STUDIEORDN ING for. Informatik. Filosofi& Videnskabsteciri CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Informatik og Filosofi& skabsteciri CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Titmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 funktionelt, som 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Informatik og Filosofi Et skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Informatik udgør fag i og Filosofi Et skabsteori udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Informatik og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient, i Informatik og filosofi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og implementering af it-anvendelser i komplekse sammenhænge suppleret med de særlige forudsætninger som filosofi giver. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it-branchen som forretningskonsulent, business analyst, organisatorisk implementeringskonsulent eller projektleder særligt hvor en filosofisk indsigt er væsentlig. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i følgende kompetencer: Informatik og Filosofi Et skabsteori giver den studerende : Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implemente-ring af it-anvendelser; herunder systemudviklingsmetoder og principper it-arkitektur, nye innovative it-anvendelser produkt, service eller proces, i komplekse sammenhænge socialt, organisatorisk, kulturelt eller in formationsstrukturelt samspil mellem it-løsning og brug Avanceret viden om udvalgte specialiserede Informatik områder, som er baseret på højeste internationale forskningsniveau Har viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning Har indsigt i sammenhænge mellem faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori : til kritisk at kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, de-sign og implementering af it-anvendelser At kunne designe avancerede it-løsninger med brug af hensigtsmæssige, state-of-the-art komponenter eller standardpakker At kunne evaluere it-anvendelser At kunne formidle forskningsbaseret viden om Informatik og diskutere professionelle pro-blemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister. At kunne identificere videnskabelige problemstilunger, i relation til analyse, design og im-plementering af it anvendelse Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk og filoso-fisk kontekst og diskutere dem fra et historisk og filosofisk perspektiv Kan analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som andre argumen-terende tekster Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske og filosofiske forhold med klarhed og præcision og diskutere videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister : 3

4 Kan arbejde med it-faglige problemstiwnger relation til design, innovation og implementering at it anvendelser både selvstændigt og teams. Kan tilrettelægge, planlægge og styre et it-udvik[ingsprojekt, der er komplekst og forudsæt-ter nye løsningsmodeller Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre it-udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan systematisk og kritisk sætte sig ind i nye Informatik fagområder og herved selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetitknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. normeret til 120 ECTS. Informatik og Filosofi Et skabsteori er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.scient. i Informatik og Filosofi Et skabsteori Master of Science (MSc) in Informatics and Philosophy 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. Uddannelseselementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgerelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbeken dtgø re [sen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. 4

5 Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstili.inger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I FAG 2 5ECTS IOECTS I5ECTS FAG 2 OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefatet studiefortøb For at bidrage tit sikring at uddannetsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende studieptantægning, anbefates føtgende studieforøb: forhotd tit 1.semester - Informatik Kursus i informatik Kerneområder (10 ECTS), Vatgfrit kursus (5 ETCS), Projektportfotio i informatik (15 ECTS) 2. semester - Fi osofi Breddekursus (10 ECTS) Dybdekursus (5 ECTS), Projekt i fi osofi og videnskabsteori (15 ECTS). 3. semester: 3 vatgfri kurser på informatik (3*5 ECTS) Fitosoti - Projekt (15 ECTS) 4.semester: Speciate, 30 ECTS. 5. Uddannelsen semester Formåt 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om kerneområder inden for Informatik: systemudvikting; imptementering, herunder forandringstedelse; evaluering at it-anvendelser; it-sikkerhed. Uddannetsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Informatik Kerneområde 10 ECTS Kursus i vatgfrit emne 5 ECTS ProjektportfoLio i intormatik 15 ECTS. 6

7 Tt i e L Undervisningssprog Informatik kerneområde (Mandatory Core Topics - Informatics) (Informatik) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS om centrale teorier inden for kernefagområderne. om kernefagområdernes metoder og teknikker til analyse at komplekse brugssituationer. om kernefagområdernes metoder og teknikker til design at IT anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier fagområdet til analyse af komplekse brugssituationer. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker til design at IT-anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Informatik udgøres at emnerne systemudvikling, implementering, herunder torandringsledelse, evaluering at IT-anvendelser og IT sikkerhed. Overordnet indhold.... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden inden for centrale områder for hvert af disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid at kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen. Eksaminationen varer 30 min, inkl. votering. Individuel Alle Ekstern Tite[ Vatgfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS om et afgrænset emneområde inden for Intormatik. Læringsudbytte!. Et samlet overblik over og forståelse at de generelle principper bag bedømmelseskriterier. omradets teori, metoder og teknologiske løsninger. 7

8 Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet. Kunne arbejde med T-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emneområderne er feks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing af IT-projekter, IT og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Eksaminationen varer 20 min, inkl. votering. Alle Ekstern TiteL Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projektportfolio (Informatik) Dansk Projekt 15 ECTS Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til systemudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller vatgfrit emne. Beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante løsningsmodeller, definere og motivere en udvalgt løsningsmodel, samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. Behersker begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete informatiske problemer. Beherske IT-udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor er valgfrie, dog således at mindst tre af kerneområderne er dækket. 8

9 Kerneområder inden for Informatik udgøres af emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, eva[uering af IT-anvendelser og IT sikkerhed. En portfolio er en samling at arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Portfolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs at kerneområderne. Retleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra informatik kerneområde. Portefolien skal øvrigt indeholde Undervisnings- og arbejdsform. forside, indholdsfortegnelse, htteraturliste og eventuelle bilag. Portfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portfolioarbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i portfolio. Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hvis studielederen har godkendt at en studerende har arbejdet alene eller skal eksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle Intern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 9

10 Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (FiLosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade. bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete prob[emstillinger. Overordnet indhold Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt. bilag). Individuel prøve. 10

11 Hjælpemidler til eksamen Alle. Ingen Tite[ Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte!.. indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade bedømme[seskriterier. forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser, I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve Alle Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Fi[osofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS 11

12 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundtagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Fi [osof i Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/. Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt bedømmelseskriterier.... videnskabshistorisk problemstilling. 12

13 Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmal. 13

14 .. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert, Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion at sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisn ings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel. Breddekursus i teoretisk filosofi (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskn ingsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige,.... faglige spørgsmal og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt 14

15 Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt 1 Overordnet indhold. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion tit væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og., problemstitlinger kan på en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske fitosofis discipliner metafysik og erkendetsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform Preveform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves, Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.... i 15

16 Intern Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. bedømmelseskriterier.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et fitosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofi historisk forskningsfelt. Kom pete n cer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen at en bestemt type fitosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet Prøveform om... emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 16

17 Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosof i Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faghge spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfeit Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfett tit historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfe[t Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange tit et videnskabsteoretisk forskningsfett Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skat give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende tit flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Vatgkursus

18 . Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk fitosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstiltinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern 18

19 TiteL Breddekursu5 i videnskabshistorie (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfett Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt bedømmelseskriterier Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler 19

20 Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projekt (Fitosofi & skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger..... Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, Levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele rotter og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstiltinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder. Preveform. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde.. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetat, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter 20

21 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester Det 3. semester består at uddannetsesaktiviter på både nformatik og Filosofi & skabsteori. Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for Informatik og Filosofi. Gennem kursusarbejdet på Informatik understøttes den studerendes specialisering i informatik. Uddanne[sese[ementer i 3. semester Semesteret omfatter: Informatik: Tre valgfri kurser inden tor informatik (3 x 5 ECTS) Filosofi: Projektarbejde (15 ECTS) Projektet kan erstattes at et projektorienteret praktikforløb på 15 ECTS på filosofi Tite[ Vagfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overblik over og forståelse at de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bed øm m elses kriterier fa go m rådet. Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold lesningsideer til egen praksis i relation til design og implementering at IIanvendelser. Emneområderne er f.eks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing at IT-projekter, T og enterprise arkitektur, Design og nnovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen 21

22 .... Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Eksaminationen varer 20 min, inkl votering. Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt (Filosofi Et skabsteori) Dansk Projekt 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller videnskabsteori. Projektrapporten udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. Prøveform Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. 22

23 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Ingen elektroniske hjælpemidler Ekstern Tite Projektorienteret prakti kforløb (Fi Losof i Et ska bsteori) læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold, Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske... problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, Løsning af eller forståelse at konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til [æringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori. den studerende pa grundlag at arbejdet med en selvvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. 23

24 -- Hvis Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig Læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Informatik og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Informatiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afteveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige probiemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. 24

25 og fastsættes medmindre i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik pà en akademisk må Igrup pe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af 5pecialeafhand[ingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømme[sen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Ti[me[dinglframel.ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilhielde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særtige provevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for 25

26 at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: ingen 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvaufikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 26

27 8.2 Overgangsregler Godkendt Studienævn for Datalogi og nformatik d. 29. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller NaturvidenskabeUgbacheloruddannelse på RUC i Informatik og Filosofi Et skabsteori, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Informatik og Filosofi Et skabsteori (cand.scient. i Informatik og Filosofi Et skabsteori). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Informatik og Filosofi Et skabsteori skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser ngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bachetoruddannelser Informatik og Filosofi og skabsteori NaturvidenskabeUge bachetoruddannetser Informatik og Filosofi og skabsteori Samfundsvidenskabelige bache[oruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 27

28 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. tt-universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bache[oruddanne[ser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5. Aaborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Det Konge[ige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur. Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoen Kotding ngen adgangsgivende bacheloruddannel.ser, se dog punkt 5. Danmarks designskoe Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôåskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende prof essionsbachetoruddannetser For at blive optaget med en professionsbachelor skar du bestå 10 LCTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvatificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 28

29 9.6 Ansøgere uden bache[oruddanne[ser Har du ikke en bacheoruddannese, kan du som udgangspunkt ikke buve optaget på en kandidatuddannese. Du kan dog søge hvis du opfywer føgende kriterier: Du har uddannesesmæssige kvaufikationer på bachewrniveau. Du skar have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 29