intern medicin:geriatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "intern medicin:geriatri"

Transkript

1 Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital

2

3 1. Indledning Specialet intern medicin:geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte kroniske sygdomme, men så med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme aldersforandringer. Specialet kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper, men beskæftiger sig med hele det intern medicinske område med områder indenfor en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neuroli ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte kroniske lidelser, aldersforandringer som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år. Den demrafiske udvikling vil medføre, at der i de kommende år vil blive flere meget gamle. I Danmark anvendtes i % af de somatiske sengedage til patienter med en alder over 80 år. De ældre patienter den geriatriske patient udgør en stor del af de patienter der indlægges akut i de medicinske afdelinger. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk psykisk formåen sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Hoveduddannelsen i specialet kan søges af læger der har gennemført introduktionsuddannelse i intern medicin. Hoveduddannelsen har en samlet varighed på 60 måneder. På landsplan uddannes i intern medicin:geriatri 10 speciallæger pr. år, heraf 2,5 i region Syd. I målbeskrivelsen for intern medicin:geriatri er beskrevet, hvilke minimumskompetencer der skal indlæres beherskes ved afsluttet hoveduddannelsesforløb. Uddannelsen er først fremmest baseret på læring i forbindelse med det daglige arbejde. i klinisk praksis er derfor den vigtigste læringsstrategi, kombineret med de teoretiske kurser, forskningsfordybelse selvstudium. For at sikre en bred intern medicinsk basiskompetence vil nle af kompetencerne skulle indlæres ved deltagelse i arbejde vagt i de medicinske funktionsbærende enheder. I Region Syd starter uddannelsesforløbene med 24 måneders ansættelse ved de funktionsbærende enheder (FBE) ved Geriatrisk Afdeling-SHF Svendborg/Rudkøbing, Geriatrisk Sektion Medicinsk Afdeling-Haderslev Sygehus Medicinsk Center-Esbjerg Sygehus. Under ansættelserne her skal den uddannelsessøgende deltage i de medicinske vagtfunktioner ved henholdsvis Medicinsk Afdeling SHF-Svendborg, Medicinsk Afdeling-Haderslev Medicinsk Center-Esbjerg Sygehus, således at hovedparten af common-trunk kompetencerne opnås indenfor de første to uddannelsesår. Efter de første 24 måneder følger for alle uddannelsesforløb 24 måneders ansættelse ved Geriatrisk Afdeling-Odense Universitetshospital, endelig afsluttende 12 måneders ansættelse ved den indledende FBE. I de sidste måneder af uddannelsesforløbet forventes det at den uddannelsessøgende har opnået kompetencer som tillader funktion som bagvagt.

4 Efter afsluttet hoveduddannelse kan der opnås speciallægeanerkendelse i intern medicin:geriatri. Speciallægen kan herefter søge ansættelse som 1. reservelæge eller afdelingslæge. Opnåelse af overlægekvalifikation kræver yderligere 24 måneders funktion som speciallæge ( Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, Sundhedsstyrelsen vejledning nr 36, 1. maj 2003). 2. Præsentation af uddannelsesforløb Den samlede uddannelsesvarighed er 60 måneder. De første 24 måneder ansættes lægen ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing ved Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg. De efterfølgende 24 måneder ved Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital de afsluttende 12 måneder ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing. Efter afsluttet hoveduddannelse opnåelse af speciallægeanerkendelse i intern medicin:geriatri kan lægen søge ansættelse som 1. reservelæge eller afdelingslæge i yderligere 24 måneder mhp - 14 kvalifikation mulighed for at søge overlægestilling. 2.1: Forskningstræningen skal som beskrevet i målbeskrivelsen almindeligvis påbegyndes inden for de første 24 måneder af hoveduddannelsesforløbet. Tidsmæssigt vil den afhængig af opgavens karakter kunne forløbe over en længere periode omfatte opholdet både i FBE HBE. Mentor/vejleder udpeger en vejleder for forskningsfordybelsen, aftalen vil fremgå af den individuelle uddannelsesplan. Dansk Selskab for Geriatri udarbejder hvert år et idé katal til projekter, evaluering af projekterne foregår i forbindelse med møde arrangeret af Dansk Selskab for Geriatri. 2.2: Den teoretiske uddannelse vil dels omfatte de kurser som fremgår af målbeskrivelsen i form af de tværfaglige obligatoriske kurser, kurser fælles for de medicinske specialer i alt 16 dages kurser specifikke for intern medicin:geriatri. Titlen på de specialespecifikke kurser er Gerontoli (4 dage), Geriatrisk vurdering rehabilitering (4 dage) Sygdomme hos den ældre patient (4+4 dage). Der afholdes et af disse kurser årligt, således at den uddannelsessøgende har gennemgået teoretisk uddannelse inden for de første 3 år af hoveduddannelsesforløbet. Kurserne vil være landsdækkende. 2.3 Geriatrisk afdeling SHF Rudkøbing/Svendborg Medicinsk afdeling SHF Svendborg : Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing: Afdelingen er den største medicinske afdeling i Sygehus Fyn med et optageområde på godt mennesker. Der er amtsfunktion i udredning af lungeinfiltrater, ambulant hæmodialyse apopleksi-området. Alle øvrige funktioner tilbydes som udgangspunkt på basisniveau. Afdelingen har ansat speciallæger inden for kardioli, lungemedicin, endokrinoli, reumatoli, medicinsk gastroenteroli, infektionsmedicin, nefroli geriatri er aktuelt bemandet med 15 overlæger, 1 afdelingslæge, 5 1. reservelæger 18 reservelæger. Dertil kommer ca. 240 øvrige personalemedlemmer. Afdelingens budget er på godt 82 Mil. kr..

5 Der modtages årligt ca akutte, uselekterede patienter, udføres godt tilsyn i åben skadestue gennemføres ambulante besøg heraf ca hæmodialyser. Afdelingen har 3 vagtlag forvagten er dubleret frem til kl (hverdage). Nattevagten er 18- skiftet. Afdelingens yngre læger indgår i en fast rotationsordning med afsnitstilknytning af ca. 4 måneders varighed. Afdelingen er organiseret med 3 sengeafsnit (heraf ét i Rudkøbing), 3 ambulatorier, et medicinsk dagafsnit en medicinsk forskningsafdeling. Akutte patienter modtages enten direkte i coronarafsnit eller på det akutte modtageafsnit (AMA). Der er ugentlig Uddannelses- Udviklingsdag (onsdage), hvor der er lukket for ambulant arbejde al personale i videst mulig omfang deltager i såvel mono- som tværfaglige møder/undervisning. Hertil kommer mulighed for at stifte bekendtskab med flere forskellige kliniske databaser, som afdelingen rapporterer til, deltagelse i MTV-arbejde o.lign.. Alle læger i afdelingen har 10 dage til rådighed årligt (tjenestefri med løn) til efteruddannelse efter eget valg. I afdelingen er bl.a. ansat PUF-lektor, kliniske lektorer, forskningslektor samt inspektor. Introduktion foregår over 2 uger indeholder bl.a. undervisning i afdelingens elektroniske patientjournal (MediCare) Fyns Patient Administrative System (F-PAS) Geriatisk afdeling SHF-Rudkøbing/Svendborg Geriatrisk Afdeling Sygehus Fyn Rudkøbing / Svendborg har optageområde på 17 kommuner med ca indbyggere over 65 år. Patienter modtages såvel akut som elektivt. Geriatrisk Afdeling Sygehus Fyn, Rudkøbing/Svendborg har i alt 50 sengepladser er placeret på 2 matrikler for nærværende (2004). Afdeling GSV, Svendborg Sygehus, har 12 sengepladser. Afdelingen modtager primært patienter fra øvrige afdelinger på Svendborg Sygehus med geriatriske problemstillinger. Der er et tæt samarbejde specielt med kardiolisk afdeling MK, hvor der gås tilsyn fast 2 gange ugentligt. Der er endvidere tæt samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling, hvor der gås tilsyn fast 3 gange om ugen. Vagtfunktionen på afdeling GSV dækkes af medicinsk afdeling i Svendborg. Afdeling GS, Rudkøbing Sygehus, har 38 sengepladser. Modtager uselekterede geriatriske patienter såvel elektivt som akut. På matriklen i Rudkøbing er desuden lokaliseret: Geriatrisk Team, som består af læge, sygeplejerske, fysioterapeut ergoterapeut. Optageområdet er 7 nærliggende kommuner inkl. Ærø. Geriatrisk Daghospital modtager uselekterede geriatriske patienter patienter i efterforløbet af indlæggelse i stationært afsnit. Demenscenter Fyn er en del af Fyns Amts Demensplan er et af 2 centre i amtet. Der udskrives ca. 800 patienter årligt fra stationært sengeafsnit. Der er aktuelt en indlæggelsestid ca. 18 dage. I år 2003 havde Geriatrisk Daghospital 331 afsluttede patientforløb. I Demenscentret blev der i 2003 udredt 76 forløb. Medio 2005 forventes alle aktiviteter samlet i nye lokaler på Sygehus Fyn Svendborg.

6 Afdelingen er normeret med en administrerende overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vagtbærende overlæge, en overlæge i geriatrisk team, 4 afdelingslæger, en introduktionsstilling, en stilling til hoveduddannelse 3 turnusstillinger. Vagtforhold På sygehuset i Rudkøbing har afdelingen 6 skiftet, enlaget vagt med skærpet beredskab. Geriatrisk afdelingen varetager vagtforpligtelsen uden for dagtid på medicinsk afsnit i Rudkøbing Introduktion Alle nyansatte læger vil gennemgå 14 dages introduktionsprram indeholdende Det geriatriske speciale De geriatriske sygdomme Den elektroniske patientjournal anvendelsen i geriatrien Værdigrundlag, beredskabsplan brandinstruks Introduktion til samarbejde med husets øvrige afdelinger Introduktion til afholdelse af tværfaglig konference Organisering af dagarbejdet Der foreligger detaljeret arbejdsplan med angivelse af dagarbejdsaktiviteter. Konferencer Morgenkonference kl med deltagelse af alle læger. Vagthavende aflægger rapport fra vagten der kan diskuteres faglige emner overordnet. Røntgenkonference 2 gange ugentligt Lægekonferencer dagligt efter stuegang Formaliseret undervisning En time ugentlig formaliseret undervisning med intern eller ekstern foredragsholder. En gang ugentlig Case of the Week, som fremlægges af alle læger på skift. Der vil under hele ansættelsen være mulighed for at deltage i det formaliserede undervisningsprram på medicinsk afdeling i Svendborg. Der vil efter aftale være mulighed for at deltage i eksterne kurser temadage. 2.4: Geriatrisk afdeling G ved Odense Universitetshospital Geriatrisk afdeling er beliggende på Odense Universitetshospital, der er et af landets største hospitaler. Hospitalet har lokalfunktion for et optageområde på ca personer derudover lands-/landsdelsfunktioner tilbyder derfor undersøgelse behandling på basisniveau, udvidet basisniveau på det højt specialiserede niveau. Geriatrisk afdeling indgår i det samlede medicinske beredskab på universitetshospitalet. Patienterne modtages akut, subakut elektivt både fra primærsektoren, skadestuen andre

7 hospitalsafdelinger. Akutte patienter som udgør 90% af indlæggelserne modtages hele døgnet direkte i sengeafsnittene. Afdelingen modtager kun ældre geriatriske patienter, gennemsnitsalderen bland tde indlagte er 84 år. Geriatrisk afdeling har 2 sengeafsnit med hver 29 senge et daghospital med tilknyttet ambulatorium geriatrisk team. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 11 dage der udskrives ca patienter om året. Daghospitalet modtager nyhenviste patienter om året har ca ambulante besøg. Afdelingen har en samlet lægestab på 19, heraf 4 overlæger, 2 afdelingslæger, 5 læger i speciallægeuddannelsens år, 4 introduktionslæger 5 turnuslæger. Overlægerne er speciallæger i intern medicin geriatri. Til afdelingen er tilknyttet 2 kliniske lektorater, som varetager den formaliserede undervisning i geriatri ved Syddansk Universitet. Afdelingen har to vagtlag. De 9 forvagter går i bunden vagt i to holdsdrift. De 6 bagvagter har døgnvagt med rådighed fra bolig. Lægegruppen er opdelt i 3 lægeteam bestående af 1 overlæge, 2 bagvagter 2-3 forvagter. Arbejdstilrettelæggelsen er planlagt således, at der i de enkelte lægeteam er kontinuitet, den enkelte læge arbejder hovedsageligt indenfor eget lægeteam. Lægeteamene er tilknyttet sengeafsnit daghospital. Af hensyn til mål opfyldelsen vil den uddannelsessøgende arbejde i forskellige team, hvilket vil fremgå af den individuelle uddannelsesplan : Introduktion Foregår de første to dage omfatter blandt andet rundvisning, samtaler med repræsentanter for de enkelte personalegrupper, oplysning om praktiske forhold samt undervisning i epikrise skrivning, diagnosekodning, vagtforhold, lægeinstruks m.m. Indenfor den første uge deltager den nyansatte i Odense Universitetshospitals overordnede introduktion til hospitalet den obligatoriske brandundervisning : Organisering af dagarbejdet På baggrund af arbejdsplanerne udarbejdes der hver uge en deltaljeret plan for den kommende uges dagarbejde, med angivelse af den enkelte læges funktioner. Konferencer (mødepligt) Morgenkonference kl på alle hverdage. Alle læger deltager. Forvagten aflægger rapport om døgnets indlæggelser eventuelle problemer vedrørende de indlagte patienter drøftes. Røntgenkonference alle hverdage kl Afsnitskonferencer mandag, tirsdag torsdag umiddelbart efter røntgenkonferencen kl Fælles lægekonference onsdag fredag kl Formaliseret undervisning( mødepligt)

8 Tirsdagsundervisning kl : Rettet specielt mod turnus- introduktionslæger samt medicinstuderende. Undervisningen varetages af dagens bagvagt. Emnerne undervisningen er praksisorienteret tager udgangspunkt i afdelingens lægeinstruks. Torsdagsundervisning kl : Det farmakoliske kvarter for alle læger i afdelingen. Undervisningen forestås af turnus- introduktionslæger. Undervisningen planlægges sammen med vejlederen. Emnerne er hverdags-farmakoli med gennemgang af et på afdelingen brugt lægemiddel Fredagsundervisning hver anden fredag kl Undervisningen varetages af de tre lægeteam på skift. Undervisningen - som almindeligvis er gennemgang af et patientforløb varetages af lægerne i bagvagtslaget. Onsdagsundervisning: 2-3 onsdage i forår efterår fra kl Alle læger har planlagt dagarbejde (mødepligt). Undervisningen forestås dels af afdelingens egne læger dels af eksterne undervisere. Emnerne er som regel af mere overordnet karakter, herunder diskussion af lægeinstrukser, information om nye behandlingstiltag strategier.

9 3: Præsentation af kompetenceudvikling I dette afsnit præsenteres de minimums kompetencer som lægen skal beherske ved uddannelsens afslutning. Numrene på de enkelte mål er identiske med numrene i beskrivelsen, mens rækkefølgen her i lben er ændret tilpasset det aktuelle uddannelsesprram. De følgende skemaer består af 5 kolonner: 1. Nummer: Henviser til tilsvarende nummer i beskrivelsen 2. : Dette er kompetencen som skal beherskes godkendes 3. : Giver en mere udførlig beskrivelse af målet angiver eksempler på elementer der kan indgå. Lægen skal ikke nødvendigvis i praktis have mødt alle eksempler under konkretisering. Lægen skal demonstrere overblik viden der som minimum omfatter de enkelte elementer under konkretisering af mål 4. Læringsstrategier: Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Angivelsen betyder at begge læringsmetoder skal anvendes, angiver valgmulighed. 5. Evalueringsmetoder: Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Angivelsen betyder at begge læringsmetoder skal anvendes, angiver valgmulighed. Hver enkelt mål/kompetence skal evalueres for sig, dokumenteres i lben af den ansvarlige kliniske vejleder. 3.1 Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg ene på siderne 6 til 29 skal indlæres under de to første uddannelsesår. ene indlæres ved deltagelse i det daglige arbejde. De mål der skal beherskes for at deltage i den akutte medicinske modtagevagt er markeret med gråt, disse mål skal tilstræbes indlært indenfor de første 12 måneder. Den uddannelsessøgende skal i hele perioden deltage i den akutte medicinske modtagevagt. En væsentlig del af kompetenceopbygningen foregår ved vagtarbejdet. Den øvrige del ved dagarbejde i afdelingens forskellige sektioner. Den praktiske tilrettelæggelse af opholdet fremgår af den individuelle uddannelsesplan : Medicinsk ekspert: Endokrinoli Læringsme

10 Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM) udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Og/eller Læringsdagb Læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Visitere nye patienter til videre diagnostik behandling ved endokrinol Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb

11 3.1.2: Medicinsk ekspert: Gastroenteroli Udrede behandle colon irritabile Læringsme angive diagnostiske kriterier Læringsdagb Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se ) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb

12 Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren gastroenterol/hepatol differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner Læringsdagb Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol Læringsdagb

13 3.1.3: Medicinsk ekspert: Hæmatoli Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol Læringsme Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Fokuseret klini Kursus Udrede, behandle eller o reaktiv/infektiøs lymfadenopati

14 visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati o o malignt lymfom anden malign sygdom Udrede splenomegali visitere til relevant behandling gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager

15 3.1.4: Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis opspore focus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsme Læringsdagb Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling Læringsdagb Læringsdagb Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Læringsdagb

16 3.1.5: Medicinsk ekspert: Kardioli Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing Læringsme Færdighedskur Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, takyarytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA o anvende indikationer for thorax-røntgen, CTskanning, MR-skanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandling Fokuseret klini Færdighedskur

17 Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer Opgaver Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til trykmåling

18 Varetage præventiv kardioli rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling Varetage den hjerteopererede patient angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling Udføre præoperativ hjerterisikovurdering angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling

19 3.1.6: Medicinsk ekspert: Lungemedicin Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udrede behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop udrede behandle alle akut dårlige patienter alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre o akut behandling med ilt farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma stadie 1-3 Læringsme Kursus Kursus Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektoratundersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi Kursus Diagnosticere, behandle visitere ved restriktiv lungelidelse iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til lungemediciner Kursus Diagnosticere visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandling, samt visitere til lungemediciner udføre pleuracentese Kursus

20

21 3.1.7: Medicinsk ekspert: Nefroli Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser o o o o o o hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose Læringsme Kursus Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens Udrede visitere ved proteinuri iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi Kursus Kursus

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4

Læs mere

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab Maj 2004 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin Søren Jakobsen Ledende overlæge, Geriatrisk afd. OUH Svendborg! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin! Lederuddannelse fra

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord Side 1 Uddannelsesprram for ntroduktionsuddannelse i KLNSK ONKOLOG Region Nord Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Onkolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 !"# Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Beskrivelse af specialet Intern Medicin: Nefrologi... 3 Generelt... 3 Specialet i Videreuddannelsesregion Nord... 3 1.2 Beskrivelse af uddannelsens opbygning...

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Intern Medicin: Geriatri

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Intern Medicin: Geriatri Uddannelsesprogram For hoveduddannelsesstilling i Intern Medicin: Geriatri Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Klinik Medicin, Sygehus Vendsyssel Målbeskrivelse 2013 Godkendt 3. juli 2015

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet

Læs mere

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / - 2013 til / - 2013 Kære kollega Velkommen

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere