Landsmøde april Program Skriftlig beretning Regnskab m.m. Landsbrancheklubben for 3F s kommunale og regionale specialarbejdere

Transkript

1 2014 Landsmøde april Program Skriftlig beretning Regnskab m.m. Landsbrancheklubben for 3F s kommunale og regionale specialarbejdere

2 Indholdsfortegnelse Program for afholdelse af kommunale/regionale specialarbejderes landsmøde på Langsøhus, Vestre Ringvej Silkeborg den 25. og 26. april Vel mødt til Landsmøde Forretningsorden... 3 Ledelse Landsbrancheklubben valgt Beretning om Klubbens arbejde bestyrelse og repræsentantskab... 5 Skriftlig beretning v/ David Gibson... 5 Regnskab for Den Kommunale Landsbrancheklub Forslag til budget Udvikling antal ansatte i kommuner og regioner Lønudvikling Lønudvikling - kroner Lønudvikling - % OK 15 Din overenskomst din hverdag Kort om rimelighedskrav - merbeskæftigelseskrav Når jeg ser et rødt flag smælde Danmark for folket Bilag Referat Landsmøde

3 Program for afholdelse af kommunale/regionale specialarbejderes landsmøde på Langsøhus, Vestre Ringvej Silkeborg den 25. og 26. april Fredag den 25. april: Indskrivning og udlevering af nøgler Åbning af landsmødet v/david Gibson Valg af dirigenter Godkendelse af dagsorden Valg af stemmeudvalg Valg af redaktionsudvalg Frokost Indlæg i plenum Gruppeformand Ellen Lykkegaard Optakt til OK- 15 og situationen i OAO MF Christian Juhl (EL) Nyttejobs og politiske processer før og efter lovgivning Dorthe Juul Jensen PensionDanmark Ordninger som vi er omfattet af Formændenes beretning Repræsentantskabsformand Dorthea Jensen aflægger mundtlig beretning Bestyrelsesformand David Gibson aflægger mundtlig beretning Debat om informationsdelen og formændenes beretninger Afgang sejltur på søerne, aftensmad og underholdning Lørdag den 26. april: Morgenmad Fortsat beretningsdrøftelse og replicering Afstemning om beretninger Regnskab og budget v/ klubbens kasserer Carsten Olesen Indkomne forslag og valg Forslag til udtalelser Forslag til vedtægtsændringer og redigering Valg ifølge vedtægter Mødet afsluttes senest kl Frisksmurte sandwichs og vand til hjemturen 1

4 Vel mødt til Landsmøde 2014 I år sætter vi fokus på OK-15 som venter lige om hjørnet, samt det faktum at FOA har meldt sig ud af OAO og de udfordringer det giver. Gruppeformand Ellen Lykkegaard vil kommer med bud på hvordan vi håndterer disse udfordringer Folketingsmedlem Christian Juhl (EL) kommer og giver et oplæg om nyttejobs lovens tilblivelse og de politiske processer der er både før og efter lovgivning. Kan der gøres mere politisk, og i så fald hvad og hvordan det er jo især vores jobområder der er udsat for at ordinære jobs/ansættelser skiftes ud med ekstraordinære ansættelser. Når du er med i PensionDanmark er det ikke kun et sted, hvor dine penge opbevares til du skal på pension. Du er medlem af PensionDanmark som har en række ordninger som du er omfattet af i forhold til helbred, pension og dødsfald. Dorthe Juul Jensen PensionDanmark vil sætte fokus på de ordninger, som medlemmerne til daglig kan have rigtig meget gavn af. Der fremlægges hermed også den 10. beretning for Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere. Den skriftlige beretning er i år længere en sædvanligt. Vi har valgt at afkorte de mundtlige beretninger for at give plads til flere plenum-oplæg og debat om disse. Beretningen vil omhandle de særlige faglige/politiske områder, som har betydning for jobbet som specialarbejder: Vigtige faglige sager Tilskudsjobs Samarbejde med KEF Selskabsdannelser OPS/OPP Fremtidens specialarbejder Den skriftlige beretning bliver fulgt op af en kortere mundtlig beretning på landsmødet. 2

5 Forretningsorden Landsmødet vælger to dirigenter. Dirigenterne meddeler talerne ordet i den rækkefølge som begæring herom er fremsat. Begæring om ordet skal ske skriftligt med angivelse af navn og afdeling. Man kan højest få ordet 2 gange til samme sag. Dirigenterne kan stille forslag om en debats afslutning med de indtegnede talere. Dirigenterne kan stille forslag om begrænset taletid. 3

6 Ledelse Landsbrancheklubben valgt 2013 Repræsentantskabet fungerer i samklang med 3F s regionale struktur. David Gibson Bestyrelsesformand David.gibson@3f.dk Forhandlingssekretær 3F Ole Steen Jensen Repræsentantskabsnæstformand moesgaardskov@yahoo.dk Region Midtjylland Michael Lau Bestyrelsesmedlem Mlau1962@gmail.com Region Hovedstaden Brian Bendtsen Repræsentantskabsmedlem Brian.bendtsen@randers.dk Region Midtjylland Claus Pedersen Repræsentantskabsmedlem Claus.pedersen@3f.dk Region Nordjylland Henrik Gadegaard Repræsentantskabsmedlem hga@rudersdal.dk Region Hovedstaden Steen Boye Jensen Bilagskontrollant Sten.boye@3f.dk Gary Sheridan Bestyrelsesnæstformand Gary.sheridan@3f.dk GOPS Odense Carsten Olesen Kasserer Cole@vordingborg.dk Region Sjælland Hans P. Eriksen hpee@kolding.dk Bestyrelsesmedlem Region Syddanmark Ole Andersen Repræsentantskabsmedlem Laks@stofanet.dk Region Midtjylland Erik Vangsgaard Repræsentantskabsmedlem erva01@frederiksberg.dk Region Hovedstaden Johnny Møller Jensen Repræsentantskabsmedlem jmj@esbjergkommune.dk Region Syddanmark Hans Gehlert Bilagskontrollant suppleant Hans.gehlert@3f.dk Dorthea Jensen Repræsentantskabsformand Dothea.jensen@ dk Region Nordjylland Torben Bekke Bestyrelsesmedlem Torben@bekke.dk Region Sjælland Bo Holmquist Jonsson Repræsentantskabsmedlem Bo.jonsson@3f.dk Region Sjælland Ole Ranum Repræsentantskabsmedlem olrs@frederikshavn.dk Region Nordjylland Bo Ejgskov Jensen Repræsentantskabsmedlem boej@esbjergkommune.dk Region Syddanmark Henning Jørgensen Billagskontrollant walde@webspeed.dk Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf formand og næstformand udpeges af forbundet, 3 af medlemmerne er de til Repræsentantskabet valgte formand, næstformand og kasserer. Der udover vælges to medlemmer efter indstilling fra de regioner, som ikke er repræsenteret ved de førstnævnte medlemmer. 4

7 Beretning om Klubbens arbejde bestyrelse og repræsentantskab Skriftlig beretning v/ David Gibson Den skriftlige del af beretningen antager i år en anderledes form end den plejer. Det skyldes at vi på landsmødet har indlagt 3 selvstændige oplæg i plenum, som rent temamæssigt forventes at give landsmødets debatter større bredde og dybde. Det betyder, at den mundtlige beretning tilsvarende forkortes. Der har i beretningsperioden været afholdt en hel række møder i klubbens ledelse. Møderne dækker det vedtægtsmæssige krav til bestyrelsens og repræsentantskabets arbejde. Dorthea kan uddybe det i sin skriftlige/mundtlige beretning omkring klubbens virke. Klubben fungerer fint, men kan naturligvis komme til at fungere bedre, og den interne kommunikation skal udbygges, så informationer kommer endnu hurtigere fra klubbens bagland til forbundet - og omvendt. Websiden har gennemgået en oprydning, og gamle ikke-relevante informationer forsøges fjernet hurtigst muligt, og løbende erstattet med mere aktuelle informationer og temaer. Ole Steen har, gennem de netværker han har opbygget, været god til at sikre fremsendelse af informationer, som også servicere klubbens tillidsfolk. Under ledelsesmøderne har vi beskæftiget os med en række sager som - med bestyrelsens og forbundets briller på - har gjort sig gældende for vores områder og overenskomster. Jeg vil forsøge at uddybe et par afgørende af slagsen. Landsbypedeller Der har været en dør-til-dør indsats i rigtigt mange kommuner for at sikre, at landsbypedeller bliver ansat på specialarbejderoverenskomsten. Forbundet lagde meget tidligt billet ind hos KL - med kravet om at området dækkes af specialarbejderoverenskomsten. Dette til trods har enkelte kommuner opfattet landsbypedellerne som ligestillede med ansatte på skoler eller institutioner, og har forsøgt at overenskomstdække området under TKS-overenskomsten i stedet for specialarbejderoverenskomsten. 3F mener at der er tale om arbejde, som er bredt funderet, og ikke blot en bygning eller flere institutioner. Dernæst er landsbypedellerne organisatorisk mere er at sammenligne med Vej-og parkopgaver, samt flere generelt vedligeholdelsesopgaver i landsbyen. 5

8 Vi har set at landsbypedeller ofte er seniorjobbere, der hjælper med flere opgaver, som ellers ikke ville bliver udført. Klubben har her været fremme i skoene, for at sikre den lokale opfølgning, så de opgaver der bliver løst, ikke blot er overflyttet fra Vej- og park/entreprenørgården til landsbypedeller. Herved undgår vi, at fastansatte i Vej- og park bliver fyret på den konto. Vi opfordrer til at hver opgave fortsat vurderes om den er dækket af merbeskæftigelseskravene, hver gang en seniorjobber eller en anden tilskudsansat ansættes som landsbypedel. Det er dog klubbens og forbundets håb, at disse opgaver vil blive så synlige, at de gøres permanente med ordinær beskæftigelse til følge! En tak til alle tillidsrepræsentanter og afdelingsfolk, som vi har samarbejdet med om disse sager. Vintervagter Vi har set flere tilløb til, at man fra ledelsens side forsøger at dele vintervagter med alle mulige andre faggrupper. Her iblandt smede og sågar HK ere! Dette forsøges oveni købet gjort med arbejde i vinterbekæmpelse og med opgaver, som har direkte relation til vores 3F-aftaler og tillægsbelagt arbejde med at påse behov for, eller rydde is/sne, salte veje, gade og stræder! Det arbejde har vi fastholdt, er dækket af vores overenskomstområde og de overenskomstparagraffer, der hører til! Vi skal bede klubbens medlemmer gennem deres afdelinger, øjeblikkelig at indberette det til forbundet, hvis der kommer flere forsøg på at tvinge andre faggrupper ind på vintervagtarbejdet. Vintervagten giver fortsat mange fortolkningsager. Der er grund til at snakke det igennem på lokalt niveau, inden man indgår vagtaftaler. Der er forskel på om man er på en vagt, der er efter overenskomstens 15 stk. 4, eller om det er efter rådighedsvagt i hjemmet indgået efter OK 16, som er omfattet af arbejdstidsaftalen, herunder rådighedsvagt i hjemmet. Et eksempel kan være: En specialarbejdere sidder juleaften og har drukket nogle glas vin, og der bliver ringet udkald - dette efter 15, stk. 4. Han har tidligere været frisk på rigtig mange udkald, men måtte denne gang sige nej. En anden kollega er på rådighedsvagt i hjemmet efter 16. Den kollega er forpligtiget til at komme, og må ikke sidde og drikke rødvinen. Her har kommunen betalt en anden pris, og efter en anden aftale end 15, stk. 4, netop fordi kommunen vil garderer sig, og have disponibelt mandskab. En tredje kollega er ikke på nogen form for vintervagtordning. Han behøver ikke tage telefonen. Gør han det, og lader han sig udkalde, er det efter 15 stk. 3. Midt på sommeren bliver alle tre ringet op. Ingen af dem behøver tage telefonen. Gør de det og lader sig udkalde, så er det efter 15 stk. 1 og 2, og disse paragraffer bestemmer betalingen. 6

9 Arbejdstidsaftaler Vi har fortsat fokus på arbejdstidsaftaler. Det er som om KL og flere kommuner nu udfordrer (afprøver) vores overenskomster, og fortolkninger som før i tiden var accepteret som værende normal praksis, bliver endevendt og der skal køres sager på dem. Et eksempel er inddraget vagtlistefridage. Praksis mange steder har været, at hvis man får inddraget sin vagtlistefridag, får man 100% timer for hele den dag man arbejder. Der er kommet en lokal uenighed ind, hvor vi har forsøgt at løse det lokalt. Efterfølgende prøvede vi med KL, som igen sendte det tilbage til lokal forhandling. Endelig fandt vi ud af, at ledelsen ikke ville flytte sig, og der blev udarbejdet et mødereferat sammen med KL, hvor vi forbeholdt os retten til at føre sagen videre. I referatet tilføjede KL en tekst som betød, at deres påstand var at alle timer på en inddraget vagtlistefridag, skulle betales med 50 % frem til kl ! Vi havde intet andet valg, end at tage sagen. Vi har fået en kendelse der siger, at de først 3 timer på en inddraget vagtlistefridag er på 50% timer, men at de efterfølgende er på 100 % timer. Undervejs i sagen ytrede KL sig om, at hvis en kommune vil give mere, må de godt. Så der hvor man stadig får 100 % på alle timer på inddraget vagtlistefridage, er det OK, men hvis ledelsen vil det, kan de indskrænke det til de først 3 timer på 50 %. 7

10 Sommer-/vintertid Det rygtes, at der flere steder rundt om i landet skulle være indgået sommer- /vinteraftaler, hvor man arbejder flere timer om sommeren og færre timer om vinteren. I den anledning udsendte gruppen et cirkulære, hvor forhandlingssekretær Knud Jensen efterlyste tilbagemeldinger på omfanget af de indgåede aftaler. Vores landsbrancheklub fulgte trop og efterlyste disse på T/R-niveau, selvom alt der vedrører arbejdstidsaftaler, alene burde indgås på afdelingsniveau. Vi er ikke ligefrem druknet i tilbagemeldinger. Vi er ikke fordømmende omkring spørgsmålet. Vi ved godt at arbejdsgiverne presser på lokalt. Forbundet og landsklubben mener begge blot, at der er indgået aftaler om vinter-/sommertid, hvor prisen bliver for lav. Og der kan opstår en række problemstillinger, i forhold til en hel række af overenskomstbestemte spørgsmål. Dernæst ved vi, at KL og RLTN vil lægge enormt stort pres på os til OK 15, for at slække på de overenskomstbestemmelser, vi har i dag. Sommerfugle som erstatning for vinterhjemsendelsen i protokollat 2! Vi har en sag med Fåborg-Midtfyn Kommune, hvor man har afskediget specialarbejdere med fuldt opsigelsesvarsel, som lige er vendt tilbage fra deres vinterhjemsendelse. Begrundelsen for at man er fyret, er arbejdsmangel. Sagen har en hel række elementer der gør, at vi fører sagen. For det første mener vi, at afskedigelserne ikke er sagligt begrundede, da det fremgår af et MED-referat, at man mener, at arbejdsmængden ikke ændrer sig. Dernæst har kommunen genopslået alle stillinger på nyt jobnet. Forbundet fastholder, at det samtidig er et udtryk for en omgåelse, og brud på KL / specialarbejderoverenskomstens protokollat 2. Der er altid en procesrisiko med at føre sagen. Da det er en verserende sag, kan jeg ikke gå mere i detaljer. Hvorfor nævner vi sagen her, når den ikke er afsluttet? Det er der en simpel grund til. Klubben kan hjælpe forbundet med at holde øje med, om der kommer flere forløb af samme slags. Det kan alle klubbens medlemmer hjælpe med til. Ethvert tiltag, hvor man vil erstatte ordinær ansættelse og brugen af vinterhjemsendelse med nedbemanding, og konsekvent efterfølgende brug af sommerfugle, skal registreres og tilføjes til den sag, vi kører nu. Derfor kontakt straks jeres afdeling, hvis I opsnuser lignende tilfælde. Ændrede EU-licitationsregler I mange år, har vi oplevet politikerne/ kommuner sige, at de alene må anvende den billigste pris som parameter/betingelse ved udbud. Ofte henviste man til EU- 8

11 reglerne, når de skulle begrunde deres holdning. Men den 15. januar 2014 ændredes det, da EU-parlamentet stemte for en ændring i EU s regler for offentlige udbud. Fremover kan man lægge mere vægt på sociale eller miljømæssige og innovative løsninger, når man laver udbudsbetingelserne. Det gav samtidig adgang til at stille krav om lærlinge, rotationsordninger og kædeansvar. Regions sager: Lager- og logistikarbejdere på hospitaler En sag der begyndte mod RLTN, hvor 3F lagde billet ind for at alt lager- og logistikarbejde hørte til under specialarbejdere, endte med at bliver afklaret i en grænsesag med FOA. Resultat blev, at 3F kan organisere alle faglærte lager- og logistikarbejdere i regioner, og FOA kan organisere alle de ufaglærte lager- og logistikarbejdere. Vi er nogenlunde tilfredse med resultatet, selvom det går bort fra den gamle tommelfingerregel om, at de som havde ret til at organiserer de faglærte, også havde ret til at organisere de ufaglærte. Klubben støtter en udvikling, der går på at udvide disse faglærte lager- og logistikjob. Forhandlingssekretær Hanne Gram har lavet et ganske udmærket materiale, som afdelinger og TR kan bruge ude i marken, for at sikre, at vi får alle de faglærte lager- og logistikarbejdere organiseret Vi mener en faglært lager- og logistikuddannelse er at foretrække i forhold til en evt. overbygning i form af kurser i lager- og logistik, fx på den uddannede serviceassistent faglærte uddannelser. For det første er der 3 trins forskel i grundlønnen i de to uddannelser, hvor specialarbejder-ok giver grundløn 21 på faglærte stillinger, og uddannede serviceassistent-ok giver grundløn 18. Derudover er hospitalsverdenen som bekendt præget af de demografiske udsving, som præger det øvrige samfund. 9

12 Ansættelsen på hospitaler er ikke længerer en livsvarig ansættelse, og hospitaler forsøger at tiltrække faglærte lager- og logistikmedarbejdere, som kommer fra det private arbejdsmarked. Hvis allerede ansatte skal kunne gøre sig i lager- og logistik udenfor hospitalsverdenen, er det en faglært uddannelse man skal have. Skal hospitalet rekruttere arbejdskraft, er det formentlig de bedste de ønsker sig. Her vil der være tale om faglærte lager- og logistikarbejdere. Som det fremgår andetsteds i vores materiale, har det allerede haft en betydning på rekruttering, hvor specialarbejdere under RLTN har haft fremgang, især i blandt elever og faglærte. RLTN ejendomsserviceteknikker uddannelse Et andet område, hvor vi har haft en lille uenighed med RLTN, er ejendomsserviceteknikkere. Vi har oplevet at flere steder i landet blev vores medlemmer på RLTN/3F specialarbejderoverenskomsten - undervejs i deres uddannelser - flyttet til overenskomst for Regions- og Skolebetjente FOA og RLTN. Vi har protesteret alle de steder vi har oplevet det med følgende begrundelser, som vi på det kraftigst opfordre bliver anvendt, hvis klubbens medlemmer og 3F s afdelinger møder det i regionerne: Uddannelsen af vores medlemmer blev påbegyndt, mens de var ansat på opgaver, som er dækket af specialarbejderoverenskomsten mellem RLTN og 3F 3F fastholder, at det daglige arbejde også efter endt uddannelse, fortsat er dækket af specialarbejderoverenskomsten mellem RLTN og 3F 3F fastholder, at uddannelsen er dækket af specialarbejderoverenskomsten mellem RLTN og 3F Vi gør gældende, at specialarbejderoverenskomsten mellem RLTN og 3F 1, stk. 3, nr. 9 direkte nævner uddannelsen, som en af de erhvervsfaglige uddannelser - dækket af overenskomsten Specialarbejderoverenskomsten mellem RLTN og 3F slår ligeledes fast i 1, stk. 1, nr. 12, at arbejde, der kan sidestilles med det nævnte arbejde, er omfattet af overenskomsten. 3F fastholder at overenskomsten mellem RLTN og 3F skal forstås bredt, og især efter kommunal- og strukturreformen. Vi har følgende bemærkninger til overenskomst for Regions- og Skolebetjente FOA og RLTN a. Den har som primær målgruppe formænd og skolebetjente. Vort medlem forventes ikke at blive flyttet til en sådan stilling. b. Overenskomsten var tidligere koncentreret ved vejene (og på gymnasierne). Kommunalreformen har jo næsten overflødiggjort denne overenskomst. Sidstnævnte gruppe er overgået til Staten og betjenes udelukkende af medarbejdere, der er dækket af overenskomst mellem Finansministeriet og 3F, inklusiv ejendomsserviceteknikere. c. Den indeholder nogle væsentlige forringelser for vort medlem specielt arbejdstidsnorm og pensionssats. 10

13 Tilskudsjobs/støttet arbejde Man kunne have politikerne mistænkte for at tro, at alt støttet arbejde, samt hele den beskæftigelsesmæssige indsats skal ske indenfor 3F s områder og overenskomster - og i særdelshed indenfor det kommunaleregionale område! Når det er sagt ved vi at rigtig mange af vores kolleger, venner, familie og naboer selv er i risikozonen for at ryge ud af deres arbejde i disse krisetider. Derfor har vi i klubbens historie altid taget pænt imod, når vi har fået nye arbejdskolleger indsluset i systemet gennem støttet arbejde. Det må bare ikke ske igennem fortrængning af ordinært ansatte. Vi har et indlæg til landsmødet fra MF for Enhedslisten, Christian Juhl. Det går mest på nytteindsatsen. Men der findes et væld af forskellige ordninger. Det er derfor vitalt, at klubbens tillidsfolk går aktivt ind i dialogen med deres ledelse, og overholder de spillerregler, der findes på området. Der er især 3 ting vi og lederen skal være opmærksomme på: Lovgivningen: - drøftelse mellem arbejdsgiveren og TR inden etableringen af en nytteindsats/tilskudsjob Rammeaftalen om det sociale kapitel: - 3 aftale retningslinjer for at fremme forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår og at sikre, at fortrængning eller udstødelse af allerede ansatte ikke finder sted. TR skiver under på, at rimelighedskravet er overholdt (blanket AB131) (Nytteindsatsen). Klubben har udfærdiget en lille skrivelse om nytteindsatsen. Forbundet har lavet en lille pjece om støttet arbejdsmarked og nytteindsatsen, og i materialet her kan I finde en liste over de jobs, som indgår i optælling i forhold til rimelighedskravet. En beskrivelse af rimelighedskravet findes andet sted i dette materiale. Det er et område klubbens ledelse og forbundet har fokus på. Spørgsmålet er, om det kan gøres mere interessant for os, at professionalisere arbejdspladsens tilgang til at sluse ekstraordinær støttet arbejde ind i vores arbejdspladser. Vil det gøre os mere attraktive for politikerne, at bevare indslusning til arbejdsmarkedet som et område, hvis vi blev rigtig dygtige til at løfte den opgave? Kunne nogle af vores medlemmer få en bedre løn og et bedre job, ved at stå for det arbejde? 11

14 Samarbejde med KEF Kommunalt Entreprenør Forum (KEF) er en upolitisk forening for kommunale entreprenører, stiftet den 25. maj Vi har afholdt uformelle møder med KEF igennem længere tid. Vi har været rigtig glade for disse møder. Foreningen er landsdækkende med aktuelt 230 personlige medlemmer fra 72 danske kommuner. Foreningen KEF har følgende formål: At synliggøre de kommunale entreprenørers kompetencer. At give sparring, yde bistand og skabe videndeling blandt deres medlemmer. Rigtig mange af Specialarbejder-landsbrancheklubbens medlemmer, ledes af en person, der er med i den forening. KEF har også tidligere deltaget i vores landsmøde, og jeg fik den 3. april 2014 æren af, at deltage med et oplæg i deres Forårsseminar i Vissenbjerg på Fyn. Seminariet havde fokus på nyttejobs og inddragelse af civilsamfundet. To hotte emner! Det er Den Offentlige Gruppes og klubbens opfattelse, at både KEF og vi mestre den svære kunst at vide, hvornår en drøftelse skal stoppe, fordi det tager form af en forhandling. Og vi er begge overbevidste om, at det gavner alle parter. Vi er ikke altid enige om alle løsningsmodeller, men der er flot overensstemmelse i vores syn på udfordringerne! Vi er faktisk enige om, at der er potentiale til - med hjælp af god ledelse og aktive T/R - at lave nogle ting i fælleskabet, lokalt på de ømme punkter, såsom støttet arbejdskraft og de frivillige, der peger fremad og giver gode jobs til de fastansatte. Selskabsdannelser I har i mange år vænnet jer til at arbejde med offentlig selskabsdannelse. De meste kendte former blev dannet i energisektoren (et eksempel er DONG, som er delvis solgt til Goldmann Sachs), vandsektoren og affaldsbehandlings området. Fælles træk for dem er, at de også kan være samlet under fællesbetegnelsen forsyningsselskaber. Nu kan vi tilføje et helt nyt område til, nemlig Park og vej. 12

15 Med virkning fra den 1.juli overgår alle medlemmer på Park og vej i Greve kommune til Greve Vej og Park A/S, hvor det private byggeselskab Arkil har den kontrollerende interesse i selskabet. I skrivende stund ved vi ikke om det sker med en privat overenskomst til følge, men det er højst sandsynligt. Endvidere sker der yderligere en afvigelse fra de selskabsdannelser som vi hidtil har kendt. Selskabet er nemlig ikke 100 % offentlig ejet, faktisk langt fra, 51 % ejes af Arkil. Selskabet blev dannet i henhold til Lov om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentlige støttede kontrakter. Der var ikke helt enighed omkring selskabets tilblivelse i byrådet, men nu er det en realitet. Arkil ser sikkert en masse muligheder for at anvende selskabet i åben konkurrence om mere arbejde med andre private, men også offentlige selskaber og entreprenør-gårde rundt omkring på Sjælland. Vi har i klubben fået en god forståelse for sagen igennem klubbens mangeårige bestyrelses- og repræsentantskabsmedlem Torben Bekke. Torben har mestret at bevare den nødvendige loyalitet overfor sin nuværende og kommende arbejdsgiver, uden at gå på kompromiser med sin største og vigtigste opgave at varetage sin klubmedlemmers interesser allerbedst. Det vil være et stort savn for klubben hvis vi mister Torben til den private sektor. Men det vil jeg uddybe i min mundtlige beretning, netop for at få de alle sidste oplysninger med. OPP /OPS Klubben har i lighed med Den Offentlige Gruppe ikke været en betingelsesløs beundrer af OPP. Vi ser langt de fleste OPP-tiltag som værende en metode, hvor på man lister privatisering ind af bagdøren, uden den nødvendige debat og politisk stillingtagen. 13

16 Når man i en længere periode: Ligger driften i privat hænder Ejerskab i privat hænder Overenskomster i privat hænder Er der ikke i virkeligheden tale om en langvarig udlicitering /privatisering? Vi siger heller ikke, at OPP/OPS ikke kan bruges i visse former og situationer, men erfaringer fra udlandet skræmmer, herunder de økonomiske. Vi er derfor forundret over vores pensionsselskabs unuancerede tilgang til spørgsmålet, som har afstedkommet mange debatter, også i blandt klubbens T/R, ikke mindst dem som deltog i PensionDanmarks sidste T/R træf. Der har været, og er fortsat en meget markant holdning til OPP /OPS i blandt klubbens ledelse og vores tillidsfolk. Vi mener ikke OPP er den universalløsning som det bliver fremført som. Og vi mener der er rigtig mange farer forbundet med, at det bliver listet ind uden den store offentlige debat. Fremtidens specialarbejdere I 2012 havde jeg et oplæg på vores fællesregionsmøde der beskæftiget sig med emnet Fremtidens specialarbejdere Hele klubbens ledelse stod bag oplægget. Vi kan nu konstatere at de daglige udfordringer inden for både kommune og region for specialarbejdere ikke bliver færre. Men vi må samtidig se på de muligheder, for at udvikle vores område der følger med. Den sidst planche i oplægget så sådan ud, hvor teksten skal forstås sådan, at disse er skal-bestemmelse for fremtidens regionalt og kommunalt specialarbejdere: Skal være veluddannede - både kort og lang tids uddannede. Skal acceptere løbende uddannelse som normen, ikke undtagelsen. Skal være I stand til at arbejde i teams, også med andre faggrupper. Kan tale med borgerne, rådgive! Kan lide en omskiftlig tilværelse niche produktion kræver omstilling. Kan laver grønne, sort og bygnings vedligeholdelse opgaver i samme uge! Jeg håber også det, sammen med den øvrige skriftlige og mundtlige beretning, kan indgå i en omfattende og inspirerende debat til landsmødet. På bestyrelsens vegne, David Gibson. 14

17 Regnskab for Den Kommunale Landsbrancheklub 2013 Regnskab for perioden Indtægter: Kontingent ,00 Renter 511,61 Indtægter i alt ,61 Udgifter: Bestyrelsesmøder m.m ,32 Udvalgsarbejde ,88 Landsmøde ,00 Administration ,68 Andre møder 4.749,00 Gaver og repræsentation 3.150,50 Faglig studietur ,00 Udgifter i alt ,38 Resultat ,96 Balance Passiver Aktiver Forudbetalt kontingent Beholdning Bank ,49 Kasse incl. frimærker 211,50 Egenkapital primo ,95 Beholdning frimærker Årets resultat ,96 Hensat til opsøgende arbejdere ,00 Skyldig forplejning Balance , ,99 Note: Egenkapital primo 2013 er bankindestående pr plus kasse og frimærker, korrigeret for forudbetalt kontingent og skyldig forplejning Regnskabet er underskrevet af kasserer og revisorer Kasserer: Carsten Olsen Revideret: Henning Jørgensen Sten Boye Nielsen 15

18 Forslag til budget 2014 Indtægter: Kontingent for 7000 medlemmer a` kr Diverse indtægter 0 Renter 500 Indtægter i alt Udgifter: Bestyrelsesmøder Udvalgsarbejde Faglig opsøgende arbejde Landsmødet Administration Andre møder Gaver og repræsentation Udgifter i alt Årets resultat

19 Udvikling antal ansatte i kommuner og regioner Tabel 1 Tabel 1: Der har været et fald fra til svarende til et fald på 25,65% Tabel 2 Tabel 2: I regionerne er der i perioden jan dec været en stigning på 40 elever (fra 11 til 51), en stigning på 36 faglærte ( fra 53 til 89) og en stigning på specialarbejdere på 10 (fra 209 til 219) 17

20 Lønudvikling Lønudvikling - kroner Lønudvikling Specialarbejdere mv., kommuner Specialarbejdere mv., Regioner Alle ans. Kommuner Alle ans. Regioner Samlet løn opgjort som: Grundløn Centrale tillæg Lokale tillæg Genetillæg Særlig feriegodtgørelse Pensionsbidrag A+E Tabel 3 - Kroner Specialarbejdere mv., kommuner Specialarbejdere mv., Regioner Alle ans. Kommuner Alle ans. Regioner Tabel 3 viser lønudviklingen i kroner i perioden , og den gennemsnitlige løn for henholdsvis specialarbejdere og alle ansatte i kommuner og regioner. Lønudviklingen er stagneret for specialarbejderområdet i regionerne, hvilket tydeligere fremgår i tabel 4, hvor den %vise stigning vises. Stagnation i lønudviklingen i regionerne kan bl.a. forklares med det meget stor elevtilgang, så der nu er over 10% elever på området. Den højere samlede gennemsnitsløn i regionerne skyldes, at der er mange højtlønnede (f.eks læger) i forhold til lavtlønnede. 18

21 Lønudvikling - % Index: 2007 = Specialarbejdere mv., kommuner ,38 109,56 112,69 112,93 116,10 117,06 Specialarbejdere mv., Regioner ,93 110,01 109,01 109,90 111,57 110,81 Alle ans. Kommuner ,90 110,85 113,83 114,14 117,57 118,48 Alle ans. Regioner ,24 110,59 112,43 113,55 113,10 116,52 Tabel 4: Tabel 4 viser den %-vise lønudvikling, og der for alle ansatte og for kommunale specialarbejdere har været en næsten ens lønudvikling. I tabellen ses også det som blev nævnt i tabel 3, at Specialarbejdere i regionerne ikke har haft den samme lønudvikling, og at bl.a. kan skyldes flere med lang anciennitet er stoppet og dermed flere med kort anciennitet. Dette har betydning for den samlede lønudvikling. 19

22 OK 15 Din overenskomst din hverdag Den Offentlige Gruppe er allerede i gang med forberedelserne til forhandlingerne om OK-15. Afdelingerne vil i den nærmeste fremtid få tilsendt materiale om indsendelse af krav til OK-15. Det drejer sig om bl.a. postkort eller såkaldt QR-scanning (f.eks med smartphones), hvor medlemmerne får mulighed for at indsende prioriterede krav. Det kan være om: Løn Lokal løn/ny løn Pension Uddannelse Seniorrettigheder Tryghed Værn mod udlicitering Trivsel og arbejdsmiljø Andre områder Det er vigtigt, at I som tillidsvalgte, er med til at formulere de krav som skal indsendes, så få OK-15 sat på dagsordnen på jeres arbejdspladser. 20

23 Kort om rimelighedskrav - merbeskæftigelseskrav Hvad er rimelighedskravet? Rimelighedskravet skal sikre et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ansatte med tilskud. Hvad består rimelighedskravet i? Rimelighedskravet indebærer, at der maksimalt må være 1 person i støttet beskæftigelse for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 1-50 ansatte samt 1 person for hver 10 ordinært ansatte, hvis virksomheden har flere end 50 ansatte. Hvad er merbeskæftigelse? Merbeskæftigelseskravet betyder, at der skal ske en nettoudvidelse i antal ansatte. Mængden af arbejdsopgaverne skal kunne løses, uden at disse ekstraordinært ansatte personer er på arbejdspladsen. Merbeskæftigelseskravet er overholdt, hvis: Der er skåret i personalet, men samtidig er arbejdsopgaverne tilsvarende reduceret. Merbeskæftigelseskravet er ikke overholdt, hvis: Der er skåret i personalet, men arbejdsopgaverne er de samme som før 21

24 Når jeg ser et rødt flag smælde Tekst af Oskar Hansen Musik af Johs. Madsen Når jeg ser et rødt flag smælde på en blank og vårfrisk dag, kan jeg høre det sælsomt fortælle om min verden, mit folk og min sag. Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen, mens det kogler af kraft i mit mod, thi det flag, der nu smældende når himlen, er jo rødt som mit brusende blod Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus. Jeg har lyttet og hørt hjertet banke i dets stolte, befriende sus. Jeg har elsket dets farve fra lille, da min mor tog mig op på sit skød og fortalte mig manende og stille om en fane så knitrende rød. Jeg har anet slægters striden imod fremtids fjerne mål. Jeg har set trælletoget i tiden blive mænd bag ved kampfanens bål. Jeg har set den i blafrende storme,- jeg har elsket dens flammer i strid, og bag den så jeg arbejdshænder forme verden om til en lysere tid. Det er sliddets slægters fane over fronten vid og bred. Den skal ungdommen ildne og mane, den skal knuse hvert grænsernes led. Den var forrest i fredelig færden, den var forrest i stormklokkens klemt den er fanen, der favner hele verden - i dens folder er fremtiden gemt 22

25 Danmark for folket Tekst af Oskar Hansen Musik af Oskar Gyldmark Danmark for folket, det klinger og gror, det er de stærke, de sejrende ord. Hver den, der virker med evne og ånd, og hver og en, der skaber med den barkede hånd, hver den, der ærligt i arbejdets flid vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. Danmark for folket - fra hytte og hus, stærkt skal det stige som vårvindens sus, nynne sin sang, hvor maskinerne står, og nynne ud, hvor muldens mænd langs agrene går, synge ved disk og ved pult på kontor og storme ud til havets mænd langs skibes kølvandsspor. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. Danmark for folket - det klinger fra nord, plads for os alle ved samfundets bord. Kamp imod dem, der vil storme og slå de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på. Plads for hver tanke, der levende gror, det er vor stærke tone i det store verdenskor. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. I 1934 fremsatte Socialdemokratiet programmet: "Danmark for folket", og Oskar Hansen skrev hertil sin sang. 23

26 Bilag Referat Landsmøde 2013 Kommunale landsmøde. Smålandshavet april Referat. Åbning af landsmøde ved David Dirigenter: Michael Lau og Carsten Olesen. Valgt. Dirigenterne: Lovligt indvarslet landsmøde. Pga. udsendt cirkulære udsendt 23. januar Beretning, program og forslag til vedtægtsændringer lagt på hjemmesiden 25. marts Fremlæggelse af korrigeret budget.(kasseren) Forretningsorden. Godkendt. Dagsorden. Godkendt. Stemmeudvalg. Birgit Hansen, Region Syddanmark. Johnny Nielsen, Region Sjælland. Brian Bendtsen, Region Midtjylland. Ulla Carlsen, Region Nordjylland. Erik Vangsgaard, Region Hovedstaden. Redaktionsudvalg. Ole Søborg, Region Hovedstaden, Tovholder. Ole Ranum Region Nordjylland. Ole Steen Jensen, Region Midtjylland. Michael Strømgren, Region Sjælland. Kaj Erik Rasmussen, Region Syddanmark. Ændringsforslag til ændringer senest Ole Søborg: oplæsning af nye forslag til udtalelser. Medtages til redaktionsudvalget. Fremlægges til vedtagelse senere. Beretningerne: David, bestyrelsesformand. (Båndoptagelse) kl Kaffepause til David forsat (Bilag plancher, udleveret,) 24

27 Ønsker tilbagemelding på udleveret materiale på landsmødet. Er det for meget, relevant eller ligegyldigt. Senere evt. fra regionerne. Dorthea, repræsentantskabsformand. (Båndoptagelse) kl Tak til alle TR der udfører et kæmpe arbejde ude i det virkelige liv. Debat. Caja Bruun: Bla. disse emner: (16.09, båndet) OK-13, bevare og forsvare. Intern strid i udtalelser til pressen. Evt. sympati-strejker skal ramme dem der har luck-outet lærerne. Angreb på MED-systemet. Udliciteringer. Tak til indlæg før landsmødet. Overenskomster på kulturhuse. Leif Kolling: bla. disse emner (16.16) Politisk betragtninger, dagpengereform, kontanthjælp, skævtkampange, underskriftsindsamling. John fra Randers: forsyningsselskabs netværk. Overenskomster i samme. Peter Jonassen: (16.28) Vigtigt med at forholde os til den aktuelle politiske situation. Vigtigt med kontant til politikere i regionerne og forbund. Landsklub må gerne lave en model til samme. Kaj: (16.32) afskedigelser inden for industri, medfører pres på arbejdspladser vedr. seniorjob. Brev til Helle Thorning. Kaffepause til David: Pjece Birgit Hansen: Der er netværk for forsyningsområdet. Hans Sigh: Fyringssager med oplæring af kinesere der skulle overtage arbejdet. Den politiske situation. Udlicitering, følgeomkostninger? Ønske om genoptagelse af politisk kontakter på Christiansborg. Per Jørgensen: OK-13, forhandlinger i fællesskab, tak for det. Replicering: Dorthea: tak for det store arbejde i regionsudvalgene. Afslutning for dagen: David: tak for indlæg. Lærerkonflikten. Sympatikonflikt? Pres på udligningsordningen. MED aftalen. Kontakt til regeringen. Selskabsdannelser. Transaktionsomkostninger ved udbud. Mødestart: Morgensang. Replicering forsat: Ole Søborg: Politisk situation op til kommunevalget. Brug situationen til at fremme vores sag. Situationen for forsyningsområdet. Lærerkonflikten og overenskomst forhandlingerne. Vi må sige nej over for regeringen og kræve en ny politik. Politiske debatter på arbejdspladserne. Organisering. 25

28 Ole Steen: Politisk situation. Ubrugte penge i kommunerne skal i spil. Angreb på den danske model. Frivilligt arbejde. Vinterhjemsendelse. Kampen forsætter. David: Energisektoren, personalenedskæringer. Ny politik. Fagbevægelsen og den politiske situation. Kontakt med det politiske system vigtig. Godkendelse. Beretning fra bestyrelsesformand godkendt Beretning fra repræsentantskabsformanden godkendt. Regnskab og budget: Regnskab. Bilag. Godkendt Pause til Budget. Bilag. Taget til efterretning. Caja Bruun: kommunal og regional klub. Glem ikke de regionale. Indkomne forslag: Udtalelser: o Kom nu o Støtte ud til lærer. o Landsbranceklubben Tilslutning til alle 3 udtalelser Vedtægtsændringer og redigering. Bilag. Links skal ikke ud, selv om de er røde. Konsekvens rettelse: landsmødet. Ændringer og redigering vedtaget. Valg ifølge vedtægterne: Ole Steen Jensen, Næstformand, genopstiller. Valgt Carsten Olesen, kasser, genopstiller. Valgt Torben Bekke, bestyrelsesmedlem, genopstiller. Valgt. Hans P. Eriksen, bestyrelsesmedlem, genopstiller. Valgt. 26

29 Henning Jørgensen, Bilagskontrollant, genopstiller. Valgt. Afslutning. David: tak for et aktivt landsmøde. Kom godt hjem. Mødet slut kl Referent Henrik Gadegaard 27

30 28