Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer."

Transkript

1 DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. Udarbejdet af DAHANCA s recidivgruppe 2010 Baggrund Behandling af patienter med recidiv af hoved-hals cancer efter primær behandling kan have både kurativt og palliativt sigte. Indsatsen kan spænde fra ekstensive kirurgiske indgreb til simpel anlæggelse af gastrostomisonde. Behandlingsmodaliteterne omfatter strålebehandling (ekstern genbehandling, stereotaksi og brachyterapi), kirurgiske indgreb, kemoterapi, targeteret terapi eller kombination heraf. Behandlingsmulighederne bliver stadigt mere omfattende. Disse retningslinjer er tænkt som en hjælp til beslutning om behandlingsmodaliteter og behandlingsniveau (visitationsvejledning). Der er lagt vægt på at optimere og standardisere behandlingen i Danmark - ved dels at angive retningslinjer for de enkelte behandlingsmodaliteter men også ved at beskrive behandlingstilbud, der kun findes ved et eller få af de 5 onkologiske centre eller centre i udlandet. De omtalte behandlingsmuligheder er i videst muligt omfang søgt evidensbaserede. Standardiseringen skaber grundlag for national videnskabelig udvikling. I den forbindelse er omhyggelig registrering på DAHANCA skemaer vigtig. Retningslinjerne er udarbejdet af DAHANCAS recidivgruppe bestående af onkologer og kirurger, som repræsenterer de onkologiske centre. Det er gruppens ansvar løbende at ajourføre retningslinjerne.

2 Indholdsfortegnelse 1. Kirurgisk recidivbehandling Larynx cancer... 3 Partiel laryngektomi... 3 Total laryngektomi... 4 Halsdissektion Pharynx cancer... 4 Rhinopharynx cancer... 4 Oropharynx cancer... 4 Hypopharynx cancer Cavum oris cancer Næse-bihule cancer Spytkirtel cancer Thyreoideacancer Strålebehandling Palliativ Strålebehandling Genbehandling (kurativ) Brachyterapi Kemoterapi... 6 Første linje behandling... 7 Anden linje behandling Biologisk målrettet terapi Fotodynamisk terapi Understøttende behandling Smertebehandling Anden symptomatisk behandling... 9 Kvalmestillende behandling Mundtørhed Slimgener Lugtgener Blødning Infektion Ernæring Ernæringsvejledning: Diætist: Sondeanlæggelse Tandproblemer Intravenøs ernæring Sociale tiltag: Forsørgelsesgrundlag Kritisk sygdom Legat fra Kræftens Bekæmpelse evt. andre legater Pension Sondemad Medicin Terminale patienter Referenceliste... 13

3 1. Kirurgisk recidivbehandling Ved recidiv skal her forstås både resttumor efter afsluttet primærbehandling og egentligt recidiv, som er opstået efter en kortere eller længere tidsperiode uden kliniske tegn på canceren. Kirurgisk behandling af recidiv kan udføres med enten kurativt eller palliativt sigte. Kirurgiske teknikker samt perioperativ behandling og pleje beskrives ikke i disse retningslinjer. Der henvises til lærebøger i hoved-halskirurgi. 1.1 Larynx cancer Den aktuelle primære behandling af larynxcancer i Danmark er strålebehandling. Der diagnosticeres cirka 250 nye tilfælde om året. Recidiver forekommer oftest lokalt eller regionalt. Dissemineret sygdom er sjælden (5-15% afh. af stadie), og da hyppigst til lunger og mediastinum (14-15). Gevinsten af kirurgisk recidivbehandling ved larynx cancer er estimeret i en dansk undersøgelse (1). Ved at se på forskellen mellem lokalregional kontrol og sygdomsspecifik overlevelse 5 år efter afsluttet strålebehandling fandt man, at kirurgisk recidivbehandling i perioden efter 1992 resulterede i en overlevelsesgevinst for glottiske og supraglottiske larynxkarcinomer på henholdsvis 11-og 15 % afhængig af T-stadium. Resultater fra DAHANCA-databasen for hele DK i perioden efter 2000 har også vist en behandlingsgevinst af kirurgi ved glottiscancer. Den 5-årige loko-regionale tumorkontrol efter stråleterapi for T1a, T1b og T2 steg fra henholdsvis 95%, 92% og 82% til henholdsvis 98%, 97% og 91% svarende til en procentvis gevinst på 3%, 5% og 9%. De kumulative tal for T1-T2 glottiscancer viste recidiv hos 46 (8%) af 517 patienter, og 27 af disse blev kirurgisk kureret. Kirurgisk recidivbehandling af larynx cancer er således effektiv. Ved recidiv i T-site foretages hyppigst total laryngektomi, men også partiel laryngektomi eller blot aflastende behandling (debulking) kan komme på tale. Afhængig af udbredelsen af recidiv kan rekonstruktion være nødvendig. Ved recidiv i N-site udføres halsdissektion. Partiel laryngektomi Ved årsmødet i Dansk Hoved og Halskirurgisk Selskab november 2004 blev det besluttet, at partielle laryngektomier i videst muligt omfang skal udføres som laserkirurgiske procedurer, idet man herved kan undgå samtidig trakeotomi og derved reducere morbiditet og behandlingslængde. I tilfælde med involvering af commisura anterior er laserkirurgisk recidivbehandling ikke altid velegnet og en klassisk partiel laryngektomi med ekstern adgang kan blive aktuel. Ved denne fremgangsmåde kan man ved frysemikroskopi sikre sig frie resektionsrande. Der vil som regel være behov for midlertidig trakeotomi.

4 Total laryngektomi Total laryngektomi udføres når et lokalt recidiv i larynx ikke kan fjernes radikalt med en partiel procedure. Frekvensen af total laryngektomi er i Danmark på cirka 20 % (1). I 2004 udførtes i alt 39 laryngektomier i Danmark. Halsdissektion Ved cervikalt lymfeknude recidiv udføres halsdissektion. Denne kan modificeres eller selekteres i det nødvendige omfang (2). Level I dissekeres sjældent. 1.2 Pharynx cancer Muligheden for kirurgisk recidivbehandling af pharynx cancer er meget afhængig af lokalisation og udbredning. I 2000 blev der ved histologisk undersøgelse diagnosticeret 238 nye tilfælde. Primær behandling er i Danmark strålebehandling. Rhinopharynx cancer Ved recidiv er lokal kirurgisk behandling meget sjældent indiceret eller mulig. Ved regionalt lymfeknuderecidiv udføres halsdissektion oftest involverende level II-V. Oropharynx cancer Valget af kirurgisk recidivbehandling ved recidiv i T-site afhænger af muligheden for radikalitet og omfanget af morbiditet ved operationen. Selv relativt store resektioner i svælget kan rekonstrueres med en stilket myokutan lap (pectoralis major) eller et frit transplantat. Ved regionale lymfeknude recidiver gøres halsdissektion oftest involverende level II-V. Fotodynamisk terapi er en mulighed ved inoperable patienter. Hypopharynx cancer Hypopharynx cancer har generelt en dårlig prognose. Kun få lokale recidiver er operable. Oftest er det nødvendigt at udføre en partiel pharyngektomi samtidig med total laryngektomi. I nogle situationer udføres rekonstruktion med frit jejunum transplantat, anden fri lap eller stilket myokutan lap. Regional lymfeknude recidiver behandles med halsdissektion. 1.3 Cavum oris cancer De fleste cavum oris cancere behandles med primær kirurgi og afhængig af udbredelse og lokal metastasering med efterfølgende strålebehandling. Ved recidiv er yderligere kirurgisk resektion ofte mulig men begrænses af dobbeltsidig tungeinvolvering. Resektionerne fordrer ofte anvendelse af rekonstruktive teknikker i form af fri lap, fri osteomyokutanlap eller stilket myokutanlap. Disse indgreb udføres i Århus, Odense og på Rigshospitalet. Alternativt kan fotodynamisk terapi anvendes. Ved regionalt lymfeknuderecidiv gøres halsdissektion oftest involverende level I-V.

5 1.4 Næse-bihule cancer Den primære behandling er beskrevet i det nationale referenceprogram for behandling af næse-bihulecancer. Der henvises til dette. Ved recidiv anvendes kirurgi eller strålebehandling afhængig af den aktuelle situation. Ved recidiv i cavum nasi eller ethmoid og frontalsinus kan anvendes endoskopisk adgang, lateral rhinothomi eller adgang via midtansigtet (facial degloving). Tumorer i sinus maxillaris behandles med maksillektomi, som kan rekonstrueres primært eller i senere fase med musculus temporalis lap eller blot med ganeplade protese. Større midtansigtsresektioner fordrer anaplastologisk behandling med protesebehandling forudgået af indsættelse af titaniumskruer og abutments. 1.5 Spytkirtel cancer Behandles med primær kirurgi og ofte selektiv halsdissektion. Ved lokalt recidiv efter strålebehandling gøres total resektion hvis muligt. Rekonstruktion med frit eller stilket transplantat kan komme på tale. Ved regionalt lymfeknuderecidiv gøres halsdissektion. En særlig form udgør adenoid cystisk carcinom som ofte recidiverer lokalt og med fjernmetastaser. Der kan være behov for adskillige kirurgiske re-resektioner på trods af fjernmetastasering. Der henvises til det nationale referenceprogram for behandling af spytkirtelcancer. 1.6 Thyreoideacancer Primærbehandlingen er for langt størstedelen kirurgi. Ved regionalt lymfeknuderecidiv gøres halsdissektion. Der henvises til det nationale referenceprogram for behandling af thyreoideacancer.

6 2. Strålebehandling 2.1 Palliativ Strålebehandling Principper for gennemførelse af den palliative strålebehandling følger afdelingens vanlige retningslinjer derfor. Der tilbydes varierende doser mellem 8-10 Gy/1F, 20 Gy/4-5F. Enkelte steder tilbydes potentielt kurative regimer med 54 Gy/18F eller 52 Gy/13F. Der eksisterer aktuelt en protokol for palliativ hypofraktioneret strålebehandling (DAHANCA 20). 2.2 Genbehandling (kurativ) I tilfælde af lokoregionalt recidiv vil det sjældent være muligt at genbehandle i relevante kurative doser. Undtagelsesvist kan man tilbyde stråleterapi i kurative doser, såfremt tidsintervallet fra primær stråleterapi er adskillige måneder/år og senkomplikationer har været begrænsede. Teoretisk set bør hyperfraktioneret stråleterapi benyttes for at minimere risikoen for senkomplikationer. Såfremt der ikke er væsentligt normalvæv i behandlingsvolumen, kan man overveje stereotaktisk stråleterapi. Dybest set drejer genbestråling sig ikke om at applicere dosis, men om ikke at overstige normalvævstolerancen. Da de fleste recidiver efter genbestråling forekommer i boostvolumen, har man argumenteret for, at behandlingsvolumen bør omfatte 'gross tumor volume' med 'snæver margin', og altså uden elektiv bestråling af lymfeknuderegioner (5). Ved recidiv i rhinopharynx er stereotaktisk strålebehandling en mulighed. DAHANCA har tidligere vurderet en behandlingsprotokol for genbehandling efter tidligere stråleterapi i form af konkomitant radiokemoterapi. Idet DAHANCA har stor erfaring med konkomitant ugentlig cisplatin og strålebehandling, er det tillokkende at bruge dette regime for at booste den tumoricide virkning af stråledoser i nær-kurativ størrelse. En mulig genbehandling kan være accelereret hyperfraktioneret stråleterapi med 1,2 Gy x 2 dgl. 5 dage om ugen i 5 uger svarende til en totaldosis på 60Gy. 2.3 Brachyterapi Der er i Danmark ikke tradition for at tilbyde brachyterapi til patienter med kræft i hovedhals området. Patientgrundlaget er lille og enkelte patienter har været henvist til behandling i udlandet, eksempelvis Lübeck eller Ørebro. Indikationer er lokaliseret recidiv i implantérbart område svarende til området mellem mundhulens forreste del og mundsvælgets nederste del. Man kan evt. overveje brachyterapi til lokaliseret recidiv i rhinopharynx eller vestibulum nasi. 3. Kemoterapi De nationale standardbehandlinger med kemoterapi til egnede patienter fremgår af nedenstående tabel:

7 Center 1. linje 2. linje Rigshospitalet Cis/5FU/Erb til unge i god PS Cis/5FU Taxol/Xeloda Herlev Cis/5FU/Erb til unge i god PS Cis/Gem Taxol/Xeloda Odense Taxol/Xeloda Carbo/Vino/Erb til Cisplatin resistente, ellers Carbo/Vinorelbine Århus Taxol/Xeloda Carbo/Vinorelbine Aalborg Taxol/Xeloda Cis/5FU Første linje behandling Kemoterapi til recidiverende eller metastatisk planocellulær hoved-halscancer er en palliativ behandling og chancen for palliation bør altid vurderes i forhold til behandlingens toxicitet. Methotrexat, Cisplatin, Carboplatin, Paclitaxel, Docetaxel, Gemcitabine, 5FU, Ifosfamid, Vinorelbine, Oxaliplatin og Pemetrexed som enkeltstofbehandling har alle vist signifikant antitumoreffekt på metastatisk eller recidiverende planocellulær hovedhalscancer (6). Kombinationsbehandling med 2 eller 3 stoffer giver generelt højere responsrater, men også højere toxicitet. Kombinationsbehandling med Cisplatin, specielt Cis/5FU er det nærmeste man kommer en international standardbehandling. Denne kombination giver en responsrate på omkring 30 % og en forventet median overlevelse på 7-9 mdr. Imidlertid er cisplatinbehandling associeret med en betydelig toxicitet ikke mindst til denne gruppe patienter. Kombinationsbehandling med Taxol og Xeloda har i en dansk fase 2 undersøgelse (7) vist respons og overlevelse i samme størrelsesorden, men med en betydeligt lavere toxicitet, hvorfor det nu er indført som første linje behandling til inkurable hoved-halscancer på de fleste danske centre. Der er planer om i 2010 at fortsætte denne forskningslinje i ny fase 2 undersøgelse med Taxol/Xeloda tillagt Cetuximab. Et EORTC studie fra 2008 viste overlevelsesgevinst på knap 3 måneder for behandling med Cis/5FU/Cetuximab (13). Behandlingen tilbydes unge patienter (<60 år) og i god PS (0-1). Anden linje behandling Ved progression/manglende respons på 1.ste linje behandling vil der kun ret sjældent være indikation/ behov for 2. linje kemoterapi. Chancen for respons er generelt ringere end ved 1.ste linje behandling. Hvis patienten ønsker det har de ret til at få muligheden for yderligere behandling vurderet af sundhedsstyrelsen second opinionudvalg. I tabellen kan man se hvilke regimer man i udvalgte tilfælde har brugt på de forskellige centre i Danmark. Adskillige nye stoffer, herunder EGFR receptor antistoffer og tyrosinkinasehæmmere, er i tidlige faser af kliniske undersøgelser. Endnu har ingen vist overbevisende effekt til recidiverende hoved-halscancer. I Odense har man indført protokol til behandling af Cisplatin resistens med Carbo/Vino/Erb.

8 4. Biologisk målrettet terapi Targeteret kræftebehandling er rettet mod specifikke molekyler eller receptorer i blodet, endothelceller eller kræftceller. Stofferne inddeles i makromolekyler eller antistoffer, der blokerer enten liganden i blodet eller selve receptoren på celleoverfladen og tyrosinkinase hæmmere, der hæmmer enzymet tyrosin-kinase i den intracellulære del af receptoren og derved hæmmer vækstsignalet. Følgende stoffer er beskrevet anvendt til patienter med recidiverende eller dissemineret planocellulært carcinom i hoved-hals området: Makromolekyler (antistoffer): Bevacizumab (Avastin ): Antistof mod Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF)- molekylet Cetuximab (Erbitux ): Antistof mod EGF-receptoren på tumorcelleoverfladen HuMax : Antistof mod EGF-receptoren på tumorcelleoverfladen Små molekyler (tyrosinkinase hæmmere): Gefitinib (Iressa ): EGFreceptor-specifik tyrosinkinase hæmmer Erlotinib (Tarceva ): EGFreceptor-specifik tyrosin-kinase hæmmer Fase II undersøgelser af gefitinib 500 mg dgl. og 250 mg dgl. til patienter med dissemineret eller recidiverende sygdom har resulteret i responsrater på hhv. 11% (8) og 1.4% (9), mens responsraten for erlotinib som enkeltstof (150 mg dgl.) er 4% (10). Medianoverlevelsen i disse undersøgelser er ca. 6 mdr. og 1-års overlevelsen 20-30%. Enkeltstof-behandling med cetuximab er undersøgt som 2. linje behandling til patienter med recidiverende eller dissemineret sygdom; 13 % af patienterne responderede, medianoverlevelsen var 5.9 mdr. (11). To undersøgelser har belyst effekten af EGF-receptor antistof i kombination med kemoterapi til denne patientgruppe. Burtness et al. randomiserede 123 patienter mellem cisplatin + placebo og cisplatin + Cetuximab; responsraterne var hhv. 10 og 26%, der var ingen forskel i progressionsfri overlevelse og median overlevelse mellem de to behandlingsarme (12). Et EORTC-studie (EXTREME-studiet) af effekten af cisplatin og 5- FU +/- Cetuximab viser signifikant overlevelsesgevinst på ca. 3 mdr. (7,4 mdr. vs mdr.) for kombinationen med Cetuximab (13). Dette studie er interessant både fordi det dokumenterer en effekt af EGF-receptor antistof og fordi dette er det første studie nogensinde, hvori man har påvist en signifikant overlevelsesgevinst for patienter med dissemineret eller recidiverende hoved-hals cancer. Meget tyder således på, at EGF-receptor inhibition indenfor den nærmeste fremtid vil få en plads i den primære behandling af patienter med kræft i hoved-hals området. Der findes endnu ikke publicerede studier af VEGF/VEGF-receptor antistoffer eller af tyrosinkinase-hæmmere med effekt på VEGF-receptor funktionen.

9 5. Fotodynamisk terapi er en nyere behandlingsform af maligne og præmaligne hoved/hals tumorer. Nyere ikkerandomiserede fase 2 studier rapporterer et og to års overlevelser på henholdsvis 89% og 75%, hvilket er på højde med resultater fra kirurgi og radioterapi. Ved palliativ behandling er i fase 2 studier observeret komplet respons hos % og partielt respons hos 38% (6;7). Behandlingen indebærer intravenøs administration af et lysfølsomhedsfremkaldende stof (f.eks. mthpc Foscan ) efterfulgt af lyseksponering på tumorområdet, hvilket medfører nekrotisering af det eksponerede væv. Vævspenetrationen af lys ved fotodynamisk terapi er ca. 0,5-3 cm (ved 652nm lys). Nye interstitielle diode laser teknikker åbner nye muligheder for intralæsional fotodynamisk terapi. Derved har fotodynamisk terapi muligheder som en palliativ behandling for af patienter med lokal recidiverende hoved/hals cancer og med en vis mulighed for komplet respons. Der foreligger et Fase II forsøg på RH med hovedformål: At undersøge effekten af fotodynamisk terapi (PDT) til patienter med recidiv af hoved-halscancer, hvor radioterapi og yderligere kirurgi ikke er mulig eller ønskelig. 6. Understøttende behandling Best Supportive Care vil hyppigt være eneste behandlingsmulighed for patienter med recidiv af HHC pga. høj komorbiditet, dårlig PS og manglende compliance. 6.3 Smertebehandling Smertebehandling til patienter med recidiv af hoved-hals cancer er i princippet ikke anderledes end anden onkologisk smertebehandling. Dog kan der være særlige problemstillinger omkring compliance, administrationsmåde o.l. 6.2 Anden symptomatisk behandling Kvalmestillende behandling. Anamnesen er vigtig før behandling af kvalme hos patienter med recidiv af hoved-hals cancer, da der er mange meget forskellige årsager. Især skal overvejes gastritis, konkomitant medicin, forstoppelse, elektrolytderangering, smerter og hoste. Opioider og NSAID præparater er hyppige årsager til kvalme. Sjældnere ses hyperkaliæmi og levermetastasering som årsag ved hoved-hals cancer. Såfremt det ikke er muligt at korrigere en udløsende årsag, er behandlingen rent symptomatisk. Patienten skal undgå forhold, der udløser kvalme, f.eks. store måltider og madlavning. Ved medicinsk behandling er 1. valg oftest metoklopramid mg x 3-4. Ved fortsat kvalme ondansetron 8 mg x 2 (cave obstipation). Ved vedvarende kvalme kan forsøges prednisolon mg dgl.

10 Mundtørhed. Mundtørhed er en almindelig og ofte irreversibel bivirkning til strålebehandling af hovedhals cancer. Typiske klager er nedsat mængde spyt, tykt og sejt spyt, vanskelighed ved at tale, spise, synke og smage. Behandlingen er rådgivning. Altid have en flaske vand på sig og drikke hyppigt, skylle munden før spisning, undgå kaffe, alkohol og tobak. Nogle ptt. kan have glæde af sukkerfri tyggegummi eller kunstigt spyt. Kosten kan opfordres til at indeholde mere væske og sovs og undgå tør mad, f.eks. toast og knækbrød. For at undgå caries anbefales flourholdig tandpasta og hyppig skylning af munden med kulsyreholdig vand. Slimgener. Øget slim- og sekretproduktion kan være meget belastende og årsag til nedsat livskvalitet. Behandling med Noritren mg x 1-3 dgl. kan forsøges. Lugtgener. Hyppigste årsager er dårlig mundhygiejne, nekrotisk tumor, infektion, rygning og alkohol. Patienterne skal instrueres i god mundhygiejne og rådgives om mundtørhed som beskrevet ovenfor. Ved nekrotisk tumor i mund og oropharynx anbefales skylning af munden 5 gange om dagen med kulsyreholdig danskvand. Ved mistanke om samtidig anaerob infektion kan behandles med metronidazol 400 mg x 2-3 i 10 dage eller doxycyclin 200 mg dag 1 herefter 100 mg dgl. i 14 dage. Ved mistanke om stafylokokinfektion behandles med dicloxacillin 500 mg x 3. Blødning. Recidivet har stor tendens til blødning når underliggende kar eroderes og kan være årsagen til patientens død. Ved let blødning kan patienten optransfunderes og der kan gives Cyklocapron (1g x 3 dgl.). Infektion. Behandling af infektion ved hoved-hals cancer følger de generelle retningslinjer med antibiotika afhængig af dyrkningssvar. Dog er der oplagte tilfælde af oral candidiasis, der kan behandles med f.eks. fluconazol mg dgl. i 1-2 uger uden forudgående dyrkning. Herudover stor nekrotisk tumor med lugtgener, hvor metronidazol eller doxycyclin kan forsøges. 6.3 Ernæring Ernæring udgør et særligt problem hos patienter med lokalt recidiv af hoved-halscancer. Patienterne er som oftest forinden intensivt behandlet kirurgisk og/eller onkologisk, som led i primær kurativ behandling og har som følge deraf i forvejen spiseproblemer. Ernæringsproblemerne kan skyldes adskillige faktorer som mundtørhed, ændret tandstatus, synkeproblemer og ændret smagsopfattelse.

11 Udover den påvirkning af ernærings situationen som den primære behandling kan medføre, vil et recidivet alene på grund af lokalisationen bidrage yderligere til problemer. Hertil kommer de bivirkninger der er til en eventuel behandling af recidivet. Ernæringsvejledning: Alle patienter bør ernæringsscreenes efter gældende retningslinjer. (se Sundhedsstyrelsens vejledning) Afhængigt af pt. spiseproblemer vejledes der om hensigtsmæssige valg af mad og drikkevarer med henblik på at sikre stabil vægt, samt medvirke til øget livskvalitet. Relevant informationsmateriale om ernæring kan udleveres og gennemgås. Ved behov kan der suppleres med ernæringstilskud i form af bl.a. energi- og proteinrige drikke. Diætist: Følgende patienter bør henvises til diætist: ved utilsigtet vægttab forud for behandlingsstart: 5 % vægttab den sidste måned BMI 18,5 (dog BMI 24 for ældre over 70 år ) ved vægttab, når patienten møder til opfølgende samtale svære tygge- eller synkeproblemer komplicerede diagnoser (fx diabetes, forhøjet se-lipider) patienter der allerede har en sonde, mhp. optimering af ernæring patienter der indlægges pga. ernæringsproblemer patienter der indlægges mhp. sondeanlæggelse Sondeanlæggelse Indikation for sondeanlæggelse følger afdelingens vanlige retningslinjer herfor. Ved forventet behov for sonde i mere end 1 måned vælges PEG-sonde ellers NG-sonde. Ved større relativt vægttab kan der lægges en sonde (dog for adipøse (BMI 30) > 10 % vægttab) Tandproblemer Recidivet kan påvirke såvel tændernes placering som tilpasning af eventuel protese. Patienten kan henvises til kæbekirurgisk afdeling til vurdering og behandling. Intravenøs ernæring Dette vil som hovedregel ikke komme på tale. Ofte er recidivbehandlingen af hovedhalscancer palliativ og ved kurativ behandling er en gastrostomisonde at foretrække. Der kan tænkes situationer hvor kurativ behandling kræver en anden ernærings vej og hvor hverken nasogastrisk sonde eller gastrostomisonde kan anvendes.

12 6.4 Sociale tiltag: Det er vanskeligt at udtale sig konkret om sociale problemstillinger, da de vil være afhængige af den enkeltes situation (arbejdsmæssigt og familiemæssigt) og om der er tale om kurative eller palliative forløb. Forsørgelsesgrundlag Nogle får fuld løn under sygdom, andre sygedagpenge fra kommunen, medens en del får kontanthjælp og nogle har en pension i forvejen. Kritisk sygdom Mange patienter har - som regel via deres pensionsopsparinger - en slags forsikring, hvis man får en kritisk sygdom. Legat fra Kræftens Bekæmpelse evt. andre legater For de mindst bemidlede er der mulighed for at søge legat på 3000,- kr. hos Kræftens bekæmpelse. - Der findes desuden en række andre legater som kan søges. Pension Om der kan søges pension må bero på prognosen og en konkret vurdering for den enkelte patient, da ansættelsesforhold, private pensionsordninger og familiemæssige forhold kan spille en væsentlig rolle. Hvis patienten har pension i forvejen kan der være mulighed for forhøjelse, hvis pensionen er tilkendt efter reglerne der gjaldt før 1/ Sondemad Regionsrådet yder 60 % tilskud også til remedier. Hvis hjemmeplejen er involveret kommer de med remedierne. Mindre bemidlede kan søge yderligere tilskud hos kommunen. Terminale patienter får 100 % tilskud. Medicin Medmindre der er tale om terminalpatient, hvor medicin er gratis, er tilskud til medicin et svært område, da der er forskellige muligheder alt efter konkrete forhold. Terminale patienter Stilles som udgangspunkt som om de var indlagte. Det betyder gratis medicin, sondemad m.v.. Der kan ydes plejeorlov til pårørende.

13 Referenceliste 1. Jørgensen K, Godballe C, Hansen O, Bastholt L. Cancer of the larynx--treatment results after primary radiotherapy with salvage surgery in a series of 1005 patients. Acta Oncol 2002; 41(1): Robbins KT, Clayman G, Levine PA et al. Neck dissection classification update: revisions proposed by the American Head and Neck Society and the American Academy of Otolaryngology-Head and Neck Surgery. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2002; 128(7): Godballe C, Jorgensen K, Hansen O, Bastholt L. Hypopharyngeal cancer: results of treatment based on radiation therapy and salvage surgery. Laryngoscope 2002; 112(5): Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og klinisk diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen, Vergeer et al. Control of nodal metastases in squamous cell head and neck cancer treated by radiation therapy or chemoradiation. Radiationtherapy and Oncology, 2006 Apr;79(1): Colevas AD. Chemotherapy options for patients with metastatic or recurrent squamous cell carcinoma of the head and neck. JCO.2006 jun. 24:17.p Bentzen JD, Hansen HS. Phase II analysis og Paclitaxel and Capecitabine in the treatment of recurrent or disseminated squamous cell carcinoma of the head and neck region. Head & Neck, 2007 jan, p Cohen EE, Rosen F, Stadler WM et al. Phase II trial of ZD1839 in recurrent or metastatic squamous cell carcinoma of the head and neck. J. Clin. Oncol. 2003;21: Cohen EE, Kane MA, List MA et al. Phase II trial of gefitinib 250 mg daily in patients with recurrent and/or metastatic squamous cell carcinoma of the head and neck. J. Clin. Oncol. 2005;11: Soulieres D, Senzer NN, Vokes EE et al. Multicenter phase II study of erlotinib, an oral epidermal growth factor receptor tyrosine kinase inhibitor, in patients with recurrent or metastatic squamous cell cancer of the head and neck. J. Clin. Oncol. 2004;22: Vermorken JB, Trigo J, Hitt R et al. Open-label, uncontrolled, multicenter phase II study to evaluate the efficacy and toxicity of cetuximab as a single agent in patients with recurrent and/or metastatic squamous cell carcinoma of the head and neck who failed to respond to platinum-based therapy. J. Clin. Oncol. 2007;25: Burtness B, Goldwasser MA, Flood W et al. Phase III randomized trial of cisplatin plus placebo compared with cisplatin plus cetuximab in metastatic/recurrent head and neck cancer: an Eastern Cooperative Oncology Group study. J. Clin. Oncol. 2005;23: Vermorken JB, Mesia R, Vega E et al. Platinum-based chemotherapy plus cetuximab in head and neck cancer. N Eng J Med Sep 11;359(11): Pignon JP, Le Maitre A, Mailliard E, Bourhis J. Meta-Analysis of Chemotherapy in Head & Neck Cancer (MACH-NC): an update on 93 trials and patients. Radiother Oncol 2009; 92: Bourhis J, Overgaard J, Audry H et al. Hyperfractionated or accelerated radiotherapy in head and neck cancer: a meta-analysis. Lancet 2006; 368(9538):

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer

DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer The Danish Head and Neck Cancer Study Group November 2002

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 16 Planlagt postirradiatorisk halsdissektion vs. salvage halsdissektion hos patienter med N2/N3 planocellulært hoved/hals karcinom behandlet med primær

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006 ved Hanne Sand Hansen 1 Syv år efter dannelsen af Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Kræftforsøg med patienter i behandling

Kræftforsøg med patienter i behandling Kræftforsøg med patienter i behandling Forsøg Status Blære- og urinvejskræft 1205 VINSOR An Exploratory Phase I Study with Sorafenib in Addition to Vinflunine in Progressive Locally Advanced or Metastatic

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark 1 DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark Lidt om DAHANCA The Danish Head and Neck Cancer Study Group (DAHANCA) blev etableret i september 1976 som er

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC)

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 5 Onkologisk behandling (19.3.15) Page 1 of 8 Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) Resektabel PC Den eneste kurative behandling af patienter

Læs mere

Behandling af orale planocellulære karcinomer

Behandling af orale planocellulære karcinomer 1. udgave 24. juni 2003 Behandling af orale planocellulære karcinomer Nationale retningslinier Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003 Tilgængelig i pdf format på www.dshho.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

5 Postoperativ strålebehandling

5 Postoperativ strålebehandling 5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling 5.2 CT-baseret postoperativ strålebehandling 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ behandling af ikke-småcellet lungecancer

Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ behandling af ikke-småcellet lungecancer C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK Dansk Selskab

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere