BEDSTEMOR, VI MÅ EKSPORTERE DIG

Transkript

1 LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET 3 SEPTEMBER 2013 HAR DU STYR PÅ DE FRIVILLIGE? Tema om ledelse af de ulønnede medarbejdere 10 FRA BILER TIL PATIENTER Lean rykker ind i psykiatrien 30 BEDSTEMOR, VI MÅ EKSPORTERE DIG Stor plejekrise i Tyskland 36

2 SILENTIA SKÆRMSYSTEM Optimal hygiejne & fleksibel funktion Book tid for en GRATIS FREMVISNING hos jer af en Silentia foldeskærm på telefon eller mail Let at rengøre Let at folde sammen og trække ud Mobil eller fast monteret Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt i monteringen og kan tilpasses ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia s foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke lyset ude og har et flot design. SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE SILENTIA APS TEL: FAX: INFO@SILENTIA.DK hstd

3 PANTONE 291 C SELVMÅLING Er du en af slagsen? NEW YORK, NEW YORK Læs om en succes STENALDERHJERNER Forfatter skriver om kultur(mis) forståelser HAR DU SPIST SVAMPE? Måske er det på tide INDHOLDSFORTEGNELSE 5 LEDER Mod et bæredygtigt sundhedsvæsen 6 AKTUELT Generalforsamling, Valgkamp og Magnethospitaler. Læs hvad der rører sig i din Lederforening 9 IT: MÅL SELV DIN SUNDHED? De nye teknologier skaber nyt syn på sundhed 10 TEMA: DE FRIVILLIGE KOSTER MANGE LEDELSESTIMER Få plads til dem i dit daglige arbejde 20 BØGER Djævlens advokat møder forfatter Dennis Nørmark og vi anmelder 22 KRONIK: PRODUKTIVITETSBEGREBET OG SUNDHEDSPROFESSIONERNE Filosoffens syn på sundhedsfaglig ledelse 24 NETVÆRK GAV SUCCES I NEW YORK En dansk danser i New York fortæller 28 VÆRKTØJSKASSEN: MØDER, MØDER, MØDER Er de nødvendige? 30 BAGGRUND: LEAN SKAL STRØMLINE PSYKIATRIEN Bag om en produktionstankegang 36 UDSYN: PLEJEHJEMSKRISEN ER BLEVET PERMANENT Vi zoomer ind på Tyskland 40 RUNDT OM: SPIS EN SVAMP Ting du ikke vidste, var nødvendige at vide 42 NYT OM NAVNE FORKANT

4 Forebyg at opsparingen skrumper... og få mere sul på pensionen Din pensionsopsparing bliver påvirket af ændringer i dit arbejdsliv. På pka.dk/mer kan du se, hvilke situationer der øger dit behov for at spare mere op, og hvilken forskel en supplerende pensionsopsparing kan gøre.

5 LEDER BLAND DIG I DEBATTEN OM ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN! Bæredygtighed er ikke kun noget, der gælder klima og miljø. Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver faglig ledelse for at sikre kvalitet og effektivitet. Det er ikke nok, at der er plus på bundlinjen, hvis ledere og medarbejdere er brændt ud for hvem skal så sikre udvikling og patient/borgertilfredshed? Jeg fristes til at påstå, at bæredygtighed i vores branche er lig med faglig forsvarlighed. Det kræver, at de ledende sygeplejersker både er solidt forankrede i sygeplejen og samtidig er knalddygtige ledere i evig udvikling I en tid, hvor borger-/patientinddragelse er omdrejningspunktet og tværfaglighed ikke blot er noget, der tales om, men noget, der kræves, er det endnu mere vigtigt, at både den fagfaglige del og den ledelsesfaglige del er i top. Jo stærkere vi er i vores sygeplejefaglighed, jo nemmere er det at bidrage til tværfagligheden. Ydermere er der flere og flere mennesker, der bidrager som frivillige i alle afkroge af sundhedsvæsenet. De kræver også faglig ledelse, for der er forskel på den omsorg, alle mennesker kan give, og den omsorg, der udspringer af faglig indsigt og god sygepleje. De frivillige kræver en særlig form for faglig ledelse, hvis deres indsats skal give mening både for den, der bidrager som frivillig, og den, der modtager den frivilliges bidrag. Hen over sommeren har FOA været ude med riven efter de ledende sygeplejersker, særligt på sygehusene, for at fremme sygeplejersker frem for sosu-assistenter. Jeg håber, politikerne rundt omkring i regioner, kommuner og på Christiansborg ikke synger med på den sang. Jeg håber derimod, de får øjnene op for, at hvis der både skal skæres på budgetterne, sikres høj kvalitet i sundhedsvæsenet, bruges frivillige som et positivt supplement og ikke i stedet for uddannet personale, og alt det andet, der skal ske så skal de prise sig lykkelige over, at der findes fagprofessionelle ledere, der kan finde frem til de rigtige medarbejdere med de rigtige faglige kompetencer. For så kan et bæredygtigt sundhedsvæsen blive en spændende debat i de kommende regions- og kommunalvalg og i vores eget valg til posterne i Lederforeningen. Vi taler så meget om at sætte den politiske dagsorden. Derfor vil jeg minde alle ledende sygeplejersker om, at den er I med til at sætte hver dag. Hver en handling, hver beslutning, hvert resultat og hver en proces, I sætter i gang, er med til at præge dagsordenen. Bland jer derfor også i debatten. Det er jer, der ligger inde med den viden, politikerne har brug for for er der noget, der er bæredygtigt, så er det fagligheden! Irene Hesselberg Formand for Lederforeningen i DSR FORKANT

6 GENERALFORSAMLING HOS LF I KØBENHAVN ER DU TILMELDT? Kom og hør om de spændende resultater, din Lederforening skaber, og vær med til at lægge linjerne for Lederforeningens fremtidige arbejde. Tag en kollega under armen og kom til CfL s lokaler på Østerbro i København, hvor generalforsamlingen afholdes den 9. oktober 2013 fra kl Generalforsamlingen er Lederforeningens øverste myndighed. NB! Der foregår ikke valg til bestyrelsen på selve generalforsamlingen. Tilmeld dig Lederforeningens generalforsamling via Lederforeningens hjemmeside. Sidste frist for tilmelding er den 2. oktober. Læs om arrangement før generalforsamling andet sted i bladet. INSPIRATIONSDAG OM SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE VALGKANDIDATER GIVER DERES BUD Hvad er sygeplejefaglig ledelse, og hvorfor er det så vigtigt at have fokus på netop det emne i nutidens sundhedsvæsen? Kom og hør Lederforeningens valgkandidater dyste om sygeplejefaglig ledelse. Debatten tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Sygeplejefaglige ledere eller ledere med en sygeplejefaglig baggrund? Er der noget særligt, der hedder sygeplejefaglig ledelse og hvad er det i så fald? Hvad er udfordringerne for sygeplejefaglige ledere/ledende sygeplejersker? Hvad er ledende sygeplejerskers særlige bidrag til løsning af sundhedsvæsenets udfordringer? Se det fulde program på Lederforeningens hjemmeside. HVOR OG HVORNÅR? Odense 21. oktober 2013 kl i Odense Mødecenter (5 minutters gang fra banegården) Aarhus 23. oktober 2013 kl i Aarhussalen (ved banegården) PRIS Gratis for medlemmer, 250,- kr. for ikke-medlemmer TILMELDING Meld dig til via hjemmesiden under arrangementer. Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Veje til at udvikle og forbedre kvaliteten af vort sundhedsvæsen. Forandring af praksis gennem analyse, refleksion og samarbejde. Hent inspiration og ny viden fra 21 danske forskere i kulturforskning, psykologi og filosofi. Masteruddannelsen bygger på deres tværfaglige forskning tilknyttet Forskningscenter Sundhed, Menneske og Kultur (SMK) Ansøgningsfrist til modul 2: Den 15. november Yderligere oplysninger om masteruddannelsen og SMK: eller ved henvendelse til Fagkoordinator, lektor Karen Munk (filkpm@hum.au.dk) eller Centerleder, professor Uffe Juul Jensen (filujj@hum.au.dk) 6

7 AKTUELT Foto: Søren Svendsen AMERIKANSK MAGNETHOSPITAL -PROGRAM BETYDER HØJ FAGLIGHED OG FÅ GENINDLÆGGELSER AF SIMONE HAHNE OG HENRIK BOESEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE 100 ledende sygeplejersker var samlet i Kvæsthuset for nylig for at høre den amerikanske sygeplejerske Karen Drenkard fra American Nurses Credentialing Center (ANNC) fortælle om erfaringerne med en helt særlig måde at drive hospitalsvirksomhed på. Nemlig det amerikanske Magnethospital-program. Et amerikansk hospital certificeret og godkendt som Magnethospital er et hospital, som tiltrækker de bedste sygeplejersker. Kvaliteten af sygeplejen og arbejdsmiljøet er i top, og patienterne er udsat for de færreste genindlæggelser. Uddannelsesniveauet for de ledende sygeplejersker er højt ligesom deres evne til at samarbejde med andre personalegrupper. Samtidig skal der altid ligge planer for, hvordan man vil udvikle sygeplejen til det bedre. Og alle tiltag skal være evidensbaserede. Omkring 120 amerikanske hospitaler kan i dag leve op til kravene, og på verdensplan drejer det sig om ca Magnet-programmets standardkrav er opbygget for at opnå og yde en sygepleje, som gør en klinisk forskel, og som sikrer det højeste niveau. Og forskning gennem flere år i USA viser en forskel sammenlignet med de ikke-magnet-certificerede hospitaler. Netop systematikken, den stærke sygeplejefaglige fokus og synlighed var stor kilde til inspiration hos de fremmødte ledende sygeplejersker. Lederforeningens formand Irene Hesselberg deltager i ANCC National Magnet Conference The Magic of magnet den 2-4. oktober i Florida. Magnet-begrebet er ikke længere nyt, og det har også i forskellige sammenhænge været drøftet af ledende danske sygeplejersker. Det nye er, at tiden måske er mere inde til at overføre nogle af elementerne til det danske sundhedsvæsen nu, bl.a. fordi arbejdet med certificering og kvalitetsstandarder ikke længere er fremmede, men noget der arbejdes med alle steder, siger Irene Hesselberg. Det gode ved Magnet, og grunden til at vi også i Lederforeningen vil arbejde mere målrettet med Magnet-idéen, er, at den indeholder fantastisk mange gode argumenter for sygeplejefaglig ledelse og sygepleje og det kunne forhåbentlig bidrage til, at der i sundhedsvæsenet blev genskabt en selvfølgelighed i, at der skal være sygeplejefaglig ledelse, slutter hun. FORKANT

8 ER DER PENGE AT HENTE I DET OFFENTLIGE OG KAN DE BRUGES TIL RESULTATLØN? PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN OG BESTY- RELSESKANDIDATER KRIDTER BANEN OP Produktivitetskommissionen har peget på, at der kan spares 50 mia årligt i det offentlige, uden at det går ud over servicen, hvis tingene gøres lidt smartere i den offentlige sektor. Kommissionen peger på en vifte af tiltag, herunder at især offentlige ledere i højere grad end i dag skal aflønnes efter resultater. Kom og hør det inspirerende oplæg fra Agnete Raaschou-Nielsen fra Produktivitetskommissionen og bliv samtidig klog på, hvad Lederforeningens bestyrelseskandidater mener om det højaktuelle emne, som produktivitetskommissionen har rejst. Hvordan stemmer det overens med deres politiske mærkesager og måske fremtidige politiske arbejde i Lederforeningen? Debatten krydres med forskellige stemmer fra virkeligheden : en stemme, der taler imod individualisering af løn og en der taler for resultatløn, en stemme der taler om vanskeligheden ved at få budgetter til at hænge sammen og en der har opnået konkrete besparelser ved at tænke smart. Alt dette sker forud for Generalforsamlingen fra kl Sæt derfor X i din kalender d. 9. oktober allerede fra kl Lederforeningen byder på frokost på Center for Ledelse, hvis du deltager i begge arrangementer. Meld dig til debatarrangementet via Lederforeningens hjemmeside. Sidste frist for tilmelding er den 2. oktober. UDSIGT TIL KAMPVALG I LEDERFORENINGEN Som du sikkert har hørt, er der valg i Lederforeningen her i efteråret. Der er nu kun få dage til opstillingsfristen udløber den 30. september kl Så det er nu absolut allersidste chance for at melde sit kandidatur. For første gang i Lederforeningens historie skal der i år vælges en frikøbt næstformand, som skal samarbejde med formanden om den daglige politiske ledelse. I skrivende stund har flere kandidater meldt deres kandidatur til såvel formands- som næstformandsposten. Der er dermed lagt op til kampvalg om både formands- og næstformandsposten. Se kandidaterne og meget mere om valget på valghjemmesiden: Vil du være med i Lederforeningens bestyrelse? Med en bredt sammensat bestyrelse får vi flere perspektiver, idéer og synspunkter på bordet. Og det giver et godt udgangspunkt for at træffe de rigtige beslutninger i bestyrelsen. Imellem generalforsamlingerne er det bestyrelsen, der bestemmer, hvad Lederforeningen skal arbejde med, og hvis du er med, er du også med til at udvikle Lederforeningen som en del af Dansk Sygeplejeråd, udtaler et nuværende bestyrelsesmedlem i Lederforeningens bestyrelse og fortsætter: Helt personligt har jeg fået udvidet mit ledernetværk på landsplan og ved derfor, hvad der rører sig andre steder. Vi mødes ca. én gang om måneden, og posten kan derfor sagtens forenes med arbejds-, fritids- og familieliv. Husk husk husk: Hver en stemme tæller! Selve valget åbner den 25. oktober og lukker den 7. november. Husk, at hver en stemme tæller også hvis der kun er to kandidater i din kreds, der stiller op. Den kandidat, der får flest stemmer, får nemlig plads i DSR's kongres. 8

9 IT MÅL SELV DIN SUNDHED AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST 1: ER DU SELVMÅLER? Kalorietællere, BMI-beregnere, søvnmålere, menstruationsoptegnelser, kardiografer og stresstest. Hvis du søger i iphonens appstore på health, kommer der forskellige apps frem, der på alle måder kan hjælpe med at monitorere din sundhed. Hertil kommer de mange andre ting, du kan måle på: Forbedring af din løbe- eller styrketræning, særlige tilbud fra butikker, du møder på din vej rundt i byen, muligheden for at se, hvilke venner der er i nærheden af dig lige nu 3: QUANTIFIED SELF er et globalt netværk for folk med interesse for selvmåling. De arrangerer møder, seminarer og vidensudveksler på blogs og Facebook-grupper. Alle kan starte deres egen, lokale gruppe, og den oktober i år afholdes det årlige selvmålerseminar i San Francisco med op til 500 deltagere fra hele verden: Selvmålere, designere, forskere og produktudviklere og alle andre med interesse i emnet. Der findes også en gruppe i København den har 145 medlemmer. Læs mere på HVIS DU VIL LÆSE MERE har Anders Høeg Nissen, journalist på P1 s Harddisken, netop udgivet bogen Det man måler, er man selv på Gyldendal Business. På engelsk findes en række titler, eksempelvis Public Appearances, Private Realities: The Psychology Of Self Monitoring af Mark Snyder & Mark Sunder. 2: EHEALTH : ET NYT SYN PÅ SUNDHED For sundhedsvæsenet giver selvmåling helt nye muligheder for at hjælpe patienter. I stedet for en enkelt måling i klinik eller på hospital kan de mange data indsamlet over tid give et mere komplet billede af eksempelvis kroniske patienters livsstil. Samtidig mener eksperter også, at selvmåling i visse sammenhænge kan have en forebyggende effekt fordi man med målingerne nemmere selv kan se forandringer ved kroppen/helbredet over tid. 4: EU ER INTERESSERET Flere undersøgelser og forskningsprojekter om selvmåling er gennem de senere år blevet støttet af EU. Et af de mere ambitiøse er Monarca, rettet mod bipolare patienter. I Danmark har IT-universitetet i samarbejde med Rigshospitalet deltaget. På hjemmesiden står bl.a.: Den elektroniske selvmonitorering omfatter registrering af humør (stemningsleje), irritabilitet, søvnvarighed, alkoholindtag, medicinindtag samt oplysninger omkring varighed af tale på mobil pr. døgn, sociale aktiviteter (antal udgående opkald og SMS er på mobiltelefonen) samt mål for fysisk aktivitet. Læs mere på ellers FORKANT

10 AF: METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST. FOTO: NIELS AAGE SKOVBO OG TONNY FOGHMAR DE FRIVILLIGE KOSTER

11 Ungecafeen Nexus på Aarhus Universitetshospital, Skejby er åben fire aftener om ugen. De 33 frivillige organiserer selv vagter og program via en lukket Facebook-gruppe. Cafeens leder Vibeke Bregnballe står dog med det overordnede ansvar. Jeg skal have overblikket. Jeg er garant over for det øvrige personale og de unges forældre, fortæller sygeplejersken, der bruger alt for meget tid på projektet: I gennemsnit en til halvanden dag om ugen. MANGE LEDELSESTIMER

12 Skubbere, besøgsvenner, havemænd og hospitalsklovne. De frivillige banker stadigt mere ivrigt og i større tal på dørene i den offentlige sektor. De ekstra hænder kan både være nyttige og velkomne, men de betyder samtidig en udvidelse af din ledelsesopgave. Man skal bestemt ikke undervurdere den ledelsesmæssige ressource, der er nødvendig for at tage sig af de frivillige. Hvis man ikke har de ordentlige ressourcer, kan det hurtigt ende med at blive ligesom at have børn med i køkkenet. Det siger Klaus Matthiesen, overenskomstchef i FTF, hovedorganisationen for offentligt og privatansatte. Hans udtalelse kommer på et tidspunkt, hvor der for alvor bliver sat politisk fokus på at fremme den frivillige indsats på en lang række velfærdsområder. Senest i form af det fornyede Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, der blev offentliggjort den 1. juli i år efter drøftelser mellem en lang række frivillige og offentlige parter. Men før man smækker dørene på vid gab og lader de ulønnede hjælpere strømme ind på hospitalsafsnit og plejecentre, er man nødt til at kigge på arbejdsfordelingen, understreger Klaus Matthiesen: Tidligere havde man det indtryk, at de frivillige var krymlet på toppen af kagen. Men efterhånden har der været så massive besparelser, at man i højere grad er ude og regne med det frivillige arbejde som en særskilt ressource. Man kan ikke længere foregøgle at vi får lige X antal frivillige ind her, og så kører det. Man må ikke undervurdere ledelsesopgaven, siger han. Forberedelse nødvendig Og den konklusion er overenskomstchefen ikke ene om. I en rundspørge foretaget af Friis Analyse for Væksthus for Ledelse i foråret 2013 vurderer 57,1 pct. af de adspurgte offentlige ledere, at ledelse af frivillige er en større del af deres arbejdsopgave end for fem år siden. Og 64,9 pct. forventer, at ledelse af frivillige kommer til at være en vigtigere del af deres funktion i fremtiden. Det er især i forhold til opstart og forventningsafstemning, den største ledelsesindsats typisk ligger, siger Eva Sørensen, professor i Offentlig Administration og Demokrati på RUC. Sammen med Jacob Torfing, der er professor i Politik og Organisation samme sted, er hun ophavskvinde til to nye undersøgelser om netop ledelse af frivillige, foretaget for Væksthus for Ledelse. Begge rapporter peger i samme retning: At ledelse af frivillige er en nødvendig og tidskrævende aktivitet. Der er en stor forberedelsesopgave i frivilligopgaven og i at danne sig et overblik over opgaverne, siger Eva Sørensen. Det er helt entydigt i både vores egen forskning, og hvad vi f.eks. har set fra USA, at hvis det skal gå godt med den frivillige indsats, så skal der også lægges en ekstra ledelsesindsats. Det svarer jo til at lede ekstra medarbejdere, siger hun. Er der penge til opgaven? Dermed er der også lukket op til spørgsmålet om, hvorvidt de offentlige myndigheder, der har deltaget aktivt i udformningen af det nye frivilligcharter, også har i tankerne at sikre de nødvendige midler til indsatsen. Professor Eva Sørensen understreger, at der skal være tale om et positivt tilbud om ekstra hjælp for at lette dagligdagen. Hvis de frivillige derimod bliver kædet sammen med besparelser, skal bremserne slås i: Det er afgørende, at de ledende sygeplejersker i opstartsfasen slår fast, at vi har de ressourcer, vi har. Og det er ikke fordi, vi inddrager frivillige, at der bliver rørt ved den pose penge. Lederne skal sige til deres ledel- 12

13 se, at de gerne vil eksperimentere med de frivillige, men det skal være uden kobling til de eksisterende ressourcer. Det skal ikke være et nyt spareforsøg, siger professor Eva Sørensen. Men det er heller ikke hensigten, forsikrer formand Bent Hansen fra Danske Regioner, der ligesom FTF har siddet med ved bordet i formuleringen af det nye Charter for frivillighed: Vores ledere skal ikke være bekymrede. Det er et væsentligt element for os, at der kommer ordentlige ressourcer til at håndtere opgaven med de frivillige. Det hele skulle nødigt ende i et vakuum, hvor de frivillige bliver til mere besvær end til gavn, siger regionsformanden, der også er opmærksom på, at de frivillige ikke blot må betyde endnu flere hoveder at holde styr på for de ledende sygeplejersker. Hoveder, der vel at mærke er usynlige på lønningslisten og derfor risikerer at øge det i forvejen stigende ledelsesspænd. Jeg kan godt forstå, hvis der er den bekymring, men vores ledere skal ikke være nervøse. Der er nogle udfordringer i tilrettelæggelsen af arbejdet med frivillige, som vi lige nu arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for, siger Bent Hansen. Gensidig frivillighed En anden udfordring i samarbejdet med de frivillige kan man også fornemme i Væksthus for Ledelses undersøgelse. Det viser sig nemlig, at de ekstra hænder ikke nødvendigvis altid er et udspring af arbejdspladsens eget ønske. Således svarer 28,4 pct., at den oprindelige anledning til at begynde et samarbejde med frivillige skete på opfordring/krav fra forvaltning eller politikere. Men det er et vigtigt parameter for, at samarbejdet skal lykkes, at den afdeling, der lægger linoleumsgulv til de frivilliges kommen og gåen, rent faktisk gør det af egen fri vilje, siger professor Jacob Torfing. Det er klart, at den frivillige indsats ikke er noget, der skal presses ned fra oven. De enkelte afdelinger skal selv efterspørge de frivillige. Det er vigtigt, det er medarbejdernes ønske. Man skal insistere på, at der også skal være en frivillighed fra afdelingens side, siger han til den side af sagen og bliver suppleret af sin kollega Eva Sørensen: I den forbindelse gælder det dog om at se positivt på tingene: I stedet for at sige hvor skal vi dog få plads til en frivillig? er det langt bedre at sige hvad kan vi egentlig bruge den frivillige til? siger hun. Samme opgaver som pårørende Netop hvad man kan og skal bruge de frivillige til, er en helt central ledelsesopgave, siger professor Eva Sørensen: Man må stille sig selv spørgsmålet hvordan kan vi gøre det her til en ressource? Det er vigtigt, at lederen diskuterer det sammen med medarbejderne, så det bliver klart for alle, at det er et tilbud, ikke et angreb. Det er medarbejderne, der skal have lov til at sige vi har ikke tid til eller mulighed for at varetage alle de her opgaver eller det her er på kanten af det, vi mener skal udføres, men vi har ikke ressourcerne, siger hun, og Jacob Torfing tilføjer: De frivillige kan frigøre nogle ressourcer, så de fagprofessionelle kan koncentrere sig om kerneopgaven. Tommelfingerreglen er, at man kan bede en frivillig om alt det, man også kan bede en pårørende om at gøre. Man skal ikke overlade dem opgaver, der kræver en dybere, faglig viden, siger forskeren. FORKANT

14 14 Har I nogen unge hér? En halv time før cafeens åbningstid går Mathilde og Julie rundt på de forskellige afdelinger for at høre med personalet, om der er nogle unge, der vil en tur i cafeen. Nye patienter skal nogle gange trækkes herned den første aften men så kommer de fløjtende tilbage dagen efter, fortæller Vibeke Bregnballe.

15 Vi vil være et fristed på hospitalet. Her er hverken læger, sygeplejersker eller forældre - her er bare plads til at være ung. Det kan være svært at ligge på børneafdelingen, hvis du er 15 år. Eller, for de lidt ældre, ved siden af en ældre mand med gebisset i et glas på natbordet. I cafeen er der popcorn, cola, film og høj musik. De frivillige bidrager med overskud, godt humør og ikke mindst deres egen ungdom, siger Vibeke Bregnballe. Der bliver stillet store krav til de frivillige i Café Nexus. De skal til en samtale, før de bliver ansat og de skal indgå i ét af fem arbejdsudvalg. De skal tage mindst to vagter per måned og deltage i heldags personalemøder fire gange årligt. De har skærpet underretningspligt, tavshedspligt og får e-lærings kurser i hygiejne, brand og hjerte-lunge redning. Jeg bliver så glad af at komme i caféen. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget fornøjelse, der er i opgaven, siger Julie, der har været frivillig på stedet i et år. FORKANT

16 De er flødeskum, siger Vibeke Bregnballe om holdet af frivillige. De kommer med så meget overskud og fantasi. Og er fuldstændigt fordomsfri med hensyn til, hvad man må og kan på et hospital. De har både arrangeret kørestolsræs på gangene, fået en Ferrari-forhandler herud med to biler og skaffet besøg af FC Midtjylland. Som fast personale tænker vi tit i begrænsninger. Det er så forfriskende at få den slags ideer sluppet fri. Den konklusion er Lederforeningens formand, Irene Hesselberg, enig i: Man skal se de frivillige som et supplement, der kan aflaste personalet. Men du må naturligvis godt sige nej til frivillige. Hvis man eksempelvis har en gruppe meget svært demente patienter, kan du være nødt til at sige, at en tryg, stabil base er vores primære opgave. Og dermed vælge den frivillige indsats fra. Respekt for driften For at opnå den nødvendige åbenhed og accept af de frivillige fra det faste personales side ligger der endelig en ledelsesopgave i at sikre, at de frivillige, der kommer ind i systemet, respekterer de lokale spilleregler og ledelsesmæssige beslutninger på stedet, siger overenskomstchef Klaus Matthiesen fra FTF: I det nye frivilligcharter har vi kæmpet for at få formuleret, at de frivilliges arbejde altid skal drøftes med medarbejdere og ledelse, så det bliver helt tydeligt, hvem der gør hvad. Det er man nødt til at få clearet ordentligt, både for de frivilliges egen skyld som for medarbejdernes. Og en sådan gennemgang af opgavefordeling slår professor Eva Sørensen også på tromme for. Hun peger endda på, at en sådan form for organisationsanalyse i sidste ende kan være et værdifuldt input til det generelle ledelsesarbejde: Ved at gå opgaverne efter i sømmene kan man samtidig få en værdifuld diskussion om, hvad der egentlig er kerneopgave, og hvad der er randområder. Det er enormt klarlæggende at lave den øvelse, og det gavner hele organisationen. Som jeg ser det, er der derfor en enorm gevinst for hele professionen, hvis lederne går forrest og sørger for at tage diskussionen om, at ledelse af frivillige er ressourcekrævende, men også enormt givende i sidste ende. 16

17 DE SKAL SELV SØRGE FOR AT FINDE EN AFLØSER! I det vestjyske styrer og motiverer en plejehjemsleder de frivillige med lige dele ansvar og anerkendelse. Og det letter ledelses opgaven betydeligt, fortæller hun. De frivillige kræver noget tid. Du er nødt til at engagere dig i dem. Til gengæld siger jeg også højt, at det er vigtigt, at de selv tager et ansvar. Else Krabbe ved, hvad hun taler om. Hun er leder af Plejecenter Birketoft i Aulum, og allerede da hun begyndte i stillingen for fem år siden, var de frivillige en fast del af centret. Hun har derfor ingen illusioner om, at de frivillige blot er nem, ekstra arbejdskraft: De frivillige er lige så forskellige som alle andre ansatte. De har forskellige ønsker til deres arbejde, og de ønsker at deltage i forskellige ting. Derfor ligger der en stor ledelsesmæssig udfordring i at se og forstå, hvad der motiverer de forskellige. Det kræver, at jeg omgås dem, og at jeg snakker med dem. For hvis de ikke føler, de får lov til at gøre en forskel, så mister de interessen. Styrer sig selv Else Krabbe bruger ugentligt flere timer af sin sparsomme ledertid på at se de frivillige. Til gengæld får hun skabt en gensidig respekt og tillid, der gør, at hun uden bæven kan uddelegere mange opgaver til de frivilliges egen planlægning: Vi lægger meget ansvar over på de frivillige selv. De har deres egen forening, Vennekredsen, som igen har egen bestyrelse. Der sidder ni frivillige, og så sidder jeg med som lederrepræsentant, og der sidder også en medarbejderrepræsentant, fortæller Else Krabbe om tilrettelæggelsen af samarbejdet. Bestyrelsesmedlemmerne er alle ansvarlige for et mindre underområde, og den form for uddelegering løfter en del af byrden fra Else Krabbes skuldre: SÅDAN FÅR DU EN FRIVILLIGPOLITIK For at lykkes med et frivilligprojekt er det vigtigt på forhånd at skabe klarhed om arbejdsfordeling og ansvarsområder blandt det faste personale. Center for frivilligt socialt arbejde har udarbejdet følgende tjekliste, du kan lade dig inspirere af: Hvem vil I gerne have som frivillige? (Medlemmer, pårørende, brugere, almindelige borgere, mennesker med en særlig uddannelse osv.?) Hvilke opgaver skal de frivillige varetage, og hvad skal arbejdsdelingen mellem frivillige og eventuelt ansatte være? Hvem udarbejder frivilligpolitikken og tilrettelægger frivilligplejen i jeres organisation? Hvordan sikrer I, at alle i organisationen kender og føler ejerskab for frivilligpolitikken? Hvem skal sørge for, at frivilligpolitikken konkret bliver ført ud i livet over for den enkelte frivillige? Hvem har ansvaret for introduktion, vejledning og støtte af den enkelte frivillige? Hvem skal tage sig af eventuelle problemer, der opstår blandt de frivillige? Du kan læse flere gode tips og kom-godt-igang -råd på FORKANT

18 De små, selvstyrende grupper gør, at de frivillige føler sig langt mere ansvarlige. For eksempel har vi en gruppe chauffører, der kommer jævnligt for at køre en tur med beboerne. Hvis en af chaufførerne siger jeg kan altså ikke køre på mandag, så ringer de selv rundt for at finde en afløser. Det er ikke mit problem som leder, men noget de frivillige selv styrer. Pas på med gavegivning Ansvar og anerkendelse er således en vigtig del af den motivation, der driver de frivillige. Men Else Krabbe er også bevidst om at finde andre måder at takke for indsatsen. Man skal gøre sig klart, at de gør det her ulønnet, og hvordan belønner man bedst det? Jeg prøver at huske på, at de frivillige gerne vil udvikle sig og lære noget. Det er måske i småtingsafdelingen, men f.eks. holder vi højskolearrangementer specielt for de frivillige, og vi har sørget for, at flere af dem kom på et førstehjælpskursus. Vi har også haft en ergoterapeut, der underviste i kørestolsbrug, fortæller Else Krabbe og videregiver en anden erfaring: Man skal passe meget på med at give egentlige gaver. For så bliver man målt op mod, hvad man sidst gav dem, hvad de tidligere har fået og måske, hvad frivillige får andre steder. Derfor kan jeg bedre lide at give en form for værdigevinst, f.eks. i form af undervisning. Husk det faste personale Else Krabbe er endelig yderst bevidst om at inddrage det faste personale i beslutningerne om frivilligområdet. Den medarbejderrepræsentant, der sidder ved hendes side i frivilligbestyrelsen, er f.eks. hende, der får lov til at sige, hvornår det passer bedst med de frivillige besøg i forhold til hverdagens øvrige gøremål. Og når der er personalemøder, er det de frivillige, der sørger for kaffe til beboerne, så alle de faste medarbejdere kan deltage. Det gælder om at skabe en sand frivillighedspolitik på arbejdspladsen, fortæller Else Krabbe. Det handler om at forventningsafstemme med både frivillige og personale og eventuelt lytte til personalets frustrationer. Ellers går det ikke. De frivillige skal føle sig velkomne og ventede. Det værste, der kan ske, er, hvis personalet glemmer de frivillige, og hvornår de skal komme. Man er nødt til at have en kultur om det, og hos os bliver det f.eks. altid skrevet ind i kalenderen, hvornår de er her, siger plejehjemslederen, der oplever, at den energi, de frivillige bidrager med, i sidste ende kommer både personalet og dermed lederen til gode: De frivillige har en indgroet lyst til at yde, og de er glade for at komme her. Det smitter af og skaber en positiv stemning både blandt beboere og det faste personale. Så den tidsmæssige investering, du som leder skal lægge for at lykkes med de frivillige, kommer tifoldig tilbage, slutter Else Krabbe. 4 TIPS TIL AT LEDE DE FRIVILLIGE 33 unge frivillige er via Ungdommens Røde Kors tilknyttet ungecaféen Nexus på Aarhus Universitetshospital Skejby. Forskningssygeplejerske Vibeke Bregnballe har det ledelsesmæssige ansvar for gruppen, og hun deler her sine praktiske erfaringer med ledelse og motivering af frivilliggruppen: 1) Det gælder om at have et godt projekt; noget, der ligger uden for kerneopgaven, men som stadig giver mening. Du skal så at sige sælge projektet til de frivillige, så de tænder på idéen. 2) Du skal stille krav til de frivillige, og du skal ikke være bange for at formulere dem. På den måde føler de, deres opgave har værdi, og du sikrer dig deres engagement i projektet. 3) Lad de frivillige møde det faste personale direkte. Med deres idéer og energi sælger de tit sig selv meget bedre, end du som leder kan gøre. Samtidig sikrer du, at alle ved, hvem hinanden er. 4) Afstem forventninger, når du møder de frivillige første gang. Hør efter, hvad de ønsker, og kan du høre, at de opgaver, du har at tilbyde, ikke passer til dem, skal du melde det ud med det samme. En medicinstuderende skal ikke forvente at få lov til at prøve en masse studierelaterede ting af der er grænser for opgaven, og den skal meldes ud fra starten. 18