Danskerne vil investere i skoler og veje

Transkript

1 1 04: Kommuner overtager behandling fra sygehuse 08: Danske ældre er EU s rejsekonger 09: Kommuner øger fokus på forebyggelse 12: Leder: Der er brug for investeringer i kommunerne MOMENTUM. 8. ÅRGANG. 1. UDGAVE KL. 12. JANUAR 2016 Danskerne vil investere i skoler og veje Skoler, veje og kloakker er de kommunale anlæg, som danskerne helst ser investeringer i, mens færrest peger på kulturinstitutioner. Skoler og veje er i forvejen det, kommunerne bruger flest af deres anlægskroner på, og anlægsloftet gør det svært at gøre det bedre, mener KL-formand. Folkeskoler og landeveje står øverst på listen, når danskerne skal vælge, hvad de helst vil have kommunerne til at bruge anlægskroner på. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de årige danskere. 32 procent af de adspurgte sætter folkeskolen på en førsteplads over de områder, hvor de helst vil se renoveringer eller helt nye bygninger. 19 procent vil helst have renoveret eller nybygget veje, mens 15 procent sætter kloakkerne på førstepladsen. Nederst på listen finder man kulturbyggerier, som kun to procent har givet førsteprioritet. I 2015 blev 41 procent af de 17,5 milliarder, der var sat af til anlæg, faktisk brugt på at renovere og bygge nye skoler og veje. Det glæder KL-formand Martin Damm.»Man kan selvfølgelig altid gøre mere, men med de rammer, vi de seneste år har skullet agere inden for, er jeg glad for, at tallene viser, at kommunernes prioriteringer af folkeskoler og veje ligger fint i tråd med borgernes ønsker,«siger Martin Damm. At ønsker og investeringer hænger sammen betyder dog ikke, at danskerne er helt tilfredse med det nuværende niveau. Undersøgelsen viser, at 44 procent af danskerne mener, at de kommunale vejes standard er utidssvarende eller meget utidssvarende, mens 39 procent mener, at det gælder for folkeskolernes stand. Omvendt mener 75 procent, at kulturbygningerne er tidssvarende eller meget tidssvarende. Selv om danskerne ønsker sig endnu bedre kommunale bygninger og anlæg, så sætter anlægsrammen i aftalen med regeringen et loft for, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlægsinvesteringer. Også selv om nogle kommuner har økonomien til at kunne øge anlægsudgifterne. Det mener Kurt Houlberg, programchef på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).»Hvis nogle kommuner har ambitioner om at anlægge mere, så skal andre kommuner holde igen, men det kan i 4

2 Velfærd Hvilke af følgende offentlige nybyggerier/renoveringer mener du, bør prioriteres højest? (%) Andel der har området som førsteprioritet. Folkeskoler 32 Veje 19 Hvad er dit generelle indtryk af de kommunale anlæg og bygningers (f.eks. folkeskoler, idrætsanlæg og veje) standard i din kommune? Ved ikke - 11 Kloakker Plejehjem Daginstitutioner Meget tidssvarende /tidssvarende - 50 Utidssvarende/meget utidssvarende - 39 Store infrastrukturprojekter som motorveje og broer Nye supersygehuse 5 5 Kulturbyggerier 2 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk praksis være svært i enkeltår at pege på, hvilke kommuner der har størst anlægsbehov. Nogle kommuner kan blive tvunget til at udskyde byggeri, fordi der ikke ser ud til at være plads inden for loftet. Det kan vise sig ved årets afslutning, at der faktisk var plads, men så er det for sent at sætte det i gang,«siger Kurt Houlberg. Flertal vil fjerne udgiftsloft I 2015 var anlægsloftet for kommunerne på 17,5 milliarder kroner, mens det i 2016 er reduceret til 16,8 milliarder kroner. Til sammenligning var loftet i 2012 og 2013 på henholdsvis 20 og 18 milliarder. Kurt Houlberg vil ikke pege på, hvor højt han synes, loftet skal være. Men han ser nogle potentielle svagheder i både anlægsloftet og budgetloven, der sætter loft over kommunernes serviceudgifter og udløser en sanktion, hvis det overskrides.»netop i de år, hvor krisen har kradset mest, ville der af hensyn til vækst og beskæftigelse være meget, der talte for, at man øgede det offentlige forbrug for at have en ekspansiv finanspolitik. Men andre hensyn har vejet tungere, og det er endt med, at man har skruet et system sammen, som i praksis har fungeret på den måde, at det er blevet mindre ekspansivt end det, man i aftalen med kommunerne lagde op til, fordi kommunerne lægger en sikkerhedsbuffer ind,«siger Kurt Houlberg. Et stort flertal af danskerne mener slet ikke, at der skal være noget anlægsloft. I undersøgelsen er de blevet spurgt, om de mener, at kommuner, der har råd, skal have lov til at bygge og renovere, så meget de vil. Det siger 71 procent ja til, og Martin Damm er grundlæggende enig.»kommunerne burde få lov til at bruge penge på renoveringer og nybyggeri, som de selv finder det nødvendigt og i øvrigt har råd til. Samfundsøkonomien kan godt tåle, at vi bruger nogle ekstra penge på at indhente det vedligeholdelsesefterslæb, der, som KL tidligere har konstateret, eksisterer i kommunerne. Derfor bør regeringen ikke stille sig i vejen,«siger Martin Damm. Venstres finansordfører Jacob Jensen forstår godt, at 71 procent af danskerne har sagt ja til, at kommunerne må bygge og renovere, som de finder det nødvendigt. Men han mener stadig, at anlægsloftet er et vigtigt redskab i forbindelse med styringen af samfundsøkonomien.»det er meget naturligt at sige ja til det, hvis forudsætningen er, at kommunerne har pengene. Det havde jeg nok også sagt ja til, hvis ikke jeg sad herinde og havde den indsigt i, hvordan den samlede økonomi hænger sammen. Der kan godt være kommuner, der har midlerne til at gennemføre anlægsprojekter, men det tæller med i det samlede landsbudget, og der har vi begrænsninger for, hvad vi må og kan for ikke at få et for stort underskud og for stort et pres på den offentlige kasse,«siger Jacob Jensen. Efterslæb koster Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen enig i, at anlægsloftet kan bruges som et finanspolitisk redskab, men han mener, at man bør hæve anlægsloftet, og at de seneste års sænkninger fra 20 milliarder i 2012 til 16,8 milliarder i 2016 har været unødvendige.»det er en del af konjunkturpolitikken, at man holder lidt snor i området. Finanspolitikken styres også på denne her måde, men vores pointe er, at regeringen strammer til for tidligt. På nuværende tidspunkt er vi ikke i en gunstig situation på arbejdsmarkedet, og ved at have lave lofter nu risikerer man, at der opstår et investeringsbehov på et senere tidspunkt, hvor der er mere pres på arbejdsmarkedet,«siger Lars Andersen. Venstre-ordfører Jacob Jensen forsvarer sænkningerne og mener i hvert fald ikke, at tiden er til lempelser.»vi skal sikre, at det ikke bliver en medvirkende faktor til overophedning på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede nu se, at der i udvalgte brancher i dele af landet er mangel på arbejdskraft, og set i det lys bliver vi nødt til at overveje, om offentlige anlægsinvesteringer skubber på en uheldig udvikling,«siger Jacob Jensen MOMENTUM JANUAR 2016

3 Hvordan synes du, at renoveringer/nybyggeri af kommunale anlæg og bygninger skal finansieres? (%) Staten lægger et årligt loft på, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for. Det betyder, at nogle kommuner kan blive nødt til at udskyde et byggeri, selv om de har pengene. Synes du, at kommuner, der har pengene, skal have lov til at bygge og renovere, så meget de vil? (%) Ved ikke - 13 Ved at regeringen giver kommunerne flere penge til renovering/nybyggeri Ved at kommunerne sparer på renovering/nybyggeri på nogle områder (f.eks. skoler, idrætsanlæg og veje) for at få råd til renovering/nybyggeri på andre områder (f.eks. daginstitutioner og plejehjem) Ja - 71 Nej - 16 Ved at kommunerne sparer på den kommunale service for at få råd til mere renovering/nybyggeri 6 På anden måde Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år I undersøgelsen svarer 39 procent, at de mener, at den generelle standard af de kommunale anlæg og bygninger er blevet lavere end standarden i det øvrige samfund de seneste år. Kun fire procent mener, at standarden i det kommunale er blevet relativt højere. Men det er vigtigt, at offentlige bygninger og veje ikke forfalder. Det mener Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på flere årsager.»det er vigtigt, at man vedligeholder tingene. Hvis man udskyder det, risikerer man for det første at skubbe en endnu dyrere investering foran sig. For det andet skal man huske, at det offentlige kapitalapparat med veje og så videre er en del af vores produktionsgrundlag. Så det kan godt påvirke vores vækstgrundlag. Det er ikke bare penge ud ad vinduet, for det har positive effekter på vores produktivitet og vækstmuligheder, hvis det er i god stand,«siger Lars Andersen. Halvdelen vil have penge fra regeringen 71 procent af danskerne vil altså give kommunerne lov til at bygge, hvis de har råd. Men hver anden er også parat til at gå længere end det. De mener, at regeringen bør give kommunerne flere penge til renovering og nybyggeri af kommunale anlæg. 16 procent mener, at kommunerne selv må finde pengene ved at udskyde eller droppe nogle anlægsprojekter for at kunne gennemføre andre, og 6 procent mener, at pengene skal findes ved, at kommunerne sparer på den kommunale service for at få råd til mere renovering og byggeri. 12 procent mener, at pengene skal findes på en anden måde.»det er et meget godt billede på, at danskerne anerkender, at der er skåret helt ind til benet i kommunerne. Hvis vi skal sikre, at vores fælles ejendom i kommunerne ikke forfalder, så må regeringen hjælpe til og som minimum hæve anlægsloftet,«siger Martin Damm. Kurt Houlberg foreslår, at det overvejes, om systemet kan gøres mere fleksibelt, da det nuværende system giver kommunerne et incitament til at bruge alle service- og anlægskroner hvert år, selv om det ud fra en samlet økonomisk vurdering måske ville være klogere at udskyde noget til det efterfølgende år.»et meget rigidt styringssystem, hvor man skal holde sig inden for rammen år for år og ikke har nogen overføringsadgang fra det ene år til den andet, giver nogle incitamenter til pengeafbrænding ved årets afslutning for at sikre, at loftet ikke bliver sænket året efter,«siger Kurt Houlberg. Hvad er dit indtryk af de kommunale anlæg og bygningers standard i din kommune på nedenstående områder? (%) Veje Folkeskole Kloakker Plejehjem Daginstitutioner Idrætsanlæg Kultur (f.eks. biblioteker og steder, hvor der afholdes kulturarrangementer) Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år Meget utidssvarende/utidssvarende Tidssvarende/meget tidssvarende Ved ikke 74 MOMENTUM JANUAR

4 Sundhed Kommuner overtager behandling fra sygehuse Af Rasmus Giese Jakobsen, 81 procent af kommunerne varetager nu særlige behandlingsopgaver, der tidligere blev løst på sygehusene. Det viser ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale sundhedsforvaltninger. For at ruste sig til at løse opgaverne har næsten alle kommuner nu også etableret akutteams eller -pladser. Når danskere skal have dialyse og intravenøse behandlinger, sker det ofte med hjælp fra kommunalt sundhedspersonale. En ny Momentum-analyse baseret på en rundspørge til alle 98 kommunale sundhedsforvaltninger viser, at 8 ud af 10 kommuner i dag varetager særlige behandlingsopgaver, som tidligere lå i sygehusregi. Det er især intravenøse behandlinger, som blandt andet bruges til at give væske eller antibiotika direkte i blodårerne, som kommunerne nu står for, men også eksempelvis hjemmedialyse og hjælp til kemo-pumper fylder på det kommunale sundhedsområde. Lene Jensen, sundhedschef i Randers Kommune, kan sagtens genkende udviklingen, og den kan ses meget konkret på kommunens såkaldte tryghedshotel, der åbnede i Oprindeligt havde det 15 pladser, hvor 10 var forebyggelsespladser og selvindlæggelsespladser, og fem var akutpladser, som er målrettet borgere, der har brug for mere specialiseret hjælp. I dag har tryghedshotellet 18 pladser, som alle er akutpladser.»det fortæller historien meget godt om, at vi oplever en opgaveglidning. På en kort årrække har vi set nogle meget mere plejekrævende og komplekse borgere, når de kom ud fra sygehuset. Nu kan vi se, at det øger behovet for flere akutpladser,«siger Lene Jensen. Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland, kan godt genkende, at kommunerne løser flere særlige behandlingsopgaver.»vi ser det også, men det er rigtig vigtigt at skelne mellem opgaveoverdragelse og opgaveglidning. Vi arbejder på at undgå det, kommunerne har kritiseret os for, nemlig en ukoordineret opgaveglidning. Det undgår vi ved, at vi i stedet planlægger, aftaler og samarbejder om opgaveoverdragelse,«siger Ulla Astman, der understreger, at hun primært ser aftalte opgaveoverdragelser mellem regioner og kommuner. Stort flertal har akutfunktioner Som en reaktion på udviklingen har langt de fleste kommuner i dag enten et akutteam eller akutpladser. 62 procent af kommunerne har akutpladser med særlige sygefaglige kompetencer, 60 procent har akutpladser, der ud over særlige sygefaglige kompetencer også har særlig fokus på genoptræning og rehabilitering, mens 53 procent har akutteams med særlige sygeplejefaglige kompetencer. I 2015 havde 89 procent af kommunerne mindst en af de tre akutfunktioner, mens det kun var 80 procent i Det skyldes et fortsat øget fokus på kortere indlæggelsestider, mener Lene Jensen, Randers Kommune.»Filosofien er, at borgerne ikke skal ligge på sygehuset, når de er færdigbehandlede, og så skal vi give dem det bedst mulige tilbud. Så længe de ikke kan komme helt hjem, skal vi have nogle kvalificerede pladser, hvor vi er i stand til at vurdere, hvilket tilbud de skal have efterfølgende,«siger Lene Jensen. De mange nye akutpladser stiller krav om et højere sundhedsfagligt niveau i kommunerne. Det mener professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.»Der er kommet et stigende antal hjemmesygeplejersker, og det er rigtig godt, for det er en forudsætning for, at de her ting kan flyttes og løftes. Der er også i stigende grad uddannet sygeplejesker, som er blevet skrappe til nogle af de her opgaver, og i den forstand er der ingen tvivl om, at de kan løfte dem,«siger Kjeld Møller Pedersen. 4 - MOMENTUM JANUAR 2016

5 Varetager kommunens akutfunktion, eller den almindelige hjemmesygepleje i øvrigt, særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi? (%) Ja - 82 Nej - 18 Kilde: Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner Hvilken type af akutpladser har kommunen etableret? (%) Kommunen har akutpladser med særlige sygeplejefaglige kompetencer og indsats i hele døgnet Kommunen har akutpladser med døgndækket sygepleje med særlige kompetencer, der ud over den særlige sygeplejefaglige akutindsats også har særlig fokus på genoptræning og rehabilitering Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner Han savner dog en mere præcis viden om, hvor meget akutfunktionerne bruges og til hvad. Han har en formodning om, at nogle af akutpladserne ikke er