Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015"

Transkript

1 Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden

2 INDHOLDSFORTEGNELSE STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 2 Indhold 1 Indledning side 3 2 Agenda 21 og planloven... side 4 3 Arbejdet med bæredygtig udvikling side Bæredygtig udvikling med miljøfokus side Regionens væsentligste miljøpåvirkninger og valg af indsatsområder..... side Organisering og processer side Vision, værdier og overordnede målsætninger side 6 4 Indsatsområder side Miljø- og energiledelse side Kommunikation og formidling side Klima side Energi og brugsvand side Kemikalier side Affald side Spildevand side Miljørigtige indkøb side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling..... side Miljørigtig it side 20 Bilag 1 Uddybning af tværgående aktiviteter side Miljø- og energiledelse..... side Kommunikation og formidling side Klima side Energi og brugsvand side Kemikalier side Affald side Spildevand side Miljørigtige indkøb side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling..... side Miljørigtig it side 33 Bilag 2 Oversigt over relaterede politikker, strategier, planer m.m... side 35

3 1 INDLEDNING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 3 1 Indledning Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling er regionens anden bæredygtighedsstrategi og afløser den forrige fra Der er fortsat fokus på Region Hovedstaden som virksomhed, dvs. regionens ni hospitaler, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, Den Sociale Virksomhed, Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstadens Apotek, IMT (it-, medico- og telefonivirkomheden), HRU (HR- og uddannelsesvirksomheden) samt koncernstabene. Region Hovedstadens arbejde med bæredygtighed i regionen som geografisk område er bl.a. beskrevet i Regional Udviklingsplan og i en ny klimastrategi, som planlægges færdig i foråret I forhold til den første strategi, der kun havde fokus på driftsområderne energi, kemikalier, affald og spildevand, omfatter denne strategi også indsatser inden for klima, miljørigtige indkøb, bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling samt miljørigtig it. Der er således lagt op til en bredere miljøindsats på regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe. Miljø Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Kvalitet i byggeri Generalplan Indkøbspolitik Udbudspolitik Arbejdsmiljøpolitik Regional Udviklingsplan Erhvervsstrategien Samfund Økonomi

4 2 AGENDA 21 OG PLANLOVEN STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 4 2 Agenda 21 og planloven Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling er et led i regionens Agenda 21 arbejde, som kobler til planloven. Bæredygtig udvikling har været højt prioriteret i Danmark lige siden FN s konference for Miljø- og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor 181 lande underskrev Agenda 21 (Dagsorden for det 21. århundrede). I Agenda 21 forpligter landende sig til at arbejde for en bæredygtig udvikling, som tilgodeser nuværende generationers behov og samtidig sikrer, at vi ikke ødelægger mulighederne for, at fremtidige generationer kan opfylde deres behov. Der er et behov for at integrere Agenda 21 og bæredygtighed i regionens mangesidede aktiviteter. Ikke kun på grund af den øgede miljø- og ressourcebelastning, men også fordi klimaudfordringen kræver helt nye løsninger. Planloven fastslår, at danske regioner skal udarbejde en Agenda 21-strategi i hver valgperiode som redegør for, hvorledes regionen vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholde regionsrådets politiske målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Input /output Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikalier Affald HOSPITAL

5 3 ARBEJDET MED BÆREDYGTIG UDVIKLING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 5 3 Arbejdet med bæredygtig udvikling 3.1 Bæredygtig udvikling med miljøfokus Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet samfundsperspektiv, som kræver helhedstænkning på tværs af økonomisk vækst, sociale/samfundsmæssige forbedringer og høj miljøkvalitet. Bæredygtighed defineres normalt ud fra en social/ samfundsmæssig, en økonomisk og en miljø dimension. I denne strategi og handlingsplan er der primært fokus på miljømæssig bæredygtighed. Region Hovedstadens kerneområder er at drive et godt og effektivt sundhedsvæsen samt den sociale virksomhed mv. med en god økonomi, hvilket omfatter den sociale/samfundsmæssige og økonomiske dimension. Fx er der god økonomi i at spare på ressourcerne og reducere antallet af behandlingsskrævende sygdomme forårsaget af belastende arbejdsmiljø og miljøpåvirkninger. Region Hovedstaden arbejder med en bred vifte af miljø- og bæredygtighedsrelaterede aktiviteter. Indsatsen er delt op i et virksomhedsspor og et geografisk spor. Omdrejningspunktet for det geografiske spor er samarbejde mellem kommunerne i regionen og Region Hovedstaden om klimastrategien, herunder en række temaer bl.a. inden for energiforsyning, transport, natur, grønt forbrug, jordforurening m.m. På mange områder er der synergi mellem virksomheds- og geografisporet. Fx understøtter erhvervsudviklingsstrategien arbejdet med at skabe grøn innovation og erhvervsudvikling i forbindelse med regionens store hospitalsbyggerier. En række strategier, politikker, planer og redegørel ser som fx Grønt regnskab, klimaregnskaber for regionen som virksomhed og som geografisk område, miljømæssige krav til kvalitetsfondsbyggerierne, regionens ind - købs politik, Klimastrategien (foråret 2012), Regional udviklingsplan, Erhvervsudviklingsstrategien, Strategi for jordforurening mv. understøtter indsatsen i de to spor. I bilag 2 ses en oversigt over regionens politikker, strategier og planer som relaterer til miljømæssig bæredygtighed for begge spor. 3.2 Regionens væsentligste miljøpåvirkninger og valg af indsatsområder Regionens sundhedsaktiviteter er energikrævende og der anvendes store mængder kemikalier og lægemidler. De væsentligste påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som drivhusgasser, samt udledning af kemikalier og af lægemidler med spildevandet via renseanlæg. Regionens hospitaler og tværgående virksomheder producerer endvidere betydelige mængder affald, der ved bortskaffelsen påvirker miljøet. Hospitalernes og virksomhedernes direkte påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som drivhusgasser, samt til recipienter ved udledning af spildevand via renseanlæg og bortskaffelse af affald. Hospitalerne og virksomhederne giver endvidere anledning til en række indirekte påvirkninger af miljøet ved indkøb af energi, produkter og serviceydelser, når personer og varer transporteres og når der bygges. De indirekte udledninger udgør langt den største miljøbelastning. Derfor har strategien både fokus på de direkte lokale miljøpåvirkninger fra driften, men også på de indirekte globale miljøpåvirkninger, der er relateret til produktion af produkter og materialer. Strategien indeholder derfor også regionens mål og krav til miljørigtige produkter og byggerier. 3.3 Organisering og processer Regionsrådet fastsætter regionens miljø- og energimål. I 2009 blev der oprettet et Miljø- og klimaudvalg. Samspillet mellem det politiske niveau, hospitaler, virksomheder og koncernstabe er af afgørende betydning for, hvordan der kan skabes fremdrift og resultater inden for miljømæssig bæredygtighed. Hospitaler og virksomheder - lokalt Det er på regionens hospitaler, at den væsentligste indsats for at forbedre regionens miljø- og klimapræstation finder sted. Det er forskelligt, hvor højt miljø er prioriteret, organiseret og systematiseret på hospitalerne og hvor mange ressourcer, der er afsat til opgaven.

6 3 ARBEJDET MED BÆREDYGTIG UDVIKLING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 6 Koncernstabe - tværgående Den tværgående del af arbejdet med miljø og klima på regionens hospitaler og virksomheder er forankret i administrationen, der samarbejder bredt om opgaven med at udvikle og implementere miljørigtige løsninger. Siden efteråret 2010 har administrationen i samarbejde med hospitaler og virksomheder opbygget en tværgående organisering bestående af: Koordineringsgruppen for miljø og energi Består af drifts/tekniske chefer fra syv af regionens hospitaler og psykiatrien samt administrationen. Gruppen har bl.a. til formål at vidensdele og udbrede god praksis, tilpasse tværgående aktiviteter til hospitalernes behov samt bidrage med input til strategier og planer. ERFA-grupper for energi og brugsvand, kemikalier, affald og spildevand Består af driftspersonale fra de hospitaler og virksomheder, som ønsker at deltage samt administrationen. Grupperne har samme formål som koordineringsgruppen, blot på et mere driftsnært niveau. Desuden koordineres miljø- og energiarbejdet i en række tværregionale fora med deltagere fra alle regioner. 3.4 Vision, værdier og overordnede målsætninger Vision Regionen Hovedstaden arbejder for at skabe en balanceret udvikling for mennesker og miljø gennem en effektiv bæredygtighedsindsats. Regionens hospitaler, virksomheder, koncernstabe og medarbejdere medvirker alle til at sikre et godt miljø, bedre sundhed og en bæredygtig udvikling. Værdier Regionens miljøværdier tager sit udgangspunkt i værdierne Professionalisme, Robusthed, Ordentlighed og Fremsynethed. Regionens miljøværdier er: Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens hospitaler og virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssig adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte. Målsætninger - Regionens mål er at: 1. arbejde systematisk med at effektivisere miljøindsatserne og løbende forbedre miljøpræstationerne 2. sikre et tæt samspil mellem miljøindsatser, regionens kerneopgaver og prioritering af ressourcer 3. sikre vidensdeling og spredning af god praksis mellem regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe samt med de øvrige regioner. 4. motivere og involvere medarbejderne aktivt i det forebyggende miljøarbejde 5. mindske miljø- og klimabelastningen fra regionens aktiviteter 6. mindske anvendelsen af miljøskadelige materialer og produkter 7. anvende den renest mulige teknologi inden for de økonomiske rammer 8. understøtte innovation og udvikling af bæredygtige løsninger, produkter og materialer, der bidrager til en positiv miljøpåvirkning 9. sikre en løbende dialog med og information af medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere.

7 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 7 4 Indsatsområder I dette kapitel redegøres for Region Hovedstadens mål og aktiviteter for alle indsatsområder på miljø- og klimaområdet. For hvert indsatsområde er angivet: status på regionens hidtidige indsats i forhold til strategien fra 2009 mål 2015 angiver regionens langsigtede strategiske mål. Strategien dækker fire år og gælder i perioden handlingsplan med angivelse af konkrete tværgående aktiviteter. I 2013 udarbejdes en ny handlingsplan for sidste del af planperioden. I bilag 1 er alle planlagte aktiviteter for hvert område uddybet. 4.1 Miljø- og energiledelse Muligheder og udfordringer Miljø- og energiledelse er det organisatoriske og ledelsesmæssige instrument, der skal sikre effektiv prioritering, koordination og implementering af aktiviteterne i regionens Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling , samt sikre dokumentation, benchmark og afrapportering af aktiviteter og resultater. Miljø- og energiledelse er således en metode til at arbejde systematisk med at forbedre virksomhedens miljø- og energiarbejde, hvor der løbende arbejdes med mål, planlægning, implementering og opfølg ning, og hvor arbejdet dokumenteres og kvalitets sikres. Implementering af miljø- og energiledelse på alle regionens hospitaler og virksomheder er en organisatorisk udfordring, der ikke mindst stiller krav om ledelsesmæssig forankring, involvering og kompetenceudvikling af medarbejdere samt effektiv koordination og vidensdeling mellem hospitaler og virksomheder samt den nødvendige ressourceallokering. Status på tværgående aktiviteter Der er gennemført kortlægning af de væsentligste miljøpåvirkninger, forbrug, størstedelen af bygningsmasse, organisering af miljøarbejdet, miljømedarbejder ressourcer mv. Der er igangsat en organisering af det centrale miljøarbejde på tværs af hospitaler, virksomheder og koncernstabe med deltagelse af nøglepersoner i ERFA-grupper for energi, affald, kemikalier og spildevand samt med deltagelse i en tværgående koordineringsgruppe bestående af en række tekniske/drift chefer Som led i ERFA arbejdet er der igangsat en række konkrete udredninger og projekter inden for energi, kemikalier, affald og spildevand I det grønne regnskab er opgjort regionens samlede forbrug og miljøpåvirkning samt en kort status på de lokale aktiviteter samt på de tværgående aktiviteter Miljø og energiledelse er indført på enkelte af regionens hospitaler og virksomheder. Status er, at alle hospitaler, virksomheder og koncernstabene indrapporterer energi og affaldsdata til grønt regnskab, mens kun enkelte har opstillet konkrete mål og udarbejdet lokale handlingsplaner. Inden for indsatsområderne energi, affald, kemikalier og spildevand er der i varierende grad gennemført aktiviteter på de fleste hospitaler. Regionens mål for 2015: 1. at miljø og energiledelse er implementeret på alle regionens hospitaler og virksomheder 2. at miljø- og energiområdet er integreret i regionens generelle virksomhedsstyring 3. at strategisk miljø- og energiledelse er integreret på alle ledelsesniveauer. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejdelse i løbet af 2012 af implementeringsplan for miljø og energiledelse på hospitaler, og virksomheder, så alle bidrager til realiseringen af målene 2. Udvikling af en basismodel og trinmodel for implementering af miljø- og energiledelse i virksomheden Region Hovedstaden 3. Fortsat vidensopbygning omkring miljø- og energiledelse hos relevante ledere samt nøglemedarbejdere, bl.a. gennem tilbud om kurser og workshops

