BAGGRUND. Godkendt og publiceret sept Trygfonden har givet støtte til udbredelse af den kliniske retningslinje til kommuner og hospitaler

Transkript

1 SAMTALESALON 2

2 BAGGRUND Sundhedsstyrelsen har fondet udarbejdelsen af den kliniske retningslinje om Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person Godkendt og publiceret sept Trygfonden har givet støtte til udbredelse af den kliniske retningslinje til kommuner og hospitaler Aktuelt Københavns kommunes hjemmesygepleje og hjemmepleje

3 SAMTALE SALON 2 Opsporing af personer i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner Forbyggende indsatser til pårørende og efterladte i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner Samtale og drøftelse af oplæg og evt. spørgsmål

4 FORMÅL Ca % af sørgende, oplever en længerevarende sorgreaktion Få tilbudt tidlig og målrettet hjælp til dem i en særligt sårbar risiko situation I praksis ses manglende systematik ift. hvem tilbydes en tidlig indsats

5 STROEBE OG SCHUTS SORGFAKTORMODEL Interpersonlige faktorer - kultur, ritualer, social støtte Intrapersonlige faktorer - personlighed, køn, alder, kognitive ressourcer Omstændigheder omkring tabet Tillæggelse af betydning og mestringsstrategier Sorgreaktionens udtryk

6 RISIKOFAKTORER Nær relation til den afdøde: En tæt relation til den syge eller afdøde Tab af barn og ægtefælle er de mest velunderbyggede Køn: Mænd har højere risiko for mortalitet, kvinder højere risiko for depression og kompliceret sorgreaktion Tilknytningen: En usikker tilknytning/problematisk forhold Stor afhængighed af den syge eller afdøde Oplevelsen af dødsfaldet: Hvor traumatisk dødsfaldet blev oplevet

7 RISIKOFAKTORER Oplevelsen af manglende social støtte: En subjektiv oplevelse af manglende støtte fra netværk Følelsen af manglende følelsesmæssig støtte (føler sig alene med tanker og følelser) Fysisk og psykisk udmattelse efter sygdomsforløb: Et langvarigt sygdomsforløb med fysisk og psykisk udmattelse Tidligere tab og traumer: Parallelle tab og tidligere tab af en nærtstående Aktuelle eller tidligere psykiske lidelser: Påvist sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og tidligere eller aktuelle psykiatrisk lidelse

8 KLINISK RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE Formålet er at udvikle anbefalinger til sundhedspersonale (primært sygeplejersker) omkring systematisk forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner: systematisk opsporing systematisk anvendelse af forebyggende indsatser til de personer i risiko Pårørende til en nærtstående person, hvor kurativ behandling ikke er muligt Efterladte efter et dødsfald af en nærtstående person

9 RETNINGSLINJENS FOKUSEREDE SPØRGSMÅL Hvilken evidens er der for, at opsporing af risikofaktorer præcist og akkurat kan identificere henholdsvis pårørende til syge, hvor kurativ behandling ikke er mulig, og efterladte der er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner efter et ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person? Hvilken evidens er der for, at komplicerede sorgreaktioner kan forebygges ved hjælp af forebyggende systematiske interventioner før og efter et dødsfald af en nærtstående person?

10 KONSENSUSKONFERENCE Sparsom evidens ift. spørgsmålet Formålet: Identificere relevante risikofaktorer man skal være opmærksom på ift. udvikling af komplicerede sorgreaktioner. 3 elektroniske spørgeskemarunder med udgangspunkt i Delfi-metoden 17 deltagere i konsensuspanelet blev inviteret ud fra: Forskningsmæssig eller praksis erfaring med sorg Både primær og sekundær sektor Erfaring og ekspertise med børn og unge pårørende og efterladte Erfaring og ekspertise med voksne og ældre pårørende og efterladte

11 ANBEFALINGER IFT. OPSPORING AF RISIKOFAKTORER Anbefaling til voksne og ældre som pårørende til en nærtstående person, hvor kurativ behandling ikke er mulig: Det er god praksis at foretage systematisk opsporing af risikofaktorer for udvikling af komplicerede sorgreaktioner hos voksne og ældre, der er pårørende til en nærtstående person, hvor kurativ behandling ikke er mulig. Anbefaling til efterladte voksne og ældre der har mistet en nærtstående person Det er god praksis at foretage systematisk opsporing af risikofaktorer for udvikling af komplicerede sorgreaktioner hos efterladte voksne og ældre, der har mistet en nærtstående person.

12 AFDÆKNING AF RISIKOFAKTORER Systematisk opsporing kan foretages i praksis ved at afdække risikofaktorer ud fra følgende listerne fra konsensuskonferencen Opsporingen bør tilpasses eksisterende arbejdsgange i praksis Kræver en faglig vurdering og hensyn til den pårørendes eller efterladtes ønsker Listerne med risikofaktorerne er overordnede og kræver lokal tilpasning ift. implementering f.eks. udarbejdelse af spørgeguide Er ikke valideret kræver afprøvninger Muliggør en mere systematisk og tidlig igangsættelse af forebyggende indsatser

13 TIDSPUNKTER FOR AFDÆKNING AF RISIKOFAKTORER Før forventet dødsfald: Snarest efter konstatering af, at kurativ behandling ikke er mulig, dvs. i den sene palliativ fase med en opfølgende vurdering før den terminale fase. Efter forventet dødsfald: Det anbefales at afdække risikofaktorer inden for 6-8 uger efter dødsfaldet Det anbefales at følge op på dem der blev vurderet i risiko Brugerpanel: Ønsker opmærksom til de pårørende er har det ekstra svært forud for dødsfaldet og til efterladte kort tid dødsfaldet Dog varierede deres præferencer omkring, hvordan opsporingen bør finde sted.

14 ANBEFALINGER TIL SPØRGSMÅL 2 FOREBYGGENDE INTERVENTIONER Tilbyde psykosociale interventioner systematisk til voksne og ældre pårørende og efterladte, som er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner Psykoedukation (undervisning, vejledning og rådgiving): Undervisning om sygdomsforløbet og forventelige reaktioner Undervisning om sorgreaktioner og familiereaktioner Vejledning og rådgivning ift. at styrke færdigheder og tilpasning til sygdomsforløbet og eller dødsfaldet Rådgivning til konfliktfyldte familier med henblik på at reducere belastninger i familien, styrke kommunikationen og familiefunktionen. Derudover specielt til efterladte: Internetbaseret sorgintervention bestående af kognitiv og adfærdsmæssige selvkontrollerende strategier

15 IMPLEMENTERINGSFORLØB AF DEN KLINISKE RETNINGSLINJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Paratheds analyse Ledernetværks møde Kompetence udviklingsforløb Implementerings work shops

16 EKSEMPLER PÅ ARBEJDSGANGE IFT. SYSTEMATISK RISIKOVURDERING Opspore mistrivsel Sundhedsprofessionelle opspore de personer som udviser faresignaler før eller efter dødsfald ift. risiko for udvikling af komplicerede sorgreaktioner Risiko vurdering Sundhedsprofessionelle afholder en afklarende risikovurderingssamtale (f.eks. ud fra risikovurderingsliste) Indsatser Sundhedsprofessionelle vurderer og iværksætter indsatser og opfølgning på baggrund af risikovurderingen Ingen risiko Risiko Alvorlig risiko Opfølgning Opfølgning

17 EKSEMPEL PÅ RISIKOVURDERING EFTER DØDSFALD Ingen risiko vurderet: (Ikke bekymret) Informere om sorgreaktioner Udlevere sorgbrochure Evt. henvise til sorgstøttetilbud Risiko vurderet: (bekymret) Indsatser tilrettelægges mhp. at reducere de relevante risikofaktorer Sorgstøttesamtaler Henvisning til sorggrupper Alvorlig bekymret: Ved alvorlig bekymring henvises til egen læge

18 SAMTALESALON 1. Hvad er de vigtigste pointer du tager med dig ift. din/jeres organisation/praksis 2. Hvordan er I på din arbejdsplads opmærksomme på pårørende og efterladte som er i risiko for et problematisk sorgforløb? 3. Hvilke handlemuligheder har I og kan tilbyde de personer som I er bekymret for? Skriv jeres drøftelser og evt. spørgsmål på: padlet.com/sarahmgrau

19 LITTERATUR Allen, J. Y., Haley, W. E. Small, B. J., Schonwetter, R. S. og McMillan, S. C. (2013). Bereavement among hospice caregivers of cancer patients one year following loss: Predictors of grief, complicated grief, and symptoms of depression. Journal of Palliative Medicine, 16(7) Burke, L. A. og Neimeyer, R. ( 2012). Prospective risk factor for complicated grief: A review of the empirical literature. Complicated grief: Scientific foundations for health care professionals (s ). Boelen, P. A., Van den Bout, J., og Van den Hout, M. A. (2006). Negative cognitions and avoidance in emotional problems after bereavement: A prospective study. Behavior Research and Therapy, 44(1), Bonanno, G. A., Papa, A., Lalande, K., Zhang, N., og Noll, J. G. (2005). Grief processing and deliberate grief avoidance: A prospective comparison of bereaved spouses and parents in the United States and the Peoples Republic of China. Journal of Counseling and Clinical Psychology(73), Brown, S. L., Nesse, R. M., House, J. S., og Utz, R. L. (2009). Religion and emotional compensation: Results from a prospective study of widowhood. Society for Personality and Social Psychology, 30, Bruinsma, S. et al. (2015). Risk factor for complicated grief in older adults. Journal of palliative medicine, 18(5). Callahan, J. (2000). Predictors and correlates of bereavement in suicide support group participants. Suicide and Life Threatening Behavior, 30, Carr, D. S. (2004). African American/Caucasian differences in psychological adjustment to spousal loss among older adults. Research on Aging, 26, Cleiren, M. (1993). Bereavement and adaptation: A comparative study of the aftermath of death. Washington, DC: Hemisphere. Coleman, R. A., og Neimeyer, R. A. (2010). Measuring meaning: Searching for and making sense of spousal loss in later life. Death Studies, 34,

20 Easterling, L. W., Gamino, L. A., Sewell, K. W., og Stirman, L. S. (2000). Spiritual experience, church attendance, and bereavement. Journal of Pastoral Care, 54, Gamino, L. A., Sewell, K. W., og Easterling, L. W. (1998). Scott og White Grief Study: An emprical test of predictors of intensified mourning. Death Studies, 22, Gamino, L. A., Sewell, K. W., og Easterling, L. W. (2000). Scott og White grief study phase 2: Toward an adaptive model of grief. Death Studies, 24, Guldin MB, O Connor M, Sokolowski I, Jensen AB, Vedsted P. Identifying bereaved subjects at risk of complicated grief: Predictive value of questionnaire items in a cohort study. BMC Palliative Care. 2011;10(1):9. Guldin MB, Kajersgaard MIS, Fenger-Grøn M, Parner ET, Prior A og Vestergaard M. Risk of suicide, deliberate self-harm and psychiatric illness after the loss of a close relative: a nationwide cohort study. World Psychiatry. 2017;16(2): Guldin MB, Jensen AB, Zachariae B, Vedsted P. Healthcare utilization of bereaved relatives of patients who died from cancer. A national population -based study. Psycho-Oncology, 2013; 22(5): Keesee, N. J., Currier, J. M., og Neimeyer, R. A. (2008). Predictors of grief following the death of one s child: The contribution of finding meaning. Journal of Clinical Psychology, 64, Lang, A., og Gottlieb, L. (1993). Parental grief reactions and marital intimacy following infant death. Death Studies, 17, Laurie, A., og Neimeyer, R. A. (2008). African Americans and bereavement: Grief as a function of ethnicity. Omega, 57, Momartin, S., Silove, D., Manicavasagar, V., og Steel, Z. (2004). Complicated grief in Bosnian refugees. Comprehensive Psychiatry, 45( ). Nielsen, M. K. et al. (2017). Predictors of complicated grief and depression in bereaved caregivers: A nationwide prospectivecohort study. Journal of Pain and Symptom Management, 53(3). O Connor, M. (2010). A longitudinal study of PTSD in elderly bereaved: Prevalance and predictors. Aging & Mental Health, 14(3), Prigerson, H., Ahmed, I., Silverman, G. K., Saxena, A. K., Maciejewski, P. K., Jacobs, og al., e. (2002). Rates of risks of complicated grief among psychiatric clinic patients in Karachi Pakistan. Death Studies, 26, Spooren, D. J., Henderick, H., og Jannes, C. (2000). Survey description of stress of parents bereaved from a child killed in a traffic accident. Omega, 42, Thomas, K. et al. (2014). Risk factors for developing prolonged grief during bereavement in family carers of canser patients in palliative care: A longitudinal study. Journal of pain and symptom management, 47(3). van der Houwen, K., Stroebe, M., Stroebe, W., Schut, H., van den Bout, J., og Wijngaards-de Meij, L. (2010). Risk factors for bereavement outcome: A multivariate approach. Death Studies, 34, Wijngaards-de Meij, L., Stroebe, M., Schut, H., Stroebe, W., van den Bout, J., og Heijden, P. G. M. (2007a). Patterns of attachment and parents' adjustment to the death of their child. Personality and Social Psychology Bulletin, 33, 537.