Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Aalborg Universitet

Transkript

1 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet Ikrafttrædelse 1. september 2013 Kommentar [wj1]: Rettes til af fakultetet 1

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Forord I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Kommentar [wj2]: Rettes til af fakultetet 2

3 Indhold Forord 2 Indhold 3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Uddannelsens kompetenceprofil 6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsens organisering og Uddannelsesoversigt Modulbeskrivelser 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 18 Kapitel 5: Andre regler 19 3

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til skabsministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (Masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om deltidsuddannelse ved Universiteterne (Deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Kommentar [wj3]: Rettes til af fakultetet 1.3. Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Life Sciences. 4

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1. Optagelse Optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant sundhedsfaglig bachelor eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelsksprogede betegnelse er Master in Information Technology in Health Informatics Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS. 5

6 2.4. Uddannelsens kompetenceprofil sfeltet En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Typer og kvalitet af af kliniske data Kvalitetssikring Patientperspektiver herunder patientsikkerhed Typer og implementering af E-sundhedssytemer og teknologier Sundhedsvæsenets organisation og ledelse herunder ledelse af teknologi implementering og ledelse af forandringsprocesser Forståelses- og refleksionsniveauet En master i Sundhedsinformatik kan forstå og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet samt identificere videnskabelige problemstillinger. Typen af færdigheder En master i Sundhedsinformatik har generelle færdigheder i identificering og analyse af komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer i klinisk praksis ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient perspektiv ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og behandling. En master i Sundhedsinformatik kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, patientperspektiver Vurdering og beslutning En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetancer Handlingsrummet En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundheds- og it-professionelle i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar. Læring En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 6

7 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3.1. Uddannelsens organisering Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (1 ECTS regnes for 30 arbejdstimer). Modulet afsluttes med en eksamen indenfor bestemte eksamensterminer. Eksamensformen er angivet i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra nedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: Forelæsninger Projektarbejde Opgaveløsning (individuelt og i grupper) Lærerfeedback Faglig refleksion Undervisningen organiseres dels som individuelt kursusarbejde, dels som projektarbejde i grupper. Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer of anvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx ledelsesmæssige, organisatoriske, administrative og kliniske). Kursusarbejdet vil også omfatte de generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik eller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik. Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningens projektmoduler. Problemstilling, løsning og proces afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsinformatiske problematikker relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritisk artikel-/litteraturlæsning, videnskabelig kommunikation og diskussion (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet, identificering af eget læringsbehov og vurdering af løsningsforslag. Projektarbejdet styrker desuden den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelesmæssige forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Undervisningen afvikles igennem en række planlagte seminarer i løbet af semestrene. Kursusstoffet vil primært blive præsenteret på forelæsningsform. I forbindelse med enkelte af kurserne vil der endvidere være laboratorieøvelser. I perioderne mellem seminarerne arbejder de studerende selvstændigt med litteraturstudier, opgavebesvarelser og projektarbejde. 7

8 3.2. Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 5 B/IB Intern Sundhedsinformatik i et analyse perspektiv 10 7-skala Ekstern Teknologi I. Kvalitet af kliniske data. Dataflow i sundhedssektoren 5 B/IB Intern Bruger I. E-sundhedssystemer : Implementering og usability 5 B/IB Intern Organisation og ledelse I. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser og interaktion 5 B/IB Intern 2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv 15 7-skala Ekstern Teknologi II. Kvalitet af kliniske data. Kliniske databaser og beslutningsstøtte Bruger II. E-sundhedssystemer: Brugerdreven innovation og patient empowerment Organisation og ledelse II. Teknologivurdering, ledelse og jura i sundhedssketoren 5 7-skala Intern 5 7-skala Intern 5 7-skala Intern 60 8

9 3.3. Modulbeskrivelser Titel Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde (Introduction to problem-based learning in health informatics) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: har viden om problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling har viden om litteratursøgning som metode har viden om hvad der karakterisere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling f.eks. indenfor it-anvendelsesområder: velfærdsteknologi og telemedicin, i hhv. primær-og sekundærsektoren. har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret Kompetencer kan reflektere over projektarbejdets metoder Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 9

10 Titel Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv (Health informatics from an analytical perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: har viden om hvad der karakteriserer problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakterisere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling f.eks. indenfor it-anvendelsesområder: velfærdsteknologi og telemedicin, i hhv. primær-og sekundærsektoren. kan anvende litteratursøgning som metode kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, patientperspektiver kan analysere en sundhedsinformatisk problemstilling ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient perspektiv. Kompetencer kan reflektere over projektarbejdets resultater Undervisningsform Projekt.Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 10

11 Titel Teknologi I. Kvalitet af kliniske data. Dataflow i sundhedssektoren (Technology I. Quality of clinical data. Data flow in the healthcare sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvanti-tative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i sundhedssektoren og de tilhørende systemer herunder business intelligence Skal have viden om it-baseret kommunikation og integration i e-sundhed Skal have viden om opbygningen og betydningen af infrastrukturen og standarder i sundhedssektoren Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal kunne udlede grundlæggende karakteristika fra en grafisk eller anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne påvise teknologiske udfordringer, og demonstrere teknologiforståelse, i forbindelse med en anvendt teknologi Kompetencer Skal kunne påpege og diskutere konsekvenserne for datakvaliteten af simple fejl ved håndteringen af kliniske data Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 11

12 Titel Bruger I. E-sundhedssystemer : Implementering og usability (User I. E-health systems. Implementation and usability) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse af brugbarhed/usability Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke typer af data sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal kunne anvende forskellige teknikker til indsamling, dokumentation og analyse af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal kunne anvende forskellige metoder og teknikker til indsamling, dokumentation og analyse af brugbarhed/usability Kompetencer Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it implementerings proces Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af brugbarhedsstudier Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 12

13 Titel Organisation og ledelse I. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren (Organization and managment I. Technological and organizational changes in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering, herunder opgavefordeling mellem kommune, region og statslige institutioner m.v. Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter Skal have viden om forskellige projektstyringsmetoder Skal have viden om det teoretiske grundlag for udvikling og anvendelse af E- sundhedsteknologier Skal kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem forskellige metoder til vurdering af E-sundhedsteknologier Skal kunne forstå hvilken rolle begrebet patient empowerment spiller i forbindelse med udvikling, anvendelse og vurdering af E-sundhedsteknologier Skal have viden om forskellige kvalitetssikringsmodeller Skal kunne vurdere eventuelle konsekvenser ved valg af implementeringsstrategi Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal kritisk kunne vurdere valg af teknologivurderingsmetoder i teknologiudviklingsprojekter Skal kunne deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af et projekt Skal kunne identificere og formulere tiltag til kvalitetetsudvikling/-sikring Skal kunne udarbejde og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse Kompetencer Skal kunne identificere, dokumentere og analysere E-Sundheds påvirkning på de organisatoriske forhold Skal kunne indgå i arbejdet med kvalitetssikring og udvikling Skal kunne indgå aktivt i ledelsen af et projekt Skal kritisk kunne argumentere for og imod anvendelsen af forskelligemetoder til vurdering af E-sundhedsteknologier Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 13

14 Titel Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv (Health informatics from a design and/or implementation perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på implementering af ITsystemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af informationssystem i en konkret organisa- torisk og ledelsesmæssig kontekst Skal kunne anvende kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder Skal kunne udforme et undersøgelsesdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater Kompetencer Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et videnskabsteoretisk perspektiv Skal kunne vurdere og bidrage med løsningsforslag Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 14

15 Titel Teknologi II. Kvalitet af kliniske data. Kliniske databaser og beslutningsstøtte (Technology II. Quality of clinical data. Clinical databases and decision support) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset Teknologi I. Dataflow i sundhedssektoren. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: o Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske informationssystemer o Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikatio- ner opbygges og anvendes i sundhedssektoren o Skal forstå principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer o Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på op- bygning af en database Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave samkøring af data Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj til kunne opbygge af relationsdatabaser Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herud fra strukturere et beslutningsstøttesystem Kompetencer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets)formål Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 15

16 Titel Bruger II. E-sundhedssystemer: Brugerdreven innovation og patient empowerment (User II. E-Health systems: User driven innovation and patient empowerment) Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset Bruger I. E- sundhedssystemer : Implementering og usability Mål Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om brugerdreven innovation Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk, informationsportaler etc.) Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til brugerdreven innovation Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patient empowerment Skal kunne anvende metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal kunne anvende metoder og teknikker til at fremme patient empowerment Kompetencer Skal kunne vurdere konsekvensen af anvendelsen af brugerdreven innovation i udviklingen af sundhedsinformatiske systemer Skal kunne vurdere konsekvenserne af anvendelsen af it til understøttelse af patient empowerment Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og administrative sammenhænge Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 16

17 Titel Organisation og ledelse II. Teknologivurdering, ledelse og jura i sundhedsektoren (Organization and managment II. Technology assessment, management and law in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset Organisation og ledelse I. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om udvalgte frameworks Skal forstå nytten af at bruge forskellige frameworks Skal kunne forklare fordele og begrænsninger ved forskellige metoder til vurdering af E-sundhedsteknologier (formative og summative) Skal kunne forstå sammenhængen mellem kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og vurdering af E-sundhedsteknologier (herunder MTV) Skal have viden om muligheder og barrierer for vurdering af E- sundhedsteknologier i et internationalt perspektiv Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel koordinering Skal have viden om udvalgte dele af sundhedsloven, autorisationsloven, persondataloven og offentligheds- og forvaltningsloven Skal kunne analysere samspillet mellem E-Sundheds anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Skal kunne vurdere eventuelle konsekvenser ved valg af implementeringsstrategi Skal kunne vurdere anvendeligheden af udvalgte frameworks Skal kunne anvende og argumentere for valg af forskellige metoder til vurdering af E-sundhedsteknologier (formative og summative) Skal kunne vurdere konsekvenser ved valg af metode til vurdering af E- sundhedsteknologier Kompetencer Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et organisatorisk forandringsprojekt Skal kunne identificere ændringer i kvaliteten af sundhedsprofessionel arbejdspraksis i forbindelse med E-Sundheds anvendelse Skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde på alle niveauer med en professionel tilgang til vurdering af E-Sundhedsteknologier (formative og summative) Skal kunne planlægge og gennemføre vurdering af E-Sundhedsteknologier (formative og summative) Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 17

18 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2012, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksa- mener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsviden- skabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kommentar [wj4]: Rettest til af fakultetet 18

19 Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder det afsluttende projektarbejde I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikker- hed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Projektrapporten på 2. semester skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og mak- simumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende at beståede uddannelseselementer fra andre tilsvarende uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af masteruddannelsen Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet kalenderår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte sin masteruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af Eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på uddannelsens hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen og om eksamen. Kommentar [wj5]: Rettest til af fakultetet 19