INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER. Historier fra professionelle i Region Syddanmark KOMPETENCER DIALOG

Transkript

1 INDSIGT XXXXXX LÆRING ERFARING DELTAGELSE INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER TILGANG Historier fra professionelle i Region Syddanmark INSPIRATION KOMPETENCER DIALOG LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS Sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

2 XXXXXX REDAKTION: Nana Folmann Hempler, Regitze Saurbrey Pals, Lærke Pedersbæk Tak til alle professionelle fordi vi måtte høre jeres erfaringer og overvejelser i forbindelse med deltagelse på kurset Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom i maj-juni Særligt tak til Anne Roland Holm, Lisa Arald Køhler Krusell, Dorte Høgsberg Norstved, Birgit Knudsen, Christina Røjbæk Sørensen, Else Marie Jensen, Elna Nøddegaard, Maria Bolding, Gina Buhl, Stine Møller, Karin Sørensen, Louise Dalumbro, Kirsten Christensen, Jytte Marianne Smith og Jens Svane Mikkelsen, der i denne publikation deler erfaringer og overvejelser vedrørende implementering af værktøjerne i deres arbejde. Tak til vores samarbejdspartnere Dorthe Høj Nielsen (Region Syddanmark), der har stået for organisering af kurserne for professionelle Lone Oest Olesen og Vinie Diana Hvidbak Levisen (UC Syd), der har udviklet uddannelsesprogrammet på baggrund af konceptet samt varetaget undervisningen af professionelle. DESIGN OG LAYOUT: Fati E. Ghasemi TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S København, november 2016 Uddrag og kopiering af modeller og materiale er tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN UDGIVER: Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner, UC Syd og Steno Diabetes Center, Health Promotion Research 2 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

3 XXXXXX INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 4 DE PROFESSIONELLES FORMÅL, OVERVEJELSER OG 6 UDBYTTE AF VÆRKTØJERNE HISTORIER FRA PROFESSIONELLE X HISTORIE 1 øvelse 1 FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET 8 HISTORIE 2 øvelse 3 DET GODE LIV 10 HISTORIE 3 øvelse 3 DET GODE LIV 12 HISTORIE 4 øvelse 3 DET GODE LIV 14 HISTORIE 5 øvelse 3 DET GODE LIV 16 HISTORIE 6 øvelse 3 DET GODE LIV og øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 18 HISTORIE 7 øvelse 3 DET GODE LIV 20 HISTORIE 8 øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 22 HISTORIE 9 øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 24 HISTORIE 10 øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 26 DIALOG HISTORIE 11 øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 28 HISTORIE 12 øvelse 4 MIN KROPSFORNEMMELSE 30 HISTORIE 13 øvelse 5 MIT NETVÆRK 32 HISTORIE 14 øvelse 5 MIT NETVÆRK 34 INSPIRATION HISTORIE 15 øvelse 7 STRATEGIER - TYPER AF MOTIVATION 36 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 3

4 INTRODUKTION Dette katalog indeholder ideer og inspiration til, hvordan professionelle kan implementere sundhedspædagogiske værktøjer fra konceptet Livsstilsguide i praksis i deres arbejde. Konceptet er udviklet gennem brugerdreven innovation dvs. gennem aktiv involvering af professionelle, familiemedlemmer og især brugere (voksne med psykisk sygdom). Konceptet omfatter en guide, to teoretiske modeller og syv sundhedspædagogiske værktøjer 1. Der har i Region Syddanmark været afholdt kurser for professionelle i konceptet, hvor der også deltog tidligere psykiatribrugere. UC Syd har varetaget undervisningen. Professionelle har i den forbindelse afprøvet konceptet i deres arbejde. Værktøjerne har til formål at forbedre samarbejdet mellem professionelle og brugere og har fokus på at fremme sundheden hos brugere. Værktøjerne kan benyttes i sundhedsrelaterede aktiviteter som fx individuelle sundhedssamtaler og gruppeaktiviteter herunder undervisning, motion og madlavning. Værktøjerne kan implementeres på forskellig vis både i forhold til rammerne for den sundhedsrelaterede aktivitet, brugere med forskellige behov og tidshorisonten for aktiviteten, som kan svinge fra et enkelt møde til et længerevarende forløb. Værktøjerne kan suppleres med værktøjer fra andre projekter, som kan downloades online 2. Professionelle, som deltog på kurset, har været yderst kreative i implementeringen af værktøjerne i eget arbejde. Vi har samlet input fra disse professionelle i form af deres historier og observationer fra deres praksis til inspiration for andre. Desuden er flere af værktøjerne i konceptet blevet justeret på baggrund af inspiration fra professionelles historier. 1 Hempler N, Pals R et al. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Dialogvaerktojer-til-gruppebaseret-patientuddannelse 4 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

5 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får skabt en god kontakt ved at drøfte forventninger til aktiviteten/mødet. Baggrund for øvelsen Øvelsen skal sikre, at bruger og professionel sætter rammer for aktiviteten/mødet i fællesskab, og at der tages udgangspunkt i den enkelte brugers behov og præferencer. Som udgangspunkt indebærer dette, at du (den professionelle) ikke dominerer aktiviteten/mødet og ikke på forhånd har sat rammerne for aktiviteten/mødet. Øvelsen understøtter en dialog mellem bruger og professionel om, hvad der passer bedst til brugeren i den pågældende situation. Det er centralt, at du er opmærksom på, at den enkelte brugers behov og forudsætninger ændrer sig over tid. Øvelsen kan således tages op flere gange, hvis I mødes over et længere forløb. Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for, hvordan brugeren oplever kontakten til sit sociale netværk og eventuelle muligheder for at få støtte. Baggrund for øvelsen Socialt netværk kan have en positiv såvel som negativ betydning for menneskets livskvalitet og sundhed. I øvelsen undersøges det, hvor stort et netværk brugeren har, og om brugeren får brugbar støtte fra netværket. Øvelsen kan give anledning til at tale om muligheder for at inddrage netværket, styrke relationer eller opbygge helt nye relationer. Øvelsen kan medvirke til, at brugeren bliver inddraget i beslutninger om hvem, han/hun gerne vil have inddraget i samarbejdet omkring egen sundhed, og at netværket tænkes bredere end den nære familie. ØVELSE 6 Mit netværk Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er at få den professionelle til at reflektere over, hvordan han/hun kommunikerer med brugeren om brugerens grad af motivation for at skabe et sundere hverdagsliv. Baggrund for øvelsen Øvelsen skal medvirke til, at dine opfattelser og værdier omkring rigtige sundhedsvalg ikke dominerer mødet/aktiviteten. Øvelsen omfatter tre kommunikationsværktøjer, herunder spejling, aktiv lytning og værdiklargøringsrespons: Spejling: Du fungerer som et spejl for brugeren ved at genfortælle, hvad du har iagttaget. Aktiv lytning: Du inddrager brugeren aktivt i, hvordan du har opfattet budskabet i kommunikationen og spørger brugeren, om tolkningen er rigtig. Værdiklargøringsrespons: Du giver brugeren en kommentar eller et spørgsmål, som giver brugeren noget at tænke over i forhold til hans/hendes holdninger, interesser, vurderinger og reaktion. Selve øvelsen består i, at du finder et eksempel på et typisk udsagn fra en bruger og skriver det ind i øvelsesarket. Derefter skal du skrive eksempler på spejling, aktiv lytning og værdiklargøringsrespons, som er relateret til udsagnet fra brugeren. Du skal herefter prøve i praksis at bruge værktøjerne i din kommunikation. Du kan med fordel øve dig med en kollega og/eller optage samtalen med en bruger. Værktøjerne kan bruges fleksibelt og i forskellig rækkefølge alt efter, hvornår det giver mening i samtalen med brugeren. De kan typisk suppleres med åbne spørgsmål som fx: Hvad tænker du om det? Nedenstående tabel viser eksempler på, hvordan øvelsesarket kan udfyldes. Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for brugerens hverdag, og hvad brugeren anser som betydningsfyldt i sin hverdag. Baggrund for øvelsen For at skabe fælles viden og rammer for samarbejdet mellem bruger og professionel er det vigtigt, at brugeren fortæller om situationer og handlinger, som er relevante for ham/hende. Øvelsen kan derfor bruges til at få relevant viden om brugerens dagligdag og emner, som bruger og professionel måske ikke plejer at komme så meget ind på. Det omfatter fx arbejde, søvn, spisevaner, bevægelse, socialt netværk og medicin. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. ØVELSE 4 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse ØVELSE 7 Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion ØVELSE 3 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er at skabe bevidsthed og refleksion hos den professionelle om, hvilke strategier han/hun bruger til at undersøge og arbejde med brugerens motivation for at leve sundere i hverdagen. Baggrund for øvelsen Øvelsen skal medvirke til, at du får en forståelse for hhv. indre motivation, ydre motivation og amotivation, og hvilke strategier, der knytter sig til disse i samtalen med brugeren. De forskellige typer af motivation er nærmere beskrevet på s Selve øvelsen består i, at du finder frem til eksempler på, hvordan du bruger indre motivation, ydre motivation og amotivation i forhold til de brugere/en bruger, du møder i dit arbejde. Disse eksempler skrives ind i øvelsesarket. Du kan se en række eksempler på dette nedenfor. Overvej hvilken kommunikationsform (øvelse 6) der i højere grad kan stimulere til indre motivation hos brugeren og drøft gerne dette med en kollega. Øvelsen kan støtte dig i at fokusere på brugerens præferencer, indre værdier og erfaringer og dermed stimulere brugerens indre motivation. Dette indebærer dog ikke, at du skal undgå at tale med brugeren om ydre motivation og amotivation, hvilket også kan spille en væsentlig rolle for brugeren. Indre motivation: Det er spændende at prøve at dyrke motion Jeg tror, at mit helbred vil forbedres, hvis jeg... Jeg føler, at det er bedst for mig at være opmærksom på mine madvaner og motion Ydre motivation: Andre mennesker vil blive vrede på mig, hvis jeg ikke gør... Det er lettere at gøre, hvad jeg får besked på end selv at skulle tænke over det Jeg vil gerne have, at andre skal se, at jeg kan følge min madplan og holde mig i god form Amotivation: Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg prøver. Det nytter alligevel ikke Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig overholder min madplan eller motionerer Kilde: Ryan og Deci 2000 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse af brugerens ressourcer, udfordringer, erfaringer, værdier og/eller ønsker i forhold til sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen lægger vægt på det brede sundhedsbegreb i relation til det gode liv frem for at have fokus på et snævert sundhedsbegreb. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvad sundhed er for den enkelte bruger. Billedkortene appellerer til forskellige aspekter af hverdagen som fx det sociale netværk, interesser, oplevelser, arbejdsliv og fritid. Billedkortene kan sættes sammen eller bruges enkeltvis. Det, at sætte billedkortene sammen, kan understøtte brugeren i at fortælle om hverdagen eller egen livshistorie med fokus på betydningsfulde øjeblikke, betydningsfulde relationer, værdier og planer for fremtiden. ØVELSE 1 FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET ØVELSE 2 FORTÆL OM DIT DØGN DET GODE LIV ØVELSE 3 ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker ØVELSE 5 MIT NETVÆRK MIG MIG ØVELSE 6 KOMMUNIKATION OM DET SUNDE HVERDAGSLIV ØVELSE 7 STRATEGIER TYPER AF MOTIVATION BRUGER PROFESSIONEL STRATEGIER - typer af motivation Udsagn Spejling Aktiv lytning Værdiklargøringsrespons Amotivation Ydre motivation Indre motivation Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 5

6 DE PROFESSIONELLES FORMÅL, OVERVEJELSER OG UDBYTTE AF VÆRKTØJERNE Formål med at bruge værktøjerne: Igangsætter en dialog skaber et fælles sprog Fremmer refleksion og motivation Bidrager til udveksling af erfaringer og viden Tydeliggør ressourcer og begrænsninger hos brugerne Gør dialogen mere uformel og ligeværdig Overvejelser omkring proces: Vis interesse og vær nysgerrig i værktøjerne Vær opmærksom på din rolle, dit humør, engagement og dine virkemidler Vær tydelig i din forklaring af formålet med at bruge værktøjerne og tidsrammen for aktiviteten Afstem forventninger med brugerne Spring ud i det og vær fleksibel (det er en ufarlig leg ) Stil konkrete og meningsfulde spørgsmål Følg op på mål og drømme hos brugerne Gentag gerne brug af værktøjer Vær opmærksom på, om brugerne tager ejerskab (kan ses på deres energiniveau, kropssprog og spørgsmål) Vigtigt med fingerspitzgefühl : at du er bevidst om dit kropssprog, din kommunikation og troværdighed Tilpas værktøjerne undervejs på baggrund af dine og brugernes erfaringer Grib bolden, når den er der, fx når brugerne viser interesse for noget undervejs Tag post-its med, som brugerne selv kan skrive på Vær bevidst om kontekst og tilpas værktøjerne fx hvem er brugerne, og hvad er det for en aktivitet? Man kan vælge at tilpasse øvelsen til forskellige emner fx hvad fungerer godt i din hverdag? hvad er det gode i dit liv? 6 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

7 Udbytte: Ny viden og nye indsigter hos både bruger og professionel, der kan igangsætte udvikling eller tilpasning af forløb og samarbejde Opdagelse af nye ressourcer og tro på egne evner hos brugerne (succesoplevelser, selvtillid, recovery) Brugerne oplever det som meningsfuldt, sammenhængende, tillidsfuldt og udviklende Noget ubevidst bliver bevidst hos brugerne og de professionelle Brugerne åbner sig om deres liv Brugerne fortæller om svære ting på en positiv måde Brugerne udveksler erfaringer Brugerne taler mere og bruger flere ord end sædvanligvis God refleksion hos brugerne Brugerne sætter ord og billeder på, hvad der rører sig i dem Sundhedsaktiviteter på brugernes præmisser Man starter en proces frem for at nå et bestemt resultat Synlighed i relationen mellem bruger og professionel Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 7

8 1 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale ØVELSE 1 FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET SETTING Bruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en dialog om, hvordan brugeren ønskede, at forløbet skulle være fremadrettet. Dette handlede bl.a. om, hvorvidt brugeren ønskede at have individuelle samtaler, deltage i gruppeforløb eller komme i praktik/starte på VUC. KONTAKT Stine Møller Tønder Kommune sm@toender.dk 8 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

9 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Jeg havde tænkt at forventningsafstemme med brugeren, hvad hun forventer af støtte, og hvordan hun tænker, den skal foregå. Brugeren har nemlig været i tvivl om, hvornår hun skulle i gang med uddannelse grundet ustabilitet og opstart i psykoedukation i lokalpsykiatrien. Jeg prøvede at opsummere på samtalen og få brugeren til at sætte nye ord på, hvad hun ønsker, samt om vi har samme forståelse af, hvad der blev talt om. REAKTIONER Brugeren fortalte, at hun var forvirret over, hvad hun skulle (starte i praktik eller uddannelsesforløb). Jeg stillede åbne spørgsmål om, hvad der talte hhv. for og imod, at brugeren skulle starte i et uddannelsesforløb. Jeg fremhævede bl.a. det positive i, at brugeren havde haft ressourcer til at møde op til den pågældende samtale. I løbet af samtalen blev der skabt klarhed om, at brugeren ikke var interesseret i at deltage i gruppeaktiviteter, men foretrak individuelle aktiviteter. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Vi aftalte, at brugeren tager kontakt til en studievejleder med henblik på at undersøge muligheden for at have en fridag i forbindelse med opstart af et uddannelsesforløb efter sommerferien. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 9

10 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 2 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (6 brugere, 2 professionelle) Gruppeforløb i et klub-tilbud i socialpsykiatrien. Fokus er på hverdagslivet samt at give brugerne redskaber og viden om forskellige temaer, der omhandler deres pædagogiske handleplan. ØVELSE 3 DET GODE LIV SETTING Professionelle og brugere hjalp hinanden med at sprede billedkortene ud på gulvet. De stod i en rundkreds om billedkortene og skiftedes til at fortælle ud fra billedkortene hvad har jeg lavet, siden vi mødtes sidst?. De professionelle deltog aktivt i øvelsen. KONTAKT Lisa Arald Køhler Krusell Socialpsykiatrien Tønder Kommune lak1@toender.dk 10 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

11 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Min tanke med billedkortene var at få vores brugere i gruppen til at åbne sig, når der var bordet rundt og kommunikere mere med hinanden. REAKTIONER Brugerne var generelt positive over for øvelsen. På baggrund af dialogen med udgangspunkt i kortene fik vi og brugerne indblik i hinandens hverdag og ressourcer. Jeg spurgte, om jeg skulle starte, eller om der var nogen andre, der gerne ville starte. En deltager meldte sig. Hun havde valgt et billede af en situation på et hospital og sagde, jeg har fået ringet til lægen i dag og det har jeg ellers rigtig svært ved. Derefter viste hun et billede af en swimmingpool/ferie og fortalte, at hun havde valgt det, fordi hun var på camping i fredags. Så viste hun et billede af et ur og tilføjede, jeg er ikke så god til at komme op om morgenen. Jeg sagde, så du har rykket dig lidt siden sidst? Deltageren svarede ja. Jeg opfordrede de andre deltagere til at kommentere. En yngre kvinde fortalte, at hun havde fødselsdag den dag. Nogle af deltagerne sagde tillykke. Jeg sagde, så kan du finde et kort, der signalerer det (fødselsdag). En deltager sagde, det skal fejres. En af deltagerne var længere tid om at vælge et kort. Jeg spurgte, er det svært? Deltageren svarede ja. Min kollega sagde, bare giv jer tid. Den yngre kvinde var også i tvivl om, hvilke kort hun skulle vælge. En anden deltager hjalp hende og pegede på nogle af kortene med fødselsdagsslik og mad. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Vi har fastholdt den samme metode igennem forløbet, da brugerne på den måde vidste, at de skulle det samme hver gang (genkendelse) og herigennem blive trygge ved det. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 11

12 3 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE XXXXXX I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale (Individuelle samtaler med ikke-psykiatri brugere, som er berettiget til forebyggende hjemmebesøg jf. lov om social service 79 a). Det er en anerkendende samtale, hvor vi kommer hele vejen rundt om brugerens liv både fysisk, psykisk og socialt. Samtalen foregik i brugerens eget hjem. ØVELSE 3 DET GODE LIV SETTING Den professionelle bad brugeren vælge kort, der handlede om, hvad det gode liv var for hende. Den professionelle fortalte, at brugeren ikke behøvede at anvende kortene konkret men gerne måtte tolke på dem. Kortene, og hvad brugeren fortalte, sagde noget om, hvad der var livskvalitet for hende. KONTAKT Kontaktperson ønsker at være anonym 12 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

13 XXXXXX HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Kortene gjorde det ufarligt at fortælle om det gode liv. Det gav desuden mulighed for at lære brugeren bedre at kende og evt. komme ind på emner, vi normalt ikke taler om. REAKTIONER Til at starte med virkede brugeren lidt skeptisk over for øvelsen. Frem for at vælge billedkort fravalgte brugeren flere kort. Jeg samlede op på, hvad brugeren havde fortalt og opdagede, at hun rent faktisk havde fortalt om 9 kort i stedet for 3, da hun under øvelsen fravalgte 6 kort. Dette medførte en dialog om brugerens fravalgte kort, som gav ny viden og indsigt i brugerens liv. Øvelsen gav viden om, hvad der var livskvalitet for brugeren. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Jeg vil lave en bedre introduktion af øvelsen ved at give et eksempel fra mit liv. Jeg prøvede ikke øvelsen på mig selv men tænker, at det ville have gjort det nemmere for brugeren. Jeg vil afprøve det på en kendt bruger for evt. at komme ind på emner, vi ikke har berørt før. Jeg vil desuden starte med øvelsen tidligere i samtalen, da det giver en lang dialog/vejledning. Man kan også komme ind på andre emner, der ikke relaterer sig til det gode liv fx tilvalg/fravalg i livet eller savn. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 13

14 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 4 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (3 brugere, 1 professionel) Aktiviteten foregik i Multihuset. ØVELSE 3 DET GODE LIV SETTING Den professionelle præsenterede øvelsen for brugerne. Hun bad brugerne om at vælge 3 kort, som kunne beskrive det gode liv for dem. KONTAKT Louise Dalumbro Multihuset Middelfart Kommune Louise.dalumbro@middelfart.dk 14 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

15 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Det startede med lidt skepsis og modstand fra størstedelen af holdet men endte med stor nysgerrighed og efterspørgsel på en gruppeøvelse som denne. REAKTIONER Der var en god stemning både forud for øvelsen og efterfølgende. Brugerne kendte hinanden rimelig godt. Brugerne begyndte automatisk at sætte kortene sammen. Det var meningsgivende for en bruger at sætte kortene sammen efter en særlig systematik. Jeg spurgte, om brugerne var færdige med at vælge, hvorefter en af brugerne sagde, jeg glemte helt mine børn. En af brugerne sagde, jeg kan nogle gange lukke ned. Så er det godt med de der kort. Det bliver lettere at snakke om noget. En anden tilføjede, der er mange ting. Jeg kan blive ved. En bruger nævnte, at hun ikke syntes, at kortene repræsenterede alt ved hende men udvalgte sider af hende. Jeg oplevede, at brugerne syntes, det var rart at forholde sig til nogle helt konkrete kort. Det mindskede tankekaos, da de fokuserede på fortællingen om de udvalgte kort. Brugerne fandt i fællesskab ud af, hvor stor betydning livskvalitet har. Ligeledes fandt de ud af, at motivation til et sundt og godt liv er afhængigt af plus på livskvalitetskontoen. Dialogen medførte også en snak om medicin, hvor nogle brugere så det som afgørende for at kunne leve et normalt hverdagsliv. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Brugerne var nysgerrige og efterspurgte efterfølgende lignende gruppeøvelser. Jeg vil derfor lave en lignende øvelse med dem igen. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 15

16 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 5 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale Samtalen foregik i huset, et værested for modtagere af 85-støtte. Den professionelle har ofte haft vejledning med denne bruger i huset. ØVELSE 3 DET GODE LIV SETTING Bruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en nærværende samtale om det gode liv, og hvad der havde betydning for brugerens hverdagsliv. Fjorten dage forinden havde den professionelle fortalt om øvelsen (det handler om det gode liv for ham i relation til hans sundhed, hvor sundhed forstås bredt) og spurgt, om brugeren havde lyst til at prøve den. Den professionelle har været vejleder for brugeren i 3,5 år. KONTAKT Gina Buhl Billund Kommune Gb@billund.dk 16 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

17 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Det var en god øvelse at tage med den bruger, da han var lidt fastlåst i at være inaktiv. Der måtte gerne komme nogle konkrete handlinger ud af det. Vi har normalt en time til vejledning, og jeg tænkte at øvelsen gerne måtte tage den tid det tager, så der var god tid til nærvær og refleksion i samtalen. Jeg syntes, at der skulle komme noget konkret ud af øvelsen, at den ikke skulle stå alene, og at der skulle komme en opfølgning på den. REAKTIONER På baggrund af øvelsen udmøntede der sig en snak om livscyklus, hvad man kan bruge tiden på som førtidspensionist, live musik kontra optaget musik samt fysisk inaktivitet. Brugeren var ikke så fysisk aktiv længere, og han var i tvivl om, hvorvidt det skulle fortsætte. Brugeren sagde, at det gjorde ondt i kroppen, fordi han ikke lavede så meget. Vi talte om lysten til at melde sig til nogle aftenskolehold. Jeg valgte også billedkort og fortalte ud fra dem. Brugeren spurgte ind til mit valg af kort. Det har været en god øvelse, der udvidede vores samtale til at få et andet indhold. Jeg er meget spændt på, om det udmønter sig i nogle konkrete handlinger eller adfærdsændringer. Jeg har indtil videre fået en aftale med brugeren om en cykeltur. Brugeren ville også gerne lave et opslag om fælles cykeltur til andre brugere. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Jeg vil gerne følge op på øvelsen ved at lave den igen efter et halvt år. Jeg vil gerne have brugeren med til at lave en aktionsplan, hvor vi bliver mere konkrete. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 17

18 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 6 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale på et botilbud. Samtalen var en del af et længere forløb. ØVELSE 3 DET GODE LIV ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid SETTING Den professionelle brugte øvelse 3 som oplæg til, at brugeren kunne fortælle noget om sig selv. Samtalen kom til at handle om, hvad der var betydningsfuldt for brugeren i hans hverdag. Efterfølgende introducerede den professionelle øvelse 4. Den professionelle og brugeren havde med udgangspunkt i øvelsen en nærværende dialog om forskellige emner, fx hvordan misbrug og medicin indvirkede på hukommelse og hverdagsliv, og hvad der havde betydning for brugerens mentale sundhed. KONTAKT Karin Sørensen Vidagerhus Varde Kommune kbso@varde.dk 18 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

19 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Jeg valgte øvelse 3 og 4 til samtalen, fordi brugeren normalt har svært ved at sætte ord på tingene især følelser. REAKTIONER Undervejs i samtalen lagde jeg op til, at brugeren kunne tage sig god tid til at vælge kortene og reflektere over sine valg. Jeg spurgte, hvilket kort valgte du først? Brugeren svarede, at han valgte det med guitaren, det er noget, jeg er meget glad for. Så tog han kortet op med en cigaret på, det her har jeg taget, fordi jeg ryger lidt for meget. Jeg nikkede og spurgte, om det var noget, han gerne ville ændre på. Han svarede, det er noget, jeg gerne vil ændre på i fremtiden, men der skal ikke være fokus på det lige nu. Jeg svarede, at det var fint og spurgte til, hvad musikken gjorde ved ham. Brugeren forklarede, at den gav ham selvaccept, og at det var noget, han syntes, at han var god til. Derudover spurgte jeg, hvordan brugeren oplevede øvelserne. I den forbindelse kom det til udtryk, at han var positiv over for at tale ud fra billeder og ord især det at skulle forholde sig til noget konkret. Jeg havde en meget positiv oplevelse med at bruge øvelserne med brugeren. Der kom mange ting frem under samtalen bl.a. om motivation og selvtillid, og brugeren fik sat ord på disse emner. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Jeg planlægger at bruge øvelserne igen sammen med brugeren. Jeg har også tænkt mig at bruge øvelse 2 (Fortæl om dit døgn) til visitationsmødet med brugere jeg tror, øvelsen vil fungere godt til at få et indblik i brugerens hverdag og finde ud af, hvor udfordringerne er/hvad vi kan arbejde med. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 19

20 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 7 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet i aktiv livsstil (2 professionelle og 8-12 brugere) Fokus på brugernes recoveryproces, sociale kompetencer og relationsdannelse. På relevante tidspunkter italesættes sundhed, kost mm. ØVELSE 3 DET GODE LIV SETTING De professionelle brugte øvelsen som indledning til en gruppeaktivitet med henblik på at få brugerne til at åbne op og fortælle om et kort, der betød noget for dem i deres liv. Øvelsen medførte dialog og erfaringsudveksling på holdet. Professionelle deltog også i øvelsen. KONTAKT Kirsten Christensen Socialpsykiatrien Sønderborg Kommune kch6@sonderborg.dk Jytte Marianne Smith Socialpsykiatrien Sønderborg Kommune jsmi@sonderborg.dk 20 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

21 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Deltagerne vidste ikke, at de skulle præsenteres for øvelsen. Det betød, at de mentalt ikke kunne forberede sig/nå at blive nervøse eller angste for udfordringen. I gruppeforløbet var der fokus på gruppedynamik. Deltagerne var klare over, at de, der kom, var psykisk sårbare og tumlede med udfordringer i hverdagen. Det særlige ved brug af billedkortene er, at den enkelte i situationen selv afgør, hvad han/hun ønsker at indvie andre i. Brugerne kan vælge at fortælle over- fladiske eller dybe ting, der rører sig hos dem. REAKTIONER Deltagerne inspirerede hinanden til at sætte ord på følelser, oplevelser og udfordringer. Fx udtalte en bruger, jeg har taget det kort her, for jeg har fundet ud af, at det er nødvendigt med sund og regelmæssig kost, så kroppen har noget at arbejde med, når man er fysisk aktiv. Jeg faldt i søvn hver gang, og jeg sad ned og troede, at jeg var syg. Jeg tænker, det er ligesom en bil, der ikke kan køre uden brændstof. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Umiddelbart tænker vi at bruge kortene på samme måde en anden gang. Stadig uden at deltagerne ved, hvornår vi tager dem frem. Vi har valgt, at øvelsen skal fremstå som en øvelse, og vi har ikke lagt op til opsamling på de enkelte historier. I gruppeforløbet i aktiv livsstil fokuserer vi ikke på de enkelte udfordringer hos brugerne som noget specielt. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 21

22 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 8 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale Del af behandlingsforløb i Tidlig Interventions Team. Fokus er på brugerens sociale situation, egne ressourcer og kompetencer til at mestre og leve med en svær sygdom. Forløbet består hovedsageligt af individuelle samtaler og delvist gruppeforløb. ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker SETTING Den professionelle og brugeren drøftede forskellige emner, som brugeren bragte op i forbindelse med figuren. De talte om emnernes placering på figuren. Undervejs tegnede den professionelle figuren og nedskrev de emner, der kom på banen på en blok ved siden af. Den professionelle prøvede øvelsen på sig selv, og brugeren kommenterede de emner, den professionelle valgte. KONTAKT Dorte Høgsberg Norstved Tidlig Interventions Team (TIT) Aabenraa dorte.norstved@rsyd.dk 22 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

23 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Jeg havde tænkt på, at brugeren ofte var præget af fysiske fornemmelser der bunder i henholdsvis psykotiske oplevelser eller angst og at brugeren havde fået et bedre forhold til sin krop i dette behandlingsforløb. Derfor tænkte jeg, at han kunne være interesseret i at tale om sine kropsfornemmelser. REAKTIONER Jeg oplevede, at øvelsen gav mening for brugeren. Han havde mange ord at sætte på kroppen og fik en følelse af tilfredshed ved at få overblik over eller synliggørelse af, hvilke fornemmelser han bruger for at leve sit liv, og hvordan nogle kropsfornemmelser stadig fylder (i forbindelse med angst) men ikke styrer så egenrådigt længere. Jeg spurgte undervejs til tre af kortene på figuren (mod, energi, selvtillid), som lå i samme række lige ved figurens brystkasse. Jeg spurgte, hvorfor de tre kort lå sammen. Brugeren forklarede, at det var tre ting, der betød meget for ham. Han nævnte selvtillid til at komme ud. Brugeren fortalte, at motion var noget, han dyrkede hver dag. Han sagde, at det hjalp på hans sygdom. Han fortalte, at motion i modsætning til angst indebar en naturlig måde, at hjertet bankede hurtigt på. Brugeren var positiv over for øvelsen. Han sagde, det viser ikke kun problemet, men også hvad du bruger (til at håndtere det), og det er bedre end at blive stillet en masse spørgsmål det giver overblik det er nemmere at gå fra ord til ord også det med, at det er en person (figuren). DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Brugeren sagde til den efterfølgende samtale, det var dejligt at have noget konkret at se på og arbejde med. Vi har talt om at gentage øvelsen efter nogen tid for at se, om der er sket en udvikling eller forandring. Brugeren har gennem sit liv haft mange kropslige vrangforestillinger, hvorfor øvelsen blev meget sigende for ham. Den viser, at brugeren i dag forstår sine kropssignaler på en anden måde end tidligere. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 23

24 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 9 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (1-9 brugere og 2-3 professionelle) Flere aktiviteter i et gruppeforløb. Målgruppen er brugere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, som er henvist til projekt Sund i Job fra sygedagpengeafdelingen på jobcenteret. ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker SETTING De professionelle udleverede et kopiark med figuren til øvelse 4 (2 figurer på et ark) til brugerne. Brugerne blev bedt om at sætte ord på figurerne i forhold til, hvordan de havde det før træning (den ene figur, som deltagerne udfyldte inden træningen) og efter træning (den anden figur, som deltagerne udfyldte efter træningen). Brugerne kunne selv skrive og tegne på figurerne. De professionelle tilføjede ord, foruden dem der var i øvelsen. KONTAKT Birgit Knudsen Brørup Sundhedscenter Vejen Kommune bik@vejen.dk Christina Røjbæk Sørensen Brørup Sundhedscenter Vejen Kommune croe@vejen.dk 24 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

25 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Brug af øvelsen udsprang af, at det var spændende at få sat ord på, hvordan det rent faktisk føles i kroppen før og efter træning. Mange depressive er ganske uvante med at mærke efter, hvordan de har det i kroppen. Vores store udfordring er, at vi har begrænset tid til rådighed til øvelsen pga. praktiske forhold. Det er ikke optimalt at skulle skynde sig at mærke efter! REAKTIONER Øvelsen gav brugere og os en idé om, hvilken forskel motion kan gøre for brugerne. Flere brugere var positive over for øvelsen. Nogle udtrykte, at de gerne ville bruge mere tid til øvelsen og bad om at få figurerne med hjem 8 små figurer på et A3-ark. De stoppede så op 8 gange i løbet af dagen og mærkede efter, hvilke fornemmelser de havde i kroppen. Alt i alt har øvelsen bevirket, at brugerne og vi har fået større fokus på at italesætte kropsfornemmelser. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Vi bruger fortsat øvelsen før og efter træning nu er det bare frivilligt, om brugerne vil lave den. Nogle få brugere er stoppet med at lave øvelsen (måske vil jeg bede dem prøve igen, når de har det lidt bedre). Et par stykker bruger arket med 8 figurer derhjemme, og resten laver stadig øvelsen før og efter træning! Da der er løbende optag på holdet, forestiller jeg mig, at jeg i perioder vil bruge det før og efter træning med begrundelsen at koblingen mellem kropsfornemmelse og depression er vigtig. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 25

26 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 10 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (3 brugere, 2 professionelle) Sundhedsmodul i ressourceforløb. ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker SETTING De professionelle bad brugerne om at placere kort (både de trykte og post-its, de selv kunne skrive på) på figuren i forhold til emnet søvn med henblik på at skabe en dialog om den gode og den dårlige søvn. KONTAKT Else Marie Jensen Træningsenheden Billund Kommune emj@billund.dk 26 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

27 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Vi ville forsøge at få brugerne til at sætte fokus på emnet søvn, og hvad det betød for dem samt om de kunne fornemme, hvor i kroppen det sad. Vores tanke var, at brugerne måske kunne få den oplevelse, at de er helt normale, da der er mange, der har søvnproblemer. REAKTIONER Vi erfarede, at øvelsen fungerede godt til et specifikt emne. Brugerne tilføjede selv nogle ord til øvelsen og skrev dem ned. Øvelsen skabte en dialog om, hvad den gode søvn gjorde ved brugerne, og hvilke udfordringer de oplevede i forhold til dårlig søvn. Brugerne reflekterede og mærkede efter hvad der sker, hvornår det sker, og hvad der kan være medvirkende til dårlig søvn. Alt det, de bragte i spil, kom vi derefter omkring i vores undervisning. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Vi vil gøre noget af det samme det er en god måde at få brugerne til at sætte fokus på et bestemt emne som søvn og kropsbevidsthed. Den gode dialog gjorde, at vi kom omkring udfordringerne i forhold til den dårlige søvn. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 27

28 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion 11 HISTORIER FRA PROFESSIONELLE I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale Samtalen foregik i brugerens hjem. ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker SETTING Den professionelle introducerede øvelsen i en samtale med en bruger. Kroppen/figuren blev lagt på bordet. De aftalte, at figuren var et billede af hende (brugeren), og at hun skulle sætte kort på med ord, der havde betydning (positiv/negativ) for hendes fysiske og mentale sundhed. De i forvejen skrevne kort var inspiration, og ellers kunne der tilføjes nye ord. KONTAKT Maria Bolding ABS Socialpsykiatrisk center Vejen Kommune mbol@vejen.dk 28 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

29 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Brugeren gav ofte udtryk for at have mange problemstillinger og behov. Hun kunne virke hektisk og en smule usamlet. Jeg valgte øvelsen for at se, om vi kunne tydeliggøre, hvad der fyldte mest for hende, og hvor vi skulle starte med at arbejde. REAKTIONER Brugeren valgte mange kort, som hun placerede på figuren. Hun var interesseret og positiv. Kortene gav hende inspiration til at snakke om emner, hun ikke først havde tænkt på. På baggrund af en dialog om brugerens valgte kort supplerede jeg figuren med en opdeling af kortene i positive og negative faktorer. Dette medvirkede til at få øje på brugerens ressourcer og dermed forme samtalen i en konstruktiv retning. Afslutningsvis skulle hun placere kortene i rækkefølge, således at det første/ øverste kort var det, der betød mest for hende. Jeg var nysgerrig og undrende, hvilket gav anledning til refleksion hos brugeren. Alt imens brugeren reflekterede, flyttede hun kortene rundt i en ny rækkefølge. Vi snakkede om det billede, der havde tegnet sig når vi tog udgangspunkt i hendes ene kort, som var placeret under kategorien positiv, så flyttede flere af kortene sig fra den negative kategori over til den positive. Brugeren spurgte, om hun måtte tage et billede af kortene som en reminder til sig selv men også til sammenligning senere, da hun gerne ville prøve øvelsen igen. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Ugen efter lavede vi en opsamling ved at snakke om tanker/refleksioner efter øvelsen. Brugeren fortalte, at hun havde været glad for øvelsen. Hun havde hæftet sig ved ordet livskvalitet og havde derfor haft fokus på, hvad der var godt for hende. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 29

30 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed. Baggrund for øvelsen Øvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle) inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden. Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed. Min kropsfornemmelse Kvalme Tanker Lyst Tænder Koncentration Humør 38 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Energi Selvtillid Smerte Fordøjelse Sult Motion HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 12 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale Hjemme hos brugeren. Samtalen var en del af et forløb. ØVELSE 4 MIN KROPSFORNEMMELSE MIN KROPSFORNEMMELSE Energi Selvtillid Tanker SETTING Bruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en dialog om, hvordan og hvor på kroppen brugeren mærkede forskellige ting (kvalme, sult, glæde, træthed, energi mm.). Da den professionelle spurgte ind til kortene, forbandt hun det med tidligere viden om brugeren. Til slut tog den professionelle et billede af figuren med kortene sammen med brugeren. KONTAKT Gina Buhl Billund Kommune Gb@billund.dk 30 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

31 HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN? Jeg syntes, at det kunne være interessant at finde ud af, om brugeren kunne overføre egne kropsfornemmelser til en sådan figur. Og hvad kunne han og jeg så efterfølgende bruge den viden til? Jeg tænkte øvelsen som en del af vores samtaler, hvor brugeren kunne blive bevidst om egne kropsfornemmelser. Desuden arbejdede vi med hans sociale kompetencer, hvor der kunne være en god sammenhæng med hans kropsfornemmelser. REAKTIONER Brugeren så og lyttede intenst til mine forklaringer om, hvad vi skulle til at gå i gang med. Brugeren fik hurtigt øje på ordet kvalme. Det sidder i halsen sagde han og pegede på halsen på figuren. Jeg fortalte, at han skulle prøve at tænke på, hvad der var sundt for ham. Han valgte hukommelse og tanker. Brugeren fortalte, jeg har mange tanker, men husker ikke så godt. Vi havde en dialog om det, han ikke huskede så godt og følelsen af vrede. Brugeren kunne mærke energien i benene, når han skulle lave motion. Brugeren tilføjede, når man er træt, sidder det inde bag øjnene. Glad er ved munden. Og angsten sidder i brystet. Sult sidder i maven, og jeg er tit sulten og aldrig mæt. Vi talte om, hvornår han sidst oplevede at være mæt. Jeg tænker, at det brugeren fortalte ikke nødvendigvis er et øjebliksbillede men måske et mere generelt billede. DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE Jeg vil gerne lave den samme øvelse med brugeren igen men måske i forbindelse med en bestemt situation. Da der ikke er meget struktur i mine samtaler med brugeren, er det med at finde/gribe det rette øjeblik. Jeg kunne godt have bedt ham om at vælge ud, hvad han godt kunne tænke sig at arbejde med men tiden blev knap. Jeg vil tage det op med ham en anden gang. Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom 31

32 Formål med øvelsen Formålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for, hvordan brugeren oplever kontakten til sit sociale netværk og eventuelle muligheder for at få støtte. Baggrund for øvelsen Socialt netværk kan have en positiv såvel som negativ betydning for menneskets livskvalitet og sundhed. I øvelsen undersøges det, hvor stort et netværk brugeren har, og om brugeren får brugbar støtte fra netværket. Øvelsen kan give anledning til at tale om muligheder for at inddrage netværket, styrke relationer eller opbygge helt nye relationer. Øvelsen kan medvirke til, at brugeren bliver inddraget i beslutninger om hvem, han/hun gerne vil have inddraget i samarbejdet omkring egen sundhed, og at netværket tænkes bredere end den nære familie. Mit netværk 40 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom HISTORIER FRA PROFESSIONELLE 13 I REGION SYDDANMARK TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale ØVELSE 5 MIT NETVÆRK MIG MIG SETTING Den professionelle introducerede øvelsen i en samtale med en bruger. Øvelsen havde en rød tråd i forhold til det, som brugeren og den professionelle arbejdede med (handleplan). KONTAKT Jens Svane Mikkelsen Billund Kommune jsm@billund.dk 32 Livsstilsguide i praksis sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom