Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2011

2 . Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Patientundersøgelser i perioden Sygdomsmønstret i Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden Branchetilhørsforhold 9 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 10 Forskning og udvikling samt nyere publikations og foredragsliste 11 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet 12 Samarbejdspartnere 16 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 16 2

3 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, september Fra venstre bagerst introduktionslæge Jacob Schelde, introduktionslæge Anne-Marie Hjorth Madsen og ledende overlæge Rolf Petersen. Forrest fra venstre reservelæge i hoveduddannelse Rebekka Slagor, 1. reservelæge Inge Sørensen, lægesekretær Lisbeth Aaskov Larsen og overlæge Carsten Franck. Ikke med på billedet ledende lægesekretær Signe Andersen (på barsel), lægesekretærvikar Anne-Dorthe Assenholdt og psykologkonsulent Charlotte Elsnab. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus 2011 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus er en selvstændig afdeling i Sygehus Syd. Indtil 2008 var klinikken en del af Sygehus Vest, der i 2008 blev nedlagt og delt mellem Sygehus Syd og Sygehus Nord, der består af sygehusene i henholdsvis den sydlige del og den nordlige del af Region Sjælland. Hovedparten af klinikkens patienter kommer fortsat fra det tidligere Sygehus Vests optageområde. Det frie sygehusvalg gør dog, at patienterne kan vælge hvilken afdeling, de ønsker at blive undersøgt på. De to øvrige arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland ligger i Køge og Nykøbing Falster og de er afdelinger i henholdsvis Sygehus Nord og Sygehus Syd. Indenfor arbejdsmiljøapparatet er der på en lang række områder sket væsentlige ændringer de sidste år. Arbejdstilsynet er blevet regionaliseret og har fået nye opgaver med bl.a. screening af virksomheder. Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BSTpligten) er afviklet og kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne under ændring. Disse forandringer øger behovet for en velfungerende arbejdsmedicinsk klinik, der kan opfange helbredsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet lokalt enten via henvisning fra de praktiserende læger eller fra arbejdsmarkedets parter og dermed være med til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Sygdomsmønstret fra 2000 til 2010 I denne årsberetning har vi valgt at se på udviklingen i sygdomsmønstret indenfor de sidste 10 år. Mest slående er stigningen i antallet af psykiske arbejdsskader som i 2000 udgjorde godt 1% og derefter er steget jævnt til nu at udgøre godt 13 % af de arbejdsbetingede sygdomme, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. Dette er en generel udvikling, der også er set på de andre arbejdsmedicinske klinikker og ikke mindst hos Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse, hvor antallet af anmeldte psykiske sygdomme er steget ca. 7 gange de sidste 10 år. Baggrunden for stigningen er en øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, men også en øget psykisk belastning på arbejdspladserne med hyppige strukturændringer, konflikter mellem ledelse og medarbejdere, medarbejdere indbyrdes og for høje krav i forhold til ressourcer. Endelig også flere, der udsættes for vold eller trusler 3

4 om vold. Indenfor de øvrige diagnosegrupper er der også sket ændringer. Der er sket et fald i andelen af patienter med lænderygsygdomme, hvilket kan være en effekt af indsatsen på arbejdspladserne med indførelse af tekniske hjælpemidler, der har mindsket løftearbejdet. Andelen af patienter med nakke-skulder-arm sygdomme var stigende de første 5 år men ser nu ud til at være stagnerende. Antallet af gravide henvist til vurdering af fosterskadelig påvirkninger på arbejdet er faldet lidt de sidste 10 år måske fordi arbejdspladserne er blevet bedre til at gennemføre gravidpolitik med retningslinjer for etablering af arbejdsforhold, der betyder at gravide medarbejdere kan blive på arbejdspladsen. Endelig er antallet af patienter med kræftsygdomme steget. Dette skyldes dels at næsekræft og lungehindekræft automatisk anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når diagnosen er stillet og dels at Arbejdsskadestyrelsen nu anerkender brystkræft hos personer med mangeårigt natarbejde. De brancher, hvorfra patienterne kommer er, der også sket ændringer i omend disse er små. De dominerende er fortsat byggeindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien og plejesektoren. Og inden for disse områder er det fortsat de traditionelle arbejdsmiljøproblemer i form af fysiske belastninger, der dominerer. Arbejdsmedicinsk Klinik vil også i fremtiden have opgaver inden for disse traditionelle arbejdsmiljøproblemer, der omfatter tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye arbejdsmiljøproblemer i takt med den teknologiske udvikling, og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Uddannelse af arbejdsmedicinere Arbejdsmedicinsk Klinik har prioriteret uddannelse af læger til speciallæger i arbejdsmedicin og klinikken er hoveduddannelsessted i Region Sjælland. I speciallægeuddannelsen for læger øst for Storebælt indgår et års ansættelse på Arbejds og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og et års ansættelse på klinikken i Slagelse. Klinikken i Nykøbing kan vælges såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker det. På nuværende tidspunkt er klinikken i Slagelse af Sundhedsstyrelsen normeret med ½ hoveduddannelsesstilling og 2 introduktionslægestillinger årligt. Det sidste bl. a. for at styrke rekruteringen til arbejdsmedicin, men også for at give læger, der ønsker at specialisere sig i andre specialer, mulighed for at få erfaring med arbejdsmedicin. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik er forskningsaktiv inden for følgende områder: Årsager til indeklimarelaterede symptomer Alvorlige infektioner hos personer udsat for grise Skader ved løbetræning Fremtiden På nuværende tidspunkt er der 3 arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland: i Køge, Nykøbing Falster og Slagelse. På sigt er det planen at samle det arbejdsmedicinske speciale på det nye supersygehus i Køge. De overvejelser man må have i den sammenhæng må omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering, og de fordele der findes ved den lokale forankring. Lokalt handler det om kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt og kontakt til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og til de virksomheder, hvorfra patienterne kommer. Ved samlingen af arbejdsmedicinen i regionen, må det sikres at der fortsat bliver mulighed for at servicere lokalområderne med arbejdsmedicinsk ekspertise. Oktober 2011 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge ph.d. 4

5 enkelt-us. gruppe-us.*) *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser i perioden Antallet af personer, der henvises og undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været stigende de senere år og antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning er nu mere end 500 pr. år (de blå punkter i figur 1). Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget omkring 100 tidligere, men har været faldende de senere år (de bordeaux punkter i figur 1). Omkring 65 % af patienterne blev i 2010 henvist af egen læge. Resten blev henvist af speciallæger, fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Bedriftsundhedstjenesten og andre sygehusafdelinger. 5

6 Psykisk (13,3%) Centralnervesystem (1,2%) Cancer (6,2%) Forgiftning (0,8%) Andet (4,4%) Perifere nervesystem (4,4%) Sanseorganer (1,7%) Reproduktion (6,2%) Hvide fingre (2,3%) Indeklimasyndrom (3,1%) Bevægeapparat (46,3%) Hud (2,7%) Luftveje (7,5%) Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2010 Sygdomsmønstret i 2010 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme (bortset fra hørelidelser og hudsygdomme) i Vestsjælland (det tidligere Vestsjællands Amt), men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kunne være arbejdsbetingede. Den største gruppe (46 %) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især sås hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende sås hos personer med ensidigt gentaget arbejde og hurtige skulderbevægelser, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue fandtes hos personer med ensidigt kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udskæring og udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit fandtes hos personer, der arbejdede med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har også øget risiko for denne sygdom. Seks procent af de undersøgte var gravide, der blev henvist til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 8 % og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalindustrien og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr er i risikogruppe for at udvikle arbejdsbetinget astma. Personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere har også øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. 6

7 Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i procent. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Tre procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hos de privatpraktiserende hudlæger, der anmelder sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan oftest afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjælland vurderes derfor at være større end 3 %. Hvide fingre fandtes hos 2 % af de undersøgte. Anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibrationer. De faggrupper, der rammes, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jern- og metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (4 %) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom (indeklemning ved håndleddet af nerve til fingrene), der sås hos personer med ensidig kraftbetonet belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 6 % i 2010 og er steget fra 2 % i Dette skyldes hovedsageligt at Det Internationale Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC) har vurderet, at mangeårigt natarbejde er en sandsynlig årsag til brystkræft. På den baggrund har Arbejdsskadestyrelsen siden 2008 anerkendt brystkræft hos kvinder, der i mange år har haft natarbejde. Derudover udgjordes gruppen hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 2 % af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikkerne og anmeldes derfra til Arbejdsskadestyrelsen. Sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger udgjorde en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For år siden var disse sygdomme dominerende. Det gjaldt især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 51 % af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser. Dette selvom der gøres meget for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 51 % af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom og 49 % ikke havde nogen arbejdsbetinget sygdom, kunne få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. Men for at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt, skal der også henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvis der er mistanke om, at sygdommen er arbejdsbetinget. Det er også værdifuldt at få afklaret, at en sygdom ikke er arbejdsbetinget. 7

8 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder/arm Rygsygdomme Gravide År 2000 År 2005 År 2010 Vibrationsskade Kræft Figur 3. Udvalgte diagnosegrupper for de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden (procent af samtlige undersøgte for hvert år). Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden I figur 3 er vist, hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Antallet af patienter med psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø er steget fra 3% til 13% fra 2000 til Det drejer sig om psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere eller medarbejdere indbyrdes. Stigningen svarer til stigningen på andre arbejdsmedicinske klinikker og svarer til stigningen i antallet af anmeldelser til Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse. Den største gruppe af patienter havde sygdomme i nakke/skulder og arm. De fleste havde skuldersygdomme. Den næststørste diagnosegruppe var rygsygdomme. Som det ses er er der sket et fald inden for denne diagnosegruppe. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft, har haft en virkning. Kræftsygdomme udgjorde 6 % i 2010 og er steget fra ca. 2 % i 2000 og Dette skyldes hovedsageligt, at Det Internationale Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC) har vurderet, at mangeårigt natarbejde er en sandsynlig årsag til brystkræft. På den baggrund har Arbejdsskadestyrelsen siden 2008 anerkendt brystkræft hos kvinder med natarbejde i mange år. Gruppen omfatter derudover hovedsageligt kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte i det væsentlige uændret i 2010 i forhold til tidligere år. 8

9 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Branchetilhørsforhold i perioden I figur 4 ses fordelingen på brancher for alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Som det fremgår steg andelen af ansatte inden for privat og offentlig administration, undervisning og daginstitutioner i perioden. Dette afspejler især en større andel med psykiske belastningsskader inden for disse grupper. For de øvrige grupper var der nogen variation, men ikke større forskelle på de tre treårs perioder. Den største gruppe af undersøgte kom i alle årene fra byggebranchen. Andre med høje andele var slagteriarbejdere fra nærings og nydelsesmiddelindustrien, social og sundhedshjælpere fra plejehjem og arbejdere fra jern og metalindustrien. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som havde en overrepræsentation, hvilket passer med, at hovedparten af de undersøgte havde sygdomme i bevægeapparatet. 9

10 Formidling: Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidles ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. Fra har nyhedsbrevene omfattet følgende temaer: Udtører det moderne kontormiljø øjnene? Skimmelsvampevækst på ikkeindustrielle arbejdspladser Brystkræft og arbejde Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken eller udskrives fra Emnerne uddybes efterfølgende ved tema 10 eftermiddage, som afholdes på Slagelse Sygehus. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, bedriftssundhedstjenesten og kommuner. På temadagene prioriteres dialogen mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens hjemmeside på

11 Uddannelse af læger i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Klinik har prioriteret uddannelse af læger i arbejdsmedicin, både som led i speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin og læger i introduktionsstilling til arbejdsmedicin. Sundhedsstyrelsens uddannelsesråd i Østdanmark har regionaliseret hoveduddannelsen i arbejdsmedicin således at de uddannelsessøgende læger i forløbet skal have været ansat i såvel Region Sjælland som i Region Hovedstaden. Dette for at sikre dels ansættelse på et universitetshospital, hvor man kan opnå forskningskompetence, dels et regionalt sygehus, hvor den arbejdsmedicinske klinik arbejder tæt sammen med praksissektoren og professionelle arbejdsmiljøaktører på virksomhederne og i fagforeninger. Speciallægeuddannelsen foregår som en 4- årrig blokansættelse med en hoveuddannelse på en arbejdsmedicinsk klinik hvori skal indgå et års ansættelse på Bispsbjerg Hospitals arbejdsmedicinske Klinik og et års ansættelse i Slagelse. Dette år kan dog hvis den uddannelsessøgende selv ønsker det foregå i Nykøbing Falster. De resterende 2 år er sideuddannelse og skal forgå på en Lungemedicinsk Specialafdeling og en rheumatologisk specialafdeling i region hovedstaden eller region Sjælland. Hertil kommer flere introduktionsstillinger i begge regioner som både skal tjene som 1. ansættelse af det 4-årrige uddannelsesforløb, samt uddannelse i arbejdsmedicin til andre relevante specialer. Således har Slagelse Arbejdsmedicinske Klinik for et par år siden blevet opnormeret fra 1 til 2 introstillinger årligt fordi Sundhedsstyrelsen ønskede at flere specialer f. eks. speciallægeuddannelsen i almen medicin fik mulighed for at supplere deres uddannelse med Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk Klinik har for tiden 4 uddannelseslæger ansat. Heraf en i hoveduddannelse, to i intro-uddannelse og én i 1. reservelæge stilling mhp opnåelse af kompetence til overlæge stilling. I 2002 oprettede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge. Der er tale om et såkaldt murstensløst center, læs evt. mere på internetsiden ( De fire institutioner repræsenterer mange års international forskning i indeklima og har bred praktisk erfaring i undersøgelse af enkeltpersoner og i håndtering af sager på virksomheder med grupper af ansatte med formodede indeklimasymptomer. Endvidere erfaring i risikovurdering og kommunikation af risici. Centrets overordnede mål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima i Danmark og at arbejde med metoder til måling, håndtering og forbyggelse af indeklimaproblemer. Samarbejdet har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer og det psykiske arbejdsklima samt eventuelle symptomer blandt de ansatte. Skemaet er valideret, dvs. testet, så det vides at måle de nævnte ting. Arbejdsmedicinsk Klinik har i centret udført dokumentationsopgaver, forskning og etableret en fælles database for projekter gennemført i regi af klinikkerne med anvendelse af Glostrupskemaet. Arbejdsmedicinsk Klinik har i perioden formandskabet for Centret. 11

12 Publikationer og foredrag i perioden Petersen R, Thomsen JF, Jørgensen NK, Mikkelsen S. Half life of chromium in serum and urine in a former plasma cutter of stainless steel. Occup Environ Med 2000; 57: Christensen ML, Franck C & Petersen R. Indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet på hospitaler og kontorer. Forskningsrapport Arbejdsmiljørådets Service Center Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by indoor pollutants an in-depth approach. Proceedings of the 9 th International Conference on Indoor Air Quality and Climate, Monterey, California, June 30 July , Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by occupational factors and indoor air pollution. The 27 th International Congress on Occupational Health, Iguassu Falls, Brazil, February Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment hypotheses, causes and a physiological model. Scand J Work Environ Health. 2003; 29(6): Peder Wolkoff, Jacob K Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Giver tør luft irriterede øjne i kontormiljøet? HVAC nr ; Carsten Franck, Mogens L. Christiansen. Videnskabeligt foredrag: Tearfilm physiology in the office environment. Øresundsmøde på AMK Slagelse, maj Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment desiccates the eyes? Indoor Air. 2006;16: Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment disiccated the eyes? The 28 th International Congress on Occupational Health, Milano, Italy, June Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Evaluering af selv-rappoteret øjenirritation ved hjælp af objektivt målt øjenirritation i biomikroskop. Seminar om spørgeskemaer i indemiljøer hvad fortæller de? Arbejdsmiljøinstituttet 28. september Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Øresundsmøde på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg, oktober Peder Wolkoff, Jacob K. Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for Læger 2006;45: Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Hvad sker der med øjet i løbet af dagen? Seminar på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, november Carsten Franck, Peder Wolkoff and Mogens L. Christiansen. Lipid layer thickness and lipid foam at inner eye canthus both independently reflect the precorneal tear film stability. In preparation for publication in European Journal of Opthalmology. Petersen R. Bevægeapparatsygdomme hos kvindelige bygningsmalere. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Knudshoved, Franck C. Psykiske arbejdsskader typer og påvirkninger. Arbejdsmedicinsk Temadag, Slagelse, Nissen L, Guldager B, Gyntelberg F. Musculoskeletal Disorders in Main Battle Tank Personnel. Military Medicine 2009; 174: Petersen R, Bonde JP, Johansen JP, Mikkelsen S, Thomsen JF. Hvornår er en sygdom arbejdsbetinget. Ugeskr læger 2009; 171: Petersen R, Thomsen JF, Svendsen SW, Mikkelsen S. Malerarbejde måske mest belastende for kvinder? Maleren, juni 2010, s Petersen R, Franck C, Munch E. Pleuritis exsudativa kan være en arbejdsbetinget sygdom. Ugeskr Læger 2010; 172: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Foredrag. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Occupational Medicine 2011;61: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. 22nd International Conference on Epidemiology in Occupational Health, September 7-9, 2011, Oxford, UK.. 12

13 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet Arbejdsmedicinsk Klinik har foretaget 16 indeklimaundersøgelser med knapt 900 personer på overvejende offentlige arbejdspladser. Undersøgelserne er kommet i stand efter ønske fra virksomhedernes arbejdsmiljøorganisationer. Undersøgelsesresultaterne er blevet formidlet i rapportform og på møder med arbejdsmiljøorganisationen og evt. medarbejderne. Undersøgelserne er udført efter lægevidenskabelige principper som tværsnitsundersøgelser (såkaldte øjebliksbilleder), hvor det standardiserede Glostrupskema er anvendt som måleinstrument for forekomsten af følgende fire dimensioner af betydning for indeklimaproblematikker: *Indeklimasymptomer *Oplevelse af indeklimaet *Allergi- og infektionssygdomme *Psykisk trivsel Som reference til undersøgelserne er der anvendt Center for Indeklima og Stressforsknings normalmateriale baseret på 3500 ansatte fordelt på 41 tilfældigt udvalgte danske ikke-industrielle virksomheder. Der er overvejende tale om kontorvirksomheder, hospitaler og undervisningsinstitutioner. Som sammenligningsgrundlag blev der for de enkelte undersøgte parametre dels valgt medianen, dels 90 %-percentilen. De følgende 4 figurer illustrerer anvendelsen af normalmaterialet i et fiktivt tilfælde på en virksomhed uden særlige indeklimaproblemer. Medianen for en given parameter er den værdi, som deler virksomhederne i to lige store grupper. Eksempelvis fremgår det af figur 7, at medianen for øjenirritation/ kløe/tørhed er 8 %. Der er altså på halvdelen af de 41 virksomheder rapporteret en hyppighed af disse øjensymptomer på mindre end 8 % og på den anden halvdel en højere hyppighed. 90%-percentilen for parameteren er på tilsvarende vis den værdi, som deler virksomhederne i de 90 % bedste og de 10 % dårligste. 90 %- percentilen for øjenirritation/kløe/tørhed er 16 %, se figur 7. Indeklimasymptomer omfatter en række Figur 7 Symptomforekomst i fiktiv virksomhed i % Øjenirritation/kløe/tørhed Næseirritation/kløe/tørhed Stoppet/løbende næse Irritation i svælget/tørhed Hæshed Hoste Hvæsen og piben i brystet Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder/arme Tør/blussende hud i ansigt Median 90 % percentil Virksomhed Unaturlig træthed Hovedpine/tung i hovedet Koncentrationsbesvær 13

14 uspecifikke symptomer fra slimhinderne i øjne, næse og svælg, luftvejssymptomer, tør hud samt almensymptomer i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er af WHO vurderet at forekomme hyppigt på ikke-industrielle arbejdspladser. I figur 7 er alle parametre tæt på medianen. Oplevelsen af indeklimaet afspejler de ansattes vurdering af fx luftkvalitet, støj, termiske forhold og personbelastningen, se figur 8. Figur 8 Oplevelse af indeklimaet i fiktiv virksomhed i % Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding/reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold Landsgennemsnit 90 % percentil Virksomhed Baggrunden for at medtage allergi- og infektionssygdomme i undersøgelserne er, at disse sygdomme og tilstande ofte i sig selv er forbundet med følsomme, irriterede og tørre slimhinder. De vil dermed kunne bidrage til en højere forekomst af indeklimarelaterede symptomer fra øjne og øvre luftveje. Se figur 9 Figur 9 Infektioner, andre sygdomme og allergier i % Influenza Forkølelse Bihulebetændelse Astma Allergisk snue/høfeber Gentagne bihulebetændelser Eksem knæ/albuer, barnealder Kronisk bronkitis Pollen Dyr Støvmider Mug/skimmelsvampe Nikkel Anden allergi Median 90 % percentil Virksomhed 14

15 Den psykiske trivsel i arbejdsmiljøet blev vurderet på en 6-punktskala ud fra svarene på spørgsmål om, hvor krævende medarbejderen synes deres arbejde er, hvilken tid og ressourcer der er til rådighed til at udføre arbejdet samt hvor stor indflydelse, medarbejderne har på arbejdstilrettelæggelsen. Desuden hvordan medarbejderen oplever stemningen og det psykiske arbejdsklima samt om arbejdsindsatsen bliver tilstrækkelig værdsat. Yderligere om lysten til at gå på arbejde og oplevelsen af stress på en ubehagelig måde. Endelig om arbejdet opleves som spændende og udfordrende, om medarbejderen er tilfreds med arbejdet, og om han eller hun kan få den nødvendige støtte fra kollegaer og ledelse. Den psykiske trivsel er et vigtigt element i enhver indeklimaundersøgelse, idet psykisk trivsel vides at kunne påvirke både rapportering af indeklimasymptomer og oplevelsen af indeklimaet. Hvis undersøgelsen derfor viser, at det er den psykiske trivsel, der er påvirket, er det primært der man skal sætte ind. Figur 10 viser et eksempel med resultater nær medianen. Forekomsten af psykiske symptomer er altså svarende til det forventede i en normalpopulation. Figur 10 Psykosocialt arbejdsmiljø i fiktiv virksomhed i % Høje krav Få ressourcer Ringe indflydelse Dårlig stemning Ringe værdsat Ulyst Stress Få udfordringer Utilfredshed Ringe støtte Median 90 % percemtil Virksomhed Problemer med indeklimaet kan i visse tilfælde afhjælpes ved simple foranstaltninger, f.eks. etablering af solafskærmning. Såfremt der er tale om en mere kompliceret problematik, hvor løsningen ikke ligger lige for, kan det være relevant at få kortlagt omfanget af indeklimasymptomer m.v. af en udefra kommende instans. Arbejdsmedicinsk Klinik udfører sådanne undersøgelser som en del af sin sædvanlige funktion. Undersøgelserne er uden direkte omkostninger for de pågældende virksomheder. Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse kan kontaktes på telefon eller via mail:sla-arbmed@regionsjaelland.dk. Arbejdsmedicinsk Klinik vil sammen med virksomhedens arbejdsmiljøorganisation tage stilling til, om det er relevant at foretage en undersøgelse og i givet fald hvornår undersøgelsen kan gennemføres. Det skal understreges, at Arbejdsmedicinsk Klinik ikke råder over teknisk ekspertise og ikke foretager tekniske indeklimaundersøgelser. Klinikken vil i rapporten dog ofte kunne pege på tekniske foranstaltninger, som ud fra kendt viden vil kunne forbedre indeklimaet, f.eks. bedre ventilation eller etablering af solafskærmning. I nogle tilfælde vil det være naturligt, at der efter en arbejdsmedicinsk indeklimaundersøgelse foretages tekniske undersøgelser til yderligere afklaring. 15

16 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner samt andre arbejdsmedicinske klinikker f.eks. i region Sjælland. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i den vestsjællandske del af Region Sjælland og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjælland, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 16