Filosofi & Videnskabs?eori

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Filosofi & skabs?eori og Historie CÅi D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold tit bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb S. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgetseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende protessionsbacheloruddannetser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et skabsteori og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et skabsteori udgør fag i og Historie udgør fag 2. 1.]. Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofiens og videnskabsteoriens samt historiefagets problemfelter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til. arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed, herunder f.eks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, museer, biblioteker, arkiver og kulturarvsforvaltning samt forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Filosofi Et skabsteori og Historie giver den studerende følgende : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner om længere historiske udviklingslinjer indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæisk/global historie Indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til. beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster Diskutere filosofiske, videnskabsteoretiske og historiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Anvende filosofiske samt historiefaglige teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område samt historiske problemstillinger Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger samt forskningsbaseret viden om historiske forhold på et højt fagligt niveau Indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder Placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstiltinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kompetence r: Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi fagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde Selvstændigt at vurdere filosofiske, videnskabsteoretiske og historiske problemstillinger og positioner 3

4 Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektfortøb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodelter Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske, videnskabsteoretiske og historiske fagområde 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i til 120 ECTS. Filosofi & skabsteori og Historie er en 2-årig uddannelse normeret 1.5 Titel. cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Historie Master of Arts (MA) in Philosophy and History 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmenit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddanne[sesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan 4

5 indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikfortøb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeler studietederen den studerende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt SpecaIe 3OECTS FAGI FAGi j FAG2 &ECTS IOEGTS I5ECTS J FAG 2 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Filosofi & skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. semester (Historie): Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS). Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS). 3. semester (Filosofi Et skabsteori og Historie): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Projekt i Historie, selvvalgt periode (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), enten i stedet for breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS) eller i stedet for projektet i Historie (15 ECTS). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage Anvendt historie (5 ECTS) og Seminaret Praktisk historiografi (10 ECTS) i stedet for projekt i Historie (15 ECTS). 4. semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 6

7 Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Tite[ Breddekursus i fitosofihistorie (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofi historisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et tilosofihistorisk forskningstelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte 7

8 andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste Lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tit dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet in dh kl Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og prob[emstillinger inden for et praktisk titosofisk torskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et praktisk filosofisk forskningsfett... Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk fitosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstitlinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfe[t. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk fitosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfett inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstitlinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold tit sådanne problemstittinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at 8

9 Undervisnings- og arbejdsform afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel. Breddekursus i teoretisk filosof i (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes 9

10 forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold tit virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange tit sådanne grundlæggende problemstiltinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfitosofien. Undervisnings- og arbejdsform * Studerende med en bachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skat tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggende problemstiltinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddeku rsus i videnskabshistorie (Fi[osofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige.... faglige spørgsmal og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt 10

11 Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske euer aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kompetence Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller stromning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en Længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videnskabsteori (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller EngeLsk Valgkursus 10 ECTS... Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et. videnskabsteoretisk forskningsfett

12 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedommelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.. forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af Overordnet indhold..... opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med

13 Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade. bedømmelseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik).. Et dybdekursus i praktisk filosofi kan saledes omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. 13

14 .. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform. studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere.... specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset 14

15 . omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). ndividuel prøve. Alle. Ingen Titet Dybdekursus i videnskabshistorie (FiLosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab tit et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve. Alle. ngen Tite[ Dybdekursus i videnskabsteori (Filosof i Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. 16

17 Ingen Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsu db y e/ bedømmelseskriterier. Projekt (Filosofi Et skabsteon) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske euer videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstill.inger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, [evering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge [ængerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Prøveform. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter 17

18 Gruppeprøve etler individuet prøve Gruppeprøve. Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjætpemidter tit eksamen Bedømmetse Ingen etektroniske hjætpemidter. 7-trins-skataen Ekstern semester Formåt 2. semester har tit formål, at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabetige arbejde med historiske probtemstittinger og historiefagtige teorier og titgange. Uddannetsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: GæLdende for studerende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016 Kursus: Lange Linjer før 1750 (5 ECTS) *etter kurset Lange Linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Vatgkursus: Aktuet historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange tinjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuet historieforskning (5 ECTS) skat i stedet tage kurset Lange tiner før 1750 (10 ECTS)*, jf overgangsregterne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachetormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 1. semester gennemføre kursus i Lange tinjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før Disse studerende kan vætge at tave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gætdende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *etter kurset Lange Linjer efter 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Atternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets Liste over godkendte vatgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kuttur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachetormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskiLde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 2. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange tinjer før Disse studerende kan vætge at tave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før TiteL Lange Linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk ObLigatorisk kursus 10 ECTS Læringsudbytte/.... Har kronotogisk forankret viden om centrale udviktingstinjer og bedømmetseskriterier... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før

19 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at historiske udviklingslinjer og processer førmoderne samfund Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger at historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kan tage ansvar for egen Læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og Overordnet indhold.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl votering. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Læringsudbytte/... Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder bedømmelseskriterier... tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold 19

20 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetat, afvises opgavebesvaretsen. Alle Intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronotogisk forankret viden om et setvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie far 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /etter aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamte, bearbejde og kritisk analysere relevant bedommelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriate Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetence Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar bej d ss itu at i one Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektiogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i projektrapport, kritisk faglig fl. sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. 20

21 Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Prøveform Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p rojektra pporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Tite Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Lange [injer efter 1750 (Historie) Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. 21

22 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform kan på grundlag at den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggetser og oppositioner. Proveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater at egne undersøgelser levende og præcist. Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse at deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar b ej dss itu at ion er. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig.... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. 22

23 Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl noter: Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p roj ektra pporten. Alle Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Filosofi Et skabsteori og Historie. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. 3. semester har for faget histories vedkommende til formål at udbygge den studerendes bemestring af historiefaglige arbejdsmåder og give mulighed for at opnå dybere viden om selvaigte områder. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofialternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). 23

24 Projekt: Historie, selvva[gt periode (15 ECTS). Atternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage Anvendt historie (5 ECTS) og Seminar i Praktisk historiografi (10 ECTS) eller et projektorienteret praktikfortøb i historie (15 ECTS) i stedet for Projekt i Historie, selvvalgt periode (15 ECTS). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS). Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Vaigkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade bedømmelseskriterier. forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve HjæLpemidLer tit eksamen Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres..... værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks, seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (FiLosofi Et skabsteori) Valgkursus 24

25 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (FiI.osof i Et skabsteori) Læringsudbytte/ bed ømm elseskrite rie r Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneområde. 25

26 Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresuttater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation tit konkrete problemstiltinger. Kurset skat give et indgående kendskab tit et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indftydetse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er btevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særtigt for Overordnet indhotd undervisningen i videnskabshistorie på Roskitde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og fitosofih istorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærtæsning af enkelte værker, eksempelvis væsenttige bidrag tit forskningen eller væsenttige historiske kitder, etter et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempetvis konftikten imettem retigion og videnskab i 1800-tallet etter betydningen af eksperimenter for 1600-tattets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Som forberedetse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser taves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, tæsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel. Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosofi Et Videriskabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om.. den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et 26

27 Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører tit den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technotogy studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab tit et mere specialiseret område. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Va[gkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter. indenfor et konkret praktisk fitosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evatuative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres pa samfundsplan (politisk filosofi), bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). 27

28 28 bedømmelseskriterier. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle. Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte/. studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere Undervisnings- og arbejdsform. øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. Dybdekurset giver en grundig diskussion at sådanne afgrænsede Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. filosofihistorisk forskningsfelt. faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige Valgkursus 10 ECTS Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Ingen Prøveform (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder læsekredse etc.. litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. filosofihistorisk forskningsfelt. problemstillinger. filosofihistorisk torskningsfelt til historiske eller aktuelle inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. normalt andre undervismngs- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,.. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter..... Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

29 Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om. Prøvetorm emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Tite[ Breddekursus i praktisk filosofi (Fi osof i Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfett til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. 29

30 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets 30 Overordnet indhold problemstillinger (anvendt etik). Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Læringsudbytte/. øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte Undervisningssprog Dansk eller Engelsk hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om forskningsfelt bedømmelseskriterier. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til teoretisk fitosofisk forskningsfelt til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til metoder (fx reflekteret ligevægt). andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. dette. Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede Har viden om faglige diskussioner og problemstiltinger indenfor et Valgkursus 10 ECTS Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Fitosofi & skabsteori) Intern kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Prøveform om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. dette. eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold og introducere de studerende tit flere forskellige problemstiltinger indenfor og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Seneste ændring 1. september 2016 faglige spørgsmal og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

31 Overordnet indhold. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveform. problemstillinger teoretisk filosofisk forskningsfelt omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes dette. med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. sprogfi losofi og bevidsthedsfilosofi. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. øvelser laves, Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendetsesteori. Centralt står Kurset introducerer grundlæggende problemstitlinger, positioner og teorier inden tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal bevidsthedsfilosofien. problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstiltinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem.,, * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets 31

32 Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fitosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt bedømmelseskriterier. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. 32

33 . Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ndividuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Projektorienteret prakti kforløb (Filosofi Et ska bsteori) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS 33

34 I Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske... problemstillinger ved hjælp at filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og tæringsudbytte i forhold tit læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende pa grundlag at arbejdet med en selvvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstitlinger og den praksis, der knytter sig tit praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejteder. Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstiltinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen tit og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Prøveform At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. J 34

35 Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprove Gruppepreve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Undervisningssprog Anvendt historie (Historie) Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis Læringsudbytte/ Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid bedommelseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskellige samfundssfærer og professioner uden for universitetet, f.eks. i uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,..... museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion af varemærker og virksomhedsidentitet), mv. Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger, ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback. Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet af portfolien bestemmes af kursusholder og kan feks. bestå af øvelsesbesvaretser, talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelser... over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold til et professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur. Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Alle Bestået/Ikke bestået Intern 35

36 Tite[ Praktisk historiografi (Historie) Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Seminar 10 ECTS Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af forsk ni ngsove rs i gte Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et givent historiefagligt emne eller problem Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefaglige forskningsbidrag Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn gderi n to rmation Kan give og modtage kritisk feedback Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere torskningsbidrag (videnskabelige artikler, monografier, rapporter m.v.) med relevans for et selvvalgt historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel). Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse i form af workshops. øvelser, skriftlige og mundtlige fremlæggelser og peer feedback Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikel som skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning. Omfang: normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Alle Intern Titel. Projekt (Historie) Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie Læringsudbytte/ Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for bedømmelseskriterier den valgte problemstilling Kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og/eller aktuelle samfundsmæssige relevans 36

37 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kan selvstændigt indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et historisk forskningsfelt relateret til projektets problematik Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse at deadlines Kan samarbejde med forskellige fag[igheder i komplekse a rbej d ss itu at i one r Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende yderligere udbygger og dokumenterer deres færdigheder i selvstændigt og reflekteret at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvatgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår grupper på 2-6 studerende. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i projektrapport,..... kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse at forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Prøveform.... Projektrapportens maksimale omfang i normalsider a 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skat forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af 37

38 p roj e ktra p porten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret praktikforløb (Historie) Dansk Projektorienteret praktikfortøb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse at brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig sammenhæng I praktikprojektfortøbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefagug... problemstilling, der knytter sig tit praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefagtighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig tit praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse at den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde at, at man er forhindret i at deltage i den Forudsætninger for at kunne ga til. interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders eksamen skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg P øveform Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. n er en samlet bedømmelse at praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. 38

39 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) retleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Individuel prøve Alle Ekstern semester - special.et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Filosofi Et skabsteori og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Filosofi Et skabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en atleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider å enheder (i alt enheder). Hvis specialet er udfærdiget at flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider à enheder (i alt enheder). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i specialet. Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusiv votering. Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 39

40 og fastsættes medmindre 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra tor studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skat indgå i specialebedømmetsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 6. Generetl.e bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Til.meldinglframel.ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevitkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 40

41 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 K[ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmenit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgøretsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel histonieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange linen før 1750 (10 ECTS)*. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie far Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september

42 Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016,z (/.. (V() 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi Et skabsteori og Historie, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi Et skabsteori og Historie (cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Historie). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i FiLosofi Et skabsteori og Historie, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Filosofi og Historie Filosofi og skabsteori og Kultur- og Sprogmødestudier Filosofi og skabsteori og Geografi Filosofi og skabsteori og International Studies FiLosofi og skabsteori og Socialvidenskab FiLosofi og skabsteori og Journalistik Filosofi og skabsteori og Dansk (med studieretning litteratur, Engelsk) Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bachel.oruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser InternationaL Studies og Filosofi og skabsteori 42

43 erhvervsøkonomi 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA (fil) filosofi Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Filosofi Syddansk Universitet (SDU) Filosofi Aarhus Universitet (AU) Filosofi Idehistorie Aalborg Universitet (AAU) Anvendt filosofi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bache[oruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 43

44 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 44