STUDIEORDN ING for. FiIosfi & Videnskabsteori. Kultur- og. sprogmod Jer. CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN DMAG r Kultur- og og skabsteori sprogmod Jer FiIosfi & STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr 1520 at 16 december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregter at 27 september 2012 med senere ændringer 1 Om uddannelsen 11 Formål 12 Kompetenceprofil 13 Hovedområdetilknytning 14 Normering 15 Titel 16 Studienævn 17 Censorkorpstilknytning 2 Adgangskrav og ment 21 Adgangskrav 22 Ment 23 Forhåndsmerit 3 Uddannelsens elementer 31 Kurser 32 Projekter 33 Projektorienteret praktikfortob 34 Speciale 4 Uddannelsens opbygning 41 Skematisk oversigt 42 Anbefalet studiefortøb 5 UddanneLsen 51 1 semester 52 2 semester 53 3 semester 544 semester - specialet 6 Generelle bestemmelser 61 Titme[ding/framelding og omprøve 62 Særlige prøvevilkår 63 Faglige udvælgetseskritenier 64 Beståelseskrav 65 Frist for afslutning af uddannelse 7 Dispensation og klageadgang 71 Dispensation 72 Klageadgang 8 Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 81 Ikrafttræden 82 Overgangsregler 9 Adgangskrav 91 Retskrav 92 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 93 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 94 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 95 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 96 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1 Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candmag i Filosofi Et skabsteori og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et skabsteori udgør fag og Kultur- og sprogmødestudier udgør fag 2 i 11 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candmag Filosofi Et skabsteori og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofiens og videnskabsteoriens samt kultur- og sprogmødestudiers problemfelter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed, herunder feks udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver offentlige og private virksomheder samt NGOer, voksenundervisning, gymnasial og videregående undervisning, højskoler, museer, og forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studleelementer på engelsk Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet 12 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen candmag i Filosofi Et skabsteori og Kultur- og sprogmødestudier giver den studerende følgende kompetencer: : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori Den studerende opnår viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Den studerende opnår viden om forskellige teoretiseringer af kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis Den studerende opnår empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres af forskellige relevante aktører : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster Diskutere filosofiske, videnskabsteoretiske og flerkulturelle problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Anvende teorier og metoder fra filosofi samt kultur- og sprogmødestudier under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område samt problemstillinger relateret til kulturelle forskelle, ligheder og fælleskaber Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Kandidaten kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkulturelte og flersproglige kontekster på tværs af sprogskel[et engelsk/dansk Kan formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk : 3

4 Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigetige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye losningsmodeller Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde Analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktiorier i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst på tværs af sprogskellet engelsk/dansk 13 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Uddannelseselementerne for Kultur- og sprogmødestudier hører under det humanistiske hovedområde 14 Normering Kombinationskandidatuddannetsen candmag uddannelse normeret til 120 ECTS Filosofi Et skabsteori og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig 15 Titel candmag i Filosofi Et skabsteori og Kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Philosophy and Cultural Encounters 16 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet 17 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hører under censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier 2 Adgangskrav og ment 21 Adgangskrav Se bilag 22 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer henhold til uddannelsesbekendtgørelsen Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf Kandidatadgangsbekendtgøre[sen 4

5 23 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af torhåndsmeritten 3 Uddannelsens elementer 31 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm 32 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene 33 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, titdeler studielederen den studerende en vejleder Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb 34 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogetses- og skriveproces 4 Uddannelsens opbygning 41 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI 5ECTS FAGI IOECTS FAG 2 15ECTS FAG 2 3OECTS FAGI 3OECTS 42 Anbefalet stuclieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1 semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 2semester (Ku[tur- og Sprogmødestudier): Kursus: A Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 3 semester (FiLosofi Et skabsteori samt Kultur- og sprogmødestudier): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester, Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Dybdekandidatprojektetet i Kultur- og Sprogmødestudier kan, efter ansøgning i studienævnet, erstattes af valgkursus D eller E med workshop (10 ECTS) og valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop) 4 semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Filosofi og videnskabsteori (på 3 semester i stedet for et breddekursus og dybdekursus) eller på Kultur- og Sprogmødestudier (på 2 semester i stedet for kandidatprojektet eller på 3 semester i stedet for dybdekandidatprojektet) Det er kun muligt at gennemføre et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen 6

7 5 Uddannelsen 51 1 semester Formål 1 semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst Uddannelseselementer i 1 semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31 august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne Titel Breddekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedommelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kom petencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Overordnet indhold Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med 7

8 politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Breddekursus i praktisk filosofi (FiLosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk torskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstiltinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, 8

9 og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstiltinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, retigionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstiltinger (anvendt etik) Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter Fokus vil være på at afktare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt) Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Va[gkursus 10 ECTS i teoretisk filosof i (Filosofi Et skabsteori) Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfe[t til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt 9

10 centrale problemstilhnger inden for den teoretiske filosofi Et breddekursus kan Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter verden i med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfett Seneste ændring 1 september 2016 Titet Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi h skabsteori) Intern Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres tit røve orm pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc dette Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede problemstillinger inden for metafysikken og erkendetsesteorien begrundes Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og for den teoretiske tilosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori Centralt står Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet På denne led studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende Overordnet indhold verden, det subjektive har Sådanne og andre teoretiske begreber og så fx angå vores forståelse at bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed Centrale spørgsmål kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden Et breddekursus kan forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner Centrale forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende bevidsthedsfilosotien omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes problemstitlinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem problemstilhnger inden for metafysikken, erkendetsesteorien, sprogfilosofien og Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets 10

11 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfe[t Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfett Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfe[t til historiske eller aktuelle problemstiltinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skat give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis, Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern 11

12 TiteL Breddekursus i videnskabsteori (FiLosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Va[gkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og probtemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte! Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ndividuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Dybdekursus i filosofi historie (FiLosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde 12

13 forholde sig kritisk og selvstændigt tit fly viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk Fitosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de fitosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem fitosofihistorien og videnskabshistorien Et dybdekursus i fitosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser I et dybdekursus kan man også studere en særlig fitosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, titteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen Titel Dybdekursus Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Vatgkursus 5 ECTS i praktisk fi[osofi (Filosofi & skabsteori) Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte 13

14 områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstilhnger (anvendt etik) Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori) Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervismngs- og arbejdsform normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen TiteL Dybdekursus i teoretisk filosof i (FiLosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/ for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige Liv Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden 14

15 Centrale discipliner den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Individuel prøve Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneomrade, Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et dybdekursus i videnskabshistorie tokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske 15

16 kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen at eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i videnskabsteori (Fi[osof i & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om den videnskabelige erkendetses udvikling Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde Men det kan også være et specialiseret studie at grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi Et dybdekursus kan ogsà se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område 16

17 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Individuel prøve Alle Ingen TiteL Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt (FiLosofi &skabsteori) Dansk Projekt 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder Kompetence Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadtines, levering og modtagelse af feedback på fagfælters og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge Længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende Emnet skal godkendes af studielederen Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de Prøveform studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig 17

18 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet Prøvens længde inkl votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Ekstern 52 2 semester Formål Dette semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen at sådanne begivenheder Uddannetseselementer i 2 semester Semesteret omfatter: Kursus: A Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for projektet Det er kun muligt at gennemføre et projektorienteret praktikfortøb i løbet af kandidatuddannelsen TiteL Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog A Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til bedømmelseskriterier begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier 18

19 ligesom forholder Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af tokaliserings- og globaliseringsprocesser Indgående og kritisk forståelse at, hvordan forskellige opfattelser at tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs at sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandstelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig torankring på en kritisk måde, når de icientiticerer og analyserer turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig tit kulturmøder Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser at tid, sted og rum Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhold og betydningsforskydninger på tværs at sprogskel Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer Kritisk evatuere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser at disse kul Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg at sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; staven og andre institutionaliserede undertrykkelser af specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for Liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er torankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer af spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ Undervisnings- og arbejdstorm Tilfredsstillende forberedelse betyder mao ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og p roble mfelter Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start J 19

20 Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt En skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange Længde på besvarelsen; tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl mulige dele: bilag og ind holdsfo rtegnelse Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved etterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve individuel Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt Intern Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier B KuLtur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (KuLtur- og sp rogmødestud jer) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd Indgående og nuanceret forståelse at teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat,, kolonialisme og kapitalisme, savel som processer, der relaterer sig til globalisering og lokalisering om hvordan forskellige opfattelser at tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser at magtpositioner 20