Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

Transkript

1

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Forord I medfør af lov 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen udbydes i Aalborg 2

3 Indhold Forord 2 Indhold 3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Uddannelsens kompetenceprofil 6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsens organisering Uddannelsesoversigt Modulbeskrivelser 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 18 Kapitel 5: Andre regler 18 3

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (Masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om deltidsuddannelse ved Universiteterne (Deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Health 4

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1. Optagelse Optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant bachelor, professionsbachelor, diplom eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Information Technology in Health Informatics Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS. 5

6 2.4. Uddannelsens kompetenceprofil sfeltet En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på international forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Typer og kvalitet af af kliniske data Kvalitetssikring Patient og borgerperspektiver herunder patientsikkerhed Typer og implementering af sundhedsinformatiske systemer og teknologier Sundhedsvæsenets organisation og ledelse herunder ledelse af teknologi implementering og ledelse af forandringsprocesser Forståelses- og refleksionsniveauet En master i Sundhedsinformatik kan identificere, analysere og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder, problemstilinger og praksis inden for det sundhedsinformatiske område Typen af færdigheder En master i Sundhedsinformatik kan udvælge, bearbejde og evaluere komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer anvendt i sundhedsvæsenet ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient/borger perspektiv ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og behandling. En master i Sundhedsinformatik kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetssikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, samt patientperspektiver. Vurdering og beslutning En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. Handlingsrummet En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sundhedsinformatiske sammenhænge (hos fx leverandører, regioner og kommuner eller i samspil med patienter og borgere). Samarbejde og ansvar En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundheds- og it-professionelle (hos fx leverandører, regioner og kommuner). 6

7 En master i Sundhedsinformatik kan indgå i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar. En master i Sundhedsinformatik skal endvidere kunne samarbejde med patienter/borgere om konkrete it-løsninger. Læring En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring ift. at tilegne sig og vurdere viden, der er relevant i et sundhedsinformatisk perspektiv. Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3.1. Uddannelsens organisering Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (1 ECTS regnes for 30 arbejdstimer). Modulet afsluttes med en eksamen indenfor bestemte eksamensterminer. Eksamensformen er angivet i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, tværfaglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud fra nedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: Forelæsninger Projektarbejde Opgaveløsning (individuelt og i grupper) Laboratorieøvelser Faglig refleksion Selvstudie Fjernundervising Undervisningen organiseres dels som individuelt kursusarbejde, dels som projektarbejde i grupper. Undervisningen afvikles bl.a. igennem en række planlagte seminarer i løbet af semestrene. Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer af anvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx i ledelsesmæssige, administrative, kliniske og patientmæssige sammenhænge). Kursusarbejdet vil også omfatte generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik eller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik. Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningens projektmoduler. Projektarbejdet afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor sundhedsinformatiske problememer relateres til fagområdets 7

8 videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritisk artikel-/litteraturlæsning, videnskabelig kommunikation (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet, identificering af eget læringsbehov og vurdering samt diskussion af projektets resultater. Projektarbejdet styrker desuden den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelsesmæssige forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semeste r Modul ECTS Bedømmels e Prøve 1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 5 B/IB Intern Sundhedsinformatik i et analyse perspektiv 10 7-skala Ekster n Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren 5 B/IB Intern Implementering og usability 5 B/IB Intern Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren 5 B/IB Intern 2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv 15 7-skala Ekster n Kliniske databaser og beslutningsstøtte 5 7-skala Intern Brugerdreven innovation og patient empowerment 5 7-skala Intern Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren 5 7-skala Intern Ialt antal ECTS 60 8

9 3.3. Modulbeskrivelser Titel Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde (Introduction to problem-based learning in health informatics) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: har viden om problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling har viden om litteratursøgning som metode har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret Kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling indenfor it-anvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren kan reflektere over projektarbejdets arbejdsprocesser og metoder Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 9

10 Titel Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv (Health informatics from an analytical perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Har en bred, generel viden om de sundhedsinformatiske anvendelsesområder og en dybere, specifik viden om enkelte af disse kan analysere en sundhedsinformatisk problemstilling ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient perspektiv. kan karakterisere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling f.eks. indenfor it-anvendelsesområder i hhv. primær-og sekundærsektoren. kan vælge teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til analyse af kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, patient/borger perspektiver kan udarbejde et problemorienteret projektarbejde kan diskutere og reflektere over projektarbejdets resultater kan anvende litteratursøgning som metode kan skabe overblik over projektarbejdets resultater og perspektivere disse til nye problemstillinger Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 10

11 Titel Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren (Data flow and quality in the healthcare sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i sundhedssektoren og de tilhørende systemer herunder business intelligence Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal have viden om forskellige tilgange til analyse af spørgeskema data herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal kunne udlede en grundlæggende it-arkitektur ud fra en grafisk eller anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne udarbejde et spørgeskema, samt tilrettelægge gennemførelsen af en en spørgeskemaundersøgelse Skal kunne præsentere og argumentere for sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne vurdere sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne diskutere konsekvenser af fejl i håndtering af kliniske data Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 11

12 Titel Implementering og usability (E-health systems: Implementation and usability) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse af brugbarhed/usability Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke typer af data sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af brugbarhed/usability Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it implementerings proces Skal kunne identificere relevante metoder og teknikker og iværksætte brugbarhedsundersøgelser Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 12

13 Titel Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren Technological and organizational changes in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter herunder forskellige projektstyringsmetoder Skal have viden om såvel summative som formative metoder til evaluering af Sundheds it-systemer Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal kunne vurdere valg af evalueringsmetode i Sundheds itudviklingsprojekter Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Skal aktivt kunne indgå i planlægning og gennemførelse af evaluering af Sundheds it-systemer Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 13

14 Titel Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv (Health informatics from a design and/or implementation perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancer svarende til kurset Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på design og implementering af IT- systemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af sundhedsinformatik i en konkret organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et videnskabsteoretisk perspektiv Skal kunne mestre kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Skal kunne udforme et forskningsdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater Skal kunne demonstrere evne til at vurdere og bidrage med løsningsforslag til sundhedsinformatiske problemstillinger på bagrund af videnskabeligt arbejde Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 14

15 Titel Kliniske databaser og beslutningsstøtte (Clinical databases and decision support) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancer svarende til kurset Dataflow og -kvalitet i sundhedssektoren. Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske informationssystemer Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikationer opbygges og anvendes i sundhedssektoren Skal forstå principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på opbygning af en database Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave samkøring af data Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj kunne opbygge af relationsdatabaser Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herudfra strukturere et beslutningsstøttesystem Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets)formål Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 15

16 Titel Brugerdreven innovation og patient empowerment User driven innovation and patient empowerment) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Implementering og usability Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om brugerdreven innovation Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk, informationsportaler etc.) Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til brugerdreven innovation Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patient empowerment Skal beherske metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal beherske metoder og teknikker til at fremme patient empowerment Skal kunne identificere relevante processer i brugerdreven innovation i udviklingen af sundhedsinformatiske systemer Skal kunne identificere relevante problemstillinger i anvendelsen af it til understøttelse af patient empowerment Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og administrative sammenhænge Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 16

17 Titel Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedsektoren (Management, quality improvement and evaluation in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset Organisation og ledelse I. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om udvalgte frameworks Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel koordinering Skal have viden om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Skal kunne forholde sig kritisk til evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne identificere, formulere tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem Sundheds it-systemers anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i gennemførelse og anvendelse af evalueringer af Sundheds it-systemer på tværs af institutioner, sektor- og landegrænser Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et organisatorisk forandringsprojekt Skal aktivt kunne indgå i og lede kvalitetssikring og -udviklingsarbejde Skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og lede evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne lede tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 17

18 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2015, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen for Det Sundhedsviden skabelige Fakultet ved Aalborg Universitet, skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder det afsluttende projektarbejde I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Masterprojektet på 2. semester skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og mak- simumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende at beståede uddannelseselementer fra andre tilsvarende uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af masteruddannelsen Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet kalenderår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte sin masteruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af Eksamensordningen, der er offentliggjort på hjemmesiden for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens 18

19 bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på uddannelsens hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen og om eksamen. 19