Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2014

2 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, maj Fra venstre bagerst psykolog Charlotte Elsnab, kontorassistent Mia Bettina Tommerup, lægesekretær Lisbeth Aaskov Larsen, lægesekretær Janni Merethe Walis og 1. reservelæge Berit Grøntved. Forrest fra venstre introduktionslæge Jonathan Aavang Petersen, overlæge Tine Rubak Erichsen, reservelæge Maria Skou Rasmussen, afdelingslæge Inge Gregersen Sørensen og ledende overlæge Rolf Petersen. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus 2014 I år er det 30 år siden, at Arbejdsmedicinsk Klinik blev etableret på Slagelse Sygehus. Siden har det været en selvstændig afdeling under forskellige sygehusledelser. Den 1. marts 2015 vil de tre arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland blive lagt organisatorisk sammen med en fælles ledelse på Holbæk Sygehus og med satellitter på Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus. Ifølge sygehusplanen skulle de tre arbejdsmedicinske klinikker først være sammenlagt, når det nye storsygehus i Køge var færdig. Direktionen har ønsket at fremskynde sammenlægningen i forbindelse med behovet for at flytte den arbejdsmedicinske klinik på Køge Sygehus, da en del af det nye sygehus skal opføres, hvor den arbejdsmedicinske klinik ligger på nuværende tidspunkt. Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet at de socialmedicinske opgaver, som regionerne har fået med hensyn til sundhedskoordinatorer og Klinisk Funktion i Region Sjælland er blevet placeret på Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge. Dette har betydet en mere end fordobling af antallet af ansatte, som der også har skullet findes plads til. I første omgang flyttes klinikken i Køge til Holbæk Sygehus, mens de to andre klinikker fortsætter som satellitter i Nykøbing F og Slagelse. Det er fortsat planen, at den samlede arbejdsmedicinske klinik skal flytte til Køge, når byggeriet er færdigt. Sygdomsmønstret fra 2005 til 2013 Mest slående er stigningen i antallet af psykiske arbejdsskader som i 2005 udgjorde godt 7% og derefter er steget jævnt til nu at udgøre godt 17 % af de arbejdsbetingede sygdomme, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. Dette er en generel udvikling, der også er set på de andre arbejdsmedicinske klinikker og ikke mindst hos Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse, hvor antallet af anmeldte psykiske sygdomme er steget ca. 7 gange de sidste 10 år. Baggrunden for stigningen er en øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, men også en øget psykisk belastning på arbejdspladserne med hyppige strukturændringer, konflikter mellem ledelse og medarbejdere, medarbejdere indbyrdes og for høje krav i forhold til ressourcer. Endelig også flere, der udsættes for vold eller trusler om vold. Andelen af patienter med lænderygsygdomme har været konstant selvom der gøres me- 2

3 get for at reducere løftearbejdet på arbejdspladserne. Andelen af patienter med nakkeskulder-arm sygdomme har været faldende, men gruppen med disse sygdomme er fortsat den største. Antallet af gravide henvist til vurdering af fosterskadelig påvirkninger på arbejdet er faldet lidt måske fordi arbejdspladserne er blevet bedre til at gennemføre gravidpolitik med retningslinjer for etablering af arbejdsforhold, der betyder at gravide medarbejdere kan blive på arbejdspladsen. Endelig er antallet af patienter med kræftsygdomme steget. Dette skyldes dels at næsekræft og lungehindekræft automatisk anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når diagnosen er stillet og dels at Arbejdsskadestyrelsen nu anerkender brystkræft hos personer med mangeårigt natarbejde. De brancher, hvorfra patienterne kommer, er der også sket ændringer i, omend disse er små. De dominerende er fortsat byggeindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien og plejesektoren. Og inden for disse områder er det fortsat de traditionelle arbejdsmiljøproblemer i form af fysiske belastninger, der dominerer. Arbejdsmedicinsk Klinik vil også i fremtiden skulle undersøge sammenhængen mellem sygdom og udsættelse for disse traditionelle arbejdsmiljøproblemer, der omfatter tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye arbejdsmiljøproblemer i takt med den teknologiske udvikling, og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Uddannelse af arbejdsmedicinere Arbejdsmedicinsk Klinik har prioriteret uddannelse af læger til speciallæger i arbejdsmedicin og klinikken er hoveduddannelsessted i Region Sjælland. I speciallægeuddannelsen for læger øst for Storebælt indgår et års ansættelse på Arbejds og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og et års ansættelse på klinikken i Slagelse. Klinikken i Nykøbing Falster kan vælges såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker det. På nuværende tidspunkt er klinikken i Slagelse af Sundhedsstyrelsen normeret med ½ hoveduddannelsesstilling og 2 introduktionslægestillinger årligt. Det sidste bl. a. for at styrke rekrutteringen til arbejdsmedicin, men også for at give læger, der ønsker at specialisere sig i andre specialer, mulighed for at få erfaring med arbejdsmedicin. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik er forskningsaktiv inden for følgende områder: Årsager til slidgigt i hofter og knæ Astma hos personer, der arbejder med mink Arbejdsbetinget lungekræft Asbestbetingede sygdomme Fremtiden De 3 arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland bliver 1. marts 2015 organisatorisk samlet med en fælles ledelse på Holbæk Sygehus og med funktioner på sygehusene i Nykøbing Falster og Slagelse. I den nye fælles afdeling vil der være to lægelige specialer. Det ene vil være socialmedicin med de opgaver reformen af fleksjob og førtidspension har givet i form af lægefaglig vejledning af kommunerne med sundhedskoordinatorer og undersøgelse af sociale klienter i Klinisk Funktion. Det andet vil være specialet arbejdsmedicin, der vil fortsætte uændret. For arbejdsmedicinen må de overvejelser man gør sig omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering, og de fordele der findes ved den lokale forankring. Lokalt handler det om kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt og kontakt til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og til de virksomheder, hvorfra patienterne kommer. Ved samlingen af arbejdsmedicinen i regionen, må det sikres, at der fortsat bliver mulighed for at servicere lokalområderne med arbejdsmedicinsk ekspertise. Maj 2014 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge ph.d. 3

4 enkelt-us. gruppe-us.*) *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser i perioden Antallet af personer, der henvises og undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været stigende de senere år og antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning er nu næsten 700 pr. år (de blå punkter i figur 1). Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget omkring 100 tidligere, men har været faldende de senere år (de bordeaux punkter i figur 1). Omkring 65 % af patienterne blev i 2013 henvist af egen læge. Resten blev henvist af speciallæger, fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og andre sygehusafdelinger. 4

5 Psykisk 17,2 % Centralnervesystem 1,3 % Perifere NS 3,9 % Sanseorganer 1,2 % Hvide fingre 2,9 % Indeklimasyndrom 0,3 % Luftveje 6,1 % Hud 1,6 % Bevægeapparat 47,0 % Reproduktion 4,8 % Cancer 7,0 % Forgiftning 0,1 % Andet 6,6 % Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2013 Sygdomsmønstret i 2013 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Den største gruppe (47 %) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især sås hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende sås hos personer med ensidigt gentaget arbejde og hurtige skulderbevægelser, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue fandtes hos personer med ensidigt kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udskæring og udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit fandtes hos personer, der arbejdede med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har også øget risiko for denne sygdom. Fem procent af de undersøgte var gravide, der blev henvist til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 6 % og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalindustrien og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr er i risikogruppe for at udvikle arbejdsbetinget astma. Personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere har også øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. Andelen af personer med psykiske syg- 5

6 domme har været stigende og udgjorde i procent. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. To procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hos de privatpraktiserende hudlæger, der anmelder sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan oftest afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Hvide fingre fandtes hos 3 % af de undersøgte. Anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibrationer. De faggrupper, der rammes, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jern- og metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (4 %) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom (indeklemning ved håndleddet af nerve til fingrene), der sås hos personer med ensidig kraftbetonet belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 7 % i 2013 og er steget fra 2 % i Dette skyldes hovedsageligt at Det Internationale Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC) har vurderet, at mangeårigt natarbejde er en sandsynlig årsag til brystkræft. På den baggrund har Arbejdsskadestyrelsen siden 2008 anerkendt brystkræft hos kvinder, der i mange år har haft natarbejde. Derudover udgjordes gruppen hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 1 % af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikkerne og anmeldes derfra til Arbejdsskadestyrelsen. Sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger udgjorde en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For år siden var disse sygdomme dominerende. Det gjaldt især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 51 % af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser. Dette selvom der gøres meget for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 51 % af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom og 49 % ikke havde nogen arbejdsbetinget sygdom, kunne få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. Men for at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt, skal der også henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvis der er mistanke om, at sygdommen er arbejdsbetinget. Det er også værdifuldt at få afklaret, at en sygdom ikke er arbejdsbetinget. 6

7 Vibrationsskade Gravide Rygsygdomme Nakke/skulder/arm sygdomme Psykiske sygdomme 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Figur 3. Udvalgte diagnosegrupper for de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden (procent af samtlige undersøgte for hvert år). Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden I figur 3 er vist, hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Antallet af patienter med psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø er steget fra 7% til 17% fra 2005 til Det drejer sig om psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere eller medarbejdere indbyrdes. Stigningen svarer til stigningen på andre arbejdsmedicinske klinikker og svarer til stigningen i antallet af anmeldelser til Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelse. Den største gruppe af patienter havde sygdomme i nakke/skulder og arm, hvoraf de fleste havde skuldersygdomme. Som det ses er der sket et fald i antallet med disse sygdomme Den næststørste diagnosegruppe var rygsygdomme. Forekomsten heraf har været uændret i disse år. Antallet af gravide, der er blevet undersøgt med henblik på vurdering af eventuelle risici i arbejdet for fosterskadelige virkninger. Endelig vibrationsskader, hvor forekomsten har været stort set uændret. 7

8 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Branchetilhørsforhold i perioden I figur 4 ses fordelingen på brancher for alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Som det fremgår steg andelen af ansatte inden for privat og offentlig administration, undervisning og daginstitutioner i perioden. Dette afspejler især en større andel med psykiske belastningsskader inden for disse grupper. For de øvrige grupper var der nogen variation, men ikke større forskelle på de tre treårs perioder. Den største gruppe af undersøgte kom i alle årene fra byggebranchen. Andre med høje andele var slagteriarbejdere fra nærings og nydelsesmiddelindustrien, social og sundhedshjælpere fra plejehjem og arbejdere fra jern og metalindustrien. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som havde en overrepræsentation, hvilket passer med, at hovedparten af de undersøgte havde sygdomme i bevægeapparatet. 8

9 Formidling: Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidles ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. Fra har nyhedsbrevene omfattet følgende temaer: Udtører det moderne kontormiljø øjnene? Skimmelsvampevækst på ikkeindustrielle arbejdspladser Brystkræft og arbejde Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken eller udskrives fra Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som afholdes på Slagelse Sygehus. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, bedriftssundhedstjenesten og kommuner. På temadagene prioriteres dialogen mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens hjemmeside på 9

10 Uddannelse af læger i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Klinik prioriterer uddannelse af læger i arbejdsmedicin, både som led i speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin og læger i introduktionsstilling inden påbegyndt speciallægeuddannelse. På nuværende tidspunkt sker hoveduddannelsen af speciallæger i arbejdsmedicin ved 2 forskellige arbejdsmedicinske klinikker for at sikre bredest mulige uddannelse indenfor både det kliniske og det forskningsmæssige område. Der er tale om en 4-årig blokansættelse, som på nuværende tidspunkt indebærer ansættelse ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse og Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg, hvert sted 12 måneder. I disse ansættelser forventes det, at den yngre læge også bliver introduceret til samarbejdet med praksissektoren, virksomheder og fagforeninger. Fra 1. september gælder det, at de resterende 24 måneder sker ved 4 ansættelser af 6 måneders varighed ved reumatologiske, lungemedicinske og psykiatriske afdelinger. 6 af disse måneder kan ske ved andre afdelinger som f.eks. dermatologiske eller socialmedicinske afdelinger. Introduktionslæger er ansat 12 måneder på samme afdeling. Hovedvægten ligges på det kliniske arbejde, men den yngre læge skal introduceres til alle aspekter af faget med henblik på at sikre, at det er det rette speciale, den yngre læge er startet i. Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse, har for tiden 1 læge i introduktionsstilling. I efteråret 2014 tilkommer en læge i hoveduddannelse til arbejdsmedicin. Afdelingen har i perioder læger i hoveduddannelse til andre specialer f.eks. samfundsmedicin. 10

11 Publikationer og foredrag i perioden Peder Wolkoff, Jacob K Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Giver tør luft irriterede øjne i kontormiljøet? HVAC nr ; Carsten Franck, Mogens L. Christiansen. Videnskabeligt foredrag: Tearfilm physiology in the office environment. Øresundsmøde på AMK Slagelse, maj Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment desiccates the eyes? Indoor Air. 2006;16: Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment disiccated the eyes? The 28 th International Congress on Occupational Health, Milano, Italy, June Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Evaluering af selv-rappoteret øjenirritation ved hjælp af objektivt målt øjenirritation i biomikroskop. Seminar om spørgeskemaer i indemiljøer hvad fortæller de? Arbejdsmiljøinstituttet 28. september Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Øresundsmøde på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg, oktober Peder Wolkoff, Jacob K. Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for Læger 2006;45: Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Hvad sker der med øjet i løbet af dagen? Seminar på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, november Petersen R. Videnskabeligt foredrag. Bevægeapparatsygdomme hos kvindelige bygningsmalere. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Knudshoved, Nissen L, Guldager B, Gyntelberg F. Musculoskeletal Disorders in Main Battle Tank Personnel. Military Medicine 2009; 174: Petersen R, Bonde JP, Johansen JP, Mikkelsen S, Thomsen JF. Hvornår er en sygdom arbejdsbetinget. Ugeskr læger 2009; 171: Petersen R, Thomsen JF, Svendsen SW, Mikkelsen S. Malerarbejde måske mest belastende for kvinder? Maleren, juni 2010, s Petersen R, Franck C, Munch E. Pleuritis exsudativa kan være en arbejdsbetinget sygdom. Ugeskr Læger 2010; 172: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Videnskabeligt foredrag. Arbejdsmedicinsk Årsmøde, Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Occupational Medicine 2011;61: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Videnskabeligt foredrag 22nd International Conference on Epidemiology in Occupational Health, September 7-9, 2011, Oxford, UK.. Rubak TS, Svendsen SW, Søballe K, Frost P. Risk and rate advancement periods of total hip replacement due to primary osteoarthritis in relation to cumulative physical workload. Scand J Work Environ Health. 2013;39: Rubak TS, Svendsen SW, Søballe K, Frost P. Total hip replacement due to primary osteoarthritis in relation to cumulative occupational exposures and lifestyle factors: A nationwide nested case-control study. Arthritis Care Res (Hoboken) Mar 24. doi: /acr [Epub ahead of print]. Petersen R. Asbest er fortsat et helbredsproblem. Videnskabeligt foredrag Arbejdsmedicinsk Årsmøde marts Frost P, Petersen R, Thomsen JF, Mikkelsen S. Problematisk afgørelse I Ankestyrelsen i sag om erstatning til asbestudsatte rygere med lungekræft. Ungeskr Læger 2014;176:

12 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner samt andre arbejdsmedicinske klinikker f.eks. i region Sjælland. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i den vestsjællandske del af Region Sjælland og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjælland, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 12