5. CASEN CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV VISIONEN...45

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45"

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆNSNING ØKONOMI BORGERINDDRAGELSE INTERNATIONAL STORBY PLANLÆGNINGS FORMER SOCIAL POLARISERING PROJEKT DESIGN DEL: INDLEDNING DEL: OPBYGGENDE KAPITLER DEL: REDEGØRENDE KAPITLER DEL: ANALYSE DEL: KONKLUSION GRAFISK PROJEKT DESIGN VIDENSKABSTEORI OVERVEJELSER/INTRO KRITISK REALISME FREMKOMSTEN DET ONTOLOGISKE OG EPISTEMOLOGISKE UDGANGSPUNKT TRANSITIV/INTRANSITIVT VIRKELIGHEDENS DOMÆNER, ÅBNE SYSTEMER & KAUSALITET NIVEAUDELING OG EMERGENS HERMENEUTIK OG KRITISK REALISME METODOLOGI KRITISK REALISME METODE VALG AF CASE VALG AT TEORI VALG AF EMPIRI DATAINDSAMLING INTERVIEW BEHANDLING AF EMPIRI GYLDIGHED TEORI GIDDENS BAGGRUND DEN TREDJE VEJ BYPOLITIK BYPOLITIK OG UDP BYPLANLÆGNING I DANSK KONTEKST CASEN CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV VISIONEN

2 5.3. PROCESSEN NETVÆRKET URBAN DEVELOPMENT PROJECTS UDP GLOBALISERING NETVÆRKSSTYRING BYENS RUM OG SOCIAL POLARISERING(KONSEKVENSER AF UDP) SOCIAL POLARISERING DEMOKRATI DELKONKLUSION ANALYSE ANALYSESTRATEGI ANALYSE DEL ÅBENHED PLANLÆGNINGEN ANALYSE DEL PLANLÆGNINGEN AF VORES BY UNDER OVERFLADEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING GYLDIGHED FOR PROJEKTET LITTERATURLISTE...81 PRIMÆR LITTERATUR: (I ALFABETISK RÆKKEFØLGE)...81 ARTIKLER:

3 1. Indledning 1.1. Problemfelt Da Carlsberg valgte at flytte produktionen af øl fra det gamle bryggeri i Valby til Fredericia, var der et 33 hk. stort område midt i byen, hvor man kunne bygge, hvad man ville - og der er i forhold til så mange andre steder, hvor man omdanner gamle industri -områder til bolig- og erhvervsområder - blevet tænkt kreativt og mangfoldigt. Det er Carlsberg, der er byggeherren, men visionerne fra den nye bydel er store og således tiltroen til Vores By. Man kan undres over, at Carlsberg ikke har valgt at sælge grunden for derefter lade det være op til Københavns kommune at bestemme hvad der skal ske med Carlsberg-grunden. Forklaringen på at Carlsberg hverken har valgt den billigste, hurtigste eller nemmeste løsning, men i stedet har valgt en løsning, der favner bredt kan skyldes, at Carlsberg gennem dette projekt ønsker at vise, at de er en del af København og gerne vil give noget tilbage noget, som de kan stå inde for! Derfor stiller det nogle større succeskriterier for Carlsberg end blot det, at det kun skal være økonomisk rentabelt. det skal også være en succeshistorie i et bredere perspektiv. Som direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten Petersen siger: men samtidig er vores målsætning også at vi skal lave noget som Carlsberg kan stå ved, og som giver os et positivt omdømme. Vi skal jo være en del af det her område i al fremtid, vi bliver forbundet med det der kommer ud af det. Det gør udfordringen endnu større, fordi det ikke er et hit-and-run-projekt, hvor vi ikke bare scorer kassen og rejser til Brasilien og glemmer alt om det. Vi er fortsat i området og vi vil gerne forbindes med det. Så det skal være noget, som byen og dens indbyggere bliver glade for, og set i en bredere sammenhæng også gerne noget som hele samfundet bliver glad for. (voresby.com: #1) Vores motivation for at skrive dette projekt, kommer af interesse for; A1) at undersøge hvilke problemstillinger der kan opstå, i et sådan stort byggeprojekt, A2) samt hvilke konsekvenser det kan medføre. 3

4 B1)Det andet, der fangede vores interesse, var bl.a. Carlsbergs åbenhed omkring Vores by, B2) at bydelen skal være bæredygtig, og til sidst hvordan de mener, den vil præge hele byen. Samtidig blev vi imponeret over de visioner som Carlsberg havde for projektet, hvor de ikke begrænsede sig til at fokusere på økonomisk vækst, men i ligeså høj grad, har fokus på at Vores By, bliver social og miljømæssig bæredygtig og hvordan de kan skabe et attraktivt og mangfoldigt byliv(voresby.com). Det som vi mener, har været anderledes i forhold til organiseringen af andre byggeprojekter, er den måde Carlsberg på et tidligt stadie i processen, har ført en åben dialog med de kommende naboer til den nye bydel. Bl.a. gennem afholdte dialogmøder, ca. hver anden måned, hvor alle med interesse har kunnet deltage og få et indblik i, hvor langt de er nået i planlægningen. Hele processen og idekonkurrencen har været åben, og alle der har haft en mening om projektet, har haft en mulighed for at blive hørt. Det har så betydet, at der er blevet kastet mange bolde op i luften, hvilket også har været Carlsbergs intention. Det er ikke alle ideerne, der er blevet til noget og nogle af forslagene har udelukket hinanden eller haft sine begrænsninger. Det er Carlsbergs intention at være med til at udvikle en ny bydel i København, som stiller mange tilfredse. Det skal være en bydel, hvor der er liv - en bydel der ikke kommer til at ligge øde hen, efter at kontorer og butikker er lukket. Derfor har man lagt vægt på at skabe en række byrum i den ny bydel mellem de forskellige bygninger, hvor hvert byrum skal have sin egen identitet. En anden forudsætning for Carlsberg er at bevare meget af den kulturarv, som bygningerne udgør. Ambitionen er derfor, at mange af de gamle tappehaller skal bruges til kunst, kultur og diverse sportsaktiviteter. Samtidig skal der være plads til 5000 indbyggere plus et antal kontorer, erhverv og detailhandle. Derudover skal Vores by være CO 2 - neutral og uden biler, så meget man nu er i stand til, og derfor kommer den kollektive trafik også til at spille en vigtig rolle for Carlsberg, der bl.a. ønsker at rykke Enghave station hen til kommende indgang til Vores by. Nu kan det komme til at lyde som om, at Carlsberg har frie tøjler til at lave en bydel, som de selv ønsker, at den skal se ud. Men sådan er virkeligheden ikke. 4

5 Kommunen stiller - med lokalplaner som styringsredskaber - nogle krav og begrænsninger. Derudover er Københavns kommune blevet inviteret af Carlsberg til at gå mere aktivt ind i projektet og er allerede nu med til at ideudvikle og komme med konkrete løsningsforslag i små arbejdsgrupper, etableret for at koncentrere sig om hver sit aspekt i den komplicerede planlægningsproces. Der er dog intet odiøst, i at kommunen spiller en så stor faktor i et anlægsarbejde af denne størrelse, det havde måske været anderledes for år siden, men der er enighed blandt byteoretikere, at der er sket et skift i bypolitikken - fra at være mere hierarkisk styret til at mere netværksorienteret. I dette skift er der kommet nye og flere aktører med i spillet om byens rum og hvordan byen skal kunne udforme sig. I den nye planlægning er der også et større fokus på konsensusplanlægning, hvor planlæggeren i højere grad søger at være succesfuld på flere parameter end i 80 erne, hvor den generelle tendens var vækstorienteret planlægning. Ikke at vækst og økonomisk afkast ikke er vigtigt i dag eller er vigtig for Carlsberg, men der er flere parametre, de tager højde for. Ud fra vores forståelse af konsensus planlægning, søger planlæggeren også mod, at så mange aktører i processen som mulig bliver tilfredse - heriblandt offentligheden. I offentlig-privat konsensus forståelsen, er offentligheden et bredt begreb, det betegner både politikerne, medierne og borgerne. Til sidst finder vi planlægningen af Vores by interessant. Vi har set et skift fra, hvordan man planlagde tidligere, og så hvordan man gør det i dag. Tidligere var man fokuseret på resultatet og ikke så meget på selve projektplanlægningen med kun få aktører indblandet. Nu ser man en tendens til, at planlægningen af sådanne projekter har mange aktører involveret, og derved har man også lagt et stort fokus på processen. Carlsberg har selvfølgelig også stort fokus på resultatet, men også i høj grad på hele processen op til Vores By står færdig, og de har valgt at have aktører med i hele planlægningen af Vores By. Vi vil i projektet sammenligne Carlsbergs byggeprojekt med et UDP (Urban Development Projects). UDPs er store anlægsprojekter, der skal være med til at 5

