Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus"

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2011

2 . Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Patientundersøgelser i perioden Sygdomsmønstret i Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden Branchetilhørsforhold 9 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 10 Forskning og udvikling samt nyere publikations og foredragsliste 11 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet 12 Samarbejdspartnere 16 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 16 2

3 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, september Fra venstre bagerst introduktionslæge Jacob Schelde, introduktionslæge Anne-Marie Hjorth Madsen og ledende overlæge Rolf Petersen. Forrest fra venstre reservelæge i hoveduddannelse Rebekka Slagor, 1. reservelæge Inge Sørensen, lægesekretær Lisbeth Aaskov Larsen og overlæge Carsten Franck. Ikke med på billedet ledende lægesekretær Signe Andersen (på barsel), lægesekretærvikar Anne-Dorthe Assenholdt og psykologkonsulent Charlotte Elsnab. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus 2011 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus er en selvstændig afdeling i Sygehus Syd. Indtil 2008 var klinikken en del af Sygehus Vest, der i 2008 blev nedlagt og delt mellem Sygehus Syd og Sygehus Nord, der består af sygehusene i henholdsvis den sydlige del og den nordlige del af Region Sjælland. Hovedparten af klinikkens patienter kommer fortsat fra det tidligere Sygehus Vests optageområde. Det frie sygehusvalg gør dog, at patienterne kan vælge hvilken afdeling, de ønsker at blive undersøgt på. De to øvrige arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland ligger i Køge og Nykøbing Falster og de er afdelinger i henholdsvis Sygehus Nord og Sygehus Syd. Indenfor arbejdsmiljøapparatet er der på en lang række områder sket væsentlige ændringer de sidste år. Arbejdstilsynet er blevet regionaliseret og har fået nye opgaver med bl.a. screening af virksomheder. Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BSTpligten) er afviklet og kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne under ændring. Disse forandringer øger behovet for en velfungerende arbejdsmedicinsk klinik, der kan opfange helbredsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet lokalt enten via henvisning fra de praktiserende læger eller fra arbejdsmarkedets parter og dermed være med til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Sygdomsmønstret fra 2000 til 2010 I denne årsberetning har vi valgt at se på udviklingen i sygdomsmønstret indenfor de sidste 10 år. Mest slående er stigningen i antallet af psykiske arbejdsskader som i 2000 udgjorde godt 1% og derefter er steget jævnt til nu at udgøre godt 13 % af de arbejdsbetingede sygdomme, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. Dette er en generel udvikling, der også er set på de andre arbejdsmedicinske klinikker og ikke mindst hos Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse, hvor antallet af anmeldte psykiske sygdomme er steget ca. 7 gange de sidste 10 år. Baggrunden for stigningen er en øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, men også en øget psykisk belastning på arbejdspladserne med hyppige strukturændringer, konflikter mellem ledelse og medarbejdere, medarbejdere indbyrdes og for høje krav i forhold til ressourcer. Endelig også flere, der udsættes for vold eller trusler 3

4 om vold. Indenfor de øvrige diagnosegrupper er der også sket ændringer. Der er sket et fald i andelen af patienter med lænderygsygdomme, hvilket kan være en effekt af indsatsen på arbejdspladserne med indførelse af tekniske hjælpemidler, der har mindsket løftearbejdet. Andelen af patienter med nakke-skulder-arm sygdomme var stigende de første 5 år men ser nu ud til at være stagnerende. Antallet af gravide henvist til vurdering af fosterskadelig påvirkninger på arbejdet er faldet lidt de sidste 10 år måske fordi arbejdspladserne er blevet bedre til at gennemføre gravidpolitik med retningslinjer for etablering af arbejdsforhold, der betyder at gravide medarbejdere kan blive på arbejdspladsen. Endelig er antallet af patienter med kræftsygdomme steget. Dette skyldes dels at næsekræft og lungehindekræft automatisk anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når diagnosen er stillet og dels at Arbejdsskadestyrelsen nu anerkender brystkræft hos personer med mangeårigt natarbejde. De brancher, hvorfra patienterne kommer er, der også sket ændringer i omend disse er små. De dominerende er fortsat byggeindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien og plejesektoren. Og inden for disse områder er det fortsat de traditionelle arbejdsmiljøproblemer i form af fysiske belastninger, der dominerer. Arbejdsmedicinsk Klinik vil også i fremtiden have opgaver inden for disse traditionelle arbejdsmiljøproblemer, der omfatter tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye arbejdsmiljøproblemer i takt med den teknologiske udvikling, og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Uddannelse af arbejdsmedicinere Arbejdsmedicinsk Klinik har prioriteret uddannelse af læger til speciallæger i arbejdsmedicin og klinikken er hoveduddannelsessted i Region Sjælland. I speciallægeuddannelsen for læger øst for Storebælt indgår et års ansættelse på Arbejds og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og et års ansættelse på klinikken i Slagelse. Klinikken i Nykøbing kan vælges såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker det. På nuværende tidspunkt er klinikken i Slagelse af Sundhedsstyrelsen normeret med ½ hoveduddannelsesstilling og 2 introduktionslægestillinger årligt. Det sidste bl. a. for at styrke rekruteringen til arbejdsmedicin, men også for at give læger, der ønsker at specialisere sig i andre specialer, mulighed for at få erfaring med arbejdsmedicin. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik er forskningsaktiv inden for følgende områder: Årsager til indeklimarelaterede symptomer Alvorlige infektioner hos personer udsat for grise Skader ved løbetræning Fremtiden På nuværende tidspunkt er der 3 arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland: i Køge, Nykøbing Falster og Slagelse. På sigt er det planen at samle det arbejdsmedicinske speciale på det nye supersygehus i Køge. De overvejelser man må have i den sammenhæng må omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering, og de fordele der findes ved den lokale forankring. Lokalt handler det om kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt og kontakt til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og til de virksomheder, hvorfra patienterne kommer. Ved samlingen af arbejdsmedicinen i regionen, må det sikres at der fortsat bliver mulighed for at servicere lokalområderne med arbejdsmedicinsk ekspertise. Oktober 2011 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge ph.d. 4

5 enkelt-us. gruppe-us.*) *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser i perioden Antallet af personer, der henvises og undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været stigende de senere år og antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning er nu mere end 500 pr. år (de blå punkter i figur 1). Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget omkring 100 tidligere, men har været faldende de senere år (de bordeaux punkter i figur 1). Omkring 65 % af patienterne blev i 2010 henvist af egen læge. Resten blev henvist af speciallæger, fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Bedriftsundhedstjenesten og andre sygehusafdelinger. 5

6 Psykisk (13,3%) Centralnervesystem (1,2%) Cancer (6,2%) Forgiftning (0,8%) Andet (4,4%) Perifere nervesystem (4,4%) Sanseorganer (1,7%) Reproduktion (6,2%) Hvide fingre (2,3%) Indeklimasyndrom (3,1%) Bevægeapparat (46,3%) Hud (2,7%) Luftveje (7,5%) Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2010 Sygdomsmønstret i 2010 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme (bortset fra hørelidelser og hudsygdomme) i Vestsjælland (det tidligere Vestsjællands Amt), men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kunne være arbejdsbetingede. Den største gruppe (46 %) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især sås hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende sås hos personer med ensidigt gentaget arbejde og hurtige skulderbevægelser, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue fandtes hos personer med ensidigt kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udskæring og udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit fandtes hos personer, der arbejdede med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har også øget risiko for denne sygdom. Seks procent af de undersøgte var gravide, der blev henvist til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 8 % og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalindustrien og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr er i risikogruppe for at udvikle arbejdsbetinget astma. Personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere har også øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. 6

7 Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i procent. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Tre procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hos de privatpraktiserende hudlæger, der anmelder sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan oftest afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjælland vurderes derfor at være større end 3 %. Hvide fingre fandtes hos 2 % af de undersøgte. Anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibrationer. De faggrupper, der rammes, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jern- og metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (4 %) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom (indeklemning ved håndleddet af nerve til fingrene), der sås hos personer med ensidig kraftbetonet belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 6 % i 2010 og er steget fra 2 % i Dette skyldes hovedsageligt at Det Internationale Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC) har vurderet, at mangeårigt natarbejde er en sandsynlig årsag til brystkræft. På den baggrund har Arbejdsskadestyrelsen siden 2008 anerkendt brystkræft hos kvinder, der i mange år har haft natarbejde. Derudover udgjordes gruppen hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 2 % af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikkerne og anmeldes derfra til Arbejdsskadestyrelsen. Sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger udgjorde en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For år siden var disse sygdomme dominerende. Det gjaldt især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 51 % af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser. Dette selvom der gøres meget for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 51 % af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom og 49 % ikke havde nogen arbejdsbetinget sygdom, kunne få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. Men for at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt, skal der også henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvis der er mistanke om, at sygdommen er arbejdsbetinget. Det er også værdifuldt at få afklaret, at en sygdom ikke er arbejdsbetinget. 7

8 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder/arm Rygsygdomme Gravide År 2000 År 2005 År 2010 Vibrationsskade Kræft Figur 3. Udvalgte diagnosegrupper for de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden (procent af samtlige undersøgte for hvert år). Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden I figur 3 er vist, hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Antallet af patienter med psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø er steget fra 3% til 13% fra 2000 til Det drejer sig om psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere eller medarbejdere indbyrdes. Stigningen svarer til stigningen på andre arbejdsmedicinske klinikker og svarer til stigningen i antallet af anmeldelser til Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse. Den største gruppe af patienter havde sygdomme i nakke/skulder og arm. De fleste havde skuldersygdomme. Den næststørste diagnosegruppe var rygsygdomme. Som det ses er er der sket et fald inden for denne diagnosegruppe. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft, har haft en virkning. Kræftsygdomme udgjorde 6 % i 2010 og er steget fra ca. 2 % i 2000 og Dette skyldes hovedsageligt, at Det Internationale Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC) har vurderet, at mangeårigt natarbejde er en sandsynlig årsag til brystkræft. På den baggrund har Arbejdsskadestyrelsen siden 2008 anerkendt brystkræft hos kvinder med natarbejde i mange år. Gruppen omfatter derudover hovedsageligt kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte i det væsentlige uændret i 2010 i forhold til tidligere år. 8

9 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Branchetilhørsforhold i perioden I figur 4 ses fordelingen på brancher for alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Som det fremgår steg andelen af ansatte inden for privat og offentlig administration, undervisning og daginstitutioner i perioden. Dette afspejler især en større andel med psykiske belastningsskader inden for disse grupper. For de øvrige grupper var der nogen variation, men ikke større forskelle på de tre treårs perioder. Den største gruppe af undersøgte kom i alle årene fra byggebranchen. Andre med høje andele var slagteriarbejdere fra nærings og nydelsesmiddelindustrien, social og sundhedshjælpere fra plejehjem og arbejdere fra jern og metalindustrien. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som havde en overrepræsentation, hvilket passer med, at hovedparten af de undersøgte havde sygdomme i bevægeapparatet. 9

10 Formidling: Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidles ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. Fra har nyhedsbrevene omfattet følgende temaer: Udtører det moderne kontormiljø øjnene? Skimmelsvampevækst på ikkeindustrielle arbejdspladser Brystkræft og arbejde Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken eller udskrives fra Emnerne uddybes efterfølgende ved tema 10 eftermiddage, som afholdes på Slagelse Sygehus. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, bedriftssundhedstjenesten og kommuner. På temadagene prioriteres dialogen mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens hjemmeside på

11 Uddannelse af læger i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Klinik har prioriteret uddannelse af læger i arbejdsmedicin, både som led i speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin og læger i introduktionsstilling til arbejdsmedicin. Sundhedsstyrelsens uddannelsesråd i Østdanmark har regionaliseret hoveduddannelsen i arbejdsmedicin således at de uddannelsessøgende læger i forløbet skal have været ansat i såvel Region Sjælland som i Region Hovedstaden. Dette for at sikre dels ansættelse på et universitetshospital, hvor man kan opnå forskningskompetence, dels et regionalt sygehus, hvor den arbejdsmedicinske klinik arbejder tæt sammen med praksissektoren og professionelle arbejdsmiljøaktører på virksomhederne og i fagforeninger. Speciallægeuddannelsen foregår som en 4- årrig blokansættelse med en hoveuddannelse på en arbejdsmedicinsk klinik hvori skal indgå et års ansættelse på Bispsbjerg Hospitals arbejdsmedicinske Klinik og et års ansættelse i Slagelse. Dette år kan dog hvis den uddannelsessøgende selv ønsker det foregå i Nykøbing Falster. De resterende 2 år er sideuddannelse og skal forgå på en Lungemedicinsk Specialafdeling og en rheumatologisk specialafdeling i region hovedstaden eller region Sjælland. Hertil kommer flere introduktionsstillinger i begge regioner som både skal tjene som 1. ansættelse af det 4-årrige uddannelsesforløb, samt uddannelse i arbejdsmedicin til andre relevante specialer. Således har Slagelse Arbejdsmedicinske Klinik for et par år siden blevet opnormeret fra 1 til 2 introstillinger årligt fordi Sundhedsstyrelsen ønskede at flere specialer f. eks. speciallægeuddannelsen i almen medicin fik mulighed for at supplere deres uddannelse med Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk Klinik har for tiden 4 uddannelseslæger ansat. Heraf en i hoveduddannelse, to i intro-uddannelse og én i 1. reservelæge stilling mhp opnåelse af kompetence til overlæge stilling. I 2002 oprettede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge. Der er tale om et såkaldt murstensløst center, læs evt. mere på internetsiden (www.cis.suite.dk). De fire institutioner repræsenterer mange års international forskning i indeklima og har bred praktisk erfaring i undersøgelse af enkeltpersoner og i håndtering af sager på virksomheder med grupper af ansatte med formodede indeklimasymptomer. Endvidere erfaring i risikovurdering og kommunikation af risici. Centrets overordnede mål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima i Danmark og at arbejde med metoder til måling, håndtering og forbyggelse af indeklimaproblemer. Samarbejdet har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer og det psykiske arbejdsklima samt eventuelle symptomer blandt de ansatte. Skemaet er valideret, dvs. testet, så det vides at måle de nævnte ting. Arbejdsmedicinsk Klinik har i centret udført dokumentationsopgaver, forskning og etableret en fælles database for projekter gennemført i regi af klinikkerne med anvendelse af Glostrupskemaet. Arbejdsmedicinsk Klinik har i perioden formandskabet for Centret. 11

12 Publikationer og foredrag i perioden Petersen R, Thomsen JF, Jørgensen NK, Mikkelsen S. Half life of chromium in serum and urine in a former plasma cutter of stainless steel. Occup Environ Med 2000; 57: Christensen ML, Franck C & Petersen R. Indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet på hospitaler og kontorer. Forskningsrapport Arbejdsmiljørådets Service Center Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by indoor pollutants an in-depth approach. Proceedings of the 9 th International Conference on Indoor Air Quality and Climate, Monterey, California, June 30 July , Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by occupational factors and indoor air pollution. The 27 th International Congress on Occupational Health, Iguassu Falls, Brazil, February Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment hypotheses, causes and a physiological model. Scand J Work Environ Health. 2003; 29(6): Peder Wolkoff, Jacob K Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Giver tør luft irriterede øjne i kontormiljøet? HVAC nr ; Carsten Franck, Mogens L. Christiansen. Videnskabeligt foredrag: Tearfilm physiology in the office environment. Øresundsmøde på AMK Slagelse, maj Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment desiccates the eyes? Indoor Air. 2006;16: Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment disiccated the eyes? The 28 th International Congress on Occupational Health, Milano, Italy, June Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Evaluering af selv-rappoteret øjenirritation ved hjælp af objektivt målt øjenirritation i biomikroskop. Seminar om spørgeskemaer i indemiljøer hvad fortæller de? Arbejdsmiljøinstituttet 28. september Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Øresundsmøde på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg, oktober Peder Wolkoff, Jacob K. Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for Læger 2006;45: Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Hvad sker der med øjet i løbet af dagen? Seminar på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, november Carsten Franck, Peder Wolkoff and Mogens L. Christiansen. Lipid layer thickness and lipid foam at inner eye canthus both independently reflect the precorneal tear film stability. In preparation for publication in European Journal of Opthalmology. Petersen R. Bevægeapparatsygdomme hos kvindelige bygningsmalere. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Knudshoved, Franck C. Psykiske arbejdsskader typer og påvirkninger. Arbejdsmedicinsk Temadag, Slagelse, Nissen L, Guldager B, Gyntelberg F. Musculoskeletal Disorders in Main Battle Tank Personnel. Military Medicine 2009; 174: Petersen R, Bonde JP, Johansen JP, Mikkelsen S, Thomsen JF. Hvornår er en sygdom arbejdsbetinget. Ugeskr læger 2009; 171: Petersen R, Thomsen JF, Svendsen SW, Mikkelsen S. Malerarbejde måske mest belastende for kvinder? Maleren, juni 2010, s Petersen R, Franck C, Munch E. Pleuritis exsudativa kan være en arbejdsbetinget sygdom. Ugeskr Læger 2010; 172: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Foredrag. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Occupational Medicine 2011;61: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. 22nd International Conference on Epidemiology in Occupational Health, September 7-9, 2011, Oxford, UK.. 12

13 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet Arbejdsmedicinsk Klinik har foretaget 16 indeklimaundersøgelser med knapt 900 personer på overvejende offentlige arbejdspladser. Undersøgelserne er kommet i stand efter ønske fra virksomhedernes arbejdsmiljøorganisationer. Undersøgelsesresultaterne er blevet formidlet i rapportform og på møder med arbejdsmiljøorganisationen og evt. medarbejderne. Undersøgelserne er udført efter lægevidenskabelige principper som tværsnitsundersøgelser (såkaldte øjebliksbilleder), hvor det standardiserede Glostrupskema er anvendt som måleinstrument for forekomsten af følgende fire dimensioner af betydning for indeklimaproblematikker: *Indeklimasymptomer *Oplevelse af indeklimaet *Allergi- og infektionssygdomme *Psykisk trivsel Som reference til undersøgelserne er der anvendt Center for Indeklima og Stressforsknings normalmateriale baseret på 3500 ansatte fordelt på 41 tilfældigt udvalgte danske ikke-industrielle virksomheder. Der er overvejende tale om kontorvirksomheder, hospitaler og undervisningsinstitutioner. Som sammenligningsgrundlag blev der for de enkelte undersøgte parametre dels valgt medianen, dels 90 %-percentilen. De følgende 4 figurer illustrerer anvendelsen af normalmaterialet i et fiktivt tilfælde på en virksomhed uden særlige indeklimaproblemer. Medianen for en given parameter er den værdi, som deler virksomhederne i to lige store grupper. Eksempelvis fremgår det af figur 7, at medianen for øjenirritation/ kløe/tørhed er 8 %. Der er altså på halvdelen af de 41 virksomheder rapporteret en hyppighed af disse øjensymptomer på mindre end 8 % og på den anden halvdel en højere hyppighed. 90%-percentilen for parameteren er på tilsvarende vis den værdi, som deler virksomhederne i de 90 % bedste og de 10 % dårligste. 90 %- percentilen for øjenirritation/kløe/tørhed er 16 %, se figur 7. Indeklimasymptomer omfatter en række Figur 7 Symptomforekomst i fiktiv virksomhed i % Øjenirritation/kløe/tørhed Næseirritation/kløe/tørhed Stoppet/løbende næse Irritation i svælget/tørhed Hæshed Hoste Hvæsen og piben i brystet Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder/arme Tør/blussende hud i ansigt Median 90 % percentil Virksomhed Unaturlig træthed Hovedpine/tung i hovedet Koncentrationsbesvær 13

14 uspecifikke symptomer fra slimhinderne i øjne, næse og svælg, luftvejssymptomer, tør hud samt almensymptomer i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er af WHO vurderet at forekomme hyppigt på ikke-industrielle arbejdspladser. I figur 7 er alle parametre tæt på medianen. Oplevelsen af indeklimaet afspejler de ansattes vurdering af fx luftkvalitet, støj, termiske forhold og personbelastningen, se figur 8. Figur 8 Oplevelse af indeklimaet i fiktiv virksomhed i % Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding/reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold Landsgennemsnit 90 % percentil Virksomhed Baggrunden for at medtage allergi- og infektionssygdomme i undersøgelserne er, at disse sygdomme og tilstande ofte i sig selv er forbundet med følsomme, irriterede og tørre slimhinder. De vil dermed kunne bidrage til en højere forekomst af indeklimarelaterede symptomer fra øjne og øvre luftveje. Se figur 9 Figur 9 Infektioner, andre sygdomme og allergier i % Influenza Forkølelse Bihulebetændelse Astma Allergisk snue/høfeber Gentagne bihulebetændelser Eksem knæ/albuer, barnealder Kronisk bronkitis Pollen Dyr Støvmider Mug/skimmelsvampe Nikkel Anden allergi Median 90 % percentil Virksomhed 14

15 Den psykiske trivsel i arbejdsmiljøet blev vurderet på en 6-punktskala ud fra svarene på spørgsmål om, hvor krævende medarbejderen synes deres arbejde er, hvilken tid og ressourcer der er til rådighed til at udføre arbejdet samt hvor stor indflydelse, medarbejderne har på arbejdstilrettelæggelsen. Desuden hvordan medarbejderen oplever stemningen og det psykiske arbejdsklima samt om arbejdsindsatsen bliver tilstrækkelig værdsat. Yderligere om lysten til at gå på arbejde og oplevelsen af stress på en ubehagelig måde. Endelig om arbejdet opleves som spændende og udfordrende, om medarbejderen er tilfreds med arbejdet, og om han eller hun kan få den nødvendige støtte fra kollegaer og ledelse. Den psykiske trivsel er et vigtigt element i enhver indeklimaundersøgelse, idet psykisk trivsel vides at kunne påvirke både rapportering af indeklimasymptomer og oplevelsen af indeklimaet. Hvis undersøgelsen derfor viser, at det er den psykiske trivsel, der er påvirket, er det primært der man skal sætte ind. Figur 10 viser et eksempel med resultater nær medianen. Forekomsten af psykiske symptomer er altså svarende til det forventede i en normalpopulation. Figur 10 Psykosocialt arbejdsmiljø i fiktiv virksomhed i % Høje krav Få ressourcer Ringe indflydelse Dårlig stemning Ringe værdsat Ulyst Stress Få udfordringer Utilfredshed Ringe støtte Median 90 % percemtil Virksomhed Problemer med indeklimaet kan i visse tilfælde afhjælpes ved simple foranstaltninger, f.eks. etablering af solafskærmning. Såfremt der er tale om en mere kompliceret problematik, hvor løsningen ikke ligger lige for, kan det være relevant at få kortlagt omfanget af indeklimasymptomer m.v. af en udefra kommende instans. Arbejdsmedicinsk Klinik udfører sådanne undersøgelser som en del af sin sædvanlige funktion. Undersøgelserne er uden direkte omkostninger for de pågældende virksomheder. Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse kan kontaktes på telefon eller via Arbejdsmedicinsk Klinik vil sammen med virksomhedens arbejdsmiljøorganisation tage stilling til, om det er relevant at foretage en undersøgelse og i givet fald hvornår undersøgelsen kan gennemføres. Det skal understreges, at Arbejdsmedicinsk Klinik ikke råder over teknisk ekspertise og ikke foretager tekniske indeklimaundersøgelser. Klinikken vil i rapporten dog ofte kunne pege på tekniske foranstaltninger, som ud fra kendt viden vil kunne forbedre indeklimaet, f.eks. bedre ventilation eller etablering af solafskærmning. I nogle tilfælde vil det være naturligt, at der efter en arbejdsmedicinsk indeklimaundersøgelse foretages tekniske undersøgelser til yderligere afklaring. 15

16 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner samt andre arbejdsmedicinske klinikker f.eks. i region Sjælland. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i den vestsjællandske del af Region Sjælland og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjælland, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 16

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2008 2 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, maj 2008. Øverste række fra venstre overlæge Bernadette Guldager, reservelæge Maria Skou Rasmussen, reservelæge Svetlana

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik

Arbejdsmedicinsk Klinik MEDICINSK CENTER Præsentation af Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2006 2 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, oktober 2006. Øverste række fra venstre 1. reservelæge Camilla Bang, reservelæge

Læs mere

ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002

ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002 MEDICINSK CENTER ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002 SLAGELSE SYGEHUS Årsberetning 2001-2002 Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 1 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, arbejder for forebyggelse

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser Opdateret den. februar 24 Denne vejledning til spørgeskemaet, normalmateriale samt tilhørende programmer til indtastning og analyse af data er udarbejdet af de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg,

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Glostrupskemaet - et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser

Glostrupskemaet - et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser Opdateret den 3. februar 29 Center for Indeklima- og Stressforskning www.cis-indeklima.dk har deltaget i udvikling af et spørgeskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Statusnotat for 2013. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning.

Statusnotat for 2013. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Statusnotat for 2013. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Budget, regnskab og personale Budgettet for 2013 var på 10.7 mio. og inkluderede en ny særskilt forskningsbevilling fra hospitalet

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011 BLY i byggeri Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter Mie Rieberg, Kjær & Lassen Oktober 2011 Kort om BLY Hvor? / Hvornår Mest kendt er bly i vinduesmalinger, men bly optræder også ofte i ældre væg- og loftsmalinger

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Arbejdsmedicinsk Afdeling Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf.: 5663 1500 sghnord@regionsjaelland.dk Direkte tlf.: 4732 2900 Fax: 4632 2073 E-Mail: koe-arbmed@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Ergonomisk empowerment

Ergonomisk empowerment Ergonomisk empowerment Som ringe i vandet Eller Hvordan skabe ergonomisk fokus Hvordan gøre ergonomiske forbedringer til den selvfølgelige og nødvendige handling Dias 1 Hvordan skabe grobund for handling,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere