FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 3. OKTOBER 2014 I KORSGADEHALLEN

Transkript

1 FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 3. OKTOBER 2014 I KORSGADEHALLEN Indledning Buster kan noget andre ikke kan, han har nemlig lært at trylle. Den egenskab tror jeg mange, mange medlemmer gerne ville besidde i den situation, skolen og vores arbejdspladser er i lige nu og et godt stykke tid endnu. Der skal nærmest eventyrlige evner til at klare det pres, som tynger alle. Det gælder også lederne, der har en nærmest umulig opgave med at få folkeskolereform, Forståelsespapir, en trang økonomi og logistiske opgaver til at hænge sammen. Det gælder også i den grad vores nye kolleger pædagogerne, der har yderst vanskelige forhold. Sangen slutter med: Som sprunget ud af et eventyr, rider han af sted på et fabeldyr, og drømmer sig langt ud i det blå. Vi kunne også drømme os til et bedre skole- og arbejdsliv, men det kommer ikke af sig selv. I er på skolerne og arbejdspladserne med til at få det til at fungere nærmest på trods af omstændighederne. Men vi drømmer alle om at skabe ændringer og forbedringer. Dem skal vi skabe sammen. Derfor skal alle jer, der svarede på vores spørgeskema i august, have en stor tak, fordi bestyrelsen fik mange nye oplysninger, og vi har brug for jeres meldinger for at kunne danne os et overblik over de vidt forskellige arbejdsforhold, der hersker rundt omkring. Det fik vi tydeligt dokumenteret på det seneste TR-møde 18. september. Så er der måske én og anden, der spørger, hvad laver de egentlig inde på Frydendalsvej. Det vil jeg gerne svare på. Da foreningen ikke har indgået en egentlig arbejdstidsaftale, er der en lang række ting, der ikke er beskrevet og aftalt. For år tilbage blev meget aftalt centralt mellem LC og KL ved overenskomstforhandlingerne. Siden blev meget aftalt mellem kredsene og kommunerne, i vores tilfælde mellem Københavns Kommune og KLF. Nu bliver mere afhandlet på den enkelte skole mellem tillidsmand, skolelederen ogamr. Ledelsen har sin ledelsesret, men har samtidig pligt til at skabe et godt samarbejde. Det betyder, at den centrale del af foreningen, Frydendalsvej, spiller en ændret rolle. Sekretariatet bistår både enkeltmedlemmer og lærerværelser og personale på de øvrige arbejdspladser med mange sager. Bestyrelsen samler oplysninger på talrige måder blandt andet ved møderne med TR erne i byens fem områder. Så p.t. er bordet heroppe en samling af en slags antropologer, der forsøger at få rede på det hele. Formandsskabet har en række møder med såvel politikere som embedsfolk. Og foreningen uddanner TR ere og TR-suppleanter til at håndtere den nye situation. Men vi har færre holdepunkter i form af aftaler og regler m.v. Hvis nogen siger: Vi savner klare svar, så har de ret. Det er måske en ringe trøst, at det også er tilfældet i DLF s 75 øvrige kredse. Og det er tilsvarende i hovedstyrelsen, hvor næstformand Lars Sørensen og jeg sidder, hvor vi på den ene side har konkrete drøf- 1

2 telser og prøver at finde veje ud af moradset, og på den anden side arbejder med at formulere langsigtede strategier og visioner og missioner for DLF. Der er ingen tvivl om, at der skal ændringer til, men vi skal finde løsningerne i fællesskab, og det kommer til at tage nogen tid. Vi vil derfor gerne appellere til jer om at fortælle os både om problemer og om de løsninger, I finder. De kan være grundlaget for både inspiration for andre og aftaler med forvaltningen. Der er stadig en opsparet frustration eller vrede hos mange medlemmer. Vi skal bruge den vrede eller raserienergi til at formulere os og give hinanden håb. Det er forudsætningen for at handle. Vi har før sejret, det kan vi igen. For at det kan lykkes, skal vi finde ud af, hvor vi kan vinde. Der er al mulig grund til at kæmpe for at få sat undervisningstimetallet ned. Det er helt klart foreningens og DLF s mål. Det er opmuntrende, at 34 kommuner herunder København har indgået aftaler eller forståelser med kredsene på trods af KL s hårdnakkede advarsler mod dette. Der er tale om skridt om end små i den rigtige retning. På flere af de private gymnasier med grundskole, hvis lærere vi nu organiserer, er det trods Moderniseringsstyrelsens bidske advarsler, lykkedes at lave spændende aftaler om arbejdstiden. Vi har da også et løbende samarbejde med forvaltningen, uden at det altid kaster de store resultater af sig. Men dialogen er der. Man kan sige, at vi arbejder med en slags radikal pragmatik, radikal forstået som radical på engelsk eller vidtgående på dansk. Herunder hører, at vi skal udbygge vores alliancer med forældre, elever og mange andre. For mindre end et år siden blev der aftalt en ny samarbejdsstruktur i Børne- og Ungdomsforvaltningen, en MED-struktur under store fanfarer. Der er ingen tvivl om, at der er mange gode takter i MED. En af dem er, at BUF karakteriserer sig selv som en professionel uenighedskultur. Det er noget, vi i KLF har haft i mange, mange år med kraftige uenigheder, heftige debatter og verbale holmgange. Det er vi helt vant til og fortrolige med. Det har til gengæld ikke været varemærket i BUF. Derfor har ytringsfriheden det ikke alt for godt. Der ser ud som om, at der sænker sig en tavshedskultur over mange arbejdspladser. Man tør ikke rigtig sige sin mening, selv om det iflg. MED-aftalen er dét, man skal gøre. Visse ledere pålægger kolleger at holde lav profil og undlade at kritisere forhold eller udtale sig til pressen. Det er rivravruskende galt. Hvis I oplever det, skal I gå til jeres TR, der kan gå videre til foreningen eller henvende jer direkte. KLF vil under ingen omstændigheder acceptere overgreb på ytringsfriheden. Selvfølgelig er der grænser for denne frihed, og derfor arrangerer vi en TRtemadag 4. december, hvor rettigheder og pligter bliver tydeliggjort. Senere følger vi det op med andre tiltag. Sagt med andre ord, så befinder vi os i en gevaldig omstillingsproces igangsat af KL, regering og Moderniseringsstyrelsen, som har givet os nogle rammer af uens størrelse, der derfor ikke passer sammen. De har skrevet drejebogen til en B- eller måske snarere 2

3 C-film med påklistret happy end ud fra moralen: Mere for mindre. Den film får ikke mange hjerter og skal nyindspilles inden alt for længe. Lockouten har imidlertid også haft den konsekvens, at fagbevægelsen rykker tættere sammen for at kunne modstå presset fra staten, der optræder som en stålsat arbejdsgiver, og KL der også spiller hård hund. Vores forhandlingsorganisation KTO slutter sig sammen med Sundhedskartellet i næste uge, så vi derved står stærkere ved OK 15. Hovedorganisationerne LO og FTF nærmer sig ligeledes hinanden og har netop udgivet et papir, der på længere sigt kan føre til en sammenslutning. Så lyse momenter er der også i horisonten. I denne mundtlige beretning koncentrerer jeg mig om det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet. Da den skriftlige beretning nu er at se på hjemmesiden, betyder det, at den skriftlige beretning kan afleveres senere op mod generalforsamlingen end den gang, den skulle aftrykkes i KK. Det betyder, at behovet for mundtlige tilføjelser er mindre, og at jeg derfor kan gøre denne mundtlige beretning lidt kortere. I den mundtlige beretning anvendes samme nummerering, som der benyttes i den skriftlige beretning, således at debatten kan tages samlet LØN OG ARBEJDSTID Arbejdstid og arbejdspres I sidste års beretning nævnte jeg, at det er meget magtpåliggende, at vores kollegers arbejdsforhold på skolerne er i orden, og at de ikke går ned med stress. Generalforsamlingen vedtog endvidere en resolution stilet til Borgerrepræsentationen om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Hvordan er det så gået? Vi fik vores værnsregler, men den bekymring, som jeg gav udtryk for sidste år, har desværre vist sig at være velbegrundet. Selvom vi ikke er kommet langt ind i skoleåret, kan vi konstatere et stigende sygefravær, mange lærere der midt i skoleåret ønsker at komme på deltid noget vi ikke har oplevet tidligere samt mange lærere, der helt ønsker at stoppe i folkeskolen. Vi hører desuden om voksende problemer med at få ansat uddannede lærere. Det er alt sammen symptomer på, at der er noget helt galt. Politikere og forvaltning bliver nødt til at indse, at der er et stort behov for, at der vises lærerne tillid. Det er desværre ikke tilfældet på en række skoler, hvor rigide regler og kontrol har afløst fornuft og samarbejde. Der er mange årsager til det voldsomt stigende arbejdspres. Der er flere elever, som kræver særlig opmærksomhed, der er for lidt tid til forberedelse på grund af mange andre opgaver for manges vedkommende under 15 minutter pr. lektion der er skemaer, som endnu ikke er på plads,ufuldstændige opgaveoversigter, indførelsen af de nye læringsmål næsten inden blækket var tørt, vanskeligheder med at få tid til lærerpædagogsamarbejde og meget andet. 3

4 En bedre økonomi kunne have rettet op på nogle af problemerne, men som bekendt bidrager lærerne ved effektiviseringer med 130 mio. kroner til gennemførelsen af reformen. Vi er i gang med at indsamle fakta og præsenterer derpå politikerne og forvaltningen for disse kendsgerninger og indleder efterfølgende drøftelser med henblik på at skrive justeringer og flere forpligtigelser ind i Forståelsespapiret. Løn To måneder inde i det nye skoleår må vi endnu en gang konstatere, at forvaltningen ikke lever op til, at lærere og børnehaveklasseledere får den korrekte løn. Her efter sommerferien har der været ekstremt mange fejl, og det kniber meget med at få rettet op de konstaterede fejl. Mange lærere og børnehaveklasseledere er helt uberettiget gået ned i løn, hvilket er helt i modstrid med den nye lønaftale. Det kan både skyldes rent tekniske fejl og forglemmelser ved de omlægninger, der er aftalt i forbindelse med de nye forhåndsaftaler. Men det skyldes også manglende forståelse centralt og lokalt for, hvordan fx undervisningstillæg skal opgøres. Det nytter jo ikke noget, at man glemmer at medtælle det udvidede undervisningsbegreb, når grænsen for hvornår undervisningstillæg bliver udløst er rykket opad fra 270 og 720 timer til 300 og 750 timer. Forvaltningen har ikke løst informationsopgaven i forhold til områderne og skolelederne, og på skolerne har man ikke været gode nok til at få sammenhæng mellem opgaveoversigt, det udvidede undervisningsbegreb og den korrekte lønsammensætning. Der er gennem årene sket mange tiltag for at gøre lønanvisningen bedre. Bortset fra en vis genopretningen af kaoset efter Accenture har intet hjulpet. Accenture var et privat firma, som kommunen i 2005 udliciterede opgaven til. Det er en skandale, at vores arbejdsgiver ikke kan løse én af sine overhovedet vigtigste opgaver. Og hvad sker der næste år, når aftalen med KMD ophører og Københavns Kommune selv står for lønanvisningen? Man kan virkelig have sine bange anelser. Det er helt uacceptabelt, at foreningen år for år skal anvende meget store ressourcer for at få kommunen til at udbetale den korrekte løn. Vi bliver derfor ved med at kræve korrekte lønninger udbetalt til tiden PÆDAGOGISKE FORHOLD Sprog og Integration Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget forslagene i Sprog og Integration. I vores høringssvar var vi positive over for mange elementer, men absolut ikke over for, at 10 mio. kroner skal flyttes fra skoleområdet til institutionsområdet. Politikerne argumenterer med, at en tidlig indsats giver bedre resultater. Der er ingen tvivl om, at det vil gavne at sætte ind tidligere. Men der er brug for undervisning i dansk som andetsprog 4

5 gennem hele skoleforløbet, hvilket også ses tydeligt ved, at der selv på universitetet gives Dansk som andetsprogsundervisning til studerende. Desuden synes vi at det er urimeligt, at behovet for undervisning i DSA jævnligt skal tages op til vurdering, og at skolens ressourceudmelding skal bygge på en konkret vurdering af elevernes specifikke behov. Det vil forøge bureaukratiet betydeligt. Det er helt overflødigt, idet der allerede i dag er en fornuftig vurdering, som foretages af den enkelte lærer og skolens tosprogsundervisere. 4.4 FAGLIGE FORHOLD Arbejdsmiljø og Arbejdspladsvurdering Det er overordnet set lederens ansvar, at vi som ansatte kan færdes og arbejde på en sikker og sund arbejdsplads. Det er, som nævnt mange steder i beretningen, foreningens oplevelse, at der er en usund arbejdsbelastning på mange af de københavnske folkeskoler. APV en skal ifølge lovgivningen revideres hvert tredje år. Desuden skal der, når der sker en større forandring/ en ændring i arbejdets organisering foretages en ekstraordinær revision af APV en. Derfor er det oplagt, at der i løbet af efteråret skal ske et APV arbejde. Foreningen vil, med udgangspunkt i en elektronisk APV fra DLF, drøfte med arbejdsmiljøafdelingen i BUF, hvordan en APV, der beskriver de psykiske og fysiske arbejdsforhold, bedst kan udformes. Det er så meningen, at der lokalt drøftes og aftales handlinger i forhold til de problemer, der bliver afdækket ved den lokale APV. Organisationsforandringer og besparelser i den centrale administration Den centrale administration skal over de næste fire år spare 15 mio. kroner, og det vil uundgåeligt medføre reduktion af medarbejderstaben og fyringer. Som vi ofte også præsenteres for på skoleområdet, vil besparelsen ikke medføre opgavebortfald, men gennemføres ved mere effektiv drift. Den centrale organisation bliver endnu en gang udsat for en større omorganisering, og et af de fire prioriterede udviklingsområder med omorganiseringen er, at supporten til skoler og institutioner skal styrkes. En prioritering vi som forening kun kan støtte. HovedMED, hvor jeg selv og Lars Sørensen sidder, har godkendt kriterierne for effektiviseringer på det administrative område. Vi vil, når den nye organisation er på plads, følge og drøfte hvordan organisationsudviklingen i praksis kommer til at fungere FORENINGEN Opfølgning på resolutionerne fra sidste år 5

6 Traditionen tro vil jeg lige omtale, hvad der er sket med de resolutioner, som blev vedtaget på sidste års generalforsamling. 1) Resolutionen om at arbejdsvilkårene forringes med Budget 14. Her har foreningen året igennem forsøgt at påvirke politikerne. Det har ikke været nemt, og vi må desværre konstatere, at det ikke er lykkedes. Det er imidlertid også først her efter sommerferien, at de store ændringer rigtigt kan mærkes. Som jeg omtalte tidligere under punktet arbejdstid og arbejdspres, kan vi nu se konsekvenserne af de forringede arbejdsvilkår, så det er et område, vi fortsat vil arbejde ihærdigt med for at få mindsket konsekvenserne af Lov ) De københavnske elever fortjener bedre. Også her må jeg konstatere, at det har været meget svært at komme i dialog med politikerne. Der er stadig alt for mange hurraord i stil med Folkeskolereformen er kommet godt fra start i København, når vi som forening kan konstatere, at det på en hel del skoler ikke er tilfældet. Der er afsat alt for lidt tid til forberedelse og efterbehandling i forhold til de alt for mange opgaver. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Eleverne bliver ikke dygtigere af, at de i hverdagen møder lærere, der ikke er tilstrækkeligt forberedte. Der er derfor nok at arbejde med i den kommende bestyrelsesperiode. 3) Lærerne har krav på et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det nye skoleår startede med manglende lokaler og manglende møbler til arbejdspladserne, et meget højt arbejdspres med alt for mange arbejdsopgaver i forhold til den tildelte tid, forberedelse der er stykket op i småbidder og mange andre symptomer på, at arbejdsmiljøet ikke er i orden. Så også her må arbejdet fortsætte. Samarbejdet med AMR erne bliver derfor også forstærket, og idet hele taget går foreningen meget aktivt ind i arbejdsmiljøarbejdet. 4) Fra Sortedamskolen var der sidste år en opfordring til bestyrelsen om at arbejde for at sikre, at realkompetencer også talte med, når der i 2020 skal være en vurdering af, om de enkelte lærere opfylder kravet om linjefagskompetence. Denne opgave har Danmarks Lærerforening taget sig af, og i fællesskab med KL er der udarbejdet et kompetencevurderingsredskab, som kan være med til at sikre, at lærere fortsat kan undervise i fag, som de har mangeårig erfaring med. I foreningen tror vi, at de meget rigide udmeldinger vil blive svækket i takt med, at vi nærmer os år Med de midler, der bliver afsat til linjefagsuddannelser, vil det være umuligt at komme i mål. I København har vi også med beklagelse konstateret, at skolerne ikke giver de lærere, der optages på linjefagsuddannelserne, den fornødne tid til at gennemføre studierne. En opgave, der i sidste skoleår udløste 280 timer, gives der fx kun 80 timer til i indeværende skoleår. Det er utilstedeligt, at forvaltning og skoleledere tildeler så lidt tid uddannelse, at det umuliggør gennemførelsen af målet med linjefagskompetencer i 95 % af alle fag. 6

7 TR-rollen og foreningens interessevaretagelse I år har vi haft den største udskiftning af tillidsrepræsentanter og -suppleanter nogensinde. Jeg vil godt benytte denne anledning til at sige tak til de tillidsrepræsentanter og -suppleanter, der har valgt at stoppe. Samtidig vil jeg byde velkommen til de 48 nye tillidsvalgte, som allerede er begyndt på deres uddannelse til det nye vigtige hverv. Tillidsrepræsentanternes rolle er anderledes nu. Hvor flere forhold tidligere var aftalt på kommunalt plan, skal løsningerne nu findes på den enkelte skole eller arbejdsplads. Det kræver betydelige samarbejdsevner og veludviklede evner til at finde løsninger. Det er endvidere vigtigt at kunne agere strategisk i den foranderlige verden, vi befinder os i. Der er ikke længere altid kun ét svar på en given situation, men mange muligheder. Det stiller anderledes krav, som vores dygtige tillidsrepræsentanter heldigvis opfylder, hvilket på skoler med et godt samarbejdsklima har ført til, at man trods de vanskelige vilkår er kommet fornuftigt fra start. Sekretariat og bestyrelse arbejder benhårdt på at møde de kommende forandringer. Målet er, at foreningen også i fremtiden skal være en stærk mod- og medspiller i de mange ændringer, der sker i denne heftige omstillingsperiode. Med disse ord overgiver jeg min beretning til generalforsamlingens behandling og stillingtagen. 7