Samlet oversigt - svar fra interessenter ift. FMK Beskæftigelsesplan 2018

Transkript

1 Samlet oversigt - svar fra interessenter ift. FMK Beskæftigelsesplan 2018 Version 22. oktober FMPS Jeg har en enkelt kommentar til fokusområde F side 9 og fokusområde 1 side 10 : Unge med komplekse problemstillinger skal gives ballast til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller varetage et ordinært job. Dette er præcis, det vi gør nu på Produktionsskolen, og det som er formålet med den fremtidige Forberedende Grunduddannelse (FGU), så handlingen i forhold til dette fokuspunkt er at sende den unge på Produktionsskole FGU (fra august 2019). Formålet med FGU er at gøre den unge klar til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller gøre den unge klar til at varetage ordinær beskæftigelse. Samt at ruste den unge til at blive demokratiske og aktive medborgere. I Lov om FGU står der i 1, stk 1 : FGU skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse. 2 FMPS På side 9 står der at i nogle brancher er der egentlige mangelproblemer i forhold til arbejdskraft kan jeg finde denne statistik, så vi mere aktivt kan styre de unge i en retning, hvor der er brug for dem. Produktionsskole og FGU er for nogen unge vejen til uddannelse eller beskæftigelse, mens vejen kan være anderledes for andre unge. Handlingerne som iværksættes for unge borgere vil til enhver tid bero på en individuel vurdering, som sikrer størst mulig mening og ejerskab for den unge. Handlingerne forbundet med at give unge ballast til at gennemføre uddannelse eller varetage ordinært arbejde, vil være forskellige fra ung til ung. Administrationen anbefaler derfor at nuværende tekst fastholdes. På side 5 fremgår de udvalgte brancher: Bygge og anlæg Teknologi og industri Landbrug og fødevarer Iværksætteri Turisme og oplevelser (køkken, hotel, restauration) Side 1

2 Følgende materiale er fremsendt til FMPS: Udviklingen på arbejdsmarkedet (RAR Fyn Sep. 2018) Strategi Fyn (Byregion Fyn) 3 Handicaprådet Beskæftigelsesministeren har udmeldt syv beskæftigelsespolitiske mål for 2019, som en overordnet retning for indsatsen på tværs af landet. Vi mener, den lokale beskæftigelsesplan for 2019 i højere grad burde tage udgangspunkt i de syv ministermål, og konkret beskrive de vilkår og udfordringer, der er på det lokale arbejdsmarked, samt de tiltag der skal til, for at følge de politiske prioriteringer. Beskæftigelsesplanen indeholder tre overordnede beskæftigelsespolitiske hovedtemaer, men mangler de øvrige ministermål. Vi mener, det skal ændres så beskæftigelsesplanen også indeholder beskrivelser af de øvrige mål, som ministeren har udmeldt. De 3 valgte beskæftigelsespolitiske hovedtemaer i Beskæftigelsesplan 2019 er udvalgt efter en prioritering i Arbejdsmarkedsudvalget. Grundet den kommende forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som Jobcentret endnu ikke kender de fulde konsekvenser af, har det været en bevidst prioritering i udarbejdelsen af BP2019, så vidt muligt at undgå specifik målgruppeinddeling. I stedet arbejdes der med at skelne mellem (s. 3): Ledige tæt på arbejdsmarkedet Ledige langt fra arbejdsmarkedet Unge ledige BP2019 favner derved alle ledige borgere uanset målgruppe, og fastsætter en overordnet retning for beskæftigelsesområdet i FMK, mens indsatser for de forskellige målgrupper og individuelle borgere, beror på indsatser der virker og konkrete vurderinger af den Side 2

3 enkelte borgers forudsætninger, ønsker og muligheder. Målsætningen i ministermål 7 om at få flere borgere med handicap i beskæftigelse deles i FMK, og er repræsenteret i bl.a. Målepunkt V: Det faktiske antal forsikrede ledige og jobparate nedbringes, samt målepunkt VI: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse nedbringes. (s.7) 4 Handicaprådet For Handicaprådet, er det syvende mål om at få flere borgere med handicap i beskæftigelse, det vigtigste. Det er derfor rigtig ærgerligt, at udkastet til beskæftigelsesplanen 2019 ikke indeholder noget om dette mål. Vi undrer os over, at man kommunalt helt har sprunget dette mål over i beskæftigelsesplanen, især når det er prioriteret fra regeringens side, og ministeren ønsker, at kommunerne skærper fokus på området. Som nævnt ovenfor, tilstræber BP2019 at favne alle målgrupper, illustreret i f.eks. Målepunkt V: Det faktiske antal forsikrede ledige og jobparate nedbringes, og målepunkt VI: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse nedbringes. (s.7) Målsætningen i ministermål 7 om at få flere borgere med handicap i beskæftigelse deles i FMK, og favnes ved at se på den samlede ledige borgergruppe. Grundet den kommende forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som Jobcentret endnu ikke kender de fulde konsekvenser af, har det været en bevidst prioritet i udarbejdelsen af BP2019, så vidt muligt at undgå specifik målgruppeinddeling. Der skelnes i Jobcentret mellem: (s. 3) Ledige tæt på arbejdsmarkedet Side 3

4 Ledige langt fra arbejdsmarkedet Unge ledige 5 Handicaprådet Endvidere undrer det os, at der er byttet om på de to første ministermål (side 4). Første ministermål er at få flere personer i beskæftigelse, men i Faaborg-Midtfyn er den fornemste opgave at sikre virksomhederne arbejdskraft (= andet ministermål). Vi er helt enige i, at det er en af de fornemste opgaver at sikre virksomhederne arbejdskraft, men vi mener, man skal følge ministerens prioritering, således at det første mål er at få flere personer i beskæftigelse. Prioriteringen af ministermål er baseret på en konkret drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget, som vurderede at den største trussel mod den nuværende vækst og højkonjunktur, er hvis virksomhederne ikke har adgang til den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. AMU vurderede derfor ministermål 2 som det vigtigste beskæftigelsespolitiske hovedtema i 2019, efterfulgt af ministermål 1 om at få flere borgere i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Ministermål 2 er derfor det første beskæftigelsespolitiske hovedtema i BP2019, mens ministermål 1 er prioriteret som 2. beskæftigelsespolitisk hovedtema. 6 Handicaprådet På side 5 står der: Målgruppetænkningen skal forenkles, kompleksiteten i mødet med Jobcentret mindskes og hovedfokus i indsatsen bliver at maksimere borgerens reelle beskæftigelsesmuligheder gennem en målretning mod erhvervslivet konkrete arbejdskraftbehov. Hvordan? Jobcentret skelner mellem (s.3): Ledige tæt på arbejdsmarkedet Ledige langt fra arbejdsmarkedet Unge ledige Derved forenkles målgruppetænkningen, jvnf. formuleringer i den indgåede aftale om forenkling af Lov om Aktiv Beskæftigelse, Side 4

5 og der sikres arbejdsmarkedsfokus i kontakten mellem Jobcenter og borger. Gennem udpegning af brancher med særligt gode beskæftigelsesmuligheder (s.5) målrettes kontakten mod erhvervslivets konkrete arbejdsmarkedsbehov. Ambitionerne understøttes af Fokusområde H, I, J og K (s.8), som skal sikre formål, mening, ejerskab og værdi i kontakten mellem Jobcenter og borger. 7 Handicaprådet Og videre: Alle indsatser i Jobcentret vil fremadrettet være virksomhedsrettede Vi mener, det kan være betænkeligt, hvis det gøres for virksomhedsrettet. Forskning og praksis viser en positiv effekt ved virksomhedsrettede aktiviteter, uanset målgruppe. For de ledige længst fra arbejdsmarkedet skal den virksomhedsrettede indsats understøttes af parallelle understøttende indsatser. Den enkelte borgers forløb vil til enhver tid bero på konkret vurdering med størst mulig virksomhedsretning for øje. 8 Handicaprådet På side 7 står der: F: Unge med komplekse problemstillinger skal gives ballast til at kunne gennemføre uddannelse eller varetage ordinært job Hvordan? Dette er heller ikke beskrevet under handlinger og målepunkter. Fokusområde F kommer fra Fælles Fynske Tillæg til Beskæftigelsesplanen, og mangler fortsat endelig udmøntning. Som nævnt ovenfor, vil nogen unges vej være gennem produktionsskole eller anden uddannelse, ligesom Jobcentret er i gang med omlægning af tilbuddene i afdelingen Side 5

6 Virksomhed og Indsats, hvor eksempelvis tilbuddet I Fokus er specifikt målrettet unge. Alle interne tilbud i Jobcentret er åbne for henvisning af unge. 9 Handicaprådet Under målepunkter står der: VII: Andelen af borgere i fleksjob som øger deres effektive timeantal skal forøges - Hvordan? Der er jo en grund til, at borgeren tilkendes fleksjob et begrænset antal timer, så medmindre man kan gøre de syge mere raske er det svært at se, hvordan deres effektive timeantal skal kunne forøges? Mange borgere oplever progression gennem deres fleksjob. Ifølge seneste RAR Fyn status øger 19,8 % af borgerne i minifleksjob i FMK deres effektive timetal*, hvilket er under gennemsnittet i både RAR Fyn og på landsplan. Fleksjobområdet har ved budgetforlig 2019 fået tilført 1 mio. kroner årligt de næste 4 år, svarende til 2 årsværk. Dette skal sikre øget opfølgning og effekt i fleksjob, hvilket skal bidrage til at øge arbejdsudbuddet i FMK. 10 Handicaprådet På side 8 står der: H: Borgere får samtaler og indsatser i overensstemmelse med den politisk fastsatte retning Hvad er den? (står også under målepunkter) Grundet den kommende forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. juli 2019, kan der forventes en forandring i beskæftigelsesindsatsen i de forskellige kommuner. Den fastsatte retning for beskæftigelsesindsatsen skal fastlægges i løbet af foråret 2019, når den endelige lovtekst kendes til fulde. 11 Handicaprådet Hvad menes der med borgerrejser: 12. Gennemgang Borgerrejser (s. 8) er et begreb som Side 6

7 af borgerens vej gennem Jobcentret med fokus på formål og effekt (borgerrejser). anvendes i Jobcentret til at beskrive eller kortlægge borgerens forløb. Det er altså en gennemgang af konkrete borgerforløb, med det formål at sikre progression, minimere spildtid, sikre effekt af kontakten med jobcentret og undgå eventuelt dobbeltarbejde eller flaskehalse, i overensstemmelse med fx Handling Handicaprådet Der står: IX: Ejerskabs- og engagementsmåling blandt borgere (OBS: ikke eksisterende, så skal finansieres og iværksættes) er der afsat penge på budgettet? Der er ikke afsat særskilte midler hertil på budget Handicaprådet Skemaet over beskæftigelsestemaerne (side 6-8) er forvirrende med bogstaver under fokusområder, tal under handlinger og romertal under målepunkter, og det er svært umiddelbart at se den direkte sammenhængen mellem de enkelte punkter under fokus, handling og mål. Inddelingen med bogstaver, tal og romertal er lavet for hurtigt at kunne genkende hvorvidt der refereres til et fokusområde, en handling eller et målepunkt. Det kan ikke påregnes at hvert fokusområde har en handling med efterfølgende målepunkt, da mange handlinger bidrager til flere fokusområder. Ligeledes er de fleste målepunkter udvalgt efter målinger som allerede foretages i eksternt regi, hvorfor det er op til fortolkning hvilke fokusområder de understøtter, ligesom mange af målepunkterne understøtter flere fokusområder. Side 7

8 Såfremt vi lykkes på de nævnte målepunkter, vurderes det fra Administrationen, at vi opnår de overordnede målsætninger på området. 14 Handicaprådet Med baggrund i det syvende ministermål havde vi en forventning om, at beskæftigelsesplanen indeholdt beskrivelse af tiltag, handlinger og mål for, hvordan man i Faaborg-Midtfyn Kommune skal lykkes med, at få flere personer med handicap i beskæftigelse. Vi undrer os over, at dette slet ikke er beskrevet i beskæftigelsesplanen og mener som sagt, at det skal ændres, så den også indeholder dette mål. Som tidligere beskrevet, skelnes der i Jobcenter FMK mellem Ledige tæt på arbejdsmarkedet, Ledige langt fra arbejdsmarkedet samt Unge ledige. I disse 3 grupperinger indgår også borgere med handicap på lige fod med alle andre borgere på offentlig forsørgelse. Det er derfor vigtigt at understrege, at alle handlinger og fokusområder også omhandler borgere med handicap, så virksomhederne også fremadrettet kan sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Og borgere med handicap vil blive mødt med deres individuelle forudsætninger og behov ligesom øvrige borgere. 15 Handicaprådet Handicaporg Beskæftigelsen blandt personer med handicap er væsentlig mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap (78,9 pct.), og mange personer med handicap kan og vil arbejde. Det drejer sig ikke kun om lige rettigheder (også til arbejdsmarkedet) for personer med handicap, men også om at de har ressourcer, som vil kunne bruges til gavn for alle. Regeringen har sat fokus på området, og det skal man Jobcenter Faaborg-Midtfyn vil arbejde målrettet med alle målgrupper i Jobcentret, for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, jf. Beskæftigelsespolitisk Hovedtema 1. Med den nævnte lavere beskæftigelse blandt borgere med handicap, ligger der i denne målgruppe en arbejdskraftreserve som skal bringes i spil til glæde for både Side 8

9 også gøre lokalt i kommunen. borger og erhvervsliv. Arbejdsmarkedsudvalget har udpeget manglen på nødvendig og kvalificeret arbejdskraft som den største trussel mod fortsat vækst og som vigtigt parameter i at understøtte realisering af udviklingsstrategien (s. 2). Jobcentret vil tilstræbe at bringe alle ledige borgere i spil til beskæftigelse, så den positive udvikling på arbejdsmarkedet kan fortsættes i lang tid fremover. LO Sydfyn LO s høringssvar indeholder kommentarer til: Hovedtema 1 Målepunkt 1 Målepunkt 4 Målepunkt 6 Målepunkt 9 16 LO Sydfyn Kommentar til Hovedtema 1 (Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft): LO Sydfyn mener, at de kommunale jobcentres vigtigste opgave skal være at hjælpe kommunens ledige borgere i job og uddannelse. Derfor er vi kritiske overfor, at hovedmål nr. 1 i udkastet til beskæftigelsesplan er: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Vi gør opmærksom på, at Beskæftigelsesministerens Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 er Prioriteringen af ministermål er baseret på en konkret drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget, som vurderede at den største trussel mod den nuværende vækst og højkonjunktur, er at virksomhederne ikke har adgang til den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. AMU vurderede derfor ministermål 2 som det vigtigste beskæftigelsespolitiske hovedtema i Ministermål 1 vurderes ligeledes vigtigt, hvorfor det er prioriteret Side 9

10 målnummer 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse og først målnummer 2 er: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Det er vigtigt for LO Sydfyn, at de lokale borgere kommer før virksomhederne, fordi vi er enige med ministeren i, at det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand*. Jobcenteret skal kigge på deres ledige borgeres kompetencer og muligheder og selvfølgelig, i dialog med virksomheder, sikre det bedste match mellem ledig og jobmulighed. Vi mener ikke, at Faaborg- Midtfyns virksomhedskontakt skal opprioriteres på bekostning af indsatsen for den ledige. 17 LO Sydfyn Kommentar til Målepunkt 1 (Antallet af succesfulde rekrutteringer øges / antal forgæves rekrutteringer nedbringes): Siden august sidste år er ledigheden i Faaborg- Midtfyn Kommune faldet fra 4,5 til 4,1, hvilket svarer til 80 fuldtidsledige mindre, så der nu er 926 fuldtidsledige i kommunen*. LO Sydfyn er enig i mål 1, om at hjælpe virksomhederne med at få succesfulde rekrutteringer både nu og i fremtiden. Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden* og allerede nu er der især i bygge- og anlægsbranchen store udfordringer med som Beskæftigelsespolitisk Hovedtema 2 i BP2019 i FMK. Administrationen glæder sig over, at LO er enige i målsætningen om at virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, da konsekvenserne ellers er tab af arbejdspladser og vækst i kommunen, og derved lavere skatteindtægter. Det er et fokuspunkt i jobcentret at være opsøgende overfor virksomheder og understøtte virksomhederne ift. kompetenceløft, substitutionsstrategier og rekruttering. Side 10

11 rekruttering. Konsekvenserne ved, at kommunens virksomheder ikke kan få den nødvendige arbejdskraft vil betyde tab af arbejdspladser og vækst i kommunen, og dermed lavere skatteindtægter. Dog mener LO Sydfyn; at Faaborg-Midtfyn skal være meget opsøgende overfor de virksomheder, der udtaler sig om problemer med rekruttering. Der har desværre været flere eksempler på, at virksomheder ikke har benyttet sig af de formelle rekrutteringskanaler: Jobnet, jobcenter og a-kasser. Derfor er det vigtig, at kommunens jobcenter tager hurtig kontakt til virksomheder om manglende arbejdskraft, så man kan undersøge om der er tale om reelle udfordringer. LO Sydfyn mener, at det er vigtigt at Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat har fokus på at tilbyde deres ledige opkvalificering og brancheskift til de områder med jobmuligheder. Selvom Regeringen med sin erhvervspakke sidste efterår har skåret markant på beskæftigelsesområdet*. LO Sydfyn mener desuden; at det er vigtigt, at Faaborg-Midtfyn Kommune sætter fokus på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse i kommunen, og i samarbejde med de lokale virksomheder sørger for de nødvendige praktikpladser. I kommuner som Viborg og Bornholm har man indført praktikpladsgaranti, således at kommunens unge er sikret praktikplads, hvis de vælger at tage en erhvervsuddannelse. For Viborg Kommune har det betydet en markant stigning, hvor det er gået fra 21 til 25 procent af en årgang, der vælger en erhvervsuddannelse efter Et vigtigt element heri er Fokusområde A (s. 6) - at virksomhederne oplever Jobcentret som en fleksibel, effektiv og attraktiv samarbejdspartner. Fokusområdet understøttes af Handling 1, 2 og 3, som skal sikre bedre kendskab til virksomhederne, opdateret viden om vækstområder samt udarbejdelse af en ny kontaktstrategi. Endelig omhandler Målepunkt X aktiv anvendelse af data fra eksisterende virksomhedsundersøgelser, hvor flere af disse måler på samarbejdsgrad med lokalt erhvervsliv. Jobcenter Faaborg-Midtfyn noterer sig desuden, at LO anerkender FMK for Jobcentrets anvendelse af opkvalificering: Faaborg-Midtfyn ligger på en flot 7. plads med 39,8 % af den samlet aktiveringsindsats på opkvalificering mod 25,2 % på landsplan. Opkvalificering er vigtigt, i en tid med stor mangel på arbejdskraft, inden for bestemte brancher og derfor vil opkvalificering ruste den ledige til at følge med jobudviklingen. Den målrettede indsats fortsættes i 2019, hvilket fremgår af Handling 7 (s. 7) om hurtig og målrettet opkvalificering med jobsigte. Side 11

12 folkeskolen*. I Faaborg-Midtfyns Kommune ligger man pænt på 24% af en årgang der vælger en erhvervsuddannelse i 2018*. Det nationale mål for år 2030 er at 30 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. OBS: Se tabeller og referencer i særskilt bilag. Erhvervsuddannelser med tilhørende praktikpladser får øget fokus i Jobcentret i 2019, hvilket fremgår af Handling 2 (s. 2), som skal sikre opdateret viden og øget anvendelse af vækstområder f.eks. igennem Rekrutteringsservice Fyn samt Byg til Vækst, som er specialiseret indenfor praktikker og jobåbninger i byggebranchen. Indsatsen understøttes også af Handling 4 som tilstræber at bistå virksomhederne med nye løsninger på rekrutteringsvanskeligheder, ligesom Fokusområde B (s. 6) skal sikre at virksomhederne også tager ejerskab og ansvar for at få flere borgere ind på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af LO s høringssvar, vælger 24% af en årgang i FMK en erhvervsuddannelse, et tal som skal bringes op på 30% i FMK er i færd med at udvikle konceptet Erhvervsrygsækken, som skal ruste de kommende årgange til at træffe uddannelsesvalg på baggrund af viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsespotentiale. Konceptet er under udvikling i Opvækst & Læring, og skal bl.a. præsenteres og drøftes på møde i Side 12

13 Arbejdsmarkedsudvalget den 24. oktober LO Sydfyn Kommentar til Målepunkt 4 (Andel af borgere på sygedagpenge skal nedbringes varigt): LO Sydfyn er enig i målet Andel af borgere på sygedagpenge skal nedbringes varigt (mål 4). I LO s Jobcenterindeks (4. kvartal 2017) kan man også se at Faaborg-Midtfyn Kommune ligger højere end de andre kommuner. Borgere er i snit på sygedagpenge i 52 uger, hvilket er 6 uger længere end landsgennemsnit og hele 14 uger længere end de 10 bedste danske kommuner. LO Sydfyn mener, at det er vigtigt at nedbringe sygedagpengeperioden, da det sikrer en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. F.eks. i Varde Kommune har man stor succes med at sikre, at sygemeldte borgere kommer hurtigt tilbage i arbejde (40 uger). Det er mange små initiativer, der i Varde har bidraget til udviklingen. Bl.a. har projektet Aktiv syg, bidraget med en lettere overgang fra sygemeldelse til praktik eller beskæftigelse, og et virksomhedsrettet fokus har gjort det nemmere at matche sygemeldte og virksomheder. Samtidig har de i Varde haft gode erfaringer med et mere personligt forløb, med håndholdte sagsforløb og kompetenceudvikling forklarer Jens Peter Lund, afdelingsleder i Team Job & Uddannelse: den tætte kontakt bidrager både til at sikre, at folk kommer tilbage i job, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de Jobcentret har fortløbende fokus på at nedbringe længden af sygemeldinger. Samtidig er det vigtigt at pointere, at Jobafklaringsforløb (JAF) indgår i de data, LO præsenterer. FMK er allerede med i projekt Tidlig indsats, ligesom Handling 10 og 12 (s. 7+8) skal sikre mere effektive arbejdsgange i Jobcentret, så spildtid minimeres og effekten øges til glæde for både borger og virksomhed. Det er desuden håbet at forbedret kommunikation med borgerne (Handling 13 s. 8), samt systematisk feedback fra borgere og virksomheder (Handling 14 s. 8) skal gøre Jobcentret endnu bedre til at sikre borgerforløb med effekt for alle målgrupper. Side 13

14 skal bruge. (Star.dk 25. januar 2018) OBS: Se tabel i særskilt bilag. 19 LO Sydfyn Kommentar til Målepunkt 6 (Andelen af borgere på offentlig forsørgelse nedbringes): LO Sydfyn er meget optaget af, at sikre den bedste behandlingen af borgere i ressourceforløb, især pga. de mange sager, der har været i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der skabes stor usikkerhed og utryghed for disse borgere. Bl.a. fordi næsten hver 3. sag, hvor kommunen selv indstiller en borger til førtidspension blev afvist*. Samtidig så er LO Sydfyn kritiske overfor, at Faaborg-Midtfyn har en væsentlig højere andel af ressourceforløb i forhold til de øvrige kommuner i RAR Fyn. Faktisk dobbelt så højt som gennemsnittet: 15 % mod 7%. LO Sydfyn er glade for at Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med at undersøge hele ressourceforløb-området og vil følge udviklingen tæt. Jobcentret deler denne målsætning. Administrationen vurderer, at dette område allerede er under udvikling i Jobcentret, grundet ændrede arbejdsgange og procedurer på området, samt grundig gennemgang af området udført af eksternt konsulentfirma (Deloitte). Ligeledes er det både et Fokusområde og Målepunkt i BP2019, at borgerne får samtaler og indsatser i overensstemmelse med den politisk fastsatte retning. (Fokusområde H og Målepunkt VIII s. 8) OBS: Se tabel i særskilt bilag. 20 LO Sydfyn Kommentar til Målepunkt 9 (Ejerskabs- og engagementsmåling blandt borgere): LO Sydfyn er enig i, at der skal fokus på bedre kommunikation mellem jobcentre og ledige, samt systematisk brug af feedback fra de ledige. Så man kan sikre det bedste forløb fra ledighed til job. Det er vigtigt, at den ledige oplever jobcentret som en aktiv og positiv sparringspartner, der hjælper en videre. Og ikke en negativ stress- og kontrolfaktor, som giver mindre motivation og energi til bl.a. at få job eller Jobcentret deler ambitionen om at anvende ejerskabs- og engagementsmålinger positivt og til gevinst for den ledige og for virksomhederne. I den forbindelse er det vigtigt at hæfte sig ved Handling 11 (s. 8), som pointerer at Jobcentret skal arbejde med fokus på borgerens kompetencer og troen på at der er plads til borgeren på arbejdsmarkedet. Side 14

15 uddannelse. Derfor forventer LO Sydfyn, at målepunkt 9 om Ejerskabs- og engagementsmåling vil bruges positivt og til gevinst for den ledige, som vil opleve at blive mødt i endnu mere øjenhøjde og i forståelig dialog. Jobcentret vil de kommende år arbejde med øget anvendelse af feedback både internt og eksternt, som middel til løbende kvalitetsudvikling og som spejl til at se og forbedre egen praksis. Feedback fra borgere kan sikre Jobcentret et værdifuldt aspekt til at anskue egen praksis, og kan bidrage til øget formål, mening og værdi for borgeren (Fokusområde I s. 8). Side 15