Skov- og Naturstyrelsen

Transkript

1 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet

2 Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2001 Redaktion: Arne Bondo-Andersen, Stig Overby og Grethe Povlsen Tekst: Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.4, 1.5, 1.7, 1.8, 1.9 og 1.10 Jacob Jensen, afsnit 1.3 og 1.6 Mette Åskov Knudsen, afsnit 1.2 Databehandling og grafik: Stig Overby Layout: Stig Overby Forsidetegning: Andris Soms Tryk: Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsesår: Oplag: 500 stk. ISBN: Årsrapport 2001 kan fås hos: Miljøbutikken og netboghandel Information og bøger Læderstræde København K Tlf.: samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: & på Naturvejledernes elektroniske netværk NaturvejlederNet

3 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet

4 Indholdsfortegnelse Forord Side Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal i Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse for naturvejledere 1.3 Naturvejledernes netværk Styrk de regionale netværk og hvad så? Netværkskonsulenternes beretninger Af Jens Frydendal, Netværkskonsulent for Nordjylland, Viborg og Ringkøbibg Amter En hilsen fra et netværk i bevægelse Af Erik Moes, Netværkskonsulent for Århus Amt Udvikling via netværk Af Gitte Andersen, Netværkskonsulent for Sønderjylland og Ribe Amter Riogilder og Friluftsliv Af Jørn Chemnitz, Netværkskonsulent for Vejle og Fyns Amter Nu er det jul igen Af Jørgen Tybrind, Netværkskonsulent for Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter "Er det her man køber billetter"? Af Dorrit Hansen, Netværkskonsulent for Københavns og Frederiksborg Amter Internationalt arbejde NaturvejlederNet Tips- og Lottomidler til Naturvejlederløn i Tværgående evaluering af 5 vejlederordninger Formidling af kulturmiljøet Naturvejlederudvalget Fællessekretariatet 38

5 Det skete i 2001 Beretninger fra naturen Alle tiders dag Af naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø Kommune 2.2 Hils hamster-hvalerne fra mig! Af naturvejleder Lars Borch Jensen, Landsforeningen Ungdomsringen 2.3 Hallo! kan du virkelig det? - eller historien om hvad "social kompetence" også handler om Af naturvejleder Jan Werner Nielsen, Økobase Fantasiens Ø 2.4 Formidling af primære erhverv eller hvor kommer maden fra Af naturcenterleder Carsten Enemark, Naturcenter Randers Fjord 2.5 Naturformidling for hele folket! Af naturvejleder Jørgen Frederiksen Mortensen, Herning kommune 2.6 Kulturformidling for småfolk Af naturvejleder Mette Gabrielsen, Natur- og aktivitetscenter Kattinge Værk 2.7 Et helt almindeligt naturvejledningsarrangement Af naturvejleder Morten Dahl, Natur og Ungdom, Klostermølle Naturskole

6 Forord Naturvejlederordningens Årsrapport 2001 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet i Danmark i Fra 14 naturvejledere i 1987 var ordningen i 2001 vokset til at omfatte 247 naturvejledere. Af disse har 221 fungeret som aktive naturvejledere og har gennemført tilsammen mere end naturvejlederaktiviteter i 2001 med ca deltagere. Årsberetningen er krydret med 7 spændende naturvejleder-beretninger var et begivenhedsrigt år for Naturvejlederordningen. Der blev gennemført en tværgående evaluering af 5 vejlederordninger i Danmark, nemlig Grønne Guider, Naturvejledere, Miljø- og energivejledere placeret i miljø- og energikontorer, Kommunale Agenda 21-koordinatorer og Personalet i grønne centre. I evalueringsrapporten Lokale miljø-, energi- og naturvejledere tværgående evaluering er hovedkonklusionen, at den lokale vejledning som strategi virker og at ideen med at hjælpe buskaberne på vej med lokale vejledere har vist sig at have sin egen styrke. Naturvejlederordningen blev meget positivt fremhævet igennem hele evalueringen. I forbindelse med regeringsskiftet i efteråret 2001 blev Naturvejlederudvalget nedlagt som et led i regeringens sanering af råd og nævn. Regeringen fandt, at Naturvejlederordningens fremtid ikke afhang af, at der eksisterer et fast udvalg på dette område, og at Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet administrativt løbende kan koordinere og indhente den rådgivning, som er nødvendig for at drive og udvikle ordningen. Dette sker gennem Fællessekretatariatet for Naturvejlederordningen, hvor også Skovskolen er repræsenteret. Det er overordentlig vigtigt at naturvejlederordningen fortsat udvikles i tæt samspil med interessenterne i ordningen og fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i de første 15 år. Som et led i dette arbejde planlægges et større seminar for interessenterne i Naturvejlederordningen i foråret Naturvejlederordningens styrke er de enkelte naturvejlederes kompetencer og personlige engagement samt den lokale forankring. Naturvejlederordningen skal fortsat bruge denne styrke til at give naturoplevelser og større kendskab til naturen og kulturmiljøet og herved bidrage til større livskvalitet og folkesundhed alt sammen væsentlige elementer i velfærdssamfundet. Friluftsrådet Skov- og Naturstyrelsen Jan Eriksen Ole Christiansen Direktør Vicedirektør

7 1DWXUYHMOHGHURUGQLQJHQL 2UGQLQJHQLRUGRJKRYHGWDO (WDNWLYWnU 2001 var et meget aktivt år for Naturvejlederordningen. Naturvejlederne havde mere end deltagere i ca arrangementer. Og Fællessekretariatet tog for alvor fat på at følge op på anbefalingerne fra udvalgets konference 1DWXUYHMOHGQLQJHQVIUHPWLGLJHPXOLJKHGHU RJXGIRUGULQJHU i september DWXUYHMOHGHUQHVDUEHMGH Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 247 naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2001, arbejdede for mange forskellige typer af arbejdsgivere, men alle ud fra samme formål. Naturvejlederordningens definition og formålsbeskrivelse af naturvejledningsarbejdet er: ³1DWXUYHMOHGQLQJHUHQKHOKHGVEHVNULYHOVHRJHQIRUNODULQJDIHWODQGVNDEV HOOHUHWRPUnGHVNDUDNWHULVWLVNHHOHPHQWHURJVDPPHQK QJHGHUJHQQHP GLUHNWHRSOHYHOVHUI UHUWLORSGDJHOVHDINHQGVNDEWLOYLGHQRPUHVSHNWRJ RPVRUJIRUQDWXUHQRJPLOM HW )RUPnOHWHUDWIRUPLGOH DWQDWXUHQEnGHHUHQKHOKHGDIODQGVNDEKDYNOLPDSODQWHUG\UKLVWRULH RJNXOWXUVRPPHQQHVNHWLQGJnULHUDIK QJLJDIRJSnYLUNHU DWQDWXUHQEnGHVNDOEHVN\WWHVRJEHQ\WWHV RPQDWXUJUXQGODJHWRPHUKYHUYHQHRJIULOXIWVOLYHWLRPUnGHW RPGHVNUHYQHRJXVNUHYQHUHJOHUIRUI UGVHORJRSKROGLGHWnEQHODQG RPGDQVNHRJJOREDOHPLOM IRUKROGRJPHGYLUNHWLOHQE UHG\JWLJOLYVVWLO RPQDWXUHQLE\HQRJVDPPHQK QJHPHOOHPE\OLYHWRJPLOM HW 1DWXUYHMOHGHUQHVDQV WWHOVHVRPUnGHU I 2001 var der 247 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt: $QV WWHOVHVVWHG Skov- og Naturstyrelsen Amter Kommuner Museer, organisationer m.v Freelance ,DOW 3

8 Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca. 150 heltidsansatte og ca. 100 deltidsnaturvejledere. Men selv om naturvejlederne er heltidsansatte som naturvejledere, lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med formidling, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler. Skov- og Naturstyrelsen har 54 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange af disse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af deres arbejde på statsskovdistriktet. Yderligere 4 uddannede naturvejledere arbejdede i 2001 med naturvejledning som en del af deres arbejde i styrelsens Friluftskontor, på Skovskolen og i Friluftsrådet. 1DWXUYHMOHGHUQHVDNWLYLWHWHU Naturvejledere tilknyttet ordningen modtager fra Fællessekretariatet et skema med en opfordring til at indberette omfanget af deres naturvejledningsaktiviteter. Det har tidligere været frivilligt om naturvejlederne ville udfylde skemaet, men Naturvejlederudvalget besluttede i 1998, at det fremover er en betingelse for at være med i ordningen, at naturvejlederne indsender skemaet. I alt 221 naturvejledere ud af de 247, der var under Naturvejlederordningen i 2001, har indsendt statistikskema. De har tilsammen gennemført ca naturvejlederaktiviter med mere end deltagere. De resterende 26 naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen har meddelt Fællessekretariatet, at de ikke har haft naturvejlederaktiviteter i 2000, da de har skiftet til andet arbejde ofte undervisning men de ønsker at bevare tilknytningen til Naturvejlederordningen. Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca i 2001 i forhold til 2000, hvor der var ca deltagere. Naturvejlederarrangementernes fordeling på DUUDQJHPHQWVW\SHU viser en interessant udvikling i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 25% i Naturligvis er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca. halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: Prioriteringen af offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er antallet af bestilte arrangementer og kursusvirksomhed steget. Denne tendens er i overensstemmelse med de anbefalinger, Naturvejlederordningen har givet naturvejlederne de senere år om at QHGSULRULWHUH offentlige ture til fordel for bestilte arrangementer og kursusvirksomhed. Mange naturvejledere har nemlig konstateret et betydeligt antal gengangere på deres arrangementer - og det er naturligvis OK - men måske er den samlede nyttevirkning af naturvejledningen større ved at komme i kontakt med nye målgrupper - og det sker bl.a. gennem arrangementer for foreninger mv. Ligeledes sker der en spændende udvikling med hensyn til kursusvirksomhed. I 1995 udgjorde kursusvirksomheden kun 1% af aktiviteterne i 2001 var den steget til 5% deltagere var på kurser hos naturvejlederne i Mange af disse kurser har været afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette som en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ringe i vandet. 4

9 +YDGNRVWHGHQDWXUYHMOHGQLQJHQ" Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er finansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc er, trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad naturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 2001 og hvor pengene kom fra: / QXGJLIWHUQH til naturvejledere under ordningen for deres naturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 55 mio. kr. i Heraf kom ca. 8 mio. kr. fra tips- og lottomidler og i alt ca. 7 mio. kr. fra naturforvaltningsmidler. Af disse sidstnævnte 7 mio. kr. anvendes ca. 3 mio. kr. til naturvejledere ansat på statsskovdistrikter, og amterne anvender skønsmæssig ca. 4 mio. kr. til naturvejledning af deres årlige bloktilskud af naturforvaltningsmidler på 35 mio. kr. Hertil kommer udgifter til uddannelse, Fællessekretariat, netværksarbejde, udviklingsarbejde etc. på i alt ca. 5 mio. kr. Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 60 mio. kr. i Herfra kom ca. 20 mio. kr. eller ca. 1/3 fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 40 mio. kr. kom fra de mange forskellige lokale myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat. Naturvejlederordningen er altså for 2/3 deles vedkommende finansieret lokalt. For disse ca. 60 mio. kr. har mere end mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder. Herudover har naturvejlederne indirekte henvendt sig til hovedparten af den danske befolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger, gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio og TV. 5

