Baggrundsbilag til punkt 3, Siden sidst

Transkript

1 11. december 2018 O Baggrundsbilag til punkt 3, Siden sidst 1. Kvartalsrapport, 3. kvartal 2018 Bestyrelsesmøde 18. december 2018

2 Baggrundsbilag til punkt 3, Siden Sidst O Kvartalsrapport Forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, papers, anden skriftlig produktion og formidling/aktivitet Forskning og Viden 1

3 3. Kvartal 2018 Projekter Nyoprettede projekter i 3. kvartal 2018 Titel Projektdeltagere Startdato Slutdato Finansie ring Type Samarbejdspartnere Kritisk undersøgelse af typografiske lærebøger/midlers anbefalinger af regler for fastsættelse af typografiske parametre med henblik på at opnå typografisk læselighed. Henrik Birkvig (hbi@dmjx.dk) 01/01/17 21/12/18 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Forskning og Viden 2

4 Undersøgelse af parallelle narrativer i TV serien SKAM Nikolaj Christensen (nc@dmjx.dk) 01/02/18 01/02/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Fra ord til form Anne Mette Hartelius (amh@dmjx.dk) 01/02/18 01/02/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Traktortræk med mobilen Inger K. Larsen, Annegrete Skovbjerg 01/12/17 31/05/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Landbrugsmedierne Igangværende projekter Dannelsen af den journalistiske profession i uddannelsesinstitution og branche Flemming Svith (fts@dmjx.dk) 01/04/18 Forskning Socialization of journalists Flemming Svith (fts@dmjx.dk) 01/04/18 Forskning Analytisk journalistik Flemming Svith (fts@dmjx.dk) 01/04/18 Forskning Forskning og Viden 3

5 Tavshed begrebsafklaring Ejvind Hansen 01/06/18 Forskning Tavshed og diskursanalyse Ejvind Hansen 01/06/18 Forskning Decidis Roger Buch Jakob Linaa Jensen 02/10/17 31/01/19 Forskning IT-Universitetet Undersøgelse af vejen til demokratisk deltagelse Jakob Linaa Jensen 01/09/17 31/08/18 Forskning Danske Regioner Digitale metoder Jakob Linaa Jensen 01/01/15 31/12/19 Forskning AU Datalab Internettet i Folketingsvalget 2015 Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk) 01/03/15 31/08/16 Forskning IT-Universitetet Københavvns Universitet Forskning og Viden 4

6 Data-demokrati: Datadannelse på biblioteket Lars Kabel Steen K. Rasmussen 02/04/18 03/04/20 Udvikling s-puljen for folkebibli oteker og pædg. læringsc entre Udviklingsprojekt DOKK1, MIT Media Lab, Peer2Peer University m.fl. Three days with tsunami on Danish TV2 News Kate Kartveit 22/01/18 Forskning TV2 News Befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst Jakob Linaa Jensen, Projektansvarlig Flemming Tait Svith, Roger Buch, Martin Vestergaard, 01/08/17 20/12/ DKK (ekstern) DKK (intern) Forskning Slots- og Kulturstyrelsen Geomatic Lars Bjerg, Helle Tougaard, Kim Albæk Web-tv-koncept til Altinget Kate Kartveit Projektansvarlig, Kristoffer Hecquet, Annegrete Skovbjerg, Kresten Roland Johansen, Peter Ø. Sørensen 01/08/15 31/10/18 Kulturstyrelsen DKK Forsknings og udviklings-projekt/ Innovation Altinget, Kulturstyrelsen Forskning og Viden 5

7 Hensyn i journalistikken Flemming Tait Svith, projektansvarlig, Ejvind Hansen, Steen K. Rasmussen 01/03/16 31/12/18 Forskning Dansk Journalistforbund Medierne, terror og radikalisering Roger Buch, 09/01/17 21/12/ DKK Forskning Udlændinge- og integrationsmini steriet Nordiske mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden Lars Kabel, Projektansvarlig 09/01/17 21/12/18 Nordisk Ministerr åd/ Forsknings- og udviklingsprojekt Høgskolen i Oslo og Akershus Asbjørn Slot Jørgensen, Anja Aaheim Naper, Nordisk Journalis t-center Inger K. Larsen, John Frølich Danske Kroner Connectivity. Connecting media, objects, places and people Lars Kabel (lka@dmjx.dk) 08/01/18 14/06/19 Udviklingsprojekt/ Innovation Kortlægning og analyse af datajournalistik i danske medier Kresten Johansen (krj@dmjx.dk) Jan Dyberg Larsen (jd@dmjx.dk) 01/01/18 01/02/19 Udviklingsprojekt/ Innovation Forskning og Viden 6

8 Kollegial sparring på videregående uddannelser Søren Boy Skjold 01/02/18 31/12/18 Udviklingsprojekt/ Innovation Kvalitets- og udviklingsarbejde ift. TV-formidlingen på danske TVstationer Thomas Pallesen 01/02/18 31/12/18 Udviklingsprojekt/ Innovation DMJX Værktøjskassen for journalistik, kommunikation og innovation Annegrete Skovbjerg, Anders Lange, Kim Albæk, Steen K. Rasmussen 01/10/17 31/12/18 Udviklingsprojekt/ Innovation INTERACTive Studios & Innovation Networks for Future Design Careers Karsten Vestergaard, Projektansvarlig Eng Agger, Inger Munk 01/11/16 30/06/19 Udviklings-projekt University of the Arts London, Royal Melbourne Institute of Technology Queensland University of Technology WORLDREP Europe and Australia in the World - Reporting Political, Environmental and Social Change Inger Munk, Projektansvarlig Asbjørn Jørgensen, 01/01/15 31/12/18 Udviklings-projekt Professionshøjskolerne, University of Applied Sciences Forskning og Viden 7

9 Utrecht, NL Griffith University AUS, University of Tasmania AUS Ph.d.-projekter: Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab Troels Østergaard 01/09/15 30/11/18 Forskning Designing the future Maria Eitzinger 01/12/14 30/11/18 Forskning Graphic Design in a Computational Culture Stig Møller Hansen 01/09/14 30/11/18 Forskning Retsregler for nye medier Jøren Ullits Nielsen 01/11/14 31/10/18 Forskning Adjunktprojekter Facilitering I Innovation X E17 Dorte Schiøler, 01/08/17 31/12/18 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation Forskning og Viden 8

10 Kritisk undersøgelse af typografiske lærebøger/midlers anbefalinger af regler for fastsættelse af typografiske parametre med henblik på at opnå typografisk læselighed. Henrik Birkvig 01/01/17 21/12/18 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Undersøgelse af parallelle narrativer i TV serien SKAM Nikolaj Christensen (nc@dmjx.dk) 01/02/18 01/02/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Fra ord til form Anne Mette Hartelius (amh@dmjx.dk) 01/02/18 01/02/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Traktortræk med mobilen Inger K. Larsen, Annegrete Skovbjerg 01/12/17 31/05/19 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation Landbrugsmedierne Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 3. Kvartal Forskning Forskning og Viden 9

11 Titel Forfattere Type Publikations-art Publikationens titel/forlag Autorisation They never made it to the end: Reader uses of a multimedia narrative Kate Kartveit Bidrag til tidsskrift - Tidsskriftsartikel Forskning Journal of Applied Journalism & Media Studies Peer reviewed Udgivet - 1 jul Mediebranchen og DMJX Jesper Gaarskjær Lektorbedømmelse Forskning Peer reviewed Udgivet Intuitivt induktiv eller duknakket deduktiv Karen Løth Sass Lektorbedømmelse Forskning Peer reviewed Udgivet Aftagernes kendte og ukendte behov Anne Mette Hartelius Lektorbedømmelse Forskning Peer reviewed Udgivet Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 3. Kvartal Formidling Forskning og Viden 10

12 Journalister lærte at tænke ungt da gymnasielever overtog nyhederne Karen Løth Sass, Mette Mørk Tidsskriftsartikel Formidling Media- Journal Udgivet 28. juni 2018 Journalister skal lære at være gensidige Annette Holm Tidsskriftsartikel Formidling Media- Journal Udgivet 1. august 2018 Udbred konferencer med visuelt blikfang Steen K. Rasmussen Tidsskriftsartikel Formidling Media- Journal Udgivet 8. august 2018 Sådan udvikler du dine kreative kompetencer Henrik Birkvig Tidsskriftsartikel Formidling Udkom Udgivet sep Med video og podcast mod nye målgrupper Anders Lange Tidsskriftsartikel Formidling Media- Journal Udgivet 2018 Formidling Præsentationer, konferencebidrag m.v. 3. Kvartal Forskning og Viden 11

13 2018 Navn Titel Begivenhed/Sted Aktivitet Tidspunkt Jakob Linaa Jensen Social Media & Society Conference: #SMSociety18 Social Media & Society Conference: #SMSociety18 : Deltog med panel om metoder til studier af politisk kommunikation online 18/07/18-20/07/18 Leder af panelet med Sander Schwartz, Troels Runge, Jacob Bæk Maria Eitzinger (mae@dmjx.dk) Læring fra et tværfagligt, tværinstitutionelt und praksisnært undervisningsforløb Forskermøde, DMJX Oplæg 09/08/18 Forskning og Viden 12

14 Lars Kabel Medieaftalen til debat - kort oplæg og panel TV-Festival Copenhagen 2018 Kort oplæg og panel 29/08/18-30/08/18 Michael Abildgaard (map@dmjx.dk) Foredrag om min forskning i Brand Color Management Norsk Industri : Grafisk landsmøte 2018 Foredrag 07/09/18-09/09/18 Kate Kartveit (kk@dmjx.dk) "Folketings-tv" - Valget står for døren kan video gøre forskellen? "Folketings-tv" - Valget står for døren kan video gøre forskellen? : Altinget og DMJX afholder konference om, hvilken rolle video spiller i dansk politik Deltager eller arrangør 12/09/18-12/09/18 Kate Kartveit (kk@dmjx.dk) Tre døgn med Tsunami på TV2 NEWS Konference for Nordiske undervisere i journalistik Oplægsholder 27/09/18 Forskning og Viden 13

15 Kresten Johansen Hvordan underviser vi i datajournalistik, og hvor er vi på vej hen? Konference for Nordiske undervisere i journalistik Oplægsholder 27/09/18 Jan Dyberg Larsen Konference for Nordiske undervisere i journalistik Ekspert 26/09/18-28/09/18 Lars Kabel (lka@dmjx.dk) Breaking News session Konference for Nordiske undervisere i journalistik Oplæg og moderator 28/09/18 Kvartalsrapport for projekter, skriftlig produktion og aktiviteter 3. Kvartal 2018 Er trukket fra UC Viden af Steen K. Rasmussen, Forskning og Viden, DMJX, oktober Forskning og Viden 14

16 Medtaget er udgivne skriftlige produktioner samt præsentationer, konferencebidrag m.v fra 1. juli 2018 til 30. september VIGTIGT! Resultatet af kvartalsrapporten bygger som nævnt på indberetninger til UC Viden DMJX og Professionshøjskolernes system til indberetning af F&U-relateret skriftlig produktion og projekter. Der kan altså være udgivet eller påbegyndt projekter af DMJX-ansatte, som ikke er indrapporteret i UC Viden og som vi dermed ikke har kendskab til. Alle som kan konstatere, at deres skriftlige produktion eller påbegyndte projekt i perioden ikke figurerer i rapporten bedes rette henvendelse til Helle Barth (skriftlige produktioner) eller Steen K. Rasmussen (projekter og aktiviteter). De to ovennævnte er i øvrigt altid klar til at hjælpe og informere om indberetninger til UC Viden. Tag endelig kontakt! Forskning og Viden 15

17 11. december 2018 B Baggrundsbilag til punkt 7, Bestyrelsens kvalitetsrapport 1. Kvalitetsberetning for højskolens uddannelser Bestyrelsesmøde 18. december 2018

18 11. december 2018 Kvalitetsberetning for højskolens uddannelser Gældende for året 2018 Udarbejdet af direktør for Uddannelse og Viden, Trine Nielsen

19 1. Status på indsatser ift. strategiske fokusområder og deres konkrete udmøntning i fastsatte rammer og mål for året (fra 2019) Under dette punkt gøres status over de strategiske fokusområder, som berører højskolens kerneprocesser, og de fastsatte rammer og mål, som årets handlingsplaner tager afsæt i Alle aktiviteterne på uddannelserne har taget udgangspunkt i strategiens tre fokusområder: Skabe sammenhæng Skabe værdi Være markante Overskriften for 2018 har været konsolidering og kompetenceløft på uddannelsesområderne, herunder nye studieordninger og implementering af disse. Baggrunden for at fokusere på konsolidering var, at der i 2017 blev igangsat en lang række større aktiviteter Creative Maker Space, Media Maker Space og et ambitiøst adjunkt- og e-læringsprojekt, der skulle rodfæstes på uddannelserne. Men det handler ikke udelukkende om, hvad man lærer altså fagligheden - men også om, hvordan man lærer det og ikke mindst evner at sætte det i spil, når nye udfordringer skal tackles. Derfor er der lavet en lang række aktiviteter, der skal være med til at skabe en kultur med mere fokus på udvikling og innovation på højskolen. Ligeledes har der i 2018 være en række aktiviteter, der skal styrke højskolens image udadtil og styrke vores samarbejde med relevante aktører i brancherne. De to udviklingsaktiviteter Media Maker Space og Creative Maker Space skal begge være med til at understøtte denne udvikling var også året for højskolens 75 års fødselsdag, og frem for at fejre os selv har vi sat fokus på innovations- og udviklingskraften i brancherne med en vandreudstilling og 10 samtalesaloner, der har udviklingskraften som sit omdrejningspunkt. Endelig har det løbende arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne fyldt meget i året, der er gået. Primært initieret af den akkrediteringsproces, der blev gennemført i 2017 med besøg i begyndelsen af Arbejdet med kvalitetssikringen satte allerede tidligt i forløbet fokus på behovet for at have en mere ensartet praksis på vores uddannelser, og dette er der blevet arbejdet struktureret med siden. Derudover var erfaringen fra akkrediteringsarbejdet, at der skulle være mere fokus på skriftlig dokumentation af vores arbejde på højskolen, og dette er der også blevet arbejdet med i de respektive afdelinger. I forbindelse med udfoldning af strategien blev der udpeget en række strategiske projekter. I 2018 er der blevet arbejdet særligt med nedenstående tre. Media Maker Space (strategisk projekt) Media Maker Space blev etableret i 2017, og ambitionen var at lave et laboratorium, hvor medier og teknologi kunne mødes i udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med studerende, undervisere og forskere. 2

20 Det har taget noget tid at løbe projektet i gang, ikke mindst fordi vores tovholder blev sygemeldt. Projektet bliver relanceret i 2019 med et større fokus på entreprenørskab. Dette skal imødekomme et behov, der også afspejler sig i data om iværksættere på uddannelserne (se side13). Creative Maker Space (strategisk projekt) Creative Maker Space blev etableret i 2017 med et ønske om, på tværs af højskolens uddannelser, at få et fælles sprog og metode for arbejdet med kreativitet. Kreativitet er på listen over de vigtigste kompetencer hos fremtidens medarbejdere. Listen er udarbejdet af World Economic Forum, men også Erhvervsministeriet har i det seneste år sat fokus på vækstmuligheder i de kreative brancher. Konklusionerne peger på behovet for at lave et systematisk arbejde med kreativitet som kompetence, metoder til at omsætte kreativitet til forretningsudvikling og fokus på, hvordan kreativitet kan skabe vækst. Dette understøttes af en rapport fra 2017, bestilt hos Seismonaut med det formål at undersøge i hvilke brancher og job, vores studerende ender, og hvad det er for kompetencer, som vores aftagere efterspørger hos vores dimittender. Konklusionen var, at følgende fire kompetencer vil blive efterspurgt hos fremtidens dimittender: Historiefortælling Kreativitet og originalitet Kritisk tænkning Problemløsning I regi af Creative Maker Space er der derfor i løbet af 2017 og 2018 gennemført følgende aktiviteter: Afholdelse af 5 masterclasses med fokus på kompetenceløft, inspiration og networking. Arrangementerne har været åbne for både studerende, undervisere og folk fra branchen, og der har været stor tilslutning til alle arrangementer, hvorfor det også fastholdes som aktivitet i Der er afholdt udviklingsworkshops og kompetenceworkshops med henblik på at afdække interne og eksterne udviklingsbehov; dele best practice med kreativitetsarbejde på tværs af uddannelser og få nye metoder og kompetencer bragt i spil. Dette har betydet, at vi i dag har en fælles forståelse for kreativitet, og en værktøjskasse med relevante værktøjer er under udarbejdelse; hensigten er, at den skal deles med undervisere og studerende på højskolen, men også folk fra brancherne. Dette arbejde skal udbygges i Alle undervisere har deltaget i et to dages workshopforløb med Humantific et amerikansk innovations-/designbureau, der med et forskningsbaseret udgangspunkt har trænet underviserne i kreativ problemforståelse. Metoderne er i dag implementeret på både grund- og videreuddannelserne. Dette arbejde fortsætter i 2019 med fokus på implementering og procesledelse. I 2018 har vi valgt at ansætte en docent i kreativitet for at styrke vores forskningsdækning af uddannelserne i Emdrup. Vores docent i kreativitet har arbejdet med at udvikle undervisningsmoduler på uddannelserne og sikret den forskningsmæssige forankring ind i uddannelserne. 3

21 Kompetenceløft (strategisk projekt) Mange af aktiviteterne i forbindelse med et generelt kompetenceløft hos højskolens medarbejdere med henblik på at uddanne dimittender til fremtidens arbejdsmarked sker også i regi af særligt Creative Maker Space. Derudover har højskolen fået støtte fra Statens Center for Kompetenceudvikling til et decideret kompetenceprojekt. Kompetenceprojektet Højskolen uddanner til et professionsfelt, der er under store forandringer, og det stiller nye krav til organisationens samarbejdsformer, indsatser og prioriteringer. Den enkelte medarbejder har behov for at udvikle sin tværfaglighed, så vedkommende kan gøre sig gældende i den nye kontekst, samt bidrage til en fortsat udvikling og kvalificering af professionsfeltet, men hvor der her er særligt fokus på tværfaglige og innovative kompetencer. Målet er, at der både er en fælles forståelse for disse kompetencer, og at hver uddannelse samtidig vil kunne identificere deres særlige tilgang til arbejdet med fx kreative metoder, problemløsning og kritisk tænkning, så det matcher de krav, som uddannelsens dimittender bliver mødt med. Der er identificeret følgende projekter, som der arbejdes videre med i 2019: 1. InnovationX 2.0: Faglighed og tværfaglighed professionsetik Hvad forstå vi ved tværfaglighed? Det digitale menneske hvilken betydning har det for samfund og for os som mennesker? Digital dannelse! 2. Hvordan ser fremtidens studerende ud? Kritisk tænkning: Dannelsesperspektiv og transformation. Hvad betyder det at agere demokratisk? Vi arbejder problemorienteret. Hvordan bedriver vi vores undervisning? Hvordan bedømmer vi og evaluerer de studerende? 3. Ledelse af projekter og forandringer Facilitering og projektledelse og hvordan får vi projekter til at give værdi? Projektmodeller, kunne arbejde projektorienteret, fælles sprog, mindset fra produkt til proces. 4. Fremtidens entreprenører Vi skal klæde de studerende på til at drive sig selv som virksomhed. Entreprenørskab, innovation og kreativitet med fokus brugerne og design method thinking, Labs og mentorordninger. 4

22 2. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, herunder pædagogik og didaktik Som udgangspunkt skal dette afsnit være todelt, så vurderingen vedr. grund- og videreuddannelser afrapporteres hver for sig. Højskolens øvrige kurser indgår ikke i rapporten, med mindre de har sammenhæng til aktiviteter på uddannelserne eller bidrager til uddannelsernes videngrundlag. Hvis status giver anledning til forslag om kompetenceudvikling, kan det også fint nævnes her. Grunduddannelserne Aktuel status (herunder, hvad der er sket i løbet af året) Evalueringer Generelt set oplever vi en stor grad af tilfredshed med vores uddannelser blandt de studerende. Der har været få evalueringer af enkelt fag, som det har været nødvendigt at reagere på, og som i et enkelt tilfælde har ført til en afskedigelse. Derudover har der været dialog med de undervisere, hvis undervisning har modtaget kritik. De studerendes evalueringer af InnovationX og det seneste kreative forløb har betydet, at vi har lavet justeringer af fagene og indholdet. Til gengæld er det blevet tydeligt, at den meget velfungerende proces på området skal integreres bedre i den nye proces omkring udarbejdelse af kvalitetsberetningerne. Svarprocenten har i en periode været faldende, men forskellige tiltag i forhold til dette har medvirket til den ønskede stigning. Censorkorpsets evalueringer har ikke givet anledning til ændringer. Censorkorpsets formand skriver i resumeet i sin beretning for 2018: På baggrund af de indkomne evalueringsskemaer fra censorkorpset kan det konstateres, at uddannelsernes faglighed lever op til de stillede krav. Afvikling af prøver og eksaminer er foregået på betryggende vis. BA-censorkorpset består af 264 censorer. Der har i perioden været afholdt eksaminer med ekstern censur. 5

23 Frafald Nøgletal for frafald har ikke givet anledning til yderligere overvejelser og tiltag. Karaktergennemsnit, bachelorprojekter Nøgletal for karaktergennemsnit har ikke givet anledning til yderligere overvejelser og tiltag. Det bemærkes dog, at Journalistik over en tre års periode ligger lavt i forhold til højskolens gennemsnitlige niveau, hvorfor det vil blive vurderet, om bedømmelserne her sker på samme grundlag som for de øvrige uddannelser. 6

24 Læringsudbytte Der foreligger ikke tal fra Uddannelseszoom for 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. Læringsudbyttet indgår dog også som en del af de løbende evalueringer på uddannelserne og her har der ikke været anledning til større ændringer i studieordninger mv. på baggrund af disse. Socialt miljø Der foreligger ikke tal fra Uddannelseszoom for 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. Alle uddannelserne drøfter dog løbende det sociale miljøs betydning for de studerendes motivation, og der vil blive arbejdet mere målrettet med emnet i 2019 (se afsnittet om studieintensitet). Studieintensitet I forhold til studieintensiteten foreligger der ikke tal fra Uddannelseszoom i 2018 og dermed ikke opdaterede nøgletal. Højskolen har dog arbejdet og indhentet mere viden om studieintensitet på flere niveauer blandt andet via EVA og deltagelse i symposion, hvor verdens førende forsker på området, Vincent Tinto, holdt oplæg. På baggrund af denne viden har højskolens ledelse besluttet i 2019 at sætte fokus på en mere systematisk tilgang til tilrettelæggelse af undervisningen og øvrige motivationsfremmende tiltag på tværs af alle uddannelser. Gennemførelse inden for for normeret studietid Hvad angår gennemførelse indenf or normeret tid ligger enkelte uddannelser under grænseværdien, til trods for en lille stigning - på nær på Fotojournalistik - i forhold til sidste år. Uddannelserne har pga. tidspres i forhold til færdiggørelsen af kvalitetsberetningerne ikke nået at gå nærmere i dybden med de bagvedliggende årsager. 7

25 Vurderingen er dog, at de studerende af forskellige årsager i stigende grad tager orlov, årsager af både studiestrukturel og personlig karakter. Uddannelserne peger blandt andet på stigning i stressramte studerende, stigning i antallet af sårbare unge, udlandsophold sent i uddannelsen og efterfølgende orlov, samt orlov efter praktikken. I forbindelse med at undgå orlov efter udlandsophold har journalist- og fotojournalistuddannelsen flyttet muligheden for udlandsopholdet sidst på uddannelsen. Dette tiltag vil dog først have fuld effekt i efteråret Overskridelse af normeret studietid Overskridelse af normeret tid er på Fotojournalistik for nedadgående, men stadig over grænseværdien, mens Medieproduktion & ledelse (MPL) har en større stigning fra 2016 til For begge uddannelsers vedkommende skyldes det studerende på orlov (for uddybning, se ovenfor). Pædagogik og didaktik Uddannelserne diskuterer hver især løbende pædagogik og didaktik, men savner generelt et fælles DMJX-forum på tværs af uddannelserne. Størstedelen af højskolens vidensmedarbejdere deltager i aktiviteter inden for højskolens interne adjunktforløb. I adjunktforløbene er der fokus på undervisernes didaktiske kompetencer og bevidsthed og på kompetencer, knyttet til arbejdet med forskning og udvikling. Dette interne uddannelsesforløb har gennem de sidste par år sat ekstra fokus på de underviserfaglige kompetencer, og vurderingen på de enkelte uddannelser er, at det både styrker det fælles sprog og samarbejdet på tværs. Inddragelsen af nye digitale teknologier er udbredt på alle uddannelser, og de studerende får en bred indføring i de teknologier, som er relevante for de enkelte uddannelser. 8

26 I den proces er det også centralt, at underviserne løfter sig vidensmæssigt ved at remediere deres viden om nye teknologier. Samtidig har vi sat fokus på e-didaktik og arbejdet med, hvordan man som underviser kan planlægge og gennemføre undervisning med inddragelse af digitale værktøjer, hvor den studerende og studieaktiviteterne er omdrejningspunktet - ikke teknologierne. Udvalgte digitale værktøjer, der tjener mange forskellige didaktiske formål, introduceres for underviserne på tværs af alle uddannelser med henblik på at udvikle fælles didaktiske overvejelser og afprøvninger af, hvordan værktøjerne kan fremme undervisningsaktivitet, feedback, samarbejde, refleksion, studentercentreret læring etc. Eksempel på et fælles værktøj er den digitale opslagstavle, Padlet, hvor alle udtryksformer kan deles og anvendes ved tilstedeværelse, ved blendede eller rene online-forløb. En intern undersøgelse blandt underviserne fra efteråret 2018 viste, at selv om underviserne i stigende grad inddrager digitale værktøjer ift. didaktikken, er der udfordringer og barrierer forbundet med udvikling af digitalt understøttet undervisning. Undersøgelsen blandt underviserne peger bl.a. på følgende behov: Tid til at få arbejdet med og afprøvet digitale teknologier Inspiration til hvordan digitale teknologier kan øge læring Løbende diskussioner og vidensdeling Løbende faglig opdatering Mere teknisk support Der er igangsat initiativer, som har til formål at imødekomme nogle af de oplevede barrierer; eksempler på disse er: - Etablering af en online værktøjskasse, hvor man som underviser kan dele viden og hente inspiration - Åbne værksteder, hvor det er muligt at få hjælp til at komme i gang eller videre med konkrete værktøjer - Ad hoc-møder (online), hvor didaktiske og tekniske udfordringer kan diskuteres - Der etableres en superbruger ansvarlig for e-læring/e-didaktik på de respektive uddannelser, der også deltager på konference i Berlin omkring e-læring Disse aktiviteter er igangsat i 2018 og skal følges i det kommende år. Det skal sideløbende vurderes, om de imødekommer de skitserede barrierer, og hvilke andre aktiviteter der er brug for. Udvikling af studieordninger Som en del af områdets handlingsplaner (i år kaldet Aktiviteter for Uddannelse og Viden 2018 ) har Journalistik, Visuel Kommunikation (VK) og Medieproduktion & Ledelse arbejdet med udformning og implementering af nye studieordninger. 9

27 Højskolen uddanner studerende til brancher, der er udfordret af digitalisering, nye forretningsmodeller og ændrede rammevilkår. På Medieproduktion & Ledelse og Visuel Kommunikation er der i 2018 lavet nye studieordninger, hvor der på begge områder er lagt vægt på at bibringe de studerende yderligere færdigheder på det digitale område, projektledelse, kreativitet og sidst, men ikke mindst, entreprenørskab. Derudover har der været fokus på implementering af ny studieordning på Journalistik, hvor der både er blevet justeret i fag og udbud, der tager højde for udvikling i mediebranchen, og uddannelsen er blevet tilrettet tidsmæssigt som følge af reduktion i praktiktid. For alle tre uddannelser ligger der en plan for den endelige udrulning af de nye studieordninger, samt for evaluering. På de øvrige uddannelser er emnet drøftet, men der er ikke fundet anledning til forslag om større ændringer på nuværende tidspunkt. Aktuelle udfordringer Enkelte uddannelser har utilfredsstillende nøgletal i forhold til grænseværdien på gennemførelse inden for normeret tid og overskridelse af normeret studietid Mangel på overordnede rammer for digitalisering af undervisningen omfang, pædagogisk formål og værktøjer Mangel på fælles pædagogisk/didaktisk forum på tværs af uddannelserne Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Fokus på overskridelse af normeret tid og overskridelse af normeret studietid på de uddannelser, der ligger under grænseværdien afdække årsager og iværksætte de nødvendige tiltag Drøftelser og stillingtagen til rammer for digitalisering af undervisningen omfang, pædagogisk formål og værktøjer Undersøgelse af, hvordan højskolen bedst etablerer et fælles pædagogisk/didaktisk forum på tværs af uddannelserne Videreuddannelse Akademi- og diplomuddannelserne har savnet fokus på kvalitetssikring. Det er der nu rettet op på ved at lægge kvalitetssikringen ind under de enkelte relevante uddannelser og dermed skille denne del fra de ikke bekendtgørelsesbelagte aktiviteter. Tiltaget er dog så nyt, at det ikke har været muligt at medtage dette systematisk i de årlige statusmøder og kvalitetsberetningerne for uddannelserne i

28 3. Uddannelsernes relevans, herunder kontakt til aftagere og deltagelse i netværk Under dette punkt vurderes, om uddannelserne har det indhold, der gør dem relevante for medieog kommunikationsverdenen på både kort og længere sigt. Hvis status giver anledning til forslag om kompetenceudvikling, kan det også fint nævnes her Aktuel status (herunder, hvad der er sket i løbet af året) Dimittenders ledighed Flere af højskolens uddannelser ligger under landsgennemsnittet for ledighed på de videregående uddannelser. En undersøgelse, foretaget af Damvad i 2014, viste, at vores dimittender generelt var længere tid om at få fast arbejde samtidig med, at mange fra især de kreative fag valgte midlertidige ansættelser, indtil det rigtige job var tilgængeligt, hvilket har en negativ indflydelse på ledigheden, målt i 4-7. kvartal efter endt uddannelse. Seismonaut-analysen viste, at højskolen uddanner til et meget bredt arbejdsmarked, dækkende intet mindre end 28 overordnede, forskellige branchegrupperinger. Den traditionelle medie- og kommunikationsbranche er samtidig præget af et stigende antal tidsafgrænsede ansættelser. Højskolen har derfor iværksat udvikling af et stærkt alumnenetværk, der skal sikre en tættere kobling til både dimittender og aftagere nuværende som kommende. Derudover vil det strategiske projekt Karrierehub sætte fokus på at styrke dimittendernes evne til at komme hurtigere på arbejdsmarkedet og bringe deres kompetencer i spil fra dag 1. Alle uddannelser har samtidig fokus på at give de studerende kompetencer til at drive egen virksomhed. 11

29 Beskæftigelsesgrad Uddannelserne har pga. tidspres i forhold til færdiggørelsen af kvalitetsberetningerne ikke nået at gå nærmere i dybden med hvilke data, der ligger bag de enkelte tal og årsagerne til de store forskelle mellem uddannelserne henover årene. Dette vil være et indsatsområde i 2019 med henblik på at iværksætte de rette indsatser. Kompetencer fra uddannelsen efterspørges af arbejdsgivere Som det fremgår af ovenstående tabel matcher vores uddannelser fint brancherne efterspørgsel; bedst klarer Kommunikationsuddannelsen sig, og Medieproduktion & Ledelse kommer dårligst ud. Sidstnævnte har som nævnt tidligere fået en ny studieordning, hvor aftagernes behov er indgået i arbejdet med udformning af denne. Den løbende udvikling af studieordninger, i takt med arbejdsmarkedets skiftende behov, sker i øvrigt på alle uddannelserne på baggrund af deres viden om udvikling og tendenser i denne. Alle uddannelser har en meget stærk tilknytning til branchen gennem praktikforløb, projekter, cases i undervisningen, netværk, løbende drøftelser med Advisory Boards og Uddannelsesudvalg mv. 12

30 Iværksættere Tabellen mangler data på flere af uddannelserne. Vi er ikke bekendt med årsagen, men forventer, at vi fra 2019 har data fra alle i Uddannelseszoom. Tabellen bruges på uddannelserne til at give en indikation af, om tallene matcher den viden i forhold til ansættelsesformer, som vi har fra andre kilder, eksempelvis kontakten med aftagerne. Helt konkret er Fotojournalistuddannelsen den uddannelse med flest iværksættere, 35%. Dette skyldes dels, at andelen af fotojournalistjob på de traditionelle medier er faldet dramatisk, men også at faget har en mere løs tilknytning til et bestemt sted, og at der derfor er mange freelancere og selvstændige. Det er samme udvikling, vi ser på Visuel Kommunikation, og en udvikling som må forventes at blive forstærket også på de øvrige uddannelser. Alle uddannelser drøfter løbende kompetencer inden for iværksætteri, og gennem de seneste år er der indført flere forløb i intra- og entrepreneurskab, forretningsforståelse, projektledelse mv. Generelt skal vi dog have langt mere fokus på at klæde de studerende bedre på ift. at drive sig selv som virksomhed. Højskolen er i gang med at etablere et center med plads til dimittender og BA-studerende, der arbejder med konkrete ideer til virksomheder, produkter, koncepter osv. De tilbydes kontorfaciliteter, løbende coaching og oplæg/input i tæt samarbejde med mediebranchen, der kan bære udviklingsopgaver ind i centret. Centeret skal således både have en udslusnings-/brobygningsfunktion mellem uddannelse og job/mediebranche og en udviklingsfunktion i forhold til mediebranchen. Projektet er støttet af Fonden for Entreprenørskab og forankret på Journalistuddannelsen. 13

31 Sammenhæng mellem undervisning og praktik Praktikken fylder meget på alle vores uddannelser, og ud over at være en del af uddannelsen, som gør de studerende erhvervsparate, er det også for mange af vores studerende vejen ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Derfor er det også helt centralt, at der er en god sammenhæng mellem undervisningen og praktikken. Af tabellen fremgår det, at alle evalueringer bortset fra Fotojournalistuddannelsen i ligger over grænseværdien. På baggrund af denne evaluering har man på uddannelsen besluttet at samle de studerende, der har været i praktik, for en nærmere undersøgelse af, hvad der ikke har fungeret. Der er i efteråret 2018 gjort en særlig indsats for at lave en ensartet praksis der følger den praksis, der har været på journalistuddannelsen igennem mange år. Dele af den nye praksis er allerede implementeret og resten sker ved næste praktiksøgning i En stigende udfordring, som især har været drøftet på Fotojournalistuddannelsen i forhold til praktikken, er, at praktikpladserne ikke nødvendigvis er senere aftagere af dimittenderne. På uddannelsen har de derfor taget initiativ til at indkalde praktikstederne til en drøftelse af uddannelsen, praktikken og det fremtidige arbejdsmarked. Hvorvidt denne udvikling gælder andre af højskolens uddannelser vil blive undersøgt nærmere i

32 Aktuelle udfordringer Systematisk opfølgning på dimittendernes vej og færden på arbejdsmarkedet Sikring af kontakt til de rette aftagere i takt med udviklingen af, hvor dimittenderne kommer i job Balancen mellem at gøre de studerende klar til at drive egen virksomhed, kontra undervisning i selve faget Beskæftigelsestal bagvedliggende data og årsager til forskelle mellem uddannelserne over årene Praktiksteder kontra aftagere hvordan sikres det, at praktikanterne får de kompetencer, som aftagerne efterspørger, hvis praktikstederne ikke er aftagere Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Forsat udbygning af alumnenetværket Etablering af systematisk kontakt til nye brancheområder Systematiske undersøgelser af de studerendes vej til og færden i arbejdsmarkedet Seismonaut-analysen gentages i 2019 ligesom andre former for (til Zoom) supplerende dimittendundersøgelser 15

33 4. Inddragelse og udbytte af forskning og udviklingsprojekter i undervisningen Under dette punkt vurderes, om vi har rette prioritering af den del af videnaktiviteterne, der berører uddannelserne (på både kort og lang sigt). Er der sammenhæng mellem uddannelsernes behov og prioritering af vidensaktiviteter? Højskolens øvrige vidensaktiviteter indgår ikke, med mindre de har sammenhæng til aktiviteter på uddannelserne eller bidrager til uddannelsernes vidensgrundlag Aktuel status (herunder, hvad der er sket i løbet af året) Antal FoU-projekter i samarbejde med eksterne partnere Som ovenstående tabel viser, ligger antallet af FoU-projekter i samarbejde med eksterne partnere over grænseværdien og har været stærkt stigende fra Som følge af den overordnede strategi har højskolen haft stor fokus på involvering af eksterne partnere i FoU-aktiviteterne. Eksempelvis kan nævnes: Medierne, terror og radikalisering i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet og Nordiske Mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden i samarbejde med Høgskolen i Oslo og Akershus forventes at være på niveau med Som ovenstående tabel viser, ligger tallene markant over grænseværdien. I forbindelse med adjunktforløbene skal alle deltagere udarbejde et forsknings-/udviklingsprojekt. De pågældende projekter understøtter vidensudviklingen på uddannelserne og er også med til at øge antallet af deltagere i FoU -projekter. Derudover har vi fastlagt et minimum på 10% af den samlede arbejdstid, som alle undervisere skal bruge på at tilegne sig ny viden, herunder at deltage i FoU-projekter. 16

34 Antal FoU-projekter, der involverer studerende Som ovenstående tabel viser, ligger tallene over grænseværdien. Som følge af den overordnede strategi har højskolen haft fokus på, at FoU-aktiviteterne også inddrages i undervisningen som deciderede forløb. Eksempelvis kan nævnes arbejdet med kreativitet, hvor vores docent i kreativitet i løbet af efteråret har tilrettelagt et nyt forløb omkring de studerendes design af deres liv; her er det tanken, at det skal munde ud i et forskningsprojekt. I dette forløb deltog 80 studerende i 3 uger. Ud over dette kan nævnes forsknings- og udviklingsprojektet Web-tv for Altinget, hvor flere uddannelser var involveret i at arbejde innovativt og skabende som en del af udviklingen af nye web-tv formater for Altinget, samt udviklingsprojektet Global Design Studio, hvor uddannelsen Interaktivt Design undersøgte mulighederne for at arbejde med agile processer gennem et internationalt, kollaborativt designsamarbejde med andre studerende fra London College of Communication og Royal Melbourne Institute of Technology. Forskningsområdet på højskolen har siden juni 2017 arbejdet på udviklingen af fire forskningsprogrammer, som skal danne grundlag for områdets forskningsmæssige indsats og fokus de kommende år. Forskningsprogrammerne er udtryk for en fælles satsning, der er afstemt med uddannelsesområderne og forskerne imellem, og de er resultatet af forskernes analyse og proces med at identificere vidensbehovet på højskolens uddannelser. De fire forskningsprogrammer er samlet under følgende overskrifter: Kommunikations professionelles vidensproduktion og vidensgrundlag Demokratisk offentlighed Modtagere, reception og effekter Content Strategies Det overordnede formål med udviklingen af de fire forskningsprogrammer er at implementere forskningsstrategien fra februar 2017, der især lægger vægt på at koble forskningsindsatsen på medie- og kommunikationsområdet med uddannelsernes og branchernes behov for ny viden. Ny viden drøftes på alle uddannelser og inddrages i beslutningen om ændringer i pensum, undervisningsforløb og undervisernes efteruddannelsesbehov. Der sker dog ingen systematisk overvågen af udviklingen af ny viden inden for de områder, som vores uddannelser retter sig mod, hvilket betyder, at det afhænger af den enkelte undervisers kendskab til dette. 17

35 Journalistuddannelsen har traditionelt en meget tæt kobling mellem undervisning og forskning på område. På undervisermøder på Journalistik drøftes jævnligt ny, relevant forskning, og det digitale forum Læreværelset bruges til at dele forskning, rapporter o.lign. med kolleger på uddannelsen. De af højskolens forskere, der underviser på Journalistuddannelsen, deltog i det årlige statusmøde i oktober, og det er aftalt, at de fremover inviteres til undervisermøder. Flere af uddannelserne savner en tættere kobling mellem forskerne på højskolen og de enkelte uddannelser, hvorfor der i 2019 vil være fokus på at få en lignende systematik. Medieproduktion & Ledelse og Fotojournalistuddannelsen efterlyser specifikt mere forskning på deres områder, da pensum pt. for størstedelens vedkommende består af håndbøger. Hidtil har uddannelserne arbejdet med registrering af vidensgrundlaget i et Excel-ark ud fra de tre krav i bekendtgørelsen: Ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod Ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod Ny viden fra forskningsfelter, der er relevant for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigt Det er dog forskelligt, hvordan denne registrering har været anvendt på de enkelte uddannelser. Alle uddannelser efterlyser en mere en dynamisk, systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af vidensgrundlaget på fagniveau, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Da dette er en generel problemstilling, arbejdes der med at etablere en fælles systematik på tværs af uddannelserne i Aktuelle udfordringer Generelt set er der stor interesse fra vores aftageres side for at arbejde sammen med højskolen. Den udfordring, som vi møder i samarbejdet med eksterne partnere, er manglende forståelse for vores planlægningshorisont samt for, hvad det kræver at inddrage studerende. Men i det store hele fungerer samarbejdet godt, og vi oplever en meget positiv tilbagemelding fra vores aftagere. Mangel på dynamisk, systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af vidensgrundlaget på fagniveau på alle uddannelser på højskolen, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Manglende procedure for prioritering og udvælgelse af udviklingsprojekter Forslag til indsatser / indstilling til justering af mål og handlingsplaner Fastlæggelse af en systematisk og ensartet tilgang til arbejdet med udvikling af vidensgrundlaget på fagniveau på alle uddannelser på højskolen, herunder inddragelse af ny viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Fastlæggelse af en procedure for prioritering og udvælgelse af udviklingsprojekter. 18

36 5. Forslag til indsatsområder på længere sigt I hvert af punkterne ovenfor noteres indstillinger til aktuel justering af rammer og mål. Under dette punkt er det muligt at pege på områder, hvor højskolen skal være gearet til at løfte udfordringer på længere sigt Højskolen står i 2019 overfor at skulle have ny rektor og prorektor. Med den nye ledelses tiltrædelse vil der blive lavet en evalueringen af den nuværende strategi og på baggrund af den evaluering vil der blive lavet justeringer og tilpasninger af strategien. Et særligt fokus for den nye ledelse vil være at skabe rum for tættere samarbejde mellem uddannelserne, forskningen og videreuddannelserne. Derudover vil følgende indsatser blive adresseret: Større klarhed om uddannelsernes profil i sig selv og på uddannelsesmarkedet Alle eksterne undervisere på grund- og bekendtgørelsesbelagte uddannelser skal gennemgå et kursus i pædagogik/didaktik og e-læring/e-didaktik Strategiske overvejelser omkring de enkelte uddannelsers udvikling i forhold til forandringerne i medie- og kommunikationsverdenen, afvigelser fra nøgletal og højskolens brand Fokus på den interne og eksterne kommunikation 19