FiIosfi & Videnskabsteori

Transkript

1 STUDIEORDN ING for FiIosfi & skabsteori og Pædagogikfr Uddannelsesstudier CAN D.MAG. I ROSKILDE UiIIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candmag. i Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et skabsteori udgør fag i og Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør fag Formåt Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for inden for filosofiens og videnskabsteoriens problemfelter, teorier og metoder, samt at videreudvikle den studerendes viden om og metodiske forståelse for uddannelse, læring og social forandring, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for for formidling, konsulentvirksomhed, herunder feks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. den studerende følgende kompetencer: Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier giver : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning, samt deres metodotogiske implikationer for pædagogik og uddannelsesforskning Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutioneu.e og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken om deltagerorienterede perspektiver på Læreprocesser og deltagelse i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljeets betydning for læring og social og kulturel forandring Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster. Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Anvende teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område, samt til analyse af pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger indenfor uddannelse samt pædagogiske, sociale og kulturelle institutioner. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov i institutioner og organisationer Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af formelle uddannelsestiltag med henblik på at facilitere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge. Planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag med henblik på læring og social og kulturel udvikling 3

4 : Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde. Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner. Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførsel og evaluering af uddannelses- og udviklingsforløb relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser i institutioner, på arbejdspladser og i organisationer, såvel som formelle og uformelle læringsforløb i uddannelse, hverdagsliv og arbejdsliv Fremstilling og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring, samt kulturelle indsatser og forandringsprocesser på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring af kulturelt komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på kompetenceudvikung og organisatoriske, samt sociale og kulturelle forandringer. 1.3 Hovedområdetilknytntng Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en 1.5 Titel cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Master of Arts (MA) in Philosophy and Educational Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under censorkorpset for generel pædagogik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede 4

5 uddannetseselementer fra en anden dansk eu.er udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannetsesbekendtgøretsen. Ansøgere har ptigt tit at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe ken dtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannetsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet etler en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskitde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendetse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannetseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke tit, at Roskitde Universitet kan indhente de nødvendige optysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke setv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er beståede, godkender Roskitde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannetsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannetsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstittinger, der er retevante i torhotd til projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, hotdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er probtemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabetige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset tagtigt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et probtem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vætges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særtige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt etter eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkende[se tit at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektonienteret praktiktorløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannetsesforløb. Det projektonienterede praktiktortøb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforleb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 5

6 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Filosofi h skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. semester (Pædagogik og Uddannelsesstudier): Kursus i (5 ECTS): Uddannelse, institution og samfund Kursus 2 (5 ECTS): Pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kursus 3 (5 ECTS): Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning Projekt (15 ECTS): Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser 3. semester (FiLosofi Et skabsteori samt Pædagogik og Uddannelsesstudier) Filosofi Et videnskabsteori Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekurser (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Pædagogik og uddannetsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring. arbejde og forandring (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikfor[øb (15 ECTS) på 3. semester, enten på Filosofi (i stedet for et breddekursus og et dybdekursus) eller på Pædagogik og Uddannelsesstudier (i stedet for projektet). Der kan kun gennemføres praktikforløb på et af fagene. 4. semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). 6

7 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk fi losofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studleordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Breddekursus i fi[osofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kompetence Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfe[t, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. 7

8 Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en fitosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern TiteL Breddekursus i praktisk filosofi (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfett. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstitlinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,. og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. 8

9 . Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx tiberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold tit feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvartige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Titel. Breddekursus i teoretisk fi[o5of i (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og probtemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt.. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt 9

10 Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfitosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og., problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfitosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 12 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi a skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk 10

11 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningstelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) 11

12 . Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfett Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte! Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Tite Dybdekursus i fiosofihistorie (Filosofi h skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.... indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde 12

13 selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres Overordnet indhold... værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning at filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen at en bestemt tænker. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i praktisk fi osofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert..,.... Disse spørgsmal kan diskuteres pa samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). 13

14 Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosof i (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkende[se, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfi[osofi og bevidsthedsfilosofi. 14

15 Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Oybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Tite[ Dybdekursus videnskabshistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet Overordnet indhold bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten 15

16 .. imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel. Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. ForhoLdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie at grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del at videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab tit et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform 16

17 ..... Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag). Alle. Ingen Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projekt (Filosofi & skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og.. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. ljndervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de Prøveform. studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. 17

18 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Tite[ Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik Et UddanneLsesstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociotogiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv 18

19 Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisn i ngsfo rie b. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Pædagogiske bevægelser og modbevægel.ser (Pædagogik Et Uddannetsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og. institutionsforsøg 19

20 Progressive Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Education og Reformpædagogikken. Disse. pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang eksamen skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå af opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse af skriftlig prøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Alle Ingen Titel. Læringsrum, de[tagetse og deltagere i (Pædagogik & Uddannetsesstudier) pædagogisk belysning 20

21 Undervisningssprog Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Indsigt centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser om mødet mellem professionelle og deltagere om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse at steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere Læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltagelsesmuhgheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold. Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning at, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og... kommunikation forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, intera ktion, pædagogiske koder mv. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen består at forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse feks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund at input og oplæg fra underviserne. Proveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse at grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Prøveform Deltager aktivt i kursets tremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret tæringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret Læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. 21

22 Samfundsmæssige Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Alle Ingen Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt - og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (Pædagogik & UddanneLsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder tit analyse at... pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkar og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og Læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med 22

23 diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse at samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skat den studerende have deltaget i intern evatuering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Tit den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback tit opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne Læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang at 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. n er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens Længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Alle 23

24 - Kursus - Kursus fordybelse Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Filosofi Et skabsteori og Pædagogik Et Uddannelsesstudier. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel, eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. Derudover har semesteret til formål at videreudvikte den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens bes kæftigelsesom råde. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Filosofi Et videnskabsteori: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi. Atternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte vaigkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Pædagogik Et udda nnelsesstud ier: Projekt: Pædagogik, tæring, arbejde og forandring (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb eller 15 ECTS kurser: i Pædagogik, tæring, arbejde og forandring - og speciatisering i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Filosofi (i stedet for et breddekursus og et dybdekursus) eller på Pædagogik og Uddannelsesstudier (i stedet for projektet). Titel. Dybdekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter... indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde Kompetence selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for fitosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger 24

25 Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt fitosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udvikunger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem fitosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning at filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser, I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen at en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen TiteL Dybdekursus i teoretisk filosofi (FiLosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade. bedømmelseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets 25

26 Undervisnings- og arbejdsform. grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden at en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne ogsà tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titet Dybdekursus i videnskabshistorie (Fil.osofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret videnskabshistorisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede Undervisnings- og arbejdsform. øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter 26

27 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel, prøve. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16,800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). ALle. 7-trins-skaLaen ngen Tite[ Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den Logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie at grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknotogiens betydning for det moderne samfund hører til den del at videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specitik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, tæsekredse etc.. 27

28 Gruppeprøve euer individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade.. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstiltinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstitlinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 28

29 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Breddekursus i filosofihistorie (Fi osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofi historisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstiltinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen at en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. 29

30 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler. ntern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et praktisk filosof isk forskningsfelt... Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og ntroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). 30

31 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Tite[ Breddekursus i teoretisk filosofi (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk fitosofisk forskn ingsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi... Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan 31

32 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkende[sesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne Led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (FiI.osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog ECIS-normering Læringsudbytte/ bedø mm elseskriteri er Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskni ngsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstittinger 32

33 Kan vurdere, vætge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på setvstændig vis kombinere forskellige faglige titgange tit et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skat give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfett, eksempetvis en videnskabshistorisk periode etter strømning, og introducere de studerende til flere forsketlige problemstittinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stitter væsentlige spørgsmåt om videnskabens fremkomst og indftydetse fra antikken tit i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kutturetle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er btevet bedrevet, og hvordan forskettige videnskaber har fungeret i praksis. Særtigt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendetsesteoretiske spørgsmåt, samt på samspillet imettem videnskabshistorien og fitosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overbtik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en tængere periode i videnskabshistorien, eksempetvis antikkens og middelatderens videnskab etter moderne videnskab, eller et væsenttigt og centratt tema går igennem hele eller store dete af videnskabshistorien, eksempetvis forhotdet i metlem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve elter individuel prøve Individuet prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmetse Som forberedetse tit hver kursusgang tæses ugens pensum og evt. titknyttede øvetser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste tektion aftater hver studerende med den kursusansvartige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste tektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tit dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afteveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen etektroniske hjælpemidter Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier. Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om fagtige diskussioner og probtemstittinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt..... Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mettem forskellige.... fagtige spørgsmat og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfett 33

34 . Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Projektorienteret prakti kforløb (Fi losof i Et skabsteori) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. 34

35 Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tit læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori Overordnet ndhold. den studerende pa grundlag af arbejdet med en selvvalgt filosofsk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. ngen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Undervisningssprog Projekt - Pædagogik, tæring, arbejde og forandring (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Dansk 35

36 Projekt 15 ECTS om teorier om pædagogik, læring, arbejde og forandring Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Læringsudbytte/ Undersøgelse og analyse af centrale problemstillinger relateret til bedømmelseskriterier. uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus pa pædagogik, læring, arbejde og forandring Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, læring, arbejde og forandring Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Kritisk vurdering at forskningsbaserede teorier og metoder til belysning at problemstillinger relateret til pædagogik, læring, arbejde og forandring Overordnet indhold, Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Pædagogik, læring, arbejde og forandring. Projektet på 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstidinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter projektet sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens.. studerendes forstaelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesomrade. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde og projektvejledning Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal 36

37 indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. n er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering inkl. votering: Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Alle Ekstern Tite[ Undervisningssprog Projektorienteret praktikforløb (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og Læringsudbytte/ ændre relevant praksis. bedømmelseskriterier Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identifikation og udvikling af nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis 37

38 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kunne anvende og vurdere uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale. Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstilunger ved hjælp at for uddannelsen relevante teorier og metoder. Kunne anvende uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiske problemstillinger. Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstillinger. Kompetence Evne til refleksion af teoretisk og metodisk funderede kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse at uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Evne til selvstændigt at reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tit læringsmålene for modulet. Evne tit at indgå i samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer Indholdet referer til praktikforløbets opgaveindhold. Praktik Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes af studieleder ved begge fag. Praktikken er enten en deltidspraktik eller en 3-månederspraktik: Forudsætning for deltagelse Dettidspraktik: timers praktik i 5-6 måneder 3-måneders praktik: timers praktik i 2-3 måneder Praktikopholdets varighed skal godkendes af studieteder ved Pædagogik og Uddannelsesstudier. Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes af faglig vejleder fra Pædagogik og Uddanne[sesstudier: A) Identificering at vidensindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kombinationskandidatuddannelsen faglige relevans af de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikforløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde tit videre analyse og bearbejdning. Forudsætninger for at kunne gå til B) Anvendelse af fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre eksamen rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kombinationskandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. C) Identificering og diskussion af relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget af for kombinationskandidatuddannelsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer af det udvalgte arbejdsområde, og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. 38

39 D) Refleksion: Reftekter over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig læring. Refleksionen skal begrundes teoretisk. Hvert element i praktikporteføljen skal være mellem 4-6 normalsider Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejleder mulighed for at kvalificere porteføljens samlede design, problemfett og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til alle elementer af portefølje, samt forberedes mundtlig feedback til opponent(gruppe). Desuden er det en forudsætning, at den enkelte studerende udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges porteføljen. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egen læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og o pp one ntvej led er. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag af praktikporteføljen. n er en samlet bedømmelse af praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportefølje. Ved. bedømmelsen indgar de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil i en hethedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikfortøb. Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 24 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Prøven er en individuel prøve. Den kan i særlige tilfælde være en gruppeprøve AlI Ekstern Titel Pædagogik, Læring arbejde og forandring - fordybelse og specialisering (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Kursus 10 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier om teorier om pædagogik, læring, arbejde og forandring. 39

40 Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring. Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af en fagligt relevant case indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring. Undersøgelse og analyse af centrale problemstillinger relateret til uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring. Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, læring, arbejde og forandring. Kritisk analyse og vurdering af en fagligt relevant case indenfor pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kritisk vurdering af forskningsbaserede teorier og metoder til belysning af en fagligt relevant case relateret til pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kursets formål er at videreudvikte den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstiltinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede arbejdsfelt og problemfelt. Desuden retter kurset sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at fordybe sig i og specialisere sig i forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder. Overordnet indhold De studerende skat selvstændigt formulere og præsentere overblik over en relevant case, som falder ind under modulets overordnede tema: pædagogik, tæring arbejde og forandring. Med udgangspunkt i en relevant case arbejdes der med at udvikle problemfelt, undersøgelsesdesign, litteratursøgning, analyse og formidling, samt eventuelt praktisk gennemførsel af forandringsprocesser. Gennem selvstændigt arbejde skal den studerende demonstrere en omfattende forståelse af samspillet mellem case, kontekst og emnefettets øvrige kompleksitet. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over det teoretiske, metodiske og empiriske grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til. Arbejdsformen er en vekslen mellem intensive workshops og arbejde med en skriftlig case-opgave. I intensive workshops arbejdes med udvikling af case, undersegelsesdesign, litteraturstudie, fremlæggelse og feedback, samt Undervisnings- og arbejdsform udarbejdelse af portefotio. I grupper eller individuelt arbejdes der med selvstændigt at udvikle en relevant problemstilling og caseanalyse i en skriftligt case-opgave. I de intensive workshop vil der være oplæg fra kursusansvarlige, samt øvelser og fremlæggelse fra deltagere. Prøveform Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes case-opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator, og medbedømmer. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele case-opgaven. Case-opgavens omfang: Min. 15 sider og max. 20 normalsider for individuelle case-opgaver Min. 25 sider og max. 30 normalsider for grupper med 2 studerende Min. 35 sider og max. 45 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende 40

41 Prøvens længde inkl votering inkl votering: Ved 1 studerende 25 minutter Ved 2 studerende 40 minutter Ved 3 studerende 60 minutter Ved 4 studerende 80 minutter Ved 5 studerende 90 minutter Ved 6 studerende 100 minutter Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n foregår som en samlet bedømmelse af case-opgave og den mundtlige præstation. Omprøve: 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Mundtlig prøve individuelt eller i gruppe Ingen Titel. Pædagogisk metodol.ogi (Pædagogik a Uddannetsesstudier) Valgkursus 5 ECTS om betydning af det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om validitet og generaliserbarhed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse at pædagogisk forskning Læringsudbytte/ Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og bedømmelseskriterier argumentere for betydning at det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt at forskningens metodologiske udgangspunkt Kritisk evne tit at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold tit forskellige protessions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger torskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddanne[sestorskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodologi. Gennem kurset får 41

42 den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen af det metodologiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, Bourdieus uddarinelsessociologi og funktionalisme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. Ingen Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal være på mellem 5 og 7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt prøven ikke bestås, stilles der en ny opgave. Individuel prøve Alle Ingen TiteL Ana[ysestrategier og fremstiltingsformer i pædagogisk forskning (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Valgkursus 5 ECTS om forskellige relevante analytiske strategier og akademiske fremstillingsformer. Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og analytiske strategier og fremstillingsformer. Udvikle analysestrategier, der profilerer de studerendes egne projekter, fremhæver det særlige i det empiriske materiale og samtidig reflekterer Læringsudbytte/. videnskabsteoretiske positioner. bedømmelseskriterier.. Udvikle fremstillingsformer der lever op til krav om akademisk formidling og som samtidig sætter et individuelt præg på formidlingen at pædagogisk forskning og uddannelsesstudier. Evnen til at forholde sig kritisk analytisk til forskningslitteratur. Evne til at udvikle analysestrategier og fremstillingsformer, der profilerer og fremhæver det særlige ved uddannelsesforskning og pædagogiske forskningsprojekter. Overordnet indhold Formålet med kurset er, at give den studerende indsigt i og erfaring med at arbejde med samspillet mellem videnskabsteori og udviklingen at analytiske strategier og fremstillingsformer. Kurset er praksis-orienteret og erfaringsbaseret, og hensigten er at konkret beskæftige sig med analyse og formidling af feltbaseret datamateriale, som den studerende selv har produceret, eller eksempler andre studerende eller undervisere stiller til rådighed. Gennem kurset får den studerende mulighed for: 42

43 1. at afprøve og udvikle analysestrategier, der ref[ekterer den videnskabsteoretiske ramme omkring den studerendes projekter og som udfolder de empirisk forankrede tematiseringer, de studerende tillægger særlig betydning i deres arbejde 2. at eksperimentere med og udvikle forskellige tilgange til fremstilling af pædagogisk forskning med henblik på at gøre erfaringer med forskellige form i dli ngsfo rm er. Der lægges vægt på, at kurset skaber rum for den studerendes kreative, jstændige arbejde med det empirisk materiale, deres projekter bygger på. Undervisnings- og arbejdsform Omdrejningspunktet er de studerendes arbejde med data og som støtte til det, gennemføres undervisningen som en blanding af forelæsning, gruppearbejde, samt oplæg og feedback fra de studerende. Aktiv tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv tilfredsstillende deltagelse menes tilstedeværelse i minimum 80% af kursusgangene Desuden opnås aktiv tilfredsstillende deltagelse ved fremlæggelse af eksempel på analyse og fremstilling af empirisk data, samt feedback på medstuderendes præsentationer. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve I Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 5-7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Individuel eller gruppeprove IBestået/Ikke bestået Ingen semester - specia Let Speciatet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Filosofi Et skabsteori og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Filosofi Et skabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, Litteratur, teori og metoder 43

44 og fastsættes medmindre Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfæl[esskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider å enheder (i alt enheder). Hvis specialet er udfærdiget af flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider à enheder (i alt enheder). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i specialet. Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inktusiv voteri ng. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. BedømmeLsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individuatiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialepreve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandtingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. SpeciaLet bedømmes efter med ekstern censur. 6. Generelle bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Lsa mli n g/u d dannelse! 6.1 Tilme[dinglframe[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 44

45 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at Igestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvætge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: lodtrækning 6.4 Beståelses krav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2D16. En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 45

46 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gæwer for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kutur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 91 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbache[oruddannelse på RUC i FiLosofi & skabsteori og Pædagogik Et UddanneLsesstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i FiLosofi Et skabsteori og Pædagogik Et UddanneLsesstudier (cand.mag. i FiLosofi Et skabsteori og Pædagogik Et UddanneLsesstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannetse i FiLosofi Et skabsteori og Pædagogik Et UddanneLsesstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i Løbet at dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser FiLosofi og skabsteori og KuLtur- og Sprogmodestudier FiLosofi og skabsteori og PsykoLogi FiLosofi og skabsteori og SociaLvidenskab Humanistisk-teknoLogiske bacheloruddannetser 46

47 Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bache[oruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabehge bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA (fil) erhvervsøkonomi - filosofi Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Filosofi Syddansk Universitet (SDU) Filosofi Aarhus Universitet (AU) Filosofi Idehistorie Aalborg Universitet (AAU) Anvendt filosofi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frâôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 47

48 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en at de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bachetoruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 48