REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse."

Transkript

1 REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men der er betydelige forskelle mellem tilbudene: De mellemlange videregående uddannelser til bl.a. pædagog og sygeplejerske får næsten alle revalidender i job, mens det kun gælder hver tredje, der er revalideret på daghøjskole. Revalidering får 6 ud af 10 i job Seks ud af ti potentielle førtidspensionister, svage ledige og andre, der gennemgår et revalideringsforløb, er kommet i job et år senere. De mest erhvervsrettede forløb får mere end ni ud af ti revalidender tilbage i job, mens forløb på daghøjskoler og voksenuddannelsescentre kun får mellem 30 og 40 pct. i job. Kun 6 pct. ender på førtidspension efter revalidering, men trods de fine resultater var det i 1998 kun godt hver tredje nye førtidspensionist, der er forsøgt revalideret. Det viser den første landsdækkende og register-baserede undersøgelse af effekterne af revalidering. Undersøgelsen bygger på en række særkørsler fra Danmarks Statistik over de mere end personer, der afsluttede et egentligt revalideringsforløb i De pågældendes beskæftigelsessituation er derpå målt året efter. Revalidering er en fællesbetegnelse for uddannelse, arbejdsprøvning og erhvervsmodnende kurser, der skal bringe fx tidligere langtidssyge eller andre med ned- sat arbejdsevne ud i ordinær beskæftigelse for at forebygge førtidspension. Forløbene kan vare alt fra få uger til flere år, og i den periode får personen revalideringsydelse svarende til maksimale dagpenge eller løntilskud til revalidering i en virksomhed - og i nogle tilfælde desuden tilskud til særlige hjælpemidler og undervisningsmaterialer. Erhvervsrettet virker bedst Effekten af de forskellige revalideringsforløb er opgjort ved at se på, hvor mange af revalidenderne, der er i arbejde et år efter, de afsluttede deres forløb (se faktaboks). Det er i gennemsnit 60 pct. af alle revalidender, men der er betydelige forskelle mellem de forskellige forløb: Efter mellemlange videregående uddannelser er hele 96 pct. i ordinær beskæftigelse i løbet af det efterfølgende år. Pædagogiske uddannelser tegner sig her for to tredjedele af revalideringsaktiviteten. Også de erhvervsfaglige uddannelser får mere end otte ud af ti revalidender i job, og det samme gælder de korte videregående uddannelser og lige knap de lange videregående uddannelser. Beskæftigelsesandelen er derimod betydelig lavere blandt revalidender, der har gennemgået et alment forløb på en daghøjskole (33 pct.) eller et voksenuddannelsescenter (40 pct.). Også revalidering på højskoler og grundskoler får færre i job end de erhvervskompetencegivende uddannelser. Forløb, hvor revalideringen foregår med løntilskud på en offentlig el- En reform af førtidspensionen skal ske med omtanke, skriver DA s adm. direktør. Antallet af nye førtidspensionister rasler ned, men der er ikke flere i revalidering. En førtidspension er i alle tilfælde mindst lige så høj som en mindsteløn efter skat.

2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie (DJ) Redaktør: Flemming Andersen (DJ) Journalist: Jesper Holdflod Pallesen (DJ) Studentermedhjælper: Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: ler privat arbejdsplads, får godt syv ud af ti revalidender i job, viser analysen. Ifølge særkørslerne er 58 pct. af de revalidender, der er i job et år efter, blevet ansat i den private sektor, mens 42 pct. er blevet ansat i det offentlige. Få ender på førtidspension Af de revalidender, der ikke er i beskæftigelse et år efter, er næsten halvdelen, 48 pct., overgået til kontanthjælp. Andre 12 pct. er i kommunal aktivering, og 9 pct. er tilbage i forsikringssystemet på dagpenge. Kun 16 pct. af de revalidender, der ikke var kommet i beskæftigelse efter et år, fik i stedet tilkendt førtidspension. Det svarer til 6 pct. af den samlede gruppe, der havde gennemført et af de forskellige revalideringstilbud. Ifølge tal fra den Sociale Ankestyrelse Effekt af revalidering I analysen opgøres effekten af revalidering som andelen i ordinær beskæftigelse et år efter et afsluttet forløb. Som i mange andre undersøgelser er det ikke muligt at sammenligne med en kontrolgruppe af ligestillede, der ikke har været i revalidering. Det gør det umuligt at afgøre, hvor mange der ville være kommet i job også uden revalidering. Det er sandsynligt, at resultaterne også afspejler en vis creaming, hvor stærke revalidender er blevet henvist til de mest erhvervsrettede tilbud med højest effekt. var det i 1998 kun godt hver tredje (38 pct.) af de nye førtidspensionister, der var forsøgt revalideret, inden de fik tilkendt pensionen. I de første to kvartaler af 1999 har revalideringsandelen dog været svagt stigende (til 42 pct. i andet kvartal 1999). fla Førtidspensionsreform med omtanke ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Som første brik i finansloven er regeringen og fem oppositionspartier blevet enige om rammerne for en reform af førtidspensionen. Hvordan den konkrete udformning af rammeaftalen kommer til at se ud, afhænger af de videre politiske forhandlinger. De skal foregå i løbet af det kommende år med henblik på, at reformen skal træde i kraft den 1. januar Det er målsætningen for reformen, at flere kommer i arbejde og får brugt deres erhvervsevne. Det er naturligvis positivt, men det er afgørende, at det er de rigtige redskaber, der tages i brug. En forhastet, omkostningstung reform med et forkert indhold er værre end ingen reform. Først og fremmest er det afgørende at se på, hvordan de seneste ændringer af førtidspensionssystemet har virket. Pr. 1. januar i år blev kommunernes refusion i forbindelse med tilkendelse af førtidspensioner sat ned fra 50 pct. til 35 pct. Det betyder, at det nu er blevet dyrere for kommunerne at sende folk på førtidspension. Nye tal peger på, at det har betydet et stort og meget positivt fald i antallet af tilkendte førtidspensioner. Samtidig har det vist sig, at over halvdelen af dem, der i dag modtager førtidspension, ikke er forsøgt revalideret. Det er naturligvis helt uholdbart, at kommunerne ikke forsøger at bringe den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet, før han eller hun bliver parkeret permanent på en førtidspension. Specielt set i lyset af, at 60 pct. af samtlige revalidender efterfølgende kommer i arbejde. Det er afgørende for succesen af en reform, at ansættelse af medarbejdere med nedsat erhvervsevne ikke sker på baggrund af kvoter. At give en udvalgt del af de nuværende førtidspensionister et retskrav på 10 timers arbejde om ugen er og bliver grundlæggende forkert. En medarbejder skal være på en arbejdsplads, fordi han eller hun er ønsket, og frivillige ordninger er nu engang det mest befordrende for samarbejdet mellem ledelse, kollegaer og den enkelte. Derfor skal udmøntningen af rammeaftalen ske med omtanke. Der er behov for en kritisk gennemgang af hele førtidspensionssystemet. Men det drejer sig først og fremmest om at undgå, at de mange mennesker, der rent faktisk besidder en vis erhvervsevne, bliver placeret på passiv forsørgelse, og her må der ses på hele forløbet, der fører frem til en førtidspension. Det må sikres, at alle de institutioner, som en person, der har kurs imod en førtidspension, kommer i kontakt med, trækker i retning af at få ham eller hende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det afgørende er, at incitamentet for den enkelte til at tage et rigtigt job og incitamentet for systemet til at hjælpe den enkelte med at finde dette job er kraftigt nok.

3 FØRTIDSPENSION Hvor bliver førtidspensionisterne af? De stærkt forøgede ventetider i sygedagpengesystemet og de mange nye fleksjob er formentlig forklaringen på, at antallet af nye førtidspensionister rasler ned. I år får op mod færre end sidste år tilkendt en førtidspension, men der er ingen sikre tegn på, at kommunerne prøver at revalidere flere end førhen tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det kraftige fald, som svarer til en tredjedel, sker samtidigt med, at kommunernes tilskyndelse til at tilkende førtidspensioner er mindre end nogensinde før. Siden nytår har kommunerne selv måttet betale 65 pct. af udgifterne mod før 50 pct. Men faldet af nytilkendelser sker også samtidigt med et boom i antallet af nye fleksjob, langtidssyge og personer, der venter på revalidering. Den udvikling kunne tyde på, at de langtidssyge, som før fik tilkendt en førtidspension, nu enten bliver i systemet eller får et fleksjob. At flere end førhen søges revalideret tilbage til det ordinære arbejsmarked er der altså ingen sikre tegn på. Det er konklusionen på den gennemgang, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget af den seneste udvikling på førtidspensionsområdet. Det sociale systems kanaler Figuren herunder viser kanalerne i det sociale system mellem førtidspension og arbejdsmarked. Omdrejningspunktet er et sygdomsforløb, da problemerne typisk begynder herfra. I langt de fleste tilfælde vender den syge hurtigt og uden problemer tilbage til arbejdsmarkedet. For de øvrige kan sygefraværet resultere i en førtidspension, (for)revalidering og i stigende omfang et fleksjob. Derudover er der en betydelig risiko for, at den syge fastholdes på sygedagpenge/kontanthjælp, hvilket igen er med til at forringe chancerne for at finde tilbage på arbejdsmarkedet. I de følgende afsnit gennemgås meget kortfattet udviklingen i det sociale system, som kasserne i figuren illustrerer. Det skal her understreges, at det ikke er muligt at give et komplet svar, men at det i høj grad er muligt at pege på de centrale tendenser færre får førtidspension I figuren går den første pil fra sygdom til førtidspension. Antallet af nytilkendte førtidspensioner falder med den nuværende tendens i år til godt det er knap færre end sidste år. At færre mennesker nu sendes på førtidspension kan umiddelbart tolkes positivt men faldet er ikke ensbetydende med, at kommunerne løser deres sociale opgaver bedre end førhen og/eller får flere af de syge tilbage på det ordinære arbejdsmarked. I stedet er det en nærliggende tanke, at en stor del af de potentielle førtidspensionister nu i stedet får et fleksjob, men ikke først bliver forsøgt revalideret. Et fleksjob er langt mere økonomisk attraktivt for kommunerne end førtidspension og revalidering, da staten finansierer alle udgifterne til et fleksjob. Flere og flere langtidssyge venter på revalidering eller på at få tilkendt en førtidspension. Samtidigt stiger antallet af fleksjob. Samlet set kan det formentlig forklare, hvordan det er lykkedes kommunerne at reducere antallet af nye førtidspensionister så markant. Fleksjob stiger kraftigt Alene mellem uge 8 og 22 i år blev der oprettet 15 pct. flere fleksjob, så antallet nu er oppe på næsten Hvis den tendens fortsætter, kommer det samlede antal op på mindst ultimo Antages det, at samtlige nye fleksjobbere alternativt havde fået tilkendt en førtidspension, kan stigningen i fleksjob dermed forklare godt en tredjedel af faldet i nye førtidspensioner. De sidste to tredjedele af forsvundne (fortsættes)

4 Faldet i antallet af nytilkendte førtidspensioner skyldes tydeligvis ikke, at kommuinerne revaliderer flere. Antallet af revalidender er endda faldet svagt fra førtidspensionister er det langt vanskeligere at spore i statistikkerne, men meget tyder på, at mange sidder fast i systemet som langtidssyge og venter på et revalideringtilbud. Det ser i hvert fald ikke ud, som om kommunerne revaliderer flere tværtimod. Revalideringsydelse til færre I 1998 modtog i alt personer enten revalideringsydelse eller et løntilskud i forbindelse med revalidering. Det er knap mindre end året før og det fald skal ses i lyset af, at lovgivningens krav om en øget revalideringsindsats i kommunerne blev strammet i Af den seneste Årsstatistik fra Den Sociale Ankestyrelse fremgår det, at en stigende andel af de nye førtidspensionister nu forsøges revalideret, inden de pensioneres. I andet kvartal 1998 var andelen oppe på 42 pct. Den tilsyneladende forbedring af kommunernes revalideringspraksis er altså ikke ensbetydende med, at flere forsøges revalideret, men kan tænkes forklaret ved, at færre får tilkendt en pension samtidig med at antallet af personer på revalideringsydelse er stort set uændret. Mange i kø til revalidering Det er ikke opgjort, hvor mange personer der venter på at komme i revalidering og i hvor lang tid. En undersøgelse fra Amtsrådsforeningen viste dog for nylig, at der er problemer med ventetid på op til 11 måneder til de amtslige institutioner. I gennemsnit er ventetiden på tre måneder. Et andet sikkert tegn på længere kødannelser i systemet er, at kommunerne giver flere og flere dispensationer fra reglen om, at sygedagpenge ikke må udbetales i mere end 52 uger. Den mest udbredte begrundelse for dispensationen er, at kommunen endnu ikke har udarbejdet en revalideringsplan til den syge. Konsekvensen er, at de langtidssyge i snit må vente i 525 dage på at komme i gang med den revalidering, som skal få dem tilbage på arbejdsmarkedet igen jf. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14 og 15). Derudover er ventetiden, inden der tilkendes en førtidspension, nu oppe på 80 uger, hvor den i 1993 var 50 uger. Mange flere langtidssyge Med andre ord opholder flere og flere personer sig i lang tid i figurens midte, hvorfra de venter på at komme videre. Det underbygges af, at det langvarige sygefravær (på over 52 uger) siden 1993 er steget med ikke mindre end 44 pct. Samlet set kan det på den baggrund frygtes, at der blot er tale om et midlertidigt fald i antallet af nytilkendelser, da der tydeligvis er mange uløste problemer tilbage med ventetid, langtidssygdom etc. I det tilfælde, at et større antal langtidssyge nu og frem over fastholdes på de private og offentlige virksomheder, vil det naturligvis påvirke antallet af potentielle førtidspensionister i en positiv retning. jpa

5 FØRTIDSPENSION Hvis der korrigeres for værdien af skattefrie tillæg, ligger den reelle værdi af en førtidspension tæt på en almindelig lønindkomst. Laveste førtidspension større end mindsteløn I dag er det ikke særlig tydeligt, hvor stor en indkomst en førtidspensionist rent faktisk har. Det skyldes, at der til en førtidspension også er knyttet skattefrie tillæg og en særlig boligydelse. I en ny analyse har DA bruttoficeret alle de ydelser, som førtidspensionister er berettiget til dvs. omregnet dem til den lønindkomst før skat, det kræver for at opnå den samme netto-indkomst som førtidspensionisten. Dermed er det muligt direkte at sammenligne indkomster fra pension og job. Figurerne Af figuren til højre fremgår de gældende satser for førtidspensionister. Beløbene i de hvide kasser er skattefrie. Ud over de viste beløb er det også muligt at få en boligydelse. Førtidspensionistens reelle indkomst er derfor vanskelig at vurdere. I tabellen herunder er alle førtidspensionistens indkomster til gengæld bruttoficeret og dækningsgraden af den tidligere indkomst udregnet. Tallene i parentes angiver dækningsgraden af den tidligere indkomst, når der også korrigeres for boligydelsens værdi. I beregningerne indgår ikke de handicap-kompenserende tillæg, som fx finansierer en handicapvenlig boligindretning. Der er heller ikke taget højde for de udgifter, beskæftigede typisk har til fagforening, a-kasse og transport til og fra arbejde mv. Revalideringsydelse relativ dårlig Tallene viser en klar tendens til, at dækningsgraderne på førtidspension er forholdsvis høje og overgår alle de øvrige ydelser det gælder også revalideringsydelsen, som derfor kan fremstå mindre attraktiv end en førtidspension. Derudover viser tallene også, at en førtidspension i alle tilfælde giver en disponibel indkomst, der er mindst lige så stor som mindstelønnen på arbejdsmarkedet, hvis der opnås boligydelse. Det er den forhøjede almindelige og den mellemste førtidspension, som i dag tilkendes hyppigst. Men tendensen går i retning af, at den mellemste førtidspension tilkendes hyppigere, fremgår det af den seneste statistik fra Den Sociale Ankestyrelse. En førtidspensionist på den mellemste sats får ca kr. netto mere om måneden end på den lavere sats. jpa

6 NOTA BENE Ledige seniorer er mindst fleksible I næsten enhver henseende er ledige seniorer mindre fleksible end øvrige ledige over for et nyt job: De årige søger færre job og er mindre villige til at tage et job, der ligger over en halv times transport væk. Desuden kræver de højere løn og bedre arbejdsvilkår end andre ledige. Dog kan de begynde på et nyt arbejde med lige så kort varsel som andre ledige. Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet. Rapporten viser desuden, at ledige uanset alder kun slækker lidt på deres krav til lønnen i et nyt job, selv om de har været uden arbejde i længere tid. Ledige vil højst gå med til at sænke deres lønkrav med syv pct. i snit, og efter fire års ledighed vil de ikke sænke lønkravet yderligere. Lavere lønstigningstakt Lønstigningstakten på DA/LO-området faldt fra 4,4 til 3,9 pct. fra andet til tredje kvartal i år. Alle hovedbrancherne fremstilling, bygge- & anlæg og service oplevede et fald. Selv om stigningstakten tog et lille hop opad i Sønderjyllands Amt, havde amtet alligevel landets laveste lønstigningstakt på 3,1 pct. Bornholms Amt oplevede den største stigning i lønstigningstakten på 1,3 procentpoint og nåede derved også op på landets højeste takt på 4,8 pct. Først fald, så stigning i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden vil falde i år, men vil derefter stige lidt de næste to år. Det venter OECD ifølge den seneste Economic Outlook. I 1998 var arbejdsløsheden i Danmark på 6,4 pct. I år ventes den at komme ned på 5,7 pct. for derefter at stige til 6,0 pct. i år OECD mener, at den nuværende lønstigningstakt afspejler en økonomi så tæt på kapacitetsgrænsen, at det er nødvendigt med yderligere reformer på arbejdsmarkedet for at få en større arbejdsstyrke. Fremgang i beskæftigelsen Både den private og den offentlige beskæftigelse steg i løbet af tredje kvartal i år. Derved blev der sat en stopper for andet kvartals store fald i beskæftigelsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik flere fuldtidspersoner fik job i den private sektor i løbet af tredje kvartal det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til kvartalet før (målt sæsonkorrigeret). I den offentlige sektor steg beskæftigelsen med fuldtidspersoner, hvilket svarer til en stigning på 0,7 pct. klr Forbrugerpriserne stiger Stigningen i forbrugerprisindekset nåede i oktober måned op på 3,0 pct. det er 0,2 procentpoint højere end måneden før. Stigningen skyldes især højere oliepriser, pinsepakken og nogle beregningstekniske forhold. I oktober sidste år var stigningen i forbrugerprisindekset nede på 1,6 pct.

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE

30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE 30. SEPTEMBER 1999 14 LANGTIDSSYGE Mange flere langtidssyge må vente over 52 uger på en revalideringsplan. Socialministeriet håber, udviklingen snart vender: Det er som at vende en supertanker, siger departementschefen.

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

11. MAJ Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau holder op med at stige fra Det skaber risiko for nye flaskehalse,

11. MAJ Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau holder op med at stige fra Det skaber risiko for nye flaskehalse, 11. MAJ 2000 9 UDDANNELSE Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau holder op med at stige fra 2015. Det skaber risiko for nye flaskehalse, hvis uddannelseskravene til de beskæftigede fortsætter sin stigning.

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Jobindsatsen i Albertslund kommune

Jobindsatsen i Albertslund kommune Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering Almindelige bemærkninger Ud fra ønsket om at skabe mulighed for at flest muligt personer i den erhvervsaktive alder forbliver eller genindtræder

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere