O L I K I K I ^ I O I L ^

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ K sb sn k A v n / dvpek ik A Z sn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli o n cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3 D r / S, - S b s -»'V

4

5

6

7 KO^6^I_I6^

8

9 / Z, - 2 S c» 0m ^ Z.s 3 ^ L c m i i i i s, 80IL 0^8tas,6 g-t Haiillcii Ii v.iinii,,ie i vore H08i»ital6i, M k s M M lm M M! W I76arbs^6st til LruA tor 6sm, 8om eiitsn ZLll8lcs sllsr tii6ol8 sre at8lrag,riis trl I^LSAsii^Bl^ t. tlx. 8otLr6iicis 1^LQ<11io6ro.? i s m s L e t I i I l D vm Ls 6issti8lrs RtzAlsr tor /L»-1etoIk8 IrArmIixr»tti-ueavl, Mmt iivor1s6o8 6s ^Itr,»i>lrii»6 Ii>»,Io >88.v»,I«-i (Uiiiini) lruoiro to- I rsb^a 88 OA <1sr68 tor Sun^IisZon silelmaaoiido I'slAor tuiainolliilso.t libves. en dansk tsege. I'ri8 5» Ur«-. 2dst OxlsA. kllodenlravn. j tl^ivet ox korlsat at samt ti-m tos L. 0. torden, >V >isk2s?2s?1is?2s?2 ^ ^ 17^117^11»II» Il-> i- ii^n ririr7 ^ ^

10 Beskyttelse mod galante Sygdomme, samt disses Helbredelse. Af m praktiserende Loege. P riis 50 Ore. Den Personlige Beskyttelse. Loegevidenskabelig Raadgivcr i alle Kjonsdelenes Sygdomme, som hidrorr fra hemmelige Ungdomssynder, overdreven Tilfredsstillelse af K ønsdriften og Sm itte, samt praktiske Bemærkninger om den tidlige Jm potents, den qvindelige Ufrugtbarhed og disses Helbredelse. Af Doctor L a u r e n t i u s. Efter det tiende O plag. P ris 1,50. Sikkerhedsbrev imod Sm itte ved Sam leie og imod alle veneriske Sygdomme. Af D r. R ic o r d P ris 35 Ore. Mennesket og dets Kjon, eller Undervisning angaaende physisk Kjcerlighcd, N aturens Oiemed, Kjonsnydelscns Beherskelse osv. til Kroefternes og S u n d hedens Vedligeholdelse, tilligemed de nyeste Erfaringer til at gjcnvinde den svundne Avlcevne og grundigt at helbrede Folgerne af Selvbesmittelse osv. Af D r. I. A. Albrecht P r is 1 Kr. Kærlighedens og SEgteskabets afslorede Hemmeligheder. En velmenende Raadgiver for unge SEgtefolk og Forlovede med Hensyn til de Egenskaber, som begrunde et lykkeligt og velsignet SEgre- skab, samt om Kvindens Kjonsliv. Af D r. Rudolph Fernau. P ris 85 Ore. Rht Vennsspejl, eller grundig Fremstilling af alle Sygdomme som under Navn af venerisk Syge forekomme saa vel hos det mandlige som qvindelige Kjon, og en tilforladelig Raadgiver til at sikre sig mod S m itte og at helbrede alle veneriske Sygdomme. Tilligemed Anvisning til ufejlbarlig Gjenerholdelse af den svcrkkede mandlige Evne. Af D r I Ncumann. st P r is 1,50. K æ r l i g h e d e n s Bog, eller Kunsten ved K jarlighed at voere og al gjorr lykkelig. P r is 65 Ore.

11 Om d e S y g d o m m e, som opstaae af et»rent Samleje, samt hos Fnientimkl sm Mudsolh, M aadcn, hvorpaa de behandles i vore H ospitaler, samt Jorebyggelsesmidter i laa Henseende- Udarbejdet til Brug for dem, som enten ganske eller tildels ere afskaarne fra Lcegchjcrlp, f. Ex. S p faren d e, Landboere o. A. Tilligem ed ct Tillaeg om de dicetiste Regler for M gtefolks legemlige Omgj«ngclse, B orneavl, samt hvorledes de hemmelige Ungdomssynder (Onani) kunne forebygges og deres for S undheden pdelcrggende F vlger fuldkomment hcrves. Af en dansk L «g e. Lciet Oplag. Ajsbenliavn. Udgivet og forlagt af samt trykt hos E- O. Jordan, 1888.

12 R ^ K

13 Z O M M, still G M Mil el ment Zninlete. i) Drypperten (Honorrhoenja) D rypperten hos M andfolk. Kjendetegn. A o rtere eller lcengere T id efter et urent S a m le ie (i Alm indelighed 6, 8 L 10 D age, men dog ogsaa for, sjeldent fenere) bemcerker Vedkommende en, undertiden ikke ubehagelig K ildren i Spidsen af Urinroret, som ikke sjeldent udbreder sig over hele Hovedet af Lemmet. R andene af U rin ro ret ere noget opsvulmede og betcendte (morkerode). Udtommelsen af Urinen er smertefuld ( V andet fkjoerer.") E fter nogen T id s F orlob indfinder der sig et U d flod af Urinroret. D et bestaar i B egyndelsen i en vandagtig Vcedste, som im idlertid snart bliver mere tyk og g u u l a g t i g-h v i d, ncesten som Flode. Ofte finder der navnlig om N atten, smertefulde R eisninger af Lemmet (Erektioner) S ted. Ikke sjeldent er hele O verfladen afhovedet p a a L e m m e t betcrndt og affondrer cn skarp Voed ske. U ndertiden er der ligeledes Betoendelse i Forhuden som opsvulmer saa stcrrkt, at den ei kan bringes tilbage over

14 4 Hovedet, eller, naar det er fleet med V old, snorer sig sammen bagved samme. S y g d o m m e n s Varighed. N a a r T ilfa ld e t ei er ondartet, og bliver behandlet p a a en passende M aade, vil det lidt efter lidt forsvinde i Lobet af en 3 L 4 Uger. G jo r man sig derim od skyldig i D iatfeil, eller anvender en urigtig B ehandling af samme, kan det blive lan g ' varigt (chroni sk) fra M aaneder in dtil A ar, idet U dfloddet, der bliver af en tynd, vandagtig, tra adsorm ig Beskaffenhed, indfinder sig iscer om M orgenen efter U rinladningen. B ehandlingen Alm indelige dicetetiske F o rh o ld s regler. S aa snart de sorste Tegn til Sygdom m en vise sig, m ra P atienten afholde sig fra S p i ritu o s a (Brcendeviin, Likorer, V iin, Pnnsch etc.) N l, Kaffesamtalle fede og k r y d r e d e S pise varer. At drikke megen Malk, Havresuppe eller S liim th e e er gavnlig, da derved S m erterne ved V andladningen lindres. P a a Landet benyttes i saa Henseende jcevnligt et H u u sraad, nemlig : knuust H am p e f ro. 2 Lod til l P ag el M alk eller Va l l e, hvilket ogsaa er sardeles nyttigt. P atienten m aa om hyggeligt undg aaforkjolelse, da han ellers kan udsatte sig for at faa et

15 5 meget hastigt, smertefuldt og lan g v arig t Anfald af Gigt (gonorrhonifk Rheumatism e) forbundet med Hoevelse i Ledemodene. M a n m aa fremdeles kun gjpresig lidt legemlig Bevoegelse, fplgeligt afholde sig fra lange S padsereture, R idning, stcerk Kjprsel p aa ujevne V eie, megen S ta a e n, hvilket let fremkalder T e- stikelsvulst (hvorom ned enfor). D a Testi kl ern e ( S ten en e") under S y g dommen ere meget tilbøjelige til at hovne, m aa han anloegge et Suspensorium,*) hvorved P u n g en loftes i Veiret. Anm. I Nodstilfoelde kan m an benytte e tt 0 r- kleede istcdetfor Suspensorium, eller ogsaa tildanne sig et saadant af et Stykke Linned, hvis E nder hceftes fast til Und erbeenklcederne eller K roplinnedet. Lemmet m aa flere G ange om D agen bades med lunket eller koldtv and (efter A arstiden). P atien ten m aa sprge for at holde sin M ave i O rden og have regelm æssig M obning; derimod er, hvad L agerne tidligere alm indeligt tilraad te, hypp ig e A f fo r in g s midler ikke blot ikke gavnlige, men endog, ligefrem fladelige. F orsaaoidt Forstoppelse skulde gjore Anvendelsen af et afforende Lcegemiddel npdvendigt, m aa m an vcrlge ct, som ei virker irriterende p aa U rinvejene, f. Ex Manna, Tamariner, A m e r i ka n sk O l i e (hvor til m an for S m ag en s Skyld kan tilsoette lidt Citronsaft). De erholde«hos enhver Bandagist samt de fleste Handskemagere.

16 6 Legemidler, anvendte indvortes og udvortes. S a a s n a rt Sygdom m ens Tilstedeværelse er utvivlsom (paa G rund af Udskoddet og de ovrigeanforte Kjendetegn), og tillige ikke ere heftige, betcendelsesagtige S m erte r tilstede i Lem met, anvendes svigende H elbredelsesm etode P a tie n te n tager hveranden Time 15 D r a a b e r Kopaivcebalsom, der udleveres fra ethvert Apothek uden Recept og er meget priisbilligt. Skulle der im idlertid efter B rugen af samme, hvad oftere er Tilfcrlde, opstaae forskjellige Ulemper f. Ex. Kneb i M aven, Diarrhoe eller et Udslet over hele Legemet, der forresten snart forsvinder af sig selv, m aa man strax standse med samme. Jstedet derfor tages en stro gen Theskefuld Cubeber hveranden Tim e. D e P atienter, som fole sig generede ved disse L egem idlers m indre behagelig S m ag, kunne i dette S ted b en y ttek o paiv o e -K a p s le r* ) (hvori der tillige er noget K u b e b e r-e x t r a k t), e e n hveranden Tim e. D e ere soerdeles virksomme. S am tid ig t med Anvendelsen af disse Lcegemidler eller efter et P a r D ag es F orlob foretages Indsprøjtninger i U rinroret ved Hjoelp af en lilleglassprojte (som faaes tilkjobs hos enhver Instrum entm ager). D t koste «p re Stykket.

17 7 I t r e Dage indsproites daglig en 3 Gange en O plosning af Helvedsteen i V and. T il en Unze (2 Lod) d es till er et Vand tages 2 a 3 Gran Helvedsteen. lfll. D e t opbevares i en sort Flaske, da det dekomponeres af Lyset. Ved In d sp rø jtn in g en heraf formindskes Udskoddet i A lm indelighed ikke: men dels Beskaffenhed fo ran d res, idet samme bliver tyiyvt, vandagtigt og undertiden noget blodblandet. P a a den fjerde D ag gaaer m an over til I n d sprøjtningen med Zink vi triol, oploft i Vand. M an tager 5 Gran Zinkvitriol ttl 1 Unze d e s t ill e r e t V a n d. D enne Vcedske indsproites forste D ag hveran d en T im e, og m an vedbliver saalcenge dermed, indtil Udflåddet aldeles er standset, dog kun t r e Gange dagligt, senere to. Med Hensyn til M aaden, hvorpaa In d sp rø jtningerne flulle foretages, bemcerkes Folgende. S p ro ite n fyldes aldeles med Vcrdsien, der flal indsproites. D er m aa nem lig ikke, hvad der skeer, n a a r den ei er fuldkomment fyldt bringes atmosphcerisk Luft tilligemed Voedflen ind i U rinroret. N aar S p ro jte n er fyldt paa behorig M aade, fattes Lemmet med venstre H aand og holdes perpendikulcrrt, hvorpaa S p ro ite n bringes lemsoeldigen ind iu rin ro re t; dens In d h o ld udtom m es nu lidt efter lidt, men ikke voldsomt eller p aa een G ang, og S p ro jte n holdes om trent en

18 8 M in u t inde i U rinroret for at forhindre Voedflen fra strax at lobe ud. D en ubetydelige Sm erte, som denne O peration fremkalder, m aa P atien ten n atu rlig v is villigen finde sig i, d a det er en nodvendig Betingelse for Helbredelsen. Om end Udflåddet ved den angivne F rem g an g s- m aade er fuldkomment hcevet. m aa P atien ten d esuagtet, for at forebygge et T ilb ag e fald, vedblive strengt at folge den ovenfor om talte Dicet (eller i ethvert Tilfoelde afholde sig fra S p i r i t u o s a og Kaffe) samt i Lobet af en t r e Uger bruge Kapaivcebalsom eller Kubcber (eller K apslerne) todage omugen. Skulde der desuagtct vise sig nogetu dflod,tager m an atter sin T ilflugt til Indsprøjtningen med V i t r i o l vandet, for hvilket det dog i Almindelighed viger. F orsaavidt m an p aa G rund af Omstændighederne ei kan forskaffe sig det om talte V itri olvand, kan m an i det S te d benytte alm indeligt Blyvand til Jn d sp ro itn in g. Dersom der ere heftige betcendelsesagtige S m e r te r tilstede i Lemmet, to r m an ikke strax anvende de om talte Locgemidler samt Jn d sp ro itn in g e r; men m an m aa soge at hceve Betoendelsen ved a t scette I g l e r paa Roden af Lemmet eller i Omkredsen (de flulle blode i et varm t H avregrodsom flag) og derefter anvendes blodgjorende G ro d o m sla g med F o r d elingsurter i. T illige tages et A f f o r i n g s middel as amerikansk Olie. S a a s n a rt S m erten ved Anvendelsen af denne

19 9 F rem gangsm aade er ophort, gaar m an over til at Itandse Udskoddet p aa den angivne M aade. En F o rh u d s -D ry p p e rt er i A lm indelighed en Folge af M angel paa Reenli ghed, idet den talgagtige M aterie, som K irtlerne p aa Hovedet af Lemmet afsondre, ophober sig og bliver skarp. As denne G rund opstaaer den isoer hos P ersoner, hvis F orhud er lang og smal. D en kan im idlertid ogsaa vcere Folge af den egentlige veneriske Smitte, og dette maa man altid sormode, n a a r den opstaar ester et misicrnkeligt Samleie, er forbundet med H udloshed og meget haardnakket. Behandlingen. I sorstnoevnte Tilfcelde er det tilstrækkeligt at iagttage streng Reenlighed, nem lig oftere vadste Hovedet p aa Lemmet med lunket Mcrlk, Bly vand eller en O p lo sn in g af H e l^ vedes steen. eller e»dog blot koldt Vand. I sidstnævnte Tilfcelde er L i g e b e h a n d ling nodvendig, og P atien ten m aa, indtil han kan underkaste sig samme, foretage de forom talte B adninger af Lemmet samt iagttage den nedenfor (S. 11) angivne Dicet med Hensyn til de alm indelige veneriske Sygdom m e. N aar En lider af en D ry p p ert, m aa han ia g t tage den hoieste G rad af Reenlighed og navnlig Itrax vådske sine Hcrnder om hyggeligt, hvis de have vcrret i B eroring med D ryppertudfloddet. Isoer m aa han vogte sig for, at Noget af samme kommer til L inene, da det i saa F ald fremkalder

20 10 en m eget hoeftig Oienbetoendelse, der endog i flere Tilscelde har bevirkett a b e t af S y n e t. D rypperten, saaledes som vi have beskrevet den, er i Almindelighed en F o lg e af e t ei e n d o m m c- ligt Smitstof, som er overfort p a a Vedkommende under S am leiet med et inficeret F ruentim mer. Im id le rtid kan, om det end er overmaade sjeldent, en D ryppert opstaae, uden at P a tienten er bleven smittet, n aar den Vedkommende h ar havt legemlig O m gang med, p aa samme T id h ar lidt af det hvide Flod eller h ar haft sine Forandrings r." Ligeledes er det vist, at en I rr ita tio n af U rin ro re ts S lim hinde med et dertilhorende Udflod kan finde S te d, uden at P atienten h ar havt S am leie med Nogen, n a a r han lider af Gigt eller har Kirtelsyge e. d. Ligeledes kunne udvortes A arsager bevirke et Udflod af U rinroret f. Ex. stcerk R idning. S to d p aa U rinroret, Selvbesm ittelse (O nani), for hyppigt S am leje, Indbrin g elsen af fremmede Legemer i U rinroret o. s. v. D enne S la g s D ryppert adskiller sig fra dcn efter S m itte opstaaede derved, at Udskoddet kun er ringe, og at det snart ophorer enten af sig selv, n a a r m an blot afholder sig fra S p ir i tuosa, Kaffe samt fede og stoerkt krydrede N æ ringsm idler, eller i alt F ald efter at m an i kort

21 n T id h ar brugt eet af de i det Foregaaende a n givne indvortes M idler. H vis Nogen forovrigt, der lider af et Udflod af U rinroret, vilde p aa G rund af det S idstan - forte, troste sig med, at det ei er en Folge af S m itte, uagtet det dog er opstaaet efter et tvivlsmot S am leie, og derfor undlade at folge de id e t F oregaaende angivne R egler, vilde han handle ufornuftigt. H an udscetter sig nemlig for, at O ndet bliver langvarigt (chronifl) ligesom der ogsaa ved betydeligedicetfeil kan bevirkes en S ta n d sn in g af Udfloddet, som er forbundet med en hceftig Betændelse i B le e r en, hvilken endendog kan forplante sig til N yrerne. D er opstaar ligeledes ikke sjeldent, n a a r en D ry p p ert behandles fljodeslost, og Vedkommende overstrider Diceten, enojenbetcendelse (forstjellig fra den tidligere om talte) der, om den end ikke er videre farlig, dog er meget haardnakket. U ndertiden, ja endog ikke saa sjeldcnt, kan der i Forening med D rypperten vcere veneriske Raad s aar (Chankere) tilstede i U rin ro ret. D e forekomme vel hyppigst id e forreste D ele af samme og give sig tilkjende ved stcerk Nmhed p aa et enkelt S te d, ligesom der ogsaa i Alm indelighed kan foles nogen Svulst og Haardhed der. D e kunne im idlertid ogsaa undertiden vcere i den bageste D el af U rinroret, og ville da let undgaa Vedkommendes Opmcerksomhed.

22 12 T ro e r en P a tie n t at have opdaget Tilstede voerelsen af saadanne veneriske R andsaar i U rin ro ret, m aa han, foruden at folge de med H ensy" til D ryppertens B ehandling givne Regler, tillige underkaste sig en meget streng Diaet baade med Hensyn til Fødem idlernes Beskaffenhed og Mcrngde- H an m aa n atu rlig v is afholde sig fra alle S p i rituosa, O l, Kaffe, Kjodspiser (selv om de ikke ere fede eller krydrede) og kun nyde Grynsuppe, Vandgrod, Havresuppe, Hvedebrod og i det hojeste lidt kogt Fisk med noget smeltet S m p r til (derim od ei S en n o p eller P eber). Bedst er det, at han i R eglen kun spiser sig halv m cet. D et er tillige nodvendigt, at han af og til tager et A ffø rin g sm id d els Lod amerikansk O lie ) Om T ilfald en e nu end ved Ia g tta g e lse n af det Anforte tilsyneladende ere aldeles forsvundne, m aa Vedkommende dog for en Sikkerheds Skyld ikke forsømme, saasnart det bliver ham m uligt, at raadsporge en kyndiglcrge. H an kan ellers udscette sig for den F are, at det veneriske S m itte stof gjennemtroenger hele O rganism en og bereder ham, maaske forst efter A ars F o rlo b, meget betydelige O nder, som ej kunne radikalt helbredes, vanskeligt endogsaa tindres. d) D rypperten hos Fruentimmer. K j e n d e t egn. Seedet for Sygdom m en hos K vindekonnet er

23 13 Moderskeden, og derfra udbreder Betoendelsen sig til Skam lcrberne og de ovrige D ele a fk je n s- organet. D er opstaaer ferst e n smertefuld Klee p aa disse S ted er, hvorefter fremkommer et mere eller m indre rigeligt Slimudslod, der kan voere af en saa skarp Beskaffenhed, at det b ev irk erh u d - l e s h e d p aa de ydre Skamlceber og de dertil grcrndsende D ele. Urinladning en er tillige scevanligviis smertefuld. T ilfald en e ved denne S y g d o m ere i A lm indelighed m indre betydelig hos Fruentim m er end hos M a n d fo lk ; dog bliver S liim floddet let lan g varig (chronisk) og meget haardnakket. Sygdom m en kan forvexles mcd det hvide Flod. M ed Sikkerhed at skjelne den derfra form aar kun en Loege (der i dette Ojemed indb ringer i Skeden et T in -In stru m en t, som kaldes et S p e jl" af de offentlige Fruentim m er hertillands J e rn e t" og som tilsteder den nødvendige Undersøgelse af Moderskeden.) At det er en D ryppert, kan man formode, n a a r der er forudgaaet et m istæ nkeligt S a m l ei e. Menstruationen er i sin Orden og P a t i - cntindens Ansigtstroek ere uforandrede. Behandling. Helbredelsen af Sygdom m en m aa ganske overlades en Loege (da kun han er istand til at foretage den nødvendige Touchering med Hel, vedessteen i Moderskeden), og P atientinden

24 14 m aa derfor snarest m ulig henvende sig til en saadan. E r det im idlertid p aa G rund af Forholdene en U m ulighed for Vedkommende, m aa Folgende iagttages. D iceten er den selvsamme som ved M andfolke-d rypperten. Legemidler. Af disse anvendes der i F ruentim m er-d rypperten slet ingen indvortes (fordi de her ere aldeles uvirksomme).derimod benyttes d a g lig e J ndspro itninger as Allun, oploft i V and (2 L o d pulveriseret Allun til 3 P e g l e Vand.) F o r at lindre og le g e den ved det skarpe Udstod fremkaldte Hudloshed, bades de hudlose S te d e r flere G ange om D agen med B lyvand. b lv. P atien ten behover ikke at frygte for at benytte A llun-jndsproitningen og B adningen med B lyvand, da dette er meget gavnligt, selv om Sygdom m en er det hvide Flod. D ryppertens Folgesyadomme hos M andfolk. a) T e st i k e l s v u l st. Kjendete gn. N a a r den med D rypperten forbundne Betcen delse er meget heftig (hvilket kjendes af troekkende S m erte r i U nderlivet og Bcekkenet) og P atien ten derhos gjor sig megen Bevcrgelse uden at understotte Testiklerne ved et Suspensorium, opstaaer der storre eller ringere S vulst i samme.

25 15 Huden p aa P u n g en bliver glat, spandt, rod og meget smertefuld ved B eroring, Ikke saa sjeldent er dermed forbundet Feber, S m erte r i U nderlivet og T ilboilighed til B rakning. Behandlingen. S a a s n a rt P atien ten m arker den ringeste S v u lst i Testiklerne, m aa han holde sig i R olighed, helst lag g e sig tilsengs, understøtte Testiklerne ved et Suspensorium, hvis han er oppe, i m odsat F ald ved et sam m enrullet Lagen og tage et Afføringsm iddel. Omkring Testiklerne la g g e s et Omslag af revet Rugbrod og Blyvand, som fliftes flere G ange dagligt. E t i den nyere T id, saavidt vides, fsrst af svenske M ilita rla g e r anvendt M iddel er, at lag g e et Stykke Linned, hvorpaa der er smurt tyk gron S a b e, paa Svulsten. D et er meget virksomt. H vis S m erterne desuagtet ere meget heftige, og S vulsten meget spandt, sa tte s I g le r i Mellemkjodet og p a a den indvendige S id e af Laarene, hvorhos der la g g e s varme Havregrods omflag med F o rd elin g su rter p aa Svulsten. T ab er S p a n d in g e n sig derved, lag g er m an atter Bly-- vandsomslag paa. Dersom S vulsten uagtet denne B ehandling ikke vil vige, indgnider m an dagligt 2 G a ng e d e n gra a Me r ku ri als a lv e, hver G ang saameget som en Nod. Ikke sjeldent kan der i lan g ere T id vedblive en S la g s

26 16 Forhæ rdelse itestiklen, mod hvilken P atien ten ikke kan anvende Andet end R olighed, jevnlige Afføringsm idler og Jn d g n id n in g af den nysom talte S a lv e flere G ange dagligt. b) Lyske bylder (B uboner). D a disse tillige knnne opstaa som F olge af R aad saar, ville de blive om talte nedenfor. o) ForsnEvringer af Urinroret. (S trikturer.) H ar en D ryppert trukket.l angdrag formedelst en fkjodeslos B ehandling fra P atien ten s S id e, n avnlig i dicetifl Henseende, indtrcrder der lidt efter lidt en F orandring i den S liim h in d e, som beklceder U rin ro rets indvendige F lade, faa at U rin ro ret forsnevres p aa forskjellige S ted er, og Vanskeligheder ved A fgangen af U rinen samt Scrden under S am leie opstaae. E n saadan Forringelse af U rin ro rets Omfang kaldes en Strik tur. Kjendetegn. Sygdom m en udvikler sig i A lm indelighed meget langsomt, saa at P atien ten i Begyndelsen ikke lcegger videre Mcerke dertil, og den tilsyneladende forst opstaar meget lang T id, okte hele A ar, efter den D ry p p e «, der i Virkeligheden har fremkaldt samme. P atien ten foler forst en temmelig u b et y d e lig Smerte ved V a ndl adn in g en, og der udflyde enkelte D raaber Sliim, som efterlade P le tte r p a a Linnedet af U rin ro ret.

27 17 Lidt efter lidt opstaar der hyppigere T ra n g til at udtomme Urinen, som im idlertid er forbunden med megen Anstrengelse. S t r aalen begynder at aftage itykkelse, er undertiden deelt, snoet i Spiral. Udtom m es U rinen i en S tra a le, udflyder en ringe K vantitet af samme draabeviis. O m den egentlige Udtommelse as U rinen endog er fleet, bliver der dog bagved U rin ro rets F orsnevring en lille P o rtio n af samme tilbage, som udtom m es af sig selv, n a a r Lemmet hcenger ned i flap T ilstand. P atien ten har derfor Vanskelighed ved at holde sig tor. E r der flere Fotsnevringer p aa samme T id i U rin ro ret, vil U rinen ikke udtom m es i en S tra a le, men afgaae draabeviis. I denne T ilstand kan P atienten besinde sig i lomgere T 'd med vexlende B edring og F o r v æ relse hvilken sidste isoer indtrceder efter heftige B e vægelser, Nydelsen af hidsende S piser og Drikke, S am leie og Forkjolelse, saaat der endog kan opstaae en momentan S ta n d sn in g af U rinen. E ndeligt stiger Sygdom m en til sin hoieste G rad. V andladningen skeer kun med den storste Vanskelighed, og U rinen afgaaer kun i meget smaae K vantiteter; dens Udtommelsc undertrykkes ikke saa sjeldent aldeles. D er opstaae nu forfljellige meget farlige Tilfcelde, som ofte ende med P a tie n te n s D ed.

28 18 B e h andling en I ncervcerende Tilfcelde er det, som E nhver let vil indser, af stor V igtighed at henvende sig til en erfaren Loege. P atien ten m aa, saalcenge in d til det bliver ham m uligt, holde den med Hensyn til D rypperten foreskrevne Dicet, klcrde sig varm t og vogte sig for Forkæ lelser og legemlig O veranstrengelse samt saavidt m uligt undgaae S a m leje. D en B ehandlingsm aade, L egen i R eglen an vender (forsaavidt ikke en operativ In d g rib e n m aa ansees nodvendig) bestaaer i, at blokke U rin ro ret ud ved H je lp af elastiske Bougier. Men, da Anvendelsen af saadanne udkrever stor F o rsig tighed (hvis man ei vil udsette sig for meget a l vorlige F olg er s. Ex. S onderriv n in g af U rin ro ret o. d.) er det aldeles nodvendigt, at en Lcvge i det mindste i Begyndelsen indbringer B ougien, og forsaavidt han m ener senere at kunne overlade det til P atien ten selv, instruerer ham i H aandgrebene m- v. II) Dryppertens Folgesygdomme hos Fruentimmer. Ved denne S ygdom ere F ruentim er ligeså avel som M andfolk udsatte for S v u lst i Lyskekjertlerne (B uboner). D erim od forekomme F o r- snevringer af U rinroret (Strikturer) meget sjeldent, deels fordi U rinroret hos dem er tem melig kort, og dels fordi samme som tidligere bemcrrket kun sjeldent angribes af D rypperten, hvis Hovedscrde er M oderfleden.

29 19 P a a de indre Skamlæber (iscer den venstre) fremkomme ikke saa fjeld en ts m aabyl der. En skjodeslos B ehandling af F ruentim m erdrypperten paaforer derhos P atien tin d en ikke faa tem ' melig betydelige U lem per. I I ) Forskjellige egentlige veneriske Sygdom m e. VeneriskeRaadsaar (C hankere) hos M andfolk. Kjend etegn. T o a fire D ag e (dog ogsaa fyr eller senere), efter et ureent S am leie viser der sig p a a eet eller andet S ted paa Forhuden eller paahovedet af Lemmet et rodt, betcendt Sted, som er ledsaget af nogen Kloe samt Reisninger af Lemmet (Erektioner). K ort T id efter danner der sig en lilleblcere, som indeholder en klarvoedske. D enne b rister, og der opstaaer et lille S a a r. E t saadant kan im idlertid ogsaa fremkomme af en haard, smertefuld lille Knude, som brcekker op. D e p aa denne M aade opstaaede S a a r tiltage meget hurtigt i S torrelse. D e havs mere eller m indre haard e, ophpiede R ande, ere b e t oend te i hele Omkredsen, have en uren, floeskagtig G rund, eller overdrages undertiden med S korper, der ofte oede meget om sig. D en M aterie, som de indeholde (R aaddet er meer eller mindre tynd. gulagtig hvid eller guulagtig-

30 20 gron, og danner P letter p aa Linnedet som af halvsm eltet T alg. B e handlin g. D a en urigtig og skjodeslos B ehandling af de egentlige veneriske Sygdom m e kan have de allersorgeligste F olger for den Paagjceldende, er det E nhvers P lig t, hvem ikke Forholdene gjor det til en Umulighed, at soge Loegehjoelp og ikke prove p aa selv at helbrede sig for disse Onder. F o r dem derim od, hvis S tillin g forbyder dem strax at gjore dette, f. Ex. Sam send, ville vi n ed skrive folgende Regler, som p aa det nøjagtigste m aa folges indtil de kunne modtage soeregne, for det enkelte Tilfoelde gjceldende In struktioner af en Lcege. D i ce t. D et rigtigste vilde u p aatvivleligt vcrre, at P a tienten, dersom h an s F o rh o ld tillode ham det u n derkastede sig en reglem enteret Sulte kur (hvorved der tilstedes ham SLodkogtKjodogS Lod frisk Franskbrod om D a g e n ); den m aa sortsoettes i det mindste fire, helst s e x L otte Uger. Lader dette sig im idlertid ikke gjore, m aa han kun nyde lidt kogt Fisk med smeltet S m o r til, samt V andgrod, G rynsuppe eller Havresuppe, Alt uden nogensomhelst hidsende T ilsæ tninger. Det er vel noesten overflødigt at tilfoje, at han natu rlig v is p aa det strengeste m aa afholde sig

31 21 fra alleslags Spirituos a, Dl, Kaffe o. d. og kun drikke V and eller Mcelk. Legemidler. Af disse bor P atienten ikke anvende nogetsomhelst indvortes, efterdi saadanne i Reglen ikke blot ikke ere gavnlige, men endog ligefrem fladelige. D ette gjoelder navnlig ved S ygdom m ens Begyndelse om M erkurialm idlerne, fljyndt de senere, n a a r hele O rganism en er angrebet af S ygdom m en, i en kyndig Lceges Haand ere meget heldbringende. D og bor P atien ten stadig benytte Affyringsm idler, helst engelsk Salt (2 Lod oplyst i el G la s V and, hvcranden eller tredie D ag.) Decnoest crtses S a a re t strax og det meget omhyggeligt (uden Hensyn til den dermed fo r bundne, i og for sig ikke meget betydelige S m erte) med et Stykke H e lv e d e s s t e n, og dette gjentagcs idetmindste hveranden D ag. Efter 2E tsningen paalcvgges lidt skrabet Charpi. Veneriske Raad fa ar (Chankere) hos Fruentimmer. Sygdom m ens Seede er hos disse i A lm indelighed Skamlæberne, hvor den ytrer sig aldeles paa den ovenfor beskrevne M aade. Alt, hvad der er sagt i Henseende til Dioeten og B ehandlingen af denne S ygdom hos M a n d folk, gjoelder ogsaa i Eet og A lt med Hensyn til Fruentim m er.

32 22 Veneriske Lyskebylder (Buboner) hos M andfolk og Fruentim m er. K j e n d e t e g n. D isse saakaldte Knuder" fremkomme enten alene eller i Forbindelse med en Dryppert eller Chanker. P atienten foler forst en S t r a m he d og Trykken i Lysken. D erp aa fremkommer en h a a r d og smertefuld Svu lst i en eller flere K irtle r, som enten lader sig flyde frem og tilbage under H uden, eller sidder fast. Svulsten tiltager lidt efter lid t; den overliggende H u d bliver ro d ; S m ertern e ere tem melig vedholdende, og der opstaaer ikke saa sjeldent Febertilfoelde. B uboner kunne enten fordele sig eller gaae over i Forboldning (Suppuration.) Dersom S m e r t e n bliver heftig og bankende, er O vergangen i F o rboldn in g en vis. Svulsten bliver da blod paaspidsen og Hud en t y nd; den brcrkker op, og der opstaaer et S a a r med haard e, omboiede R ande og en ureen Bund, der hyppigt er besat med Udvcrxter. D iset. D enne er, alt efter som Sygdom m en staaer i Forbindelse med en D ryppert eller Chankere, den under D rypperten og Chankeren i det Foregaaende angivne.) Behandling. P atienten m aa strax l cr g g e sig tilsengs og tage 2

33 23 Lod engelsk Salt, hvilket gjentages efter et P a r D ag es F orlyb. E re S m erterne heftige, a n b ringes 6 a 8 I g l e r (som m an enten lader blsde i et varm t H avregrydsom flag eller og i et O m flag, bestaaende af et Stykke firdobbelt sam m cnlagt Linned, som er dyppet i Is v a n d.) D erefter anlcegges B lyvandsom slag (enten af Blyvand alene eller afrevetrugbryd) der fornyes saa ofte, det hartabtsinkoli g h ed. E ndeligt kan P atien ten, saavidt S m erte rn e ikke ere meget heftige, indgnide saam eget som en N yd af den graa M erku r i a ls a l v e to L tre G ange dagligt, eller ogsaa ty k Kamph e r oli e. Ikke saa sjeldent fordeles S vulsten derved (hvilket altid er Tilfoeldet, n aar B ubonen staar i Forbindelse med en D ryppert.) O fte bliver den im idlertid stprreog undertiden noget blsd e r e, ligesom ogsaa Sm erterne tiltage. D er m aa da anvendes et varm t Havregrydsomslag med F orde lingsurte r i (bestaaende af M a lu rt, Krusemynte, Kammilleblomster. Hyldeblomster, Lavendler o. flere.) D e paalcegges saa varm e, som P atien ten p a a nogen M aade kan taale dem, og skiftes hyppigt. N aar S vulsten er bleven saa blyd, at man tydeligt kan skjynne, den indholder en Voedske, gjyr m an med en spids og skarp Pennekniv et In d sn it eller Indstik i samme

34 24 p aa det Sted deraf, hvor Huden synes tyndest og Svulsten blod est. M an m aa ikke (hvad Folk ere saa tilboielige til) udtrykke Materien, men kun lade saam eget udflyde som der af sig selv vil. D erefter vedbliver man med varm e O m stag; m an bedcekker derhos S a a r e ts A abning med et lille Stykke Linned, hvorpaa der er smurt noget guul Voxsalve. S o m ovenfor bemcrrket kunne Lyskebylder opstaae uden Smitte, som en Folge af et S to d eller S la g, for stcerk Bevoegelse eller et, endog ubetydeligt S a a r p aa Benene. I enkelte Tilfcelde kan m an end ikke opdage nogensomhelst G rund dertil. D e ere ligeledes smertefulde og forhindre G a n gen; men fordeles dog soedvanligt ved, at P atien ten holder sig i R olighed og indgnider t y k Kampherolie. Ere S m erterne bestige, da m aa I g l e r anvendes og derefter B lyv an d s- omslag. Veneriske V o rter (Kondylomer) hos M andfolk og Fruentim m er. D e t er ikke sjeldent, at der efter etu ren t S a m leje fremkomme Udvcexter af forfljellig F orm, som V orter o. d. H os M andfolk er det p aa Forhuden og Hovedet af Lemmet samt omkring Masttarmaab«ningen, hos Fruentim m erne p aa Skam læberne og sammesteds bagtil.

35 25 Behandling. P atien ten m aa saalcrnge, in dtil han kan faa Lcegehjcelp, hvilken i dette T ilfcrlde er aldeles nødvendig, holde den med Hensyn til Chankere fo reskrevne Dicet samt bortklippe disse Udvcexter med en (krum) S a x og bcrpre S ted et, hvor de have siddet, strax ovenpaa med Helvedessteen. Anm. D e veneriske V orter ved M asttarm en kunne forvexles med Takker." Hvilket af disse D ele det er, m aa en Lcege afgjpre; dog er det rim eligt, at det kanvcrredet sidste, n a a r P atien ten tidligere h ar havt Anfald af den gyldne A are." I H ) Veneriske Sygdom m e, fom have angrebet hele Legemet. N a a r en P atien t sam tidigt med S a a r p aak jo n s- delene faaer Forstoppelse i Noesen, Vanskelighed ved at synke, Hcrshed snpvlende Udtale og Udslod af T a a re r, Lyskebylder etc. kan han vcere forvisset om, at Sygdom m en ikke blot h a r angrebet K jonsdelene, men ogsaa er, som det hedder, gaaet over i B lodet." D ette m aa saameqet mere tilskynde ham til paa det strcrnqeste at iagttage den foreskrevne Dicet og intet N ieblik tyve med at tye til en Lcege, der i saa Tilfcelde vil vcere nydt til at anvende en Spydtckuur (M erkurialkur) for fuldkomment at gjengive ham hans Helbred. Ikke sjeldent lide Folk af S m e r te r ibenene om N atten, hvilke ere borende og gnavende og iscrr have deres Scede i Skinnebenene, Hovedets

36 26 Been o. s. v. H yppigt danner der sig B e n svul st e r, som enten ere blods eller ogsaa haarde, idet de indeholder en kridtagtig M asse. Losgfolk kalde dem i Alm indelighed G igtknuder" og antage dem for at have den Oprindelse, som N avnet antyder. D et er im idlertid aldeles urigtigt, og de skyldes ene gammel venerisk Sygdom. D et Eneste, P atienten under saadanne O m stændigheder kan gjere, er at holde streng Diset med Hensyn til S p iritu o sa, Kaffe, samt stoerkt krydrede S p iser og henvende fig til en Loege, der i R eglen altid vil voere istand til at skaffe ham be tydelig Lindring i h an s S m erter, om end ikke fuldstoendig Helbredelse. Fladluus. D isse isoer mod Regnveir besværlige Gjcester, der endog kunne indkvartere sig i H aarene af B akkenbarterne og O ienbrynene, pleie hyppig at felge med som T ilg ift til et ureent Sam leie. D e fordrives bedst ved flere Aftener efter hinanden at indgnide, hver G ang om trent saameget som en N sd, afben graam erkurialsalv e p aa de S te d e r og D agen dcrpaa tage et varmt Bad, efter at P atienten i F orvejen h ar indsm urt sig vel med gren Scrbe. IV) O m M aaden at forebygge S m itte. D a Sm itstoffet forplantes gjennem Huden paa K jensdelene, vil Enhver let indser, at, forsaavidt

37 27 sig i en sygelig T ilstand, v il Vedkommende lettere voere udsat for S m itte. M an m aa derfor soge at styrke Huden, og dette skeer bedst hos Mandfolk ved at bade Lemmet M orgen og Aften med kolt V and, hos Fruentim m er ved at indsproite kuldslaaet V and i Skeden. D et er ikke uden G ru n d, at Lceger have tilra a d t for og efter S am leiet at vadske Kjonsdel ene med S p iritu s (Kognak eller dansk B rcrndeviin) B l y vand o. d. Tilloefl. M g tefo lk s legemlige DmM Ngelse- M ed Hensyn hertil kan m an i A lm indelighed b lo t sige, at den kun bor sinde S ted, n a a r der er gjensidig stcerk T ilboielighed til en saadan O m favnelse tilsteve. Uden dette vil S am leiet derhos ikke vcere befrugtende. H v o r t i d tlegtefolk tor hengive sig til denne sandselige Nydelse, er voesentligt afhcengig af begge P a rte rs S u n dhedstilstand F orsaaaidt denne er i det Hele taget god, vil et P a r G ange om Ugen kunne opstilles som alm indelig Regel. S am leiet bor ingenlunde, hvad der nok ellers hyppigt er Tilfoeldet, finde S te d o m A f tenen, strax efter at Vedkommende er gaaet tilsengs. D erim od bor det skee h e n a d M o r genstunden, n a a r m an h ar hvilet tilstrcek-

38 5 28 keligr ud efter D ag en s Besværligheder, til hvilken T id D riften dertil ogsaa vil vcere sterst. D et m aa im idlertid ikke finde S ted um iddelbart, for m an ttaar op, men helst et P a r T im er fsr, saaledes at Bedkommende kunne forfriske sig ved en lille S p v n ovenpaa. Bvrneavling. F o r at et S am leie skal vcere befrugtende er det n a tu rlig v is en nedvendig Betingelse, at begge P a rte r erc fuldkomment avledygtige. Evnen hertil er i A lm indelighed afhcrngig af Vedkommendes Alder, S u n d h e d s t i l s t a n d samt legemlige Bygning. Denne Sidste kan nemlig vcrre af den Beskaffenhed, at al Avling bliver um ulig f. Ex. dersom A abningen p a a Lemmet hvad oftere forekommer befinder sig underneden p a a samme, hvorved den under S a m lejet udstpdte Sced spildes. N ogle Loeger have vceret af den Anskuelse, at Fruentim m er k u n ere i S ta n d til at undfange paa dedage der gaae u m id d e lb a rt foran eller folge efter den maan ed lige F o r a n drings Jndtrcrdelse og O phpr. S a n d h e d e n e r im idlertid dog nok den, at de til den om talte T id ere mest disponerede til at undfange, ihvorvel Konceptionen ogsaa kan finde S ted hele den vvrige T id af A aret. En meget vcesentlig Betingelse for A vlingen er, at D riften til S a m le ie er stcrrk. Efter

39 29 N ogles M ening finder dette her i den temperede Zone iscer S ted om F o raaret. D er have vcrret Lceger, som have antaget, at A fsondringen fra den ene (hojre) Testikel frem bragte m a n d lig e Fostre og fra den anden (venstre) kvindelige, samt a t hos Fruentim m er den hvire LE g gest ok (S tedet, hvor de kvindelige 2Eg, som ere Gjenstand for B efrugtning ved den m andlige Scrd, fremkomme) v ar Seedet for mand lige, den venstre for kvindelige LEg. D e talrige Experim enter, man i den Henseende h ar anstillet, have im idlertid godtgjordt, at denne M ening er aldeles urigtig. D en R egel, hvorefter S kaberen bestemmer de vordende Voeseners Kjon, ligger rim eligvis skjult dybt iblandt N aturens store Hem m eligheder. Og dette er sikkert ikke skeet uden G rund, da ellers let det ligelige F orhold mellem begge Kjon kunde ophceves ved menneskelig V ilkaarlighed. Fodslerne af mandelige og kvindelige Individer forholde sig i R eglen til hinanden som 106 til 100. S vangerskabet At et Fruentim m er h ar undfanget, giver sig tilkjende i de forste M aaneder efter Konceptionen p aa folgende M aade. 1) K ort ester det befrugtede S am leie opstaar der T ilboielighed til Besvimelser, Kvalme og Br cr kninger (iscer om M orgenen) Modbydelig hed for visse Spiser og meget stcrrk Lyst til andre.

40 30 2) Den m aanedlige Renselse udebliver og der fo reg aar en F o ran d rin g med K jonsdelene. 3) M od S lu tn in g en af den tredie M aaned svulmer U nderlivet kjendeligt op. D e anforte T egn ere fo ro v rig t ikke fuldkomment paalidelige da de kunne vcrre fremkaldte ved heelt andre Omstændigheder end Svangerskab D erim od ere folgende sikkrere. 4) I fjerde og femte M aaned kan Fosteret foles. 5) Fosterets Bevcegelse (der i B egyndelsen spores som Kryben af en M yre) pleier at mcerkes i den I9de eller 20de Uge. 6) D er viser sig S p o r til Mcelk i Brysterne. D e anforte T egn ere de, ved Hjcxlp af hvilke den Paagjceldende selv er istand til saa nogenlunde at komme til Kundskab om sin T ilstand. Fuldkom menhed V ished i saa Henseende kan im idlertid kun opnaaes ved Underssgelse af en Lcrge. Hnani. Kjendetegu. D enne sørgelige Last, der odelcegger saam ange B o rn s S undhed ikke blot i de hoiere, men ogsaa i de lavere Stcrnder (f. Ex. hos Landalm uen) kan i Alm indelighed let opdages ved den Paagjceldendes Udseende.

41 31 B a rn e t er soedvanligviis, dog ikke altid, m a gert. Der er Slovhed i Udtrykket i Ansigtet, og Blikket er skulende. H yppigt er der b la a Ringe om Vinene, Hang til Ensomhed og Udeelagtighed i de b a r n lig e Lege. D en Paagjceldende mangler i Almindelighed baade Lysl og Evne ril at l or r e, ligesom der ogsaa er S p o r til Soeden p a a Linnedet og Lagenerne hos D rengebarn. K jonsdelene ere store og slappe. A a r s a g e r. H ertil m aa isoer regnes vellystig Tale af Voxne; Lcesning af liderlige B oger; F orfø relse i Skolerne Mangel paa legemlige Anstrengelser; a t ligge lcenge vaagen i en varm og blod S e n g ; hidsende S p iser og Drikke; P i r r i n g af Kjonsdelene ved snevre Klceder; haarde Exkremeter; forskjellige Sygdomme i Masttarmen og Urinroret og navnlig Orm. Behandling. P a a G rund af det A nforte v il m an let kunne indsee, at, n a a r man opdager, et B a rn onanerer, bor m an henvende sig til en L ege, der kun med Sikkerhed kan afgjore, hvorvidt een eller anden S ygdom har givet Anledning dertil, samt o rd i nere det Fornodne i saa Henseende. Folgende alm indelige dietetiske R egler m aa forovrigt paa det nojagtigste folges. B a rn et m aa ikke sove i Fjersenge, men derimod p aa h a a r d t- stoppede Madratser med Tcepper over sig-

42 D et m aa aldrig tilstedes samme at gaa tilsengs, forend der er en virkelig T rang til S o v n. Ligesaalidt m aa det ligge vaagen om Morgenen, hvorim od det, saasnart det vaagner m aa staa op og kloede sig paa. D ets Ncering m aa vel vcere styrkende, men ingenlunde bestaa i hidsende S piser og Drikke. Kjpd bor det i den Yngre A lder kun have lidet af derim od rigeligere P lå n t espise og iscer M c e lk. D et m aa have alvorlig aandelig B e skæftigelse, men dog ei i O v erm aal og samme m aa vcere forbunden med legem lige Vvelser. Sacilcrnge A arstiden tillader det, b o rd e t hver Dag, eller idet mindste hveranden D ag bruge kolde Bade, helst S tra n d b ad e. V i ville lcegge Forceldre p aa H jertet, at agte neje p aa deres B o rn i saa Henseende, da denne m odbydelige Last bevirker en stor aånde lig og legemlig Svcekkelse, a t der i den voxne A l der gjerne indtrcrder en L ivslede, der meget hyppigt er Aarsag til Selvmord.

43 K jcerligh eden og Forplantede«. Oversat af 40de Udgave. Hansen, O r. vwck. 2det Oplag. P r i s 1 K r. Omgangen med det smukke Kjsn. En Naadgiver for Mlrnd som ville vinde og bevare -et smukke Kjons Titbojelighed. Af en erfaren M ands Papirer. Ved Avgust Eberhard, Professor. Oversat efter Originalens syvende O plag Tredie Oplag P r i s : 1 Krone. Svangerskabet. og dets KemmeLmheder Vejledning for unge Modre med et P a r O rd om Barselsengen ^ og d e «forste B arn ep leje Af en erfaren FidsclShjoelper. Udgivet as G o t f r. L u n d. P r is : 5 0 O re.

44 8 6 l v b 6 V ^ N N ^ 6 N. AIe^1<;1u8lr lil U tik iv e r alle 8^K<1oinme OK I'o isl^ ri-o le - ak ^vi-vs c>k I'orM utiuilk ^stvm vt Lors-arsLKsZs vscl OiiLui I76svssvsl86, vk D «o. al Overskkltolsv ki a 80. t^skv Oplag. Llsd 27 pltiio1oa!8^6-aiiltonii8lv6 ^ft)i16iliuk6i'. i'ii«r i<i,,«-,. I k k e for Dorn. Uundværlig Naadgiver for alle Nygifte og Llfkende Af Or. G. P. Millr. praktiserende Lage og Medlem af flere larde Selskaber. T r e d i e O p l a g. P ris: 60 Ore.

45

46

47

48

49

50