Kvalitetsrapport 2012/13 Politikområdet Børn, familie og sundhed. 2012/13 Lemvig Kommune Familie & Kultur
|
|
- Frode Henrik Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport 2012/13 Politikområdet Børn, familie og sundhed 2012/13 Lemvig Kommune Familie & Kultur
2 Forord Kvalitetsrapport for politikområdet Børn, familie og sundhed 2012/13, er den tredje kvalitetsrapport i rækken. Kvalitetsrapportens opbygning er identisk med kvalitetsrapporterne for dagtilbud og undervisning. Det er gjort for at lette læsningen af kvalitetsrapporterne på tværs af områderne og dermed give mulighed for en videndeling mellem de enkelte politikområder. Kvalitetsrapportens faktabokse er en væsentlig kilde til overblik over et stort og komplekst politikområde. Med undtagelse af SSP-området, er alle faktabokse placeret i Kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret 2012/13. Faktaboksene giver en nærmere beskrivelse af, hvordan de ressourcer, der stilles til rådighed i budgettet, anvendes inden for politikområdet. Faktaboksene er udarbejdet i tæt samarbejde med Børne- og familiecentret og Økonomisk afdeling. Kvalitetsrapporten behandles i Rådet for inklusion før den forelægges de tre fagråd og Familieog Kulturudvalget. Rådet for inklusion er sammensat af repræsentanter fra de tre fagråd og fra MED2-systemet og har til formål at drøfte, vurdere og komme med forslag til inklusionsfremmende tiltag. I forbindelse med kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, familie og sundhed 2011/12, blev der udarbejdet 14 anbefalinger med baggrund i Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Denne kvalitetsrapport vil give en status på arbejdet med de 14 anbefalinger. Kvalitetsrapporten hviler på et bredt funderet samarbejde om de kommende års store udfordring: Inklusion i dagtilbud, klubber og skoler. Kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret er sammen med denne kvalitetsrapport offentliggjort på Lemvig Kommunes hjemmeside. God læselyst! Henrik Thygesen Formand for Familie- og Kulturudvalget 2013 Side 1 af 19
3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling... 4 Anbefaling Værdier, vision og mission... 6 Anbefaling Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik... 6 Anbefaling Hjemmeside og intranet... 6 Anbefaling Udfordringer for alle... 8 Anbefaling Faglighed... 9 Anbefaling TværTeam... 9 Anbefaling Anbefaling Udviklings- og læremiljøer Anbefaling Anbefaling Anbefaling Overgange Anbefaling Forældresamarbejde Anbefaling: Forældresamarbejde og evidensbaserede metoder Ledelse og organisation Ressourcer Anbefaling Anbefaling Side 2 af 19
4 Rådet for inklusion Indledning Denne kvalitetsrapport er en status på arbejdet med de 14 anbefalinger, som blev udstukket i kvalitetsrapporten for 2011/12 og yderligere beskrevet i notatet plads til flere. Anbefalingerne er en udmøntning af handlingerne i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i For at sikre en grundig gennemarbejdning og implementering af anbefalingerne, anvendes Lemvig Kommunes projektmodel, hvilket betyder, at Rådet for inklusion, og senere fagrådene for dagtilbud, skoler og BFC, får forelagt en idébeskrivelse. Idébeskrivelsen forelægges herefter Familie- og Kulturudvalget, som afgør, om der skal udarbejdes en projektbeskrivelse. Sagsgangen er illustreret i figuren: Fagråd for Dagtilbudsområdet Fagråd for Skoleområdet Familie- og Kulturudvalget Fagråd for BFC Siden kvalitetsrapporten for 2011/12 er der indgået forlig om reform af folkeskolen. Indholdet af forliget har betydet, at nogle af anbefalingerne skal ses i sammenhæng med implementeringen af folkeskolereformen og derfor kommer til at følge den tidsplan. De anbefalinger, der skal ses i sammenhæng med Folkeskolereformen, er: Anbefaling 7: Inden 2015 afklares om, der i Lemvig Kommune skal være en fælles strategi for indskoling og forlænget skoledag. Anbefaling 12: Der udarbejdes et forslag til ordninger, der styrker lektiehjælp. For indskolingen sker det i et samarbejde mellem skole og SFO/klubber. Side 3 af 19
5 1 Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling Kvalitet på Politikområdet Børn, Familie og Sundhed må vurderes på i hvor høj grad en ønsket situation nås. For at vurdere kvaliteten af de indsatser, der gives, er det nødvendigt at vurdere effekten af indsatsen. Ellers er det ikke muligt at vurdere, om den konkrete indsats har haft en positiv effekt og dermed skabt bedre opvækstvilkår for et barn eller en ung. Det er Børne- og Familiecentres kerneopgave at give barnet eller den unge mulighed for at mestre eget liv ved f.eks. at sikre, at barnets basale betingelser for trivsel er opfyldt. Fokus er på at fremme barnets og den unges trivsel og læring. Trivsel og læring handler om at være i relation til andre og opnå faglige resultater, så grundlaget for udvikling af selvværd og selvtillid er til stede. Anbefaling 3 Rådet for inklusion udarbejder forslag til en strategi for, hvordan den enkelte enhed kan medvirke til at udvikle og implementere en Lemvig Model, der omfatter et fælles sprog og børnesyn, i perioden I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for en Tværfaglig Model, som er blevet godkendt til videre behandling i fagrådene af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Den Tværfaglige Model er et konglomerat af forskellige modeller, som på hver sin måde illustrerer, hvordan en pædagogisk praksis kan systematiseres på en måde, der fremmer de faktorer, som forskningen viser, har en gavnlig virkning i forhold til børns og unges udvikling, læring og trivsel. Fagsekretariatet kalder modellen for et mindset for at understrege, at det er tænkningen bag, der har betydning for det fælles sprog og børnesyn. Der er tale om en italesættelse af en proces, en systemisk tænkning, en refleksion, mentalitetsændringer, fælles fodslag og visioner for det pædagogiske arbejde. Den Tværfaglige Model anviser ikke metoder, men opstiller i højere grad nogle rammer og angiver nogle begreber og kategorier for samspil, som professionelle skal forholde sig til og dermed opnå en mere refleksiv og bevidst tilgang til egen praksis og børn og unges udvikling, læring og trivsel. Til gengæld er modellen enheds-omfattende, hvilket betyder, at alle medarbejdere anvender samme model i det pædagogiske arbejde. Modellen har til formål at understøtte en mindre individorienteret og en mere miljø- og ressourceorienteret tilgang til det professionelle arbejde med børn og unge. Modellen er faseopdelt og indeholder en analysedel og en strategi- og handledel. Den er samtidig dynamisk og cirkulær, hvor hvert fremskridt potentielt kan ændre betydningen af tidligere fremskridt. Analysedelen omfatter den ønskede situation (ØS) og den faktisk situation (FS). Modellens hensigt er at reducere afstanden mellem den ønskede situation og den faktiske situation. Side 4 af 19
6 Modellen bringes i anvendelse ved, at en professionel medarbejder/et team står over for en konkret udfordring med et barn eller ung eller situation - i den pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at udfordringen nuanceres eller indkredses, så den ikke alene lander på individets skuldre. En måde at arbejde med det på er ved at blive rigtig skarp på den kerneopgave, som skal løses. Hvordan kan samfundets forventninger til kerneopgaven konkretiseres på hver enkelt enhed? Det kan ske ved, at de professionelle gradvis beskriver flere og flere ønskede situationer gennem konkrete udviklingsmål, læringsmål eller trivselsmål. Når, for eksempel Børne- og familiecentret synliggør kerneopgaven, som den at understøtte borgerens mestring i sit eget liv, så må viften af tegn eller delmål kunne bestå lakmus-prøven : Understøtter det, vi ønsker at se; borgerens mestring i sit eget liv? Analyse af den faktiske situation bygger på information og data på barnet, gruppen og situationen. Den indhentes via en undersøgelse af de situationer og af de omgivelser, hvor udfordringerne finder sted. Den professionelle kan med fordel inddrage samspilstemaer i analysen ligesom resultater fra pædagogiske analysesystemer kan bringes i anvendelse. Det må understreges, at analysen af den faktiske situation tager tid. Vi må huske på, at det, vi leder efter er en viden om relationer og udviklings- og læringsmønstre. Denne delfase er særdeles afgørende for at udvikle strategier for de handlinger eller tiltag, der forventeligt kan komme til at virke. Strategidelen omfatter den vifte af mål, som kan opstilles på baggrund af den ønskede situation og den vifte af faktorer, som efter analysen ses som forhold, der kan være med til at opretholde den udfordrende situation. Det er viften af tegn på ønskede situationer inden for kerneopgaven og viften af konkrete mulige tiltag, der realistisk set kan ændre på situationen i positiv retning. Handledelen omfatter en konkret sammensætning af bestemte, udvalgte mål og konkrete udvalgte tiltag. Evaluering omfatter en vurdering af de resultater, der på kort sigt opnås af indsatsen samt en vurdering af den effekt, indsatsen har på længere sigt. Lemvig Kommune går efter digitale løsninger i evalueringsprocessen. Det betyder, at der vil blive taget initiativer til uddannelse og kompetenceudvikling i at arbejde med effektstørrelser og fortolkning heraf. Med andre ord sikres fortsat et pædagogisk råderum, idet vi undgår at anvise metoder i det pædagogiske arbejde. Som grundlag for enhedens udvikling og læring, bliver der imidlertid stillet krav om anvendelse af et bestemt evalueringsdesign. Den tværfaglige model anviser altså ingen metoder! Det betyder, at valg af metode(r) er enhedens valg! Det er dog et krav i den tværfaglige model, at metoden er evidensbaseret eller underlagt evidensvurdering som en inkluderende metode. Som eksempel på en metode, som lever op til evidenskravene er Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS). Pals består af følgende elementer, som fortsat er underlagt forskning: IB (Individuelle belønningssystemer), SFT (Social FærdighedsTræning), TITU (Tjek Ind-Tjek Ud), SNAP (Stop Now And Plan), FV (ForældreVejledning) og SWIS (School Wide Side 5 af 19
7 Information System). En uddybning af disse elementer fås blandt andet hos Børne- og Familiecentrets inklusionskonsulent. Børne-og Familiecentret understøtter ligeledes De Utrolige År (DUÅ) for de enheder, der arbejder i 0-5-års-området. Værdier, vision og mission I kvalitetsrapporten for Politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12 lød anbefalingen: Anbefaling 2 Ud fra kommunale værdier, vision og mission, formulerer den enkelte enhed værdier, vision og mission for enheden og arbejder kontinuerligt med implementeringen heraf. Enheder, der samarbejder om børn og familier, forventes at afstemme værdier og visioner. På det politisk-administrative niveau, er der formuleret værdier, vision og mission for politikområdet. De enkelte enheder er i gang med at udarbejde værdier, vision og mission for deres egen enhed og afstemme dem med deres samarbejdspartnere. Afstemningen af værdier, vision og mission har en tæt tilknytning til arbejdet med overgangene fra et tilbud til andet, og det er derfor vigtigt, at de enkelte enheder har udarbejdet og afstemt værdierne med de nærmeste samarbejdspartnere inden arbejdet med overgange kan færdiggøres. Det forventes, at arbejdet med værdier, vision og mission er afsluttet inden udgangen af Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Anbefaling 1 Anbefaler, at Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik besluttes af Kommunalbestyrelsen. De 14 anbefalinger, som, der er givet en status på i denne kvalitetsrapport, er en udmøntning af de handlinger, der er beskrevet i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik. Derfor vil Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i løbet af 2014 blive taget op til revision for at sikre, at indholdet af politikken stemmer overens med målsætningerne i skolereformen. Hjemmeside og intranet Anbefaling 11 Digitaliseringsstrategien for Børne- og ungeområdet er sendt videre til politisk behandling med anbefaling (og nu godkendt). Der er behov for at synliggøre Børne- og Familiecentrets arbejde og ikke mindst dets rolle i samarbejdet med det almene område. Med udgangspunkt i den Tværfaglige Model, som er Side 6 af 19
8 beskrevet i kapitel 3: Faglighed, udarbejdes der en hjemmeside, som kan synliggøre, hvordan Lemvig Kommune arbejder med at skabe plads til flere. Side 7 af 19
9 2 Udfordringer for alle Noget af det, som rykker allermest i udvikling og læring, er oplevelsen af, at man er i gang med noget, der er lidt vanskeligt, men at man kan mestre det. Denne oplevelse af at mestre noget, der er svært, kan flytte verden for det enkelte barn. Hvis opgaven bliver alt for svær eller modsat er alt for let så er resultatet et helt andet. Ofte kan både overudfordringer og underudfordringer føre til, at barnet eller den unge keder sig. Det kan resultere i konflikter og frustrationer. At blive inkluderet i fællesskaber er en meget vigtig faktor i børn og unges liv. Børn, der i en tidlig alder oplever at blive ekskluderet af andre børn, eller af voksne, har øget risiko for senere i livet at blive ekskluderet. De risikerer at forblive uden for fællesskabet, og de kan få svært ved på sigt at indgå i skolesystemet på lige fod med andre børn. En undersøgelse viser, at jo længere væk børn kommer fra det almene område, jo færre af dem kommer ind på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at der fortsat arbejdes på at skabe plads til flere børn i de almene tilbud. For at det kan lade sig gøre, skal den pædagogiske handlekompetence i spil, så der kan skabes strukturer, der kan understøtte handling frem for ord. For at der kan blive plads til flere i det lokale miljø, skal der skabes en sammenhæng mellem Lemvig Kommunes almene tilbud til børn og unge og de sundheds-, special- og socialpædagogiske og kriminalpræventive tilbud, som børne- og ungeområdet byder på. I kvalitetsrapporten for 2011/12 lød anbefalingen: Børne- og Familiecentret uddanner i de kommende år medarbejdere, der understøtter en fælles anvendelse af de evidensbaserede metoder, blandt andet De Utrolige År(DUÅ), PALS og PMTO, Aftaleenhederne afklarer om, der er 80% tilslutning blandt personalet for indførelse af DUÅ og PALS. For at åbne op for andre evidensbaserede metoder end de nævnte i anbefalingen, besluttede Rådet for inklusion at bløde anbefalingen op, så den i stedet har fået følgende ordlyd: Anbefaling 6 Aftaleenhederne afklarer, hvilke metode(r), de vil udvikle deres inklusionsindsats på. Det anbefales, at metoderne er evidensbaserede og i synergi med de øvrige anbefalinger. Anvendelsen af evidensbaserede metoder skal ses i sammenhæng med Den Tværfaglige Model. De evidensbaserede metoder skal altså være et tiltag i arbejdet for at skabe en struktur i hverdagen, som gør det muligt at skabe plads til flere i de almene tilbud. Side 8 af 19
10 3 Faglighed Ressourcer og kompetencer skal anvendes optimalt internt og eksternt. Internt i personalegrupperne på de enkelte enheder, kan der være tale om særlige specialistkompetencer. Hvis en medarbejder for eksempel har ansvaret for trivsel, er vedkommende ansvarlig for at sætte fokus på dette tema i hverdagen ligesom vedkommende har ansvar for at holde sig informeret om den seneste forskning. Der kan dannes faglige miljøer med flere medarbejdere om konkrete temaer internt på den enkelte enhed. Den enkelte enhed skal ikke favne alle kompetencer selv, men kan gennem vejledning fra og samarbejde med eksterne fagpersoner, f.eks. tale-hørepædagoger eller læsevejledere, styrke sin viden om sit arbejde med læring og inklusion. Det tværfaglige arbejdes største udfordring er de forskellige professioner med baggrund i forskellige faglige metoder, men det er også det tværfaglige arbejdes største styrke, når samarbejdet mellem forskellige fagligheder forenes i et fælles sprog og børnesyn. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for FagTeam, som er blevet godkendt til videre behandling i fagrådene af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Anbefaling 4 Organisering af den faglige sparring og udvikling organiseres i FagTeam. Organiseringen er som i et edderkoppespind, hvor der etableres FagTeam på den enkelte enhed suppleret med et fælles kommunalt FagTeam og en koordinator/konsulent. Organisatorisk udgør eksempelvis alle matematiklærere på en skole, skolens lokale FagTeam i matematik. Én af skolens matematiklærere fra FagTeamet, er FagTeamets ressourceperson. Ressourcepersonen deltager i det fælles FagTeam. I et dagtilbud vil der være en ressourceperson, som har til opgave at videreformidle ny viden til deres kollegaer inden for det område, de er ressourceperson på. Ressourcepersonen deltager sammen med ressourcepersoner fra andre dagtilbud i et fælles FagTeam. Til det fælles FagTeam, udpeges én af ressourcepersonerne som tovholder for FagTeamet. For at knytte tråde mellem det almene område og det specialiserede område, er der i det FagTeam - hvis det giver mening - en konsulent fra det specialiserede område, Børne- og familiecentret. Desuden tilstræbes, at der i det fælles FagTeam sidder en repræsentant fra en professionsuddannelse for at sikre sammenhæng mellem udvikling og uddannelse på de enkelte fagområder. TværTeam Tværteam er et tilbud for dagtilbud og skoler om råd og vejledning i forhold til børn og elever, hvor fokus enten er på adfærd, udvikling eller netværk. Der findes BørneTeam for 0-5 års området, SkoleTeam for 6-15 årsområdet og UngeTeam for års området. Tværteam er i dag sammensat af Sundhedsplejersker, konsulenter, socialrådgivere og psykologer. Der er enheder, som slet ikke anvender TværTeam ligesom brugen hos de øvrige enheder har ligget på et meget lavt niveau. En del af enhederne på dagtilbudsområdet har Side 9 af 19
11 tilkendegivet at TværTeamet ikke benyttes, fordi der har været gode muligheder for at benytte sig af konsultativ bistand og åben anonym rådgivning. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet, med udgangspunkt i et notat udarbejdet af Børne- og familiecentret, udarbejdet en idebeskrivelse for en Tværfaglig Model, som er blevet godkendt til videre behandling af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Anbefaling 5 TværTeam revurderes, så det giver mening for brugerne som et tværfagligt forum, der understøtter almenområdets arbejde med inklusion og tidlig indsats. I dag er TværTeam delt op i et BørneTeam for dagtilbudsområdet og et SkoleTeam for skoleområdet. I praksis er de to team, de fleste steder, slået sammen til et. Der er en på forhånd fastlagt mødeplan for TværTeam. TværTeam foreslås fremadrettet ændret til tværfaglig træffetid. De medarbejdere fra Familieafdelingen, PPR, Familiehuset og Sundhedsplejen, der i forvejen kommer i et område, udgør et fast områdeopdelt team med en fast træffetid på dagtilbud og skoler. Træffetiden er to timer om måneden og kan for eksempel placeres den første tirsdag i måneden. De konkrete tidspunkter besluttes gennem en proces i de tre FagRåd og gælder for ét år ad gangen. Lærere/pædagoger booker sig ind på en tid efter aftale med deres leder, som er ansvarlig for, at der ikke sker over-booking. Under træffetiden er der fire konsulenter til stede fra Børne- og Familiecentret. Læreren/pædagogen kan søge rådgivning/faglig sparring fra én eller flere af konsulenterne. Metodisk tager konsulenterne deres afsæt i den socialfaglige metode, Integrated Children System og i specialfaglige metoder fra den pædagogisk psykologiske teori. Det er hensigten at indføre digitale løsninger, som dagtilbud, skoler og Børne- og Familiecentret kan arbejde tæt og forpligtende om. Det er lederen af enheden, der udsender dagsorden/program for træffetiden. Konsulenterne og deltagerne modtager en dagsorden fra lederen af enheden én uge før træffetiden. Hvis der er tider, der ikke er booket, har BFC-medarbejderen mulighed for at lave administrativt arbejde (på medbragt bærbar/laptop) eller andre opgaver (taleundervisning, samtaler, udredning etc.). Formålet med den faste træffetid er at give det pædagogiske personale mulighed for faglig sparring i tilfælde, hvor der ikke er en sag i Familieafdelingen eller i PPR. Det kan for eksempel være gennem pædagogisk rådgivning og vejledning ud fra data og undersøgelser tilvejebragt gennem processen i Lemvig-modellen: Den Tværfaglige Model. Det kan være rådgivning og vejledning i metoder i tilknytning til forældresamarbejde eller udfordringer i forhold til barnets og den unges eller gruppers udvikling, læring og trivsel. Den Side 10 af 19
12 tværfaglige træffetid kan også anvendes til afklaring af, om enheden skal sende en underretning eller udarbejde en indstilling til PPR. Hvis en drøftelse vedrører et konkret barn, skal enheden have aftalt det med forældrene gennem informeret samtykke. Hvis det ikke er aftalt med forældrene, skal rådgivning/faglig sparring gives absolut anonymt (barnet må ikke kunne genkendes af andre). Som udgangspunkt er træffetiden afsat til drøftelser, hvor der ikke i forvejen er en sag i Familieafdelingen eller i PPR. Der er notatpligt i den tværfaglige træffetid, hvis en drøftelse vedrører et barn, som der allerede eksisterer en sag på. Såfremt der er bekymring for et barn i dagtilbud og skole skal der sendes underretning til BFC(Familieafdelingen) hurtigst muligt med mindre det drejer sig om forhold i dagtilbud eller skole, som kan bevirke ændringer i barnets forhold. Disse situationer skal altid drøftes i Tværfaglig Træffetid. Øvrige underretninger skal hurtigst muligt sendes til BFC(Familieafdelingen) som inden 24 timer fra modtagelsen af en underretning skal vurdere, om det er en situation, der skal handles på her og nu. Underretninger skal sendes sikker post via postkassen på Lemvig Kommunes hjemmeside. Postkassen bliver tømt, hverdag og der handles på underretninger indenfor 24 timer, efter modtagelsen. Anbefaling 13 Der udarbejdes et ydelseskatalog med en tilbudsvifte inden for de visiterede indsatser inden 2013 og inden for de ikke-visiterede indsatser inden udgangen af I foråret 2012 påbegyndte Fagsekretariatet arbejdet med udarbejdelsen af et ydelseskatalog. Arbejdet bliver nu genoptaget med henblik på at have et katalog indeholdende de visiterede indsatser færdigt inden udgangen af Arbejdsgruppen, der skal være med til at udarbejde ydelseskataloget, er udpeget af Rådet for inklusion. Side 11 af 19
13 4 Udviklings- og læremiljøer Barnet er i et udviklings- og læremiljø fra den dag, det bliver født. Om det er et godt udviklings- og læremiljø afhænger af de stimuli barnet får, og den trivsel barnet udstråler. Et udviklings- og læremiljø er altså ikke afgrænset til dagtilbud og skoler, men bør også være til stede i hjemmet, hvor barnet tilbringer en stor del af tiden i sit første leveår. Børne- og Familiecentret har påbegyndt implementeringen af DUÅ (De Utrolige år), som metode til at sikre gode rammer for børn og deres familier. I skole og dagtilbud anvendes DCUMs(Dansk Center for Undervisningsmiljø) børnemiljøtermometer og undervisningsmiljøtermometer til at vurdere udviklings- og læremiljøet, dagtilbud og skoler skal på baggrund af resultaterne fra undersøgelsen selv udarbejde en handleplan. Anbefalingerne i kvalitetsrapporten for 2011/12 handlede om skolestart, lektiehjælp og foreningslivets rolle i forbindelse med børn og unges udvikling og læring. Anbefaling 7 Inden 2015 afklares det, om der i Lemvig Kommune skal være en fælles strategi for indskoling og forlænget skoledag. Rådet for inklusion har nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde et forslag til en idebeskrivelse. Sideløbende er der nedsat en gruppe i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen, som udarbejder et forslag til, hvordan en forlænget skoledag kan komme til at se ud fra skoleåret 2014/15. De to arbejdsgrupper er blevet bedt om at afstemme deres forslag. Anbefaling 12 Der udarbejdes et forslag til ordninger, der styrker lektiehjælp. For indskolingen sker det i et samarbejde mellem skole og SFO/klubber. I henhold til folkeskolereformen, skal skolerne tilbyde lektiehjælp i forlængelse af skoledagen fra skoleåret 2014/15. Det forventes, at der fra skoleåret 2015/16 også er pligt til at deltage i lektiehjælpen for eleverne. Til at udarbejde et forsalg til, hvordan lektiehjælpen tilrettelægges, har fagrådet for skoler nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole og fritidsdel/sfo. Anbefaling 14 Der udarbejdes et forslag til en kommunal ordning, der åbner mulighed for at enheder kan udstede foreningspas. I foråret 2013 udarbejdede Fagsekretariatet en idebeskrivelse for fritidspas, som, efter at have været i Rådet for inklusion og i fagrådene, blev behandlet af det politiske udvalg med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for budget Side 12 af 19
14 Lokale ledere i Lemvig Kommunes dagtilbud og skoler skal kunne udstede et foreningspas, der giver adgang til at deltage i de lokale foreningers aktiviteter, hvis en sådan indsats kan ses som en del af en inklusionsfremmende indsats. Det er den lokale leder, der i samarbejde med barnet/den unge og primære kontaktpersoner finder et fritidstilbud, der passer til barnets/den unges behov. I projektperioden for pilotprojektet Foreningsmentor under projektet Working in Lemvig, tilknyttes Foreningsmentoren, foreningspasset som fastholdelseskoordinator, for at give foreningspasset den bedst mulige start. Den inklusionsfremmende indsats skal foregå i et samarbejde mellem SSP og de tværfaglige team. Hvert skoledistrikt får tildelt et antal foreningspas efter en fastsat fordelingsnøgle. Formålet med Foreningspasset er at yde en inklusionsfremmende indsats ved at give børn og unge, der ikke ellers ville have mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet, et foreningspas. Fritidspasset indgår ikke som en del af budgettet for 2014, men i Folkeskolereformen er der lagt op til at fritids- og kulturliv skal være en aktiv medspiller i den understøttende undervisning. Lemvig Kommune har i samarbejde med Lemvig Basket etableret Fritidsslusen, som er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, så de kan få hjælp til at finde det fritidstilbud, der passer bedst til deres behov. Side 13 af 19
15 5 Overgange I overgangen fra en et udviklings- og læremiljø til et andet, skal barnet kunne se sig selv som en del af fællesskabet og have evnen til at indgå i fællesskabet. Det har betydning for børn og unges muligheder at skabe venskaber med jævnaldrende og skabe gode relationer til de voksne, som omgiver dem. For børn, der netop er startet i skole, har evnen til at indgå i fællesskaber betydning for børnenes forudsætninger for at modtage undervisninger og for læring generelt. Manglende støtte fra hjemmet til barnet eller den unge kan gå udover barnets evne til at etablere relationer til andre og at opnå de faglige færdigheder, som er forudsætningen for barnets videre vej gennem skole- og uddannelsessystemet. Især udsatte børn og unge er sårbare i skiftet fra ét udviklings- og læremiljø til et andet, derfor er det vigtigt, at netværket omkring barnet/den unge samarbejder om at skabe den gode overgang/en rød tråd for barnet/den unge. For at kunne skabe den røde tråd, er det vigtigt, at der eksisterer et fælles børnesyn, fælles sprog og tydelighed i de metoder, den enkelte enhed anvender. Ud over praktiske aftaler mellem den enhed, der afleverer og den enhed, der modtager, så handler det også om at blive enige om, hvad der skal følge med barnet eller den unge i overgangen. Målet med at sikre, at alle børn og unge og deres forældre oplever overgangene fra et tilbud til andet som gode og trygge, er i sidste ende, at barnet/den unge uanset baggrund og opvækstvilkår formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Anbefaling 8 Arbejdsgruppen om overgange kan afslutte deres arbejde i form af udarbejdelse af forslag til en rammesætning for overgange med baggrund i beslutning af anbefalingerne i dette oplæg. Arbejdsgruppen om overgange er blevet nedsat på ny og skal i løbet af efteråret 2013 komme med deres bud på en rammesætning for overgangene i Lemvig Kommune. Arbejdsgruppen ser på overgangene fra Hjem/Sundhedspleje til dagtilbud videre til skole og SFO/klubområdet. Arbejdsgruppe rammesætning skal gælde for alle børn i Lemvig Kommune. Sideløbende med denne arbejdsgruppe, er centerchefen i Børne- og familiecentret i fællesskab med Fagchefen for Arbejdsmarked & Integration og Fagchefen for Handicap & Psykiatri i gang med at udarbejde retningslinjer for overgangen fra barn til voksen for de unge borgere, som overgår fra Børne- og familiecentrets område til voksenområdet. Forskningen viser, at overgangen til en selvstændig voksentilværelse er vanskelig for udsatte unge. Mange af de unge har gennem deres opvækst manglet rollemodeller, der har kunnet vise dem, hvordan de kan mestre et voksent liv i forhold til sociale relationer, uddannelse og job i forhold til de rent praktiske gøremål, som det at flytte hjemmefra og bo alene indebærer. Side 14 af 19
16 6 Forældresamarbejde Det er helt afgørende, at børn og unge får en tryg og stabil opvækst. En tryg barndom er forudsætningen for, at et barn kan udvikle sig positivt, etablere et godt selvværd og opøve de handlekompetencer, som er nødvendige for at kunne håndtere og modstå kriser og modgang senere i livet. Misrøgt, omsorgssvigt og dysfunktionel relation mellem forældre og barn kan på meget kort tid skade et lille barn i en sådan grad, at det kan få varige men. Ved at styrke familierne tidligt i barnets liv, skabes et bedre fundament for, at forældrene bliver i stand til selv at skabe den nødvendige trygge ramme omkring barnet. I kvalitetsrapporten for Politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12, lød anbefalingen: Anbefaling: Forældresamarbejde og evidensbaserede metoder. For at kunne etablere den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt etableres rutiner i forhold til tidlig intervention i forhold til et problems udvikling. De professionelle fagområder arbejder ud fra værdierne af anerkendelse og respekt i samarbejdet med børn, unge og familier inden for rammer af evidensbaserede metoder. Indsatsen i Lemvig Kommune har fokus på at træne forældrenes handlekompetencer i forhold til barnet, og gennem forskellige metoder gøre dem bevidste om egne ressourcer. Indsatsen drejer sig også om at hjælpe forældrene til at identificere og udvikle deres netværk for derved at bidrage til, at forældrene bliver bragt ud af den sociale isolation, som mange af dem befinder sig i. Samtidig virker netværk bestående af omsorgsfulde voksne som en beskyttelsesfaktor for børn i udsatte familier. Bånd til betydningsfulde voksne i eller uden for familien har vist sig at være en af de vigtigste faktorer i forhold til at opbygge den modstandskraft, som er karakteriseret hos mennesker, der klarer sig til trods for svære opvækstvilkår. Inklusion af forældrene i den del af beslutningsprocessen, som omhandler behandlingsforløbet og løbende involvering og information til forældrene om deres barns og egne fremskridt, er med til at forbedre forældresamarbejdet. Lemvig Kommune anvender PMTO(Parent Management Training Oregon) i familiebehandlingen og skal i gang med DUÅ(De Utrolige År) i Børne- og familiecentret. Side 15 af 19
17 7 Ledelse og organisation Politikområdet er organiseret under et politisk udvalg, Familie- og Kulturudvalget og under én direktør, Direktøren for Familie & Kultur samt én fagchef, Fagchefen for Børn, Skole og Familieområdet. Direktøren har det overordnede ansvar og personaleansvaret, fagchefen har det faglige ansvar. Fagchefen er formand for Rådet for inklusion, som etableret med henblik på at udvikle og understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende inklusionsindsats. Organiseringen på politikområdet Børn, Familie og Sundhed kan illustreres således: Familie- og Kulturudvalget Ungdomsgården Fagchef for Børn, Skole og Familieområdet Direktøren for Familie & Kultur Ungestøtte centret SSP Skoler Dagtilbud BFC Familiebehandlingen Sekretariatet Bjerget Sundhedsplejen PPR Familieafdelingen Det personalemæssige og det faglige ansvar varetages i det daglige af ledere af dagtilbud, skoler og Børne- og familiecentret. Børne- og familiecentret ledes af en centerchef, som har det overordnede ansvar for centrets drift og udvikling. Foruden centerchefen er der fire afdelingsledere, en leder af sundhedsplejen, PPR, Familieafdelingen og Familiebehandlingen. Familiebehandlingen er organiseret som leverandør under centerchefen, men lederen af Familiebehandlingen indgår i ledelsesteamet. Fra august 2013 er der etableret et lokalt tilbud, Bjerget, som er organiseret under centerchefen som leverandør. Side 16 af 19
18 Ungestøttecentret og SSP er organiseret under Lemvig Ungdomsgård. Samarbejdet mellem Børne- og familiecentret/ssp er organiseret dels gennem TværTeam/SSP-Team og dels gennem direkte rådgivning og vejledning fra Børne- og familiecentret. I kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12, blev anbefalingerne 9-14 knyttet an til ledelse og organisation. Anbefalingerne bør opfattes som initiativer, der støtter op om ledelsens muligheder for at kunne træffe gode beslutninger, som hviler på et solidt og bredt pædagogisk grundlag, og hvor økonomien er til stede, så beslutningen kan føres ud i livet. I efteråret 2013 er der udarbejdet idebeskrivelser til anbefalingerne med henblik på, at anbefalingerne kan implementeres i Side 17 af 19
19 8 Ressourcer Grundlaget er den aktuelle økonomiske ramme for Politikområdet, sådan som budgettet for 2012 angiver. Økonomien for de enkelte afdelinger, og hvordan ressourcerne prioriteres anvendt, fremgår af kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret. Den faglige og den økonomiske styring sker med afsæt i regeringsaftalens grundlag nemlig, at Kommunalbestyrelsen ikke må lade økonomiske hensyn gå forud for faglige vurderinger. Det samme gør sig gældende decentralt på de enkelte enheder. Anbefaling 10 Fra skoleåret 2014/15 indfases en lokal visitation til særlige ydelser og tilbud efter princippet om, at pengene følger barnet. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for lokal visitation, som Rådet for inklusion har sendt til videre behandling i fagrådene med henblik på godkendelse til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. En stor tyngde i papirarbejdet bag visitationsarbejdet, og en tendens til øget eksklusion af børn og unge på trods af en målsætning om mere hands-on arbejde og øget inklusion, kalder på alternative måder at anvende såvel konsulenters og specialpædagogiske ressourcerne på. Ideén om at flytte visitationen fra det centrale visitationsudvalg, til lederen af en enhed, er opstået på baggrund af, at lederen i andre pædagogiske forhold træffer den konkrete afgørelse i forhold til barnet / eleven. Den decentrale visitation skal skabe større inklusion i dagtilbuddene og skolerne, således at færre børn bliver visiteret til specialtilbud. Ideén er, at dette skal ske gennem et fagligt løft for nogle af pædagogerne/lærerne, hvilket vil gøre dem i stand til at håndtere børn/elever, der ellers ville være nødsaget til at komme i specialtilbud. Nogle af pædagogerne/lærerne vil få flere specialkompetencer, så de både kan fungere som almene pædagoger/lærere, men også støtte og vejlede de børn/elever internt i dagtilbuddet/skolen, som har behovet. Det antages, at tyngden i det specialpædagogiske arbejde, til en vis grad, kan henføres til forældrenes sociale og økonomiske baggrund. Derfor foreslås en model, hvor pengene følger barnet for en mindre del af ressourcen ud fra bestemte sociale og økonomiske kriterier leveret af Danmarks Statistik. Disse kriterier indarbejdes, så den samlede ressource fordeles primært efter børne- og elevtal og sekundært efter socioøkonomiske faktorer. De socioøkonomiske faktorer vil være gældende for den enkelte enhed for sig herunder for elever i specialklasserne. Idéen er også, at samarbejdet mellem specialpædagog(er) og det øvrige pædagogiske personale i dagtilbuddene/skolerne øges, da specialpædagogerne vil indgå som en del af teamet internt i dagtilbuddet/skolen. Det kan både medføre flere handlemuligheder for specialpædagogerne, men også overføre relevante specialpædagogiske metoder til almenområdet efter behov. Side 18 af 19
20 Anbefaling 9 Der udarbejdes forslag til inkluderende incitamentsstrukturer gennem målrettede ressourcemodeller med mulighed for udviklingspuljer inden for områderne: Dagtilbud, skole, klub og Børne- og familiecentret. Rådet for inklusion nedsatte arbejdsgruppe, der skal udarbejde en idebeskrivelse med forslag til, hvordan der kan udarbejdes ressourcemodeller og udviklingspuljer på dagtilbuds-, skole- og klubområdet, som vi i dag kender det fra skoleområdet og Børne- og familiecentret. Arbejdsgruppens forslag til idebeskrivelse præsenteres for Rådet for inklusion i november med efterfølgende behandling i de tre fagråd og det politiske udvalg inden udgangen af Side 19 af 19
Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereMellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og PPR 2014
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereHolstebro Kommunes samlede inklusionsindsats
Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereIndstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereTo ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mere1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.
Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs mere