6 styrke byens konkurrenceevne internationalt, der øger velviljen til at investerer i byen eller virksomheder lokaliseret i og omkring byen. Begrebet UDP er blevet udviklet af Erik Swyngedouw. Der er mange kritikere af denne form for projekter, en af dem er Erik Swyngedouw selv. Kritikken går på, at der er for stor fokus på økonomisk vækst, samtidig med at andre planlægnings aspekter er blevet ignoreret. De mener, at projekterne i dag har lige så mange negative sideeffekter, som der er positive sideeffekter, og at en helhedsorienteret planlægning er blevet forsømt. Vi vil i opgaven anvende UDP-begrebet, til at give en forståelse af byens rum. Derfor er byens rum vores genstandsfelt, der bliver udtrykt gennem UDPbegrebet og eksemplificeret gennem Vores By. Idekonkurrencen blev afsluttet i foråret 2007 og det var arkitektfirmaet Entasis der vandt hovedpræmien. Entasis s forslag var, ifølge dommerpanelet, det bedste forslag og det forslag der indkapslede de visioner og ønsker Carlsberg havde haft fra starten. Det sidste års tid, har Carlsberg og Entasis i fællesskab og i dialog med Københavns Kommune, arbejdet videre med vinderforslaget, så det har mundet ud i et lokalplansforslag. Derfor finder vi projektet om Vores By spændende på mange områder, og ønsker derfor at belyse de problemer der bl.a. er eller kan opstå i byplanlægning af UDPs i dag. Dette fører os frem til vores problemformulering Problemformulering Hvordan bliver Vores By planlagt, og hvilke konsekvenser kan derved ses i planlægningen af byens rum? 1.3. Uddybning af problemformulering Problemformuleringen ligger op til diskussion mellem planlægningen af UDP og hvilke konsekvenser, den kan medføre. Først og fremmest vil vi beskrive begrebet UDP, for at kunne belyse planlægningen af sådanne projekter i byens rum. Dette vil vi gøre ved hjælp af Swyngedouws kritik af UDP. Vi vil beskrive byens rum 6

7 ved hjælp af Margit Mayer og skalabegrebet, samt beskrive hvordan udviklingen af byplanlægning har forløbet gennem de sidste par årtier. Vores genstandsfelt bliver defineret ud fra byens rum, og gennem de teorier vi vælger at gøre brug af til at danne et billede af byens rum. Derudover bliver byens rum også påvirket af en række parametre, som vi vil finde frem til gennem vores behandling af den indsamlede empiri. Genstandsfeltet skal være med til at afprøve vores forestilling om, hvordan Carlsberg vælger at planlægge Vores By. Dette skal ses i forhold til projektets målsætning, hvor vi ønsker at belyse underliggende mekanismer og strukturer, der indvirker i planlægningen i UDP, men som ligger uden for det, man delvis kan erfare. Sidste del af problemformuleringen lægger op til at bruge Swyngedouws kritik af UDP og dermed antagelsen om, hvordan de kommer til udtryk i Vores By. Med afsæt i denne uddybning, hvor der indgår en række ubekendte faktorer, er det oplagt at formulere en række spørgsmål, som kan konkretisere disse og endelig anvendes til at besvare problemformuleringen Arbejdsspørgsmål Med udgangspunkt i vores problemfelt og uddybning har vi fundet det relevant at besvare vores problemformulering ved hjælp af følgende arbejdsspørgsmål. - Hvad gør sig gældende i UDP teorien, og hvordan kommer kritikken til udtryk hos Swyngedouw? - Hvilken strategi planlægger Carlsberg Vores By ud fra? - Hvilken netværksstyring har Carlsberg? - Hvordan kommer Swyngedouws kritik af UDPs begreber til udtryk i Vores By? 1.5. Afgrænsning Ved at have det fokus på genstandsfeltet, som vi har, er der naturligvis nogle aspekter af genstandsfeltet som vi ikke berører, men alligevel er en del af genstandsfeltet. Nogle af disse aspekter kommer vi til at diskutere, men vi har 7

8 valgt at inddrage dem i afgrænsningen, da vi ikke behandler dem i en sådan grad, at det kan kaldes fyldestgørende at medtage dem som en del af projektet Økonomi Vi har ikke nogen dominerende økonomisk anskuelse af projektet. Og det på trods af at Swyngedouw i sit arbejde omkring UDP, bl.a. bruger et økonomisk parameter til at drage sammenligninger imellem de cases, han undersøger. Af andre økonomiske faktorer, der kunne være interessante at undersøge, er udviklingen på kvadratmeterprisen i den kommende by og de lokalområder, Vores By vil komme til at påvirke. Derudover ville en samfundsøkonomisk Cost-benefit-analyse have været interessant, idet vi der havde haft et værktøj til at belyse den indvirkning, Vores By ville have nu og i fremtiden Borgerinddragelse Ud fra det oplæg, som Carlsberg kom med, da de udskrev idekonkurrencen, ville det have været interessant at se på, hvordan de kunne have inddraget Vores Bys kommende indbyggere og naboer i skabelsen af processen. Vi har valgt ikke at diskutere eller bringe nogle empowerment teorier i spil. Emnet vil alligevel blive indirekte berørt, da den er del af Carlsbergs planlægningsstrategi International Storby På grund af globaliseringen og Københavns Kommunes ønske om at skabe en storby i international sammenhæng og konkurrence dygtig metropol kan der ikke diskuteres byplanlægning i et dansk perspektiv uden at inddrage et større globalt perspektiv. Vi mener her, at det globale perspektiv er et indirekte aspekt, som vi først kommer ind på, i analysens anden del Planlægnings former Vi kunne have valgt at gå mere deduktivt til værks ved først at komme med en diskussion om planlægningsformer i dansk bypolitik, for derefter at se, hvilken 8

