FormueNyt. Markederne: Mørke skyer samler sig over USA. Seniorstrategen: Hold fast i dine aktier

Transkript

1 ,, FormueNyt Markederne: Mørke skyer samler sig over USA Seniorstrategen: Hold fast i dine aktier April 2008 Hold fast i dine aktier side 2-3 Markederne side 4-5 Viden om side 6-7 Med en ekspert på arbejde side 8

2 Hold fast i dine aktier Strategi også når karrusellen snurrer Flere tilbud til dig med Formueaftale Kære læser Investerings Nyt skifter navn til Formuenyt. Det gør det, fordi opsparing er mere og andet end værdipapirer i et depot. Formuenyt vil også gå i dybden med udviklingen på de finansielle markeder, men fremover vil vi nå hele vejen rundt om de emner, der har betydning for din opsparing. Ud over dette blad lancerer vi en række nye tilbud forbeholdt kunder med en Formueaftale. Via din netbank får du inden længe adgang til din helt egen hjemmeside, hvor du kan læse vores seneste anbefalinger, artikler om skatte- og pensionsforhold samt aktuelle analyser fra vores privatøkonom. Du modtager også vores seneste Månedsstrategi leveret direkte i netbank. Hvor skal renten hen? Og hvad sker der med aktierne i USA? Har du spørgsmål til en af vores eksperter, kan du logge på et af de mange chat-arrangementer. Og vil du endnu tættere på vores specialister, er du velkommen på et af de kommende aftenmøder, hvor vi bl.a. tager temperaturen på investeringsmarkederne. Alle disse tilbud kan du frit benytte, så længe du har en Formueaftale og adgang til netbanken. God fornøjelse med Formuenyt. Thomas Engelsmann Redaktør Nogle gange kan aktieinvesteringer føles som at sparke en fodbold ind i en snurrende karrusel: Man ved aldrig, hvor bolden ryger ud igen. Siden den amerikanske boligkrise begyndte i sensommeren 2007, har de globale aktiemarkeder taget nogle gevaldige rutsjeture. Alene siden nytår er de danske aktier faldet med ca. 10 pct. (Figur 1). I et historisk perspektiv er det ikke usædvanligt. Det nye er, at vi i en årrække har været vidner til en lang aktieoptur og derfor har vænnet os til, at aktier kun kan stige. Figur 1. Udviklingen i danske aktier, OMXC20, Index Så hvad gør man i et faldende marked? Generelt fraråder vi, at investorerne skiller sig af med alle deres aktier. Det kan være dyrt at stille sig helt ud på sidelinjen. Aktiekurser bestemmes dels af renteniveauet og dels af virksomhedernes evne til at tjene penge. Derfor er det ganske naturligt, at kurserne falder, når udsigterne for den økonomiske udvikling bliver mere dystre. Det er en sammenhæng, som altid har eksisteret, og som ikke bør overraske. Ethvert afkast er forbundet med en vis risiko, og som investor bør man Seniorstrateg Tine Choi Ladefoged, Strategic Investment Advice FormueNyt. April 2007

3 Strategi være forberedt på risikoen for at tabe penge i dårlige tider. Det er svært at spå om fremtiden Erfaringen viser, at aktier på længere sigt har givet et højere afkast end obligationer. Som investor kan det derfor være dyrt at stå helt uden aktier i beholdningen. Afkastet fra aktier kommer nemlig ikke som en jævn stigning, men genereres hen over en periode, der undervejs kan være præget af såvel betydelige gevinster som store tab. Det ville naturligvis være optimalt, hvis man kunne være så forudseende at skille sig af med alle sine aktier, umiddelbart inden markedet falder og så fylde depotet op, akkurat som det går den anden vej igen. Men selv ikke professionelle investorer, som ellers følger de finansielle markeder tæt, kan forudse præcist, hvornår aktierne topper eller når bunden. De, som forsøger, ender oftest med et lavere afkast, end hvis de havde fulgt den simple køb og behold-strategi. Således er det altså klogest kontinuerligt at have nogle aktier i beholdningen, da man ellers risikerer at gå glip af de stigninger, som historisk har vist sig mere end at modsvare de store tab, der forekommer i kortere perioder. Som Figur 2 viser, kan det blive meget dyrt at stå på sidelinjen. Har man i perioden misset bare ti måneder her beregnet som de ti bedste, så er man gået glip af en gevinst på hele 719 kr. (ved en investering på 100 kr. i 1980). Hav is i maven Forholdet mellem tidshorisont og risiko er det vigtigste i enhver investering. Har man en lang investeringshorisont, kan man Figur 2. Det er 100 kr. blevet til siden Fuldt investeret hele perioden Excl. 10 bedste måneder som hovedregel også tåle at løbe en større risiko for tab, mens potentialet for et højt afkast alt andet lige også er større end ved en kort investeringshorisont. Har man først sammensat sine investeringer rigtigt i forhold til disse to variabler, er der også taget højde for, at der kan forekomme såvel stigninger som fald. Vi anbefaler derfor, at man holder sig til den fastlagte strategi, selvom markedet som det sker i øjeblikket falder. Har man derimod ikke sin risikoprofil på plads, risikerer man at stå tilbage med en portefølje med en alt for høj risiko. Og sælger man ud af sine aktier for at begrænse risikoen, når markedet falder, kan man ende med et tab, som er næsten umuligt at indhente igen. Aktier, der falder 50 pct., skal nemlig fordobles i værdi for at være tilbage ved udgangspunktet. Så hvis man reducerer andelen af aktier væsentligt under et fald, har man samtidig færre aktier at indhente det tabte med. Ud over at fastlægge den rigtige risikovillighed er det også vigtigt at sprede sine investeringer på forskellige selskaber, brancher og lande. For som H.C. Andersen skrev i Konen med æggene, så skal man aldrig putte alle sine æg i den samme kurv. Tine Choi Ladefoged Om strategi Strategic Investment Advice er en enhed i Savings & Asset Management i Nordea med ansvar for bankens syn på værdipapirmarkedet i forhold til privatkunder. Kommentarerne er Strategic Investment Advices opfattelse pr. 14. marts Opfattelsen kan løbende ændre sig afhængigt af udviklingen på de forskellige værdipapirmarkeder. Du anbefales at kontakte din filial om ændringer. Investering i værdipapirer medfører altid risici. FormueNyt. April

4 Markederne Små skridt på stedet eller økonomisk afmatning? Amerikanerne holder vejret, mens verdens mægtigste økonomi balancerer på en knivsæg De seneste måneder har været præget af tiltagende bekymring over den amerikanske økonomi. Det store spørgsmål er, om væksten i USA blot vil gå ned i tempo, eller om økonomien rammes af en egentlig recession. For at undgå en kraftig økonomisk afmatning har den amerikanske centralbank nedsat styringsrenten med hele 2,25 procentpoint siden september 2007 heraf en ekstraordinær nedsættelse på 0,75 procentpoint i januar (læs mere om styringsrenten i Viden om på side 6). De kraftige rentenedsættelser har delvist beroliget de finansielle markeder, men har dog langt fra aflivet frygten for recession. Det tynger ligeledes markederne, at kreditkrisen stadig spøger. Vi får løbende meldinger om subprime-relaterede tab, og samtidig mærker både virksomheder og forbrugere i USA, at bankerne har skærpet vilkårene for udlån. For selvom den amerikanske centralbank har nedsat renten, er der fortsat indregnet en høj kreditpræmie i lånerenterne. Afmatningen mærkes også i Europa, men Den Europæiske Centralbank (ECB) har foreløbig fastholdt renten på 4 pct., idet inflationen i euroområdet også er steget kraftigt. Dermed er det svært for ECB at sænke renten, da bankens primære mål er at holde inflationen under kontrol. Det er bl.a. en kraftig stigning i råvarepriserne, der har sendt inflationen i vejret. Olieprisen har sat ny rekord og er nået op over 100 dollar pr. tønde. Den amerikanske dollar er faldet yderligere og handles nu under 5 kroner. Det er det laveste niveau over for kronen siden Dollarens nedtur skyldes frygten for recession og udsigt til en markant lavere rente i USA end i euroområdet. Aktier olie og metaller når nye højder Også på aktiemarkederne er risikoen for recession i USA fortsat det afgørende tema. Usikkerheden har givet anledning til store kursudsving og førte især i januar til markante aktiekursfald. Finanssektoren er fortsat plaget af afskrivninger i milliardklassen som følge af tab på obligationer og finansielle instrumenter relateret til subprime. De betydelige afskrivninger har medført, at flere finanskoncerner har været tvunget til at få tilført ny kapital. Den kraftige stigning i olieprisen har virket understøttende for olieselskabernes aktiekurser, mens effekten på resten af markedet derimod er negativ. En højere oliepris betyder nemlig, at forbrugerne må gribe ekstra dybt i lommerne, når der tankes benzin. Disse penge kan i sagens natur ikke bruges på andre forbrugsgoder, og dermed mindsker olieprisens himmelflugt efterspørgslen efter andre produkter. Specielt virksomheder, der sælger varige forbrugsgoder og luksusvarer, risikerer at opleve en mindre efterspørgsel, hvilket har afspejlet sig i aktiekurserne for denne type virksomheder. Ligesom olieprisen er prisen på mange metaller skudt kraftigt i vejret, og specielt mineselskaberne har fulgt med olieaktierne op. Den faldende dollar lægger pres på europæiske selskaber med eksport til USA og gavner omvendt de amerikanske eksportører. Dollarfaldet har stået på i en længere periode, og effekten heraf begynder nu at være mærkbar for de eksportorienterede selskaber. På trods heraf har amerikanske aktier i februar klaret sig dårligere end de europæiske. Når effekten fra dollarfaldet medregnes, har en Hvad er recession? Hvor slemt står det til med den amerikanske økonomi? Det spørgsmål optager i disse dage analytikere og økonomer, der diskuterer, hvorvidt USA rammes af en alvorlig recession eller om verdens største økonomi blot står foran en periode med lavere økonomisk vækst og akkurat holder skindet på næsen. Men hvad mener økonomerne, når de taler om recession? Den klassiske definition lyder, at en økonomi er i recession, når den oplever to eller flere på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst. Under en recession bliver den samlede økonomiske kage mindre. Ledigheden stiger, privatforbruget falder, virksomhederne tjener færre penge og investerer mindre i nyt produktionsog it-udstyr. I et sådant scenario vil aktiemarkedet falde, indtil der igen er tegn på økonomisk vækst. 4 FormueNyt. april 2008

5 Markederne investering i amerikanske aktier givet et væsentligt dårligere afkast end i europæiske. Regnskabssæsonen er over Danmark De danske aktier har i februar genvundet en del af kurstabet fra januar. Den danske regnskabssæson er skudt i gang, og de fleste banker og forsikringsselskaber har aflagt regnskab. Her kan vi konkludere, at de hjemlige banker ikke er eksponeret mod subprime, der har påført en lang række af de internationale finanskoncerner store tab. Derudover ser forsikringsselskaberne ud til at have nydt godt af den varme vinter. Vi har også fået regnskaber fra Vestas, Novo Nordisk og Novozymes, A. P. Møller, og de har generelt været på niveau med forventningerne. Obligationer finansiel uro giver solide obligationsafkast Udviklingen i obligationsrenterne har afspejlet investorernes risikovillighed. Når svage nøgletal har givet anledning til fornyet bekymring, har investorerne søgt ly i de sikre aktiver såsom statsobligationer. Det har haft den effekt, at obligationsrenterne faldt ganske kraftigt fra årets start, men steg lidt i løbet af februar. De korte obligationsrenter er faldet mere end de lange renter. Alligevel har afkastet på de lange obligationer været bedst i år, da de er mere rentefølsomme end de korte. Kreditrisikoen på danske realkreditobligationer er meget begrænset, men på det seneste er de alligevel i nogen grad påvirket af kreditkrisen, idet internationale investorer foretrækker de allermest sikre papirer såsom statsobligationer. Desuden klarer realkreditobligationer sig normalt dårligere end statsobligationer, når der er store udsving i renterne, og når risikovilligheden er aftagende, hvilket har været den overordnede tendens siden kreditkrisens udbrud sidste sommer. Dermed har statsobligationer generelt givet et lidt bedre afkast end realkreditobligationer. Kreditkrisen har ramt spekulative obligationer Både udsigten til en amerikansk afmatning og kreditkrisen der har gjort det sværere for virksomhederne at låne penge har medvirket til, at konkursrisikoen blandt virksomhederne er øget. Investorerne kræver således en højere risikopræmie for at investere i virksomhedsobligationer. Det har ført til en kraftig udvidelse af merrenten på de spekulative obligationer. Obligationer udstedt af såkaldte højrentelande er ikke blevet ramt i samme grad som virksomhedsobligationer. Valutaer fra højrentelande svækkes typisk, når risikovilligheden i markedet falder. De seneste måneder har der imidlertid været stor forskel på, hvordan de enkelte valutaer har klaret sig, Valutaer fra lande med en forholdsvis sund økonomi har generelt holdt skindet på næsen, mens valutaer fra lande som Sydafrika og Island, der er præget af en række ubalancer, er svækket markant. Den tyrkiske lira er også blevet svækket kraftigt på det seneste. Den brasilianske real har klaret sig klart bedre, mens den mexicanske peso er ramt af markant svækkelse i takt med den amerikanske dollar. Nordea Invest Globale Obligationer, der investerer i en bred portefølje af udenlandske obligationer, har givet et godt afkast de seneste måneder. Michael Borre & Marianne Petersen Afkast på udvalgte aktieindeks i DKK Aktie- Afkast i % de seneste Værdi indeks 3 mdr. 6 mdr. å-t-d 14/03/08 MSCI Verden -17,5-19,7-17,1 3226,9 MSCI Europa -16,9-16,9-16,6 5328,2 MSCI Fjernøsten -21,8-21,3-22,4 272,4 OMXC20 (KFX) -11,4-14,6-10,4 411,8 S&P ,5-22,2-17,8 1288,1 Dow Jones -16,7-20,2-15, ,1 Nasdaq -22,3-24,3-22,1 2212,5 Nikkei -17,1-21,8-14, ,6 Afkast på udvalgte obligationer Obligation Mod. Afkast i % før skat varig- de seneste hed 3 mdr. 6 mdr. å-t-d 4% Stat 10 2,46 2,76 3,68 2,55 5% Stat 13 4,83 3,98 4,71 3,83 4% Stat 17 7,77 4,64 4,37 4,46 7% Stat 24 10,38 3,86 3,35 3,97 Variabel Cibor 11 0,27 1,49 2,84 1,27 4% Konv. real 25 6,61 2,62 3,29 2,76 4% Konv. real 35 9,61 2,62 2,57 2,71 5% Konv. real 38 7,83 2,94 3,08 2,76 6% Konv. real 38 3,02 2,68 3,61 2,22 5% Rt.garanti 38 6,79 1,85 2,40 1,89 4% Ink. real 09 0,75 1,37 2,19 1,22 4% Ink. real 12 3,42 2,72 3,22 2,47 2% Ink. real 09 0,75 1,10 2,22 0,80 2% Ink. real 11 2,63 2,61 3,51 1,98 2% Skibe 15 6,81 3,36 5,35 2,47 FormueNyt. April

6 Centralbankerne styrer økonomien Viden om Op eller ned? Renteniveauet påvirker både din privatøkonomi og de finansielle markeder Centralbanker er statslige institutioner, som er sat i verden for at sikre gode rammer for økonomisk vækst i samfundet. Det sker typisk ved at lade centralbankerne styre efter et eller flere konkrete økonomiske og finansielle mål. Disse mål varierer fra land til land alt efter, hvad myndighederne betragter som optimalt for den pågældende økonomi, men fælles for de fleste centralbanker er, at de har inflationsstyring som hovedmålsætning. Det skyldes, at de fleste økonomer er enige om, at prisstabilitet i samfundet er en vigtig forudsætning for god og stabil økonomisk vækst. Den pengepolitiske styringsrente Centralbankerne har en række pengepolitiske instrumenter til rådighed til at hjælpe med at opfylde målsætningerne. Men det primære instrument er centralbankens styringsrente, som påvirker markedsrenterne og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis centralbanken ønsker at bremse tempoet i økonomien, fordi inflationen er ved at blive for høj, kan den hæve styringsrenten. Herved bliver det dyrere for de kommercielle banker at låne penge i centralbanken, og det sendes videre til virksomheder og forbrugere i form af højere renter på ind- og udlån. De højere renter svækker lysten og mulighederne for at optage lån til forbrug og investeringer, og samtidig øges tilskyndelsen til at spare op. Dermed bremses den økonomiske vækst, og det vil normalt få inflationen til at aftage dog ofte med en vis forsinkelse. Omvendt kan centralbanken sænke styringsrenten, hvis man ønsker at øge den økonomiske aktivitet. Det kan fx være ønskværdigt, hvis den økonomiske vækst er ved at gå i stå, og arbejdsløsheden stiger. Netop denne situation har USA befundet sig i det seneste halve år, og den amerikanske centralbank har reageret med kraftige nedsættelser af styringsrenten. Pengepolitikken har sine begrænsninger Rentenedsættelserne vil være med til at sparke nyt liv i amerikansk økonomi, men pengepolitikken har også sine begrænsninger. For det første virker renteændringerne normalt først ECB styrer efter et inflationsmål Den Europæiske Centralbank (ECB) med franskmanden Trichet som direktør styrer pengepolitikken for de 13 lande i euroområdet, der har euroen som fælles valuta. ECB s officielle mål er at holde inflationsraten, målt som den årlige vækst i forbrugerpriserne, tæt på (men under) 2 pct. Når målet er sat til en inflation på 2 pct. og eksempelvis ikke 0 pct. (dvs. helt stabile priser), skyldes det, at man ønsker at holde sig sikkert på afstand af en situation med direkte faldende priser kaldet deflation da det kan være endnu mere skadeligt for økonomien end høj inflation. Det har Japan været et levende bevis på de seneste mange år. Federal Reserve har større fleksibilitet I USA hedder centralbanken Federal Reserve (Fed) med formand Ben Bernanke i spidsen. Fed har to officielle mål at styre inflationen og at sikre beskæftigelse for de amerikanske borgere. Med andre ord skal Fed forsøge at skabe rammerne for solid økonomisk vækst, samtidig med at inflationen begrænses. Denne målsætning er klart mindre konkret end ECB s præcise inflationsmål, og det giver Fed lidt mere fleksibilitet til at handle hurtigt. Dette forstærkes yderligere af, at Fed kan træffe flertalsbeslutninger om pengepolitikken, mens alle medlemmer af ECB s styringsråd i princippet skal være enige for at træffe en beslutning. Nationalbanken skal sikre kronekursen Danmarks Nationalbank er et eksempel på en centralbank, der har styring af valutakursen som sit primære mål. Danmark har valgt at stå uden for den fælleseuropæiske valuta, men Nationalbanken har fået til opgave at holde kronens kurs stabil over for euroen. Det betyder i praksis, at man giver afkald på muligheden for at styre tempoet i dansk økonomi via pengepolitikken, idet den danske rente er nødt til at følge den europæiske for at holde valutakursen stabil. Nationalbanken holder dog hele tiden renten en smule højere end ECB s, da det er nødvendigt at give investorer en lille kompensation for risikoen ved at holde danske kroner frem for euro. Kommer kronekursen under pres, kan Nationalbanken forsvare kronen ved at udvide renteforskellen til euroområdet. 6 FormueNyt. April 2008

7 Viden om med en vis forsinkelse, og for det andet er der ingen garanti for, at faldet i styringsrenten afspejles fuldstændig i lånerenterne for virksomheder og forbrugere. Aktuelt er netop dette et problem i USA, da de seneste måneders usikkerhed på de finansielle markeder har gjort de kommercielle banker mere forsigtige med at låne penge ud. En tredje begrænsning ved pengepolitikken er, at centralbankens styringsrente kun har direkte indflydelse på de korte markedsrenter dvs. renterne på relativt kortløbende lån. Renterne på lån og obligationer med længere løbetid, som også har stor betydning for økonomien, bevæger sig mere frit og styres af udbuddet og efterspørgslen efter obligationer på de finansielle markeder. Thomas Lauritzen Thomas Lauritzen er senioranalytiker i Nordeas obliga tionsafdeling for danske privatkunder. Han er en del af et team på tre analytikere, som udarbejder analyser, anbefalinger, værktøjer og rådgivningsmateriale på danske og udenlandske renterelaterede produkter. Har været ansat i Nordea siden Husk... En investeringsforenings eller et værdipapirs historiske afkast ikke er en garanti for et fremtidigt afkast. Værdien af dine andele i en investeringsforening eller af et værdipapir kan stige eller falde som følge af værdipapirmarkedernes udvikling, og det er ikke sikkert, at du kan realisere investeringen til den værdi, som du har investeret. Investeringsforeninger NU! Hvad sparer du op til? Vi har ikke mistet lysten til at spare op, selvom friværdier og værdipapirer mister værdi i denne tid. Det viser en analyse, som vores forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har lavet. Den viser også, at opsparingen stiger hos dem, der i forvejen sparer op. Det er ønsket om tryghed, der får os til at spare op. I første række står ønsket om at sikre en økonomisk tryg alderdom. Du kan læse mere om danskernes syn på opsparing og andre undersøgelser på nordea.dk/privat. Udnyt alle fordelene Du skal have adgang til netbanken for at få fuld glæde af alle de tilbud, der er tilknyttet din Formueaftale. Når du logger på din netbank, vil du i højre side kunne se den boks, der giver adgang til din helt egen Formueaftale-side. Klik på Øvrige værditilbud. Du tilmelder dig netbank på nordea.dk. Hjemmesiden har premiere i uge 17. Er du en af de mere end danskere, der sparer op i en investeringsforening? Investeringsforeninger NU! er en ny service på vores hjemmeside. Her finder du informationer om alle de investeringsforeninger, du kan købe i Nordea. Du kan følge udviklingen i den enkelte afdeling, se opdaterede faktablade og læse forvalterens kommentar til den aktuelle markedsudvikling. Vi bringer også en oversigt over fem afdelinger, vi aktuelt har særlig fokus på. Du finder Investerinsgforeninger NU! på nordea.dk/opsparing. FormueNyt. April

8 Same procedure as last year Med en porteføljemanager på arbejde De seneste måneders tumult på aktiemarkederne har gjort jobbet som porteføljemanager ekstra udfordrende. Men hvad gør en manager egentlig, når markederne opfører sig, som de gør i øjeblikket? Hvor meget ændrer man ved porteføljerne? Vi har spurgt Claus F. Nielsen, som er ansvarlig for Nordea Invest Aktier II. At være porteføljemanager er som at løbe en maraton. Det er vigtigere at nå først i mål end at være forrest undervejs. Vores porteføljemanager investerer langsigtet, når formuen i de forskellige afdelinger i Nordea Invest skal placeres, og daglige udsving i markederne forstyrer ikke den overordnede langsigtede strategi. På daglig basis er der dog to vigtige ting at tage hensyn til for at bibeholde en optimal portefølje: store ændringer i markederne samt indskud og udtræk altså når der kommer nye midler ind fra investorerne eller de trækker penge ud. Vores portefølje bliver løbende reguleret og optimeret, så Claus F. Nielsen, Porteføljemanager er ansvarlig for Nordea Invest Aktier II, der indgår i en række af vores modelporteføljer. vores positioner og vægte skaber det bedst mulige afkastpotentiale. Under voldsomme markedsbevægelser sker der ofte forskydninger mellem enkeltaktier, som ændrer forholdet i afkastpotentialet, siger porteføljemanager Claus F. Nielsen og fortsætter: Vi har en systematisk metode til daglig vurdering af dette afkastpotentiale, hvilket bl.a. sikrer os, at nye indskud hele tiden kanaliseres hen, hvor de bedste muligheder findes. Når markederne falder, undersøger vi løbende, om det skaber nye muligheder. Analysen sker med udgangspunkt i vores modeller, som opdateres dagligt. Investeringerne er i høj grad baseret på en evig jagt på for lavt prissatte segmenter i markedet. Et segment kan eksempelvis være en sektor eller en region. Når et attraktivt segment er fundet i den kvantitative søgning, undersøger Claus og hans team, om der er makroøkonomiske forhold, som giver anledning til en justering af konklusionen af den kvantitative analyse. Hvis den makroøkonomiske udvikling ikke understøtter analysen, fravælges investeringscasen. Et eksempel på et for lavt prissat segment er olieaktierne, som vi har placeret en forholdsvis stor del af porteføljen i. Vi har løbende justeret vægten i olieaktier i takt med ændringer i det forventede afkastpotentiale. Når det kommer til olieaktier, er det vigtigt at overveje, hvor meget væksten i Kina og Indien påvirker efterspørgslen efter olie, mens udviklingen i Mellemøsten betyder meget for vurderingen af udbudssiden. Et andet eksempel er vores overvægt i Fjernøsten på bekostning af amerikanske aktier. Mange fjernøstlige aktier er billigere end amerikanske aktier, hvilket understøttes af en række makroøkonomiske overvejelser om bl.a. øget uafhængighed af amerikansk økonomi og potentialet for en revaluering af en række fjernøstlige valutaer i forhold til dollars, forklarer Claus F. Nielsen. Camila Jenkey Nordea Bank Danmark A/S, CVRnr København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre Dette materiale er udarbejdet af Nordea Savings & Asset Management som generel information til investorer, som Nordea har gjort materialet tilgængeligt for. Materialet skal ikke anses som egentlige investeringsanalyser eller personlig rådgivning om bestemte værdipapirer, finansielle instrumenter eller strategier. Nordea Savings & Asset Management påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Det anbefales, at den enkelte kunde rådfører sig med en rådgiver i Nordea, før dispositioner foretages, og at kunden søger rådgivning hos revisor eller lignende om de individuelle skattemæssige konsekvenser af disse dispositioner. Udgiver: Nordea Bank Danmark A/S Strandgade 3, Postboks 850, 0900 København C Telefon Ansvarshavende: Jens Gammelmark Redaktionen afsluttet 14. marts 2008 Foto: Morten Grathe og Egon Gade 8 FormueNyt. April 2008