LOKALPLAN ERHVERV TEGLVÆRKSGRUNDEN NR. UTTRUP

Transkript

1 LOKALPLAN ERHVERV TEGLVÆRKSGRUNDEN NR. UTTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FEBRUAR 2008

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidefoto: Lokalplanområdet set fra det nordøstlige hjørne.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...21 Tinglysning...21 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...23 Støj fra erhverv, Bilag B *...25 Støj fra trafik, Bilag C *...27 Parkeringsnormer, Bilag F *...29 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Aalborg Kommune

5 Redegørelse teknisk skole østre fælledvej fjordengene hjørringvej motorvej øster uttrup kirke boldbaner Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Formålet med lokalplanen er at sikre områdets anvendelse til 'lette' erhverv samt transporterhverv med evt. tilknyttet undervisning. Anvendelsen skal understøtte en udvikling der sikrer Nr. Uttrups serviceforsyning. Områdets funktioner skal på en naturlig måde danne bindeled mellem de mere miljøtunge virksomheder mod nord og de centerrelaterede funktioner mod syd. Området skal udformes således at virksomheder i området sikres den optimale udnyttelse af den synlige beliggenhed. Februar 2008

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i Nr. Uttrup, mellem Hjørringvej på den ene side og motorvejen og Limfjorden på den anden side. Lokalplanområdet er ca. 6,75 ha. Området ligger i landzone. Området er i dag ubebygget, og har hidtil dannet rammen om Nr. Uttrup Teglværk, som nu er nedrevet. I det nordvestlige hjørne er en græsbane udlagt til idræt, og omkranset af tæt beplantning. Hertil er der adgang fra Østre Fælledvej. Området nås i dag dels fra Østre Fælledvej og dels gennem den oprindelige adgang til teglværket fra Hjørringvej. Mod motorvejen er etableret en støjvold. Cirka midt på området er et mindre privat vandløb som er delvist rørlagt. Områdets nærhed til Hjørringvej og motorvejen nødvendiggør nogle foranstaltninger mod støjgener. Støjforanstaltninger bør indarbejdes i helheden og det fremtidige byggeri på en måde der sikrer, at området kommer til at fremstå harmonisk og med en høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er afgrænset af Østre Fælledvej mod nord. Her ligger undervisningsinstitutioner, småindustri o.a. Østre Fælledvej fortsætter over Motorvejen via en bro som fører til Nr. Uttrups strandenge langs Limfjorden øst for området. Mod syd er spredt parcelhusbebyggelse langs Hjørringvej, et idrætsanlæg; NUBIs boldbaner og Nr. Uttrup Skole. Øst for lokalplanområdet er Hjørringvej som på den vestlige side afgrænses af butikker med dyrehandel, ejendomsmæglerfirma, genbrugsbutik o.a. Bebyggelsen virker hamonisk, og forarealerne er begrønnede på en måde som understøtter synligheden mod Hjørringvej. Bebyggelsen er et-etages med flade tage eller med ensidig taghældning. Sydvest for området ligger Nr. Uttrup Kirke, en fin bygning med et meget enkelt grønt opholds- og parkeringsareal mod Hjørringvej, et forbilledligt eksempel på synlighed mod og en afstand til den befærdede vej, nødvendiggjort af bl.a. funktionen og trafikstøjen. Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør opførelsen af transporterhverv med tilknyttet undervisningsmulighed, udenomsarealer som parkering, manøvrearealer og udeopholdsarealer. Beplantning langs Hjørringvej. Der udlægges arealer til opførelse af mellemstore virksomheder med 'ansigt' mod Hjørringvej således Februar 2008

7 Redegørelse Perspektivskitse af adgangsforhold til virksomhed. at områdets synlighed udnyttes til fordel for ejendommenes funktioner. Der etableres vejadgang fra Østre Fælledvej. Østre Fælledvej udvides således at den kan rumme den øgede trafikmængde, og således at fodgængere og cyklister kan sikres adgang til området og over broen til Fjordområderne øst for motorvejen. Samtlige ejendomme i området vil have adgang fra den interne vej, og den enkelte ejendoms parkeringsarealer placeres i tilknytning hertil. Det er hensigten at give området en overordnet strategi for beplantning, placering og udformning af bebyggelse, veje, parkering og udeopholdarealer. Området skal i fremtiden fremstå med et markant og præcist arkitektonisk greb der bidrager positivt til Nr. Uttrups visuelle indtryk. og som evt. kan være til inspiration for den videre udvikling. Februar 2008 Bebyggelsen langs Hjørringvej skal placeres maks. 10 m fra gadelinien, og det ubebyggede areal beplantes på en måde der sikrer bebyggelsens synlighed. Der udlægges et min. 4 m bredt græsareal som tilplantes med spidsløn, svarende til den øvrige alléplantning langs Hjørringvej. Målet er at skabe et mere veldefineret gaderum langs Hjørringvej, og styrke Nr. Uttrup som bydel. Beplantningen omkring idrætsbanen i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet - særligt langs Østre Fælledvej - omfatter træer af en størrelse og karakter som giver anledning til at bevare dem og indpasse dem i en fremtidig disponering af grunden. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen. For al planlægning indenfor kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, hvis der

8 Redegørelse er en særlig, planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Endvidere skal der i lokalplaner for områder i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne ved gennemførelse af lokalplanens elementer. Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres med nærværende lokalplan til byzone, hvilket betyder at der i lokalplanen skal beskrives hvilken visuel påvirkning der vil ske af det eksisterende miljø. Lokalplanområdet ligger inden for Aalborgs byområde. Området ligger i et bebygget område mellem Hjørringvej og Motorvejen. Den omkringliggende bebyggelse mod nord er placeret langs Hjørringvej og motorvejen i en principielt ensartet højde og rytme og med facadelinier, der forholder sig klart til de to veje. Mod syd suppleres bebyggelsen med grønne lommer og afskærmning langs motorvejen. Lokalplanen fastlægger den maksimale højde på nybyggeri til 8,50 m og med max. 2 etager. Såfremt lokalplanens byggehøjde og etageantal udnyttes maksimalt vil udbygning af lokalplanområdet bidrage til helhedsopfattelsen af området og således styrke Nr. Uttrup som et område i en bymæssig sammenhæng. Udbygningen af området vil ligeledes bidrage til at opfylde kommuneplanens intensioner om "...på en naturlig måde (at) sammenbinde de mere "miljøtunge" erhvervsområder mod nord og de centerrelaterede funktioner mod syd". Det vurderes på denne baggrund at der kan opføres bebyggelse efter lokalplanens principper, uden at det påvirker forholdet til kysten på en negativ måde. Detailhandel Der er åbnet mulighed for etablering at store specialbutikker (til pladskrævende varegrupper) i kommuneplanen og lokalplanen p.g.a. områdets placering ved indfaldsvejen Hjørringvej. På grund af den øgede trafik til området, særligt i forbindelse med butikker, nedlægges områdets eksisterende direkte vejadgang fra Hjørringvej. I stedet etableres udkørsel til Østre Fælledvej. Østre Fælledvej udvides med helleanlæg ved Hjørringvej. Ifølge lokalplanens bestemmelser pkt. 3.1 kan der etableres butikker med værksted (butiksareal max. 250 m2) samt store specialbutikker (pladskrævende varegrupper; én butik på 3000 m2 og én butik på 1500 m2) indenfor lokalplanområdet. Samlet butiksareal på max m2. Kommuneplanen Lokalplanen understøtter kommuneplanens overordnede retningslinier for området, og følger op på indsatsmuligheder. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 2.2H6 Teglværket. Bebyggelsesprocenten på 50 % skal overholdes for det samlede område. Bebyggelsesprocenten fordeles med 60% i delområde A og med 40% i delområde B, for at opnå en byfortætning langs Hjørringvej. Nr. Uttrup Kirke. 8 Februar 2008

9 Redegørelse Kollektiv trafik Området betjenes af busforbindelse. Der er idag busstoppested lige umiddelbart uden for området for nord- og østgående trafik, og kørsel mod syd og vest umiddelbart syd for området. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Naturgas I lokalplanområdets sydøstlige hjørne er placeret en naturgasledning. Det vil være muligt for virksomheder med et procesforbrug at få leveret naturgas til dette formål. Kloakering En større del af lokalplanområdet er ikke omfattet af Kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen skal ændres således at lokalplanområdet bliver inddraget under spildevandsplanens opland. Dog vil idrætspladsen, der er beliggende på matr. nr. 62, blive udtaget af spildevandsplanens opland, da den ikke er kloakeret. Lokalplanområdet skal seperatkloakeres. Af hensyn til kloakeringen i lokalplanområdet, skal terrænnet reguleres så minimums terrænkoten bliver 6,0. Detailopmåling af området skal gennemføres inden endelig afklaring af de kloakeringsmæssige forhold. Seperat spildevand fra lokalplanområdet skal ledes mod nord til det offentlige kloaksystem i Østre Fælledvej. Det seperate spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Overfladevand fra lokalplanområdet skal ledes til offentlige ledninger i Østre Fælledvej med udledning til Gildsiggrøften. Inden afledning fra lokalplanområdet skal overfladevandet forsinkes i bassiner (fortrinsvis rørbassin). Februar 2008 Inden for lokalplanområdet planlægges de offentlige ledninger etableret i det fremtidige vejanlæg. Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, i overensstemmelse med Renovationsvæsnets regulativer. Regulativerne kan ses på Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b, som lyder:"anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser." Aalborg Kommune har vurderet at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen fastsætter anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3 stk. 2 og 4 stk. 2. Der er i forbindelse med denne afgørelse foretaget en screening af planen. Resultatet af denne screening er beskrevet i det følgende: Trafikstøj Delområde A er trafikstøjbelastet fra Hjørringvej. Området skal anvendes til lettere erhverv herunder bla. kontorer og hotel/restaurant. Den vejledende støjgrænse for det udendørs støjniveau forårsaget af trafikstøj for denne type anvendelse er 60 db(a). En beregning af trafikstøjen fra Hjørringvej viser et støjniveau ved vejmidte på knap 70 db(a), hvilket betyder, at den vejledende støjgrænse først vil kunne overholdes i en afstand af ca. 90 meter fra vejmidten. Det vurderes dog, at det ved indretningen af området/placering af bygninger kan sikres, at støjgrænseværdien på de udendørs opholdsarealer til kontorer/hoteller, kan overholdes. Det kræver dog, at opholdsarealerne afskærmes fra vejen evt. ved hjælp af bygninger, eller at opholdsarealerne er placeret

10 Redegørelse i tilstrækkelig afstand fra vejen. Der skal samtidig for kontorer sikres et indendørs støjniveau på 35 db(a) og for hoteller 30 db(a), hvilket medfører, at man skal være særlig opmærksom på støjisolering af facader ud mod Hjørringvej. Delområde B er trafikstøjbelastet fra motorvejen. Området er tiltænkt en anvendelse til transporterhverv med mulighed for undervisning. Der vil således både skulle foregå undervisning i undervisningslokaler (støjfølsom) samt praktisk undervisning udendørs (støjende). Den vejledende støjgrænse for det udendørs støjniveau forårsaget af trafikstøj er for uddannelsesinstitutioner 55 db(a). En beregning af trafikstøjen fra motorvejen viser et støjniveau ved vejmidte på godt 80 db(a). Der er allerede etableret en 2-2,5 meter høj støjvold ud mod motorvejen, men der er ikke foretaget beregninger af den støjmæssige effekt af denne. Lokalplanen åbner op for byggeri i 2 etager op til 8,5 meter. Det vurderes umiddelbart, at det er muligt at sikre støjgrænseværdien overholdt på de udendørs opholdsarealer, hvis disse orienteres væk fra motorvejen og skærmes af de kommende bygninger. Boliger Sydvest for lokalplanområdet ud mod Hjørringvej ligger der 2 boliger og på den anden side af Hjørringvej ligger der 4. Der vurderes ikke at være den store konflikt mellem anvendelsesbestemmelserne for delområde A og boligerne, men ved lokalisering af fremtidige virksomheder bør man være opmærksom på, at der ved lokalisering af miljøklasse 3-virksomheder normalt skal sikres en mindsteafstand til boliger på 50 meter for at forebygge miljøkonflikter. De virksomheder, der ønsker at etablere sig i området, kan med fordel tænke støjhensyn ind ved indretning af virksomheden, således at f.eks. ventilationsanlæg og støjende aktiviteter i øvrigt placeres, så de er afskærmet eller placeret længst væk fra de omkringliggende boliger. Jordforurening På en del af matr. nr. 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup og en del af matr. nr. 19b, Nr. Uttrup By, Hvorup har der i perioden foregået deponering af dagrenovation og bygningsaffald. Ejendommene er derfor kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Matr. nr. 28a, Nr. Uttrup By, Hvorup har været anvendt til teglværk med tilhørende nedgravede fyringsolietanke. Region Nordjylland har endnu ikke taget stilling til kortlægning i henhold til jordforureningsloven for denne ejendom. Kortlægningen medfører, at der skal indhentes en tilladelse efter 8 i jordforureningsloven hos kommunalbestyrelsen før disse områder må ændre arealanvendelse til institution, offentlig legeplads, rekreativt område eller alment tilgængeligt område. For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før jordflytningen finder sted. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Vandløb Der løber et privat vandløb gennem lokalplanområdet. Vandløbet er omfattet af vandløbslovens bestemmelser, og administreres af Aalborg Kommune som vandløbsmyndighed. En eventuel omlægning / rørlægning af vandløbet på strækningen, der løber gennem lokalplanområdet, kræver vandløbsmyndighedens godkendelse og skal behandles som en reguleringssag i henhold til Vandløbslovens bestemmelser, jf. Vandløbslovens 16 og 17 samt kapitel 6, 7 og 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 10 Februar 2008

11 Redegørelse Grundvand Området er ifølge regionplanen et område med drikkevandsinteresser/begrænsede drikkevandsinteresser. Området er vandforsyningsområde (pr. 25. feb. 2003). En del af idrætspladsen er drikkevandsopland. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Regionplanen Lokalplanområdet ligger inden for 300 m beskyttelseszonen langs motorvejen. Ved bebyggelse i lokalplanområdet kræves en dispensation fra Regionplanens retningslinie Beskyttelseszoner langs overordnede veje for område A, regionalt kystlandskab for område C kystlandskab. Med begrundelse i lokalplanens redegørelse side 7 under afsnittet lokalplanens sammenhæng med anden planlægning anmodes om at retningslinierne ophævelse. Naturgas Langs Lokalplanområdets sydside er placeret en naturgasledning med en tinglyst beskyttelseszone. Naturgasledningen gennemskærer det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet og er således delvist berørt af beskyttelseszonen. Det vil være muligt for virksomheder med et procesforbrug at få leveret naturgas til dette formål. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Envidere er der registreret ledninger som ikke er tinglyste på området. Nærmere oplysninger kan indhentes hos Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om brønd m.v. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v., forpligtelse til stedse at vedligeholde adgang til brønd m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om vej. Tinglyst: Titel: Dok. om overkørsel, fælles ind- og udkørsel. Februar

12 Redegørelse Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret. Tinglyst: Titel: Dok. om at der ikke må drives fabrikation af cement m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Portland A/S Matr.nr. 19b, 28a, 50, 60d, 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 19b, 28a, 50, 60d, 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegrænsning m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 19b, 28a, 50, 60d, 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om nedlæggelse af kloakledning m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 6ty, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet, Region Nordjylland. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om råstofindvinding og betingelser herfor. Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Region Nordjylland Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om ekspropriation m.v. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet, Region Nordjylland. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om ekspropriation m.v. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet, Region Nordjylland samt Aalborg Kommune. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om luftfartshindringer m.v. Påtaleberettiget: Statens Luftfartsvæsen. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om råstofindvinding og betingelser herfor. Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Region Nordjylland Matr.nr. 28a, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v. Påtaleberettiget: Naturgas Midt-Nord I/S. Matr.nr. 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. affaldsdepoter m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, forsyningsvirksomhederne. 12 Februar 2008

13 Redegørelse Matr.nr. 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 6ty, Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om ekspropriation. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, forsyningsvirksomhederne. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om midlertidig opstilling af telthal i h.t. lov. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 6ty, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. i h.t. lov. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet, Region Nordjylland. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a og 29bq, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok.om ekspropriation/foreløbig ekspropriation m.v. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet, Region Nordjylland. Februar

14

15 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser NORD Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Februar

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til erhverv miljøklasse 1-3 samt visse former for undervisning 1.2 at området vejbetjenes fra Østre Fælledvej 1.3 at der sikres stiforbindelse langs motorvejen 1.4 at ny bebyggelse, ubebyggede arealer og parkeringsarealer indrettes således at det styrker området som et hele 1.5 at støjdæmpende tiltag indarbejdes i arkitektur og landskab Følgende arealer overføres til byzone: Delområde A: Nr. Uttrup by, Hvorup: - del af matr. nr. 19b: ca m 2 - del af matr. nr. 28a: ca m 2 - matr. nr. 50: ca. 27 m 2 - matr. nr. 60ah: ca. 731 m 2 - matr. nr. 60d: ca. 129 m 2 - matr. nr. 62: ca m 2 Delområde B: Nr. Uttrup by, Hvorup: - matr. nr. 6ty: ca. 480 m 2 - matr. nr. 12g: ca m 2 - del af matr. nr. 19b: ca m 2 - del af matr. nr. 28a: ca m 2 - matr. nr. 29bq: ca m 2 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Nr. Uttrup by, Hvorup 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60ah, 60d og 62 samt del af 43c, 43g og 43f Nr. Uttrup by, Hvorup, samt alle parceller, der efter den 29. marts 2007 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i områderne A og B som vist på bilag 2, Arealanvendelse. 2.4 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet, som er vist med lodret skravering på Bilag 1, til byzone. 3. Arealanvendelse Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-3 (se Bilag A, Erhvervskategorier). 3.1 Anvendelse, delområde A. Butikker med værksted* Store specialbutikker** Hotel/restaurant Klinikker Kontorer Service Benzinsalg Trykkerier Kulturelle formål Fritidsformål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Værksteder o.l. *Butikker med værksted (butiksareal max. 250 m2) 16 Februar 2008

17 Planbestemmelser **Store specialbutikker (én butik på 3000 m2 og én på 1500 m2). Samlet butiksareal max m2 Anvendelsen er specificeret i Bilag A. 3.2 Anvendelse, delområde B. Transport o.l. (max. miljøklasse 3) # # Inklusiv undervisning indenfor transportsek toren med mulighed for teoriundervisning. Anvendelsen betinges af at støjkravene kan overholdes. 4. Udstykning 4.1 Udstykning. Grunde må ikke udstykkes med mindre størrelse end 1500 m2. Herfra dog undtaget grunde til tekniske anlæg, som kan udstykkes med en mindre størrelse. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter Bilag 2, Arealanvendelse. 5.2 Byggelinjer. Bebyggelse langs Hjørringvej skal opføres min. 6 m og maks. 10 m fra gadelinien. 5.3 Bebyggelsesprocent. Bebyggelsesprocenten må maks. være 50% for hele området. 5.4 Etager og bygningshøjde. Bygninger må opføres i to etager. Bygningshøjder må ikke overstige 8,5 m. 5.5 Delområde A Den enkelte ejendom må bebygges med op til 60%. Bebyggelse langs Hjørringvej skal opføres med en sammenhængende facade på den enkelte ejendom. Bebyggelsen skal have en åbenhed på ca. 30% mod Hjørringvej. Formålet er at skabe en markant facade mod Hjørringvej. Endvidere er det hensigten at fortætte bebyggelsen langs Hjørringvej således at der er tilstrækkeligt areal til parkering og udeophold på den enkelte ejendom. 5.6 Delområde B Den enkelte ejendom må bebygges med op til 40%. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelle bestemmelser Ny bebyggelse skal udformes med et nutidigt arkitektonisk udtryk og have et højt arkitektonisk niveau. Den enkelte bebyggelse skal være med til at sikre, at der skabes et attraktivt byområde, og at området fremstår med en god helhedsvirkning I bestræbelserne på bl.a. at fremme den arkitektoniske kvalitet i byggeriet kan byrådet, efter Byggelovens 6D, "gøre en byggetilladelse afhængig af at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning." 6.2 Tage Inden for lokalplanens område må der ikke anvendes reflekterende materialer på bebyggelsens tage. Mindre bygningsudhæng, som fx overdækning ved indgange m.v. er ikke omfattet af begrænsningen. 6.3 Vinduer Vinduesrammer og karme skal udføres af træ, metal eller som en kombination af disse. Februar

18 Planbestemmelser 6.4 Skiltning Skilte skal udformes med henblik på at orientere, og må ikke dominere omgivelserne. Skiltes udformning og placering skal godkendes af Aalborg Kommune. Se pjecen 'Din virksomhed, byens ansigt'. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsarealer Der skal indrettes udendørs opholdsarealer. Størrelsen af arealet skal være mindst 10 % af grundarealet for den enkelte ejendom. 7.2 Bevaringsværdig beplantning Beplantningen langs Østre Fælledvej omfatter nogle bevaringsværdige træer. Se bilag 2, Arealanvendelse. Fældning af bevaringsværdige træer er ikke tilladt uden særlig tilladelse fra Aalborg Kommune. 7.3 Beplantning langs Hjørringvej Der plantes spidsløn (Acer platanoides 'Emerald Queen') som allétræer i grupper langs Hjørringvej svarende til beplantningen langs Hjørringvej længere mod nord. Der udlægges græsarealer mellem bebyggelsens facade og fortov hvori allébeplantningen placeres. 7.4 Beplantning langs intern vej Der plantes spidsløn (Acer platanoides 'Emerald Queen') som allétræer i grupper langs den interne vej. Beplantningen skal gives en sammenhæng med beplantningen på parkeringsarealerne, særligt hvor disse placeres langs vejen. 7.5 Beplantning langs motorvejen De ubebyggede arealer langs motorvejen udlægges som græsarealer med spredt beplantning af større buske. 7.6 Beplantning på parkeringspladser Parkeringsarealerne skal gives et ensartet præg inden for hele lokalplanområdet. Der udlægges areal til at plante afskærmende beplantning omkring parkeringspladserne, bestående af en 1 m høj løvfældende hæk, og spredt på pladsen samt eventuelt i hækken udlægges der areal til at plante opstammede træer. Arealet skal være 5 m 2 pr. træ pr. ca. 200 m 2 parkeringsareal, svarende til ca. 1 træ pr. 10 P-pladser. 7.7 Terrænregulering Bemærk kloakforsyningens krav om terrænregulering pkt Udendørs oplag Udendørs oplag må kun finde sted inden for hegnede gårdarealer, der er indrettet til formålet. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej Der udlægges vejforbindelse fra Østre Fælledvej i princip som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Vejen udlægges i 10 m. I forbindelse med den interne vej skal der etableres vendeplads for lastbil. 8.2 Parkering Der udlægges areal til parkering på den enkelte ejendom. Parkeringen skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i Bilag F. 8.3 Sti Der skal sikres stiforbindelse langs motorvejen inden for lokalplanområdet jfr. kommuneplanens illustrationsplan. Markeret på bilag 2. Arealnvendelse. 8.4 Areal til læskur Der reserveres areal på 1,5x3 m til opsætning af læskur ved busstoppested på Hjørringvej. 18 Februar 2008

19 Planbestemmelser undervisning værksteder udendørs ophold værksteder støjvold spredt beplantning intern vej manøvreareal motorvej Prinsip snit. Støjdæmpende foranstaltninger i disponering af bygning mod motorvejen. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger Ledninger for el, telefon, antenne og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 og når de ikke er til gene for områdets beboere og erhvervsdrivende. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-3 (se Bilag A, Erhvervskategorier). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag Støj fra trafik Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 35dB(A) i kontor-, undervisningslokaler og lign. På udendørs opholdsarealer til kontorer og lignende må støjniveauet fra trafik ikke overstige 60 db(a) Kloakering Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal seperatkloakeres. Overfladevand fra lokalplanområdet skal inden afledning til offentlig kloak forsinkes i bassin, således at der maksimalt afledes 1 l/s pr. ha. Med en overbelastningsfrekvens på n=1/5. Af hensyn til kloakeringen i lokalplanområdet skal terrænet i området reguleres så minimums terrænkoten bliver Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Afgrænsningen af den enkelte forening fastsættes af Aalborg Kommune Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune. Februar

20 Planbestemmelser 11.4 Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det. 12. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Parkering Før ny bebyggelse i området kan tages i brug, skal der være etableret parkeringsarealer i overensstemmelse med pkt Kloakering Ny bebyggelse inden for området må ikke tages i brug, før bebyggelsen er seperatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisninger Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Fælles anlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før de ubebyggese areler er anlagt i overensstemmelse med -pkt. 7.1 Udendørs opholdsarealer -pkt Beplantning langs veje -pkt. 7.6 Beplantning på parkeringspladser -pkt. 8.1 Vej 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Følgende servitutter ophæves ved vedtagelse af lokalplanen. Matr.nr. 6ty, 12g, 19b, 28a, 29bq, 50, 60d og 60ah, Nr. Uttrup By, Hvorup. Tinglyst: Titel: Dok. om brønd m.v. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v., forpligtelse til stedse at vedligeholde adgang til brønd m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om vej. Tinglyst: Titel: Dok. om overkørsel, fælles ind- og udkørsel. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret m.v. Tinglyst: Titel: Dok. færdselsret. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv at anlæg m.v., som er indeholdt i planen, skal etableres. 20 Februar 2008

21 Planbestemmelser 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering før dispensationen kan gives Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Bente Lindstrøm Landinspektør Februar

22 Tinglysning, er ophævet for det område, der er omfattet af lokalplan Varmecentral mv. Hjørringvej, Nørre Uttrup, offentligt bekendtgjort den 19. oktober Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den 19. oktober Februar 2008

23 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Februar

24 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater Februar 2008

25 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Februar

26

27 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Februar

28 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 28 Februar 2008

29 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Februar

30 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 30 Februar 2008

31 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Februar

32

33 Matrikelkort: Bilag 1 Erhverv, Teglværksgrunden Nr. Uttrup ØSTRE FÆLLEDVEJ "x" "K" "X" "y" HJØRRINGVEJ DELOMRÅDE A "ay" DELOMRÅDE B MOTORVEJ Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse 0 50 m 100 m Ejerlav: Nr. Uttrup by, Hvorup Mål1:2000 i A3 format Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Februar 2008

34 Arealanvendelse: Bilag 2 areal reserveret til vejudvidelse NORD oversigt bevaringsværdig beplantning a DELOMRÅDE A min 6m/maks 10 m 6 m 6 m DELOMRÅDE B Signatur: a-b Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt Vej 10 m (principiel placering) Sti (principiel placering) grønt område bevaringsværdig beplantning oversigt areal reserveret til vejudvidelse byggelinie b 0 50 m 100 m 100 m Mål 1:2000 i A3 format Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Februar 2008

35

36 Oversigtskort Mål 1: Lokalplanskabelon InDesign Aalborg Kommune