokumentationen i form af lydlogs af samtaler. I to regioner opfyldes standarden, mens den er under standard i de øvrige tre regioner, og på landsplan, men nu på 91.3% og forbedret siden 2016, hvor den var I Region Hovedstaden er der en opfyldelse på 83,5 %. Dette lave tal kan til dels forklares integration mellem og 1813-akuttelefonen, hvor der er mulighed for at omstille opkald fra til videre samtale ved personalet på 1813-akuttelefonen. Denne procedure kodes ikke med 'Dansk Indeks' fx E/F, men med en anden kode specifik for registreringen på 1813-akuttelefonen fx SS Traume / Tilskadekomst, Hoved / Hals / Nakke, Øje, Skade/fremmedlegeme i øje/øjenområde, Svejseøjne med svære smerter/ øvrige stråleskader. Da registrering af hastegrad og symptom iht. 'Dansk Indeks' udgør dokumentationen for den sundhedsfaglige vurdering, bør der stræbes mod fuld opfyldelse. Anbefaling til indikator 4 Indikatoren fastholdes med standarden 95 %.

25 25 Indikatorresultater for indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (samme cpr-nummer optræder i ny hændelse) indenfor 24 timer. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) Danmark / (67) 8,3 (7,9;8,6) 7,9 (7,5;8,3) Hovedstaden / (58) 8,2 (7,8;8,7) 7,9 (7,5;8,3) Sjælland - 0/3 5850(100) 0,0 (0,0;70,8) - Syddanmark - 0/ (100) 0,0 (0,0;0,0) 0,0 (0,0;0,0) Midtjylland - 755/ (40) 8,7 (8,2;9,4) 9,0 (7,8;10,3) Nordjylland - 198/ (64) 7,0 (6,1;8,1) 6,5 (5,3;7,8) Indikator 5: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMKvagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten

26 26 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 14 ). Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug ambulance eller liggende befordring afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd, hvilket vil sige at et køretøj ikke bliver disponeret. Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette fører til fornyet henvendelse. Fakta boks 6: Indikator 5 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) mindre end 24 timer efter kontakten Standard: ikke fastlagt Andel afsluttede patienter (med gyldigt cpr-nummer), der har fornyet kontakt til AMKvagtcentralen (cpr-nummer optræder i nyt opkald (hændelse)) indenfor 24 timer. Tæller: Antal med ny hændelse med samme cpr-nummer < 24 timer efter første hændelses start. Nævner: Antal patienter med gyldigt cpr-nummer, som er afsluttet telefonisk ved primær hændelse Angives som andel Indikator 5 forudsætter således, at cpr-nummer er registreret både ved den primære hændelse og ved den efterfølgende hændelse, ligesom den forudsætter at den nye kontakt registreres, som en ny hændelse. I indikatoren indgår 2119 (tæller) patienter efter eksklusion af med mangelfulde oplysninger om afslutningsmåde og/eller cpr-nummer Landsgennemsnittet for denne indikator er 8,3 % (95 % konfidensinterval (CI) 7,9 8,6 %) Den høje andel uoplyste skyldes således, at beregningen baserer sig på hændelser (dvs. antal opkald) ikke på patienter. Derfor regnes alle hændelser med manglende oplysninger regnes med i dette tal, og det er uvist, hvor mange af disse der ville være relevante for indikatoren. Grundet den store andel uoplyste er fortolkningen af indikatorresultatet dog vanskelig, og der bør tilstræbes højere komplethed af registrering af cpr-nummer og telefonisk afslutningsmåde, før resultaterne kan vurderes. Region Syddanmark og Region Sjælland har ikke leveret data, som kunne beregne 14