Fremtidens Forstad Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå

Transkript

1 Fremtidens Forstad Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning for den samlede afvikling af konkurrencen 23. oktober 2018

2 Indhold Indledning Indledning Juryens afgørelse Konkurrencens afvikling Konkurrencens fase 2 Juryens generelle bemærkninger Juryens bemærkninger til de to forslag i fase 2 Forslag vinderforslaget Forslag Konkurrencens fase 1 Juryens generelle bemærkninger Juryens bemærkninger til de fem forslag, der medvirkede i konkurrencens fase 1 Forslag Forslag Forslag Forslag Forslag Drømmen om Årslev/Sdr. Nærå som Fremtidens Forstad blev kickstartet fra dag 1, da kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune lukkede porterne op til den gamle, forladte skofabrik Polymeren. Halvandet år fik borgerne i første omgang til at afprøve drømmen om, hvad det nye mødested kunne bruges til. Det blev en succes. Med anvendelse af stort set hele det gamle fabriksareal på ca m2 er Polymeren i dag rodfæstet som et fantastisk socialt og kulturelt samlingspunkt for borgere i alle aldre i bymidten. Polymeren er for dem, der vil. Årslev/Sdr. Nærå er imidlertid mere end Polymeren, hvilket åbner mulighed for en spændende byudvikling. Kommunalbestyrelsen har besluttede at gennemføre to projektkonkurrencer om byudvikling af Årslev/Sdr. Nærå, der som Fremtidens Forstad skal tage afsæt i det stærke sammenhold og engagement, der er omkring Polymeren og i de to oprindelige landsbyer som helhed. Betegnelsen forstad karakteriserer den geografiske placering og den overordnede funktion, hvor landsbyen karakteriserer identitet og fællesskab. I begge konkurrencer skal deltagerne også komme med bud på, hvordan bymidten og det nye boligområde knyttes sammen gennem en portal, der bringer visuel og funktionel sammenhæng mellem de to områder, hvorimellem Vindinge Å løber. Det er således af stor betydning, at det opleves som én samlet by med det store potentiale det er, at have ådalen tæt på bymidten. Hovedformålet med konkurrencen om det nye boligområde er at få belyst, hvorledes landskab, arkitektur og fælleskab kan medvirke til at skabe en ny bydel med urban karakter af højkvalitet i Årslev/Sdr. Nærå. Til deltagelse i konkurrencen om denne ny bydel havde kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune i overensstemmelse med EU s udbudsdirektiv og en heraf efterfølgende prækvalifikation indbudt følgende firmaer til at deltage: Tegnestuen Vandkunsten sammen med Bactocon, Raw Mobility og DEM & Esbensen Arkitema sammen med Arkitema Landskab, MOE, Circular Transition og SLOW Lendager Arkitekter sammen med Everyday og MASU Planning JAJA Architects sammen med EKJ Ingeniører og Out of Office Holscher Nordberg sammen med STED Landskab, Urban Creators, Fjerring Ingeniører og ingeniør Birgit Paludan Med dette som udgangspunkt samt de stedbundne kvaliteter skal de to projektkonkurrencer give forslag til: hvordan bymidten udvikles og binder byområderne bedre sammen og hvordan en ny bæredygtig bydel på ca. 20 ha skal udvikle sig og styrke bosætning af forskellige familiestørrelser og boformer. Fælles for de to projektkonkurrencer er, at de med deres resultater skal tilføje nye kapitler til fortællingen om landsbyen Årslev/Sdr. Nærå som et helt unikt sted - Fremtidens Forstad - med stærke fællesskaber, bæredygtig bosætning midt i naturen og tæt på storbyen Odense. Konkurrenceforslagene skal søge at imødekomme ønsket om, at området emmer af liv og uformelle mødesteder. Konkurrencen har været afviklet i to faser, hvor første fase har været gennemført som en anonym projektkonkurrence, hvor konkurrencedeltagernes anonymitet har været fastholdt gennem bedømmelsesforløbet. Første fase blev afsluttet med, at juryen udpegede to vindere, der i fase to blev inviteret til at videreudvikle deres forslag på grundlag af juryens bemærkninger. Fase to, der således har haft karakter af et udbud efter forhandling, blev gennemføret i dialog med de to udvalgte konkurrencedeltagere. Indledning 1

3 Juryens afgørelse Det var en enstemmig jury, der den 23. oktober 2018 udpegede vinderen af konkurrencen om en ny bydel i Årslev/ Sdr. Nærå. Nedenstående er et uddrag af juryens samlede bemærkninger til vinderforslaget: Boliger i landskabet er overskriften på vinderforslaget til konkurrencen om den ny bydel i Årslev/ Sdr. Nærå. Forslaget leverer et klart og stærkt bud på dette nye boligområde, hvor dialogen mellem det unikke, eksisterende landskab og nye bymæssige fortætninger bliver stedets bærende identitet og store tiltrækningskraft. Med inspiration fra fynske herregårdsanlæg samles bebyggelserne i klynger omkring et fælles torv, og fremstår derved som samlede enheder, der harmonisk tilpasses terrænets form og forstærker de eksisterende landskabselementer. Landskabet bliver derved det, som binder den nye og den eksisterende bydel sammen. Ådalen bliver som følge heraf til et rekreativt landskabsrum med et udvidet net af stiforbindelser, og to markante landskabskiler fastholder udsynet fra den eksisterende by og skaber forbindelse til de åbne marker, engene, åen og skoven. Kvaliteten i at binde den nye bydel og den eksisterende by sammen med udgangspunkt i det unikke landskabs kvaliteter er et af forslagets helt store styrker. De landskabelige rum bliver til en ny sammenbindende fortælling i området, og den fælles glæde ved at bo i og tæt på smukke omgivelser, kommer både de nye tilflyttere og nuværende indbyggere i Årslev/ Sdr.Nærå til gode. Den nye bystruktur er opdelt i tre veldefinerede bebyggelsesklynger, som hver indeholder boliger. Klyngerne har hver deres egen identitet og samles omkring hver sit offentlige rum - torvet, hvor et netværk af korte stræder med direkte forbindelse til de fælles landskabsrum mødes. Torvene er tænkt som fysiske rammer til fællesskaber, der rækker på tværs af klyngerne og den eksisterende by. På torvene og i de tilknyttede fælleshuse kan aktiviteter på bydelsniveau finde plads. Trafiksystemet er bygget op omkring den af kommunen foreslåede anlæggelse af den ny bygade i den sydlige del af arealet med forbindelse til Møllehøjvej mod øst. Den nye bydel bliver trafikalt betjent fra bymidten via Stationsvej med en opkobling til den ny bygade. Via forbindelsesveje fra den ny bygade kobles den nye bebyggelsesstruktur på det overordnede vejnet. Forslaget har med sin bebyggelses- og infrastruktur formået, at det meget fint kan imødekomme ønsket om en fornuftig og velorganiseret etapeløsning. Dette gælder såvel i forhold til bebyggelsens indhold som bydelens brugbarhed i udviklingsperioden, samt i forhold til økonomi i anlæg og drift. Forslaget er af juryen udpeget som en overbevisende vinder af konkurrencen og har i løbet af konkurrencens fase 2 formået at videreudvikle sit robuste koncept til en plan, hvor mange konkurrenceudskriverens fine og store ambitioner og mange krav til den nye bydel er resulteret i en bebyggelsesplan for denne del af Fremtidens Forstad, der rummer kompleksitet og afklarethed på samme tid. Vinderprojektet har således formået at indfri en meget stor del af de visioner Faaborg-Midtfyn Kommune har haft med udskrivningen af konkurrencen. Rigtig mange af boligerne har direkte udsyn og forbindelse til landskabet og de øvrige boliger knyttes enten til torvene eller de små stræder. Alle boliger har adgang til gårdrummene som deres nære fællesarealer. Det er ganske enkelt lykkedes forslagsstillerne at tegne en bebyggelsesplan til et stort antal boliger med mulighed for en variation af boligtyper med alt fra individuelle lodder til parcelhuse o.l. samt økokollektiver, seniorboliger mm., hvor alle kan få en særlig og en god beliggenhed. Faaborg-Midtfyn Kommune får nu muligheden for, sammen med et engageret hold af vindende rådgivere, at videreudvikle de fysiske rammer for nye fællesskaber med afsæt i en bebyggelsesplan af høj arkitektonisk kvalitet. Vinderforslaget er udarbejdet af: Tegnestuen Vandkunsten, totalrådgiver og ophavsret Medarbejdere: Arkitekterne Jan Albrechtsen, Pernille Schyum Poulsen, Marie Hildebrand Frederiksen, Emil Bruun Meyer, Chanette Ingemann Nielsen, Maria Ramild Crammond, Birgit Fløystad, Daniel Rea Kragskov, Beatrice Rossebø Danielsen og Thomas Nybo Rasmussen Underrådgivere Bactocon ApS v/ Gert Schneider RAW Mobility ApS v/ Casper Wulff Dem & Esbensen v/ Olaf Bruun Jørgensen Af konkurrenceprogrammet fremgik det, at idet Portalen også indgår som en del af opgavebesvarelsen i konkurrencen om den nye bydel syd for byen, forbeholder kommunalbestyrelsen sig at udsætte den endelige beslutning om overdragelsen af denne specifikke opgave eller dele heraf til en af de endelige vindere efter afholdelsen af de to konkurrencer. Kommunalbestyrelsen har i de to arkitektkonkurrencer delegeret beslutningskompetencen til de seks kommunalpolitiske medlemmer, der sammen med fagdommerne skal vurdere konkurrenceforslagene, jf. beslutning på Kommunalbestyrelsesmøde 15. januar Juryen i begge konkurrencer har besluttet at pege på det forslag til Portalen, der er indeholdt i forslaget fra team Holscher Nordberg m.fl., som det forslag, der skal danne grundlag for den endelige udformning af Portalen. Tilsvarende ordlyd fremgår af juryens betænkning for konkurrencen om Bymidten i Årslev/Sdr. Nærå. 2 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Juryens afgørelse 3

4 Konkurrencens afvikling Nedenfor er der indledningsvis redegjort for bedømmelsen af konkurrencens fase 1 med oplysning om juryens afgørelse heraf. Dernæst følger en redegørelse for afviklingen af konkurrencens fase 2, herunder den samlede motivering for valget af vinderforslag samt det andet forslag, der medvirkede i fase 2. Sidst i betænkningen findes juryens generelle bemærkninger samt kommentarerne til alle fem forslag, som medvirkede i konkurrencens fase 1. Bedømmelsen af fase 1 Til konkurrencen indkom fem forslag, der alle blev optaget til bedømmelse. Juryen har bestået af: For Faaborg-Midtfyn Kommune Borgmester Hans Stavnsager Rasmussen, formand for juryen Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Kristensen Kommunalbestyrelsesmedlem Anne-Merete Mikkelsen Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Hillers (erstattede Anne Mette Borring) Arkitekt MAA Flemming Deichmann, konkurrencens sekretær I forbindelse med en vurdering af vej- og trafikløsningerne i forslagene har endvidere medvirket: Senior chefkonsulent Stig Grønning Søbjærg, Mobility and Traffic Planning, Rambøll Bedømmelsen af fase 1 blev afviklet i perioden 2. til 17. maj Som grundlag for bedømmelsen har juryen taget udgangspunkt i konkurrenceprogrammet og de heri anførte bedømmelseskriterier, som er oplyst i en ikke prioriteret rækkefølge: Den overordnede arkitektoniske løsning herunder den bymæssige og landskabelige behandling af området og dets kobling til omgivelserne heri inkluderet forslag til ådalens udformning. Velfungerende infrastruktur samlet set og forhold til en etapevis realisering De udvalgte forslag er udarbejdet af: Forslag Tegnestuen Vandkunsten totalrådgiver/ophavsret Underrådgivere Bactocon ApS Raw Mobility ApS DEM & Esbensen Forslag Holscher Nordberg Architecture and Planning totalrådgiver Underrådgivere STED Landskabsarkitekter Urban Creators Fjerring Ingeniører Ingeniør Birgit Paludan, konsulent på klimatilpasning De øvrige tre forslag er udarbejdet af: Forslag Lendager Arkitekter totalrådgiver Underrådgivere Everyday Studio MASU Planning Der er fælles ophavsret til forslaget Forslag Arkitema og Arkitema Landskab totalrådgiver Underrådgivere MOE, Rådgivende Ingeniører Circular Transition Kommunalbestyrelsesmedlem Anne Møllegaard Mortensen Udformningen af Portalen. Forslag til et varieret udbud af boformer og boligtyper Konsulent Slow Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Jensen Fagdommere Arkitekt MAA Mikkel Frost Arkitekt MAA Johannes Pedersen Forslagets evne til at skabe et attraktivt boligområde med fokus på byliv alment og fællesskabet i særdeleshed Integration af klimatilpassede løsninger Bæredygtighed i alle dets aspekter Forslag JAJA Architects totalrådgiver og ophavsret Landskabsarkitekt MAA, MDL Marianne Levinsen En i økonomisk henseende realistisk løsning såvel i anlæg som drift Underrådgivere Rådgivere for juryen Kommunaldirektør Helene Bækmark Koncernchef Christian Tønnesen Afdelingsleder Mai-Britt Jensen Konsulent, arkitekt Jannik Nyrop Projektleder Birgit Sønderskov Weber Projektleder Trine Hedegård Jensen Ud fra ovenstående udvalgte juryen to forslag til videreudvikling i konkurrencens fase 2 udbud efter forhandling og hvor anonymiteten har være ophævet. EKJ Rådgivende Ingeniører A/S Out of Office Architecture Der henvises til side 14, hvor der først er redegjort for juryens generelle betragtninger i fase 1, dernæst en beskrivelse og vurdering af de enkelte forslag. 4 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Konkurrencens afvikling 5