9 planlægningsform Carlsberg tilhører. Det har vi fravalgt fordi vi i starten af projektet var overbeviste om, at Carlsberg og Københavns Kommune anvendte en hel ny form for planlægning, som vi med induktive metoder ønsker at beskrive Social polarisering Denne afgrænsning befinder sig i gråzonen mellem an afgrænsning eller et tilvalg til projektet. Vi vil i et vist omfang behandle social polarisering i projektet, men det sker ud fra Erik Swyngedouws præmisser i forhold til UDP. I et sociologisk perspektiv kommer vi meget lidt henover social polarisering, men det har aldrig været et mål for os at skrive dybdeborende om social polarisering. Derfor har vi karakteriseret social polarisering som et fravalg, med et vist forbehold Projekt design Vores projekt er bygget op af fem sammenhængende dele, og vi vil i det her delkapitel redegøre for sammenhængen mellem de forskellige kapitler og opbygningen af projektet. De fem dele er: - Indledning - Opbyggende kapitler - Redegørende kapitler - Analyse - Konklusion del: Indledning Indledningen er udgangspunktet for hele vores projekt. Det er her, vi beskriver vores motivation og hvilket projekt, vi vil lave. Vi skriver os frem til en problemformulering, hvor det er vores opgave at fastholde den røde tråd, som problemformuleringen udstikker gennem hele projektet. Vi har her introduceret de centrale teorier og begreber, som vil blive uddybet og understøttet senere i de andre dele. Hvis man ser på vores grafiske projektdesign, mener vi, at 9

10 indledningen direkte påvirker, de videnskabsteoretiske og metodiske valg, vi foretager os. Vi er dog opmærksomme på, at de videnskabsteoretiske og metodiske valg vil påvirke den måde, hvorpå vi kan svare vores problemformulering. Vores problemfelt og problemformulering udøver også direkte indflydelse på den empiri og teori, vi kan anvende del: Opbyggende kapitler Vi har valgt at kalde videnskabsteorien og metoden for de opbyggende kapitler, da det skal danne fundament for besvarelsen af vores problemformulering. De to kapitler er på en gang adskilte og overlapper hinanden. Vi har valgt, at videnskabsteorien kommer før metoden, da den giver en forståelse af genstandsfeltet, som skal understøtte vores ontologi og epistemologi. Valg af videnskabsteorien giver os mulighed for at analysere på flere niveauer, hvor vi først analyserer på et mere overordnet plan for derefter at gå mere i dybden med de store problematikker. Metoden skal give et overblik over, hvordan vi har valgt at gribe vores besvarelse af problemformuleringen an på. Den skal ydermere fortælle, hvordan vi har valgt vores empiri, og hvordan den bidrager til besvarelsen af problemformuleringen, samt hvordan vi har behandlet empirien del: Redegørende kapitler. De redegørende kapitler indeholder en fremstilling af case og teori, som vi har valgt for vores projekt. Den første teoridel beskriver, hvordan vi anvender Anthony Giddens, Erik Swyngedouw og Margit Mayer. Vi har valgt at anvende Giddens som en del af vores forforståelse og ud fra hans teori skitserer det skifte, der har været i den politiske verden, og som gør sig gældende på det urbane niveau, som vi skitserer ud fra Swyngedouw og Mayer. Anden del bliver en beskrivelse af casen, hvor vi giver en kort gennemgang af Carlsbergs historie, samt hvordan Carlsbergs kulturarv har haft afgørende indflydelse på visionerne omkring planlægningen af Vores By. 10

11 Derudover beskriver kapitlet, hvordan hele processen er foregået ind til nu, lige fra beslutningen om nedlæggelsen af produktionen i Valby til, hvordan de har valgt at kommunikere ud til offentligheden, samt hvordan deres netværk er bygget op ved hjælp af eksperter, kommunale myndigheder osv. Den tredje del bliver en fremstilling af UDP som skal være med at give en forestilling om, hvordan planlægningen af så store byggeprojekter sker. Det sker i forlængelse af, hvordan globaliseringen har gjort sit indtog på byplanlægningen, og hvordan netværksstyringen spiller en væsentlig rolle. Til sidst vil der komme en beskrivelse af byens rum og hvilke konsekvenser UDP kan have på disse del: Analyse Vi har valgt at dele analysen op i to dele. Den første del vil omhandle fire punkter, som vi har set som væsentlige for Carlsbergs byggeprojekt. De er byens rum, byens kulturarv, planlægning og bæredygtighed. Her vil vi redegøre for de fire punkter, som skal kobles på vores teori om byplanlægning og UDP. Det skal være med til at belyse vores opstillede fordomme omkring tilblivelsen af så store byggerier. Anden analyse del skal derimod åbne op for vores ontologiske forståelse og via kritisk realisme, give os mulighed for at se mulige underliggende mekanismer og strukturerer. Det vil betyde at vi i vores konklusion, kan besvare problemformuleringen og samtidig give os mulighed for at perspektivere til planlægning på et mere generelt del: Konklusion I den sidste del af projektet kommer vores konklusion. Den vil blive delt op i tre dele: konklusion, perspektivering og gyldighed. I konklusionen vil vi forsøge at give et så tydeligt svar som muligt på vores problemformulering, hvor vi ser på, hvad vi har fundet frem til med vores behandling af empirien, og om vi har svaret på vores arbejdsspørgsmål. Perspektiveringen vil indeholde det, der ikke blev undersøgt på grund af metodevalg samt tidsmæssige begrænsninger. Derudover vil vi fremstille evt. nye problemstillinger, som vi har fundet frem til i forbindelse 11

12 med projektarbejdet. Gyldigheden af vores projekt er den sidste del af opgaven. Her vil vi skildre vores stor (ingen mening) en gyldighed det samlede resultat har i form af, hvad kan resultatet bruges til, har vores empiriindsamling været tilstrækkelig god nok til at kunne give os svar på de spørgsmål vi har opstillet, samt belyse det fænomen vi har ønskede at undersøge. 12

13 1.7. Grafisk projekt design 13

14 2. Videnskabsteori 2.1. Overvejelser/intro Planlægning af byens rum, er en kompleks opgave og beslutningsproces. En proces, der førhen oftest blev udført mellem professionelle planlæggere (byplanlæggere, arkitekter osv.) og deres klienter til i dag at inddrage samfundet og offentligheden i en mere konsensuspræget sammenhæng (Faga 2006: Foreword xi). Som vi beskriver i problemfeltet, så er projektets genstandsfelt, Urban Development Projects, og planlægning af byens rum, samt den udvikling der er sket i denne form for byplanlægningen. Det er derfor UDP s, der er genstandsfeltets arena, og heri hvordan planlægningen og udvikling af disse sker i en nutid og dansk kontekst. Vi har derfor valgt at benytte os af et casestudie af Vores By. Vi anser således UDP som et rumligt aspekt, der er i vores optik, skal belyse rum- og tidsforståelsen i planlægningen af Urban Development projekter - og derved give os mulighed for at dykke under planlægningen af et konkret rum og belyse de mekanismer og strukturer, der ligger til grund for planlægningen af UDP s. Det er i denne forståelse af genstandsfeltet, at vi kan introducere vores videnskabsteori kritisk realisme. Kritisk realisme tegner således et billede af virkeligheden, som ud over observerbare begivenheder indeholder et dybt og ikke direkte observerbart domæne. I dette nye verdensbillede udgør fænomener, begivenheder og observationer metaforisk kun toppen af isbjerget, og observerbarhed kan derfor ikke være kriteriet for eksistens. (Bhaskar citeret af Buck-Hansen & Nielsen, 2007: 24). Med andre ord vil vi med kritisk realisme forsøge at belyse de gældende strukturer og mekanismer, for derved afprøve vores problemformulering og bl.a. se isbjergets underliggende strukturer, mekanismer og betingelser. En anden styrke ved kritisk realisme, er ontologiens store betydning og position, der ligger vægt på at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af mennesker, som det via videnskab er muligt at nærme sig. Ifølge Bhaskar er det menneskeheden, som 14

15 er det kontingente fænomen i naturen, og viden, som i forhold til helheden så at sige er tilfældig (Buck-Hansen, 2007: 23). Kritiske realister tillægger bl.a. heri ontologien forrang for epistemologien, hvilket vi kommer nærmere ind på i afsnittet om den intransitive om transitive forståelse. Vi vil derfor med dette kapitel først forsøge at karakterisere kritisk realisme som videnskabsteoretisk retning, herunder dets opgør og forhold til positivismen og socialkonstruktivismen. Dernæst vil vi benytte det i forhold til projektet og skabe en kritisk realistisk metodologi. Da vi med den valgte problemformulering, bl.a. ønsker at analysere underliggende mekanismer og strukturer i en konkret byplanlægnings-case, og samtidig diskutere konsekvenserne, finder vi kritisk realisme meget anvendelig. Vi mener, at vi med kritisk realisme får et stærkt videnskabsteoretisk fundament og samtidig kan inddrage det som værktøj i vores analyse. Dette kapitel vil derfor både fungere som gennemgang af vores videnskabsteoretiske forståelse via behandling af kernebegreber vi ser i kritisk realisme samt skabe vores videre metodologi. Til sidst vil vi præsentere hermeneutikken, og diskutere hvordan vi benytter begge videnskabsteoretiske retninger som empirisk analyseredskab. Vi kan med læsning af Geografiernes videnskabsteori se, hvor kompleks behandlingen af videnskabsteori i et geografisk forankret projekt, er (Hansen og Simonsen, 2004: Indledning). Men vi mener dog, at kritisk realisme præcist, giver os mulighed for at arbejde med metavidenskabelige discipliner og have en Udefra objektivitet, på trods af Geografiens flervidenskabelighed Geografiens konstituering i spændingsfeltet mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab (Hansen og Simonsen, 2004: 11). Og det er præcist i dette spændingsfelt, kritisk realisme befinder sig, og derfor starter vi vores forståelse af kritisk realisme her Kritisk realisme fremkomsten Hvad er videnskab? Hvordan opnås viden og hvad kan blot karakteriseres som pseudovidenskab? Disse er nogle af de diskussioner der bl.a. gør sig gældende for samfundsvidenskabens videnskabsteori og fagtraditioner. 15

16 En samfundsvidenskabelig polarisering kan ses som resultatet af spændinger mellem de forskellige videnskabsteoretiske positioner og fagkulturer. Bl.a. kan nævnes kritikken af Karl Poppers kritiske rationalisme og hans falsifikationskriterium1, som bl.a. Imre Lakatos og Thomas Kuhns pointerer i det følgende(fuglsang & Olsen 2004: 14): Videnskab handler ikke om isolerede hypotese, der verificeres eller falsificeres. Videnskab består derimod af (...)paradigmer. Denne kritik er et eksempel på nogle af de spændinger der er gældende i samfundsvidenskaberne og de centrale videnskabsteoretiske positioner, og dermed også vigtigheden af kendskab til samfundsvidenskabernes filosofi, deres praksis, historiske betydning og anvendelsessituation(ibid.:16) I bogen Videnskabsteori I samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer (Ibid.: 16). skelnes der mellem 4 forskellige videnskabsteoretiske spændinger. - Positivisme vs. Fortolkning - Idealisme vs. Materialisme - Individualisme vs. Kollektivisme - Objektivisme vs. Fænomenologien I reference til ovenstående spændinger slås det fast, at de forskellige videnskabsteoretiske retninger rummer forskellige forståelser af de videnskabsteoretiske grundbegreber som ontologi og epistemologi og ikke må ses som endegyldige(ibid.: 29) I kritisk realisme ses således spændingen i den videnskabsteoretiske diskussion mellem positivisme og socialkonstruktivisme, der herskede i 1970 erne, som startskuddet. Det var opgøret med positivismen som var omdrejningspunktet og især den naive realismes paradigme at virkeligheden eksisterer forud for og uafhængigt af erkendelsen(sproget/begreberne). Erkendelsen opfattes som en afspejling af den uafhængigt af denne eksisterende virkelighed (Fuglsang og Olsen 2004: ordliste side 581). Den engelske videnskabsfilosof Roy Bhaskar udviklede i 1975 i A Realist Theory of Science, positionen transcendental realisme 1 Popper mener, at god videnskab, eller definitionen af hvad der er videnskab og hvad der ikke er, er at det skal kunne falsificeres. Dvs. et metodisk kriterium for et eksperiment. 16

17 og i 1979 The Possibility of Naturalism, positionen kritisk naturalisme. Det var med sammentrækningen af disse hovedværker af Bhaskar betegnelsen kritisk realisme opstod og blev anerkendt som et samlet videnskabsteoretisk projekt. Flere aktører har senere meldt sig på banen, og en videreudvikling af kritisk realisme er derfor i stadig bevægelse, og ikke stivnet i sin endelige form. Andrew Sayers, Margaret Archers, Tony Lawson og Andrew Collier er nogle af de aktører, der været med i tilblivelsen af nye essentielle værker for kritisk realisme(buch-hansen & Nielsen 2005.: 7ff) Det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt Som vi allerede har beskrevet, var det i opposition til det Bhaskar i sin tidlige del af sit forfatterskab kaldte empirisk realisme, at kritisk realisme opstod. For Bhaskar var det ikke et opgør med realismen, men i højere grad hvilken type af realisme, man tilsluttede sig, der var det afgørende(ibid.:13). Hvor positivismen primært lægger sig op af det epistemologiske teori om viden, altså erkendelsesteori, og handler om, hvad vi kan vide om verden og hvordan (Ibid.:12) lægger realismen mere op til ontologien teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan (Ibid.:12). Således er empirisk realisme af det synspunkt: at virkeligheden er udtømt af det, som lader sig erfare med de menneskelige sanser; hvad der kan iagttages, findes ikke (Ibid.:13). For Bhaskar var det grundlæggende det empiriske indhold i positivismen, hans kritik rettede sig imod. Empirismen kan defineres som: Erkendelsesteoretiske hovedretning som modsat rationalismen hævder, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaringer. Dvs. at virkeligheden kun er hvad vi kan sanse (Lübke, Poul 1983:108). Empirismens kausalitetsforståelse kan ses eksemplificeret i naturvidenskaben. Ved hjælp af eksperimenter fremkaldes kontrollerede og lukkede vilkår for de generative mekanismer. Empirismen kan således studere isolerede årsags- og virkningssammenhænge, der udelukker forstyrrende mekanismer og resulterer i empiriske regelmæssigheder for verdensforståelsen. Kritisk realismes 17

18 kausalitetsforståelse antager derimod også et mere socialt videnskabeligt domæne, hvor de studerede mekanismer virker i åbne, dybere og mere komplekse systemer, der både modvirker og modvirkes af andre mekanismer og derfor ikke lader sig reducere til kausale lovmæssigheder, men må forstås som tendenser på de virkelige domæner, om de bliver observeret eller ej. (Ibid.:24ff). Bhaskar argumenterede for, at positivisters empiriske realisme er ude af trit med virkeligheden og den videnskabelige praksis. Og videre over for ( )den værdi der tillægges deduktion og forudsigelser, samt det enhedsvidenskabelige ideal og videnskabernes objektivitet (Buch-Hansen & Nielsen 2005.:17) Dette udmønter sig hos Bhaskar og kritisk realisme, som et klart opgør med videnskabspositioner der viderefører positivismens grundantagelser, og således bl.a. Karl R. Poppers kritiske rationalisme(ibid.: 17). Det er vigtigt at tilføje, at Popper selv rettede kritik af positivisterne og på mange områder adskiller sig. Bhaskar ser bl.a. et fundamentalt problem i det han kalder den epistemiske fejlslutning, hvor positivisterne sætter virkeligheden lig med erfaringer om virkeligheden (Wad 2000.: 55). Den transcendentale argumentationsform som Bhaskar bl.a. definere i A Realist Theory of Science, kan derfor ses som kritisk realismens forsøg på at, opstille en ontologi, der muliggør en videnskabelig erkendelse og dermed også; hvordan verden må se ud, hvis forskning skal være mulig som disciplin(ibid.: 55) Men med begrebet, transcendental realisme, fastholder Bhaskar dog, at virkeligheden forefindes uden for, før og uafhængigt af iagttageren, og således er det i modsætning til idealismens paradigme Hvor virkeligheden er en idé og som sådan kun virkelig i hovedet på iagttageren (Hansen & Simonsen.: 130). Kritiskrealismens ontologiske grundopfattelse hævder dermed 3 antagelser for gældende: (Wad 2000.: 55). - Virkeligheden forefindes udenfor, før og uafhængig af iagttageren. - Virkeligheden er stratificeret i tre lag; det virkelige, det faktiske og det empiriske. 18

19 - virkeligheden udgør et åbent system af samvirkende objekter og strukturer med dertil hørende mekanismer og tendenser, der eksisterer reelt. (Ibid.: 55). Grundstenene i kritisk realismens ontologiske og epistemologiske udgangspunkt kan derfor ses som paradokset mellem; virkelighedens blivende karakter i ontologisk forstand og erkendelsens foranderlige karakter i epistemologisk forstand(wad 2000.: 55). Det er netop i dette skel, vi nu kan gå mere i dybden med nogle af de grundlæggende begreber, vi ser i kritisk realisme. Begreber, der alle er med til at definere kritiske realismens ontologi og epistemologi Transitiv/intransitivt I en klar sammenhæng med kritiskrealismens ontologiske og epistemologiske forståelse og forudsætninger, skelnes der i kritisk realisme mellem to dimensioner af videnskaben den transitive og intransitive dimension. Hvor epistemologien, vedrører den transitive dimension de teorier, paradigmer, modeller, begreber, beskrivelser, data, analyseteknikker osv., der er til stede på et givet tidspunkt. ( ) videnskabernes råmateriale (Buch-Hansen og Nielsen 2005:22), vedrører den intransitive dimension, ontologiens objekter den viden, videnskaben producerer, viden om( ) består af de objekter, som videnskaberne har til formål at generere viden om (Ibid.: 22). Det betyder for kritisk realisme og som vi belyser i det ovenstående afsnit at kritisk realismes ontologi tager udgangspunkt i de ontologiske forudsætninger for at bedrive videnskab, men samtidigt mener han, at ny viden produceres ved dynamisk at bygge videre på og omdannes af allerede frembragt viden. Med andre ord balancerer kritisk realisme mellem to yderpunkter i forståelsen af viden og væren. Mellem det ene yderpunkt de ontologiske fejlslutninger, reducering af spørgsmål om viden til spørgsmål om væren til det andet yderpunkt, der er den epistemologiske fejlslutning. Kritisk realisme hviler derfor på forståelsen; Videns dannelse er en historisk betinget og genuint menneskelig aktivitet, der fungere i komplekse relationer og processer, i den sociale verden, men igen ikke kan lade sig reducere til spørgsmål, om vores viden eller diskurser om 19

20 væren (Ibid.:22ff). Kritisk realisme holder derfor fast i, at de intransitive objekter eksisterer uafhængigt af vores viden om dem og ikke ændres, når vores viden omkring dem ændrer sig(ibid.:22). Det er med denne forståelse af det intransitive - det værende at vi inddrager Bhaskars opdeling af virkeligheden i 3 domæner Virkelighedens Domæner, åbne systemer & kausalitet Grundlæggende for kritisk realisme er deres virkeligheds forståelse. Modsat empirismen, ses virkeligheden som en stratificeret ontologi, der opdeler virkeligheden i en 3-delt og ikke reducerbar forståelse(ibid.: 24). Skematisk set, opstiller kritisk realisme virkeligheden i 3 virkelighedsdomæner der opfatter viden som værende begrebsbetinget, men ikke fuldstændigt determineret af hverken teori/begreber og/eller virkeligheden (Wad 2000.:56). Domæne: Indhold: Det empiriske Erfaringer og observationer Det faktiske Begivenheder der finder sted og fænomener der eksisterer Det virkelige Strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 24) Kritisk realisme anskuer derved virkeligheden i et fladt og henholdsvis dybt verdensbillede. Det empiriske domæne og faktiske domæne omfatter den flade virkeligheds forståelse og består af erfaringer og observationer, samt observerbare, men ikke nødvendigvis observerede begivenheder og fænomener. Det empiriske og faktiske domæne består således af en del af virkeligheden, men ikke hele virkeligheden. De to domæner er metaforisk kun toppen af isbjerget, og ikke kriteriet for eksistens. (Buch-Hansen og Nielsen 2005: 24). Derimod tilføjer Bhaskar et tredje domæne det virkelige domæne som indeholder et dybere og ikke direkte observerbar virkelighed. Det virkelige domæne består af underliggende strukturer og mekanismer, der i komplekse kombinationer og under visse omstændigheder understøtter og genererer begivenheder og fænomener inden for det faktiske og empiriske 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde - en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. 2007 Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv

Læs mere

Gældstiftelse i form af SU-lån

Gældstiftelse i form af SU-lån Gældstiftelse i form af SU-lån - blandt studerende i Region Hovedstaden Gruppe 12 Arnstein Niclasen Kathrine Friis-Holm Egfjord Martin Grønbæk Mathias Kappel Vejleder: Peter Skriver Roskilde Universitet

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

- New Public Management i Kvalitetsreformen

- New Public Management i Kvalitetsreformen Fra ydelse til service Gruppe 17 Kasper Viktor von Würden Lund Kathrine Louise Lyneborg Nielsen Helene Lind Kryger Nielsen Jesper Thunberg Svendsen Vejleder: Peter Ussing Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767 Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278 Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: 52307 Anslag: 158.368

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche)

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) ) Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) Udarbejdet)af:)) ) Kristine!Kliver!Christiansen!.!50385! Mads!Zerlang!Jacobsen!.!49052! Mads!Hauberg!Davidsen!.!49031!! RUC.)Ha.)5.)Semester.)17)December) 2014.)

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)...

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)... Indholdsfortegnelse Indledning (342;343)....2 Problemformulering (342;343)...2 Valg af teoretikere (342;343)......3 Læsevejledning (342;343).....3 Socialkonstruktivismen og Luhmann (342)..4 En virkelighed

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

- Blandt unge i Region Hovedstaden

- Blandt unge i Region Hovedstaden Forbrugslån - Blandt unge i Region Hovedstaden Gruppe 12 Kasper Kjærgaard Liv Lyø Facius Mia Tjellesen Nick Peronard Steffen Schreyer Sussie Bjerg Andersen Vejleder: Anders Peter Hansen Roskilde Universitet

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

E-protokol og intranettet

E-protokol og intranettet E-protokol og intranettet Anvendelsen af E-protokol og intranettets konsekvenser for lærernes arbejdsliv Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Arbejdslivsstudier

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudie Forår 2013 Vejleder Peter Nielsen Gruppe 14 Siv Louise

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25 1 PROBLEMFELT 3 PROBLEMSTILLING 6 PROBLEMFORMULERING 7 DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERINGEN 7 2 VIDENSKABSTEORI 8 VALG AF VIDENSKABSTEORETISK RETNING 8 KRITISK REALISME 8 IMPLEMENTERING AF KRITISK REALISME

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sluseholmen et godt byrum?

Sluseholmen et godt byrum? Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Efterløn et forældet gode?

Efterløn et forældet gode? Efterløn et forældet gode? Asbjørn Sander Loua Casper Broskov Sommer Casper Nikolaj Funch Kofoed Lise Fauerby Louise Linnea Kron Kristina Bille Nielsen Efterløn - et forældet gode? I hvor høj grad er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior."

We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior. 1 We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior." - Elop, Stephen, 2011 2 Titelblad Studie: Vejleder: Projekt- titel: Projektrapport afleveres:

Læs mere

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER...

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER... Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE AFSNIT... 4 INDLEDNING OG MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 Områdefornyelsen Centrale Vesterbro... 6 Ønsket om det gode liv... 8 Problemformulering... 10 ARBEJDSSPØRGSMÅL...

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Udarbejdet af: Anders Kejser Afleveret den: 20. dec. 2012, 3. semesterprojekt Vejleder: Annika Agger Fag: Sociologi og Erhvervsøkonomi Sted: Samfundsvidenskabelig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere