STUDIEORDNING for. Engelsk. Filosofi & Videnskabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET

Transkript

1 STUDIEORDNING for Engelsk og Filosofi & skabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgarelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdeti[knytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygmng 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 ikrafttræden 8.2 Overgangsreglen 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. Engelsk og Filosofi & skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Engelsk udgør fag i og Filosofi & skabsteori udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Engelsk og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for engelsk sprog, litteratur og samfund samt filosofiens og videnskabsteoriens probtemfetter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for sproglig rådgivning, formidling, oversættervirksomhed, konsulentvirksomhed, job i fortagsbranchen, akademiske jobs i offentlige og private virksomheder, herunder feks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver, forskningsopgaver, voksenundervisning, gymnasiat undervisning. Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen candmag. i kompetencer: Engelsk og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende : om engelsk Litteratur, sprog, medier og samfund om fagterminologi, teorier og problemstillinger inden for engelsk sprog, litteratur, kultur Indsigt i den engelsksprogede verden Forståelse for engelsktagets forskningsområder om fagtermino[ogi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning. Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. : i at analysere, fortolke og forholde sig kritisk argumenterende. i at anvende engetskfaglige teorier og metoder i mundtlig og skriftlig formidling på engelsk og dansk på højt niveau Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster. Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstiltinger på et højt fagligt niveau. : Kompetence til selvstændigt at vurdere engelskfaglige problemstitlinger og positioner Kompetence til selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i engelsk Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi fagligt såvel som engelskfagligt tværvidenskabeligt samarbejde Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske probtemstillinger og positioner. 3

4 Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektfortøb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye tøsningsmodetler Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. 1.3 Hovedområdetliknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i till2o ECTS. Engelsk og Filosofi Et skabsteori er en 2-årig uddannelse normeret 1.5 Titel cand.mag. i Engelsk og Filosofi Et skabsteori Master of Arts (MA) in English and Phitosophy 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for engelsk. Uddarinelsesetementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelsesetementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd ida ta dga ngsbekendtgøre[sen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan 4

5 indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannetseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens etementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studleordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkende[se til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Specia e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med speciatet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddann&.sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS. 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS :FjG1 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Engelsk) Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget Litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) 2. semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 3. semester (Engelsk samt Filosofi Et skabsteori) Engelsk: English sociolinguistics (10 ECTS) Valgkursus: Communicative Transtation (5 ECTS) eller Emnekursus i engelsk (5 ECTS) Filosofi Et skabsteori: Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. 4. semester (Engelsk) Speciale (30 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for kurserne på Engelsk eller et projektorienteret praktikforløb i filosofi (15 ECTS) i stedet for et dybdekursus (5 ECTS) og et breddekursus (10 ECTS). I løbet at kandidatuddannelsen kan der kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb. 5. Uddannel.sen semester Formål 1. semester: Videregående studier i engelsk har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i engelsk på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med engelskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. 6

7 Uddannetseselementer Semesteret omfatter: 1. semester Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform røve orm Gruppeprøve eller individuel prøve Tekstanalyse og tekstteori (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS om de væsentligste tekstgenrer i engelsksproget litteratur og kultur Indsigt i teksters opbygning og struktur Udtrykke sig frit og utvunget på et skriftligt engelsk, der ikke skæmmes af hyppige fejl Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvende[se af videnskabelig teori og metode Anvende tekstteori og tekstanalyse i forhold til engelsksprogede, fortrinsvis litterære tekster Analysere og forstå den engelsksprogede verdens litterære og kulturelle univers Kurset i Tekstanalyse og tekstteori opøver den studerendes evne til at analysere og fortolke hovedsagelig litterære tekster fra Storbritannien og USA, med inddragelse at relevante metoder og tekstteori, og i en stilistisk hensigtsmæssig form. Der arbejdes med en række væsentlige tekstgenrer. Ved tekstanalyse forstås metodisk beskrivelse at tekstens centrale aspekter, baseret på en detaljeret forståelse at teksten. Analysen inddrager vægtige retninger i litteratur- og kulturteori. Kurset omfatter også skriftlig sprogfærdighed. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skriftlig stedprøve, S timer. Der gives én karakter for indhold og én karakter for skriftlig sprogfærdighed. Hvis den studerende består den ene af delprøverne, men ikke den anden, kan den studerende indstille sig til en særskilt prøve i den ikke-beståede delprøve. Individuel prøve Alle ikke digitale hjælpemidler tilladt Ekstern Titel English grammar and phonetics (Engelsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Engelsk 7

8 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Obligatorisk kursus 5 ECTS Specialiseret viden om systemer og sammenhænge i det engelske sprogs grammatik. Specialiseret viden om engelsk fonologi og prosodi på basis af én at det engelske sprogs hovedvarianter (Non-Regional British eller General American) Færdighed i avanceret lingvistisk analyse på alle sprogets niveauer, med henblik pa beskrivelse af autentiske tekster... Færdighed i at udtrykke sig frit og utvungent pa et engelsk, der ikke skæmmes af ortografiske, grammatiske, leksikale eller idiomatiske fejl. Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse af teoretiske og analytiske spørgsmål inden for engelsk sprogvidenskab på højeste niveau. Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse af grammatiske og fonetiske problemstillingers relevans i undervisningssituationer. Gennem deltagelse i det obligatoriske kursus i engelsk grammatik og fonetik uddyber den studerende sin grammatiskeog fonetiske indsigt og udbygger sine færdigheder i grammatisk og fonetisk analyse med særlig henblik på undervisningsfunktionen og udvikling at sprogfærdigheden til kandidatniveau. Formålet er endvidere, at den studerende skal kunne redegøre for systemer og Overordnet indhold sammenhænge i det engelske sprogs grammatik, kunne analysere komplekse sproglige strukturer under inddragelse af relevante semantiske og pragmatiske problemstillinger på grundlag af en omfattende grammatisk detailviden, kunne udføre fonematisk transskription, og kunne redegøre for grundlæggende aspekter at engelsk prosodi på basis at én at det engelske sprogs hovedvarianter (Received Pronunciation eller General American) Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesa ktiviteter og studenteroplæg. Skriftlig 48-timers analyseeksamen baseret på en opgave i grammatik (tekstbaseret grammatisk analyse) og fonetik (segmental og prosodisk transkription af en oplæsningstekst præsenteret i skriftlig form). Individuel prøve Alle hjælpemidler tilladt Intern Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Enge[sksproget litteratur og kultur (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS om et væsentligt emne eller en periode inden for engelsksproget litteratur og kultur færdighed i at strukturere, bearbejde og præsentere et afgrænset emne eller en udvalgt problemstilling 8

9 færdighed i selvstændigt at formulere, analysere og belyse en engelskfaglig problemstilling evne til at forholde sig kritisk-analytisk til egen viden evne til på et teoretisk/videnskabeligt grundlag at forholde sig reflekterende til et givet fagligt materiale Dverordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Emnekursus i specialized topic har til formål at videreudvikle den studerendes evne til praktisk anvendelse af litterær og kulturel metode og teori gennem et eksemplarisk emnestudie inden for det britiske, amerikanske eller postkoloniale område eller på tværs af disse. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte Lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skriftlig bunden hjemmeopgave, opgaven udleveres tre uger før aflevering. Individuel prøve Alle hjælpemidler tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Projekta rbejde (Engelsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Engelsk Projekt 15 ECTS om et væsentligt afgrænset emne inden for Engelsk i at analysere og forstå den engelsksprogede verdens samfund, Litteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom i at anvende sproglige/kommunikative eller Litterære/kulturelle teorier Læringsudbytte/ og metoder analytisk i et projektarbejde inden for Engelsk bedømmelseskriterier til at anvende teori og metode inden for sprog-, kultur- og tekstteorier der er relevante i forhold til projektets problemstilling til at gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet i mundtlig sprogfærdighed på højt niveau Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet er, at den studerende inden for det valgte område skal kunne arbejde kompetent og i dybden med et selvstændigt defineret teoretisk og/eller empirisk engelskfagligt emne under selvstændig anvendelse af og stillingtagen til de relevante teorier og metoder. Projektarbejde med tilknyttet vejledning Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Der gives en karakter for indhold og en karakter for mundtlig sprogfærdighed. Både indhold og sprogfærdighed skal være bestået for at prøven er bestået. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 1 eksaminant: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksamiriander: 75 minutter 9

10 ..... Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Projektets maksimale omfang i normalsider 2400 tegn (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 20 sider 2 studerende 30 sider 3 studerende 40 sider 4 studerende 50 sider 5 studerende 60 sider 6 studerende 70 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal afvises projektet. Alle hjælpemidler tilladt Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bache[orniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Bredde kursus i filosofihistorie (Fi osofi ft skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Va[gkursus 10 ECTS Læringsudbytte/. Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et bedømmelseskriterier.... filosofihistorisk forskningsfelt. 10

11 Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmàl og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfett. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de fitosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et bredciekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en fitosofihistorisk problemstilling som fx en fitosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eder undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tit dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eli.er individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 11

12 Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfe[t. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. bedømmelseskriterier. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Tite[ Breddekursus i teoretisk fi[osof i (FiI.osofi Et skabsteori) 12

13 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstitunger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfe[t til historiske eller aktuelle probtemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosotisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige Liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. CentraLe discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendetsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse at bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og.,, problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendetsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. CentraLt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstiltinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. 13

14 Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfett Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet.. bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller 14

15 moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videriskabsteori (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstiuinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 15

16 ... Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Dybdekursus i filosofi historie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade... forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviktinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve Alle Ingen 16

17 Titel Dybdekur5us i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter. indenfor et konkret praktisk fitosofisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstittinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundspian (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retstilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt eti k). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Proveform Gruppeprove eller individuel prøve Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardpskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen 17

18 Tite Dybdekursus i teoretisk fitosofi (Fitosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade. bedømmelseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve HjælpemidLer til eksamen Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfitosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, Læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, LitteraturListe, resumé/abstract, samt evt, bilag). IndividueL prøve. Alle. Ingen Titet Dybdekursus i videnskabsh istorie (Fitosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. VaLgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt... videnskabshistorisk problemstilling. 18

19 19 Valgkursus Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Viclenskabsteori) Ingen Alle. videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. for et konkret videnskabshistorisk emneområde. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om Overordnet indhold forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater bedømmelseskriterier. litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Prøveform (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder læsekredse etc.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, Undervisnings- og arbejdsform for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade. Læringsudbytte/. videnska bsteoretisk problemstilling. Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt 5 ECTS øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede 1600-tallets naturvidenskab. imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne,

20 den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende tit videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Projekt (Filosofi & skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Læringsudbytte/. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske bedømmelseskriterier problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. 20

21 Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse at deadtines, levering og modtagelse at feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende. Emnet skat godkendes af studietederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Engelsk og Filosofi Et skabsteori. Formål 3. semester English at work har til formål at bibringe studerende en forståelse at hvordan engelskfagets metoder og teorier kan anvendes i forskellige arbejdssituationer. Formålet med kurset er at give de studerende mulighed for at udvikle deres evner til at reflektere kritisk over hvordan teoretisk viden og metodiske kompetencer bedst kan anvendes i praksis. Kurset i English sociolinguistics har til formål at skærpe de studerendes bevidsthed om engelske sprogvarianter og sprogbrug i praksis. Valgkurset i Communicative Translation giver en specialiseret kompetence i oversættelsers kommunikative funktioner. Emnevalgkurset har til formål at gå i dybden med et engetskfagtigt emne. For faget FiLosofis vedkommende har semester til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. 21

22 . Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Engelsk: Kursus English sociolinguistics (10 ECTS) Valgkursus Communicative Translation (5 ECTS) eller valgkursus i et engelskfagligt emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Engelsk, hvis dette kursus fremgår at studienævnets liste over godkendte valgkurser for Engelsk (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intra netside). Filosofi & skabsteori: Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes på Filosofi i et semester. Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for kurserne på engelsk (15 ECTS). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for et dybdekursus (5 ECTS) og et breddekursus (10 ECTS). Der kan kun tages praktik i et fag. TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. English socio[inguistics (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Specialiseret viden om sociolingvistik og denne disciplins anvendelse I studiet at engelsksprogede områder og grupper. Detaljeret teoretisk og metodisk viden om et eller flere afgrænsede problemfelt(er) inden for empirisk-baseret teoretisk og/eller anvendt sociolingvistik med relation til studiet af engelsksprogede områder og grupper.. Færdighed i at anvende metoder og teorier inden for sociolingvistik i relation til et eller flere afgrænsede problemfelt(er) Færdighed i faglig skriftlig og mundtlig formidling. Kompetence til at diskutere og evaluere relationen mellem sproglige praksisser og sociale/samfundsmæssige forhold.? Kompetence til at kunne diskutere og perspektivere et fagligt emne. Overordnet indhold. I det valgfrie kursus i engelsk sociolingvistik uddyber den studerende sin metodiske og teoretiske indsigt og udbygger sin evne til praktisk anvendelse af sprogvidenskabelig metode og teori med relevans for engelskfaget. Kurset udgøres at et eksemplarisk emnestudie som knytter sig til en eller flere overordnede sociolingvistiske discipliner, herunder variationistisk socio[ingvistik,.. interaktionel sociolingvisitk, sociofonetik og etnometodotogisk samtaleanalyse. Ved emnestudier forstås her en undersøgelse af et afgrænset probtemfelt der behandles med metoder og teorier hentet fra en eller flere at de socio[ingvistiske discipliner i engelskfaget. Som afslutning på kurset skrives et essay i relation til kursets indhold. 22

23 . Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser Laves. De enkelte Lektioner veksler mellem oplæg ved underviser og gruppediskussion. Kurset veksler mellem en undervisningsdel og en workshop-del. workshop-perioden arbejder de studerende selvstændigt pa srna dataanalyser (enten kvantitative eller kvalitative) som danner grundlag for deres skriftlig eksamensopgave. Essay som afleveres Ca. 3 uger efter kursets afslutning og har et omfang på maks. Prøveform 10 sider å 2400 enheder. essayet præsenteres workshop-arbejdets resultater, som diskuteres med reference til teori inden for området. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Alle hjælpemidler tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier, Communicative Transtation (Engelsk) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Specialiseret viden om ligheder og forskelle mellem dansk og engelsk. Specialiseret viden om de sproglige, stilistiske, kommunikative og kulturelle problemstillinger i oversættelsen mellem dansk og engelsk Færdighed i avanceret analyse af oversættelser mellem dansk og engelsk Færdighed i at kunne oversætte en tekst fra malsproget til kildesproget.... pa en idiomatisk, grammatisk og kommunikativt naturlig og korrekt måde Kompetence Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse af teoretiske og analytiske spørgsmål inden for praktisk oversættelse på højeste niveau Kulturel kompetence i forståelsen af teksternes indhold og kontekster Formidtingskompetence mellem dansk og engelsk Ved kommunikativ oversættelse forstås tekstproduktion ( oversættelse og version ) med henblik på at formidle indholdet af tekstlige forlæg beregnet til ét formål (én målgruppe) i en ny tekst tilpasset en anden målgruppe. I kurset i Kommunikativ oversættelse indgår 2 studieelementer: Overordnet indhold a. Oversættelse dansk-engelsk. Den studerende skal kunne frembringe en oversættelse, der både holder sig så tæt på kildetekstens indhold og ordlyd som muligt, og samtidig er så fri som nødvendigt for at måtteksten kan fremstå som et naturligt produkt af den ny kontekst, uden at bære præg af at være en oversættelse, og uden at indeholde væsentlige grammatiske, Leksikale, kommunikative, stilistiske eller idiomatiske fejl. b. Oversættelse engelsk-dansk ( version ). Den studerende skal kunne frembringe en oversættelse, der både holder sig så tæt på kildetekstens indhold og ordlyd som muligt, og samtidig er så fri som nødvendigt for at målteksten kan fremstå som et naturligt produkt af den fly kontekst, uden at bære præg af at være en oversættelse, og uden at 23

24 indeholde væsentlige grammatiske, leksikale, kommunikative, stilistiske eller idiomatiske fejl. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve BedømmeLse Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede oversættelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter og gennemgang at opgaver. 6 timers skriftlig stedprøve, der består at en dansk-engelsk oversættelse og en engelsk-dansk oversættelse. Individuel ALLe hjælpemidler tilladt. Intern Titel Enge[skfagtigt emne (EngeLsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog T ø Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Engelsk VaLgkursus. Det kursus som udbydes i det aktuelle semester, fremgår at kursus.ruc.dk 5 ECTS Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel om et afgrænset engelskfagligt emneområde. om relevante teorier og metoder inden for emneområdet Kendskab til relevant litteratur og kilder inden for emneområdet i at analysere en konkret engetsktaglig problemstilling. Færdighed i anvendelse at relevant teori og metode pa en konkret engelskfaglig problemstilling til omsætning af analyser og viden i en praktisk sammenhæng til selvstændig videreudvikling og fortsat Læring i relation til emnet Kurset indeholder præsentation og kritisk diskussion at viden om et afgrænset engelskfagligt emneområde, herunder præsentation og diskussion at begreber,. teorier og undersøgelsesmetoder. I kurserne indgar vejledning om faglitteratur og andre kilder. Holdundervisning og selvstudier Skriftlig bunden hjemmeopgave. Opgaven udleveres tre uger før aflevering. Alle hjælpemidler er tilladt Intern Titel Undervisningssprog Projektorienteret praktikforløb (Engetsk) Engelsk Projekt 15 ECTS 24

25 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier om og evne tit at identificere hvordan engelskfaglige teorier, begreber og metoder kan bruges tit at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståel.ser og ny viden i mødet mellem engetskfaglige teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere engelskfagelige problemstilunger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg af engelskfagtige metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske probtemstiliinger ved hjælp af engelskfagelige teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af engelskfaglige teorier. Formidle engelskfagetige teorier, begreber og metoder tit både fagfæller og ikke-specialister. Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, losning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstittinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Overordnet indhold Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt danskfagtig problemstilling, der knytter sig tit praktikstedet og dets praksis, reftekterer over forholdet mellem dariskfaglige problemstillinger og den praksis, der knytter sig tit praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter på faget Engelsk. Ansøgningen skat redegøre for praktiksted og den danskfaglige relevans af et praktiktorløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejteder. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform... Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejtederen. I tilknytning tit praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstitlinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen tit og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare tit hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. 25

26 n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve. Individuel, men kan gennemføres som en gruppeprøve, hvis flere studerende har. været praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel. Dybdekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter... indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 26

27 Prøveform Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt. bilag). Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i teoretisk filosof i (FiLosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade. bedommetseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete prob[emstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendetsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne ogsà tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. 27

28 Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret videnskabshistorisk emneomrade. bedommelseskriterier... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videriskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt bedømmelseskriterier videnskabsteoretisk problemstilling. 28

29 Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedøm m elses kriterier Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosofisk emneområde. 29

30 Overordnet indhold Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede probtemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve BedømmeLse Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). ndividuel prøve. Alle. Ingen Titel Breddekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier..... Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et... filosofihistorisk forskningsfe[t. 30

31 . Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et fitosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type fitosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Tite[ Breddekursus i praktisk fiosof i (FiLosof i Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 31

32 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Har viden om faglige diskussioner og probtemstillinger inden for et praktisk fitosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfett. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. inden for et praktisk filosofisk forskningsfett.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfett til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfett. Kompetence Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk fitosofisk forskningsfelt. Kurset skat give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evatuative problemstitlinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsptan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfitosofi etter æstetik), i forhold tit hvordan individer bør handle (normativ etik) etter i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventiatisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller muttikutturalisme. I forhold til sådanne probtemstittinger vil breddekurset give en oversigt over problemstittingerne på det givne probtemfett, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tit dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) 32

33 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk fo rskn i ngsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt bedømmelseskriterier.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosof isk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og ohjekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt probtemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og., problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. 33

34 Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Breddekursus i videnskabshistorie (FiLosof i Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet. bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller 34

35 moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve ngen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videnskabsteori (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk fo rskn i ngsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfett, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 35

36 .. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier. Overordnet indhold Projekt (Filosofi & skabsteori) Dansk Projekt 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemsti[[inger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. FormidLe filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstitlinger..... Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfælters og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver Projektarbejdet behandler problemstitlinger inden for filosofi eller videnskabsteori. Projektrapporten udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres Prøveform med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. 36

37 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler Ekstern Titel. Læringsu db y e / bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Projektorienteret praktikfor[øb (FiLosofi & skabsteori) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståetser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund at filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmåtene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets 37

38 praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstiltinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikfortøb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppepreve Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles p ra kti k rapport. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern semester - speciaet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Engelsk og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Engelsks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist. jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. 38

39 medmindre i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d iskursfæ llesska b. Færdighed i at skrive overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeathandlings omfang må højest være på 70 sider à Hvis specialet er udfærdiget af flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider à enheder. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/ abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i specialet. Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusiv votering. Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik tunktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 6. Generelle bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 39

40 og fastsættes 6.1 TiI.me[ding/framelding og omprøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil, dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid tit de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvætgel.ses kriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: lodtrækning 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregter. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 Ktageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgive[se af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives tit Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). 40

41 Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Ændringerne at 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Engelsk og Filosofi Et skabsteoni, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Engelsk og Filosofi Et skabsteori (cand.mag. i Engelsk og Filosofi Et skabsteori). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Engelsk og Filosofi Et skabsteori, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 41

42 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknol.ogiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Engelsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Anvendt filosofi Filosofi Idehistorie Syddansk Universitet (SDU) Engelsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Anvendt filosofi Filosofi Idehistorie Aarhus Universitet (AU) Engelsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Anvendt filosofi Filosofi Idehistorie Aalborg Universitet (AAU) EngeLsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): 42

43 Anvendt filosofi Filosofi Idehistorie Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannel.ser Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skat være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 43