Skov 45 - Tornby Plantage

Transkript

1 Skov 45 - Tornby Plantage Af særlige naturtyper rummer Tornby Plantage ca. 108 ha grønklit og overdrev, 44 ha hede, 21 ha strandbred, 14 ha krat, 12 ha hvid klit, 9 ha mose og 2 ha sø, i alt 211 ha svarende til 19 % af plantagens samlede areal. Heraf er ca. 110 ha udpeget under EU s habitatdirektiv og indgår som dele af Natura 2000-område nr. 6 (se lok. 1 og 8). Såvel de kystnære arealer, som ligger på hævet havbund, som den gamle havskrænt fra stenalderhavets tid og baglandet ovenfor denne er præget af flyvesand. Flyvesandet har et stort kalkindhold stammende fra især muslingeskaller, som er udvasket i varierende grad. Det giver baggrund for en særdeles rig og varieret flora med specielt mange kalktilknyttede arter. Mange af disse er sjældne eller halvsjældne enten i landsdelen eller i hele Danmark. Naturplejeplanen tager særligt henblik på at bevare og forbedre forholdene for den særprægede vegetation og det tilknyttede dyreliv i de ovennævnte, fortrinsvis lysåbne områder. Det er dog særdeles vigtigt at understrege, at der næsten overalt i den træbevoksede del af plantagen findes steder med et særpræget og karakteristisk plante- og dyreliv, ofte tilknyttet kalkrig bund, som det er ligeså vigtigt at bevare. Det gælder i særlig grad den overvejende træ- og kratbevoksede gamle stenalderkystskrænt og de mange slugter med deres bækløb, vældprægede områder og ofte kratbevoksede sider. Der vil derfor parallelt med planen for de træfrie naturområder ske udpegning af en række bevoksninger, som fremover lades urørte eller hvor der kun foretages nænsom udtynding, hvor det er påkrævet af hensyn til bevaring af natur- og landskabsværdier. Det har i praksis længe været tilfældet for langt de fleste relevante områder, som ofte igennem årtier har udviklet sig uden forstlige indgreb i retning mod mere naturlige krat- og skovbevoksninger med stigende indblanding af løvtræer og buske. 1. Naturarealer mellem Skagerrak og plantagen Afd. 899abc, 900a, 901abc, 909ab, 931d, 932abcd (ORE 78.8 ha, STB 21.2 ha, KLI 11.9 ha, MOS 6.6 ha, HED 2.5 ha, SØ 1.1 ha), i alt ha Den ca meter brede zone mellem Tornby Plantage og Jammerbugten udgøres af åbne naturarealer med strandbred og klitter, som gennemskæres af en række fugtige slugter, som f.eks. ved udløbene af Yxenbæk, Ajs Naldbos Raj (Vintersøen) og Horsbæk. Længst mod syd findes desuden en bred lavning parallelt med kysten ved Liver Ås gamle, afskårne udløb (Den Gamle Å og Nordsøen). Klitterne står på hævet havbund mellem den flade forstrand i vest og den tilplantede stenalderkystskrænt i øst. Betinget af et stort kalkindhold i det indblæste strandsand

2 er klitterne for størstedelen udviklet som såkaldt grønsværklit med en særdeles artsrig og varieret flora. Der forekommer en række af de undertyper af klitvegetation og af de øvrige naturtyper, som er omfattet af habitatdirektivet og som udgør en vigtig del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 6: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2160 Kystklitter med Havtorn 2190 Fugtige klitlavninger 2250 Kystklitter med enebær 7230 Rigkær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Natura 2000-området er som helhed sandsynligvis det område i Danmark, som rummer flest sjældne og halvsjældne arter af især karplanter og dagsommerfugle. Det gælder i særlig grad den privatejede hoveddel mod syd (Vandplasken og Kærsgård Strand), men hele statens del er også meget værdifuld. Specielt bør der peges på det meget rige kærområde mellem Den Gamle Å og Nordsøen (afd. 932c), hvor der ved grundige undersøgelser i 1970 erne er dokumenteret en rig flora med bl.a. landets nordligste forekomst af Kær-Fladbælg og store forekomster af orkidéerne Pukkellæbe, Sump-Hullæbe, Kødfarvet Gøgeurt, Vendsyssel-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt. Kæret var dengang som nu uplejet, men er nu under tilgroning med tagrør og pil. Den nuværende status for de sjældne arter bør undersøges og nødvendig pleje iværksættes. De tørre dele af klitterænnet er også stedvis under tilgroning; især breder krat af ene, havtorn, hyld, blågrøn rose og den invasive rynket rose sig mange steder. Søerne har generelt god vandkvalitet og en rig flora og smådyrsfauna; Nordsøen har veludviklet, tæppedannende vegetation af kransnålalger. Klitsøen er under tilgroning med tagrør, hvilket ikke bør forhindres. Flora ( opl. fra Fl. Thorning-Lund mfl. fra 1978 og senere) Karsporeplanter Engelsød Mangeløv, Smalbladet Månerude, Alm. Padderok, Ager- Padderok, Dynd- Star, Sand- Star, Toradet Star, Tvebo Sumpstrå, Alm. Sumpstrå, Énskællet Svingel, Rød- Tagrør Tandbælg Trehage, Kær- Vandaks, Græsbladet Kællingetand, Alm. Kørvel, Vild Leverurt Markarve Mjødurt, Alm. Mynte, Vand- Mælkebøtte sp. Mælkeurt, Alm. Mærke, Bredbladet Natlys, Klit- Tusindgylden, Strand- Vandnavle Vejbred, Glat Vejbred, Lancet- Vibefedt Vikke, Gærde- Vikke, Muse- Vikke, Tofrøet Vintergrøn, Klit- Vintergrøn, Liden

3 Skavgræs Slangetunge Andemad, Kors- Dunhammer, Bredbladet Dværgbunke, Tidlig Fløjlsgræs Frytle, Mark- Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Vendsyssel- Hejre, Blød Hjælme, Sand- Hullæbe, Hollandsk Hullæbe, Sump- Hvene, Hunde- Hvene, Kryb- Iris, Gul Kambunke, Klit- Kogleaks, Blågrøn Kogleaks, Fåblomstret Kogleaks, Rødbrun Kvik, Alm. Kæruld, Smalbladet Marehalm Pukkellæbe Rapgræs, Alm. Rapgræs, Eng- Rottehale, Sand- Rørgræs Rørhvene, Bjerg- Rørhvene, Eng- Siv, Glanskapslet Star, Alm. Star, Blågrøn Star, Hirse- Star, Krognæb- Star, Nikkende Agermåne, Alm. Angelik Astragel, Sød Blærerod, Slank Blæresmælde Branbæger, Vår- Brunelle, Alm. Bynke, Mark- Draba, Hvidgrå Dueurt, Dunet Dueurt, Kær- Dueurt, Lodden Engelskgræs Firling, Knude- Fladbælg, Gul Fladbælg, Kær- Fladbælg, Strand- Fladstjerne, Kær- Frøstjerne, Sand- Følfod Gederams Gåsemad Hestehale Hundetunge Høgeurt, Håret Høgeurt, Smalbladet Hønsetarm, Alm. Hønsetarm, Femhannet Hør, Vild Kabbeleje, Eng- Kalkkarse, Stivhåret Klokke, Blå- Kløver, Hvid- Kløver, Rød- Kobjælde, Nikkende Kongepen, Alm. Kragefod Natskygge, Bittersød Nellikerod, Feber- Perikon, Vinget Pimpinelle, Alm. Potentil, Gåse- Potentil, Vår- Randfrø, Hvas Ranunkel, Bidende Ranunkel, Lav Rundbælg Rødtop, Mark- Røllike, Alm. Sideskærm Skjaller, Liden Skjolddrager, Alm. Skovarve Skræppe, Vand- Snerre, Burre- Snerre, Gul Snerre, Kær- Snerre, Lyng- Springklap, Roset- Stedmoderblomst, Alm. Stenurt, Bidende Storkenæb, Blodrød Storkenæb, Blød Sumpkarse Svinemælk, Ager- Sværtevæld Syre, Alm. Tidsel, Ager- Tidsel, Bakke- Tidsel, Horse- Tidsel, Kær- Timian, Smalbladet Troldurt, Eng- Trævlekrone Tusindblad sp. Viol, Hunde- Ærenpris, Læge- Ærenpris, Tveskægget Ærenpris, Tykbladet Øjentrøst, Spids Træer og buske Elm, Skov- Ene Gran, Sitka- Gråris Havtorn Hyld, Alm. Korbær Pil, Grå- Pil, Krybende Pil, Spyd- Pil, Øret Rose, Blød Filt- Rose, Glat Blågrøn Rose, Glat Hunde- Rose, Klit- Rose, Rynket Slåen Alger Kransnålalge (Chara sp.) Tidligere fundet (før 1978, kun sjældnere arter) Padderok, Liden Hønsetarm, Firehannet Mælde, Sølv- Fauna: Området er levested for odder, sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade, markfirben, strandtudse, spidssnudet frø, sortbrun blåfugl, guldsmeden stor blåpil og potentielt levested for hedepletvinge og kildevælds-vindelsnegl. Naturværdi: 1 Plejebehov: 1 i kærområdet mellem søerne, 3 i øvrige dele Målsætning: Bevaring af varieret klitlandskab med tilstrækkelig stor andel af lavtvoksende, lysåben vegetation i såvel fugtig/våde som tørre dele til sikring af gunstig bevaringsstatus for områdets sjældne arter og naturtyper. I kæret i 932c foretages nedskæring/slåning og fjernelse af tagrør og pil mm., så en gunstig tilstand for de mange sjældne arter genskabes.

4 Alle tiltag i området skal foregå i overensstemmelse med Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivet. 2. Den Store Slette og Råddenvand Afd. 902cf, 904a (HED 13.3 ha, KRT 5.7 ha, SLE 3.3 ha), i alt 22.4 ha Længe ugræsset hede under forbuskning med havtorn og hyld mfl. og med selvsået sitkagran og bjergfyr. Mod nord et ryddet og ikke gentilplantet sletteareal (902f) og i nordvest (902c) et varieret kratområde, som oprindelig er plantage, der længe har været uden forstlig drift. Naturværdi: 3 Plejebehov: 1 i 902f og 904a, 4 i 902c Målsætning: Rydning af selvsået nåletræ, evt. etablering af græsning. 3. Fårehegnet Afd. 906e, 907de, 908a (ORE 13.6 ha, HED 0.6 ha), i alt 14.2 ha Øst for Yxenbæk Vej i 907d et sandet, tætgræsset overdrev. Relativt artsfattigt sandgræsland, men velplejet og gammelt med fin struktur og tæt variation. De øvrige dele af området er ugræssede, men har formentlig oprindelig lignet 907d. Stærkt domineret af hjælme og almindelige græsser med et tykt førnelag og få bredbladede urter. Mange steder under forbuskning med havtorn og hyld, især på den nordvendte dalside mod Yxenbæk. Mod vest domineres dalbunden af tagrør frem til den opstemmede sø Klitsøen. Nord for bækken et usædvanligt stort og stærkt vindpræget slåenkrat. Flora ( kun det græssede overdrev i 907d syd for Yxenbæk) ) Fløjlsgræs Frytle, Mangeblomstret Frytle, Mark- Gulaks, Vellugtende Katteskæg Rapgræs, Eng- Siv, Lyse- Star, Håret Star, Sand- Svingel, Fåre- Bellis Borst, Høst- Engelskgræs Høgeurt, Håret Hønsetarm, Alm. Kongepen, Alm. Kællingetand, Alm. Mælkebøtte sp. Mælkeurt, Alm. Potentil, Gåse- Ranunkel, Bidende Rødknæ Røllike, Alm. Stedmoderblomst, Ager- Stenbræk, Kornet Syre, Alm. Tormentil Vejbred, Lancet- Vintergrøn sp. Ærenpris, Glat Ærenpris, Læge- Ærenpris, Tveskægget Træer og buske Ene Havtorn Pil, Krybende Flora ( på Siv, Lyse- Løvefod sp. Træer og buske

5 våd bund og i væld langs Yxenbæk) Karsporeplanter Mangeløv, Alm. Mangeløv, Smalbladet Padderok, Kær- Padderok, Dynd- Hvene, Kryb- Star, Blågrøn Sumpstrå, Alm. Tagrør Dueurt, Lodden Dueurt sp. Engkarse Gederams Kabbeleje, Eng- Kørvel, Vild Mjødurt, Alm. Mælkebøtte sp. Nellikerod, Eng- Potentil, Gåse- Ranunkel, Lav Sideskærm Skeblad, Vejbred- Snerre, Burre- Springklap, Roset- Syre, Alm. Havtorn Hyld, Alm. Naturværdi: 2 på det græssede overdrev (907d), 3 i øvrige dele dog 1 i slåenkrattet (del af 908a) Plejebehov: 2 i 907d, 1 i øvrige dele, dog 4 i slåenkrattet. Målsætning: Bevaring og udvidelse af overdrev ved etablering af græsning. 4. Overdrev ved Russerbakkevej Afd. 910f, 913b (ORE 13.6 ha) Kreaturgræsset overdrev med spredte, lave ener på svagt bølget klitterræn. Flora meget lig 907d med bl.a. kornet stenbræk, dog mere engagtig mod vest i 910f, som med mellemrum græsses af heste. Naturværdi: 2 Plejebehov: 2 Målsætning: Bevaring af græsset overdrev. 5. Skidterisøen Afd. 938bd (ORE 2.4 ha, SØ 0.5 ha), i alt 2.9 ha Åbent beliggende sø udgravet i 1950 erne og udvidet i 1990 erne med græsbevokset ø og tagrør langs bredderne. Vand uklart uden undervandsvegetation. Naturværdi: søen 3, sletten? Plejebehov: søen 4, sletten? Målsætning:? 6. Horsbæk og Horsedammen Afd. 919de, 924c, 925f, 926ef, 927f (KRT 3.5 ha, SØ 0.7 ha, ENG 0.7 ha, EL 0.4 ha), i alt 5.4 ha

6 Horsedammen er en smal, langstrakt sø som er opstemmet i Horsbækkens løb i 1970 erne. Der er i 2005 sket oprensning af søen, ryddet omkring den og etableret et nyt overløb efter dæmningsbrud. Horsedammen er et vigtigt udflugtsmål. Langs bækken findes i øvrigt meget varierede krat og mosearealer, som er længe urørte. Ved Horsbækhus en lille dam med en stor bestand af Kærmysse. Flora ( , kun bredderne af Horsedammen) Karsporeplanter Mangeløv, Smalbladet Dunhammer, Bredbladet Siv, Lyse- Tagrør Anemone, Hvid Dueurt, Lodden Engkarse Kabbeleje, Eng- Kragefod Mjødurt, Alm. Nellikerod, Eng- Ranunkel, Lav Sideskærm Snerre, Burre- Tidsel, Kær- Træer og buske Ahorn Birk, Dun El, Rød- Naturværdi: 2 Plejebehov: 4 Målsætning: Arealerne langs Horsbæk lades fortsat urørte og der er ikke behov for yderligere tiltag i eller ved Horsedammen i planperioden. Der bør dog ske retablering af udsigten fra Plantørvej over den lille dam ved Horsbækhus. 7. Thorbæk Afd. 941b, 950f (KRT 0.6 ha, HED 0.6 ha), i alt 1.2 ha Smalt strøg langs Thorbæk med hede, krat og mose. Naturværdi: 2 Plejebehov: 3 i 941b, 4 i 950f Målsætning: Bevaring af åbne naturarealer i 941b ved rydning af opvækst efter behov, krattet i 950f lades urørt. 8. Hønsebakkerne Afd. 956a (HED 25.7 ha) Klithede med nyligt genetableret græsning, som er græsdomineret med mange ener, hyld og havtorn. I sydvest to smalle bevoksninger af sitkagran; imellem disse ligger den østlige del af selve Hønsebakkerne, som er et højere klitparti med flere, små vindbrud. Hønsebakkerne indgår i Natura 2000-område nr. 6 sammen med lok. 1 og private arealer mod syd og vest.

7 Naturværdi: 2 Plejebehov: 1 Målsætning: Bevaring af græsset klithede, gerne ved samgræsning med private naboarealer. De to bevoksninger af sitkagran i 956b ryddes og overgår til klithede. Klitpartiet mellem bevoksningerne ryddes for buske i passende omfang, så der sker forbedring af mulighederne for dynamik. Alle tiltag i området skal foregå i overensstemmelse med Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivet. 9. Øvrige naturarealer i Tornby Plantage Afd. 910g, 911e, 912e, 919f, 921c, 934e, 943d (KRT 4.1 ha, MOS 1.6 ha, HED 1.4 ha), i alt 7.1 ha En række små krat-, mose- og hedestykker spredt i plantagen. Se generel omtale i indledningsafsnittet. Naturværdi: 2-3 Plejebehov: 2 i hedestykker, 4 i krat og mose. Målsætning: Bevaring eller genskabelse af åbne hedestykker ved rydning efter behov, moser og krat lades urørte.