BEBOERPROJEKT BISPEBJERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEBOERPROJEKT BISPEBJERG"

Transkript

1 BEBOERPROJEKT BISPEBJERG FSB S HELHEDSPLAN FOR DEN BOLIGSOCIALE INDSATS PÅ BISPEBJERG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 PROBLEMKOMPLEKSET PÅ BISPEBJERG... 3 BØRN, UNGE OG DERES HVERDAG... 3 MANGEL PÅ RESSOURCER OG MULIGHEDER... 3 BEBOERSAMMENSÆTNING OG DRIFT AF AFDELINGERNE... 4 KONFLIKTER OG LAV TRYGHED... 5 BOLIGSOCIALE PERSPEKTIVER FOR HELHEDSPLANEN... 6 BEBOERPROJEKT BISPEBJERGS FORTID... 6 ANDRE BOLIGSOCIALE AKTØRER PÅ BISPEBJERG... 6 FYSISKE ÆNDRINGER I FREMTIDEN... 7 VISIONER FOR HELHEDSPLANEN... 7 HELHEDSPLANENS TRE INDSATSOMRÅDER... 8 BØRN, UNGE OG FAMILIE Lektiecaféer Familierettede aktiviteter ForeningsGuidning Fra lommepengeprojekt til fritidsjob Beboercaféer Bydelsnetværk UDSATTE GRUPPER Beboerguide Temadage for ejendomskontorer Bydelsmødre Beboercaféer: udsatte beboere BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI Beboerdemokrati og medindflydelse Netværk, foreningsdannelse, frivillighed og nye projekter Dialognetværk Beboercaféer: beboernetværk, inddragelse og demokrati HELHEDSPLANENS ORGANISERING HELHEDSPLANENS MEDARBEJDERE STYREGRUPPE BOLIGSOCIALT FORUM PÅ BISPEBJERG EVALUERING

3 INDLEDNING Den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Bispebjerg dækker ni fsb afdelinger på Bispebjerg. Spredt over et større geografisk område, men alle beliggende på Bispebjerg. Helhedsplanen omfatter beboere fordelt på husstande. Afdelingerne er: Birkebo Bispeparken Degnegården Dommerparken Gravervænget/Møllerlodden Kantorparken Klerkegården Klokkergården Munkevangen Helhedsplanen tager udgangspunkt i en række boligsociale problemkomplekser, som alle præger de ni fsb-afdelinger, som er omfattet af Beboerprojekt Bispebjerg. Med afsæt i indsatsområderne beskriver helhedsplanen, hvilke sociale og forebyggende tiltag, der skal igangsættes for at konfrontere og løse boligområdernes udfordringer. Hermed beskrives målgruppe, relevante samarbejdspartnere, hvordan tiltag og aktiviteter bliver udformet m.m. 2

4 PROBLEMKOMPLEKSET PÅ BISPEBJERG Bispebjerg er udpeget som udsat byområde, og de boligsociale indsatser kommer derfor til at spille tæt sammen med Københavns Kommunes politik for udsatte byområder. Afdelingen Bispeparken optræder herudover på listen over særligt udsatte boligområder, hvorfor initiativer i denne afdeling også kommer til at spille sammen med initiativer under regeringens strategier mod ghettoisering. Af det socioøkonomiske Københavnerkort fremgår, at Bispebjerg har en markant dårligere sundhed, arbejdsmarkedstilknytning og gennemsnitlig indkomst end resten af København. Der er integrationsudfordringer samt mange socialt udsatte, herunder mange udsatte børn og unge. I de ni afdelinger under helhedsplanen er mange af disse og andre problemkomplekser en særlig størrelse, som danner grundlaget for en række sociale problemer i afdelingerne. BØRN, UNGE OG DERES HVERDAG Bortset fra enkelte af de ni boligafdelinger, der markerer sig med en særlig høj andel af indvandrere og efterkommere samt børn og unge, er der en række fælles træk og udfordringer. Der bor f.eks. mange børn og unge mellem 0-18 år. I gennemsnit drejer det sig om 25 % unge mellem0-18 år og i en enkelt afdeling 35 % (Kås 2010). I Københavns Kommune som helhed er der 17,5 %. Langt de fleste børn er i skolealderen, og en del af dem benytter ikke bydelens mange fritids- og kulturtilbud. På Bispebjerg har 68 % af børnene fra klasse en aktiv fritid sammenholdt med 71 % i hele København. Tagensbo Skole er den skole, som de fleste børn fra helhedsplanens afdelinger er tilknyttet, her har kun 51 % af børnene i klasse en aktiv fritid. (Københavnerbarometeret 2011). Dette, sammenholdt med en ringe oplevelse af at være en del af samfundet, sociale misforståelser og fordomme knyttet til religion og kultur samt periodevis hærværk og ringe ansvar for nærmiljøet, viser behovet for at styrke et fritidsliv, som både når målgruppen, udvikler dens selvforståelse og muligheder og samt skaber bedre trivsel i afdelingerne. ESCS er en indeksering af skolens elever i forhold til socioøkonomiske oplysninger om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau. Gennemsnittet er 0, og Bispebjerg ligger samlet på -0,38, hvilket er det næstdårligste ESCS-mål i København. Børn fra helhedsplanens afdelinger går i folkeskole på Holbergskolen og Tagensbo Skole. På Holbergskolen er ESCS-målet 0,01 i gennemsnit. Disse børn har et ESCS-mål på -0,8 og -0,9. Dvs. et ESCS-mål, som er lavere end gennemsnittet for skolen og Bispebjerg som bydel. På Tagensbo Skole er ESCS-målet -0,68 i gennemsnit. Børn fra helhedsplanens afdelinger har et ESCS-mål på -0,94, -0,92, -0,99, -0,55, -1,2, -0,67. Dvs. et ESCS-mål, som oftest er væsentligt lavere end gennemsnittet for skolen og for Bispebjerg som bydel. På Bispebjerg er der 9 privatskoler (8 muslimske og 1 lilleskole), som mange af børnene fra de almene afdelinger er tilknyttet i stedet for områdets folkeskoler. Derudover er der også mange børn fra andre bydele (blandt andet Nørrebro), som sendes til privatskoler på Bispebjerg. Denne sammensætning på privatskolerne skaber nogle særlige problemer på Bispebjerg, da eleverne generelt vil have mindre tilknytning til lokalområdet og hinanden. Forældrene på Bispebjerg, som sender deres børn til privatskoler, vil desuden have mindre kendskab til klubber og andre kommunale tilbud i området, og have et mindre netværk i lokalmiljøet MANGEL PÅ RESSOURCER OG MULIGHEDER Mange familier i boligafdelingerne lever i fattigdom, således er der markant flere beboere over 15 år, som tjener under kr. årligt end i resten af København, og kun halvt så mange som i 3

5 resten af København har en årsindkomst over kr. Dobbelt så mange af boligafdelingernes årige lever af offentlig forsørgelse set i forhold til Københavns Kommune som helhed. Markant færre beboere, end i resten af Københavns Kommune, har mere end en grunduddannelse. Det gælder både voksne og unge mellem år. Således vokser mange børn op i et miljø, hvor det at have arbejde eller uddannelse ikke er en del af deres hverdag og selvforståelse (Kås 2011). På sundhedsområdet er det især posttraumatisk stress, overvægt, manglende motion, rygning og livsstilssygdomme som sukkersyge, højt blodtryk og KOL, der fylder. BEBOERSAMMENSÆTNING OG DRIFT AF AFDELINGERNE I hele Københavnsområdet er der førtidspensionister (fra 2009) af disse borgere bor på Bispebjerg, hvilket er den næsthøjeste andel på bydelsniveau. Procentmæssigt har Bispebjerg den højeste andel af borgere på førtidspension (4,8 %) i forhold til befolkningstallene for bydele (Kilde: Københavns Kommunens hjemmeside Fakta om kommunen). I det socialpsykiatriske arbejde har man erfaringer, der viser, at minimum 50 % af alle førtidspensionister har en form for psykisk lidelse. Det svarer til minimum borgere med psykiske lidelser på Bispebjerg, hvilket igen er det næsthøjeste antal i hele København. Hertil kommer mange borgere, som ikke er førtidspensionister, men har forskellige former for psykiske lidelser. Derudover er også mange borgere med en såkaldt dobbelt diagnose (psykiske lidelser og misbrugsproblemer), på Bispebjerg. (Kilde: Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest). I gennemsnit er 55 % af afdelingernes beboere indvandrere eller efterkommere flest hvor der er mange børn (68,9 % i den mest mangfoldige boligafdeling og 28 % i den mindst mangfoldige). En kompleks gruppe, der tæller vidt forskellige baggrunde og ressourcer. Sammensætningen gør, at det er en stadig udfordring at sikre den kommunikation, der er vigtig for boligafdelingernes drift og udvikling, ligesom det kan være svært at føle et fælles tilhørsforhold til afdelingen og være en aktiv beboer. Mange af fsb s afdelinger lider under store økonomiske tab ved fraflytninger. Det har indflydelse på det overordnede budget, og kan medføre en række udfordringer for boligområdet. F.eks. kan tabet føre til huslejestigninger, hvilket mange udsatte beboere ikke har råd til, og højere husleje gør det generelt vanskeligt at tiltrække nye beboere. Afdeling Forskellen Birkebo kr kr kr. Bispeparken kr kr kr. Degnegården kr kr kr. Dommerparken* kr kr kr. Gravervænget/Møllerlodden kr kr kr. Kantorparken kr kr kr. Klerkegården kr kr kr. Klokkergården kr kr kr. Munkevangen kr kr. *Det er værd at bemærke at der i budget for 2013 anslås et beløb på ca kr. 4

6 Ovenstående tabel viser en generel negativ udvikling i afdelingernes økonomiske tab ved fraflytninger fra 2010 til Der er en stor fraflytningsprocent på Bispebjerg (Kås 2011), og tilflytterne er kendetegnet ved en ringere indkomst og en højere andel af indvandrere og efterkommere, end de som flytter. Set i forhold til fsb s og kommunens mål om at skabe en mere sammensat beboersammensætning, er der tale om en negativ spiral, som skal brydes. Udsættelsesprocenten på Bispebjerg er den næsthøjeste i Københavns Kommune (tal fra BL s 1.kreds og KK rapport 2011). Samtidig er Bispebjerg den bydel, hvor der bor flest lavindkomstbørnefamilier i kommunen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, rapport 2011). fsb har årligt udsættelser alene pga. restancer på Bispebjerg. KONFLIKTER OG LAV TRYGHED Der er generelt ringe forældredeltagelse i boligafdelingerne i forhold til børnenes skole- og institutionsliv og til ophold i gården, hvor nogle børn mangler forbilleder og forståelse for regler med hærværk, småkriminalitet, stigmatisering og utryghed for øvrige beboere til følge. Mange børn vokser op med én forælder, og især fædrene er fraværende. Antallet af husordensager kan betragtes som tegn på konflikter i afdelingerne, manglende forståelse for evnen til at bo alment, og ringe fællesskab i opgangene. fsb har husstande i Nordvest, og alene i perioden januar til maj 2012 var der 42 husordensager/klager. Dette antal er det samme som Østerbro for det højeste antal af husordensager pr. bydel i fsb s afdelinger i hele Storkøbenhavn. I boligafdelingerne lever en del misbrugere og psykisk syge, og en væsentlig højere del af beboerne på Bispebjerg end i Københavns Kommune som helhed lever af sygedagpenge og førtidspension (Kås 2011). Herudover er ensomhed ofte en tematik, som både medarbejdere og beboere støder på. Fagpersoner peger på, at der også bor en del unge over 18 år med misbrugsproblematikker og diagnoser. De bor ofte uden den støtte, som de har behov for, både i forhold til egen trivsel og i forhold til at bo og indgå konstruktivt i boligafdelingen. 5

7 BOLIGSOCIALE PERSPEKTIVER FOR HELHEDSPLANEN På Bispebjerg, og særligt i helhedsplanens ni afdelinger, er der mange udfordringer og problemstillinger, som skal varetages og håndteres. Disse problemer kan generelt ikke løses med en hurtig indsats, men kræver helhedsorienteret planlægning og koordinering. Der har været boligsociale projekter i fsb s afdelinger på Bispebjerg i en årrække. Erfaringer og viden herfra er naturligvis blevet inddraget i nærværende helhedsplan. Derudover er der en række andre boligsociale aktører i bydelen. Helhedsplanen vil samarbejde tæt med disse indsatser såvel som det brede netværk af aktører på både praksis- og systemniveau, som Beboerprojekt Bispebjerg har været med til at opbygge i bydelen, således at den fortsatte gensidige sparring og vidensdeling sikres. BEBOERPROJEKT BISPEBJERGS FORTID Der har været boligsociale initiativer i gang på Bispebjerg siden midten af 1990'erne, og fra 2004 organiseret i en helhedsplan i fsb's afdelinger. Den nuværende helhedsplan Beboerprojekt Bispebjerg udløber ved udgangen af Den boligsociale helhedsplan NV Life har eksisteret i boligafdelingen Gravervænget/Møllerlodden (fsb) fra Denne udløber formelt medio 2012, men midlerne strækkes til udgangen af 2012, så NV Life følger Beboerprojekt Bispebjerg. Satspuljeprojektet Far på færde, som arbejder med forældreansvar og involvering af fædre hos udsatte børn og unge i udvalgte fsb-afdelinger, har været i gang fra november 2010 og udløber med udgangen af 2012 og er blevet koordineret af Beboerprojekt Bispebjerg. I helhedsplanen for Beboerprojekt Bispebjerg bliver erfaringerne fra NV Life, Far på færde og Beboerprojekt Bispebjerg samlet i én helhedsplan, der dækker alle ni fsb-afdelinger på Bispebjerg. ANDRE BOLIGSOCIALE AKTØRER PÅ BISPEBJERG Fra 2011 har der været en helhedsplan i gang i området omkring Stærevej, Beboerprojekt Puls. Beboerprojekt Puls er et samarbejde mellem de tre boligorganisationer SAB, 3B og AAB og dækker husstande i alt. Beboerprojekt Puls arbejder med tre indsatsområder: ejerskab og engagement, udsatte grupper og børn og unge og kriminalpræventivt tiltag Da indsatsområderne har meget til fælles med Beboerprojekt Bispebjerg foregår der løbende vidensudveksling og sparring mellem helhedsplanerne, bl.a. gennem netværk som Beboerprojekt Bispebjerg har inviteret helhedsplanen Beboerprojekt Puls ind i. Lejerbo har helhedsplanen Hothers Plads Helhedsplan, som primært fokuserer på projekter på Nørrebro. Ydermere har Lejerbo to mindre afdelinger på Glasvej og Møntmestervej, som hører til bydelen Bispebjerg. I løbet af sommeren 2012 starter en boligsocial helhedsplan for fsb s afdeling Lundevænget, på ydre Bispebjerg. Helhedsplanen i Lundevænget er koblet til en kommende og meget omfattende renovering af boligområdet, og arbejder med beboerinddragelse, partnerskabsnetværk, aktiviteter, 6

8 rådgivning m.m. Den helhedsplan vil blive inddraget i relevante netværk og sparringsplatforme. Områdefornyelsen kommer til Bispebjerg i efteråret 2012, og bliver delt op i Fuglekvarter Øst og Fuglekvarter Vest. Områdefornyelsen skal skabe en positiv og spændende udvikling i områderne. Området er omkranset af Borups Allé, Hulgårdsvej, Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej. Mågevej udgør opdelingen mellem område Øst og Vest. Områdefornyelsen har et socialt og fysisk sigte. Mange lejligheder i området har installationsmangler i form af manglende toilet og bad. Herudover har området nogle sociale udfordringer, hvor manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse og manglende sociale netværk udgør de tungeste. FYSISKE ÆNDRINGER I FREMTIDEN I den kommende projektperiode er der planlagt flere store og omfattende renoveringsprojekter, som er af betydning for afdelingerne, beboerne og Beboerprojekt Bispebjerg. Der er planlagt renoveringer i: Bispeparken Kantorparken Dommerparken Munkevangen Klokkergården Renoveringer kan være meget svære for mange beboere til at overskue, og særligt de udsatte beboere kan føle sig overvældet af de mange varslinger, ændringer i tidsplaner og håndværkere ind og ud af døren. Derfor vil helhedsplanen have ekstra fokus på disse afdelinger for at forebygge konflikter og sikre dialog mellem partnere, når renoveringer går i gang. VISIONER FOR HELHEDSPLANEN Beboerprojekt Bispebjerg skal møde de mange udfordringer som præger de ni afdelinger, herunder problemer med sprog, uddannelse, sundhed, indkomstniveau, integration, konflikter, isolation mm. Dette arbejde skal ske i samarbejde med kommunale og andre aktører på Bispebjerg, vise beboerne muligheder for udvikling både hjemme og i nærområdet. Dette danner grundlaget for velfungerende og selvbærende afdelinger således at Bispebjerg bliver et mere attraktivt sted at bo. Helhedsplanens overordnede visioner: Børn, unge og familier bruger relevante muligheder i bydelen for at øge trivsel og udvikling Udsatte beboere bliver integreret i bolig- og nærområdet Beboere igangsætter initiativer og tager fælles ansvar for udvikling af livet i afdelingerne Beboerprojekt Bispebjerg understøtter Københavns Kommunes udviklingsplan for udsatte byområder bl.a. via brobygning til kommunale parter og udvikling af platforme for mødet med udsatte borgere (jf. projektkontrakter mellem kommune og boligorganisation) Helhedsplanens overordnede succeskriterier: At 10 % af beboerne årligt deltager i en Familierettet aktivitet og at 100 beboere årligt deltager i en Beboercafé At min. 5 frivillige beboere deltager i planlægning og afholdelse af aktiviteter At. 40 børn deltager i hver brobygningsaktivitet og at 50 børn årligt guides til foreningslivet At 80 % af de nytilflyttede beboere modtager velkomstbesøg af Beboerguiden eller deltager i et af de afholdte temamøder At 80 % af de kvinder bydelsmødrene besøger modtager den støtte, som de har brug for 7

9 HELHEDSPLANENS TRE INDSATSOMRÅDER Helhedsplanen skal medvirke til, at boligafdelingerne kan håndtere de skitserede problemkomplekser og realisere de overordnende visioner. Beboerprojekt Bispebjerg tager derfor udgangspunkt i de tre indsatsområder: Børn, Unge og Familie Udsatte Grupper Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati Indsatsområderne er valgt ud fra de 7 indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret. Kultur og Fritid og Sundhed er også vægtet højt, dog ikke som selvstændige indsatsområder. Kultur og Fritid skal ses som en integreret del af indsatsen omkring Børn, Unge og Familie. Sundhed er en væsentlig del af indsatserne omkring Udsatte Grupper. Aktiviteten Beboercaféer har en særlig status, da det er en aktivitet i alle tre indsatsområder. Det skyldes, at beboercaféer er en grundlæggende metode for helhedsplanens arbejde med familier, udsatte beboere og beboernetværk samtidigt og under den samme tværfaglige struktur. Beskrivelsen af Beboercaféer findes kun under indsatsområdet Børn, Unge og Familie, men er nævnt med overskrift i Udsatte Grupper og Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati. BØRN, UNGE OG FAMILIE Mange børn, unge og familier i helhedsplanens afdelinger er ikke bevidste om de muligheder og ressourcer i lokalområdet, som ellers kunne hjælpe dem til en lettere hverdag og være en medspiller i deres nærmiljø. Derfor skal der etableres en række aktiviteter, som hjælper børn, unge og familier. Lektiecaféer brobygger til steder i bydelen, hvor børn og unge kan få det støtte og vejledning, som de har brug for. Familierettede aktiviteter viser børn, unge og deres familier andre aktivitetstilbud, foreninger og værksteder end dem, de kender i forvejen ForeningsGuidning guider børn og unge til foreningslivet således, at de familier, der ikke kender til foreningslivet bliver støttet og vejledt heri Fra Lommepengeprojekt til fritidsjob giver unge mulighed for at få nogle redskaber, som kan hjælpe dem med at søge fritidsjob senere i livet Beboercaféer introducerer beboere til diverse informationer og rådgivningstilbud, som har fokus på at skabe positiv forandring og udvikling i hjemmet Bydelsnetværk sikrer at indsatserne på Bispebjerg giver mening og imødekommer afdelingernes beboere og deres behov UDSATTE GRUPPER Udsatte beboere bor tit isoleret og afskåret fra deres naboer og nærmiljø. Denne isolation gør, at de ikke altid får den hjælp, som de har brug for. Derudover er de oftest ikke en del af sociale netværk i afdelingerne, og de hverken kender eller udnytter boligområdet. Derfor etableres en række aktiviteter, som hjælper udsatte beboere. Beboerguiderne hjælper nye og gamle beboere med at lære boligområdet at kende, og arbejder på at forebygge konflikter og sygdomme i afdelingerne 8

10 Temadage for ejendomskontorer giver ejendomskontorerne nyttig viden om boligsociale udfordringer for at udbrede tryghed og trivsel i afdelingerne Bydelsmødre sikrer at udsatte kvinder og deres familier ved, hvor de skal få støtte og rådgivning og skaber netværk for ensomme beboere og fællesskab blandt frivillige Beboercaféer giver beboere mulighed for at finde oplysning omkring forskellige rådgivningstilbud, som kan støtte dem i deres hverdag BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI Der er en mangel på ansvar og fællesskab i mange afdelinger. Der er brug for at fremme deltagelse og opdyrke og forstærke beboerressourcer og derved sikre samspil og socialt liv i afdelingerne. Derfor etableres en række aktiviteter, som hjælper med at støtte beboernetværk, inddragelse og demokrati. Beboerdemokrati og medindflydelse sikrer at afdelingsbestyrelser og beboere løbende bliver kvalificeret omkring beboerdemokratiske processer og udviklingspotentialer i boligområderne Netværk, foreningsdannelse, frivillighed og nye projekter skaber muligheder for beboere til at møde og videndele om konkrete sager og projekter, og samtidig udnytte alternativer i nærområdet Dialognetværk handler om at skabe kommunikation, tryghed og trivsel for afdelingsbestyrelser og erfaringsudveksle med relevante samarbejdspartnere Beboercaféer giver beboere et sted for at møde og etablere nye netværk og forbindelser med naboer og andre aktører omkring boligområdet 9

11 BØRN, UNGE OG FAMILIE Der er mange muligheder for børn, unge og familier på Bispebjerg, men en stor del af beboerne i helhedsplanens afdelinger udnytter ikke ressourcerne i nærområdet. Der er generelt ringe forældredeltagelse i boligafdelingerne i forhold til børnenes skole- og institutionsliv, hvilket har en indflydelse på børns og unges udvikling og den støtte, de kan forvente derhjemme. Børn og unges manglende tilknytning til det organiserede fritidsliv på Bispebjerg betyder også, at de tit opholder sig i gårdene uden voksenkontakt. En del børn mangler forbilleder og forståelse for regler med hærværk, småkriminalitet, stigmatisering og utryghed for øvrige beboere til følge. Mange børn vokser op med kun én forælder, og her er især fædrene fraværende. Derfor skal der være fokus på forældreinddragelsesindsatser, og Beboerprojekt Bispebjerg vil understøtte disse gennem nære og mobiliserende aktiviteter, der styrker forældreansvar og kompetencer i boligafdelingerne og brobygger til kommunale tilbud i bydelen. Formål At hjælpe med at sikre, at børn og unge har et positivt skoleliv At skabe rammer på Bispebjerg, hvor der kan opbygges positive relationer mellem børn, unge og voksne At medvirke til, at flere børn og unge fra boligafdelingerne indgår i det organiserede fritidsliv og lokale tilbud At styrke forældreansvar og kompetencer i boligafdelingerne At danne netværk og erfaringsudveksling blandt forældre i afdelingerne At være en medspiller i bydelens aktiviteter og netværk for at sikre, at behov fra afdelingerne bliver hørt Aktiviteter Lektiecaféer Familierettede aktiviteter ForeningsGuidning Fra Lommepengeprojekt til fritidsjob Beboercaféer Bydelsnetværk Lektiecaféer Mange børn i de ni afdelinger omfattet af Beboerprojekt Bispebjerg kommer fra familier, hvor der mangler støtte fra forældrene i forhold til børnenes skolegang. Dette skyldes blandt andet, at mange forældre ikke har gennemført en uddannelse selv, har store sproglige udfordringer og har ringe kendskab til det danske skolesystem. Derfor er mange af disse forældre dårligere stillet end andre forældre til at hjælpe deres børn med lektier og sikre kontinuitet i deres uddannelsesforløb. Derudover er der mange husstande med flere søskende på få kvadratmeter, hvilket skaber udfordringer, når børnene skal have plads og ro til at koncentrere sig om lektierne. Derfor er lektiecafeer et vigtigt redskab til at give børnene rammer (psykiske og fysiske), hvor voksne kan vejlede dem med deres lektier. Målgruppe Børn og unge primært mellem 7-14 år 10

12 Formål At understøtte børn og unge i at finde og udnytte lokale lektiecaféer At sikre brobygning til lektiecaféer i kommunalt regi At få opbygget positive relationer blandt børn, unge og voksne At styrke børn og unge i deres skoleforløb og kompetencer, hvilket på sigt kan have indflydelse på deres uddannelse og beskæftigelse Indhold og praksis for aktiviteten Der er i forvejen flere lektiecafeer i bydelen, f.eks. på BIBLIOTEKET og på de kommunale skoler, men mange børn og deres forældre kender ikke disse tilbud. Derfor bliver brobygning til eksisterende lektiecafeer i det omkringliggende lokalområde hovedfokus på denne aktivitet. Helhedsplanens Familiemedarbejdere skal skabe relationer til børn og unge i afdelingerne via tilbagevendende, opsøgende arbejde og aktiviteter i boligafdelingerne. Samtidigt skal der udvikles kontakt til lektiecaféer i bydelen, som kræver koordinering med skolerne, offentlige indsatser og frivilligorganisationer f.eks. Dansk Flygtningehjælp. Når der er etableret et forhold til børn og unge, som har brug for at komme i lektiecaféer, bliver der organiseret rundvisninger på de lokale lektiecaféer på aftalte tidspunkter. Derefter vil Familiemedarbejderne følge børn og unge til lektiecaféer og introducere dem til lektiecaféens kontaktperson for at sikre, at relationen og kontakten bliver overdraget til lektiecaféen. Der skal understøttes tryghed og tillid for børn og unge, som skal benytte et ukendt tilbud. Flere af børnene i fsb s afdelinger ikke går i de lokale folkeskoler, og har derfor ikke adgang til skolernes lektiecaféer. Derfor vil et andet aspekt handle om at finde frivillige beboere fra afdelingerne, som kan bruges som supplerende lektiehjælpere til de eksisterende indsatser. I opstartsfasen skal disse frivillige opsøges og koordineres af helhedsplanens Familiemedarbejdere, men på sigt vil de blive faste frivillige lektiehjælpere på lektiecaféer, som afholdes af helhedsplanens samarbejdspartnere. Succeskriterier At min. 60 børn og unge har været en del af følgeordningen At min. 30 børn og unge er blevet fast sluset over til lokale tilbud og lektiecaféer At min. en frivillig beboer er med til at facilitere lektiehjælp i hver afdeling Samarbejdsrelationer Kultur- og Fritidsforvaltningen (BIBLIOTEKET), Børne- og Ungdomsforvaltningen (Tagensbo Skole og evt. Holbergskolen, Lundehusskolen og Utterslev Skole), Dansk Flygtningehjælp og/eller andre frivillige organisationer. Forankring Erfaringer om opsøgende indsats og brobygning videreføres til kommunale parter, så brobygning til lektiecaféer på sigt kan ske i samarbejde med gadeplansmedarbejdere, klubber og institutioner i bydelen. Udvikling sker i børne- og ungearbejdet/netværket. Ved helhedsplanens afslutning vil en oversigt over lektiecaféer, kontaktpersoner mv. være at finde på hver afdeling (f.eks. ejendomskontoret eller bestyrelsen). 11

13 Familierettede aktiviteter Mange børn og unge mangler alternative tilbud og udfordringer i deres dagligdag. Dette skyldes blandt andet at deres forældre har ringe kendskab til foreningslivet, klubaktiviteter mm. Aktiviteter og udfordringer er essentielt for børn, unge og familier til at udvikle nye kompetencer (psykiske og fysiske), nye netværk og bedre kendskab til mulighederne og ressourcerne i bydelen. Aktiviteter, både i afdelingerne og hos samarbejdspartnere, skal inddrage forældrene i at øge deres forståelse for deres børns muligheder for en positiv fritidsliv og derved deres potentialer. Målgruppe Alle beboere Formål At introducere børn, unge og deres forældre til nye aktiviteter, tilbud og samarbejdspartnere At sikre brobygning til kommunale kultur- og fritidsinstitutioner At få flere børn og unge meldt ind i foreninger At give børn, unge og forældre fra afdelinger muligheder til at få opbygget positive relationer til frivillige voksne At fremme fællesskabet, gode traditioner og trivsel for beboere At skabe synlige og positive aktiviteter for beboere Indhold og praksis for aktiviteten Aktiviteten fungerer på tre niveauer: Afdelingsaktiviteter, Brobygningsaktiviteter og Bydelsaktiviteter. Tilsammen udgør disse tre niveauer en strategi for at få skabt relationer til børn, unge og deres familier og sikre brobygning til klubber og foreningslivet i bydelen. Aktiviteter på alle tre niveauer hjælper med at synliggøre Beboerprojekt Bispebjerg og giver anledning til at viderefortælle om og inddrage beboere i andre projekter og aktiviteter, som helhedsplanen står for. Afdelingsaktiviteter Der afholdes arrangementer i afdelingerne, særligt i det første år (2013), hvor aktiviteterne kan ses som en metode for helhedsplanens Familiemedarbejdere til at opsøge og komme i kontakt med børn, unge og familier fra de ni afdelinger. Dette relationsarbejde er nødvendigt for at kunne vurdere, hvilke behov og mangler der er i de enkelte afdelinger, og for at fastholde en forbindelse til børn, unge og familier i boligområdet. Relationer og et nært og helhedsorienteret kendskab til familierne understøtter også brobygning gennem forældreinddragelse og tillidsarbejde. Aktiviteter vil blive udviklet i samarbejde mellem helhedsplanens Familiemedarbejdere, og de bestyrelser og beboernetværk, der findes i de enkelte afdelinger. Traditionsskabende aktiviteter (f.eks. julefest, Eid-fest eller fastelavnsfest) og enkeltstående aktiviteter (f.eks. sæbekasseløb eller fodboldfest) har fokus på større afdelinger hver for sig eller flere små afdelinger sammen. Til disse aktiviteter vil tværkulturel forståelse, integration og fællesskab blive fremhævet og dyrket. Relevante eksterne samarbejdspartnere vil blive inddraget i aktiviteterne. For kommunale aktørers vedkommende tages der udgangspunkt i de foreliggende samarbejdskontrakter. Kontakten til beboere via Afdelingsaktiviteter er ligeledes essentiel i rekrutteringen af forældre til frivilligt foreningsarbejde, beboercaféer, bydelsmødre m.m., som understøtter andre aktiviteter i helhedsplanen og indsatserne. Nogle Afdelingsaktiviteter vil blive forankret hos frivillige beboere i de enkelte afdelinger, som kan overtage planlægning og koordinering af aktiviteterne i fremtiden. Det er en metode til at fastholde årlige begivenheder og samtidigt styrke inddragelse og netværk i boligområderne. 12

14 Brobygningsaktiviteter Disse aktiviteter tager udgangspunkt i blandt andet de relationer til beboere, som bliver opbygget gennem Afdelingsaktiviteter. Derudover skal det opsøgende arbejde af helhedsplanens Familiemedarbejdere fortsættes og intensiveres i afdelingerne for at kunne nå beboere, der ikke allerede er opbygget kontakt til. Fokus er på at styrke brobygning mellem bydelens børn, unge og familier, og kommunale kultur- og fritidsinstitutioner og foreninger på Bispebjerg. For at kunne gøre dette vil der blive afholdt koordinerende møder mellem helhedsplanens Familiemedarbejdere, personalet i den lokale klub og relevante foreninger fra nærmiljøet. På møderne planlægges de fælles aktiviteter, som vil foregå hos og med samarbejdspartnere. Idéen er at organisere en række særlige temaarrangementer eller workshops, som introducerer børn, unge og deres forældre til muligheder og aktiviteter, som de ikke kender i forvejen, men som foregår i nærmiljøet. Disse kunne f.eks. være et rollespilforløb med børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansens Dag med Dansekapellet, eller f.eks. Kampsportsdag med en lokal taekwondo forening. Ved at give børn og unge muligheder for at afprøve nye aktiviteter og tilbud, bliver det nemmere til at sluse dem over i bydelens eksisterende kultur- og fritidstilbud. Bydelsaktiviteter Bydelsaktiviteter har fokus på at koble afdelingernes beboere til resten af bydelen via årlige kulturog fritidsaktiviteter, hvor hele Bispebjerg er i fokus. Det er med til at øge medborgerskabet hos alle beboere og understøtter adgang til bydelens kulturliv hos en målgruppe, der sjældent benytter tilbuddene af sig selv. Bydelsaktiviteter giver beboere fra helhedsplanens afdelinger mulighed for at møde og blive integreret med andre af bydelens beboere. Derved styrkes grundlaget for øget tryghed og trivsel på Bispebjerg. Gennem samarbejde med kulturinstitutionerne bringes særlige kompetencer i spil som løftestang til at skabe social udvikling og fællesskab på nye måder. Helhedsplanens Projektleder, Koordinator og Familiemedarbejdere indgår i samarbejde med personale fra kommunale kultur- og fritidsinstitutioner, andre boligsociale helhedsplaner og øvrige aktører i bydelen. Samarbejdet via koordinerende møder danner fundamentet for at kunne opbygge og videreudvikle aktiviteter, som går på tværs af Bispebjerg. Beboerprojekt Bispebjerg vil deltage i f.eks. Markedsdag, som er en årlig familiedag for bydelens beboere, hvor de kan skabe nye netværk og kontakt til foreninger, projekter og kommunale tilbud i bydelen. FerieCamp, som sikrer, at der er koordinerede ferieaktiviteter på Bispebjerg, og introduceres børn og unge til et aktivt kultur- og idrætsliv, er ligeledes en aktivitet, som helhedsplanen er en medspiller i, i regi af Børne- og ungenetværket på Bispebjerg. I disse og andre aktiviteter på Bispebjerg vil helhedsplanen bidrage med rekruttering af deltagere, sparring og planlægning, informering af afdelingernes beboere om aktiviteterne, og understøttelsen af aktiviteterne ved at deltage. Succeskriterier Afdelingsaktiviteter At der afholdes min. 2 afdelingsbaserede arrangementer om året i hver afdeling At min. 40 % af beboerne deltager i en afdelingsaktivitet At min. 5 frivillige beboere vil hjælpe med planlægning af fremtidige aktiviteter 13

15 Brobygningsaktiviteter At der afholdes min. 10 brobygningsaktiviteter om året At min. 40 børn deltager i hver brobygningsaktivitet At min. 2 samarbejdspartnere deltager i hver brobygningsaktivitet Bydelsaktiviteter At helhedsplanen er medspiller i minimum 6 årlige aktiviteter for hele Bispebjerg At alle afdelinger er blevet informeret om og inviteret til Bydelsaktiviteter Samarbejdsrelationer Samarbejdsparter for både Afdelingsaktiviteter, Brobygningsaktiviteter og Bydelsaktiviteter er afdelingsbestyrelserne, frivillige beboergrupper, Kultur- og Fritidsforvaltningen (Børnekulturhuset Sokkelundlille, BIBLIOTEKTET), Børne- og Ungdomsforvaltningen (lokale fritids- og ungdomsklubber, Tagensbo Skole) og andre aktører i bydelen (f.eks. Dansekapellet). Endvidere vil opsøgende medarbejdere og øvrige medarbejdere i Familie- og Ungerådgivningen (Socialforvaltningen) indgå som samarbejdspartner under Brobygningsaktiviteterne, jf. de indgåede kontrakter. Forankring Afdelingsaktiviteter skal på sigt forankres hos bestyrelsen og andre frivillige i hver afdeling. Brobygningsaktiviteter har forankring som hovedfokus. Aktiviteterne skal lede fsb s beboere over i allerede eksisterende tilbud, hvorfor forankring søges virkeliggjort i institutioner, foreninger og andre aktører på kultur- og fritidsområdet. Bydelsaktiviteter kan på sigt forankres i Børne- og Ungenetværket og/eller Bispebjerg Lokaludvalg ForeningsGuidning Mange børn og unge i helhedsplanens afdelinger er ikke medlem af foreninger. Dette betyder, at de ikke får mulighed for at deltage i faste aktiviteter, som kan udfordre dem fysisk, psykisk og socialt. Dette skyldes oftest forældrenes manglende kendskab til foreningslivet og de muligheder, der findes i lokalområdet. I stedet for leger mange børn i gårdene og på gaden uden voksent opsyn, og der kan opstå konflikter børnene imellem og med voksne beboere. Målgruppe Børn og unge primært i 7-14 års alderen og deres forældre Formål At introducere børn og unge og deres familier til foreningslivet At give børn og unge et positivt forhold til nye aktiviteter At få børn og unge fra vores afdelinger til at melde sig foreninger, så de deltager i faste aktiviteter efter skoletiden At skabe rammer, hvor børn og unge kan mødes med andre børn og unge end dem de allerede kender Indhold og praksis for aktiviteten Gennem målrettet guidning af børn og unge ind i idræts- og kulturforeninger introduceres børn, unge og familier på Bispebjerg til kultur- og fritidstilbud, hvilket giver kompetencer indenfor aktiv deltagelse i lokalsamfundet, frivillighed, demokrati samtidig med at det bidrager til gode oplevelser 14

16 for borgeren selv og hele familien. Ved deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteterne mødes borgere på tværs af etnicitet, og der kan opstå nye relationer og netværk, som giver større gensidig forståelse borgere imellem. Når kultur og idræt er bedst, kan det også være en vej til uddannelse og arbejde bl.a. via opbygning af netværk. Derfor skal der skabes og fastholdes relationer til børn, unge og deres forældre såvel som relationer til klubber og foreninger i nærområdet, da brobygning til disse institutioner og tilbud er et kerneelement i denne aktivitet. ForeningsGuidning tager udgangspunkt i en opsøgende indsats i helhedsplanens afdelinger, hvor der skabes kontakt til børn, unge og familier. Derudover vil ForeningsGuidning ske via de øvrige aktiviteter i helhedsplanen (se Familierettede aktiviteter). Til disse aktiviteter vil helhedsplanens Familiemedarbejdere skabe og fastholde relationer til beboere, som kan have brug for indslusning i foreninger og klubber. Medarbejderne vil stå for kontakt til foreninger og klubber i bydelen, og invitere samarbejdspartnere til Beboerprojekt Bispebjergs aktiviteter. De frivillige ForeningsGuider spiller en væsentlig rolle i aktiviteten. Derfor vil helhedsplanen lave en opsøgende indsats for at rekruttere og fastholde frivillige. Succeskriterier At min. 50 børn og unge bliver guidet videre til foreninger om året At børn og unge højest står på venteliste til aktiviteter i 2 måneder At min. 30 % af de børn og unge, der er kontakt til bliver fastholdt i deres guidning At min. 5 frivillige ForeningsGuider er en fast del af aktiviteten Samarbejdsrelationer Lokale fritidsforeninger, afdelingsbestyrelser, beboernetværk i afdelingerne, Kultur- og Fritidsforvaltningen (Børnekulturhuset Sokkelundlille, BIBLIOTEKTET og Integration og Fritid), Børneog Ungdoms-forvaltningen (lokale fritids- og ungdomsklubber, Tagensbo Skole) og andre aktører i bydelen (f.eks. Dansekapellet) Forankring Den centrale koordinering af ForeningsGuiderne kan forankres i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der skal dog findes yderligere finansiering, hvis den lokale koordinatorfunktion for ForeningsGuiderne skal forankres. Fra lommepengeprojekt til fritidsjob Unge i udsatte byområder kan have meget svært at finde og fastholde et fritidsjob. Forældre og øvrig omgangskreds har ofte ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og de unge kan dermed ikke trække på forældrenes erfaringer og netværk. Derfor kan ansættelsen i et lommepengeprojekt være det første trin for unge mellem år til at lære, hvordan de skal få og fastholde et arbejde, hvad kan de forvente af en arbejdsgiver, hvorfor de skal møde til tiden, m.m. De erfaringer, som de får ved at være ansatte i en kortvarig periode i et lommepengeprojekt, kan hjælpe dem på vej til at finde og fastholde et fritidsjob bagefter. Forskning viser endvidere, at et fritidsjob har stor indvirkning og betydning for både uddannelse og arbejde senere i livet. Målgruppe Unge mellem år Formål At give unge mellem år et indblik i, hvad det betyder at arbejde At skabe positive relationer med mellem unge og voksne i afdelingerne via arbejde i 15

17 nærmiljøet At opbygge en større ansvarsfornemmelse blandt de unge for sin deres egen afdeling og forebygge hærværk At sikre brobygning til fritidsjobs Indhold og praksis for aktiviteten Beboerprojekt Bispebjerg og Børne- og Ungeforvaltningens klubber på Bispebjerg samarbejder med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at forbedre de unges muligheder for at finde og fastholde et fritidsjob. Klubberne støtter med jobsøgningskurser, vejledning, opfølgning og kontakt til de unge og deres forældre. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil bidrage med uddannelsesvejledning med henblik på at styrke de unge i uddannelsesvalg. Det tværgående samarbejde om at få unge på Bispebjerg i fritidsjob styrker de unges muligheder for at blive anerkendt, værdsat og inkluderet i nye fællesskaber. Helhedsplanens Familiemedarbejdere skal stå for udviklingen af lommepengejobs. Arbejdet i lommepengeprojekter bliver oftest lokalt i afdelingerne, hvor de unge bor. Dette er for at skabe en større ansvarsfølelse hos de unge for deres eget boligområde, og for at øge positive relationer blandt unge og voksne beboere. Arbejdet vil så vidt muligt foregå i samarbejde med ejendomskontorer eller afdelingsbestyrelser og frivillige. Arbejdsopgaver kan f.eks. være uddeling af informationer til afdelinger, praktiske hjælp til aktiviteter og events, mindre vedligeholdelse af fællesområderne m.m. De unge vil blive ansat i en kontrakt begrænset til seks måneder bl.a. for at sikre, at flere unge får mulighed for at blive ansat og afprøve at være i job. Udover koordinering af de unge og deres lommepengejobs vil helhedsplanens Familiemedarbejdere står for forberedelse af målgruppen til at kunne varetage brobygning til et fritidsjob gennem afvikling af lommepengeprojekter i boligafdelingerne, og derudover have løbende kontakt til klubberne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Fritidsjobindsatsen i Jobcenter København Skelbækgade. Projekterne skal danne rekrutteringsgrundlag for fritidsjobindsatsen, således at unge over 15, som er arbejdsmarkedsparate og i øvrigt opfylder kriterierne for at deltage i fritidsjobvejledningen, henvises dertil i det omfang, som Fritidsjobvejledningen kan anvise de unge til beskæftigelse. Helhedsplanen indgår et samarbejde med klubberne, Fritidsjobindsatsen i Jobcenter København Skelbækgade og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der skal afvikles temaarrangementer om fritidsjob og uddannelses-vejledning i klubregi. Succeskriterier At min. 10 unge mellem år, årligt bliver ansat i lommepengeprojekt At min. 60 % af de unge i lommepengeprojekt bliver introduceret til fritidsjobordning Samarbejdsrelationer Børne- og Ungdomsforvaltningen (lokale fritids- og ungdomsklubber), Ungdommens Uddannelsesvejledning i København, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (Fritidsjobindsatsen i Jobcenter København Skelbækgade) Forankring Arbejdet med at støtte og motivere den unge kræver en relation, som ikke kan forventes at blive en del af Jobcenterets funktion. Dette vil derfor fremadrettet kræve en lokalt forankret indsats. Klubbernes aktive samarbejde i afvikling af aktiviteten understøtter udvikling af dette. 16

18 Beboercaféer Mange beboere i de ni afdelinger mangler en forståelse for, hvordan de skaber gode rammer derhjemme, og hvilke ressourcer i nærområdet, der skal trækkes på, for at kunne udvikle en sund og afvekslende hverdag. Dette skyldes et generelt lavt uddannelsesniveau, lavt indkomstniveau og sproglige udfordringer blandt forældrene. Tilsammen udgør disse faktorer en væsentlig årsag til, at mange beboere i afdelingerne mangler kompetencer til at støtte familien og hinanden. Mangel på ressourcer påvirker oftest også beboernes muligheder for at interagere med andre i nærområdet. Derfor bor udsatte beboere tit isoleret fra deres naboer, og er derudover afskåret fra de institutioner og rådgivningstilbud, som ellers er der for at støtte dem. Udgifter til f.eks. sundhedsfremme bliver ydermere prioriteret fra, hvilket skaber en række sundhedsmæssige problemer for den enkelte og/eller familien. En naturlig måde for mange beboere at modarbejde de sociale udfordringer i boligområdet er, at bruge deres lokale netværk og naboer til støtte og vejledning, men i de fleste af helhedsplanens afdelinger er der en mangel på fællesskab, samspil og socialt liv. Uden det gode naboskab, og derved tryghed og trivsel, vil de nævnte problemstillinger vokse og forværres. Derfor mangler der nære, trygge mødesteder, der kan fungere som lokale og metodeudviklende platforme for mødet mellem helhedsplan, kommune og beboere. Metoden styrker det forebyggende arbejde med børnefamilier og udsatte beboere og understøtter den enkeltes muligheder for at få indflydelse på egne levevilkår og blive aktive beboere i nærmiljøet. Målgruppe Alle beboere Formål At give forældre kompetencer til at skabe en sund hverdag for deres familier At skabe positiv forandring og udvikling hos beboere At styrke brobygning og beboerkendskab til kommunale rådgivningstilbud At få kontakt til udsatte beboere, som kan have brug for ekstra støtte eller hjælp At danne netværk og støtte relationer blandt afdelingens beboere At øge positivt naboskab, tryghed og trivsel At etablere nye forbindelser mellem beboere, deres naboer og andre aktører i bydelen Indhold og praksis for aktiviteten Beboercaféer er et åbent arrangement for beboerne i alle ni afdelinger. Beboercaféer er en fleksibel platform, hvor kommune, boligorganisation og frivillige udvikler samarbejde og metoder i mødet med børnefamilierne og udsatte grupper. Mødestedernes aktiviteter er bygget op om et antal udviklingstemaer. Udvalgte temaer, med de samme samarbejdspartnere fra kommunen, foreninger mm., vil være i fokus på beboercaféerne i løbet af en tidsperiode, hvorefter et nyt tema vil følge samme proces. Samarbejdet med eksterne aktører sker koordineret, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt samtidig med at beboercaféerne er lokale tilbud. Nogle eksempler på mulige udviklingstemaer er: At være forældre i det danske samfund At opdrage børn til samfundet At bruge sine ressourcer 17

19 At være aktiv i lokalområdet At udvikle sig fysisk og psykisk At leve sundt At arbejde med konflikter i hjemmet Alle helhedsplanens medarbejdere er involveret på forskellig vis i aktiviteten. Der skal mobiliseres frivillige (f.eks. kvindeklubber, forældrenetværk) fra boligafdelingerne i udvikling og afholdelse af beboercaféerne, der skal udarbejdes en kalender over aktiviteter i beboercaféer i fsb s boligafdelinger i dialog med kommunale parter, og der skal rekrutteres beboere til beboercaféerne på tværs af helhedsplaner i bydelen for at sikre koordinering og kundegrundlag. Derudover skal tilbuddet formidles i boligafdelingerne. Løbende brobygning til kommunale samarbejdsparters faste tilbud i eget regi (f.eks. åben familierådgivning på Glasvej, tilbud om konflikthåndtering på BIBLIOTEKET og åben rådgivning hos sundhedsplejerskerne) sikres. Udviklingen af koncept og lokale løsninger sker i Boligsocialt Forum og gennem løbende erfaringsudveksling i forbindelse med afholdelse af lokale beboercaféer i bydelen. Familierådgivningen, herunder erfaringerne fra åben familierådgivning på Glasvej, er en central part i udviklingsarbejdet, ligesom helhedsplanen Hothers Plads Helhedsplan bidrager med vigtige erfaringer fra Café Nora på Nørrebro. En arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. bydelens helhedsplaner, sundhedsplejersker, borgerservice, Børne-familieenheden og BIBLIOTEKET mødes med øvrige rådgivningstilbud omkring erfaringsopsamling og for udvikling af metoder og koncept. Succeskriterier At min. 5 afdelinger er vært for en beboercafé At der er min. tre forskellige temaer årligt for beboercaféen At der afholdes minimum 15 beboercaféer om året At min. 100 beboere deltager i beboercaféerne hvert år Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, Bydelsmødre, Socialforvaltningen (Familie- og ungerådgivningen, Voksenenheden), Børne- og Ungdomsforvaltningen (Sundhedsplejerskerne, lokale fritids- og ungdomsklubber, UU-vejledning), Økonomiforvaltningen (Borgerservice), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (Forebyggelsescenter Nørrebro), Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (Jobcenter Musvågevej, Fritidsjob Skelbækgade), Beboerprojekt Puls, Forankring Gennem det nære samarbejde mellem boligorganisationer og kommune udvikles nye metoder og erfaringer for beboercaféerne. Den nævnte arbejdsgruppe vil bl.a. afdække mulighederne for udvikling af mere fast forankrede metoder og koncept for en eventuel etablering af lokal platform for kommunens møde med udsatte borgere. Erfaringerne drøftes løbende i Boligsocialt Forum med henblik på udvikling og forankring. Bydelsnetværk Der er mange samarbejdspartnere og aktører på Bispebjerg, som alle arbejder med børne-, unge- og familieområdet på forskellige måder og med forskellige forudsætninger. Derfor er det væsentligt for bydelen, at relevante samarbejdspartnere mødes og inddrages for at kunne løse problemstillinger i bydelen og planlægge tiltag, som går på tværs af boligområder, forvaltninger osv. Bydelsnetværk er nødvendigt for at sikre, at indsatserne ikke overlappes, og at ressourcerne i 18

20 bydelen udnyttes og at vidensdeling og metodeudvikling fortsætter på samme høje plan på tværs af bydelen. Formål At deltage med viden og sparring til Børne- og ungenetværket At sikre, at helhedsplanen er orienteret om udfordringer og muligheder i bydelen for at kunne målrette projekter og aktiviteter til de steder, hvor der er behov for det At inddrage behov og ønsker fra afdelingerne i et tværfagligt netværk med relevante samarbejdspartnere Indhold og praksis for aktiviteten Beboerprojekt Bispebjerg vil fortsætte som medlem af Børne- og ungenetværk og SSP-netværk og deltage for at sikre kontinuitet af det eksisterende netværk i bydelen og bidrage med planlægningen af aktiviteter og tiltag i bydelen. Ad denne vej vil det bl.a. være i fokus, at sikre at helhedsplanens arbejde på børn-, unge- og familieområdet koordineres med kommunale strategier, indsatser og lovgivning på området. Ligesom brobygning til kommunale tilbud er et omdrejningspunkt. Bl.a. gennem samarbejdet vil helhedsplanens medarbejdere få kendskab til og anvende henvisningsmuligheder samt lovgivning omkring underretnings- og tavshedspligt. Børne- og ungenetværket Børne- og ungenetværk er et lokalt netværk bestående af de mange aktører, der arbejder med børn og unge på Bispebjerg. Børne- og ungenetværket koordinerer børne- og ungeaktiviteter i bydelen. Det giver høj faglighed, helhedsorienteret indsats og en god udnyttelse af de samlede ressourcer, der er til rådighed i området. Netværket mødes regelmæssigt og går på tværs af forvaltninger (i alt 5 forvaltninger repræsenteret) og boligorganisationer med boligsociale helhedsplaner i bydele. To gange årligt afholder netværket en fælles børne- og ungekonference på Bispebjerg. Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Børne- og ungenetværk samt ledelseslag i bydelens institutioner. Konferencen har fokus på udvikling af metoder og vidensdeling blandt børne- og ungeaktører i bydelen. Pædagogisk konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen er tovholder på afholdelse af konferencen og indkalder netværket til forberedende møder. Samarbejdet understøtter udvikling af fælles mål, metoder og strategier herunder et fælles sprog blandt professionelle børne- og ungeaktører i området. Det understøtter udvikling af et godt og mulighedsgivende børne- og ungeliv. Under den tidligere helhedsplan blev Børne- og Ungenetværket koordineret af Beboerprojekt Bispebjerg. I den nye projektperiode vil helhedsplanen fortsætte som medlem af Børne- og Ungenetværk, så der en samkøring og erfaringsudveksling i børn og unge området på Bispebjerg, men vil ikke længere have den koordinerende funktion. SSP-netværk De boligsociale helhedsplaner i bydelen deltager i dele af det lokale SSP-netværk, hvilket understøtter kommunikation mellem almene boligafdelinger og kommunale aktører i det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende arbejde i bydelen. Der indgår ikke personfølsomme oplysninger i dette samarbejde. 19

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej

Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej Indhold 1. Forord... 2 2. Resumé... 3 3. Baggrund - boligområdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

NV-LIFE. Forlængelse og udvidelse af Helhedsplanen Positiv Fritid af 21. februar 2007 til 30. juni 2012. fsb afdeling 01-52 Gravervænget-Møllerlodden

NV-LIFE. Forlængelse og udvidelse af Helhedsplanen Positiv Fritid af 21. februar 2007 til 30. juni 2012. fsb afdeling 01-52 Gravervænget-Møllerlodden NV-LIFE Forlængelse og udvidelse af Helhedsplanen Positiv Fritid af 21. februar 2007 til 30. juni 2012 fsb afdeling 01-52 Gravervænget-Møllerlodden Indhold Indledning Udvidelse af eksisterende og 3 nye

Læs mere

Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej

Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej Helhedsplan for de almene boligafdelinger: AAB afd. 8, 24, 33 og 49, SAB afd. Fynshuse og 3B afd. Sangergården 1 + 2 samt Vestergårdsvej - Et samarbejde mellem boligorganisationerne AAB, 3B og SAB samt

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016

Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016 Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forfatter: Det boligsociale sekretariat i Lejerbo København Redigering: Ditte Bjarnild,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Helhedsplan for den boligsociale indsats på Bispebjerg 2009-2012

Helhedsplan for den boligsociale indsats på Bispebjerg 2009-2012 Rådhuspladsen 59 1550 København V Telefon 33 13 21 44 Telefax 33 14 12 60 Giro 7 02 51 30 CVR 10 35 51 17 e-mail fsb@fsb.dk www.fsb.dk Helhedsplan for den boligsociale indsats på Bispebjerg 2009-2012 18.

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne...

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne... Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget 2014-2018 ALDERSROGADE VORES KVARTER 2 Aldersrogade vores kvarter Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget Indhold 1. Resumé...

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Det Gode Naboskab. Boligsocial helhedsplan for Indre Nørrebro 2013-16

Det Gode Naboskab. Boligsocial helhedsplan for Indre Nørrebro 2013-16 Det Gode Naboskab Boligsocial helhedsplan for Indre Nørrebro 2013-16 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...1 1.1 Problemkomplekset på Indre Nørrebro...1 1.1.1 Børn og unge er overladt til sig selv og hinanden...1

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Brøndby Strand for Fremtiden

Brøndby Strand for Fremtiden Indhold 1. Forord... 3 2. Resume... 4 3. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan... 5 4. Vision... 9 5. Introduktion til indsatsen... 10 6. Indsatsområde 1: Børn, unge og familier...

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 1 Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål 8 5.1 Indsatsområde

Læs mere

Helhedsplan for Tingbjerg Medio 2012 til medio 2016 Februar 2012

Helhedsplan for Tingbjerg Medio 2012 til medio 2016 Februar 2012 Helhedsplan for Tingbjerg Medio 2012 til medio 2016 Februar 2012 1 Forord Der søges om tilskud fra Landsbyggefondens pulje til en social- og forebyggende indsats i boligområdet Tingbjerg, der omfatter

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Helhedsplan med boligsocial indsats Haderslev Syd Hjortebroparken og Skovvænget/Brombærvej SAMMEN BRYDER VI MØNSTRE SYDBYEN

Helhedsplan med boligsocial indsats Haderslev Syd Hjortebroparken og Skovvænget/Brombærvej SAMMEN BRYDER VI MØNSTRE SYDBYEN Helhedsplan med boligsocial indsats Haderslev Syd Hjortebroparken og Skovvænget/Brombærvej SAMMEN BRYDER VI MØNSTRE SYDBYEN April 2014 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Resumé 5 3. Baggrund 6 Boligområdet og

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan Rum for Liv Lejerbo Københavns boligsociale indsats i Valby 2013 2016

Den boligsociale helhedsplan Rum for Liv Lejerbo Københavns boligsociale indsats i Valby 2013 2016 Den boligsociale helhedsplan Rum for Liv Lejerbo Københavns boligsociale indsats i Valby 2013 2016 1 Rum for Liv 1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...3 2. Forord...4 3. Baggrund...6 3.1 Akacieparken...6 3.2

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

HVEM ARBEJDER MED BØRN OG UNGE I HUSUM?

HVEM ARBEJDER MED BØRN OG UNGE I HUSUM? HVEM ARBEJDER MED BØRN OG UNGE I HUSUM? - BLÅ BOG 2011/2012 Oversigten er i alfabetisk rækkefølge efter fornavn. Udarbejdet dec. 2011 af Områdefornyelse Husum efter Børn/unge-træf i Husum d.7/12-2011.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012 Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 31. oktober 2012 Præsentation af Projektmedarbejdere Projektleder og leder af Unge for Unge Eva Bak Mail: Eva.Bak@silkeborg.dk Mobil: 30 66 43

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN 2013-2016 1 Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Beskrivelse af området... 4 Statistisk nøgletal og områdets udfordringer... 5 Opnåede resultater i helhedsplanerne 2008-2012...

Læs mere