PÅ KVAGLUND BIBLIOTEK ER BIBLIOTEKARERNE I MINDRETAL

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN FEBRUAR 2015 Tema: PÅ KVAGLUND BIBLIOTEK ER BIBLIOTEKARERNE I MINDRETAL 02 Nyt servicebegreb i København Biblioteket er en god forretning 7 ting, der virker på de sociale medier

2 DDElibra nyt! DDElibra 9.11 Mange spændende nyheder Gå hjem møder DDElibra - med endnu en ny version Vi har netop frigivet den nyeste version DDElibra som altid udviklet i tæt samarbejde med bibliotekerne og DDElibra brugergrupperne. Versionen indeholder mange spændende nyheder - som for eksempel DDElibra GO - den nye online løsning til tablet og smartphone, der gør det sjovt og effektivt at fremfinde bestillinger. nyttige nyheder i DDElibra - Gå hjem møder Mød os og mød dine kolleger - på Gå hjem møder i København, Odense og aalborg i marts. Kontakt os - så fortæller vi mere! axiell Danmark a/s - Ørestads boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 02 12 TEMA: FARVEL TIL FÆLLES FAGLIGHED Bibliotekernes medarbejdere har flere forskellige uddannelser end tidligere. På Kvaglund Bibliotek er bibliotekarerne kommet i undertal. INDHOLD 40 7 TING, DER VIRKER PÅ Nyt servicebegreb skiller DE SOCIALE 20 stærke fra svage brugere MEDIER Hvordan kan du bruge de sociale medier i dit arbejde? I Københavns Biblioteker skal bibliotekarerne skubbe brugerne mod mere selvbetjening. 04 Aktuelt interview Udvikling starter hjemme hos brugerne 24 Gadget i øvrigt Formandens leder 6 Overblik fra nettet 8 Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 38 Nye stillinger 44 Arrangementer på vej 48 Nyt job Folkebibliotekerne er en god forretning især hvis de satser på børnene Copenhagen Economics har regnet på den økonomiske værdi, bibliotekerne bidrager med til samfundet. 30 Overenskomstforhandlinger Hvordan får vi nye brugere på biblioteket? Et projekt skal nytænke bibliotekernes metoder. 33 Resume fra Del Din Viden 36 Mit afrikanske bibliotek Bibliotekar Ilse Christensen har etableret op til flere skolebiblioteker i den fattigste del af Kenya. 43 Artikel fra Del Din viden Februar 2015 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med designfirmaet IDEO og Chicago Public Library lanceret et toolkit, som skal hjælpe bibliotekerne med at udvikle sig med udgangspunkt i brugernes behov. Det indebærer blandt andet, at biblioteket kommer inden for hos brugerne, forklarer biblioteksudvikler på Hovedbiblioteket i Aarhus Sidsel Bech-Petersen. Udvikling starter hjemme hos brugerne TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN Det nye toolkit bygger på metoden design thinking, hvad handler det om? - Målet er at omsætte brugernes behov til services. Men i stedet for workshops og spørgeskemaer skal vi have indsigt i brugernes daglige liv gennem observationer og interviews i deres eget hjem. Det er en antropologisk metode, hvor vi ser, hvad de reelt gør, og hvordan de gør det. Vi har før oplevet at spørge brugerne, om de kunne tænke sig en eller anden service, hvor de har svaret:»det lyder vildt fedt«, men i virkeligheden har de ikke brugt den, fordi det var noget andet, de havde behov for. Man får rigtig meget viden, når man eksempelvis beder en bruger vise sine apps på ipad en, mens man sidder i brugerens sofa. Kritikere kan spørge, om man så ikke baserer sin udvikling på enkelte brugere, men ideen er, at man ud fra det, man observerer hos en række brugere, udvikler tiltag, som man så igen afprøver på andre brugere, så der hele tiden er interaktion. Observationer og interviews er jo ikke noget nyt, men det nye er den stringens og tid, IDEO lægger op til, at man bruger på det. Et interview hos en bruger kan let tage to timer. Hvilken rolle har Aarhus Hovedbibliotek haft i udviklingen af toolkitet? - IDEO arbejder med store virksomheder i hele verden efter denne metode. Gennem to år har vi sammen med Chicago Public Library hjulpet IDEO med at oversætte metoden til biblioteksverdenens særlige udfordringer. To måneder i efteråret 2013 var firmaet for eksempel i Aarhus, hvor vi afprøvede metoden og gav input til, hvad der virkede i bibliotekssammenhæng. Hvordan skal det bredes ud på danske biblioteker? - Toolkitet ligger tilgængeligt på engelsk for alle på hjemmesiden også i en kort version, så man på en dag kan sætte sig ind i det. Kulturstyrelsen har også støttet projektet Hurtigere forandring, der skal bringe projektets erfaringer ud til danske biblioteker. Hvordan opstod ideen om et internationalt toolkit til udvikling af services? - Bill & Melinda Gates Foundation, der har støttet projektet, har blandt andet været optaget af, at biblioteker fik adgang til teknologi og internet. Næste skridt har så været at udvikle et globalt værktøj, som alle biblioteker, også et lille bibliotek i Indien eller på Jamaica, kan bruge til at udvikle sig og tilpasse deres services til lokalsamfundets behov. Toolkitet er altså et bud på, hvordan man kan sikre, at biblioteker verden over fortsat vil være relevante for borgerne i samfundet. 4 Perspektiv Februar 2015

5 - Værktøjerne kan bruges i mindre målestok og er også gode til at justere på de services og den formidling, vi allerede har, siger Sidsel Bech-Petersen. Hvad betyder det, at det er en internationalt udviklet metode? - Vi kan lettere inspirere hinanden og dele resultater og erfaringer globalt, når vi arbejder ud fra samme metode. Det har også været en unik chance at arbejde sammen med et stort internationalt designfirma. Vi tror, at bibliotekerne kan lære rigtig meget af denne metode, som har vist sit værd for mange private virksomheder. Og hvis den skal udbredes til andre offentlige institutioner, er biblioteket et godt sted at introducere den, fordi vi har en lang tradition for udvikling og innovation. Danske biblioteker er generelt kendt for innovation, men den her metode giver os også mulighed for at gentænke måden, vi gør det på. NB Hent IDEO s toolkit på Februar 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Man skal mærke et menneske H vilket bibliotekstilbud skal vi tilbyde borgerne nu og i fremtiden? Den diskussion er relevant i mange kommuner, hvor bibliotekerne mange steder arbejder på at forny deres strategier og diskuterer nye servicebegreber. Københavns Kommunes biblioteksstrategi for en mere effektiv og digital biblioteksindsats er et af eksemplerne, som du i øvrigt kan læse om i dette nummer af Perspektiv. Samtidig er der kommet et nyt indspark på banen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der netop har fået foretaget en analyse, der værdisætter samfundsgevinsten ved bibliotekerne. Analysen peger blandt andet på, at bibliotekerne leverer mest værdi, når de leverer ydelser, der rammer ned i hjertet på bibliotekarernes kompetencer. Det handler om formidling, fremme af læselyst og bidrag til læring. I København er strategien, at digitalisering og selvhjulpne borgere skal frigøre kræfterne til at hale de 40 procent af hovedstadens borgere ind, som i øjeblikket ikke benytter biblioteket. Imens skal de borgere, der allerede bruger bibliotekerne, i nogen grad klare sig selv. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for brugerne. For noget tid siden faldt jeg i snak med en taxachauffør på vej til et møde. Vi talte naturligvis om biblioteker, og chaufføren så ikke sig selv som biblioteksbruger. Det viste sig dog, at han lånte lydbøger digitalt via biblioteket uden helt at være klar over, at servicen kom fra biblioteket. Dette kan skyldes mange ting, men alligevel siger det noget om, hvor lidt han har følt sig ramt af det, han er blevet præsenteret for. Han fandt måske mere eller mindre tilfældigt noget, han kunne bruge, og han evnede at betjene sig selv, men han mærkede ikke afsenderen og anede derfor ikke, at det var et bibliotekets tilbud, han brugte. At få brugerne til at føle sig ramt, set, hørt, forstået og hjulpet er for mig folkebibliotekernes vigtigste opgave. Skal vi lykkes med den opgave, tvivler jeg på, at mere selvbetjening er svaret. Jo flere brugere vi skubber over i selvbetjening, jo mere fjerner vi os fra den idé, som bibliotekstanken bunder i, nemlig formidlingen som redskab til klogere, gladere og mere samfundsengagerede borgere. Vi reducerer biblioteket til en funktion, hvor målet er at få skubbet så mange materialer frem og tilbage som muligt så effektivt som muligt hele døgnet rundt. Er det service? People buy from people var det mantra, jeg lærte, da jeg startede hos IBM, og det at opbygge relationer og partnerskaber har altid været en væsentlig del af min faglighed. Jeg mener, at dette stadig skal være omdrejningspunktet i bibliotekarernes og bibliotekernes virke, uanset om der er tale om digitale eller fysiske tilbud. Formidling kan sagtens skabes i et digitalt univers og kræver ikke nødvendigvis en samtale under fire øjne, men det er vigtigt, at bibliotekaren er synlig både fysisk og digitalt som en formidlende afsender. Tine Jørgensen / tj@bf.dk 6 Perspektiv Februar 2015

7 På hylden eller nettet Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer. Uden metadata ville det for eksempel ikke være muligt i én og samme søgning at få overblik over materialernes forskellige udgivelsesformater. Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan vælge mellem at låne den fysiske bog eller den digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler alle materialer ens og tildeler dem metadata uanset fremtrædelsesformer. Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra? Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet materiale med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet. Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder internationalt med verdens største biblioteker og producenter af metadata. VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk December 2013 Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 28. januar 17,5 millioner til 49 nye biblioteksprojekter Der er blevet delt penge ud til 49 projekter på landets biblioteker fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Kulturminister Marianne Jelved glæder sig over den iderigdom, der har vist sig i ansøgningerne til udviklingspuljen, og at bibliotekerne kommer med så konkrete bud på, hvordan de for eksempel kan være en aktiv medspiller i de udfordringer, landdistrikterne står med.»de fleste ansøgninger er til projekter, der rækker ud efter borgere, der ikke har tradition for at benytte bibliotekerne, eller til projekter, der vil inspirere unge og ældre biblioteksbrugere til at benytte de mange tilbud på nye måder«, siger ministeren i en pressemeddelelse. Se listen med alle projekterne, og hvilke midler de har fået tildelt, på Kulturstyrelsens hjemmeside. Mønsted 27. januar Bedre kommunikation i mindre teams Hvis et team bliver for stort, mister det sin effektivitet, fordi der bliver brugt unødigt meget tid på intern kommunikation, og det går ud over produktiviteten. Jo flere man er i et team, jo flere relationer skal man forholde sig til i løsningen af sine opgaver. Derfor har Jeff Bezos, direktør i Amazon, opfundet reglen: 2-pizza rule. Den går ud på, at et team ikke må være større, end at det kan blive mæt af to familiepizzaer. I artiklen The Science Behind Why Jeff Bezos s Two-Pizza Team Rule Works siger organisationspsykolog J. Richard Hackman, at den regel sådan set er god nok, fordi der i store teams ofte vil være mere miskommunikation og misinformation. Medarbejdere i store teams er oftere mere stressede end medarbejdere i mindre teams, og en del af forklaringen er, at de ikke har en klar fornemmelse af, hvor de kan få hjælp til deres opgaver og hente anerkendelse for deres arbejde. J. Richard Hackman har lavet en beregning af antallet af relationer, der vokser eksplosivt, når antallet af teammedlemmer stiger. Tager du for eksempel et team med seks medlemmer, giver det 15 indbyrdes relationer, mens en gruppe på 12 har 66 indbyrdes relationer, og omkostningen ved at koordinere og kommunikere går ud over produktiviteten. 27. januar Mønsted Bibliotekarforbundets bestyrelse har valgt næstformand og forretningsudvalg Bibliotekarforbundets nyvalgte bestyrelse for 2015 og 2016 har konstitueret sig på sit første bestyrelsesmøde. Ny næstformand er Jette Fugl. Da Bibliotekarforbundets bestyrelse mødtes den 22. og 23. januar, var den første opgave at konstituere sig. Der skulle blandt andet udpeges en næstformand og et forretningsudvalg. Som næstformand i Bibliotekarforbundet valgte bestyrelsen Jette Fugl, der er ansat ved Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek under KUBIS, og som fik 639 stemmer ved valget til hovedbestyrelsen. I Bibliotekarforbundets forretningsudvalg sidder i perioden for 2015 og 2016, udover formand Tine Jørgensen og næstformand Jette Fugl, desuden Pia Olsson, der er ansat på Nørrebro Bibliotek, og Peter Brandsborg, der er ansat på Vesthimmerlands Biblioteker. Pia Olsson fik 688 stemmer til bestyrelsesvalget, mens Peter Brandsborg fik 448 stemmer. Lerche 20. januar Folkebibliotekerne er en god forretning Ny analyse viser, at gevinsten for samfundet er på 2 milliarder. Bibliotekerne skaber en værdi på op mod to milliarder kroner om året primært fordi de øger børns læsefærdigheder, hvilket øger sandsynligheden for, at børnene senere vil tage en uddannelse. Bibliotekerne er også med til at bryde den sociale arv, idet det er her at børn, hvis forældre ikke læser, har en chance for at møde læsningen. Disse konklusioner kan læses i Copenhagen Economics netop offentliggjorte analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. En anden positiv effekt ved bibliotekerne er bibliotekernes indsats omkring den digitale omstilling. Her vurderer Copenhagen Economics, at det offentlige sparer 100 til 200 millioner kroner på, at bibliotekerne er med til at fremskynde denne proces. Blandt danskerne er der også udbredt enighed om, at bibliotekerne har betydning for både læselyst og uddannelse. 93 procent af befolkningen mener, at bibliotekerne bidrager positivt til børns læselyst, og 74 procent mener selv, at bibliotekerne har hjulpet dem i forbindelse med skolegang eller uddannelse. Disse tal stammer fra Moos-Bjerres undersøgelser i forbindelse med Fremtidens Biblioteker i 2014 og Rapport om danskernes holdning til biblioteker fra Læs om analysen på side januar Nyuddannede ledige påvirker økonomien Lerche Når dimittender er mere end et halvt år om at finde beskæftigelse, påvirker det den enkeltes lønudvikling og forringer samfundets gevinst ved at uddanne sine borgere. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført en analyse, der viser, at ledighed blandt dimittender sætter dybe spor i sam- 8 Perspektiv Februar 2015

9 fundsøkonomien. Det er dog stadig en god forretning at uddanne sine borgere. Inden den økonomiske krise satte ind, var det kun hver tyvende nyuddannede med en videregående uddannelse, der var ledig i mindst 26 uger. Det viser tallene fra I dag er det hver femte, der er ledig i mindst 26 uger. For den enkelte koster det dyrt. Selv ti år efter, at en nyuddannet har gået ledig i mere end 26 uger, har vedkommende et indkomstefterslæb på mellem 13 og 17 procent i forhold til de nyuddannede, der kom hurtigt i arbejde. Samtidig viser analysen, at har man først været ledig i en længere periode, er man i større risiko for at opleve perioder med ledighed senere i karrieren. Det betyder, at samfundet går glip af noget af den økonomiske gevinst, der er ved at uddanne sine borgere. Forventningen er, at de offentlige finanser belastes med over 500 millioner kroner på grund af den lavere beskæftigelse. Analysen understreger, at det derfor er i samfundets interesse at gøre mere for at få de nyuddannede hurtigt i arbejde. Den konklusion er formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, enig i. - Det er på tide, at regeringen tager ansvar for de tusinde af unge nyuddannede, der ikke kan få job. Hvert år uddannes der flere og flere fra universiteterne. Så det her problem går ikke væk af sig selv. Vejen frem er at få bygget den bro, der mangler, for at de nyuddannede akademikere og virksomhederne kan finde sammen. Vi foreslår derfor en ny vækstpilotordning, der gør det billigere for virksomhederne at ansætte en akademiker. Det er til gavn for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet, siger Finn R. Larsen. Lerche 14. januar Design biblioteket ud fra brugerne Aarhus Kommunes Biblioteker, det internationale designbureau IDEO og Chicago Public Library har udviklet en række redskaber, der skal gøre det lettere at skabe services, oplevelser og indretning, der taler direkte til brugernes behov. Det starter med brugerne. Det er grundideen med design thinking et koncept, der handler om at nytænke services, indretning, kommunikation og oplevelser på biblioteket med udgangspunkt i brugernes og lokalsamfundets behov. Forståelsen for brugerne kan ske gennem interviews, uformelle samtaler eller observationer af brugerne, for eksempel hjemme hos dem selv eller i bestemte kontekster. Så udviklingen sker på baggrund af det, brugerne gør, og ikke ud fra, hvad de for eksempel siger i en spørgeskemaundersøgelse. De ideer, der kommer ud af det, testes, udbygges og omformes til et brugbart færdigt design. Aarhus Kommunes Biblioteker, designbureauet IDEO og Chicago Public Library har siden 2013 arbejdet på at udvikle en global innovationsmodel ud fra design thinking. Resultatet er blevet til en digital bog et toolkit, som alle gratis kan downloade sammen med guidelines og konkrete værktøjer. Projektet er støttet af Global Libraries-initiativet under Bill & Melinda Gates Foundation, og Kulturstyrelsen har skudt penge i at få de globale erfaringer gjort brugbare i en dansk kontekst. Hent IDEO s toolkit på: januar I Esbjerg rækker biblioteket ind i pædagoguddannelsen Mønsted På pædagoguddannelsen i Esbjerg er viden om børnelitteratur og biblioteket kommet på skemaet via et samarbejde mellem biblioteket, UC Syddanmark og daginstitutionerne. Biblioteker, litteraturforståelse og børns udvikling hænger sammen, mener leder af børnebiblioteket på Esbjerg Hovedbibliotek, Karen Buus. I 2013 fik biblioteket en halv million kroner og to år af Kulturstyrelsen til et projekt, der bringer bibliotekarernes viden ind på pædagoguddannelsen og videre ud i daginstitutionerne. Projektet hedder Biblioteket som literacyagent og giver de pædagogstuderende på UC Syddanmark en forståelse for børns indgang til skrift og sprog spredt over tre semestre. I alt er 18 daginstitutioner og tre årgange af pædagogstuderende fra UC Syddanmark koblet til projektet. Projektet skal i slutningen af 2015 munde ud i en række forslag til, hvordan man kan arbejde sammen på kryds og tværs mellem pædagoguddannelse, daginstitutioner og biblioteker. Og Karen Buus er ikke i tvivl om, at det, der er blevet startet op i Esbjerg i kølvandet på projektet, vil fortsætte. - Nu har vi kontakterne, og alle har fået øje på, hvor stor glæde vi kan have af hinanden. Vi vil fortsat tænke dem ind, og de vil tænke os ind, siger Karen Buus, der opfordrer andre bibliotekarer til at tage kontakt til uddannelsesinstitutioner, der arbejder med deres målgruppe, for alle kan have glæde af at samarbejde. 163 Mest læste på bf.dk i januar Mønsted klikkede på nyheden: Vi må ikke lade os skræmme Februar 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv Privatgruppen har valgt ny bestyrelse Til Privatgruppens generalforsamling den 17. januar valgte Privatgruppen, som er ansættelsesgruppe for privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet, sin bestyrelse for perioden 2015 og Det er bibliotekar Per Drustrup, der har udformet skulpturen. Foto: Hjørring Bibliotek. Nuværende formand i Privatgruppen Louise Askhøj Larsen, der er ansat i Novo Nordisk A/S, genopstillede til bestyrelsen. Det samme gjorde Jeppe Guilford Manuel, der er ansat i Lundbeck A/S, og Joachim Eriksson, KL. Alle tre blev genvalgt. Desuden blev Karen Monies, Dong Energy A/S, Mette Green Fischer, Haldor Topsøe A/S, og Tine Juhl Kristensen, Lett Advokatfirma, også valgt ind i bestyrelsen, som i alt nu består af seks medlemmer. Sidste periode bestod bestyrelsen af fire medlemmer. På generalforsamlingen vedtog Privatgruppen også sit Princip- og arbejdsprogram for 2015 og Her sætter bestyrelsen fokus på tre temaer. 8 meter bøger som vejviser I Hjørring har mange haft svært ved at finde biblioteket, der ligger på 1. sal i Metropol-bygningen. Det var ikke tydeligt for dem at se, at der lå et bibliotek deroppe. Det skal en otte meter høj bogskulptur ændre på. De mange bøger er gennemhullet og monteret på et stålrør i trappens fulde højde, og der er brugt rigtige bøger. Samlingen af bøger er en kombination af helt nye bøger købt hos de lokale boghandlere og udgåede materialer med ca. 2/3 nye og resten brugte bøger. Lerche Faglig udvikling og videndeling, hvor bestyrelsen vil sikre et udbud af arrangementer, der er relevante for privatansatte. Samt fortsat skabe netværk og kommunikation mellem medlemmerne via sociale medier blandt andet Privatgruppens LinkedIn-gruppe. Muligheder inden for det private arbejdsmarked, hvor Privatgruppen vil øge opmærksomheden blandt Bibliotekarforbundets medlemmer på de mange typer job, der er på det private arbejdsmarked. Privatgruppen vil også arbejde for at gøre virksomhederne opmærksomme på bibliotekarer og informationsspecialisters kompetencer, samt bidrage til at medlemmerne får en større forståelse for det private arbejdsmarked og de krav, arbejdsgiverne stiller til deres medarbejdere. Fastholdelse og tilgang af nye medlemmer, hvor et vigtigt redskab bliver, at relevante arrangementer også skal gøres tilgængelige for jyske og fynske medlemmer, samt at forsøge at tiltrække nye medlemmer blandt ansatte i det private, der arbejder inden for traditionelle BF-områder. Lerche Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. 10 Perspektiv Februar 2015

11 DEN BEDSTE LØSNING BEHØVER IKKE AT VÆRE DEN DYRESTE Skandinaviens mest succesfulde firma inden for biblioteksindretning har etableret sig i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Vi skaber biblioteker for alle og til konkurrencedygtige priser. KLASSISKE BOGVOGNE MED ET TWIST Ergonomiske bogvogne med skrå hylder. Bogvognen har i alt 4 hylder, hvoraf to er flytbare. Store hjul, to af dem kan låses. SKRÆDDERSY JERES HELT EGEN SKRANKE Vi er eksperter i at tegne og producere skranker. De fås i flere farver, former og størrelser. Se udvalget i menuen Informationsskranker i vores webshop. REOLER MED FLOTTE GAVLE Vi er specialister i reoler. Se vores populære reolsystemer Rondus, ExLibris og Småland i menuen Reolsystemer i vores webshop. BØRNENES BIBLIOTEK Slyngel her har det bedst som legemøbel på biblioteket! Se udvalget af børnemøbler i vores webshop. MAG-MAG OPBEVARING Genial opbevaringsreol til aviser med plads til magasiner bag hver låge. Se de mange muligheder for opbevaring under Magasiner & Aviser i vores webshop MOBIL EKSPONERING Firesidet bogtop med plads til 20 akrylhylder og opbevaring. 20 stk. akrylholdere indgår i prisen! Reolen er på hjul og kan flyttes og drejes rundt i lokalet efter behov. tlf BOGKRYBBER I FLOTTE FARVER Sammensæt jeres helt egen bogkrybbe. Vi har bogkrybber til billedbøger, pegebøger og tegneserier. Se dem alle i menuen Bogkrybber i vores webshop Februar 2015 Perspektiv 11

12 NYE FAGLIGHEDER Brugerne stiller nye krav, og det kan være en af forklaringerne på, at der ansættes nye fagligheder på bibliotekerne.

13 TEKST ANETTE LERCHE FOTO CHRISTER HOLTE FARVEL TIL FÆLLES FAGLIGHED De seneste år har bibliotekslederne ansat en bredere vifte af fagligheder på bibliotekerne. Indtil videre udgør de nye fagligheder en lille andel af bibliotekernes ansatte, men i filialen i Kvaglund i Esbjerg er kun to ud af fem ansatte bibliotekarer. Perspektiv sætter fokus på de nye fagligheder på bibliotekerne. K vaglund i Esbjerg er en mindre filial placeret mellem kirken, bodegaen, villaerne og de sociale boligblokke i det nordøstlige hjørne af Esbjerg. Filialens leder hedder Christian Korsgaard. Han er uddannet cand.mag. i kommunikation og kom til Kvaglund fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke for to år siden. Derudover er der fire andre medarbejdere i filialen. To er uddannede bibliotekarer, en er litteraturhistoriker og en er civiløkonom. Dermed er det under halvdelen af de ansatte, der er uddannet bibliotekar. Biblioteket har forandret sig i de år, hvor Christian Korsgaard har været leder. Blandt andet har Kvaglund gennemført en markant materialereduktion på 60 procent, i erkendelse af at flertallet af brugerne brugte biblioteket som et værested og for at give stedet plads og lys, når det også skulle være et bibliotek med ubemandet åbningstid. Samtidig er ambitionsniveauet steget. Biblioteket har flere arrangementer end tidligere og indgår partnerskaber eksempelvis med det lokale gymnasium, som var medarrangør, da Kvaglund brugte en stor del af sidste års arrangementsbudget på at invitere forfatteren Yahya Hassan. Februar 2015 Perspektiv 13

14 NYE FAGLIGHEDER VI KAN NOGET FORSKELLIGT Ole Laursen har været bibliotekar i 17 år, de seneste seks i Kvaglund, og han ser det som positivt, at han har fået kollegaer med en anden faglig baggrund end sin egen. - Det er rigtig godt, at der kommer nogle, der ser på tingene med andre briller, tænker i andre baner og kommer med helt andre input. Der er ikke så meget»plejer«, når vi gør tingene. Tidligere fik vi ikke formidlet, hvad vi laver på bibliotekerne, men det gør vi nu, fordi Christian kan meget mere med kommunikation, end jeg kan som bibliotekar. Gitte, som er uddannet litteraturhistoriker, står for læsekredse på et højt niveau, hvor det tidligere måske blev lidt mere en hyggeomgang, siger Ole Laursen. I princippet har både bibliotekarer og deres kollegaer med andre fagligheder de samme opgaver på en udlånsvagt, men der er områder, hvor kollegaerne kan komme til kort, og så henvender de sig til en af de to bibliotekarer. - Det har gjort mig mere bevidst om min biblioteksfaglighed og værdien af den. Når man er omgivet af bibliotekarer, går man jo ikke og taler om, at man laver nogle rigtig gode søgninger, siger Ole Laursen. Christian Korsgaard er som leder også klar på, at der er områder, hvor han skal bruge ekspertisen fra Kvaglunds uddannede bibliotekarer. - De kan vurdere, hvilke materialer vi skal have, og det blander jeg mig ikke så meget i. Det, at vi er forskellige faggrupper, skaber en dynamik og også en modstand, som er udbytterig, fordi folk sætter Ole Laursen (tv.) er uddannet bibliotekar, mens Christian Korsgaard (th.) er uddannet cand.com. Han er desuden leder af Kvaglund Bibliotek. Det har gjort mig mere bevidst om min biblioteksfaglighed og værdien af den. Når man er omgivet af bibliotekarer, går man jo ikke og taler om, at man laver nogle rigtig gode søgninger. Ole Laursen, bibliotekar. 14 Perspektiv Februar 2015

15 INGEN OVERRASKELSE spørgsmålstegn ved det, der bliver gjort. Det, at vi er en sammensat gruppe, gør, at vi kan give et mere varieret bibliotekstilbud, og at vi er mere udfarende og eksperimenterende i vores formidling, siger han. Eksempelvis arbejder man i Kvaglund meget bevidst med»hands on-formidling«, hvor man kombinerer formidling af faglitteratur med handling til arrangementer, eksempelvis hvor en jæger besøger biblioteket og skærer et dyr op for at vise, hvordan det ser ud inden i. JEG KALDER MIG BIBLIOTEKAR Perspektiv har foretaget en rundringning til en række af landets biblioteker for at høre, hvor mange nye fagligheder bibliotekerne har ansat. Flere steder er der stadig ikke ansat andre fagligheder end bibliotekarer, og på nær få undtagelser er der ingen steder, hvor andelen af nye fagligheder udgør mere end maksimalt ti procent af de ansatte. Men tillidsrepræsentanterne fortæller, at det er deres forventning, at der vil blive ansat flere nye fagligheder i de kommende år. I Randers var Jacob Krogsøe den første medarbejder med en anden faglighed, der blev ansat på biblioteket som bibliotekar. Han er uddannet cand.mag. i filmvidenskab, og det var tilfældigheder, der kom til at betyde, at han blev ansat som mediebibliotekar i Randers i Biblioteket var ikke et fremmed sted for mig, men tanken om at arbejde der var fremmed. På et bibliotek er der jo bibliotekarer ansat, og den grundtanke støder jeg stadig på i dag. - Min titel er mediebibliotekar, og meningen var, at jeg skulle lave film og have med de nye medier at gøre, eksempelvis Facebook. Men jeg er større tilhænger af, at man kalder en spade for en spade, så jeg svarer typisk bare, at jeg er De nye fagligheder på bibliotekerne er intet nyt fænomen. Henrik Jochumsen, der er lektor på IVA, peger på, at udviklingen blev sat i gang tilbage i 2000 med den nye bibliotekslov, der åbnede op for, at bibliotekets leder kunne have en anden baggrund. - I starten ansatte man hovedsageligt fagligheder, der lå forholdsvis tæt på bibliotekarernes faglighed. Eksempelvis historikere eller højskoleforstandere, men nu ansættes der langt bredere, og den udvikling ser man også inden for personalet, særligt inden for de seneste fem til syv år. Og ansættelsen af nye fagligheder har af flere årsager været en nødvendig saltvandsindsprøjtning for bibliotekerne, mener Henrik Jochumsen. - Tidligere skulle bibliotekerne primært stille materialer til rådighed, mens opgaverne i dag er meget mere forskellige. Det kræver, at bibliotekerne for eksempel er stærke på at formidle, lave arrangementer og i det hele taget»tænke ud af boksen«, og dermed opstår også behovet for andre fagligheder. Den anden årsag til, at det er positivt, at der ansættes nye fagligheder, handler om, at bibliotekerne i mange år har været plaget af at være meget homogene. Alle har haft den samme uddannelsesbaggrund, nogenlunde samme alder og samme køn, og de har sågar set nogenlunde ens ud, hvis man skal karikere det lidt. Men den ensartethed skaber ikke den største dynamik, og når man ser på, hvem der gennem tiden har benyttet bibliotekerne mest, så er der en tendens til, at det har været veluddannede, midaldrende kvinder, der ligner bibliotekarerne rigtig meget, og så kan man jo godt få en tanke om, at de to ting hænger sammen. Det, at bibliotekerne bliver mere heterogene med forskellige aldre, typer og fagligheder blandt personalet, vil skabe et mere spændende bibliotek. Men mange opgaver vil dog stadig kalde på de bibliotekariske kernekompetencer. Februar 2015 Perspektiv 15

16 NYE FAGLIGHEDER bibliotekar. Og jeg er rigtig glad for, at jeg endte i Randers, for her får jeg min uddannelse i spil. BIBLIOTEKAR I HJERTET Film har Jacob Krogsøe endnu ikke fået lavet så meget i Randers, men han driver bibliotekets Facebook profil ud fra tankegangen om, at formidling skal være skarp og personlig. Ellers er den ligegyldig. Det samme princip bruger han, når han formidler i udlånet eller til arrangementer, eksempelvis i den lokale biograf. - Jeg har andre vinkler og en anden viden end mine kollegaer som jo i øvrigt har rigtig megen spændende og aktuel viden i forvejen. Derfor mener jeg også kun, at man skal ansætte nye fagligheder, når det giver mening, siger Jacob Krogsøe, der som nyansat oplevede en blandet modtagelse, fordi ikke alle kollegaer tog imod med åbne arme. Under sin oplæring, hvor Jacob Krogsøe skulle lære, hvad der forventedes på en udlånsvagt, var kommentaren fra nogle kollegaer, når der var noget, han ikke kunne:»nå ja, du er jo ikke uddannet bibliotekar.«- Jeg var den nye i skolegården, og selv om de fleste kolleger var søde og imødekommende, så var jeg for nogle et tegn på det»onde«, fordi de så min ansættelse som et tegn fra ledelsen om, at der var ændringer på vej. Jeg endte med at vende den om og svare:»nej, jeg er ikke bibliotekar, og hvad så. Vi skal videre«. Min opfattelse er, at bibliotekar ikke kun er Min opfattelse er, at bibliotekar ikke kun er noget, man bliver af sin uddannelse. Bibliotekar er noget, man er i hjertet. Jacob Krogsøe, tillidsrepræsentant noget, man bliver af sin uddannelse. Bibliotekar er noget, man er i hjertet. Og da de så, hvad jeg kunne byde ind med, ændredes opfattelsen af mig også. Jacob Krogsøe er i dag tillidsrepræsentant i Randers, og hans beslutning om at melde sig ind i Bibliotekarforbundet har været meget bevidst. - Jeg ville ikke være et appendiks, og når man melder sig ind i BF, køber man sig ind i en stolt faglig tradition og får meget faglighed foræret. Og det er vigtigt, når man kommer med en anden faglighed. Han kender godt til den frygt, der er blandt nogle bibliotekarer, både for hvad der skal ske med den bibliotekariske faglighed og for, om der er jobs til bibliotekarerne på bibliotekerne. Han er selv med til at ansætte nye kollegaer i Randers, og en af udfordringerne er, at mange nyuddannede bibliotekar DB er og cand.scient.bibl.er ikke er godt nok rustet til det praktiske arbejde på et bibliotek. - Og så har de jo ikke et gigantisk forspring i forhold til en ansøger med en anden uddannelsesbaggrund, som eksempelvis har skrevet to opgaver om bibliotekerne, siger Jacob Krogsøe, Jacob Krogsøe, tillidsrepræsentant i Randers, er uddannet cand.mag. i filmvidenskab. Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, ser muligheder i samarbejdet mellem forskellige fagligheder. 16 Perspektiv Februar 2015

17 Det, at vi er forskelige faggrupper, skaber en god dynamik, fordi folk sætter spørgsmålstegn ved det, der bliver gjort, siger leder af Kvaglund Bibliotek, Christian Korsgaard. der selv ser det som ideelt at få en ligevægtig fordeling af fagligheder på bibliotekerne. - Det nytter jo heller ikke at ansætte folk med anden faglig baggrund til at lave spændende formidling med kant, hvis det basale biblioteksfaglige halter. I dag er der flere med forskellige fagligheder i Randers, og Jacob Krogsøe kan tydeligt mærke, at der ikke er den samme skepsis omkring nye fagligheder. Blandt andet fordi det er tydeligt, hvor de bibliotekariske kernekompetencer findes. - Bibliotekarerne er ekstremt stærke, når det gælder hardcore informationssøgning, der kræver en klar søgestrategi og forståelse for informationsflowet i samfundet. For mig at se er det kompetencer, der i øvrigt må blive mere og mere efterspurgte. Omvendt peger han på, at mange bibliotekarer er meget grundige, og at det kan blive en hæmsko for dem. Det handler om at turde slippe tøjlerne og at formidle uden at have sin research 100 procent i orden, hvis der er lang kø i udlånet. Og det kan være svært, hvis man også samtidig skal kunne stå inde for fagligheden. SE DET SOM EN POSITIV UDVIKLING Tine Jørgensen, formand i Bibliotekarforbundet, er overbevist om, at der kan være fordele ved, at der kommer nye fagligheder på bibliotekerne, og hun peger på, at bibliotekarerne langt fra er den eneste faggruppe, der oplever, at andre fagligheder kommer til. - Vi står i en virkelighed, hvor vi ikke længere har eneret på et arbejdsmarked, og hvor andre fagligheder også kan se sig selv arbejde på et bibliotek. Det er derfor, at vi i Bibliotekarforbundet ønsker at optage medlemmer fra andre faggrupper. Men det siger noget om, hvor bibliotekerne har udviklet sig hen i forhold til at kunne favne bredt. Men det siger også noget om en generel tendens i samfundet, hvor fagligheder ikke længere har eneret på områder af arbejdsmarkedet. Bibliotekarforbundets medlemmer bevæger sig også, som akademisk arbejdskraft, ud på andres traditionelle arbejdsmarkeder, hvor vores kompetencer inden for strukturering af viden eksempelvis gør os til noget særligt. Tine Jørgensen ved godt, at det på den enkelte arbejdsplads STADIG SMÅT MED NYE FAGLIGHEDER Perspektiv har i en rundrigning talt med ti biblioteker om, hvor mange kollegaer med en anden faglighed der varetager typiske bibliotekariske opgaver. Det generelle billede er, at det er under ti procent af de ansatte, der har kollegaer med en anden faglig baggrund, som varetager bibliotekariske arbejdsopgaver. Flere steder er der udelukkende ansat bibliotekarer. I sin research er Perspektiv stødt på to filialer, hvor de nye fagligheder udgør en større andel af personalet end bibliotekarer. Det er på filialerne Kvaglund i Esbjerg og Vangede i Gentofte. Februar 2015 Perspektiv 17

18 NYE FAGLIGHEDER Øvelsen bliver, at vi ikke hælder biblioteksfagligheden ud med badevandet. Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum, Koldingbibliotekerne kan være en udfordring at rumme de mange forandringer. Alligevel peger hun på, at man skal se forskellighederne som en styrke. - Det er vigtigt, at samarbejdet er i fokus, og man på arbejdspladserne undgår at tænke, at nogen er bedre end andre, men i stedet samarbejder om de opgaver, der er, og ser på, hvordan man løser dem bedst muligt i forhold til, hvor medarbejderne har deres spidskompetencer. Det er en fordel, at vi får nye fagligheder at spejle os i. Vi har været en meget homogen gruppe, og så kan det være svært at se, hvor man skiller sig ud, siger hun. DER SKAL VÆRE RETNING OG MÅL Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum i Koldingbibliotekerne, er uddannet journalist. Han har været ansat i Kolding i et halvt års tid og ser som EKSEMPLER PÅ NYE FAGLIGHEDER Cand.mag. i litteratur Cand.mag. i filmvidenskab Lærer Antropolog Journalist Cand.com. Civiløkonom chef et behov for både nye og traditionelle fagligheder. - For mig at se er der en kerne af biblioteket, som aldrig forsvinder, og det er samlingen og fagligheden. Det er, hvordan man sætter den i spil og bruger den, der er det nye for bibliotekerne, og med det udgangspunkt er der jo også i fremtiden en masse bibliotekarrelaterede opgaver, der skal varetages. Kernen af biblioteket vil ikke ændre sig, forandringen handler om en Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum i Koldingbibliotekerne. Hans vision for biblioteket er det moderne forsamlingshus. ny formidlerrolle, hvor vi går fra at være mere indadvendte og afventende til at være mere udadvendte og kuraterende, siger Ole Sønnichsen. Hans vision for biblioteket er det moderne forsamlingshus. Et vildt, demokratisk sted, der bidrager med viden og er et samlingspunkt for kreativitet, debat og meningsdannelse. - Hvis man skal så meget, så vil man jo få brug for nye fagligheder såsom anderledes formidlere, eventmager og designer, også fordi sådan et forsamlingshus skal ose af forskelligheder. Øvelsen bliver, at vi ikke hælder biblioteksfagligheden ud med badevandet, for man skal ikke bilde sig ind, at alle og enhver kan optage de særlige bibliotekariske kernekompetencer. Ole Sønnichsen kan konstatere, at der i dag mange steder er forvirring på bibliotekerne. Udfordringen er, at der er ekstremt mange dagsordener og rigtig mange målgrupper, som bibliotekerne skal gøre noget for på rigtig mange platforme. Uden en ledelse, der giver en klar retning, kan personalet ikke gøre meget andet end at søge tilbage til det, det kender. - Det er vigtigt at tale åbent om de her frustrationer. Forandring er jo besværligt, men det er også en fantastisk spændende rejse, og folk vil gerne være med til at forny, hvis der er en klar retning og et klart mål. 18 Perspektiv Februar 2015

19 Nyt Dansk Litteraturselskab fejrer onsdag den 18. marts på Hindsgavl slot ved Middelfart PROGRAM 10-11: Søren Schultz Hansen, Ekstern lektor, forfatter, forsker og foredragsholder: (MagnaPrint) bogens fremtid : Lene Møller Jørgensen, Journalist og forfatter: Hvordan fanger man unge og voksne læsere med læsevanskeligheder? : Jørgen Munck Rasmussen, Lærer og forfatter: Hvad rigtige mænd gerne vil læse letlæsning for unge og voksne Frokost 13-14: Elsebeth Egholm, Forfatter og journalist: Hvordan holder man fast i læserne? med udgangspunkt i Dicte Kaffe : Gretelise Holm, Forfatter og journalist: Om sit forfatterskab Forfriskninger 16.00: Generalforsamling Deltagelsen er gratis, men der er kun plads til 100, så meld dig hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på at komme med. Tilmelding til aw@ndl.dk Februar 2015 Perspektiv 19

20 NYT SERVICEBEGREB Københavns Kommunes Biblioteker har fået 41 millioner kroner til at udvikle deres digitale tilbud mod at effektivisere over de næste tre år. Det betyder 10 millioner kroner mindre på budgettet fra 2018, nedlagte stillinger, nye opgaver og et nyt servicebegreb for medarbejderne. Nyt servicebegreb skiller stærke fra svage brugere TEKST SABRINE MØNSTED ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP udgangspunktet skal benyttelsen af vores biblioteker være I selvbetjening. Dem, der kan selv, skal selv, siger chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, om den nye biblioteksstrategi. På første side i strategien for Københavns Biblioteker står:»gennem en øget selvbetjening, flere digitale materialer og nye former for digital betjening bliver det muligt for størstedelen af biblioteksbrugerne at blive selvhjulpne. Det giver en effektivisering og mulighed for at give bedre tilbud til de borgere, der ikke er selvhjulpne, og til at lave opsøgende biblioteksservice for borgere, der i dag ikke bruger biblioteket.«- Flertallet af bibliotekets besøgende er i dag ressourcestærke borgere, der selv kan udnytte bibliotekets fysiske og digitale tilbud. Det er vigtigt, at vi ikke binder en masse medarbejderressourcer i at støtte dem, men i stedet guider dem mod mere digital selvbetjening. På den måde frigør vi flere ressourcer til at betjene de svageste borgere, siger bibliotekschefen. 20 Perspektiv Februar 2015