MATEMATIKANGST, LÆRINGSADFÆRD OG FORESTILLINGER OM MATEMATIK
|
|
|
- Peter Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Matematik på mellemtrinnet, 6. mar MATEMATIKANGST, LÆRINGSADFÆRD OG FORESTILLINGER OM MATEMATIK Maria Kirstine Østergaard Cand. Pæd. i Matematikkens Didaktik Ph.d.-studerende v. Københavns Professionshøjskole og DPU, Aarhus Universitet
2 Lidt om mig: Folkeskolelærer Cand.pæd. i matematikkens didaktik Speciale i matematikangst Underviser i matematik på læreruddannelsen Ph.d.-studerende: Folkeskoleelevers matematikrelaterede beliefs og læringsadfærd
3 Ydre påvirkninger skaber forestillinger om, hvad matematik er. Matematikundervisningen udgør en væsentlig del af de ydre påvirkninger. Forestillinger om matematik afspejler sig i læringsadfærd og kan med tiden blive selvforstærkende. Negative forestillinger kan føre til matematikangst.
4 Angst: En følelse af ubehag, der ofte fortrænges eller gemmes i det ubevidste (Freud) Fortrængningen omdanner angsten til eksempelvis forsvarsmekanismer (f.eks. undgåelse, benægtelse af objektets betydning eller projektion. Indikatorer på angst: Fysiologiske: hjertebanken, hurtig vejrtrækning, koldsved Adfærdsmæssige: handlingslammelse, rastløshed, unormal hurtig eller langsom tale.
5 Matematikangst kan man have det? Kan defineres som: en følelse af anspændthed, ængstelse eller frygt ved udsættelse for matematikrelaterede stimuli. Matematikangst er IKKE nødvendigvis relateret til kognitive vanskeligheder. Matematik er det eneste skolefag, der har sin egen definerede og anerkendte angst.
6 Abbriviated Math Anxiety Scale Fra
7 Hvorfor får man matematikangst? Mulige årsager til matematikangst kan f.eks. være: dårlige oplevelser med matematik forventninger og reaktioner fra forældre og lærere forældres og læreres overførsel af egen matematikangst uhensigtsmæssige undervisningsmetoder Desuden er det generelt socialt accepteret at have svært ved matematik og at føle antipati mod faget.
8 Den Store Bagedyst
9 Mulige konsekvenser af matematikangst dårlige præstationer i matematik kan muligvis skyldes, at angsten hæmmer arbejdshukommelsen (Ashcraft, 1998). påvirkning af det psykiske helbred. ændring i læringsstrategier (undgåelse, hjælpeløshed, opgivenhed, manglende vedholdenhed, afvisning af hjælp). negative holdninger til matematik og undgåelse af alt, hvad der opfattes som matematikrelateret. En sådan undgåelse vil derved også have konsekvenser for valg af uddannelse og erhverv. negative forestillinger (beliefs) om, hvad matematik er og anvendes til, samt om egne matematiske evner. MEN det kan være svært at skelne, hvad der er årsag, og hvad der er konsekvens!
10 Beliefs (forestillinger) lenses through which one looks when interpreting the world (Philipp, 2007, s. 258). Beliefs er de forståelser, præmisser og udsagn om verden, som en person opfatter som sande. Beliefs er mere kognitive og mindre følelsesladede end holdninger og er desuden vanskeligere at ændre. Beliefs påvirker éns opfattelse af verden og éns handlinger. Til forskel fra viden kan man være mere eller mindre overbevist om sine beliefs, og man kan besidde modstridende beliefs.
11 Beliefsystem om matematik Beliefs om matematik som disciplin Beliefs om matematikundervisning Elevers matematikrelaterede beliefs Beliefs om selvet (Jankvist, Original model (gule felter) fra Op't Eynde, de Corte, & Verschaffel, 2002) Beliefs om den sociale kontekst (klasserummet)
12 Beliefs kan være selvforstærkende Beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning Reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere erfaringer. Læringsadfærd Præstationer Matematiske kompetencer Østergaard, 2018
13 Beliefs kan være selvforstærkende Beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning F. eks.: Undervisning, læremidler, forældre, medier Reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere erfaringer. Læringsadfærd Præstationer Matematiske kompetencer Østergaard, 2018
14 Googlesøgning: matematik
15 (marensblog.dk, 21. dec. 2018)
16 Teen Talk Barbie, 1992 Math class is tough!
17
18 Demonstrationsskoleprojektet (2014) Bremholm, Slot og Hansen, 2016
19 Bremholm, Slot og Hansen, 2016
20 Vi bruger MEGET tid på problemløsning og udregning og meget LIDT tid på problemformulering og informationssøgning Nogle elever kan have en (hæmmende) forestilling om, at matematik kræver en bestemt viden. Fra Kaas, T. og Kristiansen, H. (2009). Kolorit 8. Grundbog, s. 43
21 Beliefs kan være selvforstærkende Negative beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning Negative reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere negative erfaringer. Degressiv læringsadfærd Dårlige præstationer Manglende matematiske kompetencer Østergaard, 2018
22 Udbredte beliefs om matematik Matematik er baseret på regler og formler (som skal læres udenad) Succeskriteriet i matematik er at kunne finde frem til det rigtige resultat så hurtigt som muligt Matematiske evner er et tegn på høj intelligens og/eller noget, som man enten har eller ikke har. (Boaler 2016) sådanne beliefs er ofte relateret til en opfattelse af matematik som: irrelevant isoleret fra den virkelige verden og fra andre fag udelukkende anvendeligt i skolen (Grigutsch 1998)
23 EKSEMPLER PÅ BELIEFS HOS VOKSNE MED MATEMATIKANGST Matematik er bare ikke for mig. Jeg har simpelthen ikke talentet. I skolen handlede det kun om at finde det rigtige resultat. Man skulle hele tiden præstere. Der er ikke noget formål med matematik. Man skulle finde det rigtige resultat, og det kunne jeg ikke, fordi jeg tænkte forkert. For mig er det bare udenadslære. Jeg støder aldrig på matematik. Kun i skolesammenhæng.
24 Tegn en matematiker Østergaard, 2018
25 Beliefs kan være selvforstærkende Negative beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning Negative reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere negative erfaringer. Degressiv læringsadfærd F. eks.: hjælpeløshed, undgåelse af udfordringer og manglende vedholdenhed Dårlige præstationer Manglende matematiske kompetencer Østergaard, 2018
26 Læringsadfærd Adaptive motivational learning behavior: Beherskelsesorienteret Udfordringssøgende Vedholdende Maladaptive motivational learning behavior: Hjælpeløshed Undgåelse af udfordringer Manglende vedholdenhed (Boaler 1997)
27 Traditionel matematikundervisning Facit ikke udforskning og forståelse Hurtighed ikke fordybelse. Hæmmende for arbejdshukommelsen. Beregning ikke informationsøgning, problemformulering, opstilling og vurdering af modeller Præsentation af metode, derefter opgaver dette giver ikke oplevelsen af et behov for metoden hos eleverne.
28 Beliefs kan være selvforstærkende - og kan i sidste ende føre til matematikangst! Negative beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning Negative reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere negative erfaringer. Degressiv læringsadfærd Dårlige præstationer Manglende matematiske kompetencer Østergaard, 2018
29 Beliefsystem om matematik Beliefs om matematik som disciplin Alle fire dimensioner påvirker hinanden. Beliefs om matematikundervisning (Jankvist, Original model (gule felter) fra Op't Eynde, de Corte, & Verschaffel, 2002) Elevers matematikrelaterede beliefs Beliefs om den sociale kontekst (klasserummet) Beliefs om selvet Det betyder, at de oplevelser og erfaringer, som elever får med matematik i skolen, har stor betydning for, hvordan de opfatter matematik generelt.
30 Negative reaktioner på matematiske situationer som et resultat af tidligere negative erfaringer. Negative beliefs om matematik og om selvet Ydre påvirkning Degressiv læringsadfærd) Derfor: Hvis vi gerne vil vende eller forebygge den negative effekt, kan vi arbejde med de forskellige dimensioner af beliefsystemet. Dårlige præstationer Manglende matematiske kompetencer Beliefs om matematik som disciplin Beliefs om matematikundervisning Elevers matematikrelaterede beliefs Beliefs om selvet Beliefs om den sociale kontekst (klasserummet)
31 Beliefs om matematik som disciplin Matematik som disciplin a) beliefs om matematik som videnskab b) beliefs om anvendelsen matematik c) beliefs om matematik som et system af samfundsmæssige redskaber d) beliefs om matematiske begrebers filosofiske og epistemologiske natur DENNE DIMENSION AF BELIEFSYSTEMET SÆTTER MATEMATIKKEN I EN KONTEKST: Relevans Anvendelse Forbindelse til den virkelige verden Forbindelse til andre fag Matematikkens æstetik Udviklingen af denne dimension af elevers beliefsystem kan være den ydre påvirkning, som ændrer fokus fra resultat og præstation til proces og anvendelse og som måske endda kan vende eller forebygge den selvforstærkende effekt af negative beliefs.
32 Hvad betyder det? Skolen spiller en essentiel rolle i udviklingen af elevers beliefs om matematik. Den påvirkning, der foregår i skolen, og de signaler, der sendes om, hvad matematik er og kan anvendes til, har afgørende betydning for elevernes læringsadfærd faglige selvtillid motivation oplevelse af matematikkens relevans oplevelse af matematikkens forbindelse til andre fag og dermed også bredden af deres horisont!?
33 Udvikling af positive beliefs og dermed adaptiv læringsadfærd Opmærksomhed på f.eks. succeskriterier og socio-matematiske normer Mestringskultur i stedet for præstationskultur Succesoplevelser Matematikkens anvendelse Matematikkens rolle i samfundet Procesorienteret og undersøgende undervisning Åbne opgaver Bevidsthed om egne beliefs og stereotyper (!)
34 Referencer Boaler, J. (1997). Experiencing School Mathematics: Teaching Styles, Sex and Setting. Buckingham: OpenUniversity Press Boaler, J. (2016). Mathematical mindsets : unleashing students' potential through creative math, inspiring messages, and innovative teaching (1. udg.). San Francisco, CA: Jossey-Bass. Bremholm, J., Slot, M. F. & Hansen, R. (2016). Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline). Odense, Læremiddel.dk Hopko, D. R., R. Mahadevan, Bare, R.L. & Hunt., M.K. (2003). The Abbreviated Math Anxiety Scale (AMAS): Construction, Validity, and Reliability. Assessment, 10, s Jankvist, U. T. (2015). Changing Students Images of Mathematics as a Discipline. The Journal of Mathematical Behavior, 38, s Op t Eynde, P., de Corte, E. & Verschaffel, L. (2002). Framing Students Mathematics-related Beliefs. A Quest for Conceptual Clarity and a Comprehensive Categorization. I: G. C. Leder, E. Pehkonen, & G. Törner (Eds.), Belief: A Hidden Variable in Mathematics Education? s Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Uthaug, M. (2018). Hvad skal jeg bruge det til. marensblog.dk, 21. dec Østergaard, M. K. (2018). Matematikangst fordomme og køn. Forlaget Frydenlund
35 Kontakt:
MATEMATIKANGST OG FORESTILLINGER OM MATEMATIK
Matematiklærerens Dag CFU, MATEMATIKANGST OG FORESTILLINGER OM MATEMATIK Maria Kirstine Østergaard Cand. Pæd. i Matematikkens Didaktik Ph.d.-studerende v. Københavns Professionshøjskole og DPU, Aarhus
Artiklen om Begreber og funktioner er et særtryk af kapitel 3 i den viste udgivelse.
Begreb om funktioner Klaus Bruun Pedersen & Anders Torp 1 Indledning I dette kapitel vil vi beskrive en proces, hvorigennem vi har afdækket en række elevers funktionsforståelse, og vi vil give eksempler
It i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Matematikken og naturens kræfter
INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og
TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær
TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive
Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København
Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen
I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:
INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en
Kønsforskelle i brugen af CAS-værktøjer hvad kan det mon skyldes?
72 KOMMENTARER Kønsforskelle i brugen af CAS-værktøjer hvad kan det mon skyldes? Lisser Rye Ejersbo, AU/DPU. Kommentar til Mogensen et al.: CAS i folkeskolens matematikundervisning, MONA 2016(1) Hvilken
SPROG OG KOMMUNIKATION
SPROG OG KOMMUNIKATION Mellemtrin og udskoling Heidi Kristiansen Matematik i marts, 2018 1 Sessionens fokus Hvordan får en samtale i matematikundervisningen kvalitet, så eleverne har mulighed for at lære?
2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Kompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Fra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
KREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Udviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
GeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt
GeoGebra, international videndelingimellem matematiklærere Morten Misfeldt Plan GeoGebra Et stærkt værktøj til matematisk begrebsdannelse GeoGebra en kreativ matematisk legeplads GeoGebra videndelingimellem
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Fra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER
SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER Et oplæg om brugen af symboler og formler i undervisningen og om nogle af de problemer, de er skyld i. Marit Hvalsøe Schou IN D H O L D Præsentation Symboler i overgangen
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Fag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Den gode historie. Valg og bearbejdning af matematikhistoriske kilder til gymnasiets matematikundervisning. Henrik Kragh Sørensen
Den gode historie Valg og bearbejdning af matematikhistoriske kilder til gymnasiets matematikundervisning Henrik Kragh Sørensen Center for Videnskabsstudier Institut for Matematik Aarhus Universitet www.matematikhistorie.dk
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Studieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere,
FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Funktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Udvikling af matematiske tankemønstre i skolen og i læreruddannelsen
1 Udvikling af matematiske tankemønstre i skolen og i læreruddannelsen Deltagere Dorthe Errebo-Hansen, deh@via.dk Susanne Simoni Hedegård, suhe@via.dk. Lóa Björk Jóelsdóttir, loho@via.dk. Henning Westphael,
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Matematikvejlederprojekt 2016 - gruppe 6
Matematikvejlederuddannelsen på RUC 2014-2016 Matematikvejlederprojekt 2016 - gruppe 6 Ama El-Nazzal Lone Stilling Karlsen Mette Juhl Christensen 1 Abstract Matematikvejlederprojekt 2016 - gruppe 6 er
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Udviklingen indeni eller udenfor?
90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, 2016 4. I løbet
Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Essensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Matematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)
Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen
KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 02 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly: Teacher classroom management practices: effects
Mit første møde. og det videre venskab med matematik
Jeg har medlidenhed med de mennesker, der støttede indsamlingen i lørdags, for når 12 hjælpeorganisationer skal fordele 98 millioner kroner, og de hver bruger 10 procent af indtægterne til administration,
Vuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
En overgang eller et skift?
81 En overgang eller et skift? Kristina Steen Dalgaard, Nykøbing Katedralskole Mette S. Christensen, Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon Kommentar til Marit Hvalsøe Schous artikel
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK
En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer
Epilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
uvm matematik 491B9E24D2D69BF0C75EDB4193E640E5 Uvm Matematik 1 / 6
Uvm Matematik 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Uvm Matematik In the Vermont State House, Lucy Rogers '18 represents the complexities and gifts of her home district. UVM's 27th President Dr. Suresh Garimella will assume
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser?
75 Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser? Lisser Rye Ejersbo, DPU, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Forståelse af matematiklæreres praksis et socialt
Matematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Fagplan for valgfag i folkeskolen
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
De fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
SYMBOLBEHANDLING OG OVERGANGSPROBLEMER - ERFARINGER FRA SOS-PROJEKTET
- ERFARINGER FRA SOS-PROJEKTET (TOMAS@EDU.AU.DK) DPU, AARHUS OPLÆG PÅ SEMINARDAG I FIP-PROJEKTET ODENSE, VERSITET UNI DISPOSITION 11.15: Om symbolbeh.kompetence og overgangsproblemer. Pause. Gruppearbejde: