REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

Transkript

1 REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men der er betydelige forskelle mellem tilbudene: De mellemlange videregående uddannelser til bl.a. pædagog og sygeplejerske får næsten alle revalidender i job, mens det kun gælder hver tredje, der er revalideret på daghøjskole. Revalidering får 6 ud af 10 i job Seks ud af ti potentielle førtidspensionister, svage ledige og andre, der gennemgår et revalideringsforløb, er kommet i job et år senere. De mest erhvervsrettede forløb får mere end ni ud af ti revalidender tilbage i job, mens forløb på daghøjskoler og voksenuddannelsescentre kun får mellem 30 og 40 pct. i job. Kun 6 pct. ender på førtidspension efter revalidering, men trods de fine resultater var det i 1998 kun godt hver tredje nye førtidspensionist, der er forsøgt revalideret. Det viser den første landsdækkende og register-baserede undersøgelse af effekterne af revalidering. Undersøgelsen bygger på en række særkørsler fra Danmarks Statistik over de mere end personer, der afsluttede et egentligt revalideringsforløb i De pågældendes beskæftigelsessituation er derpå målt året efter. Revalidering er en fællesbetegnelse for uddannelse, arbejdsprøvning og erhvervsmodnende kurser, der skal bringe fx tidligere langtidssyge eller andre med ned- sat arbejdsevne ud i ordinær beskæftigelse for at forebygge førtidspension. Forløbene kan vare alt fra få uger til flere år, og i den periode får personen revalideringsydelse svarende til maksimale dagpenge eller løntilskud til revalidering i en virksomhed - og i nogle tilfælde desuden tilskud til særlige hjælpemidler og undervisningsmaterialer. Erhvervsrettet virker bedst Effekten af de forskellige revalideringsforløb er opgjort ved at se på, hvor mange af revalidenderne, der er i arbejde et år efter, de afsluttede deres forløb (se faktaboks). Det er i gennemsnit 60 pct. af alle revalidender, men der er betydelige forskelle mellem de forskellige forløb: Efter mellemlange videregående uddannelser er hele 96 pct. i ordinær beskæftigelse i løbet af det efterfølgende år. Pædagogiske uddannelser tegner sig her for to tredjedele af revalideringsaktiviteten. Også de erhvervsfaglige uddannelser får mere end otte ud af ti revalidender i job, og det samme gælder de korte videregående uddannelser og lige knap de lange videregående uddannelser. Beskæftigelsesandelen er derimod betydelig lavere blandt revalidender, der har gennemgået et alment forløb på en daghøjskole (33 pct.) eller et voksenuddannelsescenter (40 pct.). Også revalidering på højskoler og grundskoler får færre i job end de erhvervskompetencegivende uddannelser. Forløb, hvor revalideringen foregår med løntilskud på en offentlig el- En reform af førtidspensionen skal ske med omtanke, skriver DA s adm. direktør. Antallet af nye førtidspensionister rasler ned, men der er ikke flere i revalidering. En førtidspension er i alle tilfælde mindst lige så høj som en mindsteløn efter skat.

2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie (DJ) Redaktør: Flemming Andersen (DJ) Journalist: Jesper Holdflod Pallesen (DJ) Studentermedhjælper: Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: ler privat arbejdsplads, får godt syv ud af ti revalidender i job, viser analysen. Ifølge særkørslerne er 58 pct. af de revalidender, der er i job et år efter, blevet ansat i den private sektor, mens 42 pct. er blevet ansat i det offentlige. Få ender på førtidspension Af de revalidender, der ikke er i beskæftigelse et år efter, er næsten halvdelen, 48 pct., overgået til kontanthjælp. Andre 12 pct. er i kommunal aktivering, og 9 pct. er tilbage i forsikringssystemet på dagpenge. Kun 16 pct. af de revalidender, der ikke var kommet i beskæftigelse efter et år, fik i stedet tilkendt førtidspension. Det svarer til 6 pct. af den samlede gruppe, der havde gennemført et af de forskellige revalideringstilbud. Ifølge tal fra den Sociale Ankestyrelse Effekt af revalidering I analysen opgøres effekten af revalidering som andelen i ordinær beskæftigelse et år efter et afsluttet forløb. Som i mange andre undersøgelser er det ikke muligt at sammenligne med en kontrolgruppe af ligestillede, der ikke har været i revalidering. Det gør det umuligt at afgøre, hvor mange der ville være kommet i job også uden revalidering. Det er sandsynligt, at resultaterne også afspejler en vis creaming, hvor stærke revalidender er blevet henvist til de mest erhvervsrettede tilbud med højest effekt. var det i 1998 kun godt hver tredje (38 pct.) af de nye førtidspensionister, der var forsøgt revalideret, inden de fik tilkendt pensionen. I de første to kvartaler af 1999 har revalideringsandelen dog været svagt stigende (til 42 pct. i andet kvartal 1999). fla Førtidspensionsreform med omtanke ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Som første brik i finansloven er regeringen og fem oppositionspartier blevet enige om rammerne for en reform af førtidspensionen. Hvordan den konkrete udformning af rammeaftalen kommer til at se ud, afhænger af de videre politiske forhandlinger. De skal foregå i løbet af det kommende år med henblik på, at reformen skal træde i kraft den 1. januar Det er målsætningen for reformen, at flere kommer i arbejde og får brugt deres erhvervsevne. Det er naturligvis positivt, men det er afgørende, at det er de rigtige redskaber, der tages i brug. En forhastet, omkostningstung reform med et forkert indhold er værre end ingen reform. Først og fremmest er det afgørende at se på, hvordan de seneste ændringer af førtidspensionssystemet har virket. Pr. 1. januar i år blev kommunernes refusion i forbindelse med tilkendelse af førtidspensioner sat ned fra 50 pct. til 35 pct. Det betyder, at det nu er blevet dyrere for kommunerne at sende folk på førtidspension. Nye tal peger på, at det har betydet et stort og meget positivt fald i antallet af tilkendte førtidspensioner. Samtidig har det vist sig, at over halvdelen af dem, der i dag modtager førtidspension, ikke er forsøgt revalideret. Det er naturligvis helt uholdbart, at kommunerne ikke forsøger at bringe den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet, før han eller hun bliver parkeret permanent på en førtidspension. Specielt set i lyset af, at 60 pct. af samtlige revalidender efterfølgende kommer i arbejde. Det er afgørende for succesen af en reform, at ansættelse af medarbejdere med nedsat erhvervsevne ikke sker på baggrund af kvoter. At give en udvalgt del af de nuværende førtidspensionister et retskrav på 10 timers arbejde om ugen er og bliver grundlæggende forkert. En medarbejder skal være på en arbejdsplads, fordi han eller hun er ønsket, og frivillige ordninger er nu engang det mest befordrende for samarbejdet mellem ledelse, kollegaer og den enkelte. Derfor skal udmøntningen af rammeaftalen ske med omtanke. Der er behov for en kritisk gennemgang af hele førtidspensionssystemet. Men det drejer sig først og fremmest om at undgå, at de mange mennesker, der rent faktisk besidder en vis erhvervsevne, bliver placeret på passiv forsørgelse, og her må der ses på hele forløbet, der fører frem til en førtidspension. Det må sikres, at alle de institutioner, som en person, der har kurs imod en førtidspension, kommer i kontakt med, trækker i retning af at få ham eller hende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det afgørende er, at incitamentet for den enkelte til at tage et rigtigt job og incitamentet for systemet til at hjælpe den enkelte med at finde dette job er kraftigt nok.

3 FØRTIDSPENSION Hvor bliver førtidspensionisterne af? De stærkt forøgede ventetider i sygedagpengesystemet og de mange nye fleksjob er formentlig forklaringen på, at antallet af nye førtidspensionister rasler ned. I år får op mod færre end sidste år tilkendt en førtidspension, men der er ingen sikre tegn på, at kommunerne prøver at revalidere flere end førhen tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det kraftige fald, som svarer til en tredjedel, sker samtidigt med, at kommunernes tilskyndelse til at tilkende førtidspensioner er mindre end nogensinde før. Siden nytår har kommunerne selv måttet betale 65 pct. af udgifterne mod før 50 pct. Men faldet af nytilkendelser sker også samtidigt med et boom i antallet af nye fleksjob, langtidssyge og personer, der venter på revalidering. Den udvikling kunne tyde på, at de langtidssyge, som før fik tilkendt en førtidspension, nu enten bliver i systemet eller får et fleksjob. At flere end førhen søges revalideret tilbage til det ordinære arbejsmarked er der altså ingen sikre tegn på. Det er konklusionen på den gennemgang, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget af den seneste udvikling på førtidspensionsområdet. Det sociale systems kanaler Figuren herunder viser kanalerne i det sociale system mellem førtidspension og arbejdsmarked. Omdrejningspunktet er et sygdomsforløb, da problemerne typisk begynder herfra. I langt de fleste tilfælde vender den syge hurtigt og uden problemer tilbage til arbejdsmarkedet. For de øvrige kan sygefraværet resultere i en førtidspension, (for)revalidering og i stigende omfang et fleksjob. Derudover er der en betydelig risiko for, at den syge fastholdes på sygedagpenge/kontanthjælp, hvilket igen er med til at forringe chancerne for at finde tilbage på arbejdsmarkedet. I de følgende afsnit gennemgås meget kortfattet udviklingen i det sociale system, som kasserne i figuren illustrerer. Det skal her understreges, at det ikke er muligt at give et komplet svar, men at det i høj grad er muligt at pege på de centrale tendenser færre får førtidspension I figuren går den første pil fra sygdom til førtidspension. Antallet af nytilkendte førtidspensioner falder med den nuværende tendens i år til godt det er knap færre end sidste år. At færre mennesker nu sendes på førtidspension kan umiddelbart tolkes positivt men faldet er ikke ensbetydende med, at kommunerne løser deres sociale opgaver bedre end førhen og/eller får flere af de syge tilbage på det ordinære arbejdsmarked. I stedet er det en nærliggende tanke, at en stor del af de potentielle førtidspensionister nu i stedet får et fleksjob, men ikke først bliver forsøgt revalideret. Et fleksjob er langt mere økonomisk attraktivt for kommunerne end førtidspension og revalidering, da staten finansierer alle udgifterne til et fleksjob. Flere og flere langtidssyge venter på revalidering eller på at få tilkendt en førtidspension. Samtidigt stiger antallet af fleksjob. Samlet set kan det formentlig forklare, hvordan det er lykkedes kommunerne at reducere antallet af nye førtidspensionister så markant. Fleksjob stiger kraftigt Alene mellem uge 8 og 22 i år blev der oprettet 15 pct. flere fleksjob, så antallet nu er oppe på næsten Hvis den tendens fortsætter, kommer det samlede antal op på mindst ultimo Antages det, at samtlige nye fleksjobbere alternativt havde fået tilkendt en førtidspension, kan stigningen i fleksjob dermed forklare godt en tredjedel af faldet i nye førtidspensioner. De sidste to tredjedele af forsvundne (fortsættes)

4 Faldet i antallet af nytilkendte førtidspensioner skyldes tydeligvis ikke, at kommuinerne revaliderer flere. Antallet af revalidender er endda faldet svagt fra førtidspensionister er det langt vanskeligere at spore i statistikkerne, men meget tyder på, at mange sidder fast i systemet som langtidssyge og venter på et revalideringtilbud. Det ser i hvert fald ikke ud, som om kommunerne revaliderer flere tværtimod. Revalideringsydelse til færre I 1998 modtog i alt personer enten revalideringsydelse eller et løntilskud i forbindelse med revalidering. Det er knap mindre end året før og det fald skal ses i lyset af, at lovgivningens krav om en øget revalideringsindsats i kommunerne blev strammet i Af den seneste Årsstatistik fra Den Sociale Ankestyrelse fremgår det, at en stigende andel af de nye førtidspensionister nu forsøges revalideret, inden de pensioneres. I andet kvartal 1998 var andelen oppe på 42 pct. Den tilsyneladende forbedring af kommunernes revalideringspraksis er altså ikke ensbetydende med, at flere forsøges revalideret, men kan tænkes forklaret ved, at færre får tilkendt en pension samtidig med at antallet af personer på revalideringsydelse er stort set uændret. Mange i kø til revalidering Det er ikke opgjort, hvor mange personer der venter på at komme i revalidering og i hvor lang tid. En undersøgelse fra Amtsrådsforeningen viste dog for nylig, at der er problemer med ventetid på op til 11 måneder til de amtslige institutioner. I gennemsnit er ventetiden på tre måneder. Et andet sikkert tegn på længere kødannelser i systemet er, at kommunerne giver flere og flere dispensationer fra reglen om, at sygedagpenge ikke må udbetales i mere end 52 uger. Den mest udbredte begrundelse for dispensationen er, at kommunen endnu ikke har udarbejdet en revalideringsplan til den syge. Konsekvensen er, at de langtidssyge i snit må vente i 525 dage på at komme i gang med den revalidering, som skal få dem tilbage på arbejdsmarkedet igen jf. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14 og 15). Derudover er ventetiden, inden der tilkendes en førtidspension, nu oppe på 80 uger, hvor den i 1993 var 50 uger. Mange flere langtidssyge Med andre ord opholder flere og flere personer sig i lang tid i figurens midte, hvorfra de venter på at komme videre. Det underbygges af, at det langvarige sygefravær (på over 52 uger) siden 1993 er steget med ikke mindre end 44 pct. Samlet set kan det på den baggrund frygtes, at der blot er tale om et midlertidigt fald i antallet af nytilkendelser, da der tydeligvis er mange uløste problemer tilbage med ventetid, langtidssygdom etc. I det tilfælde, at et større antal langtidssyge nu og frem over fastholdes på de private og offentlige virksomheder, vil det naturligvis påvirke antallet af potentielle førtidspensionister i en positiv retning. jpa

5 FØRTIDSPENSION Hvis der korrigeres for værdien af skattefrie tillæg, ligger den reelle værdi af en førtidspension tæt på en almindelig lønindkomst. Laveste førtidspension større end mindsteløn I dag er det ikke særlig tydeligt, hvor stor en indkomst en førtidspensionist rent faktisk har. Det skyldes, at der til en førtidspension også er knyttet skattefrie tillæg og en særlig boligydelse. I en ny analyse har DA bruttoficeret alle de ydelser, som førtidspensionister er berettiget til dvs. omregnet dem til den lønindkomst før skat, det kræver for at opnå den samme netto-indkomst som førtidspensionisten. Dermed er det muligt direkte at sammenligne indkomster fra pension og job. Figurerne Af figuren til højre fremgår de gældende satser for førtidspensionister. Beløbene i de hvide kasser er skattefrie. Ud over de viste beløb er det også muligt at få en boligydelse. Førtidspensionistens reelle indkomst er derfor vanskelig at vurdere. I tabellen herunder er alle førtidspensionistens indkomster til gengæld bruttoficeret og dækningsgraden af den tidligere indkomst udregnet. Tallene i parentes angiver dækningsgraden af den tidligere indkomst, når der også korrigeres for boligydelsens værdi. I beregningerne indgår ikke de handicap-kompenserende tillæg, som fx finansierer en handicapvenlig boligindretning. Der er heller ikke taget højde for de udgifter, beskæftigede typisk har til fagforening, a-kasse og transport til og fra arbejde mv. Revalideringsydelse relativ dårlig Tallene viser en klar tendens til, at dækningsgraderne på førtidspension er forholdsvis høje og overgår alle de øvrige ydelser det gælder også revalideringsydelsen, som derfor kan fremstå mindre attraktiv end en førtidspension. Derudover viser tallene også, at en førtidspension i alle tilfælde giver en disponibel indkomst, der er mindst lige så stor som mindstelønnen på arbejdsmarkedet, hvis der opnås boligydelse. Det er den forhøjede almindelige og den mellemste førtidspension, som i dag tilkendes hyppigst. Men tendensen går i retning af, at den mellemste førtidspension tilkendes hyppigere, fremgår det af den seneste statistik fra Den Sociale Ankestyrelse. En førtidspensionist på den mellemste sats får ca kr. netto mere om måneden end på den lavere sats. jpa

6 NOTA BENE Ledige seniorer er mindst fleksible I næsten enhver henseende er ledige seniorer mindre fleksible end øvrige ledige over for et nyt job: De årige søger færre job og er mindre villige til at tage et job, der ligger over en halv times transport væk. Desuden kræver de højere løn og bedre arbejdsvilkår end andre ledige. Dog kan de begynde på et nyt arbejde med lige så kort varsel som andre ledige. Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet. Rapporten viser desuden, at ledige uanset alder kun slækker lidt på deres krav til lønnen i et nyt job, selv om de har været uden arbejde i længere tid. Ledige vil højst gå med til at sænke deres lønkrav med syv pct. i snit, og efter fire års ledighed vil de ikke sænke lønkravet yderligere. Lavere lønstigningstakt Lønstigningstakten på DA/LO-området faldt fra 4,4 til 3,9 pct. fra andet til tredje kvartal i år. Alle hovedbrancherne fremstilling, bygge- & anlæg og service oplevede et fald. Selv om stigningstakten tog et lille hop opad i Sønderjyllands Amt, havde amtet alligevel landets laveste lønstigningstakt på 3,1 pct. Bornholms Amt oplevede den største stigning i lønstigningstakten på 1,3 procentpoint og nåede derved også op på landets højeste takt på 4,8 pct. Først fald, så stigning i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden vil falde i år, men vil derefter stige lidt de næste to år. Det venter OECD ifølge den seneste Economic Outlook. I 1998 var arbejdsløsheden i Danmark på 6,4 pct. I år ventes den at komme ned på 5,7 pct. for derefter at stige til 6,0 pct. i år OECD mener, at den nuværende lønstigningstakt afspejler en økonomi så tæt på kapacitetsgrænsen, at det er nødvendigt med yderligere reformer på arbejdsmarkedet for at få en større arbejdsstyrke. Fremgang i beskæftigelsen Både den private og den offentlige beskæftigelse steg i løbet af tredje kvartal i år. Derved blev der sat en stopper for andet kvartals store fald i beskæftigelsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik flere fuldtidspersoner fik job i den private sektor i løbet af tredje kvartal det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til kvartalet før (målt sæsonkorrigeret). I den offentlige sektor steg beskæftigelsen med fuldtidspersoner, hvilket svarer til en stigning på 0,7 pct. klr Forbrugerpriserne stiger Stigningen i forbrugerprisindekset nåede i oktober måned op på 3,0 pct. det er 0,2 procentpoint højere end måneden før. Stigningen skyldes især højere oliepriser, pinsepakken og nogle beregningstekniske forhold. I oktober sidste år var stigningen i forbrugerprisindekset nede på 1,6 pct.