så godt belagt, fordi ikke alle praktiserende læger er gode til at henvise til dem.»jeg oplever, at der er et uudnyttet potentiale i akutfunktionerne, og noget af det hænger sammen med, at de praktiserende læger, der visiterer til sygehusene, også skal være opmærksomme på og have tillid til, at indlæggelse på en akutplads eller et besøg af en akutsygeplejerske i hjemmet er lige så godt som at komme på sygehuset,«siger Kjeld Møller Pedersen. Samarbejde bliver et tema Derfor tror han også, at øget samarbejde med de praktiserende læger bliver et centralt tema i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen, som regeringen, KL og Danske Regioner skal i gang med.»der er ingen tvivl om, at et bedre og mere udbygget samarbejde mellem kommuner og praksissektoren vil komme til at stå højt på dagsordenen. Hvis nogle af tingene skal flytte sig, så kræver det, at de praktiserende læger i højere grad vil engagere sig i de kommunale opgaver,«siger Kjeld Møller Pedersen. Det er formanden for KL s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, enig i. Han mener også, at de nye komplekse sundhedsopgaver i kommunerne kræver nye løsninger.»sundhedsvæsenet er under stor omlægning i disse år på grund af ændrede behandlingsmuligheder og et paradigmeskift i tilgangen til behandling og rehabilitering. Derfor ser vi nye kompetencer i kommunerne både i hjemmeplejen, akutteams og -pladser og nye samarbejder med både sygehuse og læger. Men vi kommer ikke uden om, at de nye opgaver også kræver flere penge til kommunerne,«siger Thomas Adelskov. Ulla Astman, Danske Regioner, håber, at forhandlingerne om det nære sundhedsvæsen fremover kommer til at handle om andet end økonomi og vil gerne tale om et tættere samarbejde med kommunernes akutfunktioner. Det kræver en tæt dialog, mener hun.»vi skal være meget klare på, hvordan vi sikrer vidensdeling, kompetenceudvikling og en tydelig ansvarsfordeling og beskrivelse af opgaverne. Jeg tror, at vi kan komme endnu længere i forhold til at placere opgaver på mindre indgribende niveauer, men det kræver, at kommunerne er villige til at opgive de store variationer, som vi oplever i dag. Det vil være en fordel, hvis kommunerne så vidt muligt bygger deres tilbud op efter samme læst, så der ikke er en stor variation i, hvilke tilbud der er til borgerne,«siger Ulla Astman. Det er Thomas Adelskov for så vidt enig i. Han pointerer dog, at kommunernes udgangspunkt for at løse opgaven er vidt forskellig:»nogle kommuner er for eksempel store, mens andre er små. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den forskellighed og anerkende den som et vilkår. Det afgørende er, at borgerne skal have et sundhedstilbud af høj kvalitet uanset hvor de bor.«i Randers håber sundhedschef Lene Jensen, at der fortsat vil være et stort fokus på samarbejde mellem både kommuner, regioner og praktiserende læger, fordi det er ude af takt i dag.»samarbejdet skal man blive ved med at udvikle og holde øje med, så man går i takt. Det er det, det handler om for borgerne. De tænker ikke på, om det er regionen eller kommunen, der løser opgaven, for de vil bare gerne have et kvalificeret tilbud. Derfor handler det om hele tiden at matche op mod hinanden på tværs af sektorer, så det giver nogle gode sammenhængende forløb,«siger Lene Jensen. Har kommunen etableret akutteams, dvs. teams med særlig sygeplejefaglig kompetence? Ja - 53 Nej - 41 Nej, men kommunen planlægger at etablere akutteams inden for 1/2 år - 6 Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner MOMENTUM JANUAR

6 Ældre Danske ældre er EU s rejsekonger Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk Hvis man ser bort fra Luxembourgs ældre, så er danskere over 65 år de ældre i EU, hvor flest overnattede i udlandet i Det viser nye tal fra Eurostat. Mange drager afsted på charterferier, men længerevarende ture med fokus på oplevelser inden for kultur, historie og gastronomi vinder også frem. Det er især bedre økonomi og helbred, der ligger bag de danske ældres rejselyst. Om det er for at dase under sydens sol, få spændende kulturelle oplevelser, se historiske steder, indtage lækker mad og drikke eller få store naturoplevelser, så er de danske ældre vilde med at rejse til udlandet. Og de rejser i langt højere grad end ældre i resten af EU, viser nye tal fra Eurostat. Hele 33 procent af de danske ældre fra 65 år og opefter overnattede minimum en nat i udlandet i løbet af Det er dermed langt over EU-gennemsnittet på ni procent. De danske ældres rejselyst er kun overgået af de ældre fra Luxembourg, men når man har in mente, at landet er mindre end Fyn, er det måske heller ikke så overraskende, at over halvdelen af Luxembourgs ældre har haft behov for en tur uden for landegrænserne. Ser man på resten af EU, var andelen af de belgiske og østrigske ældre, der var de næstmest rejsende, kun på henholdsvis 25 og 19 procent. Og i den anden ende af skalaen var det kun én procent af de ældre fra Bulgarien og Grækenland, der overnattede i udlandet i Også når det handler om at være længere tid afsted er Danmark i top, da hele 28 procent af de danske ældre havde minimum fire overnatninger i udlandet i 2014, mens det kun gjaldt otte procent af alle ældre i EU. Ifølge Anne Leonora Blaakilde, kulturforsker ved Københavns Universitet med speciale i alderdommen, er der flere årsager til de danske ældres rejselyst.»det er en generation, der har været med, siden udlandsrejserne begyndte at blive folkeeje i starten af 1960 erne. Mange har derfor rejst meget og vil gerne blive ved så længe som muligt, og flere har også fysikken til at gøre det længere op i årene. Samtidig har flere ældre en bedre økonomi, og rejser er blevet meget billigere de seneste år,«siger Anne Leonora Blaakilde. I Ældre Sagen nikker seniorkonsulent Peter Rindom genkendende til billedet af en rejselysten generation af ældre, men påpeger samtidig, at ikke alle ældre har råd til eller fysisk kan klare at rejse.»men blandt de ældre, der har penge og fysik til at kunne rejse, er der en stor efterspørgsel på rejser. I den forbindelse har det også betydning, at man går mindre op i, at der skal være noget tilbage at arve end førhen. Det er derfor blevet okay at bruge pengene på at udleve sine rejsedrømme, samtidig med at vi også ser en stigende tendens til, at den ældre generation inviterer børn og børnebørn med ud at rejse,«siger Peter Rindom. Ikke kun charter De ældres store rejselyst har også fået Ældre Sagen til at lave samarbejdsaftaler med rejsebureauer om tilbud til Ældre Sagens medlemmer, ligesom lokalafdelingerne nogle gange laver ture med rejsebureauer. Her oplever foreningen en tendens til, at flere efterspørger andet end den klassiske charterferie, forklarer Peter Rindom.»Der er ingen tvivl om, at charterferien stadigvæk er det mest populære, men et stigende antal vil gerne have en på opleveren i form af eksempelvis kulturelle oplevelser, historiske steder eller fysiske udfoldelser som vandre- eller cykelture,«siger Peter Rindom. Det mærker man i høj grad ved Vitus Rejser, som i over 40 år har arrangeret grupperejser til et voksent publikum med MOMENTUM JANUAR 2016

7 De fem lande i EU med størst andel af +65-årige, der har overnattet mindst en nat i udlandet i løbet af 2014 (%) 1. Luxembourg Danmark Belgien Østrig Holland 19 Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat Andel af +65-årige i EU, der har overnattet mindst en nat i udlandet i løbet af 2014 (%) Sverige Finland Estland Irland Danmark Storbritannien Holland Belgien Tyskland Polen Letland Litauen Portugal Spanien Frankrig Luxembourg Italien Tjekkiet Slovakiet Østrig Ungarn Slovenien Rumænien Kroatien Bulgarien Grækenland Note: Der er ikke tal for Rumænien og Storbritannien Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat Cypern MOMENTUM JANUAR

8 +65-åriges 10 mest foretrukne rejsedestinationer med minimum fire overnatninger i 2012 (%) Spanien åriges rejseaktiviteter med minimum fire overnatninger i 2012 opdelt på afrejsemåned (%) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt 3 8 Nov Dec Sverige 11 Italien 9 Norge 7 Tyskland 7 Frankrig 5 USA 5 Grækenland 5 Tyrkiet 3 Thailand 3 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Længden af danske +65-åriges rejser med minimum fire overnatninger i 2012 (%) Kilde: Danmarks Statistik 4-7 døgn døgn døgn døgn og derover 5 en kulturel, historisk og gastronomisk profil og med mange oplevelser og udflugter.»vores gæsteantal har været støt stigende gennem mange år, ligesom vi har udvidet vores program fra i starten kun at omfatte Norden, Tyskland og Østrig til i dag praktisk talt at dække hele verden, samtidig med der er kommet mange flere aktører på markedet. Og alt det kan jo selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi der er en stigende interesse for produktet,«siger Signe Bonde Poulsen, marketingschef ved Vitus Rejser. Den øgede interesse for at tage på rejser med et andet sigte end kun ren afslapning kan ifølge kulturforsker Anne Leonora Blaakilde formentlig findes i ældres rejserutine og følelse af stadig at være unge.»mange ældre er meget kulturelt og historisk interesserede og vil gerne rundt og opleve alt muligt, mens de stadig er i stand til det, og de er ikke bange for at tage afsted til nye destinationer. Det har mange rejsebureauer fanget og lavet nogle rejser, der ikke er alt for strabadserende, men stadig har mange oplevelser, hvilket er guf for den her målgruppe, som også har tiden til det,«siger Anne Leonora Blaakilde. Hos Vitus Rejser oplever marketingschef Signe Bonde Poulsen også, at der er sket en ændring i de ældre rejsendes tilgang til at rejse:»da vi startede i 1973, var man mentalt ældre, når man blev 65 år, færre kunne sprog, og de var ikke så rejsevante. I dag er det jo en helt anden og meget mere rejsevant og selvstændig gruppe, som ikke vælger en pakkerejse med rejseleder, fordi de ikke selv kan finde ud at arrangere en rejse, men fordi de gerne vil beriges og have et socialt fællesskab på deres rejse. Når de vælger en rejse til Spanien ved os, er det kulturrundrejser til Andalusien uden så megen fokus på sol og strand.«den stigende rejseaktivitet blandt de ældre kan ifølge Signe Bonde Poulsen også mærkes ved, at det for mange ikke kun er én gang om året, de rejser, og at man modsat tidligere ikke holder sig til sommerferien, men især rejser i april-maj og august-september.»vi ser en stigende efterspørgsel på rejser hele året rundt. Det er jo også de ældres privilegium, at de kan rejse på nogle tidspunkter, hvor der ikke er overfyldt på rejsemålene, men stadig er godt vejr, uden at det er alt for varmt og i flere tilfælde også billigere. Mange ønsker også forskellige rejsemål eller rejseformer i løbet af året. Det kan være storbyferie i foråret eller efteråret, soltur i sommerperioden og en langtidsferie i vinteren,«siger Signe Bonde Poulsen, som fortæller, at langtidsferier er blevet et hit, siden selskabet startede med dem for fem år siden. Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de ældres rejsevaner var det i 2012 kun 7 procent af de +65-åriges rejser til udlandet med minimum fire overnatninger, der foregik i juli, mens det for resten af aldersgrupperne var omkring en fjerdedel af rejserne. Ud over at det måske kan være billigere og mindre overrendt på feriemålene at rejse uden for højsæsonen, så påpeger kulturforsker Anne Leonora Blaakilde, at der også er et helbredsperspektiv i ældres rejser til mere solrige destinationer.»når man kommer op i alderen og har forskellige lidelser, betyder klimaet og det tørre, varme vejr rigtig meget for ens helbred. Og det er ifølge min undersøgelse også en af de væsentligste årsager, når ældre vælger at flytte sydpå. Så der er ingen tvivl om, at det at tage af sted og få et varmeog lysboost i de mørke og kolde måneder i Danmark også sundhedsmæssigt kan være godt for de ældre,«siger Anne Leonora Blaakilde. 8 - MOMENTUM JANUAR 2016

9 Socialt udsatte Kommuner øger fokus på forebyggelse Af Jens Baes-Jørgensen, Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed En stigende andel af kommunernes udgifter til udsatte børn og unge går til forebyggelse, viser nye tal. Flere kommuner satser benhårdt på at sætte tidligt ind for at hjælpe børn og familier, som ellers kunne få det meget svært. Og det er den rigtige vej at gå, mener forsker og Børns Vilkår, da det vil give flere børn en bedre barndom. For jo hurtigere der sættes ind, des nemmere er det at påvirke børnene positivt. Hellere forebygge end helbrede. Sådan har man i mange år sagt om sundhedsområdet. Men også når det gælder sociale indsatser, giver det god mening at forebygge og derved måske undgå, at problemerne eskalerer. Den tankegang har for alvor vundet indpas i kommunerne de seneste år, hvor en større og større andel af udgifterne på området for udsatte børn og unge går til forebyggende foranstaltninger frem for de mere indgribende indsatser som anbringelser af børn og unge i plejefamilie eller døgninstitutioner. I 2014 gik 32 procent af udgifterne til forebyggelse, mens det i 2010 var 29,6 procent. Det viser endnu ikke offentliggjorte nøgletal fra KL. For Jill Mehlbye, docent og programleder for Børn og Unge ved KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning er der ingen tvivl om, at kommunerne i disse år sætter flere ressourcer ind på det forebyggende arbejde på området for udsatte børn og unge.»kommunerne har altid arbejdet med forebyggelse, men nu er der kommet mere fokus på området og handling bag. Man forsøger så vidt muligt at flytte udgifterne fra de mere indgribende foranstaltninger over i det forebyggende arbejde for at undgå, at det udvikler sig til sværere sager. Samtidig bruger man i højere grad gruppedynamikker og beholder børnene i deres sædvanlige omgivelser, som man eksempelvis ser det med dagsinstitutionernes sproggrupper frem for individuel talepædagog,«siger Jill Mehlbye. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg, glæder sig over, at kommunerne har fået større fokus på forebyggelse, som også var et af hovedbudskaberne i KL s udspil fra foråret 2015 om, hvordan kommunerne kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge.»de sociale indsatser skal ses som investeringer frem for udgifter. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne lægger en klar strategi for, hvordan man prioriterer investeringerne. Det handler ikke om at spare, men at sætte ind med midler dér, hvor vi kan skabe en forandring tidligt, baseret på en viden om hvad der virker. Det er mange kommuner godt i gang med, og nu skal vi have de sidste med,«siger Thomas Adelskov. Store gevinster At det giver god mening at satse på forebyggelse, kan man skrive under på i Viborg, hvor kommunen på baggrund af deltagelse i et forskningsprojekt i de seneste år har implementeret en ny model for tidlig opsporing og indsats.»alle børn i Viborg Kommune bliver tre gange om året vurderet i forhold til, om der er risiko for problemer, og om der skal gøres noget. Det arbejde har båret frugt, da en evalueringsrapport viser, at vi kommer ind med vores indsatser et halvt til halvandet år tidligere end førhen. Og der er ingen tvivl om, at jo før vi kommer i gang med en indsats, jo mere får vi ud af det,«siger Hans Henrik Gaardsøe, direktør for Børn og Unge i Viborg Kommune. Selv om der er forskel fra kommune til kommune, og han gerne så, at flere kommuner fik sat mere handling bag fore- 4 MOMENTUM JANUAR

10 35 Udvikling i andelen af de samlede udgifter til udsatte børn og unge, der går til forebyggelse (%) 32,5 32, , Momentum på baggrund af regnskabstal fra Danmarks Statistik byggelsen, så oplever direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl også, at kommunerne overordnet har fået langt større forståelse for, at forebyggelse er en god investering.»forebyggelse har jo den helt fantastiske konsekvens, at når det lykkes, er der nogle børn, der får en bedre barndom og bliver skånet for at få problemer med deres læring, trivsel og sociale liv. Der skal ikke så meget til, før det næsten er uopretteligt, og det kræver en kæmpe indsats at stabilisere situationen. Så det giver god mening at give et lille skub i den rigtige retning tidligt, så man ikke kører i grøften i fuld fart,«siger Rasmus Kjeldahl og påpeger, at der også er god økonomi i forebyggelse:»hvis man gør det godt, så sænker man belastningen af velfærdssamfundet i fremtiden. Det er derfor fornuftigt at tænke ud over næste års budget, da investeringerne i forebyggelse kommer forholdsvis hurtigt ind igen.«i Billund Kommune har man derfor også besluttet sig for at sætte ekstra fokus på forebyggelse og i 2016 omlægge indsatsen efter den såkaldte Sveriges-model, hvor sagsbehandlerne har færre sager, en anderledes og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde. : Forebyggelse har jo den helt fantastiske konsekvens, at når det lykkes, er der nogle børn, der får en bedre barndom Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår»Vi bruger en del penge på at opgradere administrationen og antallet af sagsbehandlere, og så skal vi have givet vores forebyggende foranstaltninger et eftersyn og udvikle nogle nye foranstaltninger, der lever op til den svenske model. Det betyder blandt andet, at vi skal arbejde mere målrettet og med kortere, intense forløb,«siger Thomas Reintoft, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune. Indsats tidligst muligt I forhold til at få mest muligt ud af investeringerne i forebyggelse handler det ifølge Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge ved KORA, om at få grebet ind tidligst muligt, og gerne før barnet er blevet født. For jo tidligere man griber ind over for barnet og forældrenes adfærd, des mere effektiv er man i forhold til at rette op på en fejludvikling for det udsatte barn.»hvis børn, der har svært ved den sociale kontakt med andre børn i børnehaven, får hjælp til at lære de sociale spilleregler, vil de lettere kunne starte i skole, uden der opstår problemer. Men hvis man ikke gør noget, og barnet virkelig er blevet uvenner med alle og har fået en meget asocial adfærd, får barnet det svært i skolen, og det går ud over indlæringen,«siger Jill Mehlbye og fortsætter:»trivsel og sociale kontakter er utrolig vigtig for barnets udvikling. Så hvis man ikke får grebet ind i tide med de rette foranstaltninger for at støtte barnet, risikerer man, at udviklingen fortsætter. Og når de så kommer i klasse, kan de ikke ret meget fagligt og kan ikke socialt med kammeraterne. Derfor er det vigtigt at gå ind tidligt, da det er nemmere at støtte barnet i treårsalderen end som 15-årig, hvor det har mange flere problemer.«i Viborg Kommune begynder indsatsen allerede, inden barnet bliver født, fortæller direktør for Børn og Unge Hans Henrik Gaardsøe:»Alle førstegangsfødende får cirka seks måneder inde i graviditeten et kursusforløb, som drejer sig om, hvordan det er at være familie for at forebygge, at der sker noget senere, og når barnet er født, hjælper sundhedsplejersken. Vi forsøger at 10 - MOMENTUM JANUAR 2016

11 Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger dækker over alle typer af individrettede, forebyggende foranstaltninger efter paragraf 52, stk. 3 (0-17 årige) og paragraf 76 stk. 3 (18-22 årige). Det omfatter for eksempel aflastningsophold, personlig rådgiver, fast kontaktperson og praktikophold. Paragraf 11 i serviceloven, som omfatter familieorienteret rådgivning og forebyggelse, er også en del af kommunernes forebyggende arbejde, men er ikke med i undersøgelsens tal, da den ydelse ikke bliver registreret. Udover forebyggende foranstaltninger har kommunerne også mulighed for at gøre brug af anbringelser uden for eget hjem, med eller uden forældres samtykke, som typisk sker på institution eller i plejefamilie. sætte ind så tidligt i børns liv som muligt, men det er jo ikke alting, vi ser tidligt, så vi er nødt til at vurdere situationen hele vejen op gennem børneårene.«hjælpen skal ud, hvor børnene er I Billund starter indsatsen også allerede i graviditeten, men for at gøre det lettere at iværksætte en indsats når børnene bliver større, vil kommunen blandt andet etablere socialfaglige ressourcepersoner decentralt i form af familievejledere, der kan hjælpe lærere og pædagoger på skoler og i dagtilbud.»så har lærere og pædagoger nogle, de kan gå til, hvis de er bekymrede for et barn, som de gerne vil have en socialfaglig kompetence ind over på et tidspunkt, hvor sagen endnu ikke er der, hvor de skal skrive en underretning,«siger Thomas Reintoft, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune. Trods det øgede fokus på tidlig forebyggelse viser tallene dog et fald i andelen af forebyggende foranstaltninger, der går til de yngste børn, mens forebyggende foranstaltninger for de ældste børn fylder mere. Tallene giver dog ikke et dækkende billede af forebyggelsesindsatsen, da de mildere forebyggelsesindsatser efter paragraf 11 i serviceloven, som i stigende grad bliver brugt og især bruges tidligt til små børn, ikke indgår i statistikken på grund af anderledes registrering af disse indsatser. Programleder for børn og unge ved KORA Jill Mehlby mener, at kommunerne har fået meget mere fokus på den tidlige indsats i det forebyggende arbejde. Men det er svært at måle præcist hvor meget.»meget foregår, før det bliver til en decideret foranstaltning. Jeg oplever eksempelvis, at indsatser efter paragraf 11 bliver brugt meget mere end tidligere, da paragraffen netop handler om en tidlig og rådgivende indsats, når forældrene har nogle vanskeligheder. Samtidig er dagtilbud kommet meget mere i fokus, og man er mere opmærksom på, at hvis man ikke på et tidligt tidspunkt får støttet de børn, der har vanskeligheder, så udvikler det sig ofte alvorligt,«siger Jill Mehlbye. Udvikling 80 i fordeling af forebyggende foranstaltninger på forskellige aldersgrupper (%) 70 65,5 : Man er mere opmærksom på, at hvis man ikke på et tidligt tidspunkt får støttet de børn, der har vanskeligheder, så udvikler det sig ofte alvorligt Jill Mehlbye, programleder ved forskningsinstitutionen KORA ,4 28,0 14,6 0-6 år Kilde: Momentum på baggrund af registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice 7-12 år år 23,5 11,0 MOMENTUM JANUAR

12 Leder Der er brug for investeringer i kommunerne I dagens Momentum kan du blandt andet læse danskernes holdning til, hvilke områder kommunerne primært bør vælge at prioritere, når det handler om at bygge nyt og renovere bygninger og anlæg. Det er skoler og veje, som har førsteprioritet for danskerne, og kommunalpolitikerne kan glæde sig over, at de dermed er i samklang med vælgerne. Det er nemlig også de områder, hvor kommunerne har haft flest anlægsinvesteringer i de seneste år. Men kommunerne er underlagt ret firkantede rammer for, hvor meget de må investere. Regeringens anlægsloft betyder, at kommunerne i 2016 er tvunget til at bruge 3,6 milliarder kroner mindre på anlægsinvesteringer, end de gjorde i Det svarer til et fald på 20 procent. Derfor står vi i den paradoksale situation, at kommunerne samlet set vurderer, at der er behov for anlægsinvesteringer på cirka 19 milliarder kroner i 2016, men de investerer kun 16,8 milliarder. Vel at mærke, selv om en række kommuner har sparet penge op, som de hellere end gerne ville investere i projekter, der kan styrke den borgernære velfærd. Og der er nok ikke udsigt til, at kommunerne får lov at bruge flere penge på investeringer i de kommende år. Tværtimod har regeringen meldt ud, at de offentlige investeringer skal reduceres yderligere. Og historisk set har den plads, der er givet til investeringer i den borgernære velfærd i kommunerne, udgjort en faldende andel af de samlede offentlige investeringer. Så investeringerne i kommunale anlæg og bygninger som skoler, daginstitutioner, ældreboliger og veje risikerer fortsat at falde. I en tid, hvor befolkningens bevægelse fra land mod by i mange kommuner gør det helt nødvendigt at tilpasse de kommunale bygninger til en ny befolkningssammensætning. De kommunale investeringer er et hovedtema for KL i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. For det vil være en historisk fejltagelse, hvis vi underinvesterer i den kommunale sektor de kommende år. Manglende fornyelse og vedligeholdelse af nedslidte bygninger efterlader regningen til fremtidige generationer, og det risikerer at forhindre de nødvendige strukturelle tilpasninger og blive en bremseklods for vækst og udvikling i Danmark. Den økonomiske politik fokuserer i meget høj grad på den offentlige saldo, og der er meget begrænsede politiske muligheder for at ændre på det offentlige forbrug og på indkomstoverførslerne. Det betyder, at det er investeringerne, der år for år skrues på for at opfylde målsætningerne. Men det svarer billedligt talt til at tisse i bukserne for at holde varmen. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 12. JANUAR ÅRGANG. 1. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE