HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet

2 NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN TÜCHSEN Grafisk tilrettelæggelse: ADVICE A/S Fotos: TONY STONE Tryk: REPRO & TRYK A/S -87 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 DK-00 København Ø Tlf: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN:

3 OM DENNE PJECES INDHOLD Arbejdsmiljøet er en af de afgørende årsager til mange indlæggelser på hospitalerne. I denne pjece vises eksempler på forskelle mellem erhvervsgrupper i den relative risiko for indlæggelse med en række forskellige sygdomme. Data stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Erhvervsindlæggelsesregister (EIR), der er etableret i samarbejde med Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen. Formålet med denne pjece er at vise nogle af de muligheder, som Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet for at kunne identificere helbredsproblemer, der kan tjene som indikatorer for arbejdsmiljøets kvalitet. Denne pjece indeholder eksempler på, at der kan ske en ret hurtig forbedring eller forværring i indlæggelsesrisikoen, når arbejdsmiljøet ændres. Pjecen handler kun om helbredsproblemer, der er så alvorlige, at de medfører hospitalsindlæggelser. på sygeligheden inden for hvert erhverv. Det er den virkelighed, som forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger må tilrettelægges efter. EIR er et system, der består af enten alle erhvervsaktive mænd eller kvinder mellem 0 og 9 år, fulgt i en tidsperiode for indlæggelse på grund af en enkelt sygdom eller en gruppe sygdomme. En komplet liste over de flere end 00 aktuelle undersøgelser samt en uddybende referenceliste over publikationer baseret på EIR findes på EIR er et forskningsbaseret og kvalitetssikret overvågningssystem, der er opbygget ud fra arbejdsmiljøhensyn, idet sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, er opgjort efter erhverv. Det viser den samlede effekt af arv, arbejdsmiljøpåvirkninger, andre miljøpåvirkninger og livsstilsfaktorer København, marts 000 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet

4

5 INDHOLD Sammenfatning Hospitalsindlæggelse som arbejdsmiljøindikator Sociale uligheder Sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper Tidsudviklinger Referencer

6 SAMMENFATNING En oversigt over en række hyppigt forekommende sygdomme: tre hjertekarsygdomme, tre sygdomme i fordøjelsesorganerne, tre bevægeapparatssygdomme og to luftvejssygdomme viser, at der stadig er store sociale forskelle i risikoen for at blive hospitalsindlagt. Det gælder både for mænd og kvinder. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften for kvinder, hvor der ikke er nogen klar social forskel. En væsentlig del af denne ulighed kan føres tilbage til forskelligt arbejdsmiljø for de erhvervsgrupper, der indgår i de sociale grupperinger. I et afsnit om sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper gives en række eksempler på, hvordan forskelle i arbejdsmiljøet afspejler sig i høje eller lave relative risici for at blive indlagt. Nogle erhvervsgrupper har generelt en høj relativ indlæggelsesrisiko, for andre er der tale om, at de kun har en høj risiko for enkelte sygdomme. I afsnittet om tidsudvikling vises et eksempel på, at en stor erhvervsgruppe, hjemmehjælperne, har fået markant større relative risiko for hjertesygdom og obstruktive lungelidelser gennem de senere år. Buschauffører har også relativt flere indlæggelser med hjertesygdom i 90 erne, end de havde i 80 erne. Uligheden i den relative risiko for mænd voksede fra 98 til 99. Siden skete der en ændring i stigningstakten. Der er også eksempler på forbedret helbred over tid i nogle brancher. Antallet af lungesygdomme hos landmændene er aftagende, hvilket kan have sammenhæng med bestræbelserne på at dæmpe udsættelse for støv. Antallet af indlæggelser på grund af diskusprolaps er aftagende blandt tandlæger, hvilket kan hænge sammen med forbedrede arbejdsstillinger. 6

7 HOSPITALSINDLÆGGELSE SOM ARBEJDSMILJØINDIKATOR Hospitalsindlæggelser i forskellige erhvervsgrupper kan tjene som indikatorer for kvaliteten af disse gruppers arbejdsmiljø. Hospitalsindlæggelser er dog ikke kun resultatet af arbejdsmiljøpåvirkninger. Arv, ydre miljø, sårbarhed og livsstil spiller også en rolle, der må tages hensyn til, inden man lægger sig fast på et årsagsforhold. Erhvervsindlæggelsesregistret (EIR) er Arbejdsmiljøinstituttets system til identifikation af erhvervsrelaterede sygdomme, der medfører hospitalsindlæggelse. Formålet med EIR er at: skabe mulighed for en systematisk identificering af erhvervsgrupper med høj risiko målrette det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde mod erhverv med høj sygelighed udpege arbejdsmiljøområder med behov for yderligere forskningsindsats evaluere helbredseffekten af større forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Da de forskellige sygdomme har en række forskellige årsager som fortrinsvis eller delvis skal findes i arbejdsmiljøet, er det muligt ud fra sygdommenes fordeling at få en indikator for de arbejdsmiljøpåvirkninger, der ligger bag en eventuelt forhøjet forekomst af en sygdom. De mange analysemuligheder i EIR har også gjort det muligt at afvise en mistænkt sammenhæng mellem visse arbejdsmiljøpåvirkninger og sygdom, f.eks. kronisk inflammatorisk tarmsygdom. EIR muliggør nu analyser af langsigtede udviklingstendenser, idet vi kan sammenligne sygeligheden i fire perioder: 98-8, , 99-9 og Sådanne analyser giver mulighed for på et objektivt grundlag at prioritere eller at vurdere effekten af forebyggende tiltag. Resultaterne vises som aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer (SHR). Dette mål korrigerer for en forskellig alderssammensætning i forskellige erhvervsgrupper. SHR for alle erhvervsaktive er sat til 00, og beregningerne er foretaget for kvinder og mænd hver for sig. SHR er et relativt mål, der ikke viser de absolutte indlæggelseshyppigheder. I denne pjece benytter vi stillingsgrupper som de anvendes af Danmarks statistik som et udtryk for sociale grupper. 7

8 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme 76 SOCIALE ULIGHE- DER I UDVALGTE SYGDOMME For alle de sygdomsgrupper vi har set på, er der en betydelig ulighed mellem de sociale grupper mht. risikoen for at blive indlagt uanset om det er hjerte-karsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne, bevægeapparatsygdomme eller sygdomme i åndedrætsorganerne. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften hos kvinder, hvor der ikke er nogen klar forskel. Den seneste internationale forskning viser, at de sociale uligheder for størstedelen skyldes arbejdsmiljøfaktorer i bred forstand. Dels udsættes overordnede funktionærer ikke så meget for natarbejde, støv, støj og fysiske påvirkninger som deres medarbejdere, dels har de bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det passer med øvrige forpligtelser og den aktuelle arbejdsevne. Arbejdet er da også den helt dominerende faktor med hensyn til at bestemme familiens økonomiske og sociale ressourcer SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE SHR KRONISK BRONKITIS 8 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSESRATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR MÆND SHR 8

9 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR MÆND Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere 9

10 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE 00 0 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSES RATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR KVINDER SHR KRONISK BRONKITIS SHR 0

11 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR KVINDER Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere

12 SYGELIGHED I UDVALGTE ERHVERVSGRUPPER Ved at studere sygdomsprofiler kan man få et indtryk af, om arbejdsmiljøet er tilfredsstillende. Man kan ofte få et indtryk af, om erhvervsgruppen er generelt belastet, eller om der er specielle belastninger, som giver sig udtryk i, at SHR i en enkelt eller nogle få sygdomme er forhøjet. Sygdomsrisikoen er angivet for den senest tilgængelige tidsperiode i EIR og kun signifikante resultater vises. Værdier over 00 betegner en oversygelighed i forhold til alle erhvervsaktive. FIGUR. UFAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Slidgigt i knæ Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Faglærte og ufaglærte mænd i træ- og møbelindustrien har et stort antal indlæggelser på grund af åreknuder og på grund af traumer i hænder og arme. Disse to indlæggelsesårsager afspejler, at de har stående arbejde i mange timer, og at risikoen for at blive udsat for ulykker er stor. FIGUR. UFAGLÆRTE KVINDER I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Også blandt kvinder i træ- og møbelindustrien finder vi en forhøjet relativ risiko for Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Traumer og forgiftninger Rygtraumer Hovedtraumer at blive indlagt på grund af åreknuder, medens ulykkerne især er lokaliseret til ryg og hoved. Både de ufaglærte mænd og kvinder har en forhøjet risiko for sår i tolvfingertarmen. Kvinderne har desuden en høj forekomst af mavekatar samt iskæmisk hjertesygdom. FIGUR. FAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Åreknuder i ben Overekstremitetstraumer 7

13 FIGUR 6. MANDLIGE BUS- OG TAXACHAUFFØRER SHR Bus- og taxachauffører under et har en meget høj relativ risiko for kronisk obstruk- Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Rupturer (sene og muskel) tive lungelidelser herunder især astma. Desuden er risikoen for hjertesygdomme og for diskusprolaps forhøjet. Det samme mønster, men knapt så markant, finder vi hos andre mandlige erhvervschauffører, der især transporterer gods. Til gengæld er risikoen for at blive indlagt pga. ulykker (traumer) betydeligt højere blandt disse chauffører sammenlignet med bus- og taxachauffører. Der er også bemærkelsesværdigt, at risikoen for hospitalsindlæggelse pga. infektionssygdomme er næsten dobbelt så høj blandt chauffører med passagerer, som blandt chauffører der transporterer gods. FIGUR 7. ANDRE MANDLIGE ERHVERVSCHAUFFØRER SHR De kvindelige erhvervschauffører har en Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarm Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Rygtraumer Hovedtraumer meget høj risiko for at få kronisk obstruktive lungelidelser, sygdomme i bevægeapparat, herunder diskusprolaps. Desuden er risikoen for indlæggelse med rygtraumer stærkt forhøjet. FIGUR 8. KVINDELIGE CHAUFFØRER SHR Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Iskæmisk hjertesygdom Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Rygtraumer

14 FIGUR 9. MANDLIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Åreknuder i ben Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sår på tolvfingertarm Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer De ansatte på slagterierne har generelt en relativ høj risiko for at blive indlagt. For både mænd og kvinder er den relative risiko for at blive indlagt på grund af åreknuder meget høj. For mændene er indlæggelser på grund af traumer i arme og hænder (overekstremiteter) ligeledes meget hyppige. Derudover spiller luftvejssygdomme og sygdomme i fordøjelsessystemet en stor rolle. FIGUR 0. KVINDELIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Åreknuder i ben Sygdomme i bevægeapparat FIGUR. KVINDLIGE HJEMMEHJÆLPERE SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hjemmehjælperne har en forhøjet relativ risiko for hjerte-karsygdomme, for lungesygdomme og for bevægeapparatsygdomme.

15 FIGUR. MANDLIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE SHR FIGUR. KVINDER ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Ondartet svulst i tyktarm Ondartet svulst i åndedrætsorganer Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Blodprop i lunge Mavesår Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Rygtraumer Hovedtraumer FIGUR. MÆND ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Traumer og forgiftninger Hovedtraumer Rupturer (sene og muskel) Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Kronisk bronkitis Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i nakke Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Bygge- og anlægsarbejderne har en forhøjet risiko for indlæggelse for en række forskellige sygdomme, men især er ulykkesrisikoen (traumer), påfaldende høj. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen kommer især på hospitalet på grund af luftvejssygdomme, hjerte-karsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne, men også ulykker og slidgigt er et problem.

16 TIDSUDVIKLINGER 6 Udviklingstendenser i sygeligheden kan vise, at der sker ændringer i arbejdsmiljøet, og kan dermed fungere som en indikator for at et nyt problem er under udvikling eller at et gammelt arbejdsmiljøproblem er ved at blive løst. Nedenfor gives nogle eksempler på, hvordan risikoen ændrer sig for nogle udvalgte sygdomme og erhvervsgrupper. I figur er vist udviklingen af akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt hjemmehjælpere. I begge tilfælde ses en stærk stigning i den relative risiko. I figur 6 og 7 viser vi udviklingen i mandlige buschaufførers og kvindelige erhvervschaufførers relative risiko for at blive indlagt på grund af hjertesygdom. Også i den nyeste periode er der tale om, at den relative risiko er langt højere end for andre erhvervsaktive. Der kan dog ses en tendens til, at den relative risiko måske ikke længere vokser for mændene. Der er ikke nogen sikker statistisk forskel på resultaterne i de sidste to perioder. I figur 8 vises SHR værdierne for iskæmisk hjertesygdom for ikke faglærte mandlige arbejdere og for overordnede funktionærer. I de tre første perioder var der en klar tendens til en øget ulighed mellem de to grupper, men stigningstakten fortsatte ikke i den sidste periode. I figur 9 vises et eksempel på, at en forebyggende arbejdsmiljøindsats kan give resultater, der kan aflæses i antal hospitalsindlæggelser. Det er et klassisk problem at støv i svinestalde og ved kornformaling og høst giver landmænd kronisk obstruktive lungelidelser. I 980 erne blev der indført sprinkleranlæg som sender en tåge af vand og olie ud i staldene inden landmændene går derind. Samtidig blev det mere almindeligt at benytte støvmasker og mejetærskerne fik støvfiltre. Disse foranstaltninger har reduceret landmændenes støveksponering meget betydeligt. Denne indsats kan nu aflæses som et lavere antal indlæggelser på grund af kronisk obstruktive lungelidelser. Et andet eksempel på en vellykket forebyggelse er, at tandlægerne har ændret deres arbejdsstillinger så de er mindre akavede. Resultatet er overbevisende: indlæggelser på grund af diskusprolaps i lænden i perioden 98 til 98 og kun indlæggelse mellem 99 og 997.

17 Akut hjerteinfarkt Kronisk obstruktiv lungelidelse SHR 0 0 SHR 0 0 SHR FIGUR. Tidsudvikling i aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt kvindelige hjemmehjælpere FIGUR 6. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for mandlige buschauffører FIGUR 7. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kvindelige erhvervschauffører Ikke-faglærte arbejdere Overordnet funktionær SHR SHR FIGUR 8. Udvikling i SHR for iskæmisk hjertesygdom blandt danske mænd FIGUR 9. Tidsudvikling for standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kronisk obstruktive lungelidelser blandt landmænd

18 REFERENCER Tüchsen F, Endahl LA. Increasing inequality in ischaemic heart disease morbidity among employed men in Denmark 98-99: the need for a new preventive policy. Int J Epidemiol 999; 8:60-6 Tüchsen F, Hannerz H, Bach E. Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i erhvervsgrupper. Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning, Arbejdsmiljøinstituttet, 998. Tüchsen F, Hannerz H. Social and occupational differences in chronic obstructive lung diseases in Denmark Am J Ind Med 000; 7:

19

20 Helbredsindikatorer for arbejdsmiljøpåvirkninger En systematik til at identificere helbredstruende arbejdsmiljøproblemer Denne pjece giver en status over udviklingstendenser ved årtusindeskiftet hentet fra Erhvervsindlæggelsesregistret ISBN arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 00 København Ø Tlf.: fax: e-post

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Ulykker, sygelighed og dødelighed

Ulykker, sygelighed og dødelighed Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

SYGDOMSMØNSTER I 1999

SYGDOMSMØNSTER I 1999 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1999

Dødsårsagsregisteret 1999 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7222 7601 Datakoordinator Piero Torre, lokal 7222 7843 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<åååå>

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå> Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom 2. Selvrapporterede symptomer og sygdom Anni Brit Sternhagen Nielsen Forekomsten af sygelighed i befolkningen er blevet belyst ved flere forskellige spørgsmål, hvoraf tre af spørgsmålene behandles i dette

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Denne opgørelse viser de 10 diagnoser, hvor kommunerne har de største udgifter til kommunal medfinansiering. Opgørelsen er udarbejdet efter ønske fra kommunerne

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere