Evaluering - Feriekoloni 2011
|
|
- Patrick Kjærgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Click here to enter text. Evaluering - Feriekoloni 2011 Til Kopi til Fra Sekretariat for Integrationsrådet Indtast Kopi til Mette Krogh Pacho 7. november 2011 Init.: MKA Sagsnr./Dok.nr / Evaluering - Feriekoloni 2011 Evalueringen af de to afholdte feriekolonier i sommeren 2011 er udarbejdet på baggrund af evalueringsmøde med ledende personale af kolonierne fra Aalborg Øst og Nørresundbyområdet, Børne og familieområde leder Grethe Enevold Eriksen og Sekretariatet for Integrationsrådet. Evalueringens opbygning: 1. Kolonier styrker positiv integrationsindsats s Resultater på kort sigt s Resultater på lang sigt s Overordnede konklusioner s Forarbejde og planlægning s Gennemførsel af kolonien s Opfølgning efter kolonien s Ønsker for fremtidige kolonier s Projektets økonomi s. 6 Opsummering: I sommeren 2011 blev der afholdt to feriekolonier i henholdsvis uge 26 og uge 27. De to kolonier bestod af familier fra henholdsvis Nørrsundbyområdet (Nord kolonien) og Aalborg Øst (Øst kolonien). Nord kolonien blev afholdt på Børnenes kontors feriekoloni Lien ved Blokhus med otte familier i alt 50 personer. Øst kolonien blev afholdt på Aalborg Kommunes koloni Grønhøj ved Løkken med syv familier i alt 30 personer. Feriekolonierne for socialt udsatte familier med etnisk minoritetsbaggrund blev oprette som et samarbejde mellem Aalborg Kommunes Integrationsråd og foreningen Børnenes kontor i 2009 med henblik på at give familierne en ferieoplevelse for hele familien. Børnenes kontor har bidraget ved at stille feriekolonien Lien ved Blokhus gratis til rådighed inkl. el samt transport til og fra kolonien. Aalborg Kommune har bidraget ved at stille feriekolonien Grønhøj ved Løkken gratis til rådighed. Aalborg Kommune har ligeledes bidraget med pædagogisk personale, samt midler til forplejning og oplevelser for begge kolonier. Feriekoloni projektet er siden 2009 blevet afviklet hver sommer og i 2011 med afholdelse af to kolonier for henholdsvis Aalborg Nord og Aalborg Øst. Kolonier styrker positiv integrationsindsats: Ved deltagelse i én uges feriekoloni bliver familierne taget ud af deres egen sammenhæng og sammenbragt med familier, de ikke kender på forhånd, og som alle kommer fra forskellige kulturelle baggrunde. Landdistriktsområdet Rantzausgade Aalborg landdistrikt@aalborg.dk
2 Dette giver mulighed for familierne til at lære nye mennesker at kende, udvikle sociale relationer og få indsigt i andre familiers etniske baggrunde. Ugen på feriekolonien åbner også op for, at der kan arbejdes med fx tabubelagte emner som kønsroller, sex, eller de fordomme og hierarki, der kan findes indbyrdes mellem de forskellige etniske grupper. Personalet arbejder positivt med den kulturelle mangfoldighed. Dette medfører, at spændingen mellem de forskellige etniske grupper aftager under koloniens forløb i takt med, at de lærer hinanden bedre at kende. Ved opståede konflikter i familierne eller mellem deltagerne benytter personalet anledningen til at bringe metoder omkring konfliktløsning på banen. Gennem dialog og samtale opnår gruppen derved en større forståelse for hinanden. Dette giver samtidig deltagerne en indsigt i, hvordan konflikter kan løses på en konstruktiv måde. Under kolonierne opstår der ofte mulighed for samtale og dialog med deltagerne omkring tabubelagte emner. Én af kolonierne oplevede en aften, at der blev åbnet op for emnet mænd og sex. Personalet kunne her komme med input til dialogen og samtidig få en langt større indsigt i, hvordan etniske kvindernes hverdag og familieliv fungerer. Personalet oplever ligeledes, hvordan gengangere på kolonien udvikler sig fra år til år. En ung kvinde med tre børn sad det første år, hun var med på kolonien, hovedsageligt på sit værelse. Hun bar en lang frakke og var helt tildækket fra fødder til ansigt. Kvinden kunne fortælle, hvordan hun af sin far var blevet tvunget til at gå tildækket. Denne holdning overtog hendes mand, da hun blev gift. I år på feriekolonien bar kvinden sit slør med smarte busker og farvestrålende tøj. Kvinden har en datter, som hun nu lader vælge selv, om hun ønsker at gå tildækket. Nørresundbyområdet har derudover oplevet, at de efterfølgende har fået to af drengene, som deltog på feriekolonien meldt ind i Fritidscentret Huset Gl. Kongevej. Dette er et godt skridt på vejen for at mindske familiernes isolation og medfører ligeledes større integration for familierne i hverdagen. Resultater på kort sigt: Socialt udsatte familier får mulighed for at komme på ferie, som de ellers ikke har ressourcer til. Kolonien giver familierne nogle positive oplevelser i samvær med andre. Familierne knytter bånd på tværs af kulturer. Børn, unge og voksne får mulighed for at udfolde sig fysisk i naturen. Børn, unge og voksne får en introduktion til dansk kultur. Resultater på lang sigt: Familierne får en større indsigt i danske normer, vaner og skikke, hvilket kan hjælpe dem til at finde sig bedre til rette i det danske samfund. Familierne opbygger en større tillid og respekt for pædagogerne og dermed også fritidscentrene, skolerne mv. Flere af børnene bliver meldt ind i fritidscentrene efter kolonierne er afholdt. Pædagoger og socialrådgivere får en indsigt i familiernes hverdag og deres kultur. Pædagoger og socialrådgivere opbygger en større viden og forståelse for de forskellige børn og familier, de arbejder med i hverdagen. Feriekolonierne er med til at nedbryde barriere mellem Kommunes institutioner og styrker samarbejdet med de etniske familier i hverdagen. Familierne danner relationer med andre familier fra deres eget nærområde, som kan være med til at bryde den sociale isolation. Feriekolonierne kan være med til positivt at blødgøre sociale kontrol mellem forældre og deres børn samt børnene og de unge imellem. Side 2 af 6
3 Overordnede konklusioner: Begge feriekolonier oplevedes som en succes og var vellykket. Begge kolonier var godt tilrettelagt og både Lien og Grønhøj havde gode faciliteter og beliggenhed. Det bragte glæde for familierne at få en chance for at komme ud af deres vante rammer, slappe af og møde andre mennesker. Kolonien skabte rammerne for gode oplevelser for både forældre og børn i fællesskab med andre. Mange familier har ikke været på ferie sammen før eller fx set Vesterhavet og prøvet at bade Det er en fortsat udfordring at arbejde med de forskellige etniske grupper og de spændinger, der findes imellem dem. Kolonierne dannede trygge rammer for at kunne tage emner op som dialog, samtale og konfliktløsning, Både Nørresundbyområdet og Aalborg Øst ønsker fortsat at invitere nye familier til næste år og igen afholde feriekolonierne. Der vil både i Nørresundby og Aalborg Øst blive fulgt op på familierne gennem netværksaktiviteter. Side 3 af 6
4 Forarbejde og planlægning: Personale: ØST: Personalegruppen var sammensat af pædagoger og én lærer. Noget af personalet kendte ikke hinanden på forhånd. Dette bevirkede, at en del af energien blev brugt på intern koordinering og samarbejde frem for på familierne, der deltog på kolonien. Der var ingen mandlig medarbejder med på kolonien, hvilket er et ønske for næste år. NORD: Personalet på Nord-kolonien bestod af medarbejdere, som kendte hinanden fra deres daglige arbejde. Derudover havde de også i år fået en mandlig pædagog med, som ligeledes var spejder. Dette fungerede godt. Deltagersammensætning og udvælgelse: ØST: Kolonien bestod af 7 familier med i alt 30 voksne og børn. Alle de voksne deltagere var kvinder. Børnene var i aldersgruppen ½ - 17 år. Familiernes etniske baggrund var henholdsvis arabisk, somalisk, grønlandsk, tyrkisk, libanesisk og marokkansk. NORD: Kolonien bestod af 8 familier med i alt 50 voksne og børn. Børnene var i aldersgruppen 1-17 år. Familiernes etniske baggrund var arabisk, somalisk, afghansk og kurdisk. Begge kolonier fandt, at det var en udfordring for koloniens medarbejdere at lave aktiviteter, der kunne rumme alle aldersgrupperne, der var repræsenteret blandt børnene. Derudover oplevede Øst-kolonien det som en udfordring at få fædrene til at deltage på kolonien. Gengangere fra forrige år: Begge kolonier havde familier, der var gengangere fra forrige år. Aalborg Øst havde to familier, der var gengangere, Nørresundby havde fire familier, der var gengangere. Nørresundby har igennem deres oprettede netværk Solside netværket haft løbende kontakt med de familier, der har deltaget på kolonien førhen. Personalet mener dog, at de samme familier ikke skal deltage på kolonien for tredje gang, men at det skal være nye familier, der skal have tilbud om at deltage på kolonien. Nye familier: Skoler og institutioner kunne i både Nørresundby og Aalborg Øst indstille deltagere til feriekolonien. Deltagerne blev på begge kolonier udvalgt ud fra, hvem der var indstillet fra flere sider, og derfor vurderes at have det største behov for at komme af sted på koloni. ØST: De nye familier, der deltog, blev bl.a. indstillet af Mellervangskolen, Tornhøjskolen, Familiegruppen og Fritidscentrene i Øst. Her var der et stort sammenfald af navne. NORD: De nye familier, der deltog, blev bl.a. indstillet af Solside netværket og Børnehuset Løvvangen. Gennemførsel af kolonien: Begge kolonier var på én uges varighed dette oplevedes som en passende længde. Aktiviteter: Feriekolonier arrangerede ture ud af huset til bl.a. Fårup sommerland, Nordsø Museet, strandture, jordbærplukning mv. Derudover blev der på feriekolonier lagt vægt på aktiviteter ved og omkring kolonihusene, fx bål, snobrød, gåture, lege mv. Side 4 af 6
5 Aktivitetsniveauet oplevedes som passende. Fra personalets side er der udtrykt ønske om, at fremtidens kolonier kommer til at blive planlagt på en sådan måde, at nogle af deltagerne inviteres til selv at være med til at planlægge og udvælge aktiviteter for ugen. På denne måde vil deltagerne fortsat oplever glæde ved at tage aktivt del i aktiviteterne, og de vil dermed også føle et større medansvar for afholdelse af kolonien generelt. Madlavning: På Nord-kolonien blev der dannet grupper, som hver især skulle stå for madlavningen på kolonien. Hver familie skulle stå for én aften med at lave mad fra deres egen kultur. Personalet lavede dansk mad en aften også. Dette gav et indblik i andre kulturs madvaner og var ligeledes en god måde for de forskellige etniske grupper at nærme sig hinanden på. Det var dog en udfordring for nogle at skulle smage på hinandens mad, som smagte forskelligt fra deres egen. Personalet fra Nord-kolonien oplevede, at der blev brugt meget tid i køkkenet både med mad og opvask. Dette vil de gerne finde en løsning på. Øst-kolonien havde en madmor med, som også var uddannet pædagog. Øst har foreslået, at man fortsat kan tage en madmor med, som samtidig er pædagog og på denne måde tage noget af arbejdspresset med madlavning. Samtidig kan madmoren hjælpe med at inddrage deltagerne positivt i nogle mindre organiserede opgaver i køkkenet. Øst-kolonien har fra forrige kolonier gode erfaringer med at gøre det på denne måde. Opfølgning efter kolonierne Både Nørresundby og Aalborg Øst ønsker at lave netværksaktiviteter for de familier, der har været en del af kolonierne. Der vil bl.a. blive lavet dokumentation for kolonierne i form af billeder, dvd er mv. som en del af netværksaktiviteterne. Nørresundby viderefører Solside netværket, som blev oprette efter afholdelse af den første koloni i Netværksaktiviteterne har stor betydning for familierne, og det giver samtidig personalet mulighed for at arbejde videre med familierne i hverdagen. Dette sikrer, at feriekolonierne ikke blot bliver en enkeltstående begivenhed, men at der kan opnås resultater på den lange bane. Ønsker for næste år: Det anbefales, at feriekolonierne fra Nørresundbyområdet og Aalborg Øst bliver videreført i Herefter vil der blive truffet beslutning, om der eventuelt skal udvides til centrum/syd i I Nørresundby videreføres den overordnede ledelse af feriekolonien af Fritidshuset Gl. Kongevej ved leder Tina Sloth Heden Jensen. I Aalborg Øst vil Gadeplansindsatsen ved leder Jens Bach fra 2012 overtage ledelsen af feriekolonien. Det er igen i år et stort ønske om at fortsætte samarbejdet med Børnenes kontor og at få lov at benytte kolonien Lien. Her er det aftalt af feriekolonierne 2012 vil blive afholdt i uge 27,og at kolonierne Lien og Grønhøj igen vil blive benyttet. Feriekoloni personalet anbefaler, at planlægningen af næste års feriekoloni starter tidligt (februar-marts 2012), da planlægningen af kolonierne er logistiske tunge. Personalet ønsker at få lov til selv at være med til at udvælge sit personale til kolonien, da de betyder meget, at personalet kender hinanden i forvejen og ikke skal bruge en masse tid indbyrdes og menneskelige ressourcer på forståelse for fælles regelsæt og at tune ind på hinanden under kolonien. Der er udtrykt ønske om, at man næste år kan have en madmor med, som evt. også er pædagog for at lette arbejdsbyrden i køkkenet for deltagerne. En madmor/pædagog vil også kunne inddrage deltagerne i madlavningen på en positiv måde. Derudover ønsker Nord kolonien næste år, at lave en ny model, hvor der gives mere medansvar til deltagerne. Personalet foreslår at inddrage nogle af de kvinder, der har været med et par gange, og give dem et større ansvarsområde i planlægningen og udførslen af kolonien. Side 5 af 6
6 Der er kommet forslag om, at man kunne invitere nogle danske velfungerende familier med på fremtidige kolonier for at styrke de etniske familiers forståelse for danske normer, værdier, familiemønstre mv. Integrationsrådet udtrykker ønske om, at det næste år tydeliggøres, at det er integrationsrådet, der står for feriekolonierne fx ved at det skrives på indbydelserne. Rådet tilbyder ligeledes at sende et rådsmedlem ud på besøg under feriekolonierne for at møde familierne. Økonomi: Hver enkelt koloni vil fra sommeren 2012 selv stå for deres eget regnskab. Efter afholdelse af feriekolonierne skal der aflægges slutregnskab til Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Det vil på denne måde gøre det nemmere for personalet selv løbende at kunne holde øje med deres budget. Udgifter ØST Dk kr. Forplejning 9.789,81 Fårup sommerland 4.340,00 Andre aktiviteter 2.372,44 Transport og brændstof ,00 ØST Udgifter i alt ,25 Udgifter NORD Forplejning ,86 Fårup sommerland 3.400,00 Nordsøen Oceanarium 3.880,00 Andre aktiviteter 3265,00 Transport og brændstof 4570,00 NORD Udgifter i alt ,86 Ulykkesforsikring 3.176,00 Udgifter i alt ,00 Indtægter Tilskud fra FB ,00 Tilskud fra SBU ,00 Indtægter i alt ,00 Restbeløb 5.182,00 Andet FB: Leje af kolonien Grønhøj FB: Pædagogisk personale på kolonierne Børnenes kontor: Leje af kolonien Lien Børnenes kontor: Kørsel til og fra kolonien Lien *Restbeløb på 5182,00 kr. vil blive anvendt til netværksaktiviteter. Side 6 af 6
Evaluering - Integrationsrådets feriekoloni 2013
Click here to enter text. Evaluering - Integrationsrådets feriekoloni 2013 Til Kopi til Fra Integrationsrådet m.fl. Jane Tange Mathiasen 11. december 2013 Init.: JTM Sagsnr./Dok.nr. 2013-15087 / 2013-399080
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereDER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE
DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereDen gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop
Samarbejdsaftale 2016-2017 Den gode overgang Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Venner på vejen Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereMøde i integrationsrådet 14. december 2015, Kanalstræde 2, mødelokale 013
Møde i integrationsrådet 14. december 2015, Kanalstræde 2, mødelokale 013 Til stede: Rasmus, Ann-Cherie, Mahad, Erdogan, Elena, Jean, Kristina, Gitte (referent), Gæst: Camilla Wikke fra Strategi og Udvikling
Læs mereBørnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011
Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereTag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.
Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereProjekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker
Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der
Læs mereHvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt
Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereVISO konference 1. dec. 2015
VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Smørhullet Vestergade 104 A 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Og Inger Marie Haukrogh. Tilsynsrapport
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs merePUBLIKUMS- ANALYSE 2013
1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereStøttet af Arbejdsmarkedets Ferie Fond
Støttet af Arbejdsmarkedets Ferie Fond 229 personer, enlige og familier med børn, har været på en uges gratis sommerferiekoloni i sommeren 2006. Feriekolonierne har været fordelt på seks lejre med ca.
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereHvorfor ikke? Hvorfor ikke?
En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereAnsøgning til Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning om økonomisk tilskud til Karneval i København 2014.
Til Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen Planlægning & tilskud Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Att. Julie Birkvig København d. 20. oktober 2013 Ansøgning til Københavns kommunes kultur-
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereEngagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed
Koloni Den første uge i hvert skoleår tager Semaiskolen på koloni. Alle børn og unge indskrevet i Semaiskolens interne skole deltager. Alle skolelærere og alt pædagogisk personale deltager, som udgangspunkt,
Læs mereOpsamling på kulturforståelsesprojekt
Opsamling på kulturforståelsesprojekt mellem Aperian Global og Kolding Kommune i perioden november 2017-25. juni 2018 FLYGTNINGE 76 deltagere har gennemført Globe-smart profil, som måler på 5 dimensioner
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereBISQUITfabrikkens Børnekogeskole 2016
BISQUITfabrikkens Børnekogeskole 2016 Evaluering Signe Ulrich December 2016 Indholdsfortegnelse Intro 3 Fakta 5 Maden 7 Undervisningen 9 Børnene 11 De voksne 13 Måltidet 15 Benspændet 17 Fremtiden 19 Rapport
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereBilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. Med henblik på at
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereSkrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,
Læs mereIntegrationsrådets årsberetning for 2014
Integrationsrådets årsberetning for 2014 MERN SAFDE INDLEDNING I denne årsberetning beskrives Furesø Kommunes Integrationsråds mødevirksomhed og øvrige aktiviteter i 2014. UDPEGNING AF INTEGRATIONSRÅDET
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereGodkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling
Punkt 4. Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling 2016-072094 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At indsatsen
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereSamtalerummet, Rantzausgade 4, 1. sal, 9000 Aalborg
#BREVFLET# Click here to enter text. Dagsorden 020414 Møde Integrationsrådet Direktørens Sekretariat Tid 2. april 2014 kl. 15.30 Sted Deltagere Samtalerummet, Rantzausgade 4, 1. sal, 9000 Aalborg Abdulkader
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereLeg og læring på Madskolerne
Leg og læring på Madskolerne Video, Madskoler 2015 Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende
Læs mereVennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning
Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege Vennemødet Et vennemøde i børnehaven eller vuggestuen er et lille møde, hvor børnegruppen er samlet på en måde, så alle kan se hinanden, og hvor
Læs mereKongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier
Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til
Læs mereInspirationspjece til aktiviteter for kvinder
Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk
Læs mere