8 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 8 på flere ledelsesniveauer 4. Initiativer vedr. lokale miljøhandlingsplaner 5. Udarbejdelse af forslag til, hvordan miljø- og energiledelse kan integreres i regionens generelle virksomhedsstyring 6. Fortsat udarbejdelse og videreudvikling af et årligt grønt regnskab med status over aktiviteter, forbrug og miljøpåvirkninger, herunder udvikling således at det grønne regnskab indeholder data på flere områder for hver virksomhed 7. Understøttelse af hospitaler og virksomheders miljø- og energiledelse, bl.a. ved gennem prioritering af ressourcerne, at skabe mulighed for realisering af miljø- og energiledelsesarbejde, herunder opstilling af lokale miljømål og lokale handlingsplaner på alle hospitaler og tværgående virksomheder. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

9 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Kommunikation og formidling Muligheder og udfordringer Kommunikation og formidling er afgørende for både at sikre fortsat fremdrift i regionens miljø- og energiindsatser og sikre offentligheden indsigt i regionens miljøarbejde. Det er en væsentlig udfordring at sikre en effektiv intern kommunikation mellem regionens hospitaler og virksomheder og formidle vigtige mål og beslutninger samt ny viden og dermed underbygge implementeringen af miljøarbejdet i organisationen. En anden væsentlig udfordring er at formidle regionens miljøprofil til leverandører, samarbejdspartnere, så regionens målsætninger om en bæredygtig udvikling kan blive udmøntet i fremtidige leverancer og samarbejder. Endelig er det en udfordring at synliggøre regionens miljøarbejde over for andre interessenter som borgere, kommuner, regioner, vidensinstitutioner, der kan have interesse i regionens miljømål og aktiviteter. Status på tværgående aktiviteter Regionens forbrug, miljøpåvirkninger, organisering, projekter og aktiviteter er i 2010 og 2009 formidlet i regionens grønne regnskab Der er blevet delt viden om nye metoder og projekter mellem hospitaler og institutioner til gensidig inspiration i regionens ERFA-grupper for energi, affald, kemikalier og spildevand. I disse grupper er der endvidere blevet formidlet ny viden fra diverse eksperter Arbejdet med etablering af en hjemmeside og en intranetside, inklusive et projektrum for vidensdeling, er påbegyndt. Regionens mål for 2015: 1. at regionen klart kommunikerer regionens strategi, aktiviteter og resultater 2. at der foregår en effektiv intern vidensdeling og formidling af god praksis 3. at der foregår en effektiv ekstern formidling af regionens miljøprofil. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejde en sammenhængende kommunikationsplan for regionens dialog med relevante interne og eksterne interessenter 2. Styrke indsatsen med vidensdeling og udbredelse af god praksis i regionens koordineringsgruppe for miljø- og energi og i ERFA-grupperne 3. Etablering af en hjemmeside og en fælles kommunikationsplatform på intranettet og internettet, hvor regionens mål, aktiviteter og resultater er tilgængelige 4. Pressemeddelelser. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

10 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Klima Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som virksomhed giver anledning til en årlig udledning på tons klimagasser (CO 2 - ekvivalenter). Knap 80 % af udledningen stammer fra indkøb af varer og serviceydelser. Det viser Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed 2009, som er baseret på en ny opgørelsesmetode kaldet klimaregnskab med forbrugsperspektiv eller klimafodaftryk. Klimaregnskabet viser desuden, at de områder som regionens hidtidige klimaindsats primært har været rettet imod, nemlig forbrug af el og varme, udgør 21 %. På den baggrund vurderes det, at der er et reduktionspotentiale i at stille klimakrav i udbud og indkøbsaftaler. Desuden er der fortsat et potentiale i energibesparende foranstaltninger inden for el og varme m.m. i omstilling af energiforsyningen, En klimaberedt region, Bæredygtig transport, Energieffektivt og klima beredt byggeri og Grønt forbrug og grønne indkøb Indsatsområderne Miljørigtige indkøb, Energi, Bære dygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling og Miljørigtig it indeholder alle aktiviteter, der bidrager til regionens reduktion af udledningen af klimagasser Regionen har udarbejdet et klimaregnskab, som er baseret på en ny metode, som også indeholder udledninger fra de såkaldte indirekte udledninger fra indkøb af varer og serviceydelser (scope 3). De største udledningsposter er medicin og kemikalier, indkøb af transportydelser og vedligehold af bygninger Regionen udarbejder årligt grønt regnskab for regionen som virksomhed, som opgør udledningen af klimagasser fra forbrug af el- og varme. Forhold, som bl.a. voksende produktion (antal patienter som behandles) og anvendelse af ny teknologi m.m. gør det vanskeligt umiddelbart at sammenligne udledningen af klimagasser fra år til år. Det er dog alt andet lige nemmere at sammenligne udledninger fra forbrug af el og varme end fra indkøb af varer og serviceydelser. Arbejdet med klima går ofte på tværs af organisatoriske enheder på regionens hospitaler, virksomheder og i koncernstabene, hvilket stiller særlige krav til planlægning og implementering af indsatser. Det kan desuden være en udfordring at realisere det eksisterende reduktionspotentiale på regionens hospitaler og virksomheder på grund af manglende ressourcer til at identificere, vurdere og følge op på forskellige reduktionstiltag. I denne strategi og handlingsplan er klimaindsatsen behandlet i afsnittene for flere forskellige indsatsområder, se nedenfor. Status på tværgående aktiviteter Region Hovedstaden arbejder på en klimastrategi, som planlægges færdig i foråret Strategien omfatter regionen som geografisk område og indeholder mål, initiativer og anbefalinger inden for fem temaer: Kommuner og regionen som drivkraft Regionens mål for 2015: 1. at der er formuleret reduktionsmål for regionens udledning af drivhusgasser 2. at udledningen af drivhusgasser er reduceret, således at regionen bidrager til at opfylde Danmarks mål på området 3. at regionen råder over et samlet klimaregnskab med forbrugsperspektiv samt et solidt datagrundlag, som bruges til at implementere, monitorere og synliggøre klimaaktiviteter inden for relevante indsatsområder. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Formulering af reduktionsmål for regionens udledning af drivhusgasser senest ved udgangen af Opdatering af klimaregnskab 2009 senest ved udgangen af Grønt regnskab videreudvikles og forbedres på klimaområdet med henblik på bedre at kunne udvælge og monitorere reduktions-aktiviteter 4. Evt. nedsættelse af tværgående klimagruppe. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

11 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Energi og brugsvand Muligheder og udfordringer Energiforbruget i Region Hovedstadens bygningsmasse til opvarmning, varmt brugsvand, lys og kraft giver anledning til betydelige mængder CO 2 og andre drivhusgasser. Udviklingen i CO 2 afhænger dels af forbruget og dels af, hvordan den forbrugte energi produceres. De enkelte hospitaler og virksomheder har primært indflydelse på mængden af forbrugt energi og ikke på, hvordan energien produceres. Det er nødvendigt at optimere forbrug af energi og brugsvand, så regionen optræder så energieffektivt som muligt. Til dette arbejde er det nødvendigt med en så detaljeret registrering af alt forbrug som muligt. Den systematiske forbrugsdataindsamling foregår allerede, men den kan forbedres. Resultater fra projekter på de enkelte hospitaler skal videreformidles og evt. implementeres i resten af regionen. Der er mulighed for at kunne lånefinansiere en række energibesparende foranstaltninger. Dette skal fortsat udnyttes. Realisering af forbrugsreduktioner afhænger af lokale mandskabsmæssige og økonomiske ressourcer. Vidensdeling på tværs af regionens hospitaler og virksomheder samt med de øvrige regioner skal fremmes gennem bl.a. ERFA-grupper. Strategiske samarbejder med vidensinstitutioner som fx God Energi (det tidligere Center for Energibesparelser og EL-Sparefonden). Status på tværgående aktiviteter Systematisk indsamling af data for energiforbrug i form af el, varme og brugsvand til drift af regionens bygninger er etableret. Data indsamles en gang om året, bearbejdes og samles i et energiregnskab for hele regionen, som afrapporteres i det grønne regnskab Energiforbruget beskrives nærmere i Grønt Regnskab 2010 El-forbruget er den største bidragyder til CO 2 - udledningen med ton i Det målte el-forbrug steg med 4 % fra 2009 til 2010 Varmeforbruget bidrog i 2010 med ton CO 2, og det graddagekorrigerede varmeforbrug faldt med 3 % fra 2009 til Dette skal ses i lyset af, at 2010 var 22 % koldere end 2009 i henhold til antallet af graddage Brugsvandforbruget er faldet med knapt 2 % fra 2009 til 2010.

12 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 12 Pilotprojekt om analyse af energiforbrug på anvendelsesområder er igangsat og er afrapporteret august Resultaterne skal nu implementeres Der er etableret en ERFA-gruppe for Energi og Brugsvand ultimo Desuden vidensdeler regionen med de øvrige regioner i en landsdækkende ERFA-gruppe Der er i 2009, 2010 og 2011 indhentet forslag til energibesparende tiltag. Regionsrådet har efterfølgende på den baggrund i 2009 bevilget 106,5 mio. kr. til enkeltprojekter med energibesparende foranstaltninger. Og i 2010 bevilgede regionsrådet projekter for i alt 150,4 mio. kr. til mindre arbejder med et højt indhold af elementer, der vedrører energibesparelser og befordring af effektive arbejdsgange. I efteråret 2011 godkendte regionsrådet projekter for 27,25 mio. kr. finansieret af bæredygtighedspuljen på 30 mio. kr. samt yderligere projekter for 16,22 mio. kr. De allerede godkendte projekter vil medføre en årlig besparelse på 25 mio. kr., når de alle er gennemført EU-udbud af den lovpligtige energimærkningsordning (EMO) sker i andet halvår Mærkningen forventes afsluttet med udgangen af Regionens mål for 2015: 1. at der er formuleret reduktionsmål for henholdsvis el- og varmeforbruget 2. at varmeforbruget (graddagekorrigeret forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til at el-forbruget (forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til at brugsvandsforbruget (forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til Tværgående aktiviteter Formulering af reduktionsmål for henholdsvis elog varmeforbruget senest ved udgangen af Styrke vidensdeling og spredning af god praksis på tværs af hospitalerne og virksomhederne gennem fortsættelse af ERFA-gruppe og temagruppe for Den Sociale Virksomhed 3. Opfølgning på pilotprojektet om analyse af energiforbrug på anvendelsesområder, herunder afprøve resultaterne på et eller flere hospitaler 4. Løbende indsamling af forslag til energibesparende foranstaltninger med henblik på forelæggelse for regionsrådet en til to gange pr. år 5. Etablering af standardiserede driftsmodeller 6. I samarbejde med de øvrige regioner intensivere arbejdet med at finde relevante nøgletal for benchmarking af energiforbruget i regionens bygninger 7. Konsolidering af vidensdelingsplatform og dataregistrering ved hjælp af webbaserede løsninger 8. Mærkning i henhold til energimærkningsordningen (EMO) samt opfølgning på mærkerne 9. Implementere og udbrede Kurveknækkeraftalen med God Energi. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter:

13 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Kemikalier Muligheder og udfordringer Anvendelse af kemikalier er en forudsætning for et moderne sundhedssystem. Men en række sygdomme skyldes et stigende kemikalieforbrug. Regionen ønsker at mindske kemikalietrykket, så sundhedsindsatsen ikke sker på bekostning af miljø og sundhed. EU s kemikalielovgivning (REACH - forordningen vedrørende Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances) vil gradvist stramme reguleringen af et stigende antal kemikalier og ventes at få stor betydning for det fremtidige udbud af kemikalier. Dette kan få betydning for en række af regionens kerneprocesser, og derfor er det en central udfordring for regionen at identificere, hvilke processer og produkter der kan blive påvirket og hvornår. Regionen vil mindske kemikalietrykket ved at anvende kemikalierne, som det er anvist af leverandører, og ved at efterspørge produkter, serviceydelser og byggematerialer uden de mest problematiske kemikalier. De mest problematiske kemikalier skal identificeres, og for at undgå for høje kemikalieudledninger med spildevandet, skal kilderne spores og substitueres, hvor det er muligt. Flere hospitaler har de senere år, som en del af arbejdsmiljøindsatsen, kortlagt og reduceret deres kemikalier, har fået etableret kemikaliedatabaser og har systematisk arbejdet på at udvikle sikre arbejdsrutiner og kemikaliestyring. Status på tværgående aktiviteter Der er etableret en ERFA kemikaliegruppe og afholdt en række møder 2010/2011. I dette forum vidensdeler regionens hospitaler og virksomheder Der er afviklet et pilotprojekt på Herlev Hospital med det formål at identificere de miljøfarlige kemikalier, hvor de anvendes, i hvor store mængder og hvordan de bortskaffes Der er gennemført en undersøgelse af, hvorvidt hospitalerne kortlægger kemikalier. Alle hospitaler i ERFA gruppen har foretaget en form for kortlægning af deres kemikalier på hospitalerne, bl.a. med det formål at få udarbejdet APB (arbejdspladsbrugsanvisninger) og at få udpeget de farligste kemikalier Vedrørende forsyningssikkerhed er der foretaget en screening af kemikalierne på Rigshospitalet og Herlev Hospital, med henblik på at undersøge konsekvenserne af kravene i REACH. Screeningen viste, at der på begge hospitaler findes et antal kemiske produkter, der indeholder stoffer, som kan blive omfattet af godkendelsespligten under REACH, fordi de findes på, eller opfylder kriterierne for optagelse på, kandidatlisten. Denne godkendelse er meget krævende at opnå for producenten/leverandøren og samtidig er den tidsbegrænset Herlev Hospital, Rigshospitalet, Region Hovedstadens Apotek og administrationen har i et fælles projekt undersøgt de mulige konsekvenser af REACH-forordningen, og en række konkrete udfordringer for hospitalerne er beskrevet. For miljø området har dette grundlæggende kortlægnings- og udviklingsarbejde i arbejdsmiljøregi været en god basis at bygge videre på. En af regionens udfordringer er at få etableret et tværgående samarbejde om kemikaliearbejdet med en bedre kobling mellem arbejdsmiljø, miljø og kvalitetsstyring, så de ressourcer der er afsat i regionen udnyttes bedst muligt. Endvidere er det en udfordring at få viden og samarbejdet bredt ud til alle hospitaler.

14 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 14 Regionens mål for 2015: 1. at det samlede forbrug af kemikalier, der påvirker miljø og sundhed negativt, er reduceret 2. at kemikaliestrømmen er kortlagt, de mest uønskede kemikalier er identificeret og at kemikaliestyringen er forbedret 3. at regionen undgår de mest uønskede kemikalier i produkter og serviceydelser 4. at regionen undgår de mest uønskede kemikalier i byggematerialer 5. at regionen undgår udledning af farlige kemikalier og lægemidler med spildevandet 6. at en ensartet kemikaliestyring på regionens hospitaler og virksomheder er blevet gennemført. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Etablere en arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af tilslutningstilladelser 2. Udarbejdelse af en rapport med en beskrivelse af muligheder for bedre kobling mellem miljø, arbejdsmiljø og akkrediteringen med henblik på at justere indsatsen 3. Udarbejdelse af anbefalinger vedrørende samarbejds muligheder indenfor regionens kemikalieindsats 4. Der gennemføres en screening af, hvilke produkter og processer der kan blive forsyningstruede som følge af ny lovgivning 5. Udarbejdelse af en top 10 liste over, hvilke kemikalier det anbefales at reducere forbruget af ved indkøb af produkter og serviceydelser 6. Udarbejdelse af en top 10 liste over, hvilke kemikalier det anbefales at reducere forbruget af i byggematerialer 7. Markering af produkter i indkøbssystemet 8. Udarbejdelse af en plan for udfasning af ukrudtsmidler 9. Udpegning af kemikalier og lægemidler der overskrider de vejledende grænseværdier i spildevand og derfor skal begrænses 10. Udarbejdelse af fælles kriterier for hvornår et stof er problematisk/uønsket på regionens hospitaler og virksomheder 11. Udarbejdelse af retningslinjer for fælles kemikaliestyring på regionens hospitaler. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

15 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Affald Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden genererer årligt over tons affald. Det gør koncernen til en af landets største affaldsproducenter. Størstedelen af affaldet kommer fra regionens hospitaler. Affaldet fra hospitaler er karakteriseret ved at indeholde flere fraktioner, hvoraf nogle kan udgøre en potentiel risiko for de personer som håndterer dem og efterfølgende for miljøet. Da regionens hospitaler og virksomheder på mange områder ligner hinanden, er der et stort potentiale for vidensdeling, spredning af god praksis og implementering af tværgående indsatser. Det samme gælder inden for udvikling af fælles materiale, anvisninger, manualer m.m. Desuden vurderes det, at der er potentiale til at øge frasorteringen af affald til genanvendelse og mindske mængden af affald til forbrænding og specialbehandling. I nogle tilfælde vil der være synergi mellem miljøforbedringer og besparelser. Affaldshåndteringen på hospitaler er kompleks og ar bejds krævende, og det er ofte en udfordring med de forhåndenværende ressourcer at sikre en tilfredsstillende hånd tering, herunder et passende frasorteringsniveau til gen brug, minimering af fejlsortering af klinisk risikoaffald m.m. Der er behov for at forbedre indsamlingen af affaldsdata for at have et bedre grundlag for at vælge og monitorere aktiviteter. I regionens grønne regnskaber for er der kun opgjort affald i behandlingsformer, dvs. affald til forbrænding, genbrug eller specialbehandling. Der er indtil nu fra centralt hold ikke indsamlet data for de enkelte affaldsfraktioner Status på tværgående aktiviteter Der er oprettet en tværgående ERFA-gruppe for affald for regionens hospitaler og virksomheder. Gruppen har igangsat fire tværgående initiativer: Minimering af klinisk risikoaffald Oprettelse af en vidensdelingsplatform Forbedring af affaldsdata til grønt regnskab Deling af erfaringer inden for affaldsinfrastruktur. Der er afholdt en temadag for regionens sociale institutioner om affaldshåndtering. Udvikling i nøgletal Mængden af affald til specialbehandling er steget kraftigt fra 2008 til 2010, hvilket betyder øget behandlingsomkostninger. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerheder forbundet med definitioner af affaldstyper på de enkelte hospitaler og virksomheder Andelen af affald som genbruges af den samlede affaldsmængde er ikke steget i en årrække Den samlede affaldsmængde var stort set uændret i 2009 og 2010, men var noget lavere i Regionens mål for 2015: 1. at der er formuleret mål for hvor meget andelen af affald til genanvendelse vil stige 2. at der er formuleret reduktionsmål for mængden af affald til specialbehandling 3. at andelen af affald til genanvendelse er steget i forhold til at mængden af affald til specialbehandling er faldet i forhold til 2010 målt i nøgletal. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Formulering af mål for stigning i andelen af affald til genanvendelse senest ved udgangen af Formulering af reduktionsmål for affald til specialbehandling, herunder klinisk risikoaffald senest ved udgangen af Vurdering af potentialer og virkemidler indenfor minimering af madspild 4. Vidensdeling om affaldsinfrastruktur og hvor muligt udarbejdelse af fælles retningslinjer 5. Vidensdeling om fælles transportaftaler på ERFAgruppe møder og med Indkøbsafdelingen 6. Forbedring af affaldsdata til regionens grønne regnskab så affaldsfraktioner medtages 7. Fortsættelse af ERFA-gruppe for affald 8. Fortsættelse af temadage for regionens sociale institutioner 9. Konsolidering af vidensdelingsplatformen på REGI, så det indeholder relevant materiale for de aktører, som er involveret i affaldshåndtering. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

16 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Spildevand Muligheder og udfordringer Regionens hospitaler og institutioner udleder betydelige mængder spildevand til de offentlige kloaker og renseanlæg. Hospitalerne udgør en risiko for udledninger af spildevand med miljøbelastende stoffer, der påvirker renseanlæg og recipienter. De miljøbelastende stoffer, der udledes fra sundhedssektoren til spildevand, er kemikalier, lægemidler og mikroorganismer. Udfordringerne er bl.a. at reducere udledningen af miljøbelastende stoffer, og at sørge for reduktionen sker så tæt på kilden som muligt. Koncentrationer af miljøbelastende stoffer, der ligger over gældende grænseværdier, skal reduceres til under grænseværdierne ved at reducere udledninger til spildevand. Hospitalernes kloaksystemer kræver vedligeholdelse for at minimere driftsforstyrrelser samt ind- og udsivninger. Det er vigtigt at få overblik over kloakkernes tilstand og planlægge nødvendige renoveringer. Endelig er det en udfordring at håndtere og anvende de store regnmængder så godt som muligt. Status på tværgående aktiviteter Der er etableret en ERFA gruppe for spildevand med deltagelse af hospitaler og psykiatrien, der gennemfører tværgående projekter og vidensdeling De mest miljøbelastende lægemidler er i 2010/2011 blevet identificeret for seks af regionens hospitaler. Det er afklaret, hvilke stoffer hospitalerne udleder, hvorvidt disse hospitaler er de betydeligste udledere af stofferne i forhold til andre kilder i oplandet samt hvorvidt stofferne bliver fjernet på renseanlæggene Der er udviklet og afprøvet en rensemetode i samarbejde med vidensinstitutioner og private virksomheder. Rensemetoden viste gode resultater og vurderes at være en brugbar lokal rensemetode til hospitaler Der er foretaget en screeningsundersøgelse for kloaksystemerne og spildevandstilslutningstilladelser for hospitalerne og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Regionens mål for 2015: 1. at alle hospitaler i regionen har en opdateret spildevandstilladelse fra de kommunale myndigheder 2. at hospitalerne har minimeret udledningen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, lægemiddelstoffer og mikroorganismer, som kan medføre en risiko for miljøet eller sundheden 3. at regnvand anvendes i stigende grad og muligheder for anvendelse af renset spildevand er undersøgt 4. at risiko for oversvømmelse af hospitalernes kritiske bygninger og lokaler er mindsket 5. at renovering og vedligeholdelse af hospitalernes kloaksystemer er planlagt, så væsentlige driftsforstyrrelser er minimeret og ind- og udsivninger reduceret. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Igangsætte en arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af tilslutningstilladelser for spildevand så alle hospitaler inden udgangen af 2012 har indsendt ansøgning til de kommunale myndigheder 2. Undersøge i hvilket omfang der udledes miljø- og sundhedsskadelige lægemiddelstoffer fra hospitalerne med udarbejdelse af en afsluttende rapport 3. Undersøge de økonomiske og praktiske forhold omkring placering af renseanlæg på hospitaler og muligheden for at genanvende renset vand med udarbejdelse af rapport 4. Gennemføre en demonstration af kosteffektiv spildevandsrensning på ét eller flere hospitaler 5. Gennemføre en undersøgelse af muligheder for opsamling af koncentrerede spildevandsstrømme med miljøkritiske lægemiddelstoffer 6. Tage initiativ til og gennemføre et samarbejde mellem nye hospitalsbyggerier, regionen, kommunerne, spildevandsforsyningsselskaberne mv. med henblik på optimering af spildevandsløsninger. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

17 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Miljørigtige indkøb Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden indkøber årligt varer, udstyr og tjenesteydelser for ca. 10 mia. kr. Fokus i indkøb vil forsat være kvalitet og funktionalitet i forhold til patientbehandlingen. Ifølge regionens klimaregnskab udledes knap 80 % af regionens CO 2 -udledning indirekte som følge af energiforbrug ved fremstilling og transport af indkøbte varer. Miljøkrav skal i henhold til EU-udbudsdirektivet være stillet konkret til det produkt/tjenesteydelse regionen køber og kan kun i begrænset omfang være rettet mod selve virksomheden. I og med at langt størstedelen af de produkter, som regionen køber, udvikles og pro du ceres internationalt, og at Region Hovedstaden i det perspektiv er en relativ lille kunde, betyder det, at regionen har begrænset mulighed for at påvirke og stille selvstændige krav til produktionen og produktudviklingen. EU stiller grundlæggende krav om ligebehandling og gennemsigtighed ved indkøb. Dertil kommer regionens ønske om at mindske den administrative byrde for leverandørerne ved afgivelse af tilbud samt ønsket om at sikre konkurrence ved udbud. Det medfører, at kravene til miljø i indkøb primært stilles på baggrund af officielle eksempelvis danske, svenske eller EU miljøkriterier, og at kravene skal være evidensbaserede. Inden for en række generelle forbrugsartikler som rengøring, husholdningsengangsartikler og papir findes og anvendes allerede miljøkriterier. Her er en god konkurrence, så krav om bæredygtighed er realiserbart inden for de økonomiske rammer. økologiske varer vil derfor sandsynligvis betyde en merpris på %, og en risiko for forsyningsproblemer. Inden for de mere hospitalsspecifikke områder, dvs. vedrørende patientbehandlingen, foreligger der i dag alene få svenske miljøkriterier. EU har en målsætning fra 2008 om 50 % grønne indkøb i den offentlige sektor, så flere miljøkriterier er under udarbejdelse. Arbejdet er påbegyndt med at stille krav inden for medicoteknisk udstyr hvor energi, kemikalier, materialeforbrug, varmeforbrug m.v. vil blive inddraget. Det svenske miljøministerium forestår et nyligt igangsat EU arbejde indenfor medicinske forbrugsartikler. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af Udfordringerne er fortsat at balancere mellem evidensbaserede bæredygtighedskrav, som skal udvikles, og krav om høj kvalitet og funktionalitet i relation til patientbehandling hvortil kommer økonomi og forsyningssikkerhed. Endelig er det en betydelig udfordring at dokumentere en konkret målbar effekt af regionens miljøkrav, da regionens indkøb er spredt på mere end produkter, udstyr og tjenesteydelser. Status på tværgående aktiviteter Region Hovedstaden stiller i dag miljømæssige krav inden for en række områder: Forbrugsartikler (rengøringsmidler, desinfektionsmidler, elektroder, dialyseslanger, m.fl.) og mere varige produkter såsom madrasser og møbler: Kravene er bl.a. at undgå chlor, sundhedsskadelige phtalater, tensider, opskumningsmidler og brommerede brandhæmmere. Fødevareområdet illustrerer de faglige og økonomiske udfordringer, der kan være ved miljøkrav på nye områder. En omlægning til mere CO 2 -neutrale fødevarer vil bl.a. indebærer en omlægning fra kød til grøntsager med de udfordringer, det giver. Regionen vil grundet patienthensyn have vanskelligt ved en sådan omlægning, selvom økologiske dyrkningsmetoder bl.a. kan medføre en reduktion af sprøjtemiddeludledninger til grundvandet. Krav om køb af

18 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 18 Tjenesteydelsesområdet: Kravene er primært rettet mod transportydelser og motorers partikeludledning samt senest til energiklasse og dermed CO 2 -udledning. Inden for vaskeriområdet, som er CO 2 -tungt, har branchen længe haft fokus på reduktion af forbrug vedrørende el, vand og damp Udstyr: Her bliver der primært stillet krav til udstyr med stort forbrug af energi og vand (autoklaver, opvaskemaskiner, m.fl.) Tværgående prioriteres, at produkter til børn, gravide og ammende så vidt det er muligt er uden potentielt risikable stoffer Omfanget af indkøb, hvor der stilles miljøkrav, andrager årligt ca. 640 mio. kr., fordelt på udbudsområder. Tjenesteydelser udgør ca. 540 mio. kr., heraf udgør ambulanceområdet ca. 390 mio. kr. Kravene er stillet enten som absolutte krav eller som krav, tilbudsgiverne kunne konkurrere på. Regionens mål for 2015: 1. at CO 2 - og partikeludledningen på transportområdet er reduceret 2. at CO 2 -udledningen fra energikrævende udstyr og apparatur er reduceret 3. at CO 2 -udledningen fra regionens køb af energi er reduceret 4. at antallet af produkt- og udstyrskategorier er øget, hvori sundhedsskadelige og uønskede stoffer ikke indgår eller indgår i reduceret omfang. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejdelse af formelle, interne retningslinjer for krav til bæredygtighed i regionens udbud med henblik på at øge antallet af områder, hvor der stilles nye eller skærpede milljøkrav. For hvert udbud afdækkes om der er relevante, evidensbaserede og realiserbare kriterier, herunder om konkurrencen på området betyder, at opfyldelse kan ske i fornuftig balance med de faglige krav til produktet (patientbehandlingen) og til økonomien. - Optimering af regionens interne transporter, fx gennem indkøb af el-biler, alternative drivmidler og/eller krav til energiklasse eller kørselseffektivitet. - Reduktion af partikeludledning ved transport gennem krav til Euronorm eller partikelfiltre. - Krav om lavt energiforbrug ved køb af udstyr og apparatur (autoklaver, opvaskemaskiner, dekontaminatorer, bækkenvaskere, køl og fryseskabe mv.) - Krav ved køb af energi om yderligere omlægning til vedvarende energi i takt med, at der sker en reel udvidelse af markedet for vedvarende energi - Udvikling af en enkel og relevant opfølgning på CO 2 -udledningen på transportområdet - Øgning af antallet af indkøb, hvori potentielt sundhedsskadelige stoffer ikke indgår eller reduceres, bl.a. baseret på anvendelse af miljømærkning i takt med at evidensbaserede kriterier udvikles. 2. Opgradere regionens kompetenceberedskab på området, da realisering af tiltagene kræver særlige kompetencer og ressourcer. - Øvrige regioner og Region Skåne kontaktes for at drage nytte af deres eventuelle erfaringer på området - Aktiv deltagelse i de fora der nedsættes af offentlige instanser, eksempelvis Miljøstyrelsen eller i samarbejde med de øvrige regioner med henblik på at udvide antallet af evidensbaserede kriterier for miljøkrav - I fællesskab med andre offentlige instanser udarbejdes enkle og relevante metoder til opfølgning af effekten af tiltagene. 3. Påvirkning af kriteriearbejdet i EU regi for at sikre, at der udarbejdes relevante og håndterbare kriterier på det hospitalsspecifikke område. 4. Påvirkning af den kommende revision af EUudbudsdirektivet, med henblik på lettelse af krav i forbindelse med innovation, herunder om udvikling af bæredygtige produkter uden forudgående udbud. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

19 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden står over for en række meget store hospitalsbyggerier frem til Den samlede anlægssum for kvalitetsfondsprojekterne beløber sig til ca. 14 milliarder kroner. Hertil kommer yderligere projekter. Byggeprojekterne har potentiale til en væsentlig reduktion af den fremtidige miljø- og klimabelastning fra hospitaler og institutioner på grund af byggeriernes størrelse og omfang. Det at der samtidig skal gennemføres seks store kvalitetsfondsprojekter skaber basis for vidensdeling, spredning af god praksis og tværgående indsatser om bæredygtige teknologier og processer på tværs af byggeprojekterne. Desuden kan byggeprojekterne blive en platform til at skabe bæredygtige løsninger inden for hospitalsbyggerier og dermed skabe innovation og samtidig skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og uden for regionen. Potentialet for innovation og grøn erhvervsudvikling er stort på grund af byggeriernes antal, volumen og kompleksitet. Det at byggerierne er underlagt krav til økonomi, kvadratmeterpris og funktion kræver i sig selv innovative løsninger. Endelig er Region Hovedstaden og Danmark med i det internationale førerfelt inden for grøn teknologi. Der er nogle udfordringer forbundet med bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling. Der stilles mange forskellige krav til byggeprojekterne, og miljømæssig bæredygtighed konkurrerer om ressourcerne med en række andre interesser og behov. Der ikke er fuld klarhed over samtlige forhold vedrørende juraen omkring innovationssamarbejder med private virksomheder. Da byggeperioden for nogle af byggeprojekterne løber frem til 2020 er der behov for at udvikle visioner og scenarier for fremtidens hospitaler. Visionerne bør være så konkrete, at de kan udgøre operationelle rammer for planlægningen af byggeprojekterne, herunder kunne bruges til at identificere innovationsmulighederne. Endelig er det en udfordring for regionen at skabe de rette rammer for et tværgående samarbejde på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder om miljø, klima og innovation i byggeprojekterne. Status på tværgående aktiviteter I april 2011 vedtog regionsrådet miljømæssige bæredygtighedskrav til kvalitetsfondsbyggerierne. De politiske krav indeholder tre fokusområder: Eenergiforbrug og udledning af drivhusgasser; miljø- og klimapåvirkninger fra produkter, varer og services samt vandforbrug og vandbalancer. Desuden indeholder kravene fem konkrete vurderingskriterier, som sikrer, at fokusområderne kommer til at spille en væsentlig rolle i de udbud, som har indflydelse på miljø og klima

20 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 20 Der er udarbejdet et Værktøj for bæredygtigt byggeri. Bæredygtighedsværktøjet skal fremadrettet bruges til at understøtte de politiske krav for at sikre, at der er ens retningslinjer, kriterier og afrapportering omkring bæredygtighed for regionens byggeprojekter. Værktøjet er endvidere velegnet til at formulere specifikke krav til miljø, klima m.m. ud fra byggeprojekternes lokale kontekst Projekt grøn erhvervsudvikling i kvalitetsfondsbyggerierne er gennemført i dialog med en række aktører fra byggeprojekter, koncernstabe og private firmaer. Projektrapporten beskriver en række anbefalinger til rammer og betingelser, som skal være opfyldt for at lykkes med grøn erhvervsudvikling i byggeprojekterne Projekt OPI (offentlig privat innovation) i sygehusbyggerier blev startet i foråret Projektet har til formål at skabe afklaring om: organisatorisk sammenhæng og tværgående koordinering af innovation; ramme og model for strategiske innovationspartnerskaber; temaer og indsatsområder samt et eventuelt vækstforuminitiativ med arbejdstitlen Fremtidens innovative og bæredygtige sygehuse. Projektet omfatter innovation bredt, og grøn innovation er et af mange andre innovationsfelter Regionen råder over flere decentrale enheder, som på forskellig måde støtter innovation. Fokus har indtil nu fortrinsvis været på de kliniske og medico-tekniske områder Vækstforum Hovedstaden har i efteråret 2011 indstillet til regionsrådet at indgå i et partnerskab med de øvrige regioner og Fornyelsesfonden om innovation i tilknytning til byggerierne. Dette omfatter etableringen af en fond på 100 mio. kr., som skal anvendes til offentlig/private innovationsprojekter med stort kommercielt potentiale, fx inden for bæredygtigt byggeri. 3. at koncernstabene understøtter innovation og grøn erhvervsudvikling i byggeprojekterne/hospitalerne gennem velfungerende decentrale støtteenheder og facilitering af vidensdeling og erfaringsudveksling 4. at der gennem udbud af OPI er gennemført projekter, som har ført til nye løsninger inden for miljømæssig bæredygtighed. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Sikre at politiske krav til miljømæssig bæredygtighed bliver indarbejdet i byggeprojekterne 2. Sikre at bæredygtighedsværktøjet bliver anvendt af byggeprojekterne 3. Sikre vidensdeling og erfaringsudveksling mellem projekterne inden for miljø og klima 4. Afklaring af den organisatoriske sammenhæng og tværgående koordinering af innovation i byggeprojekterne 5. Afklaring omkring tværgående samarbejde mellem relevante koncernstabe og hospitaler inden for innovation og grøn erhvervsudvikling 6. Afklaring af hvordan decentrale støttefunktioner kan understøtte grøn innovation 7. Afklaring vedrørende juridisk klare innovationsmodeller for grøn erhvervsudvikling. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet. Regionens mål for 2015: 1. at krav til miljømæssig bæredygtighed og bæredygtighedsværktøjet har været anvendt siden 2011 i alle regionens byggeprojekter og har givet målbare resultater for miljøet og klimaet 2. at synergier mellem projekterne inden for miljøog klimaområdet udnyttes gennem vidensdeling og erfaringsudveksling

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning...4 3 Basisoplysninger...8

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2012. Grønt regnskab 2012. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2012. Grønt regnskab 2012. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 Region Hovedstaden Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Indholdsfortegnelse Forord...3 1 Indledning...5 2 Sammenfatning...6

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: 13.30 14.30 Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2013. Grønt regnskab 2013. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2013. Grønt regnskab 2013. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Grønt regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Region Hovedstaden Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe 2 GRØNT REGNSKAB 2013 Indholdsfortegnelse Forord...4 1 Indledning...5

Læs mere

Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010

Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010 1. Forord I Region Hovedstaden mener vi, at øget velfærd og bedre miljøbeskyttelse skal gå hånd i hånd. Vækst uden bæredygtighed er ikke muligt. Regionen vil derfor

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst. 4. februar 2015

Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst. 4. februar 2015 1 Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst 4. februar 2015 Region Hovedstaden Anne Marie Jakobsen specialkonsulent 2 Grøn og sund vækst

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Politik for indkøb. i Region Sjælland

Politik for indkøb. i Region Sjælland Politik for indkøb i Region Sjælland Effektiv konkurrenceudsættelse skaber besparelser dialog er nøglen til innovation og kvalitet for fremtidens succesfulde indkøb 2 Forord Indkøb er et vigtigt område,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: 13.30 14.30 Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Mødet

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Flere grønne indkøb mere grøn vækst. - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst Tillæg til Indkøbspolitik

Flere grønne indkøb mere grøn vækst. - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst Tillæg til Indkøbspolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Flere grønne indkøb mere grøn vækst - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst 2012-2014. Tillæg til Indkøbspolitik

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere