Seniorudvalget Møde nr :30

Transkript

1 Dagsorden for Seniorudvalget Møde nr :30 Mødelokale 2608, tlf Medlemmer Tilforordnede Bent Greve John Brown Brabant Althoff-Andersen Serdal Benli Eva Michaelsen Klaus Kjær Ebbe Skovsgaard Kristine Henriksen Jane Torpegaard Herle Klifoth Sidsel Vinge Morten Just Seniorrådet er inviteret til sit årlige møde med udvalget kl i mødelokale 3608.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Åbne sager Seniorudvalgets møde med Seniorrådet Turkøbsordning for hjemmehjælpsmodtagere Ny lovgivning på fritvalgsområdet Konsekvenser af ændrede refusionsregler for bonus og præmie for sosuelever, orientering Seniorcenter Møllegården, ombygning af caféområdet, anlægsbevilling Fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap (delrapport budgetnote 6, 2012) Plejeboliger - generation 2.0, BN 6, Budget Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter (Beslutningsnote 7 Budget ) Budgetbidrag , Seniorudvalget Tildelingskriterier og ændring af pulje for 79 tilskud til frivilligt socialt arbejde, gældende for 2014 og frem Meddelelsessager Meddelelser Lukkede meddelelser Meddelelser

3 Åbne sager 38. Seniorudvalgets møde med Seniorrådet Gennemgang af sagen På Byrådets møde , punkt 163, blev det besluttet, at Seniorudvalget skal afholde et årligt møde med Seniorrådet. Seniorrådet har ønsket, at dette møde afholdes forud for budgetforhandlingerne. Mødet afvikles som en rundbordsdiskussion med Seniorudvalget, hvor fællestemaet er pårørende. Udvalget ønsker Seniorrådets input og forslag til, hvordan man kan støtte pårørende i Gladsaxe. På mødet har Seniorrådet desuden lejlighed til at stille spørgsmål til Seniorudvalgets medlemmer vedrørende budget samt drøfte de emner på seniorområdet, som rådet eller udvalget ønsker. Seniorrådet har i brev af til Seniorudvalgets formand anført de særlige spørgsmål og temaer, som rådet ønsker uddybet og drøftet på mødet (bilag 1). Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sagen til orientering. Bilag Bilag 1. Brev til Seniorudvalgets formand Bent Greve Relateret behandling Byrådet , Punkt 163 (Åben) 2

4 39. Turkøbsordning for hjemmehjælpsmodtagere Gennemgang af sagen Baggrund På Seniorudvalgsmødet , punkt 33, blev sag om kvalitetsstandarder for 2014 drøftet. Social- og Sundhedsforvaltningen har indstillet turkøbsordning for hjemmehjælpsmodtager som nyt tema for kvalitetsstandarder Seniorudvalget besluttede, at der skal iværksættes en undersøgelse af forskellige mulige indkøbssteder, der tilgodeser de ældres ønsker og det lokale handelsliv. Ældre borgeres ønsker og behov til turkøbsordning Harbirks Bustrafik, som er udbyder af turkøbsordning for ældre borgere i Københavns Kommune, har erfaring med, at ældre borgere ønsker en kombination af adgang til dagligvareforretning, apotek og bank samt mulighed for cafe. Samtidig er der behov for adgangsforhold, som tillader gangbesværede borgere at færdes uhindret med fx rollator. Indkøbsstederne skal desuden tilgodese varierende vejrforhold, idet gangbesværede borgere også skal kunne deltage i turkøbsordningen, når der er dårligt vejr. Bagsværd Torv og Bagsværd Centret: I området omkring Bagsværd Torv og Bagsværd Centret er der mulighed for at handle hos apotek, dagligvareforretninger med mere, og samtidig er der banker i umiddelbar nærhed. Bibliotek findes i tilgængelig gåafstand. I Bagsværd Centret er der tillige mulighed for at færdes indenfor når det er dårligt vejr. Der er adgangsmulighed for borgere med rollatorer. Buddinge Centret: I Buddinge Centret er der apotek, bank med hæveautomat og én større dagligvarebutik, samt forskellige andre butikker med fx beklædning, sko og isenkram. Gladsaxe hovedbibliotek og Borgerservice samt cafe er tillige i tilgængelig gåafstand. 3

5 Gangarealerne mellem butikkerne er overdækkede, men er ikke et egentligt indendørs areal, og borgerne er derfor mere udsatte ved dårligt vejr. Der er adgangsmulighed for borgere med rollatorer. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at turkøbsordningen vil bidrage til et forsat mere aktivt liv end den almindelige indkøbsordning. Borgere som er tilmeldt turkøbsordningen kan ikke veksle mellem turkøb og den almindelige indkøbsordning. Derfor er der behov for, at indkøbsstederne skal udvælges under hensynstagen til, at de ældre borgere kan deltage i turkøbsordningen uanset vejrforhold. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering at turkøbsordningen skal fungere som en fleksibel ordning, hvor der kan veksles mellem de to indkøbssteder fra gang til gang. Det forudsættes, at chaufførerne kan træffe beslutning om indkøbssted afhængig af vejrliget. For at finde udgiftsniveauet for en turkøbsordning, har Social- og Sundhedsforvaltningen kontaktet vores nuværende leverandør af Ældre og Handicapkørsel. Det kan her oplyses, at omkostningerne for turkøbsordningen for omkring borgere forventes at være ca. kr pr. år. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at turkøbsordningen for hjemmehjælpsmodtagere, visiteret til indkøbsordning, indgår i det videre arbejde med kvalitetsstandarderne for Relateret behandling Seniorudvalget , Punkt 33 (Åben) 4

6 40. Ny lovgivning på fritvalgsområdet Gennemgang af sagen Baggrund Social- og Integrationsministeren fremsatte lovforslag, der skal forenkle regler om frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Lovforslaget trådte i kraft Kommunerne vil også efter den nye lovgivning være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandør for borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice i henhold til 83 i Serviceloven. Men de nye regler giver kommunerne friere rammer til at tilvejebringe borgeren det frie valg af leverandør. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er aftalt til 132 mio. kr. for kommunerne under et, hvoraf Gladsaxe Kommunes andel svarer til 1,5 mio. kr. Provenuet er baseret på, at kommunerne med de nye regler får bedre mulighed for at opnå omkostningseffektive løsninger i ældreplejen. Mulighederne for at realisere dette potentiale vil dog variere for den enkelte kommune og vil blandt andet afhænge af ældreområdets nuværende organisering, markedsforhold, medarbejderforhold mv. Det fremgår af Moderniseringsaftalen, at de frigjorte ressourcer bliver i kommunerne til bedre borgernær service. Nye muligheder for frit valg Det frie valg indebærer, at der som minimum skal være to leverandører for den enkelte borger at vælge imellem, hvoraf den ene kan være kommunal. Det frie valg kan sikres ved hjælp af: A. Gennemførelse af et udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler B. Anvendelse af en godkendelsesmodel, som den kendes under de hidtidige regler C. Udstedelse af fritvalgsbeviser A) Den nye lovgivning giver bedre mulighed for at bruge udbud som et redskab til udvikling og effektivisering på ældreområdet. Det skyldes, at de nuværende særregler om udbud på fritvalgsområdet bortfalder, og at kommunalbestyrelsen fremover kan tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindelige udbudsregler (Tilbudsloven og Udbudsdirektivet). 5

7 Det afgørende nye er, at kommunen kan fortsætte som leverandør efter et udbud ved at vælge, at kommunens leverandør står uden for udbuddet. I et traditionelt udbud er der typisk én vinder. Men udbuddet kan også udarbejdes på en måde, så der efterfølgende kan godkendes et antal yderligere leverandører, der skal levere ydelserne til samme pris som hovedleverandøren. Det økonomiske potentiale vil afhænge af volumen i udbuddet, herunder valg af antal leverandører (jo større kundepotentiale desto lavere priser) og af hvilke opgaver og ydelser, der er omfattet, f.eks. leveringstidspunkter, kvalitetskrav mv. (jo flere krav desto højere priser). Den nye lovgivning giver kommunerne mulighed for at kombinere udbud af ydelserne inden for fritvalgsområdet med f.eks. hjemmesygepleje, genoptræning, plejecenterdrift mv. B) Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen. Godkendelsesmodellen indebærer, at kommunen godkender et antal leverandører (kommunale eller private). Alle leverandører, der opfylder godkendelseskravene, kan blive godkendt som leverandør. Med de nye regler kan kommunen vælge at indskrænke antallet af leverandører ved at fastsætte et maksimum for, hvor mange leverandører, der kan godkendes. Leverandørerne udvælges på baggrund af de kriterier, som kommunen har udmeldt. Der er isoleret set ikke noget økonomisk potentiale i at fortsætte med godkendelsesmodellen, fordi der ikke er priskonkurrence. Det er den kommunale leverandør, der fastsætter priskravet. C) Fritvalgsbeviser er et slags købsbevis, der udstedes til borgeren i forhold til den hjælp, borgeren er visiteret til. Det overlades herefter til borgeren at indgå en aftale med en cvrregistreret virksomhed om hjælpens udførelse. Fritvalgsbeviset kan begrænses til bestemte ydelser som f.eks. madservice eller indkøb, men kan i øvrigt kombineres med de øvrige modeller (A og B). Fritvalgsbevisets værdi skal svare til kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, eller hvis der er gennemført et udbud, den private leverandørs pris. Der er ikke noget krav om, at kommunen skal anvende fritvalgsbevisordningen. Det økonomiske potentiale kan kun realiseres, såfremt fritvalgsbevisets værdi udsættes for priskonkurrence. Strategiske overvejelser om anvendelsen af de nye regler Udbudsportalen i KL har i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse peget på fire spørgsmål, der skal afklares forud for udmøntning af den nye lovgivning: 6

8 Hvad er formålet? (Billigere priser, kvalitetsudvikling, flere valgmuligheder) Hvad er omfanget? (Hele ældreområdet, hele kommunen, distrikter/områder) Hvilke ydelser? (Personlig pleje, praktisk hjælp, madservice, hjemmesygepleje, plejecenterdrift) Hvilke modeller? (Udbud, godkendelsesmodel, fritvalgsbeviser, kombinationer af flere) Følgende overvejelser kan indgå i Seniorudvalgets strategiske afklaring på fritvalgsområdet. Det ligger fast, at det økonomiske potentiale i den nye lovgivning kun kan realiseres, såfremt nye og flere ydelsesområder udsættes for priskonkurrence. Kommunen løber ingen risiko ved at gå i udbud, da den samlede opgave ikke kan blive dyrere. Såfremt de private leverandørers tilbud er højere, end det kommunen kan gøre det for, kan udbuddet annulleres. Det er formålet med frit valg, at gøre kvalitet og service til en konkurrenceparameter. Men antallet af leverandører er ikke i sig selv et kvalitetsmål. Den nuværende godkendelsesmodel har medført, at der i maj 2013 i Gladsaxe Kommune er 11 private leverandører, der er godkendt til levering af personlig og/eller praktisk hjælp. De nye regler gør det lettere at styre antallet af leverandører, så det kan være afhængigt af ydelsesområdet, og hvordan det frie valg tilrettelægges. På plejeområdet kan et udbud, hvor f.eks. to private leverandører udover den kommunale tildeles kontrakt, medføre større og fagligt mere robuste leverandører, der vil kunne indgå i et fælles samarbejde med kommunen om udviklingsmål på områder som f.eks. rehabilitering, screeninger og velfærdsteknologi. På andre områder f.eks. rengøring, indkøb og tøjvask kan et udbud åbne for flere mindre leverandører eventuelt udmøntet ved hjælp af fritvalgsbeviser. Samtidig kan det indgå i overvejelserne, om kommunen skal være leverandør på alle ydelser. Som en konsekvens af en eventuel ændret strategi på fritvalgsområdet vil nogle af de nuværende leverandører måske ikke opnå kontrakt med kommunen, og en række borgere skal derfor foretage nyt leverandørvalg. Videre arbejde og budgetmæssige konsekvenser Social- og Sundhedsforvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelser arbejde videre med en nærmere faglig og økonomisk potentialeafklaring. På den baggrund vil der ultimo 2013/primo 2014 blive forelagt en sag for udvalget med konkret forslag til 7

9 udmøntning af ny lovgivning på fritvalgsområdet. Forvaltningen foreslår, at Gladsaxe Kommunes andel af det samlede kommunaløkonomiske provenu på 132 mio. kr., svarende til 1,5 mio. kr. årligt, allerede nu indarbejdes i Seniorudvalgets budgetbidrag fra og med Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Seniorudvalget drøfter mulighederne i den nye fritvalgslovgivning med henblik på, at forvaltningen efterfølgende kan foretage en nærmere faglig og økonomisk potentialeafklaring, 2. at Seniorudvalget ultimo 2013/primo 2014 forelægges konkret forslag til udmøntning af ny lovgivning på fritvalgsområdet, og 3. at Gladsaxe Kommunes andel af det samlede kommunaløkonomiske provenu på 132 mio. kr., svarende til 1,5 mio. kr., indarbejdes i Seniorudvalgets budgetbidrag fra og med Relateret behandling Seniorudvalget , Punkt 34 (Åben) 8

10 41. Konsekvenser af ændrede refusionsregler for bonus og præmie for sosu-elever, orientering Gennemgang af sagen Der er pr indført nye refusionsregler vedr. præmie og bonus for erhvervsuddannelseselever (EUD-elever). I forbindelse med ændringen har Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skiftet navn til AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De ændrede regler omfatter blandt andre social- og sundhedshjælper-elever samt social- og sundhedsassistent-elever. Væsentlige ændringer er: Mulighed for præmie og bonus bortfalder for elever over 25 år Præmie- og bonus for social- og sundhedshjælper-elever falder fra kr til kr pr. elev. Præmie- og bonus for social- og sundhedsassistent-elever falder fra kr til kr pr. elev. Dimensionering af sosu-elever Gladsaxe Kommune er, via aftale i KKR Hovedstadens regi, forpligtet til årligt at udbyde 116 elevpladser inden for sosu-området fordelt på 90 pladser for social- og sundhedshjælperelever og 26 pladser for social- og sundhedsassistentelever. Den overordnede dimensionering af sosu-uddannelserne er fastlagt via trepartsaftalen mellem KL/Danske Regioner, LO og staten og er gældende indtil Konsekvenser af ny præmie- og bonusordning Hidtil har hovedparten af de elever, som ansættes i Gladsaxe Kommune, været over 25 år ved uddannelsesstart. Fremover vil disse elever ikke udløse præmie- og bonus. Herudover er præmie og bonus for elever under 25 år halveret. Disse forhold medfører samlet en væsentlig reduktion af størrelsen på den bonus og præmie, som kan indhentes for sosu-eleverne. I tabellen er den faktiske og forventede indtægt fra bonus- og præmieordningen for sosu-eleverne oplistet. De nye regler er gældende for uddannelsesaftaler, som er indgået efter I praksis betyder dette, at reglerne er gældende fra sosu-assistenthold med opstart pr. marts 2013 og sosuhjælperhold med opstart pr. maj Tidligere regler vedr. bonus og præmie vil fortsat være gældende for uddannelsesaftaler indgået tidligere end Den økonomiske konsekvens vil derfor først slå fuldt igennem i I fremskrivningen er det forudsat, at elevsammensætningen og 9

11 antallet af besatte elevpladser vil være uændret ordning (gl. ordning) ordning Bonus og præmie Indtægt vedr. bonus og præmie (faktisk 2012 og skøn ) Med de nye regler for bonus og præmie skønnes indtægten i 2014 at falde fra kr. 2.1 mio. til under kr , altså en negativ difference på kr. 1.9 mio. På den baggrund er der indarbejdet en teknisk korrektion til budgettet for sosu-elever på kr i 2014 og Efter indgåelse af aftale om dimensionering af sosu-elever for 2015, via KKR Hovedstaden, foretages en fornyet vurdering af elevbudgettet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sagen til orientering. 10

12 42. Seniorcenter Møllegården, ombygning af caféområdet, anlægsbevilling Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Byrådet Gennemgang af sagen På Seniorudvalgets møde , punkt 54, blev det besluttet at lukke caféen på Seniorcenter Møllegården (Bagsværd Møllevej 9, 2800 Kgs. Lyngby) og at benytte lokalet som fællesrum for beboerne samt til spiselokale for personalet. I forlængelse heraf foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at der etableres et anrettekøkken til brug for beboere i Møllegårdens afdeling 2 i caféens tidligere serverings- og betjeningsområde. Denne sag forelægges med henblik på at opnå Seniorudvalgets godkendelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af anretterkøkkenet. Ombygning af caféområdet På Seniorcenter Møllegårdens afdeling 1 er der på hver etage et anretterkøkken i forbindelse med beboernes spise- og opholdsstue. Fællesområderne skaber de fysiske rammer for beboerne, hvor de kan mødes til frokost og aftensmad, eftermiddags- og aftenskaffe samt til fællesaktiviteter og hygge. Fælleslokalerne giver endvidere mulighed for, at beboerne i afdeling 1 - i det omfang de ønsker det - kan inddrages i anretning af maden, ligesom der etableres andre aktiviteter som eksempelvis bagning og andre lettere køkkenaktiviteter. Aktiviteterne kan foregå i samvær med personalet. Beboerne på Møllegårdens afdeling 2 har i dag ikke et fællesområde, hvor de sammen med personalet har mulighed for anretning af mad og fælles køkkenaktiviteter. Dersom der etableres et anretterkøkken i forbindelse med caféens serverings- og betjeningsområde, vil beboerne på afdeling 2 få samme mulighed som øvrige beboere for samvær i forbindelse med spisning, kaffe og fællesaktiviteter. Anretning af måltider bliver synlig og give mulighed for beboerinddragelse, samvær med personalet og fællesaktiviteter. Beboerne vil endvidere kunne hente kolde drikke i et af de foreslåede køleskabe, samt have mulighed for andet socialt samvær, idet ombygningen giver mu- 11

13 lighed for en mere hjemlig indretning som i afdeling 1. Caféen vil fortsat kunne anvendes til større fælles arrangementer for alle beboerne. Anlægsøkonomi og finansiering Kommunens Ejendomscenter har udarbejdet et overslag vedrørende indretning af et lokale med anretterkøkken i den nuværende cafés serverings- og betjeningsområde. Lokalet forventes indrettet med foldevæg mod gangen. Køkkenet vil blive indrettet med maskiner til opvask og køl samt ovne og kogeplader mm. Ændring af vægge, lofter og gulvbelægning, maler- og VVSarbejde, indkøb og etablering af køkkenelementer samt indkøb af køkkeninventar og hårde hvidevarer beløber sig til kr. Social og Sundhedsforvaltningen foreslår, at projektet finansieres af Seniorcenter Egegården/Møllegårdens overførte driftsmidler fra Tidsplan Der skal søges byggetilladelse til projektet samt søges om godkendelse hos Fødevarestyrelsen. Ibrugtagning forventes ultimo april Social- og sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at der gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kr. til ombygning af Møllegårdens serverings- og betjeningsområde til anrettekøkken, finansieret af Seniorcenter Egegården/Møllegårdens overførte driftsmidler fra Relateret behandling Seniorudvalget , Punkt 54 (Åben) 12

14 43. Fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap (delrapport budgetnote 6, 2012) Gennemgang af sagen På Seniorudvalgets møde , punkt 43, blev budgetnote 6 (2012) anbefalinger vedrørende borgere med handicap fra 65 år og derover godkendt. Med godkendelsen af disse anbefalinger overgik budget- og bevillingsansvaret for borgere med handicap på 65 år og derover fra pr til Trænings- og Plejeafdelingen og dermed Seniorudvalget. I denne sag afrapporteres om anbefalingen: at Psykiatri- og Handicapafdelingen og Trænings- og Plejeafdelingen i fællesskab undersøger mulighederne for at etablere et særligt plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Social- og Sundhedsforvaltningen (Psykiatri- og Handicapafdelingen, Trænings- og Plejeafdelingen samt Budget- og Planlægningsenheden) og Center for Økonomi (Budget- og analyseafdelingen og Ejendomscentret), som har udarbejdet et oplæg om fremtidens plejebehov til ældre borgere med handicap. Oplægget er vedlagt som bilag 1. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at målgruppen på nuværende tidspunkt har en så begrænset størrelse, at det hverken er fagligt eller driftsmæssigt forsvarligt at etablere et selvstændigt plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. Ud af de 16 Gladsaxeborgere, som var visiteret til et socialt botilbud efter servicelovens 107 (midlertidige botilbud) eller 108 (længerevarende botilbud), vurderes 11 i højere grad at have behov for et plejetilbud frem for et socialpædagogisk tilbud. De resterende fem borgere vurderes på nuværende tidspunkt ikke at have et behov for pleje i et omfang, der matcher visitationskriteriet for en plejebolig. Samtidigt er det vanskeligt at vurdere den konkrete efterspørgsel på et særligt plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap, da det både er uvist, hvordan yngre borgernes behov for pleje udvikler sig, og fordi det er usikkert hvor mange borgere, der ønsker at give samtykke til at flytte i et plejetilbud, og derfor bliver boende i deres nuværende tilbud. Løsningsmodel til fremtidige plejetilbud Det anbefales, at et plejetilbud etableres inden for rammerne af 13

15 den eksisterende kapacitet i Gladsaxe Kommune. Nedenfor skitseres forslag til løsningsmodel til etablering af et plejetilbud til alle borgere med fysisk og psykisk handicap. Denne model indebærer, at ældre borgere med fysisk og psykisk handicap tilbydes en plejebolig på Rosenlund (Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev) enten på en somatisk eller skærmet enhed efter individuelt behov. Borgere fra normalområdet, som i dag bor på Rosenlund, vil kunne blive boende. På sigt vil Rosenlund udvikle sig til et seniorcenter for borgere med svære kognitive forstyrrelser som specialområde, samt fysisk og psykisk handicappede borgere. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at den udvidede målgruppe på nuværende tidspunkt langt fra ikke har en tilstrækkelig volumen til fylde et seniorcenter, og det vil ej heller være tilfældet mange år frem. Der vil derfor fortsat ske visitering af borgere fra normalområdet, og dermed mindskes risiko for, at der opstår tomme pladser, hvilket er grundlag for en rentabel drift. Plejetilbuddet til borgere med fysisk og psykisk handicap foreslås etableret på Rosenlund. Rosenlund rummer en fleksibilitet i forhold til at kunne tilgodese den enkelte borgers behov individuelt i enten en somatisk eller en skærmet plejebolig. Derudover giver det mulighed for at bygge videre på Rosenlunds eksisterende socialpædagogiske viden fra de skærmede enheder og udbrede denne til fysisk og psykisk handicappede borgere efterhånden, som behovet opstår. Samtidigt vil personalet, som i dag, kunne trække på Social- og Sundhedsforvaltningen samlede specialiserede faglige viden. Social- og Sundhedsforvaltningens vurderer, at målgruppens sundhedsfaglige og pædagogiske behov forenes mest hensigtsmæssigt ved denne model samtidig med, at modellen er økonomisk rentabel. Det skal netop hér understreges, at ovennævnte løsningsmodel aldrig medfører en automatisk flytning af borgere fra deres eksisterende tilbud. En flytning vil heller ikke ske på baggrund af borgerens kronologiske alder eller diagnose. En eventuel flytning vil altid ske på baggrund af en faglig konkret individuel vurdering af borgerens behov og med borgerens samtykke. Borgere, der bor i egen bolig med støtte, vil fortsat blive visiteret til en plejebolig på et seniorcenter, såfremt borgeren ikke længere kan opholde sig i eget hjem med den fornødne hjælp. Social- og Sundhedsforvaltningen vil følge udviklingen i forhold det fremtidige behov. Målgruppen af ældre borgere med fysiske og psykiske handicap indgår desuden i arbejdet med beslut- 14

16 ningsnote 6 (2013), som er en analyse af fremtidens plejeboliger. Såfremt udviklingen i målgruppen ændrer sig markant, eller den fysiske placering skal ændres eller udvides, vil der blive forelagt en ny sag for Seniorudvalget. Høringsproces Oplæg om fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap sendes efter 1. behandling i Seniorudvalget i høring i Gladsaxe Kommunes Seniorråd, Handicapråd, i Beboerog Pårørenderådene i Gladsaxe Kommunes seniorcentre og i Trænings- og Plejeafdelingens MED-udvalg. Oplægget forelægges herefter Seniorudvalget til endelig godkendelse. Økonomiske konsekvenser Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at målgruppens behov for sundhedsfaglig pleje og socialpædagogiske støtte vil kunne rummes inden for Seniorudvalgets nuværende økonomiske ramme. Derudover vil den socialpædagogiske kompetenceudvikling af medarbejderne kunne afholdes inden for Seniorudvalgets nuværende ramme. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at oplæg til fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysisk og psykisk handicap sendes i høring, og 2. at oplæg til fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysisk og psykisk handicap efterfølgende forelægges Seniorudvalget til endelig godkendelse. Bilag Bilag 1. Oplæg til fremtidens plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap Relateret behandling Seniorudvalget , Punkt 43 (Åben) 15

17 44. Plejeboliger - generation 2.0, BN 6, Budget 2013 Gennemgang af sagen I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013 har Byrådet ønsket at få sat fokus på, hvordan Gladsaxe Kommune er gearet til at imødekomme fremtidens behov for plejeboliger med udgangspunkt i den nuværende kapacitet og anvendelsesmuligheder. BN 06, Budget 2013 lyder: Gladsaxe Kommunes seniorcentre er blevet udbygget og moderniseret, så de i dag fremstår tidssvarende og modsvarer det aktuelle behov. En stadig større andel af kommunens plejeboliger vil fremover blive efterspurgt af ældre borgere med demens, handicap eller andre særlige problemstillinger. Der udarbejdes derfor en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger set i forhold til den nuværende kapacitet og fleksibilitet i anvendelsen. Behovet skal opgøres særskilt for målgrupperne (somatik, demens, handicap etc.). Herudover skal analysen belyse, hvordan velfærdsteknologi kan forbedre livskvalitet og arbejdsmiljø for beboere og medarbejdere på seniorcentrene. Andre kommuners erfaringer med kapacitet og behov for plejeboliger og med velfærdsteknologi på seniorcentre inddrages. På baggrund af analysen vurderes om der er behov for, at der udarbejdes en investeringsplan for området. Investeringsplanen vil i givet fald indgå i udarbejdelsen af budget En arbejdsgruppe i Social- og Sundhedsforvaltningen har i foråret 2013 med afsæt i de givne analyseelementer i beslutningsnoten formuleret seks spor. 16

18 Med udgangspunkt i de forskellige tilgange i sporene har arbejdsgruppen formuleret en samlet vurdering af det fremtidige plejeboligbehov (bilag 1). Det er arbejdsgruppens vurdering, at de ældre i større grad vil tilpasse boligerne/flytte i boliger, så de passer til den ældres behov. Derudover vil forebyggelse og sund, aldring samt den teknologiske udvikling være forhold, der vil indvirke på, at det fremtidige behov for plejeboliger ikke stiger proportionalt med det stigende antal ældre. Et stigende antal ældre betyder derfor ikke nødvendigvis en stigning i behovet for plejeboliger, men arbejdsgruppen forventer, at der vil ske en forskydning i målgruppen for plejeboliger, der de næste år vil kalde på en ny form for fleksibilitet i anvendelsen frem for en udvidelse i kapaciteten. Arbejdsgruppen har på den baggrund formuleret en række anbefalinger i relation til kapacitet, plejeboligernes anvendelse, velfærdsteknologi og endelig behovet for udarbejdelse af en investeringsplan. Anbefalingerne skal ses i forlængelse af den samlede rapport og vurderinger i bilag 1. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende kapacitet er: at udviklingen i de nøgletal, der er på kapacitet, f.eks. venteliste, gennemsnitlig levetid i plejeboliger og antal plejeboliger i forhold til antallet af over 80-årige samt balancen mellem køb og salg af plejeboliger, følges nøje de kommende år. at der senest om 5 år gennemføres en analyse af plejeboligbehovet med udgangspunkt i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den ældremedicinske patient. Denne anbefaling skal ses i sammenhæng med anbefalingerne under plejeboligernes anvendelse. 17

19 at fremtidens (ældre)boligbehov indtænkes i Gladsaxe Kommunes By- og Boligpolitik Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende plejeboligernes anvendelse er: at der etableres flere skærmede enheder på Bakkegården ved at inddrage de eksisterende somatiske plejeboligblokke. Konverteringen fra somatisk til skærmet plejebolig vil kunne ske successivt i forhold til, at behovet opstår og kræver kun mindre bygningsmæssige ændringer. Det vil dog være nødvendigt også at skærme udenomsarealerne/havearealer i takt med omdannelsen af plejeboliger. Som en konsekvens af en tydeligere profil i forhold til borgere, der har brug for skærmning enten på grund af udadreagerende adfærd eller for skærmning i forhold til stimuli, anbefaler arbejdsgruppen, at fællesområder, herunder caféområdet, forbeholdes og målrettes beboerne med henblik på at indrette og udnytte arealerne til aktiviteter, der tilgodeser netop denne målgruppes særlige behov. at de 23 plejeboliger på Træningscenter Gladsaxe (Kildegården) på grund af beliggenheden får en stærkere tilknytning til de eksisterende midlertidige rehabiliterende pladser på centret, og at nye anvendelsesmuligheder overvejes med henblik på at kunne imødekomme fremtidens behov. Et forslag kunne være, at en række plejeboliger forbeholdes borgere, der i forvejen er på de midlertidige pladser, og som har et vurderet kortvarigt palliativt plejeboligbehov. Et andet forslag kunne være et midlertidigt botilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Dette forudsætter imidlertid, at der kan etableres et mellemkommunalt samarbejde om brug af pladserne, af hensyn til en vis volumen, samt at en række boliger over en årrække afvikles med status som plejebolig. Da der er tale om almene boliger, skal kommunen tilbagekøbe boligerne, hvis de anvendes til andet kommunalt formål. Prisen er overslagsberegnet til knap 1 mio. kr. pr. bolig. at de 34 midlertidige plejeboliger på Træningscenter Gladsaxe (Kildegården) ombygges, da de i dag ikke fremstår moderne og tidssvarende, men at status som midlertidig plejebolig opretholdes. at fællesarealer og caféområder på Træningscenter Gladsaxe (Kildegården) åbnes yderligere op for beboere og 18

20 kommunens brugere af centret. Cafeområdet ved Træningscenter Gladsaxe bruges hver dag af mange mennesker og fremstår ikke helt tidssvarende. En modernisering af det nuværende indgangsparti og caféområdet bør indgå i de fremtidige overvejelser, hvilket skal ses som en konsekvens af en tydeligere centerstatus i forhold til rehabilitering og træning. at caféerne på Egegården og Rosenlund åbnes endnu mere op for omverdenen med henblik på at skabe en større sammenhængskraft til ældrebefolkningen i lokalområderne. Formålet er at motivere til flere aktiviteter til gavn for centrenes beboere og brugere og med udgangspunkt i de eksisterende rammer at skabe nye typer muligheder for f.eks. sociale aktiviteter, som både kan være til gavn for beboerne og de frivillige, og som kan skabe synergi i sammenhæng med den professionelle indsats. at enkelte plejeboligafdelinger på Rosenlund forbeholdes borgere med fysisk og psykisk handicap (udvikingshæmmede), som en konsekvens af forvaltningens anbefalinger vedrørende Beslutningsnote 6, budget 2012 om etablering af et særligt plejetilbud til ældre borgere med handicap (SEU , Punkt 43). Arbejdsgruppen har ingen aktuelle anbefalinger vedrørende Møllegården. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende velfærdsteknologi er: at velfærdsteknologi og nye løsninger lyd, lys og farver løbende tænkes ind i forbindelse med renovering, ombygning mv. at den enkelte beboers individuelle behov understøttes fleksibelt i plejeboligernes indretning, og at skræddersyede velfærdsteknologiske løsninger til den enkelte borger afprøves og implementeres i det omfang det er muligt. at der fortsat og i yderligere omfang - satses på mellemkommunale og tværsektorielle samarbejder. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende investeringsplan er: at der udarbejdes en investeringsplan for Træningscenter Gladsaxe (Kildegården), hvor både de økonomiske og faglige perspektiver inddrages med henblik på en mere fleksibel og moderne anvendelse af 23 plejeboliger og 34 19

21 midlertidige pladser. Investeringsplanen vil i givet fald indgå i udarbejdelsen af budget jf. BN 06, Budget at der udarbejdes en investeringsplan for Bakkegården, hvor perspektiverne i en successiv omdannelse af somatiske plejeboliger til skærmede enheder kortlægges nærmere med henblik på en vurdering af de økonomiske konsekvenser. at de fremadrettede investeringer i velfærdsteknologi afholdes inden for rammen af de afsatte midler i budget Projekterne under temaet telemedicin og temaet kommunikation kræver, at der nu etableres en infrastruktur, som sikrer, at man overalt på centrene kan benytte trådløst internet og kommunens lukkede netværk med tilstrækkelig stor kapacitet. De nødvendige investeringer kan i 2013 gennemføres inden for rammerne af budgettet. Videre behandling Forvaltningen indstiller, at Seniorudvalget sender arbejdsgruppens anbefalinger i høring blandt Seniorråd, Handicapråd, Brugerpårørenderåd samt Trænings- og Plejeafdelingens MEDudvalg i august måned, og at Seniorudvalget 2. behandler beslutningsnote 6, budget 2013 på møde 3. oktober Såfremt Seniorudvalget ender med at tiltræde anbefalingerne vedrørende en investeringsplan, vil dette arbejde indgå i udarbejdelsen af budget jf. BN 06, Budget Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Seniorudvalget drøfter beslutningsnote 6, budget 2013 med tilhørende anbefalinger, 2. at Seniorudvalget sender beslutningsnote 6, budget 2013 med tilhørende anbefalinger i høring, og 3. at Seniorudvalget 2. behandler beslutningsnote 6, budget 2013 på møde 3. oktober Bilag Bilag 1. Rapport 20

22 45. Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter (Beslutningsnote 7 Budget ) Gennemgang af sagen Indledning En af følgerne af strukturreformen i 2007 er en ændret finansiering af det offentlige sundhedsvæsen. Fra hovedsageligt at have været finansieret gennem amternes skatteudskrivning, er regionerne og dermed sundhedsvæsenet nu finansieret gennem dels et statsligt tilskud og dels en kommunal medfinansiering. Det placerer et større økonomisk medansvar for sundhedsområdet hos kommunerne samtidigt med, at kommunerne får et økonomisk incitament til forebyggelse. Ved indførelse af strukturreformen kostede en indlæggelse kommunerne 30 pct. af taksten for indlæggelsen, dog højest kr. (årets priser). Efter omlægning af medfinansieringsordningen i 2012, hvor det kommunale grundbidrag bortfaldt, koster en indlæggelse nu 34 pct. af taksten og betalingsloftet er ændret til kr. Hvis denne udvikling forsætter, betyder det, at det økonomiske ansvar for sundhedsvæsenet i højere og højere grad placeres hos kommunerne. Baggrund for beslutningsnote 7 Gladsaxe Kommune oplevede i 2012 et stigende udgiftspres til medfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen. Budgetforligspartierne besluttede på den baggrund som led i aftalen om Budget , at der skulle gennemføres en beslutningsnote på området: Gladsaxe Kommune oplever et stigende udgiftspres i 2012 til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Prognosen for 2012 (juli 2012) viser et merforbrug på ca. 13 mio. kr. i forhold til budgettet. Der igangsættes derfor en analyse af udviklingen i aktivitet og udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Analysen omfatter udviklingen siden kommunalreformen i 2007 og en sammenligning af Gladsaxe Kommunes niveau med Region Hovedstaden og hele landet. Analysen skal også forsøge at identificere årsagerne til udgiftsudviklingen samt pege på indsatser på sundheds- og ældreområdet, som kan medvirke til at begrænse borgerens behov for sundhedsydelser. Forslagene skal ses i sammenhæng med Gladsaxe Kommunes nuværende aktiviteter og de krav, der stilles til kommunernes indsats. 21

23 Rapporten Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter (jf. bilag 1) er en udmøntning af denne beslutningsnote. Analysen har primært fokus på det somatiske område, der udgør hele 77 pct. af den kommunale medfinansiering i 2011, mens psykiatriområdet og sygesikringsområdet udgør henholdsvis 7 pct. og 16 pct. Analysen omfatter kun i begrænset omfang data for Det skyldes, at udgifterne, på grund af finansieringsomlægningen af ordningen pr. 1. januar 2012, niveaumæssigt er markant anderledes, og derfor kun vanskeligt kan sammenlignes med perioden Hertil kommer, at de endelige tal for kommunernes 2012-aktivitet og udgifter først forelå medio april 2013, det vil sige samtidigt med analysens færdiggørelse. Udgiftsstigningen fra Gladsaxe Kommunes udgifter til den kommunale medfinansiering er (i 2011-priser) steget fra 119,2 mio. kr. i 2007 til 140,4 mio. kr. i 2011, det vil sige 21,2 mio. kr. over fire år (svarende til 18 pct.). For Region Hovedstaden er der en stigning på 12 pct. i samme periode. Mervæksten i Gladsaxe Kommune fra 2007 til 2011 på seks procentpoint i forhold til gennemsnittet i regionen har isoleret set udløst en merudgift på 6,4 mio. kr. (2011 priser). Af udgiftsstigningen på 21,2 mio. kr. er 14,8 mio. kr. relateret til det somatiske område, 3,9 mio. kr. er relateret til psykiatrien, og 2,5 mio. kr. er relateret til sygesikringsområdet (ydelser hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykolog, fysioterapeut o.l.) På det somatiske område var udgifterne i 2007 på 93,1 mio. kr., mod 108,0 mio. kr. i Det svarer til en stigning på 16 pct. For Region Hovedstaden og landet som helhed er der tale om en stigning på henholdsvis 13 pct. og 11 pct. Foreliggende benchmarkanalyser peger i retning af, at Gladsaxe Kommune når der ses på de samlede udgifter i 2011 til den kommunale medfinansieringsordning ligger omkring gennemsnittet i Region Hovedstaden, men over landsgennemsnittet, da hovedstadsregionen i sig selv har relativt høje udgifter på sundhedsområdet i forhold til de øvrige regioner. Mulige forklaringer på udgiftsstigningen på det somatiske område Analysen peger særligt på følgende forhold: 22

24 Demografisk udvikling og sociale faktorer Den demografiske udvikling i form af flere borgere og ændret alderssammensætning kan forklare 22 pct. af stigningen i Gladsaxe Kommunes udgiftsstigning. Det vil sige, at de resterende 78 pct. af stigningen skyldes andre faktorer end demografi. Til sammenligning viser beregninger for Region Hovedstaden, at demografi kan forklare 35 pct. af udgiftsstigningen i regionen. Udviklingen i og sammensætningen af den nettotilflytning af borgere til Gladsaxe Kommune, som har fundet sted de senere år, samt udviklingen i antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet, kan have spillet en rolle for udgiftsudviklingen i medfinansieringsordningen. Det vil dog kræve en nærmere undersøgelse at kortlægge disse forhold mere konkret. Flere behandlinger pr. behandlet borger Hovedforklaringen på, at Gladsaxe Kommune fra 2007 til 2011 har oplevet en højere udgiftsvækst end Region Hovedstaden, er, at kommunen har haft en større stigning i antal ambulante besøg pr. behandlet borger. Det vil sige, at den enkelte borger, som i forvejen er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år, har flere ambulante besøg end tidligere. Ambulante besøg er behandlinger/undersøgelser, hvor borgeren ikke indlægges. Antallet af ambulante besøg pr. behandlet borgere er steget med 8,3 pct. i Gladsaxe Kommune, men kun med 5,2 pct. i regionen. Stigningen i antal ambulante besøg skyldes formentlig en catchup effekt, det vil sige, at Gladsaxe Kommune i udgangspunktet (2007) havde en lav andel ambulante besøg, og at den efterfølgende stigning derfor er udtryk for en tilpasning af borgernes forbrugsmønster til et mere gennemsnitligt niveau. Herlev Hospital Data peger på, at Gladsaxe Kommunes nære tilknytning til Herlev Hospital har bidraget til udgiftsstigningen i kommunen. Brugerne af Herlev Hospital har således haft større udgiftsstigninger end regionen som helhed, og Gladsaxe Kommune har haft en større udgiftsstigning end gennemsnittet for de andre kommuner, som primært bruger Herlev Hospital. Det er forvaltningens indtryk, at Herlev Hospital ved indførelsen af kommunalreformen i 2007 havde økonomiske og strukturelle udfordringer, som er blevet håndteret de seneste år. Det har blandt andet resulteret i produktivitetsforøgelse, hvilket slår igennem i forhold til den kommunale medfinansiering. Kommunens medfinansieringsbidrag til Herlev Hospital udgør ca. 60 pct. af de samlede udgifter på det somatiske område, da det er det sygehus, som borgerne i Gladsaxe Kommune primært benytter. Herlev Hospital er således et afgørende nøglesygehus for 23

25 kommune sundhedsydelser. Forebyggelige indlæggelser Gladsaxe Kommunes udgifter til forebyggelige indlæggelser, det vil sige indlæggelser, hvor der er en formodning om, at kommuner på kort sigt kan forebygge disse indlæggelser, er samlet set faldet med 4 pct. siden Rent antalsmæssigt er omfanget af forebyggelige indlæggelser faldet med 5 pct. i kommune. Til sammenligning har både Region Hovedstaden og landet som helhed haft en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser på 9 pct. Den positive udvikling i forebyggelige indlæggelser bidrager således ikke til at forklare Gladsaxe Kommunes større udgiftsstigning. 0-dagsindlæggelser 0-dagesindlæggelser udgør i alt 25 pct. af alle indlæggelser i Gladsaxe Kommune, mod 21 pct. i Region Hovedstaden og 18 pct. på landsplan. Siden 2007 er der for Gladsaxe Kommune sket en stigning af 0-dagsindlæggelser på 52 pct., mens det for regionen er 36 pct. og 21 pct. på landsplan. Korte indlæggelsesforløb kan være både positivt og negativt. Det er positivt, hvis det er et udtryk for, at Gladsaxe Kommune har en høj kapacitet i kommunen som muliggør hurtig hjemtagelse af borgerne. Det er både hensigtsmæssigt for borgerne og i tråd med intentionerne i det nye samarbejde med regionerne, hvor kommunerne i højere grad skal varetage pleje af borgerne. Mange korte indlæggelsesforløb er omvendt negativt, hvis den korte indlæggelsestid er et udtryk for, at der var tale om en indlæggelse, som kommunen kunne have undgået. Set ud fra et økonomisk aspekt er korte indlæggelsesforløb ofte negative, da kommunen betaler samme beløb ved korte som ved lange indlæggelser samtidigt med, at kommunen ved hjemtagelse i mange tilfælde står for den efterfølgende pleje. At kommunen har haft en større stigning i omfanget af 0-dagsindlæggelser kan således bidrage til at forklare Gladsaxe Kommunes større udgiftsstigning. Gladsaxe Kommunes handlemuligheder Samlet set kan det vurderes, at Gladsaxe Kommunes udgiftsstigning primært er relateret til eksterne forhold, som Gladsaxe Kommune enten slet ikke har mulighed for selv at påvirke (strukturelle forhold i sygehusvæsenet) eller alene har mulighed for at påvirke på mellemlang eller lang sigt. Langt hen ad vejen drejer udgiftsstigningen sig også om en normalisering, således at Gladsaxe Kommune i 2011omtrentlig ligger på niveau med gennemsnittet af de andre kommuner i regionen i forhold til den gen- 24

26 nemsnitlige udgift pr. borger, antal ambulante behandlinger pr. behandlet borger og niveauet for forebyggelige indlæggelser. Det betyder dog omvendt ikke, at kommunen er helt uden handlemuligheder. De mest umiddelbare muligheder på sundheds- og ældreområdet på kort og mellemlang sigt er knyttet til omfanget af forebyggelige indlæggelser i forhold til de ældre borgere, som kommunen i forvejen er i kontakt med, og til visse grupper af borgerne med kronisk sygdom samt 0-dagsindlæggelser. Merforbruget i 2012 og budgetgrundlag i 2013 og frem Gladsaxe Kommunes vedtagne budget 2012 til medfinansieringsbidraget var på 231,2 mio. kr. Budgettet blev baseret på et demografikorrigeret skøn for de enkelte kommuner, udmeldt af KL i sommeren 2011 i forlængelse af kommuneaftalen for Forvaltningens udgiftsprognose for 2012 viste ved halvårsregnskabet et merforbrug på ca. 13 mio. kr. i forhold til budgettet. Regnskabet for 2012 endte på 239,9 mio. kr., svarende til et endeligt merforbrug på 9,0 mio. kr. (afvigelse på 3,9 pct.). Merforbruget i 2012 har vist sig ikke mindst at være et budgetproblem knyttet til KLs skøn. Hertil kommer dog formentlig også udgifter udløst af en stigende aktivitet. Gladsaxe Kommune har i Budget søgt at skabe likviditetsmæssigt råderum til, at udgifterne/aktiviteten i medfinansieringsordningen i de kommende år kan udvikle sig mindst på det niveau på ca. 2-3 pct., som årligt lægges til grund i kommuneaftalerne for landet som helhed. Det er sket ved i overslagsårene at forudsætte en gennemsnitlig stigning i Gladsaxe Kommunes udgifter på 2,9 pct. Arbejdsgruppens anbefalinger Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der arbejdes videre med rapportens analyser og konklusioner på følgende måde: 1. Analyse af psykiatriområdet Det fremgår af rapporten, at Gladsaxe Kommune fra 2007 til 2011 haft en markant udgiftsstigning på det psykiatriske område på 64 pct. Selvom selve udgiftsniveauet stadig er lavere end gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, anbefaler arbejdsgruppen, at der foretages en nærmere analyse og vurdering af udviklingen i Gladsaxe Kommunes kommunale medfinansiering til det psykiatriske område. Analysen vil indgå i sammenhæng med kommunens samarbejdsprojekt med Psykiatrisk Center Ballerup omhandlende nedbringelse af 0-dagsindlæggelser og forebyggelige genindlæggelser. 25

27 2. Udarbejdelse af forslag til faglige indsatser og initiativer På baggrund af analysens resultater igangsættes i efteråret 2013 et arbejde med at udarbejde forslag til konkrete faglige indsatser og initiativer med henblik på forebyggelse af indlæggelser; herunder ikke mindst 0-dagsindlæggelser. Hovedfokus lægges på akutte medicinske indlæggelser blandt ældre borgere, der i forvejen har kontakt til kommunens medarbejdere. I dette arbejde inddrages såvel Herlev Hospital som de praktiserende læger. Som grundlag for de faglige indsatser foretages en nærmere analyse og vurdering af udviklingen i Gladsaxe Kommunes kommunale medfinansiering i forhold til hjemmeboende 65+ årige borgere; herunder fordelt på borgere, som er kendte i kommunens hjemmepleje, og borgere, som ikke er. Der afrapporteres til de relevante politiske udvalg i foråret Arbejdsgruppens anbefalinger i rapporten forudsætter ikke afholdelse af konkrete merudgifter i Budgetforslag Der lægges derfor isoleret set ikke op til politiske budgetønsker og/eller besparelser i Budget Sagen forelægges også Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at rapporten Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter tages til efterretning, og 2. at forvaltningen i forlængelse af rapportens analyser og konklusioner udarbejder forslag til konkrete faglige indsatser og initiativer med henblik på forebyggelse af indlæggelser, herunder 0-dagsindlæggelser. Bilag Bilag 1. Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter 26

28 46. Budgetbidrag , Seniorudvalget Gennemgang af sagen Hermed fremlægges Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til Seniorudvalgets budgetbidrag for Budgetbidraget bliver efter udvalgets behandling sendt til Budget- og Analyseafdelingen og indgår i de samlede budgetdrøftelser. Det fremskrevne budget for 2014 er korrigeret af Økonomiudvalget for konsekvenser af pris- og lønudvikling samt en teknisk korrektion vedrørende flytning af budget fra Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget til Seniorudvalget for personer på 65 år og derover med handicap og sindslidelse på de ikke-takstfinansierede tilbud. Herved fremkommer, via det godkendte budgetcirkulære, en korrigeret budgetramme. Med udgangspunkt heri er der udarbejdet forslag til Seniorudvalgets budgetbidrag Social- og Sundhedsforvaltningen og Budget- og Analyseafdelingen har herudover korrigeret budgetrammen for tekniske korrektioner som følge af indkøbsbesparelser, ændrede refusionsregler vedrørende social- og sundhedsassistentelever samt udgifter til FLIS jf. det fremlagte forslag til budgetbidrag (bilag A1). Efter Seniorudvalgets behandling af budgetbidraget vil udvalgets budgetramme blive justeret som følge af yderligere tekniske korrektioner på blandt andet høreapparatområdet. Disse kommende, supplerende tekniske korrektioner er markeret med blanke felter. De tekniske korrektioner vil blive indarbejdet i Seniorudvalgets budgetramme inden den endelige behandling i efteråret af Gladsaxe Kommunes samlede budget. Målsætninger og resultatkrav Fagudvalgene skal behandle forslag til målsætninger og resultatkrav på eget område inden behandlingen af kommunens samlede budget. På Seniorudvalgets møde , Punkt 29, blev Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til målsætninger og resultatkrav i budget på Seniorudvalgets område forelagt. Udvalget tog forvaltningens indstilling til efterretning. Seniorudvalgets målsætninger og resultatkrav for 2014 er indarbejdet i det vedlagte forslag til budgetbidrag. 27

29 Budgetbidrag Budgetbidraget (bilag 1) er som foreskrevet i budgetcirkulæret specificeret i en række bilag. Det drejer sig om følgende: A. Overensstemmelse med driftsrammen Underbilag A1 - Uddybning af tekniske korrektioner og mindreudgifter som følge af demografi i forhold til den fremskrevne budgetramme. Underbilag A2 - Beskrivelse af forslag til ændringer af aktiviteterne indenfor rammen med hensyn til indhold, målsætninger og økonomi. B. Opstilling af driftsbudget C. Bemærkninger til driftsbudgettet Underbilag C1 Målsætninger og resultatkrav Underbilag C2 Bemærkninger til driftsbudget D. Drift: Ønsker til nye aktiviteter, herunder driftsaktiviteter afledt af anlægsønsker, der ikke er indarbejdet i budgetbidraget Underbilag D1 - Uddybning af ønsker med hensyn til indhold, målsætninger og økonomi E. Forslag til finansiering af ønsker, herunder finansiering af driftsaktiviteter afledt af anlægsønsker Underbilag E1 - Beskrivelse af finansieringsforslag mht. indhold, målsætninger, personalemæssige konsekvenser og økonomi H. Demografiske merudgifter Underbilag H1 Beskrivelse demografiske merudgifter I. Overensstemmelse med anlægsrammen J. Bemærkninger til anlægsbudget i hele 4-årsperioden K. Anlæg: Ønsker til nye projekter, der ikke er indarbejdet i budgetbidraget Underbilag K1 Beskrivelse af ønsker til nye anlægsprojekter 28