Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1)

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1) I medfør af 9, stk. 1 2, i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, fastsættes: Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på: 1) Forsikringsmæglervirksomheder. 2) Genforsikringsmæglervirksomheder. 3) Forsikringsagentvirksomheder. 4) Underagentvirksomheder. 5) Administrationsselskaber, der handler på vegne af virksomheder omfattet af nr Den eller de personer, der er ansvarlige for forsikringsformidlingen i virksomheder omfattet af 1, skal besidde den fornødne generelle viden om forsikringsformidling. Stk. 2. Ved generel viden om forsikringsformidling forstås, at personen 1) kan tilrettelægge virksomhedens forsikringsformidling under hensyn til de almindelige regler om indgåelse af aftaler bestemmelserne om god skik, 2) kan sikre, at medarbejderne i den pågældende virksomhed har den fornødne viden i relation til at gennemføre forsikringsformidlingen. Kapitel 2 Forsikringsmægleres uddannelse 3. En person, der ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve skades eller livsforsikringsmægling i medfør af 6 7 i lov om forsikringsformidling skal for at opfylde 4 1) fremlægge bevis for at besidde teoretisk viden inden for henholdsvis skadesforsikrings eller livsforsikringsmægling, som angivet i 4, 2) skal forud for eller sideløbende med den teoretiske uddannelse, som angivet i 4 kunne dokumentere at have erhvervet praktisk kendskab til forsikringsmægling ved 2 års ansættelse på fuld tid i en forsikringsmæglervirksomhed, et forsikringsselskab eller ved anden beskæftigelse, hvor tilsvarende kundskaber er erhvervet. 4. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve skadesforsikringsmægling, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor skadesforsikringsmægling, der sikrer, at personen kan tilrettelægge gennemføre forsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode kan 1) etablere aftalegrundlaget med kunden, 2) vurdere kundens risikoprofil, herunder for erhvervskunden udarbejde virksomhedens forsikringspolitik, 3) beskrive kundens forsikringsrisici, 4) rådgive om den mulige afdækning af kundens forsikringsrisici, 5) udarbejde udbudsmateriale til brug for forsikringsselskabernes tilbudsgivning gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler, 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europaparlamentets Rådets direktiv nr. 92/2002/ EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling, (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s 3). Økonomi- Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr AU Schultz Grafisk

2 2 6) analysere de modtagne forsikringstilbud udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige forsikringsløsning eller valget mellem flere gode forsikringsløsninger, 7) etablere den af kunden valgte forsikringsløsning, 8) planlægge gennemføre en løbende servicering af kundens forsikringsløsning. Stk. 2. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve livsforsikringsmægling, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor livsforsikringsmægling, der sikrer, at personen kan tilrettelægge gennemføre forsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode kan 1) etablere aftalegrundlaget med kunden, 2) vurdere kundens risikoprofil, herunder for erhvervskunden udarbejde virksomhedens pensionspolitik, 3) beskrive kundens forsikringsrisici, 4) rådgive om den mulige afdækning af kundens forsikringsrisici, 5) udarbejde udbudsmateriale til brug for forsikringsselskabernes tilbudsgivning gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler, 6) analysere de modtagne forsikringstilbud udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige forsikringsløsning eller valget mellem flere gode forsikringsløsninger, 7) etablere den af kunden valgte forsikringsløsning, 8) planlægge gennemføre en løbende servicering af kundens forsikringsløsning, 9) rådgive de enkelte medarbejdere omfattet af ordningen. 5. Forsikringsmægleruddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan varetages af uddannelsesinstitutioner, der gennemfører en undervisning, der giver deltageren de i 4 beskrevne kompetencer. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal gennemføre en undervisning, der mindst indeholder de i bilag 1 2 angivne emner. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen udfærdiger et bevis som dokumenterer, at deltageren har bestået eksamen indenfor henholdsvis skades eller livsforsikringsmægling. Kapitel 3 Genforsikringsmægleres uddannelse 6. En person, der ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve genforsikringsmægling inden for skades eller livsforsikring i medfør af 6 7, jf. 26, stk. 1, i lov om forsikringsformidling skal for at opfylde 7 1) fremlægge bevis for at besidde teoretisk viden inden for henholdsvis skadesforsikrings eller livsforsikringsmægling, som angivet i 3, nr. 1, eller 2) fremlægge bevis for at besidde tilsvarende teoretisk viden inden for genforsikringsmægling af henholdsvis skadesforsikringer eller livsforsikringer, eller 3) fremlægge erklæring fra arbejdsgiver, der dokumenterer, at ansøger besidder de i 7 angivne kompetencer. Stk. 2. Ansøger skal tillige kunne dokumentere at have erhvervet praktisk kendskab til genforsikringsmægling ved 2 års ansættelse på fuld tid i en genforsikringsmæglervirksomhed, et genforsikringsselskab eller ved anden beskæftigelse, hvor tilsvarende kundskaber er erhvervet. 7. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve genforsikringsmægling indenfor skades eller livsforsikring, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor henholdsvis skades eller livsforsikringsmægling der sikrer, at personen kan tilrettelægge gennemføre genforsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, kan 1) etablere aftalegrundlaget med kunden, (forsikringsselskabet), 2) vurdere kundens risikoprofil i forhold til selvbehold / egenkapital, 3) beskrive kundens genforsikringsbehov, 4) rådgive om den mulige afdækning i genforsikringsmarkedet de enkelte genforsikringsselskabers finansielle styrke, 5) udarbejde udbudsmateriale til brug for genforsikringsselskabernes tilbudsgivning gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler, 6) analysere de modtagne genforsikringstilbud udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige genforsikringsløsning eller valget mellem flere gode genforsikringsløsninger,

3 3 7) etablere den af kunden valgte genforsikringsløsning, 8) planlægge gennemføre en løbende servicering af kundens genforsikringsløsning. Kapitel 4 Forsikringsagenters uddannelse 8. En forsikringsagentvirksomhed, som indgår aftale med et forsikringsselskab om salg af forsikringsselskabets forbrugerforsikringer, skal sikre, at personalet i forsikringsagentvirksomheden, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de forsikringsprodukter, der formidles til forbrugeren. Stk. 2. Ved en forbrugerforsikringsaftale forstås i denne bekendtgørelse en skades eller livsforsikringsaftale, der indgås mellem en formidler af et forsikringsselskabs produkter en forbruger om dækning af dennes forsikringsrisici. 9. En forsikringsagentvirksomhed, som formidler et eller flere forskellige forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de standardforsikringsprodukter, Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan 1) indsamle relevant information om forbrugerens forsikringsbehov, 2) analysere de modtagne informationer, 3) præsentere begrunde en hensigtsmæssig løsning af forbrugerens forsikringsbehov ved hjælp af det eller de formidlede standardforsikringsprodukter, 4) vejlede om det eller de forskellige standardforsikringsprodukters 10. En forsikringsagentvirksomhed, som formidler enkeltstående forbrugerforsikringsprodukter som supplement til det produkt eller den tjenesteydelse, som leveres af virksomheden, skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om standardforsikringsproduktet, Stk. 2. Ved en passende viden om det standardforsikringsprodukt, der formidles, forstås, at personen kan 1) informere forbrugeren om en mulig forsikringsdækning, 2) etablere en hensigtsmæssig forsikringsdækning ved hjælp af det formidlede standardforsikringsprodukt, 3) vejlede om standardforsikringsproduktets 11. En forsikringsagentvirksomhed, som formidler andre forsikringsprodukter end de i 9 10 omfattede forbrugerforsikringsprodukter eller som formidler mere komplicerede forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en viden, der afpasses efter kompleksiteten af det eller de forsikringsprodukter, Kapitel 5 Underagenters uddannelse 12. En underagentvirksomhed, som indgår aftale med en forsikringsagentvirksomhed om salg af forbrugerforsikringsprodukter, som forsikringsagentvirksomheden har indgået aftale med et forsikringsselskab om at formidle, skal sikre, at personalet, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de forsikringsprodukter, der formidles til forbrugeren. Stk. 2. Ved en forbrugerforsikringsaftale forstås i denne bekendtgørelse en skades eller livsforsikringsaftale, der indgås mellem en formidler af et forsikringsselskabs produkter en forbruger om dækning af dennes forsikringsrisici. 13. En underagentvirksomhed, som formidler et eller flere forskellige forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om de standardforsikringsprodukter, Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan 1) indsamle relevant information om forbrugerens forsikringsbehov, 2) analysere de modtagne informationer, 3) præsentere begrunde en hensigtsmæssig løsning af forbrugerens forsikringsbehov ved hjælp af det eller de formidlede standardforsikringsprodukter, 4) vejlede om det eller de forskellige standardforsikringsprodukters

4 4 14. En underagentvirksomhed, som formidler enkeltstående forbrugerforsikringsprodukter som supplement til det produkt eller den tjenesteydelse, som leveres af forsikringsagentvirksomheden, skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om standardforsikringsproduktet, Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan 1) informere forbrugeren om en mulig forsikringsdækning, 2) etablere en hensigtsmæssig forsikringsdækning ved hjælp af det formidlede standardforsikringsprodukt, 3) vejlede om standardforsikringsproduktets 15. En underagentvirksomhed, som formidler andre forsikringsprodukter end de i omfattede forbrugerforsikringsprodukter eller som formidler mere komplicerede forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget forsikringsformidlingen besidder en viden, der afpasses efter kompleksiteten af det eller de forsikringsprodukter, Kapitel 6 Tilsyn 16. En uddannelsesinstitution, der udbyder forsikringsmægleruddannelsen, som angivet i kapitel 2 skal hvert år senest den 1. april afgive erklæring til Finanstilsynet om at uddannelsen er tilrettelagt således, at deltageren opnår den i kapitel 2 beskrevne kompetence. Uddannelsesinstitutionens erklæring skal indsendes første gang den 1. april Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i øvrigt give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. 17. En uddannelsesinstitution, der udbyder forsikringsmægleruddannelsen, kan godkende, at bestående uddannelseskompetencer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for en eller flere af de kompetencer, der er omfattet af 4. Stk. 2. Med personens samtykke forelægges tvivlstilfælde af uddannelsesinstitutionen for Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser. Centrets vurdering er vejledende. Kapitel 7 Ikrafttræden 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.1110 af 14. november 2004 om forsikringsformidleres uddannelse. Finanstilsynet, den 3. juli 2007 HENRIK BJERRE-NIELSEN / Vibeke Olesen

5 5 Bilag 1 Skadesforsikringsmægleruddannelsen Efter uddannelsen skal deltageren kunne tilrettelægge gennemføre forsikringsmægling for privat- erhvervskunden indenfor skadesforsikring ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, der sikrer opfyldelse af de krav, markedet lovgivningen stiller til en forsikringsmægler. Uddannelsen til skadesforsikringsmægler skal i henhold til 4, stk.1, indeholde følgende videnelementer: 1. Juridiske forhold Forsikringsformidlingsloven God skik regler Aftaleloven Forsikringsaftaleloven 2. Kunden dennes forudsætninger Erhvervsstruktur Virksomhedsformer Virksomhedsøkonomi regnskab Skatte- momsregler 3. Produkter Bygningsforsikring Entrepriseforsikring Løsøreforsikring (brand, vand tyveri) Erhvervsansvarsforsikring Produktansvarsforsikring Montageforsikring Maskinkaskoforsikring EDB -forsikring Transportforsikring Driftstabsforsikring Autoforsikring Forhandler-/værkstedsforsikring Miljøansvarsforsikring Speditøransvarsforsikring Fragtføreransvarsforsikring Professionel ansvarsforsikring Private forsikringer 4. Tilvalgsdækninger 5. Følgeudgifter 6. Forsikringsselskabets økonomi Økonomiske nøgletal Reassurance 7. Erstatningsret Færdselslov CMR-lov Produktansvarsloven Culparegler Erstatningsansvarsloven 8. Arbejdsmetode Risikoanalyse Forsikringspolitik Udbud Tilbudssammenligning indstilling til valg af løsning Implementering service

6 6 Bilag 2 Livsforsikringsmægleruddannelsen Efter uddannelsen skal deltageren kunne tilrettelægge gennemføre forsikringsmægling for privat- erhvervskunden indenfor livsforsikring ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, der sikrer opfyldelse af de krav, markedet lovgivningen stiller til en forsikringsmægler. Uddannelsen til livsforsikringsmægler skal i henhold til 4, stk. 2, indeholde følgende videnelementer: 1. Juridiske forhold Forsikringsformidlerloven God skik regler Aftaleloven Forsikringsaftaleloven Værgemålsloven Enkepensionsloven 2. Finansiel rådgivning Privatøkonomi Sociale ydelser Personskatteregler Finansielle øvrige aktiver Passiver Generationsskifte Arv begunstigelse 3. Etablering af pensionsløsning Teknisk grundlag for risikobedømmelse Helbredsoplysninger Bedømmelse antagelse Selskabernes tegningspolitik Præmiens opbygning 4. Produkter Risikoprodukter Opsparingsprodukter Pseudoordninger Arbejdsmarkedspension Gruppeliv Kollektive ordninger Careprodukter Tjenestemandspension Pensionskasser Invest- linkprodukter Kapitaliseringsprodukter Bankprodukter 5. Pensionsbeskatningsloven 6. Ændringer udbetaling Jobskifte Genkøb Bonus Pensionsordninger ved skilsmisse død Genplacering af pensionsudbetalinger 7. Arbejdsmetode Pensionspolitik Udbud Tilbudssammenligning indstilling til valg af løsning Implementering service Behovsanalyse

7 7