10 )LJXU±$QWDODUUDQJHPHQWHULKHOHODQGHW )LJXU±)RUGHOLQJDIGHOWDJHUHLKHOHODQGHW 6

11 )LJXUD±)RUGHOLQJDIDUUDQJHPHQWHULKHOHODQGHW )LJXUE±)RUGHOLQJDIDUUDQJHPHQWHULKHOHODQGHW 7

12 1DWXUYHMOHGHUXGGDQQHOVHQRJHIWHUXGGDQQHOVHIRUQDWXUYHMOHGHUH 1DWXUYHMOHGHUQHXGGDQQHUVLJ I høj sol hopper en flok kommende naturvejledere rundt i de enorme sandklitter ved fyret på Rubjerg Knude i Nordjylland. Det er hold 13, der er på sit sidste kursus. De har netop besøgt Mårup Kirke, som snart ligger for at blive inddraget af havet. Dagen efter er holdet i fuld gang med papir, saks og maling, for at illustrere problematikkerne ved Mårup Kirke. På dette sidste kursus på naturvejlederuddannelsen er netop interessekonflikter, etik og udstillingsteknik nogle af hovedpunkterne og omgivelserne ved Tornby Strandhotel, hvor kurset holdes, danner fantastiske rammer for emnerne, især når det er flot solskin hver eneste dag. Formålet med uddannelsen er at gøre de professionelle naturvejledere mere kompetente inden for formidling. Da deltagerne på uddannelsen har vidt forskellig baggrund og arbejdsforhold, må uddannelsen struktureres, så der tages højde for dette. De enkelte kurser under uddannelsen fokuserer således på de fælles problemstillinger og formidlingsområder, der udgør kernen i naturvejledningen, hvorimod der i uddannelsens 3 studieperioder arbejdes med individuelle studieopgaver, der styrker og udvikler den enkelte naturvejleders daglige praksis. Der er nu 3 hold naturvejledere, der har gennemført den moderniserede naturvejlederuddannelse. Dette har givet en del erfaringer og har medført mindre justeringer, så der nu er et godt samspil mellem teori, aktiviteter og praktiske erfaringer. Da sammensætningen af kursister ændres fra hold til hold, vil en fortsat justering af uddannelsen finde sted løbende, så den tilpasses kursisternes behov. Evaluering og konstruktiv kritik fra kursister, kursusledere og projektvejledere er med til at sikre en fortsat udvikling og kvalitetssikring af den nye naturvejlederuddannelse. (YDOXHULQJDIQDWXUYHMOHGHUXGGDQQHOVHQ En større evaluering af naturvejlederudannelsen blev iværksat og gennemført i 2000/2001. Evalueringen pegede på, at uddannelsen indeholder mange gode og anvendelige elementer, men at der samtidig var områder, som kunne forbedres. Grundlæggende opfylder den moderniserede uddannelse sin målsætning om at skabe større sammenhæng mellem teori og praksis. Uddannelsen er identitetsskabende og netværksdannende. Desuden inspirerer og engagerer den kursisterne, så de under og efter uddannelsen tør afprøve nye områder i deres formidling. Uddannelsen er med til at skabe større sammenhæng mellem kurser og hverdag og den enkelte kursists udvikling understøttes i høj grad. Kursisterne er glade for den mulighed de gives for at arbejde med studieprojekter og især fremhæves værdien af vejledning, som gives af projektvejlederne i studieperioderne. Nogle af de områder som evalueringen peger på, skal forbedres, er tid til fordybelse på kurserne. Vi vil simpelthen for meget på for kort tid. Desuden fremhæver kursisterne også behovet for supervision. De udtrykker behov for direkte tilbagemelding på konkret afholdte arrangementer, hvor de i forvejen har arbejdet med deres rolle som naturvejleder, med nye aktivitetsformer og med målgruppeanalyser. Endelig har evalueringen medført, at der fra 2002 gennemføres nogle årlige møder for kursusledere og projektvejlederne som er tilknyttet uddannelsen. Dette skyldes et behov for et forum, hvor der kan diskuteres uddannelse, pædagogik og anden erfaringsudveksling. 8

13 (IWHUXGGDQQHOVHIRUQDWXUYHMOHGHUH I 2001 er der blevet afholdt 4 efteruddannelsestilbud til naturvejledere, der har gennemgået naturvejlederuddannelsen. De 4 efteruddannelseskurser var følgende: International Naturvejledning Temadag Miljø i 1 m s højde i samarbejde med de Grønne Guider Kulturmiljø en 2 dages workshop Udstillinger Øresund rundt Alle fire kursustilbud gennemførtes med stor tilslutning fra naturvejledere fra hele landet. International Naturvejledning var et kursus der henvendte sig til naturvejledere, der er interesseret i at bruge deres erfaringer med naturvejledning i internationale projekter. Kurset omhandlede bl.a. introduktion til forskellige former for projekter og kursusforløb, som kan gennemføres i andre lande, herunder DANCED og DANCEE projekter. Temadagen Miljø i 1 m s højde var et fælles tilbud for Grønne Guider og naturvejledere. Dagen omhandlede eksempler på miljøformidling til børnehavebørn. Bl.a. var Naturpatruljen, kendt fra DR 1, indbudt for at give deres bud på naturformidling til børn i denne aldersgruppe. Kulturmiljøet er udnævnt som det 3. ben i Danmarks Miljøpolitik derfor er det vigtigt at formidlingen af kulturmiljøet styrkes. Denne to-dages workshop havde som formål at inspirere naturvejledere til at arbejde med kulturmiljøet i deres formidling. Deltagerne drøftede bl.a. hvordan man skal definere Kulturmiljø og hvordan det kan formidles. Udstillinger Øresund rundt var et kursus, som lidt utraditionelt var en rundrejse mellem forskellige typer af udstillinger i København, Nordsjælland og på Bornholm. Kursusdeltagerne besøgte meget forskellige udstillingsmiljøer, fra Zoo og en udstillingspavillon i Vaserne til NaturBornholm og Hammerhus. Kursets formål var primært at undersøge hvilke tekniske og pædagogiske virkemidler, der fungerer i udstillingsøjemed. 9

14 1DWXUYHMOHGHUQHVQHWY UN 6W\UNGHUHJLRQDOHQHWY UN±RJKYDGVn" Et 3-årigt forsøg med at støtte og styrke naturvejledernes samarbejde og udvikling i regionale netværk afsluttes 1. juni Herunder er en beretning om hvad der er sket. %DJJUXQG.RUWRPIRUV JHWPHGGHUHJLRQDOHQHWY UN På baggrund af evalueringen af Udviklingsværkstedet besluttede Naturvejlederudvalget at støtte naturvejledernes arbejde i de regionale netværk. I foråret 1999 blev der således ansat en landsdækkende koordinator. Efterfølgende udpegede naturvejlederne i de regionale netværk konsulenter, der blev frikøbt en dag per uge. De 6 netværkskonsulenters opgaver var at koordinere, inspirere og støtte aktiviteterne i netværkene at viderebringe ideer og tanker til konkrete aktiviteter i netværkene Den landsdækkende koordinators opgaver var at holde kontakt med de regionale konsulenter at styrke de enkelte netværks funktion og indhold på tværs af regioner at være bindeled og budbringer mellem de regionale netværk og Fællessekretariat 6WDWXV6nGDQJLNGHW Hver netværkskonsulent har udarbejdet en oversigt, der viser: Mødeaktivitet Emner i netværk Deltagelse Aktiviteter med økonomisk støtte fra Fællessekretariatet Synliggørelse af aktiviteter Endvidere har netværkskonsulenterne opgjort innovationen af arbejdet i netværkene siden forsøgets begyndelse. 0 GHDNWLYLWHW± Intentionen med at frikøbe en konsulent til hvert netværk har været at forbedre og styrke udviklingsarbejdet regionalt. I flere netværk konstateres en stigning i antallet af afholdte aktiviteter. I nogle netværk har der desuden været tydelig opblomstring af aktiviteter i mindre arbejdsgrupper/studiekredse/erfa-grupper. I enkelte netværk med lavt aktivitetsniveau, har der været udført flere initiativer for at øge aktivitetsniveauet og styrke samarbejdet. Disse forskellige forsøg har dog vist at der ikke var interesse for at øge det regionale samarbejde. 10

15 (PQHULQHWY UN Listen over emner, der har været arbejdet med er mangfoldig. Det er emner, som har afsæt i naturvejleder-hverdagen, som er relevante for det daglige arbejde og for fornyelsen. Blandt emnerne er der også nogle som Naturvejlederudvalget har prioriteret som indsatsområder (jf. Udvalgets handleplan fra Kolle Kolle 1999). 'HOWDJHOVH Tilslutningen til de egentlige regionale netværksmøder vurderes generelt at have været den samme gennem hele perioden, oftest møder 50-80% af potentielle deltagere op. I flere tilfælde dog tæt ved 100%. Kun få arrangementer er blevet aflyst. Det har ikke været muligt at opgøre hvilke grupper af naturvejledere, der deltager mindst eller mest i de regionale aktiviteter. $NWLYLWHWHUPHG NRQRPLVNVW WWHIUD) OOHVVHNUHWDULDWHW Samtlige netværk har opnået økonomisk støtte til én eller flere aktiviteter efter ansøgning i Fællessekretariatet. Det er konsulentgruppens erfaring at flere og flere naturvejledere er blevet opmærksomme på mulighederne for at ansøge og opnå økonomisk støtte til at afholde forskellige aktiviteter, temadage, mv. 6\QOLJJ UHOVHDIDNWLYLWHWHU Der er sket en klar udvikling fra at alle aktiviteter synliggøres via brevpost til en elektronisk form i dag. Nu benyttes enten personlig e-post eller diverse konferencer på NaturvejlederNet. Magasinet Naturvejleder anvendes til at rapportere om erfaringer mv.,qqrydwlrq Som noget nyt har der i to forskellige netværk været afholdt arrangementer med overnatning, hvor der er blevet arbejdet mere detaljeret med forskellige emner. Begge arrangementer havde stor tilslutning og betegnes som succeser. Et netværk har afholdt en studietur til Tyskland. En anden gruppe, med interesse for naturskoler, har deltaget i et Nordisk - Baltisk seminar i Sverige. Endvidere har flere egentlige regionale netværksmøder affødt erfa-grupper, der har arbejdet videre med specifikke udviklingstemaer. 1HWY UNVNRQVXOHQWHUQHVRSJDYHU Ved årsskiftet 2001/2002 har alle konsulenter vurderet hvilke opgaver de anvendte arbejdstiden på. Registreringen er foretaget over en periode på 3 måneder. Opgørelsen fremgår af nedenstående figur, der viser et gennemsnit af de 6 konsulenters tidsforbrug på forskellige opgaver. 11

16 Tværgående projekter 19% Møder i netværkene 21% Interne konsulentmøder 13% Sekretærfunktioner 9% Personlig kontakt 17% Planlægning og opfølgning 21% )LJXU(WJHQQHPVQLWDIGHNRQVXOHQWHUVWLGVIRUEUXJSnIRUVNHOOLJH RSJDYHU Fra projektets begyndelse har det været idéen at konsulenterne skulle deltage i så mange møder og aktiviteter i netværkene som muligt og det har konsulenterne også praktiseret. Som det fremgår af ovenstående figur anvender konsulenterne kun ca. 20% af arbejdstiden på at deltage i møder og aktiviteter i netværkene. I sammenligning anvendes tilsvarende mængde tid på planlægning og opfølgning af netværksmøder. Tidsforbruget på Tværgående projekter, som er planlægning på tværs af regionale netværksmøder, herunder erfa-gruppe-aktiviteter udgør godt 20%. Samlet anvendes ca. 60% af konsulenternes arbejdstid på planlægning og opfølgning af forskellige aktiviteter i forskellige netværk. Som det fremgår af figuren anvender konsulenterne en del arbejdstid på personlig kontakt (17%). Denne arbejdsopgave dækker dog meget forskellige formål og grænser tæt op ad fx Planlægning og opfølgning. Sekretærfunktioner. Som tidligere nævnt er denne form for arbejde blevet markant mindre tidskrævende, efter som at der nu primært anvendes elektronisk kommunikation. Ovenstående figur er tegnet på baggrund af oplysninger fra de 6 forskellige konsulenter med forskellige typer at netværk, der alle har forskellig mødeadfærd og dermed konsulentbehov. Det bør nævnes at der er relativt store variationer i hvor meget tid der anvendes på forskellige opgaver. Disse variationer afspejles endvidere af de statistiske oplysninger fra hvert netværk. Interne konsulentmøder er møder som Fællessekretariatet eller Friluftsrådet indkalder til, samt interne møder i konsulentgruppen. Gennem projektets 3-årige forløb har det været intentionen at begrænse antallet af interne møder for at sikre mest muligt tid til arbejdet i netværkene. ) OOHVVHNUHWDULDWHWVYXUGHULQJDIVWDWXV Det vurderes at de væsentlige elementer i de regionale netværk er: erfaringsudveksling nabo-kendskab, at kende hinandens styrker og arbejds-felter 12

17 socialt samvær nye faglige input fra kollegaer kontinuitet rugekasse for studiekredse/erfa-grupper De regionale netværk fungerer godt og de vil de blive ved med også uden en frikøbt konsulent. Samarbejdet vedligeholdes ved gensidige kollegiale møder. Det er positivt, at alle netværk har opnået støtte til afholdelse af en eller flere regionale aktiviteter. Det vurderes, at regionale bestyrelsesmedlemmer for Naturvejlederforeningen vil kunne støtte kontinuiteten i de regionale netværk på sigt. Via elektronisk netværk/e-post er det blevet mindre arbejdskrævende at opretholde og drive den regionale sekretærfunktion. Arbejdet i de regionale netværk er nu formaliseret i en grad, der gør at ressourcerne i form af konsulent-timer kan bruges mere rationelt i andre netværksformer og mere veldefinerede udviklingsprojekter. ) OOHVVHNUHWDULDWHWVDQEHIDOLQJHU Økonomiske støtte bør gives til vejledere, der har idéer, energi og motivation. Økonomisk støtte vil blive tildelt projektorienterede - tematiserede netværk, hvor projekter har veldefinerede mål, aktiviteter og resultater. Det bør være muligt at frikøbe deltidskonsulenter. Der bør være en central koordination, til gavn for hele naturvejlederordningen. Resultaterne af netværksprojekterne vil kunne danne baggrund for efteruddannelse, temaarrangementer mv., så naturvejlederne bredt delagtiggøres i de opnåede projektresultater. Både grupper af naturvejledere og Fællessekretariat kan foreslå temaer. Afholdelse af ekskursioner, temadage, oplæg og andre aktiviteter fx i de regionale netværk, vil fortsat kunne opnå støtte. 13

18 1HWY UNVNRQVXOHQWHUQHVEHUHWQLQJHU 7XUERSnQDWXUVNROHXGYLNOLQJHQL'DQPDUN $I-HQV)U\GHQGDO1HWY UNVNRQVXOHQWIRU1RUGM\OODQG9LERUJRJ5LQJN ELQJ$PWHU Ordningen med netværkskonsulenter skal efter en 3-årig forsøgsperiode revurderes i Det ligger snublende nær at konvertere en eller flere af de regionale netværkskonsulenter til fagligt orienterede konsulenter for landsdækkende netværk. Et netværk af naturskoler er oplagt. Danmarks naturskoler er blevet skrevet i mandtal. Fra oprettelsen af Guldager Naturskole i 1969 er vi nu oppe på i alt 89 naturskoler. Der oprettes stadig naturskoler om end væksten er faldet lidt i den seneste 5-års periode. 107 af Danmarks 271 kommuner er engageret i naturskoledrift i en eller anden form. Der er således et stort vækstpotentiale for denne branche. Omkring 60 af naturskolelederne er uddannet som naturvejledere. Hovedparten af disse er fuldtidsbeskæftiget med naturvejledning. Typisk opfattes naturskolerne som et eksternt tilbud til folkeskolerne på linie med mange andre eksterne tilbud. Det vil måske ændre sig i fremtiden. I juni 2001 deltog en delegation af naturskolefolk fra Danmark i et nordisk-baltisk naturskoleseminar i Sverige. Efterfølgende har denne gruppe arbejdet videre med tanker om hvordan naturskolearbejdet i Danmark kan videreudvikles. Ovennævnte skriven i mandtal er et af resultaterne af dette arbejde. Et andet resultat er planer om en konference i foråret 2003, hvor vi håber at samle et repræsentativt udsnit af naturskolefolkene. Et resultat af denne konference kunne være en køreplan for et langsigtet udviklingsprojekt for naturskolevirksomhed og etablering af et tilhørende netværk. Formålet med et sådant netværk kunne bl.a. være, at sikre et målrettet udviklingsarbejde på naturskoleområdet, at etablere og sikre gode eksterne samarbejdsrelationer, at være samlende forum for naturskolefolk i Danmark samt at stå i spidsen for en markedsføringskampagne overfor det flertal af danske kommuner, der ikke har nogen naturskole. Der er behov for et tættere samarbejde med folkeskolerne og man kunne ønske, at naturskolerne kom i tættere kontakt med læreruddannelserne, så det ikke længere var muligt at forlade et seminarium her i landet med eksamensbevis uden at have besøgt en naturskole. Både på nordisk-baltisk plan og i videre internationalt perspektiv kunne kontakter etableres og vedligeholdes til gavn og inspiration for branchen. Der foregår en del udviklingsarbejde rundt på de enkelte naturskoler. Det vil være en stor fordel at kunne koordinere, samle resultaterne og kommunikere dem ud til resten af branchen. Alle disse ting skal drøftes på en naturskolekonference i foråret 2003 men begynd hellere at tænke allerede nu! 14

19 (QKLOVHQIUDHWQHWY UNLEHY JHOVH $I(ULN0RHV1HWY UNVNRQVXOHQWIRUcUKXV$PW Landets største amt, men alligevel en overskuelig gruppe af naturvejledere. Det er måske én af årsagerne til at vi nu som tidligere har gode traditioner for et tæt samarbejde. De fleste er uglebærere, men også andre grønne formidlere deltager aktivt i regionens 4 årlige heldags-møder i det regionale netværk. Der kommer oftest mere end 20 naturvejledere til møderne, og selv på vores snestorms-møde i februar fik 18 kæmpet sig frem! Som noget nyt har vi i oktober afholdt en to-dages visions- og debatkonference. Jeg oplever, at disse mange timers samvær gav en hel anden ro til fordybelse, og én af de helt store effekter var, at vi fik gennemdiskuteret og aftalt en række faglige temaer, som efterfølgende skal debatteres på møderne. Det stærke var at vi over de to dage havde tiden til netop at komme et spadestik dybere end vi sædvanligvis når på vores heldagsmøder. Eksempelvis har vi haft en spændende debat om formidling af bæredygtighed. Der er også i 2002 planlagt en to-dages efterårs-konference med henblik på det kommende års arbejde. Tidligere har vi på hvert netværksmøde brugt en del tid på bordet rundt, hvor vi alle fortalte kort om hvad vi arbejder med netop nu. Trods delte meninger har vi nu besluttet at droppe runden, men i stedet at bruge NaturvejlederNet til denne gensidige orientering. Til dette formål har vi oprettet en Regional Blå Bog i regionens elektroniske konference. Vi har i det forløbne år afskaffet snail-mail (altså frimærkepost) i forbindelse med indkaldelser og referater. Disse bliver nu kun sendt på det elektroniske netværk NaturvejlederNet. Vi prøver på denne måde at lokke hinanden til at bruge disse konferencer mere. Det er lykkedes helt fint, synes jeg. Dog benytter alle de private s ved personlige henvendelser. Efter hvert møde i det regionale netværk bliver der lagt en nyrevideret adresseliste på NaturvejlederNet har som beskrevet bud på flere ændringer i vores regionale samarbejdsformer. Ændringerne er et udtryk for dynamik og udvikling, som vi tror på vil forbedre vores samarbejde fremover. 15

20 8GYLNOLQJYLDQHWY UN $I*LWWH$QGHUVHQ1HWY UNVNRQVXOHQWIRU6 QGHUM\OODQGVRJ5LEH$PWHU Dette er en lille bestilt beretning, som tager udgangspunkt i et konkret og selvfølgelig afholdt møde eller gilde, skulle jeg vel egentlig skrive. Et samarbejde i netværket samt med netværket i Vejle og Fyn. Forhåbentlig et godt eksempel fra 2001, der vil kunne genbruges i fremtidens netværk Lidt om vor arbejdsmetode, indhold og emnet at være med til at sikre det bæredygtige samfund bl.a. sammen med de grønne guider. Naturvejleder / netværkskonsulent i nabonetværket Jørn Chemnitz og jeg fik en god idé i 2000 synes vi. Vi synes, at det dengang var på høje tid, at tage initiativ til at lave et regionalt fællesarrangement om lokal agenda 21 imellem naturvejledere og grønne guider i vor netværk. Vi spurgte bl.a. grøn guide (gg) Inge Nagstrup fra Brørup Kommune, som heldigvis ved hjælp af deres Gaia-net sagde ja. Arrangementet måtte germe være som workshop, markedsdag...etc. Ved hjælp af Naturvejleder-nettet i vor regionale konferencer efterlyste vi gode oplægsholdere. Metoden med markedsdagen ville heldigvis naturligt inddrage os alle. Det ville komme til at forløbe med boder, som ville sælge gode bæredygtige søm og skruer til A-21 aktiviteter. Sømmene og skruerne skulle så krydres med de velkendte mini-foredrag og den altid gode erfaringsudveksling. Vi sendte invitationer ud til vor respektive netværk, da programmet var på plads og netværkene fik sat tidlig kryds i kalenderen. Netværkskoordinator Jacob Jensen kom med løbende kommentarer samt hjælp med en ansøgning til økonomisk støtte. Som tiden gik og der går tid siger vor netværk - udskiftedes gg Inge med Torben Jensen fra Kvarterløft i Kolding. Mødet kom til at hedde Det Regionale Rio-Gilde, da både gg er og nv er arbejder for at sikre det bæredygtige samfund. Målet er jo således det samme, mens midlerne i mange tilfælde er forskellige. Vi var ikke spor i tvivl om, at vi ville drage stor nytte af at kende mere til hinandens arbejdsmetoder. Dette kunne så danne basis for nye samarbejdsfelter og ERFA-grupper samt styrke vor netværk. Så vi holdt gilde om fremtidens natur- og miljøformidling. Vi holdt gildet på Pædagogisk Central i Kolding den 6. februar 2001 kl En kort beskrivelse af programmet skal indeholde velkomst, fremtidens natur- og miljøformidling v/carsten Bech fra Institut for Fremtidsforskning, Forum for Miljøundervisning, samarbejdet mellem gg er og nv er, masser af uformel netværkssnak og markedspladsen, miniforedrag og udstillinger. Der var lige plads nok til ca en rigelig fordeling af gg er og nv er. Den geografiske fordeling manglede vist nogle fra Fyn. Gildet blev besluttet og er nu blevet gentaget i 2002! I 2002 med overskriften Fornuftig anvendelses af træ i skov og værksted og i 2003 ja, det må være en af opgaverne for fremtidens netværk! 16

21 5LRJLOGHURJ)ULOXIWVOLY $I- UQ&KHPQLW]1HWY UNVNRQVXOHQWIRU9HMOHRJ)\QV$PWHU I vores netværk er der tradition for mange aktiviteter. Vi mødes til netværksmøder den første torsdag i alle lige måneder, så i løbet af året kommer mange forskellige aktiviteter og temaer på bordet.udover netværksmøderne afholder vi desuden en række temamøder/ erfagruppearrangementer, hvor kun særligt interesserede møder frem. Jeg vil her omtale både et netværksarrangement og en erfamøderække, der rummer muligheder for fremtidige netværksaktiviteter. Vi har gennem de sidste par år afholdt et fællesmøde Riogilde - med naturvejledere og grønne guider i de syd- sønderjyske, og fynske amter. Temaerne for møderne er miljørelaterede, og formålet er at finde fælles arbejdsfelter eller forskellige indgange til formidlingsarbejdet. På møderne får deltagerne mulighed for at se hinanden an, samtidig med, at vi får faglige indputs og gensidig inspiration til vores daglige formidlingsarbejde. Med udgangspunkt i Riogilderne er der sat fokus på miljøformidlingen i naturvejlederarbejdet. Det har blandt andet medført, at netværket i Vejle - og Fyns Amter har sat fokus på formidling ferskvand og forbedring af levevilkårene i og omkring ferske biotoper. Den fælles indsats iværksat af naturvejledere og andre formidlere - med mange praktiske opgaver, der udføres af engagerede borgere, giver basis for stor mediebevågenhed. Ikke mindst fordi der samtidig er opmærksomhed på både Rio + 10, hvor der tales om at yde en indsats. Så tænk globalt og handl lokalt.. Det planlagte samarbejde mellem formidlere, foreninger og offentlige myndigheder rummer nogle spændende fremtidsperspektiver for alle involverede ikke mindst for miljøet. I løbet af 2001 har en række naturvejledere fra Vejle- og Fyns Amter deltaget i et erfagruppearbejde Høj i køjen med skovmandsklatring og friluftsliv rettet mod især flygtning/indvandrere og handicappede som målgrupper. Gennem forløbet er der vendt mange tanker, og masser af aktiviteter er blevet afprøvet. Et tilbagevendende diskussionsemne har været hvad er friluftsliv?. Og hvor går grænsen i forhold til gøgl, tivoli, teambuilding m.m.? De mange tanker og diskussioner har været stærkt medvirkende til, at netværket har valgt temaet Friluftsliv for Naturvejlederforeningens Årskonference 2003, som vi er arrangører af. Der er ingen tvivl om, at netværket kommer til at bruge mange timer på at forholde sig til hvad friluftsliv er i det næste års tid. 17

22 1XGHWMXOLJHQ«$I- UJHQ7\EULQG1HWY UNVNRQVXOHQWIRU9HVWVM OODQG6WRUVWU PVRJ%RUQKROPV$PWHU På Sjælland startede året med forberedelserne til Naturvejlederforeningens årsmøde i marts. En halv snes medlemmer i netværket havde siden efteråret været involveret i forberedelserne og frem til årsmødet skulle det sidste på plads. I erkendelse af at der nok aldrig kommer et årsmøde til Bornholm, blev det på et møde i det bornholmske netværk besluttet at de også skulle deltage i planlægningen. På selve årsmødet var en snes naturvejledere inkl. 5 fra Bornholm travlt beskæftiget med at få afviklet arrangementet. Det blev et godt årsmøde, hvor vi i de regionale netværk kom lidt tættere på hinanden. Der blev knyttet kontakter mellem Sjælland og Bornholm. Efterfølgende var der en del træthed at spore blandt de involverede, de havde i hvert fald fået nok af netværk lige nu. Det var butikken derhjemme, der skulle passes. I september 2001 blev der afholdt en temadag om shamanisme. Dagen var primært for medlemmer i vores egne netværk, dagen blev udbudt i alle netværk hvilket da også resulterede i deltagere fra både København og Jylland. Til at styre hele seancen havde vi taget kontakt til en naturcentermedarbejder der gennem en årrække har praktiseret shamanisme, samt en tidligere naturvejleder der nu arbejder som Grøn Guide. En god og spændende dag om et emne der for nogle nok ligger lidt uden for hvad de forstår ved naturvejledning. Tidligere mødtes naturvejlederne i Vestsjælland og Storstrøms amter én gang om året til julemøde. Vi holder fortsat fast i det årlige julemøde som i 2001 blev holdt på Holbæk Naturskole, hvor Bjarne og Laila var værter. Et veltilrettelagt program bød blandt andet på en omfattede rundvisning i området, hvor der er kronhjorte. Bendt Christensen, Naturskolen i Svenstrup forslog at han laver et kursus om biavl og et andet forslag gik ud på at lave en tur til Nekselø. Det blev ligeledes foreslået at lave en tur over til vores svenske kollega Thomas Hansson. Det er muligt at der bliver tale om en tur med overnatning. Alle tre arrangementer vil blive forsøgt gennemført i Vi håber på at programmet for 2002 holder og at arrangementerne kan gennemføres. Gid at det måtte blive jul lidt oftere hos os eller at den i det mindste varede lige til Påske Set samlet er samarbejdet i netværket i de to amter ikke tæt, i hvert fald ikke naturvejlederne imellem. En del af forklaringen skal nok findes i, at vi geografisk set er ret spredte og derfor er det de nære netværk der bliver prioriteret højest på bekostning af det kollegiale net. På Bornholm er der godt gang i netværket. Der er jævnlige møder og fælles ture, hvor samarbejdet mellem naturvejlederne diskuteres og aftales. Mødeprocenten nærmer sig de 100% og det er da vist ikke mange andre netværk der kan leve op til. Den planlagte tur til det øvrige Danmark er blevet udskudt til efteråret

23 (UGHWKHUPDQN EHUELOOHWWHU" $I'RUULW+DQVHQ1HWY UNVNRQVXOHQWIRU. EHQKDYQVRJ)UHGHULNVERUJ$PWHU (UGHWKHUPDQN EHUELOOHWWHU"MHJVNDOIUHPWLO8GYLNOLQJLQGHQDIWHQRJLNNHQRJHW PHGRPYHMH±GHWVNDOY UHYLD1HWY UN Bare det var så let men ingenting kommer jo af sig selv, og jeg synes det er er grund til optimisme, når det gælder naturvejledernes glæder af hinanden - også på dette punkt! Selv om det ikke har været nævnt hver gang, når der er talt og skrevet om netværk og konsulenter, så er det ud over selve aktiviteten i netværkene nok udviklingsbegrebet der står som et centralt succeskriterium. I det hele taget, og når det gælder måling af hvad investeringen i konsulenter for de regionale netværk har givet af afkast. Og her har konsulenterne måske gjort en lille forskel, der jo altså bare ikke rigtigt lader sig måle Kan vi bruge hinanden i det regionale netværk, eller for den sags skyld et hvilket som helst andet netværk, når vi udvikler os selv og vores arbejde med naturvejledning? I og for sig et absurd spørgsmål, med mindre man hører til de væsner der af ukendte årsager arbejder bedst helt alene, også når det gælder inspiration og idetogter. Personligt kunne jeg ikke leve uden både at have tid sammen med andre og alene. Ofte er det på cykelturen hjem fra et netværksmøde, at de mange praktiske erfaringer og kloge ord syder og bobler, og noget både enkelt og tilsyneladende genialt udkrystalliserer sig af suppedasen (- og så helt uden LSD). Enten noget som kan bruges næste dag i praksis, eller noget der kan tages med til at bage videre på under næste møde i gruppen. Men hvordan gør vi når vi mødes? Det afgørende nye (for mig for nyt er det jo næppe) i netværkssammenhæng er arbejdsgruppekonceptet det, at vi mødes i mindre grupper i større eller mindre omfang omkring et eller andet som vi gerne vil mødes om! Ikke kun i plenum. Københavnergruppens arbejdsgruppekoncept blev startet op på det kreative årsplanlægningsmøde i januar 2000, og skønt dødeligheden af arbejdsgrupperne har været forholdsvis høj, må man sige at konceptet nu er implementeret, og lever videre til relevante formål en udviklende forekomst efter min mening. I år er der arbejdsgrupper omkring fx Naturfremmedhed, Evaluering af effekt og Naturformidling for folk med flygtninge/indvandrerbaggrund. $UEHMGVJUXSSHUNDQGHOVSODQO JJHWHPDGDJHGHOVIXQJHUHVRPVWXGLHJUXSSHGHOVO JJHRSWLO XGYLNOLQJVSURMHNWHURJQDWXUOLJYLVPHJHWDQGHW±VnVRPDWDUUDQJHUHLQSXWWLOHQYHUGHQVNRQIH UHQFH Et eksempel på en gruppe der forsøger alle tre førstnævnte ting er Naturfremmedhedsgruppen, som i det forløbne år har fungeret i københavnergrupperegi. Gruppen på fem personer har holdt en række møder i årets løb, hvor vi har fodret hinanden med spændende ideer, artikler, diskuteret intenst og kommet frem til et program for en temadag, der trak hele 36 naturvejledere til trods kun tre ugers varsel. Det langsigtede mål for gruppen har hele tiden været at vi ville nærme os svaret på det eviggyldige spørgsmål Nytter det? (underforstået: den måde hvorpå vi løser vores opgave med naturvejledning), og design af en art forskningsprojekt kan være midlet. Gruppen arbejder videre, dels med ny temadag, mere diskussion og frem mod målet. Fortsat er basis for at disse grupper fungerer efter min mening, at der er en struktur i det regionale netværk, for tiden i Københavnergruppen båret af en god årsmødetradition, pålidelig sekretær, samt solide sommer- og julehyggearrangementer. Og vi kan li hinanden, mange af os 19

24 Glemmes må ikke at samarbejde også fungerer på kryds og tværs, baseret på fælles behov, erfaringsudveksling osv. udenfor egentligt netværksregi omkring rigtigt arbejde og meget andet. Naturvejledere arbejder idealistisk, intenst, og ofte alene. Vi må have steder at tanke op steder hvor udvikling kan tage afsæt. For mig er de små studiegrupper, et af de rigtig gode steder at gøre det. Må energien fortsat findes. 20

25 ±,QWHUQDWLRQDOWDUEHMGH Igen i 2001 var der fra udlandet bud efter danske naturvejledere til at videreformidle danske erfaringer om naturvejledning og miljøundervisning. Naturvejlederne blev især brugt som eksperter i Østeuropa. Kontakterne mellem andre lande og danske naturvejledere bliver knyttet ad mange kanaler - gennem Fællessekretariatet, Naturvejlederforeningen, venskabsbyer, private firmaer og amtslige samarbejdsaftaler med regioner i andre lande. I 1996 afholdt Danmark det første nordisk-baltiske naturskoleseminar. I 2001 tog Sverige tråden op og afholdt det 2. nordisk-baltiske naturskoleseminar. Naturvejlederordningen prioriterer naturskolearbejdet højt og sendte en delegation på 8 naturvejledere til konferencen. Det overordnede formål med seminaret var dels at få udvekslet idéer og erfaringer landene imellem, men desuden også at knytte lidt stærkere bånd og få skabt et mere officielt netværk omkring naturskoler i de nordiske og baltiske lande. Der var også lagt op til diskussioner om hvilke problemer naturskolerne oplever og hvordan disse evt. forsøges løst. Programmet for seminaret var en god blanding af indlæg fra de enkelte lande og ikke mindst nogle praktiske workshops, som hvert deltagerland havde forberedt hjemmefra. Disse praktiske aktiviteter gav en konkret basis for de efterfølgende diskussioner. En af de meget udbytterige elementer ved seminaret var, at der var sat god tid til det enkelte lands præsentationer. Det gav plads til den løbende og frugtbare drøftelse af, hvad vi nu kan bruge det her til? Er det overhovedet den vej vi skal? Den svenske leder af seminaret holdt på en behagelig måde fat i det overordnede mål og den fælles vision om et fremtidigt samarbejde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal gå videre med at arbejde for et øget samarbejde landene imellem. Finland/Estland meldte sig som værter ved et lignende seminar om 2 år, så det venter vi spændt på en invitation til. Det nordisk-baltiske seminar har givet en række fælles erfaringer og inspiration, der kan danne basis for det videre arbejde med udvikling af naturskolearbejdet i Danmark. Det vil måske vise sig at blive det vigtigste udbytte af seminaret. Som omtalt i sidste årsrapport besluttede Naturvejlederudvalget i 2000, at man ville afholde en,qwhuqdwlrqdo1dwxuyhmohghunrqihuhqfhl'dqpduni 2002 i samarbejde med de 2 internationale naturvejleder/rangerorganisationer: Heritage Interpretation International (HII) og International Ranger Federation (IRF). Hovedsigtet med konferencen er globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledning. Over hele verden udføres der naturvejledning af personer med mange forskellige titler naturvejledere, rangers, Nature Interpreters etc. Ikke mindst danske erfaringer viser, at det er muligt gennem naturvejledning at kombinere gode naturoplevelser med en anskueliggørelse af hvordan en bæredygtig udvikling fremmes. Naturvejlederudvalget besluttede i samarbejde med Den Grønne Fond, IRF, IUCN og HII at gennemføre en international naturvejledningskonference i Danmark den sept med følgende titel: 1$785(,17(535(7$7,21$6$722/, ,1*6867$,1$%/('(9(/230(17 I stedet for en sædvanlig konferencerapport skulle konferencens resultater udmøntes i et princippapir en Code of conduct i God naturformidling til fremme af bæredygtighed og i en håndbog. I denne håndbog skal principperne i en sådan Code of conduct illustreres med praktiske eksempler på hvorledes man som naturvejleder inddrager bæredygtig udvikling i hverda- 21

26 gens formidling. Eksemplerne i Håndbogen skal være meget enkle og praktisk anvendelige og vise hvordan man kan demonstrere sammenhængen mellem hverdagen, vor egen adfærd og den globale miljøsituation. Der blev nedsat en international styregruppe med repræsentanter for de organisationer, der bakkede op om konferencen. Naturvejlederudvalgets formand, Ole Christiansen, var formand for styregruppen og direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet, næstformand.. Der blev nedsat to undergrupper: En Indholdsgruppe og en Organisationsgruppe. I løbet af sommeren udarbejde de to grupper program for konferencen og mange danske naturvejledere og Grønne Guider blev involveret i Arbejdet. I oktober 2001 udsendtes 1. Announcement for konferencen til en bred kreds af internationale organisationer. 22

27 1DWXUYHMOHGHU1HW I efteråret 2001 udløb den 2-årige forsøgsordning med det elektroniske NaturvejlederNet. I den anledning gennemførte Fællesekretariatet i efteråret 2001 en brugerundersøgelse. Det fremgik af undersøgelsen: Omkring 140 naturvejledere fandt det som et stort tab, hvis muligheden for at kommunikere via NaturvejlederNet ikke længere skulle være mulig. Det samlede vidensniveau samt samarbejdet mellem naturvejledere har fået et løft. Den hurtige kommunikationsvej med oplysninger og diskussion gør det lettere for fællessekretariatet og naturvejlederforeningen at opretholde en løbende dialog med naturvejlederne. NaturvejlederNet skaber mulighed for hurtig dialog mellem de enkelte naturvejledere. Mange udtrykker stor tilfredshed med at kunne sende et spørgsmål ud på NaturvejlederNet og ganske kort tid efter at have kvalificerede svar fra flere kolleger, der ved noget om netop dette emne. Vores fælles viden bliver brugt på en meget konstruktiv måde og en del af svarene opsamles i en vidensdatabase, der gør det muligt at vende tilbage og finde spørgsmål og svar igen. Dialogen mellem de nystartede hold indbyrdes og andre etablerede samarbejdsgrupper er til tider intens, og især i de lukkede konferencer, hvor man skal inviteres til at deltage. Det er ikke nok for naturvejlederne at mødes i regionale net og på Årsmødet. Fællessekretariatet besluttede på baggrund af undersøgelsen at forlænge NaturvejlederNet indtil 1/ , og i mellemtiden arbejde med at finde frem til en mere vedvarende løsning på NaturvejlederNet. Det skal også undersøges hvilke barrierer der forhindrer eventuelle brugere i at bruge det elektroniske netværk og hvad der kan gøres for at nedbryde disse barrierer. 23

28 7LSVRJORWWRPLGOHUWLOQDWXUYHMOHGHUO QL / QWLOVNXGWLO1DWXUYHMOHGHUSURMHNWHUL Via tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet støttede Friluftsrådet i projekter med løntilskud til at ansætte naturvejledere. Der er tale om vidt forskellige projekter, spredt over hele Danmark. Her arbejdes med forskellige emner, målgrupper og metoder, hvilket oversigten på de følgende sider også giver et indtryk af. Naturvejledning var også i 2001 et højt prioriteret område for Friluftsrådet. Det er der mange gode grunde til. Vigtigst af alt er de mange mennesker, som lokalt får glæde af formidlingen. Dertil kommer værdien af hvert naturvejlederprojekt i forholdet til at udvikle den samlede naturformidling i Danmark. Både hvad angår fornyelse af formidlingstemaer og arbejdsmetoder. Målet med løntilskud til naturvejledning er således at styrke naturvejledning i forskellige regi i hele landet til glæde for mange. Det er Friluftsrådets hensigt at yde støtte til projekter, hvor der er tale om nyskabende og inspirerende projekter i forhold til naturvejlderordningens bredde projekter kan virke igangsættende for andre og har stor spredningseffekt Endvidere bliver der lagt vægt på projektets mulighed for at levere naturvejlederordningens kerneydelser (især direkte formidling i det fri) projektets bredde, både hvad angår valget af temaer og antallet af personer, der kommer i berøring med projektet projekter, der henvender sig til børn og unge geografisk spredning af naturvejledere Naturvejledere ansat med løntilskud samles årligt for at drøfte faglige problemstillinger i relation til at udvikle naturvejledningen. I 2001 blev følgende temaer taget op: Naturvejledning som redskab for bæredygtig udvikling Formalisering, design og behov for fælles udviklingsprojekter via netværk Redskaber til styring af projekter Resultatet af disse diskussioner blev dels en opsamlende artikel i magasinet Naturvejleder (#1, 2002) om bæredygtighed og naturvejledning, dels et væsentligt bidrag til hvorledes fremtidige fælles udviklingsprojekter kan støttes. Og endelig et format til beskrivelse af styring af kommende løntilskudsprojekter (tages i brug 2002). Alle naturvejlederprojekter er, i samarbejde mellem ansøger og Friluftsrådet, formuleret som udviklingsforløb. Et tilsagn om støtte er således altid baseret på en arbejdsplan for hele projektperioden. Løbende rapporteres om erfaringer og resultater samt eventuelle ændringer i forhold til planen. Mange projekter opnår støtte for en 3-årig periode, hvorefter lokale arbejdsgivere gradvist overtager finansieringen. Dermed frigøres så ressourcer, så Friluftsrådet kan støtte et nyt projekt et andet sted, hvor dette måtte være relevant. 24