5 Konkurrencens fase 2 Som det fremgår af ovennævnte, blev konkurrencedeltagernes anonymitet ophævet forud for igangsætningen af konkurrencens fase 2. Denne har udgjort et forhandlingsforløb tilrettelagt i overensstemmelse med de gældende konkurrencebetingelser med det formål at søge en videreudvikling af de to udvalgte forslag. Forslagsstillerne bag de to forslag i denne fase har deltaget i to dialogmøder med et til formålet nedsat forhandlingsudvalg, der bestod af: Arkitekt MAA Mikkel Frost Arkitekt MAA Johannes Pedersen Landskabsarkitekt MAA, MDL Marianne Levinsen Afdelingsleder Mai-Britt Jensen Konsulent, arkitekt Jannik Nyrop Projektleder Birgit Sønderskov Weber Projektleder Trine Hedegård Jensen Arkitekt MAA Flemming Deichmann, konkurrencens sekretær På et møde den 23. oktober 2018 rapporterede forhandlingsudvalget til juryen resultatet af den dialogproces, der har været gennemført med de to forslagsstillere i løbet af fase 2. De to forslags kvaliteter blev herefter gennemgået af juryen i forhold til konkurrencens målsætning og de opstillede bedømmelseskriterier. På dette grundlag kunne juryen træffe en afgørelse om konkurrencens resultat, som resulterede i en enstemmig udpegning af vinderforslaget, som omtalt på side 2. Det er der også redegjort for i den efterfølgende tekst, som dels indeholder juryens generelle betragtninger, dels en nøje beskrivelse af juryens synspunkter på de to forslag, der medvirkede i konkurrencens anden fase. Juryens generelle bemærkninger De to teams der har medvirket i konkurrencens anden fase, har hver især på kompetent og engageret vis videreudviklet deres forslag fra første fase. Den gennemførte dialogproces har medført en bearbejdning og nuancering af forslagene, dels på grundlag af juryens tilbagemeldinger, dels på grundlag af de to teams engagerede medvirken i dialogen med forhandlingsudvalget. Processen har også afstedkommet en kreativitet hos de to teams, som har bidraget til yderligere at kvalificere den målsætning, som har udgjort nerven i projektet om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå. De to teams havde i første fase udarbejdet to meget forskellige forslag med hver deres plangreb og bymæssige tilgang. Henholdsvis en mere urban fortættelsesstrategi og sømløs videreudvikling af den eksisterende by og en mere landskabelig tilgang med inspiration fra de gamle fynske herregårde. De to forslag har, i kraft af deres forskelligheder, tilsammen bredt belyst opgavens udfordringer og potentialer for at udvikle en ny bydel i sammenhæng med det eksisterende Årslev/Sdr.Nærå. I anden fase blev forskellighederne yderlige udfoldet og efterprøvet, hvilket medvirkede til at juryen tydeligt har kunnet sammenligne de to forslag med henblik på at kunne kvalificere sine anbefalinger til den videre udvikling af den nye bydel. Begge teams har på forbilledligvis anskueliggjort helhedsbetragtninger og gode løsninger på specifikke delområder på et højt byplanfagligt og arkitektonisk niveau. Begge forslag har givet gode bud på hvordan man kan koble ny byudvikling til Årslev/Sdr. Nærå på tværs af ådalen. Forslagene har også hver især peget på attraktive bebyggelsesklynger, bygningstypologier, by- og landskabsrum. Netop hvordan man skal forbinde den eksisterende by og den nye budvikling var et gennemgående tema for begge dialogmøder. Det gjaldt både i forhold til fysiske forbindelser, landskabelige træk, visuelle sigtelinjer og mere identitetsmæssige elementer. Særligt den infrastrukturelle kobling var et væsentligt element i udviklingsprocessen. Begge teams blev fra starten af fase 2 bedt om at integrere en ny sydligt liggende bygade, som forbinder Stationsvej med vejene mod øst og Sdr. Nærå. Begge teams indarbejdede den nye vejføring i deres forslag, hvilket undervejs gav anledning til, at man åbnede op med henblik på at se mere nuanceret på denne vejføring. Dette bød på nye udfordringer i begge forslag, men udmøntede sig også i nye kvaliteter og potentialer. Dette forhold er nærmere beskrevet i juryens beskrivelse af de to forslag. Samlet set peger en enig jury på forslag som det forslag, der bedst formår at integrere landskab og bebyggelse med den eksisterende by i et robust og attraktivt hovedgreb. Forslaget er karakteriseret ved at være indlevende i sit møde med stedets særlige forudsætninger og kvaliteter, samt at have et fleksibelt og robust strategisk greb, som gør det realiserbart og udviklingsdygtigt for fremtiden. Forslaget forener de landskabelige kvaliteter med en ny form for bymæssighed og fællesskab som på fornem vis understøtter ambitionen om at udvikle fremtidens forstad i Årslev/Sdr. Nærå. I det efterfølgende er de to forslag beskrevet mere indgående. 6 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Konkurrencens fase 2 7

6 Forslag endelig vinder Strukturplan Tegnestuen Vandkunsten, Totalrådgiver Og Ophavsret Medarbejdere: Arkitekterne Jan Albrechtsen, Pernille Schyum Poulsen, Marie Hildebrand Frederiksen, Emil Bruun Meyer, Chanette Ingemann Nielsen, Maria Ramild Crammond, Birgit Fløystad, Daniel Rea Kragskov, Beatrice Rossebø Danielsen Og Thomas Nybo T Underrådgivere Bactocon Aps V/ Gert Schneider Raw Mobility Aps V/ Casper Wulff Dem & Esbensen V/ Olaf Bruun Jørgensen Boliger i landskabet er overskriften på vinderforslaget til konkurrencen om den ny bydel i Årslev/ Sdr. Nærå. Forslaget leverer et klart og stærkt bud på dette nye boligområde, hvor dialogen mellem det unikke, eksisterende landskab og nye bymæssige fortætninger bliver stedets bærende identitet og store tiltrækningskraft. Med inspiration fra fynske herregårdsanlæg samles bebyggelserne i klynger omkring et fælles torv, og fremstår derved som samlede enheder, der harmonisk tilpasses terrænets form og forstærker de eksisterende landskabselementer. Landskabet bliver derved det, som binder den nye og den eksisterende bydel sammen. Ådalen bliver som følge heraf til et rekreativt landskabsrum med et udvidet net af stiforbindelser, og to markante landskabskiler fastholder udsynet fra den eksisterende by og skaber forbindelse til de åbne marker, engene, åen og skoven. Kvaliteten i den måde, hvormed den nye bydel bindes sammen med udgangspunkt i det unikke landskabs kvaliteter, er et af forslagets helt store styrker og bidrager derved til et nyt kapitel i fortællingen om fremtidens forstad. Med realiseringen af projektet skabes ikke alene et nyt boligområde, der giver fantastiske muligheder for de kommende tilflyttere, men også et område, der giver værdi for de nuværende indbyggere i Årslev/Sdr.Nærå med gode rekreative forbindelser. Den nye bystruktur er opdelt i tre veldefinerede bebyggelsesklynger, som hver indeholder boliger. Klyngerne har hver deres egen identitet og samles omkring hver sit offentlige rum - torvet, hvor et netværk af korte stræder med direkte forbindelse til de fælles landskabsrum mødes. Torvene er tænkt som fysiske rammer til fællesskaber, der rækker på tværs af klyngerne og den eksisterende by. På torvene og i de tilknyttede fælleshuse kan aktiviteter på bydelsniveau finde plads. Hver klynge er underdelt i boliggrupper på ca boliger, der er samlet omkring en semiprivat zone - gårdrummet. Gårdrummene samler de bolignære fællesskaber som leg, ophold og hverdagsliv omkring boligernes kantzoner. I gårdrummenes forsænkede midte integreres en stor del af det parkeringsbehov, som er oplyst i konkurrenceprogrammet. Udover parkering i gårdrummene er der et begrænset antal p-pladser i stræderne og de resterende pladser er udlagt som arealer i tilknytning til klyngerne, der er afgrænset af lave diger med en krans af syrener. Disse arealer kan, hvis det store parkeringsbehov ikke bliver aktuelt i en fremtid, hvor blandt andet delebilsordninger vinder indpas, overgå til fællesarealer med boldbaner, nyttehaver eller andre rekreative tilbud. Boliggruppernes rumlige organisering og relation til henholdsvis gårdrum, landskabskiler og gadeforløb er gennemarbejdet og overbevisende illustreret i snit og plan tegninger, Dette understreges af en særdeles indlevet og let kommunikerende rumlig detaljeringsgrad. 8 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag endelig vinder 9

7 Rejst plan 10 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning 11

8 Identiteter Bestemmelserne for bygningernes højde, kantzoner og materiale udtryk mv. skal præciseres i kommende lokalplan proces, men som udgangspunkt foreslås det, at der kun anvendes en sammensætning af naturlige byggematerialer som træ, tegl, teglskaller, skiffer, stålplader mm. Trafiksystemet er bygget op omkring den af kommunen foreslåede anlæggelse af den ny bygade i den sydlige del af arealet med forbindelse til Møllehøjvej mod øst og den eksisterende bymidte. Den nye bydel bliver således trafikalt betjent fra bymidten via Stationsvej med en opkobling til den ny bygade. Via forbindelsesveje fra den ny bygade kobles den nye bebyggelsesstruktur på det overordnede vejnet. Forslaget antyder muligheden for at føre forbindelsesvejene på tværs af åen tre steder med tilkobling til Stationsvej. Dette er imidlertid ikke et ønsket eller realiserbart tiltag. Forslaget arbejder med bæredygtighed på flere niveauer samtidig. Udarbejdelsen af den stærke bebyggelsesplan sikrer optimerede forhold vedrørende sollys og vindforhold, hvilket verificeres ved hjælp af indledende undersøgelser af blandt andet vindstudier. Derudover peges særligt på udnyttelsen af daglys og solenergi. Muligheden for at indtænke intelligente installationsfortove, til føring af teknisk infrastruktur, er et fremsynet og interessant bud på en bæredygtig og fremtidssikret tænkning, der kunne være en oplagt mulighed at satse på i grundmodnings-processen. Det rigt udviklede stisystem understøtter cykling og gang som de mest bæredygtige trafikformer. Regnvandshåndtering er på konkurrence niveau løst som et både realistisk og naturligt indarbejdet tiltag, der er fint integreret i planens ide. Forslaget opererer med en lav grad af befæstede arealer og dette er som udgangspunkt et bæredygtigt og sympatisk afsæt, der tilgodeser en naturlig regnvandshåndtering i form af nedsivning i permeable overflader. I gårdrummene foreslås opsamling og genanvendelse af regnvand til toiletskyl og vanding. Ved større regnhændelser opsamles vandet i de forsænkede arealer i gårdrummenes midte og ledes via overløb til grøfter omkring klyngerne. Grøfterne opsamler, nedsiver og forsinker vandet inden det løber videre til de udvidede brinker i ådalsforløbet. Grøfterne fungerer udover til regnvandshåndtering som usynlige skel mellem boligerne og det åbne landskab. Dette er, udover det pragmatiske og økonomiske aspekt, et enkelt og visuelt, smukt greb, der forstærker bebyggelsesstrukturens tætte relation til landskabet. Portalen har, efter juryens opfattelse, fra første fase været et svagt led i forslaget. Det landskabelige afsæt for portalens funktion som fremtidigt mødested er sympatisk, men forslagsstillerne har ikke formået i løbet af konkurrencens fase 2 at nå frem til et arkitektonisk greb, der kan overbevise juryen om, at portalen kan blive et samlingspunkt og en gevinst for hele byen. Forslagets ambition til portalen er landet på en diagrammatisk beskrivelse af et indhold med vandlæring, fællesdyrkning og en byfælled. Elementer som har potentiale, og som kunne have været udviklet med langt større indlevelse og rumlig sammenhængskraft end det fremtræder i forslaget. Forslaget viser med sin bebyggelses- og infrastruktur, at det meget fint kan imødekomme ønsket om en fornuftig og velorganiseret etapeløsning. Dette gælder såvel i forhold til bebyggelsens indhold som bydelens brugbarhed i udviklingsperioden, samt i forhold til økonomi i anlæg og drift. 12 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag endelig vinder 13

