RAR Hovedstadens seminar med kommunerne

Transkript

1 P r æ s e n t a t i Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden RAR Hovedstadens seminar med kommunerne Mandag den 6. maj 2019 Abonner på nyheder fra RAR:

2 Velkomst og indledning Program RAR formand Leif Elken Aktuelle problemstillinger i den kommunale beskæftigelsesindsats Centerchef Kristjan Gundsø Jensen, Helsingør Kommune Spot på VEU indsatsen Teamchef Jacob Løbner Petersen, Arbejdsmarkedskontor Øst Pause Flere ud på arbejdsmarkedet Muligheder og barrierer de handicapkompenserende ordninger Kontorchef Jakob Heltoft, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering RAR formand Leif Elken Teamchef Kent Andersen, Dansk Kabel TV, TDC Group Kort pause Taskforce-arbejdet - en del af forenklingen af beskæftigelseslovgivningen Sådan vil Arbejdsmarkedskontor Øst arbejde sammen med kommunerne Arbejdsmarkedsdirektør Jens Folman, AMK Øst Afslutning efterfølgende frokost

3 Fokuspunkter i den kommunale beskæftigelsesindsats 1

4 Forenkling af beskæftigelsesindsatsen - Den rette indsats - Endnu tidligere i gang - Udmøntning af skærpet tilsyn 2

5 Og meget andet - Varig beskæftigelse - Substitution - Service overfor virksomhederne - Ungeindsatsen 3

6 P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst Spot på VEU! Seminar for kommunernes politiske og administrative ledelse og RAR Hovedstaden 6/5 Glostrup Park Hotel Jacob Løbner Pedersen, STAR

7 Fokus - disposition VEU? Hvad er det nu det er? Trepartsaftalen Hvorfor er den vigtig? RAR (arbejdsmarkedsrådets) VEU opgave Kurser som middel til at bringe ledige i job og reducere mangel! Kurser som middel til at skaffe og opkvalificere ansatte Opsamling 2

8 VEU Hvad? Kurser og uddannelse for voksne! 3

9 4

10 Trepartsaftalen: Hvorfor er den vigtig? 5

11 Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse! Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev i oktober 2017 enige om den tredje trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse. Se aftalen og de 81 initiativer her (link). Baggrunden for aftalen er en erkendelse af at ny teknologi og globalisering ændrer de krav der stilles til arbejdskraften. Der er i stigende grad behov for læring gennem hele livet. AMU-aktiviteten er halveret siden Stagnerende aktivitet på videregående niveau. Aftalen er et forsøg på at ændre det. Aftalen er også den første større reaktion på de undersøgelser (PIAAC 2013) der viser at omkring voksne har svage læse- og skrivefærdigheder. VEU-Ekspertgruppens rapport, juni

12 Ex. Udvikling i bank-sektoren Kilde: Philip Schröder, Århus Universitet 7

13 Ex. udvikling social- og sundhedsområdet Fuldtidsbeskæftigede, hele landet Sygeplejersker Samme antal fuldtidsbeskæftigede Markant flere sygepl. og sosuassistenter Social- og sundhedsassistent Færre uden uddannelse! Social- og sundhedshjælper Ikke uddannede/foræl det udd. Det nære sundhedsvæsen får flere og mere komplekse opg. Kilde: Ældreministeriet mfl. dec 2018: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 8

14 Virksomhedernes behov for basale it-kompetencer hos social- og sundhedshjælpere Virksomhederne inden for SOSU-området lægger vægt på, at deres ansatte besidder grundlæggende it-kompetencer. Det forventes, at alle medarbejdere kan betjene deres smartphone/device til understøttelse af kerneopgaven. Medarbejderne skal kunne anvende. It-værktøjer til dokumentation og styring It-værktøjer til kommunikation Velfærdsteknologi 78% 97% 95% Eksempler på IT-redskaber: Smartphone, tablet, elektronisk journal, elektronisk kalender, styring af robotter, kørebog, intranet, bistand til borgere ift. NemID, E- boks, bestille varer mv. IT til dokumentation af timer 41% Håndscannere 10% Andet 3% Ved ikke 1%

15 I hvor høj grad lægger I ved rekruttering af nye medarbejdere vægt på, at medarbejderne besidder de it-kompetencer, I har behov for? SOSU 12% 40% 36% 10% Industri 17% 35% 28% 15% 5% Køkken og kantine 23% 36% 31% 9% Bygge og anlæg 52% 25% 18% 5% Hotel og restauration 68% 11% 18% Rengøring 70% 18% 10% Godstransport 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke

16 Sosu - investeringscase Uddannelse og løn som den virksomme mekanisme! Konsekvenser for det kommunale budget ved at opkvalificere ledige inkl. et år arbejde som ufaglært År 1 År 2 År 3 År 4 I alt Udgifter til forforløb Lønudgift som ufaglært Voksenelevløn minus AUB Sparede forsørgelsesudgifter (forsørger over 30 år på kontanthjælp) Praktik ulønnet 1-2 uger AMU ulønnet 6-8 uger Job ufaglært ordinær løn. 1 år Uddann else Forforløb Voksenelev Sosujob! Fuld løn I alt

17 RARs VEU opgave 12

18 VEU-opgaven i Arbejdsmarkedsrådene Videreudvikle og formidle overblik over kompetenceefterspørgslen Levere overblik over mulighederne på tværs af beskæftigelses- og eftervidereuddannelsessystemet og fremme tværgående kursusforløb Etablere og indgå i relevante regionale og lokale og/eller brancheopdelte samarbejder Vi træder til hvor der er sprækker i leverancen af relevante kurser og uddannelse Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg

19 RAR-VEU-modellen i Hovedstaden Fokus Proaktive: igangsætter indsats (bl.a. fælles kursuskøb) inden for de områder RAR har udvalgt. Målgruppen er ledige der har brug for jobrettet opkvalificering. Sosu Rengøring Køkken-Kantine Reaktive (meldesystem): Gerne virksomheder men alle kan bruge os! Også henvendelser fra jobcentre mv. Målgruppen er både beskæftigede og ledige, der har brug for jobrettet opkvalificering Dialog og samarbejde: hele vejen fra beslutning til indsats! 14

20 Kurser som middel til at bringe ledige i job og reducere mangel! 15

21 Færre ledige flere rekrutteringsproblemer Kurser - en del af løsningen til at få endnu flere i job og løse mangelproblemer Udviklingen i ledigheden, Region Hovedstaden, 1. kvartal kvartal 2019 Forgæves rekrutteringer, Region Hovedstaden, 1. halvår halvår 2018 Kilde: RAR nøgletalsrapport 16

22 VEU forløb for ledige Hovedstaden 115 deltagere på første år Indsatsomr åde Kursusstart Deltagere Varighed Kursustitel Køkkenkantine Køkkenforløb for erfarne ufaglærte Køkkenforløb for faglærte Basiskurser til køkken/kantine med F/I hygiejne og integreret danskundervisning Basiskurser til køkken/kantine med F/I hygiejne og integreret danskundervisning Rengøring Afklarende brancheforløb-rengøring og service Afklarende brancheforløb-rengøring og service SoSu "Vesteg s odelle. Ko ept og kursusforlø u der udvikli g. Udover disse kurser er der i Hovedstaden-Sjælland i perioden, aug. 18-jan. 19, gennemført 27 kursusforløb for ledige, som er arrangeret af jobcentrenes rekrutteringsservice og projekt arbejdskraft til Storstrømsbroen AMK-Øst samarbejder tæt med tre rekrutteringsservices om disse kurser. Se også vores kursusoverblik 17

23 Køkken-Kantine 6 ugers faglig opkvalificering med danskundervisning Udsøgning af ledige Finde virksomheder til for-forløb Telefonkontakt til ledige 4 Informationsmøde 5 For-forløb Off. virksomheder træningsbane 6 Tilmeldingsprocedure 8a 7 Kursusstart 5 uger inkl. dansk Job, løntilskud ell. praktik 9 på hotelrest.skolen 8b JOB! Inkl. SPEED dating Jobmål revideres 18

24 Screeningsforløb rengøring Ca. 40 deltagere 19

25 Rengøring: Status før matcharrangement I alt 39 deltagere Ikke mulighed for deltagelse i matcharrang.; 2 Ikke interesseret i rengøringsomr ådet; 6 Selvforsørgels e; 4 Virksomhedsp raktik; 4 Inviteret/indk aldt til matcharrange ment; 23 20

26 Status efter deltagelse på matcharrangement I alt 23 deltagere Udeblivelse; 5 Videre aftaler med virksomheder; 11 Virksomheder ikke interesserede; 7 21

27 Spørgsmål: Hvilke muligheder ser I ift. at bruge kurser/udd. (VEU) for ledige? Hvilke muligheder ser 22

28 Kurser som middel: - til at skaffe og opkvalificere ansatte og reducere mangel! 23

29 Forudsætning: Kendskab og efterspørgsel efter VEU/AMU Vi skal blive bedre til at svare på: Hvad er det? Hvad kan det? Hvad koster det? Og så skal vi blive bedre til at forstå og arbejde med motivation for kompetenceudvikling 47% Vi har ikke undersøgt mulighederne for AMU Ufaglærte: største behov - mindste interesse for VEU 24

30 Spørgsmål: At styrke VEU i virksomhederne er det en del af opgaverne i kommunerne? (fx i jobcenter eller erhvervsservice) 25

31 Industrioperatør projektet 26

32 Virksomheder går sammen og starter forløb! Jobservice Danmark aftale og virksomheds engagement! 6 virksomheder er med med tilsammen 18 praktikpladser Start på grundforløbet 9. august 2018 på CELF 27

33 Opsamling 28

34 Opsamling - spot på VEU. Virksomhedernes kompetencebehov skal være styrende for indsatsen Kurser er ikke løsningen på alle problemer - men et vigtigt redskab Indsatsen for ledige kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser og medspil fra virksomheder Invitation til samarbejde også om at kurser/opkvalificering bringes mere i spil for de beskæftigede, når det er relevant! 29

35 P r æ s e n t a t i Jakob Heltoft Kontorchef 6. Maj 2019 Status på handicapområdet

36 Handicapområdet - Et tværgående område område i beskæftigelsesindsatsen Politisk fokus Mål: borgere med større handicap i beskæftigelse frem til 2025 Område med mange midler afsat over firårig periode i SATS-puljeregi Findes alle steder i alle målgrupper Der er et potentiale for udvikling af viden og styrket data 2

37 Indhold i udspillet Indsatser rettet mod beskæftigelse, undervisning og socialområdet Fire indsatsområder: 1.Mindre bureaukrati og smidigere overgange 2.Målrettet indsats for at få flere med handicap i job 3.Bedre uddannelsesmuligheder 4.Mere viden om handicap og færre fordomme 1. Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap ( ) 2. Ramme til handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet ( ) 3. Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job ( ) 4. Smidigere overgange mellem sektorer ( ) 5. Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder ( ) 6. Job-uge for virksomheder og personer med handicap ( ) 7. Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene ( ) 8. Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne ( ) 9. Flere ASF-klasser på landsplan ( ) 10.Bedre viden om handicapområdet ( ) 11.Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse ( ) 3

38 To lovændringer Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng. Smidigere overgange mellem sektorer. Kommunerne får pligt til at træffe afgørelse om fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner. Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt uddannelse. Begge lovændringer indgår forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, og træder i kraft 1. januar

39 Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene Halvårlige regionale vidensseminarer for nøglepersonerne og teamledere. Praksisguide til kommuner og uddannelsesinstitutioner med vejledning om snitflader, samspil og forskelle mellem mentor og støttepersonsordningerne på social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Årlig tværfaglig konference om udvalgte større handicapmålgrupper. 5

40 Et kompetencekort En arbejdsgruppe med parterne skal se på muligheden for at udvikle et kompetencekort der synliggør kompetencer og støttemuligheder. Kompetencekortet skal afprøves i en række kommuner over en periode på tre år, hvorefter der følges op med en evaluering. 6

41 Job-uge En landsdækkende job-uge med fokus på beskæftigelse af personer med handicap. Job-ugen skal bidrage til, at flere personer med handicap kommer i arbejde, og at flere virksomheder kender mulighederne for at ansætte personer med handicap. Job-ugen indeholde årlige landsdækkende jobmesser i tre år, hvor virksomheder og jobsøgende kan mødes. Jobmessen afholdes i samarbejde med jobcentre, virksomheder, Danske Handicaporganisationer og DA. Der oprettes samtidig et korps af ambassadørvirksomheder, der forpligter sig på at vise vejen for at få personer med handicap i job. 7

42 Bedre viden om handicapområdet For at forbedre viden om handicap og beskæftigelse, bidrage til monitoreringen af målet om at flere skal i arbejde, samt understøtte en effektiv og målrettet indsats, iværksættes årlige tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse. En dybdegående udredning af kommunernes aktuelle praksis og organisering på handicapområdet gennemføres i , der bl.a. ser på jobcentrenes brug af de kompenserende ordninger. Prioriteringen og organisering af viden, samt holdninger og viden hos medarbejderne. 8

43 P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst Præsentation af taskforce opgaven hos AMK V/ Arbejdsmarkedsdirektør Jens Folman, AMK Øst

44 Dagsorden 1. Den overordnede ramme hvorfor skal vi have en taskforce? ståsteder og principper for taskforcen 2. Tiden frem til 1/

45 Hvorfor skal vi have en Taskforce? 3

46 Hvorfor Taskforce? med ord - Frihed under ansvar Med aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Den øgede frihed følges af en øget monitorering og en intensiv opfølgning på kommunernes indsats, og det skal i højere grad være muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, kommunerne får med regelforenklingen. Styringsbalance 4

47 Taskforcens involvering i faserne fra den faglige monitorering til det skærpede tilsyn Minus fremgang = skal modtage besøg af AMKs taskforce. Udvælgelse Tilbud om besøg Fase 1: Generel faglig monitorering i alle kommuner (Jobcenterind blik) Dialog/ analyse (frivilligt) Fase 2: Intensiv opfølgning i risikokommu ner Fase 3: Skærpet tilsyn Fase 4: Genopretnings periode på 9 måneder Fase 5: Kommunen sættes under administration 5

48 Ministerens benchmark opdateret rangliste - Nu med ressourceforløb og ledighedsydelse Ranglisten ser på antal borgere på offentlig forsørgelse i forhold til hvad man forvente af kommunen målt ud fra kommunens rammevilkår I den opdaterede rangliste indgår ressourceforløb og ledighedsydelse i de ydelser, som kommunerne bliver målt på Opdateringen dækker perioden 2. halvår halvår Ministeren forventer, at kommunerne vil bruge listerne aktivt. Tanken med det nye værktøj er i hvert fald, at kommunerne får øjnene op for, hvor de kan gøre en ekstra indsats og få inspiration fra de kommuner, der gør det godt Opgørelsen vil blive opdateret hvert halve år. Udover de opdaterede lister er der lavet en pixi-bog, der beskriver, hvordan beregningerne er lavet, og hvad der er taget højde for, så kommunernes rammevilkår bliver så præcise som muligt. Det gælder bl.a. sammensætningen af borgere og deres baggrund samt det lokale arbejdsmarked. 6

49 Top ti Eksempel: Frederiksberg er placeret som nr. 3 ud af 98 kommuner. Frederiksberg er dermed den kommune, der klarer sig 3. bedst. Frederiksberg har 0,9 procentpoint færre på offentligt forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 650 personer færre end forventet. Fordi Frederiksberg klarer sig bedre end forventet, har de sparet 49,1 mio. kr. i det kommunale budget. 7

50 3 centrale ståsteder for taskforcens arbejde 1. Faktaspejlet Er vi på rette spor? -Hvad siger fakta om indsats og resultater? (Jobindsats.dk, Ministerens benchmark, Rådighedstilsyn, Jobcenterindblik) Faktaspejlet dækker alle centrale målgrupper 2. Evidenstjek Tilbyder vi borgerne en indsats baseret på viden og evidens? (Jobevidens + vidensprojekter, fx BIP, JobFirst, FSM, STV m.fl.) Evidenstjek dækker alle centrale målgrupper 3. Ledelse og organisation (fokus på styring og ledelse) Er jobcentret gearet til at levere en effektiv beskæftigelsesindsats? (Analyseværktøjer ift. økonomi, produktionsstyring, sagsskridt, organisation) 8

51 Fundamentet under det hele - vi skal have folk ind i stolen - Jobcentrets medarbejdere virker! 9

52 Principper for Taskforcen Kommunerne er altid i førertrøjen (kommunerne har altid ansvaret for indsatsen) Taskforcen samarbejder med kommunerne i korte, målrettede processer Taskforcen har fokus på vidensdeling mellem de kommuner, som præsterer godt, og de kommuner, som er i risikozonen Taskforcen samarbejder med kommunerne - og kun med dem der vil samarbejde med os Og så skal det give værdi 10

53 Vores samarbejdsmodel - Taskforcen hjælper med diagnosen kommunen har ansvaret for at handle 1. Diagnose 2. Handling 3. Opfølgning Inspiration hos andre kommuner Data analyse Modelanbefalinger Handleplan (Kommunen) Konsulentfirma Opfølgning Vidensprojekter, fx: JobFirst FSM Væksthusets BIP Seminarer, workshops mv. 11

54 P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst Tiden frem til 1/1-20

55 Samarbejde og dialog - og udviklingen af varerne på taskforcehylden 1. Vi skal have værktøjskassen på plads, så vi kan hjælpe kommunerne så godt og effektivt som muligt 2. Vi skal have dialog med (alle) kommunerne vores samarbejde med kommunerne er baseret på en tillidsfuld relation, som skal plejes 3. Og så skal vi hele tiden navigere efter, at det vi kommer med, skal give værdi for den enkelte kommune 13

56 Drøftelse ved bordene - hvis tiden ikke er gået 1. Hvilke forventninger/ønsker har kommunerne til samarbejdet med taskforcen? 2. Er der noget særligt, vi skal være opmærksomme på? 3. Hvad skal der til for, at samarbejdet med taskforcen skaber værdi for kommunerne? 14