Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Transkript

1 Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion og fællesskab. Normalklasserne rummer flere elever, der kræver en særlig indsats. Det drejer sig både om elever med faglige, sociale og/eller adfærdsmæssige udfordringer. Det er foreningens opfattelse, at lærerne strækker sig langt for at opfylde forpligtelsen om, at skolen/klassen skal rumme flere elever med særlige behov. Der er imidlertid en grænse for skolens rummelighed, og den går dér, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne hindres i at gennemføre undervisningen, og ikke mindst hvor eleven ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Undersøgelser viser tydeligt, at arbejdet med specialundervisning, inklusion og fællesskab i skolen er særdeles problematisk og fylder meget i den enkelte lærers og børnehaveklasseleders hverdag. Inklusionsindsatsen når ikke ud i klasseværelserne. Samtidig er der bekymring for elevernes faglige og sociale udvikling, og det har en negativ effekt på de berørte lærers og børnehaveklaselæreres arbejdsmiljø. KLF mener: Da meldingen fra politikere og forvaltning er, at inklusion ikke er en spareøvelse i København, skal det afspejles i skolernes driftsbudgetter. Skal inklusion lykkes, er det nødvendigt, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at disse målrettet kommer ud i klasserne til de elever, der har brug for støtte. Der er brug for tolærerordning og lærere med de rette specialundervisningskompetencer. I København får skolerne sendt en pose penge ud, så kan de selv fordele til forskellige opgaver. Med de nedskæringer, der har været og stadig er i skolevæsenet, er det en farlig vej, da der ingen garantier er for, at de afsatte midler bruges til det, de er bevilliget til. Det skal der rettes op på. At de opståede vanskeligheder i forhold til udfordrede elever ikke må privatiseres hos den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, men gøres til et fælles anliggende for skolens ansatte herunder ledelsen. KLF arbejder med: At få politikerne i tale, dels i forhold til besvarelserne i inklusionsundersøgelsen, dels til det kommende års budgetforhandlinger. Foreningen har derfor i et tæt samarbejde med Skole- og forældre afholdt en række møder med de politiske partier, hvor vi har påpeget politikernes ansvar for øgede bevillinger til: 1

2 * Flere tolærerordninger * Relevant efter- og videreuddannelse * At de penge, der er afsat, følger eleverne * Flere mellemformer fx familieklasser og øgede muligheder for fleksible grupperinger af eleverne Foreningen arbejder på, i samarbejde med forvaltningen at afdække, hvordan inklusion fungerer, og hvordan de afsatte midler til inklusion anvendes på skolerne. Gode råd til skolernes arbejde med inklusion, specialundervisning og fællesskab Foreningen anbefaler, at skolen inden for de givne rammer drøfter skolens specialundervisning, inklusion, rummelighed og fællesskab for hermed at tydeliggøre, hvor grænsen går mellem givne vilkår og egne forhold. Det er vigtigt, at der er en fælles afklaring mellem ledelse, lærere og børnehaveklasseledere af, hvilke retningslinjer og mål, der er på skolen i forhold til specialundervisning, inklusion, og fællesskab. Der er vigtigt, at det pædagogiske personale ved, hvor mange ressourcer der er meldt ud, og hvordan skolen anvender disse. Det er vigtigt, at skolen har prioriteret de ressourcer, den har i forhold til problemernes omfang og karakter. Herunder afdækkes tildelingen til ressourcecenter, specialcenter, sprogcenter, AKT-vejledning, læsevejledning, matematikvejledning, socialrådgiver mv. I forbindelse med skoleårets planlægning skal det sikres, at der er balance mellem krav og ressourcer. Skoleledelse, TR og AMR bør forud for hver fag- og opgavefordeling vurdere, om der forhold i arbejdsopgaverne, der kræver særlig opmærksomhed. Det er vigtigt, at alle på skolen har viden om, hvor man kan trække på ekspertviden og ressourcepersoner. Den enkelte skole har efterhånden en række særligt uddannede og velkvalificerede ansatte, der i hver deres funktion er med til at løfte opgaven om rummelighed på skolen. Vejlederne og funktionslærerne fungerer blandt andet som vidensbank over for kollegerne,og også som sikkerhedsnet under den normale undervisning. Det er derfor nødvendigt at have klare principper for, hvordan forskellige funktioner og specialundervisningen er organiseret på skolen.. 2

3 Det er vigtigt, alle på skolen har viden om, hvordan og i hvilke tilfælde indberetninger til PPR og de sociale myndigheder skal foregå. I forbindelse med indberetning til de sociale myndigheder er det vigtigt, at der på skolen er en tydelig beskrivelse af, hvordan der skal indberettes og af hvem. Vi anbefaler, at der sker en fælles afklaring mellem lærere, ressourcecenter og ledelse af, hvilke tiltag der skal være forsøgt, inden en indstilling til PPR foretages, og at der udarbejdes tydelige procedurer for, hvordan læreren/børnehaveklasselederen griber arbejdet an. Det er endvidere vigtigt at få en fælles drøftelse af, hvordan udfordringer håndteres, hvis/når der er lang ventetid fra indstillingen er sendt til PPR, og indtil der er truffet en afgørelse. Det er vigtigt, skolen har en plan for lærernes efter- og videreuddannelse, så skolen bedre kan håndtere den inkluderende skole. Skolen bør grundigt overveje og vurdere, hvordan den enkelte lærer og børnehaveklasseleder bedst muligt sikres de særlige kompetencer, der skal være med til at understøtte et godt skoletilbud til samtlige elever. Det er vigtigt, at der på skolen arbejdes med at skabe et godt læringsmiljø for eleverne. Herunder sikring af større arbejdsro og trivsel i skolen. Flere undersøgelser blandt elever viser, at støj og uro er væsentlige hindringer for et godt læringsmiljø. Det er ligeledes dokumenteret, at de urolige elever opleves som en stor belastning for arbejdsmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der på dette område søges en fælles afklaring af, hvordan man bedst understøtter et godt læringsmiljø gennem en strategi, der er med til at forebygge uro. Det handler blandt andet om, at der er en fælles forståelse mellem alle parter på skolen af, hvad der er acceptabel elevadfærd. Tjekliste for arbejdet på skolen med specialundervisning, inklusion og fællesskab En fælles afklaring mellem ledelse og lærere af hvilke problemer og udfordringer, der er på skolen. En prioritering af skolens ressourcer. Skolens ressourcecenters organisering og funktion. En afklaring af, hvornår og hvordan indstilling til PPR skal ske. Socialt udsatte børn underretningspligten hvem gør hvad. Tydelighed omkring inklusionsvejlederens og socialrådgiverens funktion på skolen. 3

4 Lærernes og børnehaveklasseklasseledernes efter- og videreuddannelse. En fælles afklaring af, hvordan der skabes et godt læringsmiljø, fx mere arbejdsro og større trivsel i skolen og en handleplan herfor. Regler for god opførsel. Handleplaner på udfordrede elever. Supervision det er væsentligt, at hjælpen kommer før, det går galt. Jævnlig revision af principper og procedurer, der også skal præsenteres for nye kolleger. Ledelsen skal hjælpe med ensartethed og tydelighed. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er en aktiv del af dette arbejde. Opmærksomhedspunkter i skolehandleplan, når skolen modtager en elev med særlige og vidtgående behov Hvordan sikrer vi, at lærere/børnehaveklasseledere har de tilstrækkelige oplysninger eksempelvis i forhold til elevadfærd og elevens særlige faglige og sociale behov? Er der særlige forhold omkring forældrekontakt, der skal tages højde for? Er der behov for at orientere andre end klassens lærere? Er der behov for at kompetenceudvikle lærergruppen? Hvad skal der til for, at klassen og lærergruppen/den enkelte lærer er i stand til at løfte opgaven? Er der særlige opgaver for ressourcecenteret/enkeltpersoner tilknyttet ressourcecenteret? Hvordan følges der op på, hvordan det fungerer? Ansvarsfordeling TR og AMR kan i Trioen og i MED drøfte arbejdsbelastning og opgaver. Ligeledes kan der i MED aftales retningslinjer, der beskriver, hvordan og hvem (ledelse, ressourcecenter, lærerteam, lærer), der på arbejdspladsen handler på en given problemstilling. Skolebestyrelsen drøfter generelle problemstillinger og udarbejder principper. Det er eksempelvis skolebestyrelsen, der fastsætter ordensregler for skolen. Det er Borgerrepræsentationen, der har det overordnede ansvar for, at elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering tildeles et passende undervisningstilbud. Links: Link til vores inklusionsundersøgelse 4

5 Links til B&U`s inklusionspolitik DLF når klokken ringer Fysisk arbejdsmiljø Uro i skolen` Fællesskabets Skole Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen Dette er et godt værktøj i forbindelse med udarbejdelse af skolens ordensregler. Københavnerbarometret er en årligt tilbagevendende undersøgelse af elevernes syn på deres undervisningsmiljø. Det er muligt at foretage udtræk for den enkelte skole. 5