9 Planudsnit, Å-dalen Konklusion Forslaget er af juryen udpeget som en overbevisende vinder af konkurrencen og har i løbet af konkurrencens fase 2 formået at videreudvikle sit robuste koncept til en plan, hvor mange konkurrenceudskriverens fine og store ambitioner og mange krav til den nye bydel er resulteret i en bebyggelsesplan for denne del af Fremtidens Forstad, der rummer kompleksitet og afklaring på samme tid. Vinderprojektet har således formået at indfri en meget stor del af de ambitioner Faaborg-Midtfyn Kommune har haft med udskrivningen af konkurrencen Rigtig mange af boligerne har direkte udsyn og forbindelse til landskabet og de øvrige boliger knyttes enten til torvene eller de små stræder. Alle boliger har adgang til gårdrummene som deres nære fællesarealer. Det er ganske enkelt lykkedes forslagsstillerne at tegne en bebyggelsesplan til et stort antal boliger med mulighed for en variation af boligtyper med alt fra individuelle lodder til parcelhuse o.l. samt økokollektiver, seniorboliger mm., hvor alle kan få en særlig og en god beliggenhed. Bystrukturens klare organisering, fra klynge til boliggruppe, med variationer af boligtyper og størrelser, hvor alle er knyttet til et hierarki af rum for fællesskaber, er et overlegent, robust og gennemarbejdet bud på det ambitiøse program for den nye bydel i Fremtidens Forstad i Årslev/Sdr. Nærå. frugtlund bofællesskab terasse værktøjsfællesskab vinterhave grill og spisepladser vaskeri BOLIGEN privat have delebiler gæsteparkering opladningsstation el-biler kælkebakke madklub børnepasning køkkenhave og drivhus dyrehold (biavl, kaniner, høns, geder) gårdsalg sikker cykelforbindelse Fællesskaber i forskellig skala naboskabet over hækken afffalshåndtering kompost fælles arbejdsdag GÅRDEN lokale traditioner, fastelavnsfest, høstfest mv. ressourceplads (nærgenbrug, byttecentral) voksenlegeplads Nyttehaver/skolehaver bålhytte udekøkken, rygeovn gæstebolig legeplads cykelværksted fællesspisning fælleshus, storkøkken, festlokale værkstedfaciliteter KLYNGEN dagpleje/legestue/lektiehjælp/ børnepasning Spejderlejr bilvask festtelt Fødevarefællesskab bevægelsesruter i landskabet friluftsteater høstfest besøgsordning sportsturnering, sæbekasseløb, melodi grandprix multisal ÅRSLEV NY BYDEL rekreative opholdsarealer læringsrum i naturen naturlegeplads lokale traditioner bøgefest, æbledag, skolernes motionsløb fælles fødevareforsyning Skt. hans - bål ÅRSLEV /SDR. NÆRÅ udflugtsmål (fugletårn, svævebane, picnicflade mv) udendørs gymnastikopvisning Snit Vandkunsten / Fremtidens Forstad Årslev-Sdr. Nærå_Fase Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag endelig vinder 15

10 Udsnit af rejst plan Udsnit af rejst plan / boligklynge møder landskab Planudsnit, Bakkedraget Faaborg-Midtfyn Kommune får nu muligheden for, sammen med et engageret hold af vindende rådgivere, at videreudvikle de fysiske rammer for nye fællesskaber med afsæt i en bebyggelsesplan af høj arkitektonisk kvalitet. Anbefalinger til viderebearbejdning Som nævnt under beskrivelsen af forslag (se nedenfor) er det vigtigt, i forbindelse med en videreudvikling af portalen, at de to team bag henholdsvis Holscher Nordberg og Vandkunsten gennem et samarbejde får mulighed for at finde den optimale løsning for en sammenbinding mellem bymidten og den nye bydel på dette sted. Der bør arbejdes videre med muligheder for at cirkulær økonomi kan blive en integreret del af bydelens hverdag ligesom temaer som bæredygtighed, energi og klima er vigtige områder at behandle i en videreudvikling af planen. I forbindelse med anlæg af den ny byvej er det vigtigt at have stor fokus på trafiksikkerheden i hele vejforløbet og især der hvor byvejen passerer igennem den vestlige boligklynge. Udover trafiksikkerhed på dette sted er selve byrummet vejen passerer igennem vigtigt at få afbalanceret i forhold til klyngens øvrige byfunktioner. 16 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag endelig vinder 17

11 Forslag Strukturplan Holscher Nordberg Architecture and planning, totalrådgiver og ophavsret Medarbejdere: Arkitekterne Nils Holscher, Mikkel Nordberg, Natalie Georg Jensen, Frederik Walentin Sandbu, Jakob Madsen og Rikke Hansen samt arkitektstuderende Vilde Vangdal Underrådgivere STED Landskabsarkitekter (ophavsret) Medarbejdere: Arkitekt Rosa Siri Lund og landskabsarkitekterne Martin Hjerl, Søren Lahn, Jens Holm og Milan Moldenhawer, Sophie Andrews samt landskabsarkitektstuderende Asta Husted URBAN CREATORS v/ ingeniør Filip Zibrandtsen Fjerring Ingeniører v/ ingeniør Alex Dreijer Birgit Paludan, konsulent på klimatilpasning Forslagets overordnede greb er blevet fastholdt, men bearbejdet gennem forløbet i fase 2. Den oprindelige intention bag grebet, som i sin enkelthed var at vende den ensidige øst-vestlige retning, der er opstået ved sammenvoksningen af Årslev og Sdr. Nærå, er ligeledes fastholdt, men desværre i en noget mindre overbevisende form. Planens strukturerende parallelle bånd, der peger ud mod det åbne landskab, er i den endelige udgave bevarede, men de markante læhegn, der som grønne korridorer skyder sig ind i den eksisterende by, med henblik på at sammenbinde nyt og eksisterende, fremstår svækkede. Det har vist sig vanskeligt at indpasse læhegnene i den eksisterende by i hvert fald i det omfang, som man foreslog i første fase. Juryen er ikke gennem konkurrencens anden fase blevet fuldt overbevist om læhegnenes virkning og styrke, selvom idéen med at skyde nye elementer ind i den eksisterende by som forankrende og sammenbindende linjer er både original og spændende. Kun to af de oprindeligt fire læhegn som krydsede åen står tilbage, og det østligste af disse i en efter juryens opfattelse ikke færdigudviklet udgave. Hvad infrastrukturen angår blev det nye boligområde i forslagets første fase trafikalt sammenbundet af en central bygade, der bugtede sig gennem området i øst-vestlig retning. Gaden koblede sig til Stationsvej ved Polymeren, og kunne herfra forlænges ind i det nye område i takt med at de forskellige etaper realiseredes. Gaden blev beskrevet som et shared space med meget lav hastighed en form for livsnerve eller rygrad, hvorfra man bevægede sig ud i sidegaderne og de enkelte enklaver. I konkurrencens anden fase blev begge de udvalgte teams bedt om at indpasse en ny vej langs konkurrenceområdets sydlige kant i overgangen mellem den ny bebyggelse og det åbne landskab. Formålet med denne vej, er at forhindre at Stationsvej overbelastes trafikalt, når den nye bydel står fuldt udbygget. Det er ønsket, at man på denne vej kan køre op til 50 kilometer i timen. Dette forhold blev på dialogmøderne uddybet, og det blev fastslået, at man naturligvis ikke forventede en konstant og gennemgående hastighed på 50 kilometer i timen på strækningen. Samtidig blev vejføringen så at sige givet fri, som omtalt i de generelle bemærkninger. Idet man allerede i forslaget havde introduceret en central øst-vestgående trafikal åre en bydelsgade, foreslår teamet bag dette forslag at droppe den af konkurrenceudskriveren foreslåede sydligt placerede vejføring. Dette kræver, at man overfører den ønskede vejfunktionalitet til den centralt placerede bydelsgade som dette team foreslog i første fase. Idéen med denne vejsammenlægning fra forslagsstillernes side er at minimere mængden af belagt areal samt udgifterne hertil. Samtidig er det intentionen, at den nødvendige vej, i stedet for at udgøre et problem, indarbejdes som 18 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

12 SKAB EN TÆT OG SAMMENBUNDET BEBYGGELSESTRUKTUR SAMTÆNK NY OG EKSISTERENDE BY STYRK FÆLLESSKABET FORBINDELSE MELLEM BY OG LAND Landskabskorridorer Portalen en naturlig del af den nye bydel en livgivende trafikåre for alle. For at dæmpe den gennemsnitlige hastighed på vejen, indføres to knæk med minirundkørsler. Disse placeres ved to bydelspladser, og man kan herfra ligeledes bevæge ud ad de lokale veje. Tanken om at indarbejde den gennemgående vej som et aktiv er yderst sympatisk og nærliggende logisk i forhold til planens egne præmisser. Til gengæld virker de to rundkørsler trafikalt umotiveret og en noget fremmede midt i en ny (lands)bydel. Endvidere er deres manglende relation til de to bydelspladser, som de blot strejfer, heller ikke overbevisende. En løsning hvor hastighedsdæmpende foranstaltninger integreres design- og oplevelsesmæssigt i pladserne havde været at foretrække. I første fase af konkurrencen levede forslaget ikke op til parkeringsnormen. Dette blev ærligt og åbent beskrevet, og der blev argumenteret for at reducere antallet af biler. I den efterfølgende bearbejdning er målet på de 1,5 parkeringspladser pr. bolig imidlertid nået. Som i første fase friholdes klyngernes gårdrum konsekvent fra biler, som næsten udelukkende henvises til bydelens gader og stræder, mens beboerne i de fritliggende huse kan parkere på egen matrikel. En stor del af bilerne henvises til den såkaldte flexparkeringszone en form for grønne landskabsrum, som kan anvendes fleksibelt. Når bilerne forlader området, kan fladerne anvendes til leg eller ophold, og på sigt, hvis en delebilskultur opstår, kan arealerne overgå til andre og mere rekreative formål. Idéen er god, men er ikke tilstrækkelig belyst, og juryen er ikke overbevist om, hvor vidt flexzonerne reelt fremstår tilstrækkeligt grønne og indbydende. Det vurderes også, at forslaget i sin helhed, grundet parkerings- og trafiksystemet, har for omfattende et vejudlæg og relativt store belægningsarealer, hvilket ikke efter juryens opfattelse harmonerer med kriteriet om fokus på bæredygfighed. Portalen beskrives som et hængsel der binder Årslev og Sdr. Nærå sammen med den nye bydel, og samtidig tjener som et grønt samlingssted eller åndehul. Midt i det grønne delområde, hvor vandet, naturen og disses foranderlighed kan opleves mellem fritidsfaciliteter som bålplads og byhaver, anlægges en bred plade, der spænder hen over åen. Pladen er både bro og samlingssted. Her kan man hænge ud, lege eller samles om tilbagevendende begivenheder som Sankt Hans og Fastelavn. Portalområdet er yderst overbevisende, og broelementet balancerer fint det uformelle med det monumentale. Som det fremgår af juryens beslutning side 3 har man valgt at udpege dette forslags løsning på portalen som konkurrencens bedste. Forslaget indeholder en bred vifte af forskellige boliger og boformer. Planen disponerer overordnet bebyggelsen i to typer af klynger: en tæt klynge og en mere åben og landskabelig klynge. De tætte klynger, bestående af længer i to eller tre etager, lukker sig omkring fælles gårde. Her foreslås bofællesskaber side om side med mere traditionelle tæt-lavboligformer opført af kendte aktører med salg eller udlejning for øje. Målgruppen spænder fra unge til ældre, og længerne kan disponeres med både lejligheder og rækkehuse. I de åbne klynger udlægges husene i én etage og med private haver. Her kan både opføres traditionelle parcelhuse, gårdhavehuse og dobbelthuse. Alle husene, både i de tætte og de åbne klynger, har sadeltage og bliver således variationer over en robust grundtypologi. Den genkendelige form skaber sammenhæng i bebyggelsen, trods forskellige højder, bygningsdybder og udformninger. Det påpeges ligeledes, hvordan man med sadeltagsprofilet kan skabe spændende indre rum i boligerne på tværs af typer og målgrupper. Materialemæssigt fore- 20 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

13 skal motivere og give beboerne lyst til at i højere grad at færdes til fods og på cykel. Bydelspladserne Planudsnit, fællesskab Vand betragtes i forslaget som en ressource med både rekreative identitetsskabende kvaliteter. Med udgangspunkt i stedets naturlige topografi og fordybninger ledes vandet, i harmoni med planens geometrier, ned mod Vindinge Å, hvor forsinkelses- og nedsivningsbassiner sikrer den nye bydel mod 100-årsregnhændelser. En lang række tilbageholslås tegl og partier i træ. Det virker oplagt på stedet, og det rummer rig mulighed for individuel udfoldelse, samtidig med at de murede huse tilsammen vil udgøre en helstøbt bydel, der patinerer naturligt mod det smukke omgivende landskab. Måden hvorpå variation sikres uden at den arkitektoniske sammenhæng går tabt, virker overbevisende og realistisk. Udover den centrale bydelsgade rummer projektet en lang række forskellige byrum i varierende skala og karakter med store fællesskabspotentialer. I den ene ende af spektret finder man de små gyder, som minder om traditionelle parcelhusveje. Hertil kommer de mere, i positiv forstand, monumentale alléer og de parallelt løbende flexzoner. I den anden ende af spektret er der to bydelspladser, som samler hele kvarteret og muliggør fælles arrangementer og aktivitet på tværs af hele sommerfuglsgrundstykket. Det skorter ikke på forskellige rum og steder, hvor folk kan mødes, men dette kan muligvis også ses som en svaghed. Er det muligt, at alle områder opleves befolkede og aktive, eller burde man samle sig om færre og dermed mere aktive byrum? Balancen mellem rumlig variation og byliv synes ikke at være landet i en endelig form med helt klare hierarkier. På nogle områder har forslaget mindelser til de traditionelle antennevejssystemer, der netop er kendetegnet ved uprioriterede gaderum. De to centrale pladser skaber genkendelige rum og hierarki, men opvejer ikke resten af bebyggelsens lidt stereotype, mønsterprægede karakter. delseselementer i form af søer og LAR-elementer allokeres i planen, mens der skabes plads til regnvandet i bassiner og lignende, så man ikke er afhængig af nedsivning alene. Regnvandshåndteringen er enkelt og godt designet og udmærker sig ved at indgå i fuldstændig harmoni med bydelens strukturer gader, stræder og pladser. Vandet, og de landskabselementer der håndterer det, vil med sin udformning både fungere og bidrage til varierede oplevelser i den nye bydel. Regnvandshåndteringen indgår reelt som en del af konkurrencens bæredygtighedsaspekt, men herudover beskrives emnet af forslagsstillerne meget principielt og ideologisk. Vægten er lagt på den sociale bæredygtighed og i mindre grad rent tekniske løsninger. Tesen er, at hvis bebyggelsen udformes så den understøtter og resulterer i fællesskaber, så skabes der grobund for initiativ og engagement i relation til en bæredygtig livsførelse. Tanken er nærliggende og relaterer sig fint til forslagets mange fælleskabsidéer og rum, omend man savner flere konkrete byggetekniske løsninger. Forslaget er, også i sin seneste bearbejdning, realistisk såvel økonomisk som etapedelingsmæssigt og kommercielt. Det foreslås, at den nye bydel realiseres i tre etaper fra vest mod øst, men i virkeligheden tillader planen flere opdelinger og udbygningsscenarier. Man kan vejmodne først og så bebygge området efterhånden som grundene sælges, men man kan også starte i den ene ende og forlænge vejsystemet, efterhånden som behovet opstår. Planen muliggør, at man tilpasser sig markedet ved at justere sammensætningen af boligformer, og dette kan gøres, uden at det overordnede greb går tabt. De relativt store belagte arealer og vejsystemer vil givetvis påvirke forslagets økonomi i negativ retning, men overordnet må forslaget siges at være økonomisk realistisk. 22 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

14 Mulig forbindelse til Svendborgvej Parkeringszone Eksisterende vejnet Bydelsgade lokal vej Lokalvejens forlængelse gennem delområde B Vejnet VEJNET Offentlige og private arealer Konklusion Sammenfattende kan man sige, at forslagsstillerne præsenterer en række virkelig gode idéer, og at de intentioner, som man har fastholdt gennem forløbet, er sympatiske og forståelige. Forslagets få, men afgørende svagheder opstår, når idéerne omsættes til design og møder virkeligheden. Det er juryens vurdering, at man på vigtige områder ikke opnår det man sigter mod. Byens dominerende længderetning synes ikke at blive ændret, og de sammenbindende læhegn, der krydser Vindinge Å, fremstår ikke stærke nok. Bygaden, der skulle være et aktiv, ender som en primært trafikal løsning snarere end en oplevelsesrig gade. Til trods herfor efterlader forslaget et godt indtryk og mange kvaliteter, samt stof til eftertanke. Anbefalinger til viderebearbejdning Som tidligere nævnt har juryerne i de to parallelt afviklet konkurrencer udpeget det forslag til portalen, som er udarbejdet af team Holscher Nordberg m.fl. som den bedste løsning. Det vurderes imidlertid, at den viste bro skal hæves lidt af hensyn til at opnå sikkerhed for, at den ikke berøres af en eventuel kraftig stigning i åens vandstand. Samtidigt skal det sikres, at man kan lave vandløbsvedligeholdelse under broen. I forbindelse med en videreudvikling af portalen er det vigtigt, at de to team bag henholdsvis Holscher Nordberg og Vandkunsten gennem et samarbejde får mulighed for at finde den optimale løsning for en sammenbinding mellem bymidten og den nye bydel på dette sted. 24 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

15 Konkurrencens fase 1 Juryens generelle bemærkninger Konkurrencens ambition om at udvikle en ny bydel inden for temaet Fremtidens Forstad i samklang med den konkurrence, der samtidigt er udskrevet om bymidten i Årslev/Sdr. Nærå, kræver et svar som ud over at være visionært samtidig er robust og pragmatisk. Det har uden tvivl været en udfordrende opgave for de deltagende teams at svare på, hvordan kan man ud over fysisk at skabe en ny bydel også kan skabe en platform for fælleskaber, som skal samtænkes med den eksisterende by og dennes stedlige kvaliteter. Fra udskriverens side var der klart givet signal til, at den nye bydel skal bygge videre på den initiativkraft, som Polymeren er eksponent for og derigennem og skabe en ny bydel med en særlig profil og karakter, som kan tiltrække nye borgere til Årslev/Sdr. Nærå. Der er således på mange måder tale om en unik opgave, hvor der er en forventning til, at det endelige resultat skal muliggøre drømmen om Årslev/Sdr. Nærå som Fremtidens Forstad. Konkurrencens præmis om at koble de to sammenvoksede landsbyer til den nye bydel, etablere nye forbindelser på tværs af ådalen og knytte sig til det omkringliggende landskab kræver, at man balancerer mange hensyn. De fem konkurrenceteam har på hver deres måde løst opgaven på spændende vis med forskellige afsæt og hovedfokus i forhold til den stilede opgave. Samlet set er potentialerne for, hvordan konkurrencearealet sommerfuglen kan udbygges blevet godt og bredt belyst. Ligeledes er der flere gode anstrøg til en mulig struktur for perspektivområdet mod øst. På det trafikale område har juryens vurdering af de indkomne forslag klart mundet ud i, at det vil være en fordel for den kommende byudvikling, at fordelingsvejen lægges syd om bebyggelsen og de hertil udvalgte arealer, hvilket også vil berøre byudviklingen i østlig retning. Dette tema vil i konkurrencens anden fase i forbindelse med videreudviklingen af de hertil udvalgte forslag. De fleste forslag arbejder med at integrere landskabet på forskellig vis og anvise arealer til dyrkning om end i forskelligt omfang. De fleste forslag anviser desuden en variation af klyngebebyggelser med skiftende variation og kombination af bygningstyper og tætheder. De fem teams har også givet hver deres bud på, hvordan kommende fælleskaber kan opbygges og hvad de skal være fælles om. Forslagene er som helhed i såvel tekst som visuelt i mange smukke illustrationer gode til at kommunikere deres forslag til hvorledes disse fællesskaber kan tænkes udmøntet. Forslag De 100 fælleskaber beskriver en meget ambitiøs og inspirerende strategi for interessebårne fæl- lesskaber og en vision for en cirkulær økonomisk bydel. Med sit forslag til strukturplan anviser forslaget en alternativ udbygning af den nye bydel, som afviger fra det anviste konkurrenceområde. Forslag Dyrk din by tager afsæt i, hvordan man kan dyrke fælleskabet og dyrke naturen i et patchwork af fælleder, boligklynger samt dyrknings- og naturområder. Forslag Boliger i landskabet tager afsæt i de gamle fynske herregårde og anviser en præcis måde at bygge i landskabet og herigennem opnå en fælleskabsdannende identitet og samtidig drage nytte af de landskabelige kvaliteter. Forslag Livet langs åen tager afsæt i hvordan vandet kan være en ressource til at strukturere en hel bydel og give kvalitet til de enkelte boligklynger. Forslaget etablerer en variation af landskabstypologier, som giver identitet til de enkelte boligklynger. Forslag Fællesskabet i Årslev Sdr. Nærå anviser en mere urban fortætningsstrategi der ændrer byens langsgående retning ved at etablere stærke forbindelser på tværs af ådalen. Konklusion Ønsket om at få belyst flere mulige retninger for hvordan man kan udvikle Fremtidens Forstad med konkrete billeder på en mulig ny bydel til Årslev/Sdr. Nærå, er blevet opfyldt. De fem teams har på saglig vis og et højt fagligt niveau, på hver deres måde givet byen, borgere og kommunen inspiration og vigtige pejlemærker til en videreudvikling af Fremtidens Forstad, hvad den ny bydel koblet til Årslev/Sdr. Nærå angår. To forslag har efter juryens vurdering i særlig grad, og med hver deres tilgang til opgaven, givet et både visionært og realistisk bud på en meget interessant og bæredygtig helhedsløsning. I begge forslag er der behov for og plads til videreudvikling, men de skønnes begge robuste og egnede til en viderebearbejdning og præcisering i den dialogprægede proces, som indgår i anden fase af konkurrencen. De to forslag er: Forslag Forslag Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Konkurrencens fase 1 27

16 Forslag udvalgt til fase 2 Rejst plan Tegnestuen Vandkunsten, totalrådgiver og ophavsret Medarbejdere: Arkitekterne Jan Albrechtsen, Pernille Schyum Poulsen, Rikke Møller Andersen, Marie Hildebrand Frederiksen, Thais Espersen, Sam Coolidge samt arkitektstuderende Toni Anto-nov, Daniel Rea Kragskov og Mads Bryld Sørensen Underrådgivere Bactocon ApS RAW Mobility ApS Dem & Esbensen Dette forslag, med undertitlen Boliger i landskabet, tager udgangspunkt i de smukke fynske herregårde, for således at forankre arkitekturen ikke blot i stedet, men også dets historie. Det er herregårdenes grundfigur, der ofte består af længer omkring et indre gårdrum, der føres videre som forslagets grundlæggende plansystematik. De enkelte gårde, der reelt optræder som kæder af bygninger omkring velproportionerede fællesrum, udlægges som fine klynger i landskabet. Alle klyngerne knytter sig ligeværdigt til et fælles torv, som udgør centeret for hele klyngen på knap 200 boliger. Figurerne er klart aflæselige og minder næsten om blomster. Man finder et tydeligt center i klyngen svarende til marguerittens gule øje, mens de enkelte gårde udgør blomstens hvide blade. Grebet et let aflæseligt, og det rumlige hierarki, som opstår med denne næsten fraktale tankegang, er tydeligt. Landskabet flyder smukt, mellem de fritliggende bebyggelsesenheder, helt ind til ådalen, og de enkelte klynger skaber en klar grænse mellem det åbne landskab og de indre byrum præcis som de fine fynske herregårde, der ligger som præcise geometriske figurer i landskabet, og lukker sig om indre rumligheder. Der er, indenfor konkurrenceområdet - den såkaldte Sommerfugl - udlagt tre klynger med fem til seks gårde omkring tre fælles torve. I perspektivområdet øst for dette, foreslås figurerne gentaget, således at der på sigt kan placeres i alt syv klynger syd for den eksisterende by. Udover at dette i øvrigt ikke er muligt, vurderes det, at figuren, trods sin stærke idé og figur, ikke tåler så mange gentagelser. De enkelte klynger fødes trafikalt fra Stationsvej nord for konkurrenceområdet, og forbindes kun internt med snoede, grusbelagte smutveje, der således blot skal ses som et supplement, og ikke som trafikale hovedårer. Det vurderes, at Stationsvej med dette trafiksystem vil blive belastet ud over det ønskelige. Det synes således oplagt at overveje den i forslaget alternative adgang fra en ny fordelingsvej mod syd, som synes at være en bedre løsning. Kørsel gennem de enkelte klynger vurderes ikke problematiske, men bør genovervejes i forhold til udformningen af shared space, eksempelvis i form af sivevej på tværs af klyngerne. De bløde trafikanter kan benytte samme vejsystem, og har desuden mulighed for at færdes langs med åen og imellem de fritliggende klynger, i et sikkert net af stier uden biler. Det er ønskeligt med et stisystem, der giver sløjfer ud i bebyggelsen så man ikke ender blindt. Beboerne parkerer på de enkelte gårdspladser i overkommelig gåafstand fra deres boliger dels langs husenes facader, og dels i centralt placerede parkeringsøer. I tillæg hertil udlægges der, for at nå det ønskede antal parkeringspladser, en række parkeringslommer i landskabet mellem enklaverne. Disse er blot tegnet antydningsvist, som ovale felter 28 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

17 der, for at skjule bilerne, trykkes ned i landskabet en god omend underdesignet idé. Forslagets strukturelle systematik muliggør en del forskellige etapedelinger. Man kan næsten starte hvor man vil, og udvikle arealet på de 20 ha i takt med efterspørgslen i enten store eller små etaper. I relation til gradvis etablering er den foreslåede løsning yderst fleksibel og levedygtig. Portalen beskrives i projektet som både en bro og et rekreativt område omkring denne. Det er tænkt som et sted hvor byens borgere kan mødes til f.eks. Sankt Hans eller løbe på skøjter om vinteren. Sidstnævnte skønnes ikke at være muligt. Der anlægges faktisk en bro for hver enklave til både kørende og gående trafik, men broen ved portalområdet er den mest markante. De tre broer er formet i samme arkitektoniske sprog, og refererer til de kendte broer fra Madison County dog uden at dette begrundes. Hovedbroen ved Portalen er illustreret som et gitterrør begrønnet med slyngplanter. Udover bålpladsen rummer arealet ved Portalen bl.a. et fugletårn, skolehaver og et gadekær. Forslaget rummer de ønskede boligtyper, som spænder fra parcelhuse til lejligheder i etagebygninger. I Boliger I landskabet blandes de forskellige typer og tilbud i udstrakt grad, således at samtlige typologier er tilstede i alle enklavens gårde. Parcelhuse og dobbeltvillaer placeres altså side om side med by- eller rækkehuse og tanken er, at unge og ældre bor side om side med børnefamilier. Der opstår hermed en slags kæder af heterogene bygninger, der sammen skaber et indre rum en sammensat landskabskarré bestående af både høje og lave huse med varierende facadelængder. Om denne radikale sammenblanding af hustyper er ønskelig kan diskuteres, men forslaget er så tilpas robust, at man sagtens kan operere med forskellige blandingsmetoder. Det burde eksempelvis ikke Udsnit af rejst plan / boligklynge møder landskab 30 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

18 være et problem, at de enkelte gårde kun rummede én boligtype, så længe hele klyngen rummer flere. Den sociale interaktion og diversitet opstår derved på et andet plan f.eks. omkring det centrale torv og på tværs af gaderne, mens man i de indre gårde oplever en lokal ensartethed. Man kunne endda forstille sig, at de forskellige klynger blandede boligtyperne på forskellig vis. Klyngerne er baseret på en meget tydelig fællesskabsidé, hvor beboerne grupperer sig omkring og mødes i indre gårdrum. Det nære gårdrum ud for de enkelte boliger flankeres af grønne forhaver, mens resten af rummet er delvist belagt. Man har sit eget domæne nær boligen, men kan se naboen over hækken. Centralt i gårdene kan man løbe på rulleskøjter eller lege på dedikerede legearealer. Det større fællesskab, hvor man møder beboere fra andre gårde knytter sig til de centrale torve midt i de enkelte enklaver. Hertil knyttes et fælleshus og i midten af rummet findes et gadekær, som naturligt indgår i LARprojektet. Det større fællesskab opstår mellem klyngerne ved, så at sige, at man er nybygger syd for de eksisterende landsbyer. Klyngerne forbindes med uformelle grusveje. Alt i alt kan der opstå både store og små fællesskaber i de veldefinerede byrum. Der er et klart hierarki mellem de forskellige former for naboskab, fordi bebyggelserne består udelukkende af afgrænsede og klart definerede byrum. Denne klare opdeling forekommer vellykket og konsekvent. Regnvandshåndteringen følger bebyggelsens fraktale princip de små fællesskaber rummer små vandfeatures, mens de større rummer store i projektteksten kaldet mikro, mini og makro. I gårdene afvandes tagene til mindre, cirkulære bassiner eller underjordiske tanke. Det foreslås, at regnvandet distribueres til alle boenheder som brugsvand til toiletskyl, hvilket gerne ses viderebearbejdet i overensstemmelse med regler for samme. På torvene opsamles overskudsvand i såkaldte gadekær, der fungerer som forsinkelsesbassin for overfladevand, mens åens brinker trækkes ud i landskabet, således at denne kan rumme et større vandvolumen. Det foreslås at man enkelte steder uddyber brinkerne, så der opstår permanente vandspejl, som kan være gavnlige for den lokale fauna. Man opererer på bæredygtighedsniveauet med et stort mulighedsfelt. Designet er ikke decideret drevet af bæredygtighed. Det er så at sige et mere sekundært element i forslaget, eller en præsentation af forskellige ideer, der efter ønske og behov kan implementeres. Man kan uden tvivl etablere en meget miljøvenlig bebyggelse der er intet i projektet der forhindrer dette, men på den anden side kan man forvente, at forslagsstillerne i en videre bearbejdning præciserer, hvilke bæredygtighedstiltag de anser for at være mest relevante i netop denne bebyggelse. Et eksempel herpå er forslaget tanker om og ideer til energiløsninger, som ligeledes forventes videreudviklet i fase 2. For selve bebyggelsen beskrives det mere præcist, hvordan man efter et cirkulært princip kan arbejde med facadesystemer med lang holdbarhed og høj genanvendelighed. Det foreslås, at alle bygningskomponenter udføres i træ, som nemt skilles ad og genanvendes. Dette er en strategi der også har en æstetisk konsekvens. Den sammenhæng som kan mangle i bygningshøjder og former opstår via materialet, som for alle bygninger er træ. Det er under bedømmelsen blevet diskuteret om den omfattende brug af træ bør genovervejes. Kan man eksempelvis kombinere forskellige materialer i den enkelte gårde eller klynger bl.a. for at indarbejde en større variation i projektet? Forslaget er, grundet sin åbenlyse robusthed, yderst realistisk såvel økonomisk som etapedelingsmæssigt og kommercielt. Man kan forestille sig en lang række måder at virkeliggøre klyngerne på både hvad angår kvalitet i den enkelte bolig, ejerformer og måden hvorpå de forskellige botilbud blandes. Fordelen ved den foreslåede løsning ligger i, at det i alle faser vil se afsluttet og færdigt ud så længe man opfører hele gårde ad gangen. Dette er en af forslagets store styrker. Anbefalinger til videre bearbejdning i fase 2 Der ønskes en videre bearbejdning af de trafikale tilkoblinger med fokus på en tilkobling af bydelen til en fordelingsvej mod syd. Der ønskes er viderebearbejdning af parkeringspladsernes indpasning og fordeling; herunder at de viste nedsænkede parkeringsarealer videreudvikles og kvalificeres. Endvidere ønskes parkering bearbejdet eventuelt flyttet ud af gårdrum. Det ser ud til at p-pladser, der også kan bruges til vandopsamling ligger højere i terræn end bebyggelsen. Hvordan tænkes dette løst? Der ønskes fokus på stiernes krydsning af de enkelte adgangsveje samt mulighed for separering af stierne langs adgangsvejene. Der ønskes en general fokus på trafiksikkerhed; herunder de steder i bebyggelsen, hvor mange trafikarter mødes. Der ønskes en viderebearbejdning af de landskabelige situationer omkring nærarealerne omkring bebyggelsen. Fællesarealer, torve og gårdrum ønskes bearbejdet. Overgange mellem boliger og landskabskiler ønskes bearbejdet. Integrering af nyttehaver og dyrkningsarealer til fællesskab ønskes udviklet. Der ønske sikret en større afstand mellem bebyggelsen og åen, så flest mulige får glæde af disse rekreative arealer Der ønskes eksempler på andre mulige blandingsmodeller indenfor byggefelterne. Der ønskes eksempler på større materialemæssig variation af materialer. Hvad klimatilpasning angår er regnvand i skybrudsituationer et problem under nuværende forhold. Desuden ønskes en viderebearbejdning af vandhåndteringen så den bliver en integreret del af planen. Der ønskes belyst og anbefalet de bæredygtighedstiltag som ville være velvalgte og realistiske at implementere i dette forslag. 32 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning 33

19 Forslag udvalgt til fase 2 Strukturplan Holscher Nordberg Architecture and planning, totalrådgiver og ophavsret Medarbejdere: Arkitekterne Nils Holscher, Mikkel Nordberg, Natalie Georg Jensen, Frederik Walentin Sandbu, Jakob Madsen og Rikke Hansen samt arkitektstuderende Vilde Vangdal Underrådgivere STED Landskabsarkitekter Medarbejdere: Arkitekterne Martin Hjerl og Rosa Lund, landskabsarkitekterne Søren Lahn, Jens Holm og Milan Moldenhawer samt antropolog Marie Lindstad og landskabsarkitektstuderende Asta Husted URBAN CREATORS v/ ingeniør Filip Zibrandtsen og arkitekt Marianne Gyldenløv Lauersen Fjerring Ingeniører v/ ingeniør Alex Dreijer Birgit Paludan, konsulent på klimatilpasning Forslaget arbejder med en høj grad af urbanitet, en urbanitet der giver stedet og byerne en helt egen identitet. Forslaget, som forslagsstillerne kalder Fællesskabet i Årslev Sdr. Nærå, tager udgangspunkt i en overbevisende analyse af de eksisterende landsbyers retning langs åen. Årslev har bredt sig mod øst, mens Nærå har bredt sig mod vest. På et tidspunkt er de to landsbyer vokset sammen, og som et resultat heraf fremtræder den samlede bebyggelse langstrakt og ensidigt retningsbestemt. I dag flankerer åen det åbne landskab. Den fungerer som en form for grænse i syd, mens Ibjergvej afgrænser bebyggelsen mod nord. Med landskabelige træk som identitetsskabende elementer, søger man med forslaget at ændre byens retning eller at tilføje en ny. Gennem et strategisk og fysisk greb væver man den eksisterende by sammen med det åbne landskab syd for åen. De nye tværgående forbindelser mellem by og landskab fortættes med beplantning, så der skabes en række grønne korridorer. I alt foreslås det, at der anlægges seks forskellige rækker af beplantning, hvoraf fire spænder hen over åen, hvor de lejlighedsvis også markerer sig med en broforbindelse. I landskabet kan de markante rækker af træer og buske betragtes som en nyfortolkning af kulturlandskabets læhegn. Men rækkerne skydes også ind i den eksisterende by, hvor de i højere grad vil fremstå som smukke klassiske alléer, hvilket man kender fra både storbyer og herregårdsindkørsler. Man rækker dristigt og storslået ud over konkurrenceområdet mod nord, for at samle bydelene på tværs af åen. Man syr siderne sammen, og de nye beplantningsbånd udgør stingene. Idet der for hvert bånd vælges en ny og særlig træsort, lige fra syrener til blågran, vil hegnene fungere som vejvisere i byen. Mellem de markante hegn bygges den nye bydel. Den består, grundet de styrende landskabslinjer, af typologiske bånd, der bevæger sig ud mod landskabet. Der opstår i alt seks bånd, hvoraf de to bebygges højere og tættere end de øvrige i en skiftende op-og-ned-rytme. Båndene underdeles i mindre husgrupper, der næsten uden undtagelse består af enheder, der samler sig omkring fælles gårdrum. Enhederne varierer fra parcelhuse til rækkehuse og tæt-lavbygninger, men det enkelte byggefelt rummer altid kun én type. Variationen opstår således ikke fra hus til hus, men fra byggefelt til byggefelt. Enhederne omkring det enkelte gårdrum er ens, men grænser ofte op til andre boligtyper. Man kan sige, at kortene er godt blandet, men stadig ligger i logisk aflæselige grupper. Boligerne i den nye bydel organiseres i mindre enklaver, der omslutter intime gårdrum for mindre fællesskaber med de nære naboer. Landskabet ses som et andet fællesskabsrum, 34 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

20 Planudsnit, Skovlegepladsen Planudsnit, Fællesskab hvor man løber på genboer i uformelle sammenhænge langs åen, og, ikke mindst, ved den foreslåede portal. Hertil kommer to større kvarterspladser (Skovpladsen og Frugtplantagen), og på sigt en tredje, der beskrives som steder for småhandel med f.eks. en gårdbutik, der således rækker ud over den nye bydel og frister beboere fra den gamle landsby til at besøge den nye by syd for åen. Pladserne giver hierarkisk mening, men et kommercielt indhold virker ikke logisk i forhold til de nuværende planer for et de to sammenvoksede byers handelscentrum ved Polymeren. Konkurrenceforslaget rummer de i programmet ønskede boligformer, som spænder fra parcelhuse til rækkehuse, samt en række varianter derimellem. Disse udlægges på to typer byggefelter. Det ene er rektangulært og placeres i den tætteste del af den nye by, mens det andet som er mere organisk i formen kan tilpasses det omgivende landskab. Som nævnt, grupperes de forskellige boligtyper i en form for klynger, der duplikeres og dermed danner parallelle boligbånd. Trafikalt er der tale om en robust og gennemarbejdet vejog stistruktur med en god og entydig fordelingsvej mellem Møllehøjvej i øst og videre mod vest med tilslutning til Stationsvej vest for Portalen. Det er overordnet set en god struktur med tilslutning af boligveje til mindre enklaver i passende størrelser og med 3-benede forsatte kryds. Dog kan funktionaliteten af shared space på fordelingsvejen betvivles og bør bearbejdes. ledes en stærk løsning med adskilt bil- og stibro over Vindinge Å ved Portalen, hvor stien er placeret på den rigtige side, så krydsninger og konfliktpunkter undgås. Parkering langs fordelingsvejen bør bearbejdes, da udbakning fra vinkelret (og skrå) parkering til fordelingsvejen ikke findes hensigtsmæssigt. Parkeringen disponeres decentralt og meget tæt på den enkelte bolig. I klyngerne med parcelhuse parkerer man på traditionel vis på egen matrikel, mens man i klynger med etageboliger efterlader bilerne på mindre parkeringspladser. Her er det hovedreglen, at de fælles gårdrum er bilfrie og dedikeret udelukkende til leg og ophold. De bløde trafikanter bevæger sig fortrinsvis langs åen, hvorfra de ledes ind i den nye bebyggelse langs de markante Det er en god idé med hastighedszoner i området og med boligveje som lege- og opholdsgade med 20 km/t, hvilket vurderes at kunne fungere, da vejene er korte. Det er ligelandskabshegn. Mens den kørende trafik bevæger sig på tværs af bebyggelsesbåndene, har cyklister og gående mulighed for at færdes på langs af dem. Det er oplyst, at man af hensyn til landskabet har valgt ikke at opfylde den i programmet beskrevne parkeringsnorm. Forslaget rummer kun én plads pr. bolig, men kan, beskrives det, bearbejdes til at indeholde den ønskede mængde parkeringspladser eventuelt i større parkeringsarealer i landskabelige lommer mellem boligenklaverne. Forslagsstillerne viser en etapedeling, der forløber fra vest til øst. Efterhånden som nye bånd lægges til, forlænges den centrale vej. Samtidig kan båndene vokse fra åen og ud mod landskabet, og konklusionen må være, at projektet reelt muliggør en lang række etableringsmuligheder og 36 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

21 tempi. I denne sammenhæng er forslaget yderst robust. Det påpeges yderligere, at hver udbygningszone indeholder samtlige boligtyper, men planen kræver det på ingen måde. Der udlægges langs åen flere broforbindelser på tværs. Èn af disse, Portalen, har dog en særlig karakter, idet den er bredere og særlig i sin udformning. Broen udformes her som en form for amfiteatralsk bjælke, der spænder hen over vandet. Hele elementet, som ligger i tilknytning til det vestligste beplantningshegn, er udført i træ og kan anvendes på et utal af måder til både hverdag og fest. Portalen indbyder til både leg, idræt og ophold, men kan også fungere som tribune ved større fællesarrangementer som Sankt Hans, fastelavn og sommerfest. Det grønne areal omkring broen bearbejdes nænsomt og fremstår naturligt og organisk formgivet. Det rummer en volleybane, et par shelters og en vandlegeplads. Portalen ligger i stærk kontrast hertil som en klar geometrisk form i det bløde landskab. Portalen er forbeholdt de bløde trafikanter, og umiddelbart før vejen for kørende rammer den, slår den et knæk og leder bilerne udenom. Der etableres således en mindre og mere diskret bilbro umiddelbart vest for Portalen. Det vurderes af en enig jury, at den samlede løsning for Portalen er yderst vellykket. Dog må det nok forventes, at den skal hæves lidt af hensyn til at opnå sikkerhed for, at den ikke berøres af en eventuel kraftig stigning i åens vandstand. Samtidigt skal det sikres, at man kan lave vandløbsvedligeholdelse under broen. For at tilpasse den nye bydel til fremtidens større regnmængder og ekstreme vejrhændelser, allokeres der i forslaget en lang række tilbageholdelseselementer i form af søer og LAR-elementer. Disse modtager og tilbageholder regnvandet og bruges samtidig som en oplevelsesmæssig ressource i bydelen. Selve vandløbet bearbejdes til et dobbelt- eller trippelprofil, hvor den midterste del af åen graves dybere, mens brinkerne holdes lave. Det vil ikke gavne at grave åen dybere midtpå, da det reelt vil betyde, at vandet skal løbe opad. Omkring dette etableres en række regnbede og forsinkelsesbassiner. De to pladser, Skovpladsen og Frugtplantagen, rummer ligeledes vandelementer med både praktiske og æstetiske formål. I øvrigt er Vindinge Å betydelig smallere (2-2,5 meter) end det fremgår af visualiseringen. Bæredygtighed behandles ikke som et særskilt tema i forslagets beskrivelse. På den anden side er der ikke noget ved hovedgrebet, der forhindrer at bæredygtighedstiltag implementeres. Man kan både arbejde med de enkelte bygningers passive egenskaber, og tilføre tekniske løsninger som solcelleanlæg, uden at det påvirker forslagets allerede implementerede kvaliteter. Forslaget er, grundet sin store robusthed, yderst realistisk såvel økonomisk som etapedelingsmæssigt og kommercielt. Man kan forestille sig en lang række måder at virkeliggøre båndene på man kan begynde i både øst og vest, man kan bygge ud flere steder ad gangen, eller man kan arbejde med konstant sammenhængende bebyggelse. Man kan også nemt tilpasse sig markedet ved at justere sammensætningen af boligformer. Anbefalinger til videre bearbejdning i fase 2 For at den gennemgående vej primært betjener den nye bydels beboere og andre med relevante ærinder i bydelen, ønskes en fordelingsvej indpasset syd for bebyggelsen. Denne skal aflaste trafikken for hele byen, og betjene de borgere som skal ud på længere ture, samt gennemkørende trafik fra den eksisterende bebyggelse i øst. Hvordan integreres denne vej, og hvad betyder det for planens udformning såvel trafikalt som af hensyn til de grunde som ligger op ad denne fordelingsvej? Tværprofil og hastighedsniveau på fordelingsvejen så hastigheden kan sættes op til minimum 40 km/t Forberedelse af fordelingsvejens forlængelse til Svendborgvej Opfyldelse af parkeringskravet til 1,5 bil pr. bolig Parkering langs fordelingsvejen skal bearbejdes, idet hastigheden ønskes øget og den skitserede parkering findes uhensigtsmæssig Generel bearbejdning og uddybning af trafiksikkerhed herunder oversigtsforhold ved udkørsel til fordelingsvejen I den nuværende plan er to af de karaktergivende læhegn tegnet ud over selve konkurrenceområdet (Sommerfuglen). Det ønskes belyst, om disse hegn kan og bør integreres med det, der kommer til at ske med naboarealet. De to eksisterende landsbyer er ret grønne, og rummer allerede en række store og markante træer. Det er derfor blevet diskuteret, om de identitetsskabende hegn markerer sig tilstrækkeligt, eller om de forsvinder i den allerede grønne by. Dette forhold ønskes belyst og overvejet. Det er i juryen blevet diskuteret om det funktionelle indhold på de to pladser bør ændres, så det ikke risikerer at konkurrere med byens handelscentrum omkring Polymeren. Hvilke faciliteter og funktioner kan man indtænke på de to pladser, og hvorledes skal dette gøres? Det ville være interessant, om man i næste fase kunne komme endnu tættere på hvordan de foreslåede byrum ser ud og opleves fra gadeniveau. De håndtegnede perspektivskitser har været tilstrækkelige i første fase, men man bør, også af hensyn til sammenligneligheden, udføre flere computervisualiseringer. Det ønskes uddybet hvorledes potentialet i planens vandelementer og LAR-projektet kan udfoldes i samspil med boligerne. LAR-projektet skal indtænkes af klimamæssige årsager, men præcist hvordan indgår det blå element æstetisk og oplevelsesmæssigt i bydelen og i relation til de enkelte boliger? Bæredygtighed bør, udover selve vandhåndteringen, i højere grad indtænkes og belyses. 38 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

22 Forslag Forslag med undertitlen De 100 fællesskaber tager udgangspunkt i visionen, at nytænke forstaden radikalt med udgangspunkt i en mangfoldighed af fællesskaber. De 100 fællesskaber sigter mod en organisk og naturlig byudvikling med Polymeren som rollemodel. Forslaget introducerer en akupunkturstrategi, som i modsætning til traditionelle byplanlægningsmodeller understøtter en decentral og naturlig vækst, hvor fortællinger og interessefællesskaber driver byudviklingen. Den nye bydel opdeles i tre klynger, der hæfter sig på den eksisterende by. Klyngerne er katalysatorer for de interessedrevne fællesskaber. Klyngerne underdeles i mindre byggefelter, kaldet kulturplots med varierende størrelser og placeringer: Sundehaverne, Nyttehaverne og Naturhaverne. Klyngerne adskilles af kiler, der trækkes fra det åbne land ind til den eksisterende bykant og nye strukturerende landskabselementer etableres som skalformidlende og strukturerende elementer. Lendager Arkitekter, totalrådgiver Medarbejdere: Arkitekterne Stig Ammitzbøll Jørgensen, Janne Fjeldvedt, Agata Marzec, Majken Gribskjold og Nicholas Ransome samt industriel designer Daniel Veenboer Underrådgivere Everyday Studio Medarbejdere: Arkitekterne Morten Gehl, Lin Skaufel, Celine Bardram og Pil Bjerre Brink MASU Planning Medarbejdere: Landskabsarkitekterne Malin Blomqvist, Sune Oslev, Linda Guldbæk, Franka Oroza, Kaisla Rahkola og Rosalina Luminiitty Der er fælles ophavsret til forslaget Der er, indenfor konkurrenceområdet - den såkaldte Sommerfugl - udlagt 1,5 klynger, idet halvdelen af bydelen: Nyttehaverne, er udlagt på det tilliggende udvidelsesområde mod øst. Derved efterleves ikke programmets krav til ønskede antal boliger på sommerfuglens areal. Forslagets hoveddisponering følger således ikke programmets krav i relation til konkurrenceområdet. Den trafikale løsning forekommer at være noget overfladisk beskrevet og anskueliggjort, og virker generelt ikke som en gennemarbejdet helhedsløsning for den nuværende og fremtidige by. Således ledes al trafik mod nord til Stationsvej, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til den eksisterende trafikbelastning i byen. Det vurderes vanskeligt at forlænge det nye vejsystem syd for Årslev mod vest uden det sker centralt gennem den foreslåede nye bydel. Dette forhold vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt. Ved en forbindelsesvej tilsluttet Møllehøjvej i øst betvivles 40 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Udsnit af dispositionsplan Forslag Forslag

23 jord til kreativitet og initiativ. Rund omkring i europa er der en voksende bevægelse i både byerne og på landet i retning af at engagere sig i lokal produktion 1:200 udsnit af fødevare, slow food og skridt tilbage til rødderne. Til sammen udgør jord til bord en kernefortælling som mange gerne vil spejle sig i og en kernefortælling Årslev har en god mulighed for at gøre til den nye bydels. De 100 Fællesskabers Forstad skaber ram- tis merne for at man alene, med sin familie eller med funktionaliteten af trafiksikkerheden i shared space - området midt i den nye bydel. andre kan etablere sig i et stærkt kulturfællesskab, hvor dyrkning er omdrejningspunktet. Nyttehaverne er paraply for et væld af private eller kollektive subkulturer omkring sunde lokalt produceret fødevare. jev Således kan nyttehaverne både rumme det ekstreme permaculture-kollektiv og familien der bare gerne vil bo anderledes, lære/dele fællesskabet omkring mad. edåprmodåv Interne boligveje forsyner på fin vis bebyggelserne men kørsel gennem perifere parkeringspladser vil skulle bearbejdes. Stier skaber fine forbindelse mellem sociale knudepunkter i byen og stationen. suhtskæv Nyttehaverne placeres centralt i den nye bydel og i låk nærhed til Vindinge Å. Nyttehaverne er små klynger essarret af tæt lav bebyggelse og mindre fritliggende huse. Boligerne og deres tilknyttede dyrkningshaver putter sig i det store landskab mellem trærækker, skov-lun- gnirekrapnrejf de, kanaler og diger. Tilsammen danner elementerne gningæleblget en filigran kant mod det åbne landskab og samtidig en stærk fysisk kobling til den eksisterende bebyg- gnirekrapræn gelse ved Stationsvej. Klyngerne er sammensat af tsopmok varierede boligertyper og boligformer, væksthuse låk og små lader. De udformes med et bevægeligt indre gårdrum som ankomst til boligerne. Portalen foreslås som et vådområde på kanten af by og land midt mellem de to vinger i sommerfuglen. Landskabets vidder, vådområdets foranderlighed og vandets tilstedeværelse er rummets pointe. Et udsigtstårn og rammer for ophold og møde i form af geometriske byrumselementer placeres i den organiske landskabsstruktur og beskrives som det sted, hvorfra byens samlede udvikling udspringer. suhtskæv essarret dloheryd Nyttehaverne vokser frem og med sit epicenter gården og starter som skolehaver, foreningslokaler, og leve sundt. kulturfælles- UDSNIT / SUNDEHAVERNE sdalpoban segrapsa evahetru os et kommercielt drevet supermarked i kombina- dhed er en af tion med gårdudsalg af lokale fødevarer vil skabe et gennemsyrer baksdnalvoks dynamisk knudepunkt for klyngen. Funktioner der Udsnit / også peger ud mod resten af byen og invitere ind. Nyttehaverne ke mindst bo- ørre og større fælleshus for bebyggelserne, markedsplads, delefaciliteter mm. Og i sin fulde udbygning forestiller vi suhsellæf be en sundere ur, vandre- og læringsrum og udbygges med tiden til at rumme 1:200 udsnit e sine børn en sportsklubber, 16 Fremtidens Forstad Ny Bydel nge indbegre- Forslaget skaber mulighed for at etablere blandede boligtyper på den samme grund, og at såvel private som kollektive ejendomsudviklere kan bygge med blandede boligtyper på den samme grund. Den bærende tanke er at kulturfællesskaberne binder mennesker sammen og at fællesskabet dannes på tværs af forskellige boligformer. Derfor anbefales det i forslaget, at Årslev tilbyder en stor kompleksitet og diversitet i såvel boligtypologier som i arkitekturen. ør sundhed en ejle sig i og en hed for at gøre Byudviklingen er baseret på ønsket om en meget stærk fællesskabsidé. De tre klynger er inddelt i mindre byggefelter/ kulturplots. Kulturplots ne er inddelt i kvarterer, og i hver klynge etableres en kulturdriver. Kulturdriveren er et knudepunkt for interessefællesskabet og rummer delefunktioner og fællesfaciliteter. Kulturdriverne vokser frem sammen med bebyggelserne og udvikles fra at være mindre midlertidige steder til at blive samlingssteder / offentlige rum for de enkelte klynger såvel som for hele byen. Fælleshave d skaber ram- ilie eller med ællesskab, hvor aver er paraply lturer omkring Hegn tter beboernes edre og mere ser på kanten asser sig i det ne og skoven. regnvandsøer og kobler den lokalhave de grønne kile Ved naturhaverne er kulturdriveren katalysator for naturliv. Her foreslås elementer som: lejrplads, naturlegeplads, bistader, fælleshus mm. Ved Nyttehaverne væksthuse, markedsplads, skolehaver, fællesspisehus mm. Ved Sundehaverne et fælleshus til aktiviteter som yoga, wellness, aktivitetslegeplads mm. Kulturdriverne betragtes som et tilskud til de eksisterende kulturdrivere i Årslev i form af Polymeren, biblioteket, kirken m.fl. el forbindelse gnene udlæg- Forhave der definerer Naboklynge lokalhave mrådet etable- lokalhave Forhave hus med yoga lokalhave er, møderum, ække og lunde e lægger sig til ebyggelserne Vej Grus ammeres med ugtlunde, små lokalhave er stille, restolandskabeligt Hæk baner, løbetu- Udsnit / Sundehaverne Fælleshave. Klimatilpasningsdelen er løst ved at regnvandshåndteringen følger principper om afledning, forsinkelse og lokal nedsivning. I alle kvarterene ledes vandet i åbne systemer på overfladen og bliver iscenesat som rekreative værdier, der er med til at tegne identiteten i de forskellige kvarterer. Vandet ledes generelt ikke til åen, men udfolder sig omkring denne, så der opnås et større blågrønt landskabstræk. Regnvandet behandles forskelligt i de tre boligkvarterer, som hhv. vådområder, åbne render, regnbede og permanente vandspejl. Bæredygtighedsstrategien baseres på fællesskabstanken - på sociale værdier. Her spiller kulturplots ne og ejerskabet til lokale initiativer en aktiv rolle i forhold til ambitionerne. Forslaget peger endvidere på cirkulær byprincipper, der designes og etableres på en måde, som fordrer samarbejde og deling mellem virksomheder og indbyggere. Der foreslås genanvendelse af materialer fra de mange landbrugsejendomme, der i de kommende år skal nedlægges på Fyn. De genanvendte bygninger foreslås anvendt som fælleshuse og dyrkningsfællesskaber i det nye byområde. Derudover peges på sænkning af energiforbruget ved bearbejdning af bygningskroppe og på lavenergiteknikker som passivt solbyggeri, isolering og orientering så det nye bycenter, som minimum bliver 50% selvforsynende mht. energi. Forslaget er svært realiserbart, idet etapeinddelingen, som tidligere omtalt, ikke forholder sig til programmets krav. Konklusion Forslaget er konkurrencens mest ambitiøse bud på en strategi drevet af fællesskabssættende rammer. At basere bydelens udvikling på groede interessefællesskaber, har været et interessant bidrag til diskussionen om fremtidens forstad. Juryen har i forbindelse med forslaget til Kulturdrivere som igangsættere for bydelene tvivlet på om der reelt er befolkningsunderlag til at sprede fællesaktiviteterne i det foreslåede omfang. Forslaget har imidlertid været et interessant tilskud til diskussionen af konkurrencens visioner, men den rumlige disponering og arkitektoniske sammenhængskraft formår ikke at leve ikke op til de visionære ambitioner. Desuden følger, som tidligere omtalt, forslagets hoveddisponering ikke programmets krav i relation til konkurrenceområdets afgrænsning og forventede antal boliger Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

24 Forslag Forslaget, med undertitlen Dyrk din by, foreslår en ny bydel, hvor man kan bo og dyrke både fællesskab, naturen og afgrøder på en grøn Fælledbakke. Forslaget binder den nye bydel sammen med den eksisterende by, ådalen og landbrugslandskabet ved at etablere en række grønne nervebaner på tværs af ådalen. Nervebanerne skal ses som et fysisk organiserende greb i planen, men også som en serie af Fælleder der danner rum for en lang række mulige fælles aktiviteter. Arkitema og Arkitema Landskab, totalrådgiver Underrådgivere MOE, Rådgivende Ingeniører Circular Transition Konsulent Slow Medarbejdere på det samlede team: (Arkitema) Thomas Larsen, Signe Balthazar Munk, Sofie Yde, Even Brænne Olstad, Zuha Alasadi, Andy Minchev, Anna Bluke-Hansen, Julie Thorsø og Sophie Gille-Udse og (MOE) Elena Pérez-Rebolle, Wibeke Gregeresen, Per Lautrup-Nissen og (Circular transtion) Malene Køster-Lasthein og (Slow) Signe Voltelen Fælledbakken er overordnet underopdelt i kvarterer, byggefelter og boligklynger. Byggefelterne opnås ved en parcellering (underopdeling) af landskabet, som underlægger sig Fælledernes nord sydlige orientering og mimer markinddelinger og følger terræn og naturlige retninger i landskabet. Byggefelterne er primært organiseret parallelt med fællederne. Dog er de byggefelter, som grænser op til åen, orienteret langs åens forløb. Byggefelterne har stor variation i størrelsen og kan rumme fra 3 til 50 enheder (bygninger) pr. byggefelt. Dog er de fleste byggefelter langstrakte og med forskelligt potentiale for udnyttelsesgrad, størrelser på boligklynger og bygningstypologier. Strukturen foreslås fortsat i perspektivområdet og vil således anvise en planlagt bystruktur som ekstensivt udfylder hele arealet af konkurrenceområdet og perspektivområdet. Infrastrukturelt binder den nye bydel sig op på det eksisterende vej- og stinetværk. Når området er fuldt udbygget vil den primære adgang ske via en nyetableret øst/vest gående fordelingsvej - Pile Allé. Den nye bydel bliver koblet til den eksisterende by via nyetablerede sekundære lokalveje, som også støder til den nye Pile Allé. Fordelingsvejen vurderes at indbyde til høj hastighed trods forslagsstillernes intention om det modsatte. Vejteknisk vurderes vejen hverken at være en overordnet fordelingsvej eller en egentlig bygade. Fordelingsvejen skaber i sin nuværende form ikke rigtig værdi, da den tilsluttes ved Lensvej uden sammenhæng til bymidten eller det omkringliggende vejnet. Rejst disp. plan Vejen vil dog på sigt kunne videreføres til Svendborgvej og derved kunne fungere som trafikal aflastning af den eksisterende midtby. Der er gode og inspirerende stiløsninger, der binder den nye og den eksisterende bydel godt sammen. Den spiselige sti er en primær forbindelse igennem bydelen for lette trafikanter. Et sammenhængende særadskilt cykel- og gangstiforløb er indarbejdet i området og kobler sig til alle byggefelter. Forslaget peger på en udbygning i tre klart definerede etaper. Pile Alle, Den spiselige sti og de sekundære lokalveje og øvrige stinetværk udvides successivt i de tre etaper i takt med at bydelen udbygges. Portalen beskrives som en fortsættelse og styrkelse af den vilde karakter, som stedet har i dag. Portalen fremstår således primært som et vådområde med en høj grad af biodiversitet og artsmangfoldighed med mulighed for ophold motion, læring og leg. Portalen binder an til et større grønt strøg / en promenade fra nord mod syd og indskriver sig i samme geometri og orienteringsretning som de øvrige fælleder. Portalens primære element er en større lav opholdsbro, som forbinder den nye og gamle bydel. I forlagets etape 1 vil Portalens bro dog etableres som et shared space for både kørende og lette trafikanter. Dette vil sandsynligvis påvirke brugsmulighederne af både bro og Portalen som helhed. Man kan tvivle på, hvorvidt Portalen på sigt kan lukkes for kørende trafik, når beboerne 44 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

25 er blevet vant til at anvende den. I øvrigt vil en lukning af Portalen for kørende trafik medføre en trafikal manglende opkobling til bymidten og dennes funktioner. ger, etableres der bassiner i de tilstødende grønne områder til afvanding af de befæstede områder. NATUROPLEVELSER I BYDELEN BROEN OVER ÅDALEN 3.klassernes årlige papirbåds-kapløb med søsætning fra broen PORTALEN Særlig høj grad af biodiversitet og artsmangfoldighed, med muligheder for ophold, motion, læring og leg. ÅRLIG SAKURA FESTIVAL Fejring af kirsebærtræernes blomstring LOKALVEJE Synlig håndtering og opsamling af regnvand i vejsiderne, i midten er der plads til leg med løbehjul, rulleskøjter mm. FÆLLES HAVE Solbadning, blomster, planter, klimatilpasning familiemiddage og tryg leg, inden for det lille fællesskab. FÆLLEDER Uprogrammerede rum, hvor indbyggere og tilbyggere kan udleve deres drømme for Fælledbakke, i form af dyrehold, petanque eller noget helt tredje. SHELTERS I PORTALEN Overnatning for de lokale spejdere, læsekrog en solskinsdag, og kyssekrog for de unge. LOKALVEJE Private forhaver med et væld af personlige udtryk i form af havenisser, lanterner, fakler lavendelbede, fuglekasser, osv. ÆBLESTIEN Spiselig skolevej og cykelsti, hvor børnene kan gå på æblerov på vej til og fra skole, eller kæmpe om at finde de største vilde hindbær. KVARTERSHUSET Grønne fællesskaber for beboerne, hvor de mødes på tværs omkring dyrkningsprojekter, bryggeprojekter, høstfester, og workshops etc. GADEKÆRET Opsamlingsbassin (klimatilpasning) der fungerer som et roligt helle hvorfra man kan nyde solen, fodre ænderne, eller holde uformelle møder og byfest. DYRKNINGSHAVER I CO-HUSET Grønne fællesskaber for tilbyggere, hvor de mødes på tværs omkring dyrkningsprojekter. VILD STI UD TIL FREDSKOVEN Tur- og løberute ud til den omgivende naturs herlighedsværdier. Forslaget rummer de ønskede boligtyper, som etableres i mindre klyngestrukturer. Bygningstypologierne defineres af størrelsen og formen på hvert byggefelt/parcel. Derved opnås der en variation af bebyggelser i planen set som helhed, hvilket skønnes meget positivt. Boligklyngerne etableres som parcelhuse, større eller mindre rækkehusbebyggelser, klyngehuse og større karréstrukturer med centralt fællesareal. Fælles for alle bebyggelser er, at de primært skal udføres i trækonstruktioner med sadeltage, placeret på grunden så de har grønt rundt om sig, maksimalt være 2,5 etage og have direkte adgang til terræn fra hver bolig. Hver boligklynge er etableret med et fælles udeområde og et privat udeområde og støder deslige op til en af de mange fælleder. Forslagets strategi for byliv og fælleskab knytter sig primært til Fællederne og de tilstødende stiforbindelser, Portalen og ådalsforløbet. Bylivet og byens rum er primært af grøn karakter og knytter sig til landskabelige eller dyrkede elementer. Der er forholdsvis mange friarealer i forslaget - både private, semiprivate, fælles og offentlige. Det stiller et stort krav til den civile initiativkraft for at drive og fylde dem med liv. Man kan diskutere, om der er behov for så mange udearealer i planen, og om det øger risikoen for at udvande bylivet og den sociale friktion. Forslaget beskriver tre interessante initiativer, som skal være drivere for fælleskabet og landsbylivet. Et opstartsinitiativ, et forankringsinitiativ med fælleskabende elementer i flere skalaer og et gennemgående tematisk fokus på sundhed. Det såkaldte før-by initiativ etablerer to midlertidige konstruktioner, Væksthuset og Byggecentralen som katalysatorer for det lokale kredsløb. De klimatilpassede løsninger er beskrevet noget overordnet og regnvandshåndteringen på Fælledbakken håndteres primært i en række forsinkelsesbassiner, der er tilknyttet hver boligklynge som et gadekær. Bassinet, som er placeret i midten af en boligklynge, skal kunne håndtere den mængde regnvand som falder i og omkring den enkelte klynge. De steder, hvor bebyggelsen ikke er planlagt i klyn- Der er flere gode bæredygtighedsaspekter integreret i forslaget og de knytter sig i sær til de sociale aspekter af bæredygtighed. Forslaget opererer samtidig med en meget ekstensiv grøn strategi, hvilket jo i sig selv har en positiv effekt på biodiversiteten, klimaet og CO2 aftrykket. Forslaget om en Byggecentral og et Væksthus understøtter tanken om genbrug og en strategi for cirkulær økonomi. Bebyggelsen foreslås på et generelt niveau at blive udført primært i træ og bæredygtige materialer. Forslaget er realiserbart i etaper og muliggør et successiv salg og udvikling af byggegrunde. Man kan forestille sig flere måder at udvikle de enkelte boligklynger på, både hvad angår ejerskab, organisation og boligtype. Dog fremgår det ikke klart, hvordan de mange fællesarealer tænkes udviklet og driftet og den ekstensive udnyttelse af hele området forekommer dyrt at realisere og drive efterfølgende. Der redegøres ikke for, hvordan området vil fremstå, hvis de plejekrævende arealer ikke bliver holdt eller fremstår ubearbejdede. Konklusion Forslaget svarer på mange aspekter af konkurrencens udfordring om at pege på en mulig struktur og strategi for fremtidens Årslev/Sdr.Nærå. Med en konsekvent og på mange måder radikal bystruktur samt en velunderbygget strategi for hvordan fælleskaber kan hjælpes på vej og understøttes, peger forslaget på en ny måde at forbinde by, landskab og beboere. Strukturens homogenitet og gentagne logik er dog både en styrke og svaghed i projektet. Juryen har skønnet, at de mange typer af uderum og lag af fællesskabende strategier er både ambitiøse og velbeskrevet. Dog fremstår den nye bydel med et noget utydeligt hierarki mellem planens forskellige delområder og elementer. Så på trods af en variation af elementer i planen som helhed, fremstår plangrebet som noget unødigt forceret i sin stræben efter én logik, som kan gentages og løse alle aspekter og kvaliteter i den nye bydel. De mange udearealer og fælleskabsorienterede elementer fremstår ligeledes meget ekstensive og med risiko for, at den ønskede synergi og spirende fællesskaber udebliver. Forslaget forekommer at have et forholdsvis omfangsrigt infrastrukturelt greb, som skaber en vis barriereeffekt med negative konsekvenser for flere boligklynger. 46 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

26 Forslag Forslaget, som forslagsstillerne kalder Livet langs åen, tager udgangspunkt i at opgradere og udvide vandets forløb fra Vindinge å og de to eksisterende vandførende vandløb. Et slynget netværk af søer og vandløb udfolder vandets potentiale og iscenesættes som omdrejningspunktet for byens landskabelige identitet. Det nye vandsystem har til formål at reducere oversvømmelserne i ådalen og samtidigt at ændre det monokulturelle landbrugsområde til et polykulturelt landskab med forskelligartede biotoper. Mølleskoven udvides og trækkes ind på arealet, søer, blomsterenge, frugtlunde og urtehaver etableres i relation til vandløbene og landskabsbearbejdningen bliver afsættet for den nye bydel. Bebyggelsen etableres således ikke på bar mark, men i naturprægede omgivelser med vandet som hovedaktør. JAJA Architects, Totalrådgiver og ophavsret Medarbejdere: Jan Yoshiyuki Tanaka, Jakob Steen Christensen, Kathrin Gimmel, Pola Rebecca Koch, Sofie Hovgaard, Stephen Dietz-Hodgson, Giacomo Oizzo og Emanuele Biscaro Underrådgiver EKJ Rådgivende Ingeniører v/ Finn Oemig Out og Office Architecture v/ Martin Hedevang Andersen Bydelen opdeles i syv nabolag. Nabolagene differentieres igennem bygningsarkitekturen, og ved deres relation til landskabet. Fælles for nabolagene er, at de ligger i et differentieret landskab som skaber indbyrdes samhørighed. Nabolagene underdeles i boligklynger med ca boliger i hver. Hver boligklynge består af forskellige bygnings- og boligtyper, så der sikres en mangfoldig beboersammensætning. Velfungerende parkeringsløsninger integreret ved egen bolig eller i aktivitetslommer. Den sydlige fordelingsvej vurderes velfungerende i forhold til nuværende og fremtidig trafik og vil kunne forlænges til Svendborgvej, hvorved eksisterende midtby aflastes. Hovedparten af trafikken i den nye bydel afvikles mod syd, som imidlertid gør det vanskeligt at koble ærinder i byen med tilgængelighed til de nye bykvarterer. Det vurderes, foranlediget heraf, at det vil være nødvendigt at etablere mange vej- og stikrydsninger af vandløb o.l., hvilket vil kunne fordyre projektet. Tilsvarende vurderes det, at der er meget areal udlagt til vej, hvilket kræver meget drift- og vedligehold. Spændende stiforbindelser internt mellem de enkelte enklaver og til midtbyen gennem flere Portaler med hver deres identitet. Stinettet som et indre loop med forgreninger vur- Rejst dispositionsplan deres at fungere godt. Loopet binder områderne sammen og skaber uformelle opholdssteder og rum for aktiviteter. Det er skitseret, at området kan tilsluttes Stationsvej via Engvej, hvilket ikke er ønskeligt. Der er ikke skitseret en mulig tilslutning via Portalen, hvilket med de snoede veje og Portalens skitserede udformning også vurderes vanskeligt at indpasse. Den viste hastighedsdæmpning gennem en kombination af slyngede vejforløb og egentlige foranstaltninger er en samlet set god løsning. Forslaget peger på en række af portaler langs åen for at nedbryde Vindinge Å s barrierevirkning mellem bydelene. Portalerne tænkes som blågrønne knudepunkter med forskellig gestaltning bl.a. et udkigstårn, en trappe, en å-cirkelbro og Biopolymeren som hovedportalen. Fælles for portalerne er, at de tydeligt markerer overgangen over åen og skaber en perlestreng af oplevelsessteder langs åen. Biopolymeren foreslås som en pendant til Polymeren, men med et mere landskabeligt islæt. Biopolymeren er udformet som en åben klynge af svævende stråtage. De fire tage er tænkt som et overdækket frugt- og grønt marked, et rum til køkken, et rum til fællesspisning og en bålplads. Forslaget rummer en vifte af forskellige boligformer med særlige krav til tilpasning af de landskabstyper, som danner rammen for nabolagene. De forskellige boligtyper grupperes i en form for klynger, som tilpasses organiske i relation til de omgivende landskabstypologier. Der lægges i planen op til fællesskaber på flere niveauer. Dels i form af foreningsliv hvoraf, kvægavlerforeninger, jagtlaug, fællesbryggeri, og naturplejeforeninger kan finde plads i det naturprægede område. Derudover skaber de forskellige land- 48 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

27 BIOPOLYMEREN UDKIGSTÅRNET Å-CIRKLEN Å TRAPPEN skabselementer afsæt for en række fællesskaber, der knytter særlige naturprægede aktiviteter. Boligklyngerne er udformet åbne med afgrænsede rum, hvor grønne fællesrum i klyngerens midte er tilegnet beboere til fælles dyrkning m.m. Forslagets bærende ide med hensyn til klimatilpasning er at reducere oversvømmelser i ådalen ved at opgradere de to eksisterende vandløb med snoede forløb og med forsinkelser af vandet i form af enge og søer. Derudover suppleres med nye vandløb og grønne render, der supplerer ved ekstreme skybrud. skabelige omgivelser, forført juryen. Ideen med at lade vandet styre bebyggelsesplanen og på samme tid sikre områderne mod oversvømmelser er et sympatisk tiltag, der dog ikke synes at være indarbejdet på et niveau, som overbeviser juryen om, at de foreslåede vandhåndteringer giver et reelt billede af situationen. Hvorledes udvidelsen af vandets løb er relateret til skybrudanalyser eller topografiske forhold er der ikke redegjort nærmere for. Det er således svært at vurdere projektets realisme i forhold til vandmængder, skybrudshændelser og relation til det eksisterende terræn. Bæredygtighed behandles ikke som et særskilt tema i forslagets beskrivelse. Der er dog ikke noget ved hovedgrebet, der forhindrer at bæredygtighedstiltag implementeres. Man kan både arbejde med de enkelte bygningers passive egenskaber og tilføre tekniske løsninger som solcelleanlæg, uden at det påvirker forslagets allerede implementerede kvaliteter. Bebyggelsen i skoven vurderes positivt om end såvel vejudlæg og adgangsforhold til boligerne er svært aflæselige, da planen inklusiv befæstede områder generelt signalerer grønne arealer. De mange krydsninger af vandelementer, vejudlæg og overkørsler til boliggrupperne vurderes at være kompliceret. LOMMEBROEN TRIANGLEN Portalerne Forslaget er, grundet sin formodede omfattende landskabsbearbejdning uden nærmere redegørelse af omfang, svært at vurdere såvel økonomisk som etapedelingsmæssigt. Konklusion Forslaget har med sit organisk formede grøn-blå træk og bebyggelser placeret fritliggende i skovrum og land- Bebyggelsestætheden i klyngerne forekommer meget ens uafhængigt af de stedsspecifikke vilkår. Dette undrer juryen, idet forslagets bærende ide er at skabe varierede boligtypologier i relation til vandtemaer. Illustrationer af de forskellige boligområder fremstår indbydende og vidner om et højt ambitionsniveau. Forslaget til portalen med stråtækte overdækninger har vakt begejstring hos juryen. 50 Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning Forslag

28 Fremtidens Forstad Projektkonkurrence om en ny bydel i Årslev/Sdr. Nærå Juryens betænkning for den samlede afvikling af konkurrencen 23. oktober 2018 Årslev/Sdr. Nærå 23. oktober 2018 Luftfotos: Jørgen Andersen Layout: Eckardt ApS Print: Digisource ApS Oplag: 100 Sign. Juryen 53

29