HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet

2 NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN TÜCHSEN Grafisk tilrettelæggelse: ADVICE A/S Fotos: TONY STONE Tryk: REPRO & TRYK A/S -87 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 DK-00 København Ø Tlf: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN:

3 OM DENNE PJECES INDHOLD Arbejdsmiljøet er en af de afgørende årsager til mange indlæggelser på hospitalerne. I denne pjece vises eksempler på forskelle mellem erhvervsgrupper i den relative risiko for indlæggelse med en række forskellige sygdomme. Data stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Erhvervsindlæggelsesregister (EIR), der er etableret i samarbejde med Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen. Formålet med denne pjece er at vise nogle af de muligheder, som Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet for at kunne identificere helbredsproblemer, der kan tjene som indikatorer for arbejdsmiljøets kvalitet. Denne pjece indeholder eksempler på, at der kan ske en ret hurtig forbedring eller forværring i indlæggelsesrisikoen, når arbejdsmiljøet ændres. Pjecen handler kun om helbredsproblemer, der er så alvorlige, at de medfører hospitalsindlæggelser. på sygeligheden inden for hvert erhverv. Det er den virkelighed, som forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger må tilrettelægges efter. EIR er et system, der består af enten alle erhvervsaktive mænd eller kvinder mellem 0 og 9 år, fulgt i en tidsperiode for indlæggelse på grund af en enkelt sygdom eller en gruppe sygdomme. En komplet liste over de flere end 00 aktuelle undersøgelser samt en uddybende referenceliste over publikationer baseret på EIR findes på EIR er et forskningsbaseret og kvalitetssikret overvågningssystem, der er opbygget ud fra arbejdsmiljøhensyn, idet sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, er opgjort efter erhverv. Det viser den samlede effekt af arv, arbejdsmiljøpåvirkninger, andre miljøpåvirkninger og livsstilsfaktorer København, marts 000 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet

4

5 INDHOLD Sammenfatning Hospitalsindlæggelse som arbejdsmiljøindikator Sociale uligheder Sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper Tidsudviklinger Referencer

6 SAMMENFATNING En oversigt over en række hyppigt forekommende sygdomme: tre hjertekarsygdomme, tre sygdomme i fordøjelsesorganerne, tre bevægeapparatssygdomme og to luftvejssygdomme viser, at der stadig er store sociale forskelle i risikoen for at blive hospitalsindlagt. Det gælder både for mænd og kvinder. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften for kvinder, hvor der ikke er nogen klar social forskel. En væsentlig del af denne ulighed kan føres tilbage til forskelligt arbejdsmiljø for de erhvervsgrupper, der indgår i de sociale grupperinger. I et afsnit om sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper gives en række eksempler på, hvordan forskelle i arbejdsmiljøet afspejler sig i høje eller lave relative risici for at blive indlagt. Nogle erhvervsgrupper har generelt en høj relativ indlæggelsesrisiko, for andre er der tale om, at de kun har en høj risiko for enkelte sygdomme. I afsnittet om tidsudvikling vises et eksempel på, at en stor erhvervsgruppe, hjemmehjælperne, har fået markant større relative risiko for hjertesygdom og obstruktive lungelidelser gennem de senere år. Buschauffører har også relativt flere indlæggelser med hjertesygdom i 90 erne, end de havde i 80 erne. Uligheden i den relative risiko for mænd voksede fra 98 til 99. Siden skete der en ændring i stigningstakten. Der er også eksempler på forbedret helbred over tid i nogle brancher. Antallet af lungesygdomme hos landmændene er aftagende, hvilket kan have sammenhæng med bestræbelserne på at dæmpe udsættelse for støv. Antallet af indlæggelser på grund af diskusprolaps er aftagende blandt tandlæger, hvilket kan hænge sammen med forbedrede arbejdsstillinger. 6

7 HOSPITALSINDLÆGGELSE SOM ARBEJDSMILJØINDIKATOR Hospitalsindlæggelser i forskellige erhvervsgrupper kan tjene som indikatorer for kvaliteten af disse gruppers arbejdsmiljø. Hospitalsindlæggelser er dog ikke kun resultatet af arbejdsmiljøpåvirkninger. Arv, ydre miljø, sårbarhed og livsstil spiller også en rolle, der må tages hensyn til, inden man lægger sig fast på et årsagsforhold. Erhvervsindlæggelsesregistret (EIR) er Arbejdsmiljøinstituttets system til identifikation af erhvervsrelaterede sygdomme, der medfører hospitalsindlæggelse. Formålet med EIR er at: skabe mulighed for en systematisk identificering af erhvervsgrupper med høj risiko målrette det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde mod erhverv med høj sygelighed udpege arbejdsmiljøområder med behov for yderligere forskningsindsats evaluere helbredseffekten af større forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Da de forskellige sygdomme har en række forskellige årsager som fortrinsvis eller delvis skal findes i arbejdsmiljøet, er det muligt ud fra sygdommenes fordeling at få en indikator for de arbejdsmiljøpåvirkninger, der ligger bag en eventuelt forhøjet forekomst af en sygdom. De mange analysemuligheder i EIR har også gjort det muligt at afvise en mistænkt sammenhæng mellem visse arbejdsmiljøpåvirkninger og sygdom, f.eks. kronisk inflammatorisk tarmsygdom. EIR muliggør nu analyser af langsigtede udviklingstendenser, idet vi kan sammenligne sygeligheden i fire perioder: 98-8, , 99-9 og Sådanne analyser giver mulighed for på et objektivt grundlag at prioritere eller at vurdere effekten af forebyggende tiltag. Resultaterne vises som aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer (SHR). Dette mål korrigerer for en forskellig alderssammensætning i forskellige erhvervsgrupper. SHR for alle erhvervsaktive er sat til 00, og beregningerne er foretaget for kvinder og mænd hver for sig. SHR er et relativt mål, der ikke viser de absolutte indlæggelseshyppigheder. I denne pjece benytter vi stillingsgrupper som de anvendes af Danmarks statistik som et udtryk for sociale grupper. 7

8 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme 76 SOCIALE ULIGHE- DER I UDVALGTE SYGDOMME For alle de sygdomsgrupper vi har set på, er der en betydelig ulighed mellem de sociale grupper mht. risikoen for at blive indlagt uanset om det er hjerte-karsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne, bevægeapparatsygdomme eller sygdomme i åndedrætsorganerne. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften hos kvinder, hvor der ikke er nogen klar forskel. Den seneste internationale forskning viser, at de sociale uligheder for størstedelen skyldes arbejdsmiljøfaktorer i bred forstand. Dels udsættes overordnede funktionærer ikke så meget for natarbejde, støv, støj og fysiske påvirkninger som deres medarbejdere, dels har de bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det passer med øvrige forpligtelser og den aktuelle arbejdsevne. Arbejdet er da også den helt dominerende faktor med hensyn til at bestemme familiens økonomiske og sociale ressourcer SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE SHR KRONISK BRONKITIS 8 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSESRATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR MÆND SHR 8

9 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR MÆND Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere 9

10 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE 00 0 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSES RATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR KVINDER SHR KRONISK BRONKITIS SHR 0

11 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR KVINDER Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere

12 SYGELIGHED I UDVALGTE ERHVERVSGRUPPER Ved at studere sygdomsprofiler kan man få et indtryk af, om arbejdsmiljøet er tilfredsstillende. Man kan ofte få et indtryk af, om erhvervsgruppen er generelt belastet, eller om der er specielle belastninger, som giver sig udtryk i, at SHR i en enkelt eller nogle få sygdomme er forhøjet. Sygdomsrisikoen er angivet for den senest tilgængelige tidsperiode i EIR og kun signifikante resultater vises. Værdier over 00 betegner en oversygelighed i forhold til alle erhvervsaktive. FIGUR. UFAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Slidgigt i knæ Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Faglærte og ufaglærte mænd i træ- og møbelindustrien har et stort antal indlæggelser på grund af åreknuder og på grund af traumer i hænder og arme. Disse to indlæggelsesårsager afspejler, at de har stående arbejde i mange timer, og at risikoen for at blive udsat for ulykker er stor. FIGUR. UFAGLÆRTE KVINDER I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Også blandt kvinder i træ- og møbelindustrien finder vi en forhøjet relativ risiko for Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Traumer og forgiftninger Rygtraumer Hovedtraumer at blive indlagt på grund af åreknuder, medens ulykkerne især er lokaliseret til ryg og hoved. Både de ufaglærte mænd og kvinder har en forhøjet risiko for sår i tolvfingertarmen. Kvinderne har desuden en høj forekomst af mavekatar samt iskæmisk hjertesygdom. FIGUR. FAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Åreknuder i ben Overekstremitetstraumer 7

13 FIGUR 6. MANDLIGE BUS- OG TAXACHAUFFØRER SHR Bus- og taxachauffører under et har en meget høj relativ risiko for kronisk obstruk- Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Rupturer (sene og muskel) tive lungelidelser herunder især astma. Desuden er risikoen for hjertesygdomme og for diskusprolaps forhøjet. Det samme mønster, men knapt så markant, finder vi hos andre mandlige erhvervschauffører, der især transporterer gods. Til gengæld er risikoen for at blive indlagt pga. ulykker (traumer) betydeligt højere blandt disse chauffører sammenlignet med bus- og taxachauffører. Der er også bemærkelsesværdigt, at risikoen for hospitalsindlæggelse pga. infektionssygdomme er næsten dobbelt så høj blandt chauffører med passagerer, som blandt chauffører der transporterer gods. FIGUR 7. ANDRE MANDLIGE ERHVERVSCHAUFFØRER SHR De kvindelige erhvervschauffører har en Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarm Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Rygtraumer Hovedtraumer meget høj risiko for at få kronisk obstruktive lungelidelser, sygdomme i bevægeapparat, herunder diskusprolaps. Desuden er risikoen for indlæggelse med rygtraumer stærkt forhøjet. FIGUR 8. KVINDELIGE CHAUFFØRER SHR Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Iskæmisk hjertesygdom Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Rygtraumer

14 FIGUR 9. MANDLIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Åreknuder i ben Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sår på tolvfingertarm Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer De ansatte på slagterierne har generelt en relativ høj risiko for at blive indlagt. For både mænd og kvinder er den relative risiko for at blive indlagt på grund af åreknuder meget høj. For mændene er indlæggelser på grund af traumer i arme og hænder (overekstremiteter) ligeledes meget hyppige. Derudover spiller luftvejssygdomme og sygdomme i fordøjelsessystemet en stor rolle. FIGUR 0. KVINDELIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Åreknuder i ben Sygdomme i bevægeapparat FIGUR. KVINDLIGE HJEMMEHJÆLPERE SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hjemmehjælperne har en forhøjet relativ risiko for hjerte-karsygdomme, for lungesygdomme og for bevægeapparatsygdomme.

15 FIGUR. MANDLIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE SHR FIGUR. KVINDER ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Ondartet svulst i tyktarm Ondartet svulst i åndedrætsorganer Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Blodprop i lunge Mavesår Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Rygtraumer Hovedtraumer FIGUR. MÆND ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Traumer og forgiftninger Hovedtraumer Rupturer (sene og muskel) Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Kronisk bronkitis Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i nakke Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Bygge- og anlægsarbejderne har en forhøjet risiko for indlæggelse for en række forskellige sygdomme, men især er ulykkesrisikoen (traumer), påfaldende høj. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen kommer især på hospitalet på grund af luftvejssygdomme, hjerte-karsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne, men også ulykker og slidgigt er et problem.

16 TIDSUDVIKLINGER 6 Udviklingstendenser i sygeligheden kan vise, at der sker ændringer i arbejdsmiljøet, og kan dermed fungere som en indikator for at et nyt problem er under udvikling eller at et gammelt arbejdsmiljøproblem er ved at blive løst. Nedenfor gives nogle eksempler på, hvordan risikoen ændrer sig for nogle udvalgte sygdomme og erhvervsgrupper. I figur er vist udviklingen af akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt hjemmehjælpere. I begge tilfælde ses en stærk stigning i den relative risiko. I figur 6 og 7 viser vi udviklingen i mandlige buschaufførers og kvindelige erhvervschaufførers relative risiko for at blive indlagt på grund af hjertesygdom. Også i den nyeste periode er der tale om, at den relative risiko er langt højere end for andre erhvervsaktive. Der kan dog ses en tendens til, at den relative risiko måske ikke længere vokser for mændene. Der er ikke nogen sikker statistisk forskel på resultaterne i de sidste to perioder. I figur 8 vises SHR værdierne for iskæmisk hjertesygdom for ikke faglærte mandlige arbejdere og for overordnede funktionærer. I de tre første perioder var der en klar tendens til en øget ulighed mellem de to grupper, men stigningstakten fortsatte ikke i den sidste periode. I figur 9 vises et eksempel på, at en forebyggende arbejdsmiljøindsats kan give resultater, der kan aflæses i antal hospitalsindlæggelser. Det er et klassisk problem at støv i svinestalde og ved kornformaling og høst giver landmænd kronisk obstruktive lungelidelser. I 980 erne blev der indført sprinkleranlæg som sender en tåge af vand og olie ud i staldene inden landmændene går derind. Samtidig blev det mere almindeligt at benytte støvmasker og mejetærskerne fik støvfiltre. Disse foranstaltninger har reduceret landmændenes støveksponering meget betydeligt. Denne indsats kan nu aflæses som et lavere antal indlæggelser på grund af kronisk obstruktive lungelidelser. Et andet eksempel på en vellykket forebyggelse er, at tandlægerne har ændret deres arbejdsstillinger så de er mindre akavede. Resultatet er overbevisende: indlæggelser på grund af diskusprolaps i lænden i perioden 98 til 98 og kun indlæggelse mellem 99 og 997.

17 Akut hjerteinfarkt Kronisk obstruktiv lungelidelse SHR 0 0 SHR 0 0 SHR FIGUR. Tidsudvikling i aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt kvindelige hjemmehjælpere FIGUR 6. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for mandlige buschauffører FIGUR 7. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kvindelige erhvervschauffører Ikke-faglærte arbejdere Overordnet funktionær SHR SHR FIGUR 8. Udvikling i SHR for iskæmisk hjertesygdom blandt danske mænd FIGUR 9. Tidsudvikling for standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kronisk obstruktive lungelidelser blandt landmænd

18 REFERENCER Tüchsen F, Endahl LA. Increasing inequality in ischaemic heart disease morbidity among employed men in Denmark 98-99: the need for a new preventive policy. Int J Epidemiol 999; 8:60-6 Tüchsen F, Hannerz H, Bach E. Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i erhvervsgrupper. Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning, Arbejdsmiljøinstituttet, 998. Tüchsen F, Hannerz H. Social and occupational differences in chronic obstructive lung diseases in Denmark Am J Ind Med 000; 7:

19

20 Helbredsindikatorer for arbejdsmiljøpåvirkninger En systematik til at identificere helbredstruende arbejdsmiljøproblemer Denne pjece giver en status over udviklingstendenser ved årtusindeskiftet hentet fra Erhvervsindlæggelsesregistret ISBN arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 00 København Ø Tlf.: fax: e-post

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ulykker, sygelighed og dødelighed

Ulykker, sygelighed og dødelighed Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom

Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom Erhverv og hospitalsbehandlings- register som primær kilde Elsa Bach Vilhelm Borg Harald Hannerz Kim Lyngby Mikkelsen Otto Melchior Poulsen Finn Tüchsen Forord

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

VEJEN TIL FORANDRINGER

VEJEN TIL FORANDRINGER Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...3 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING...6 2 SUNDHED OG SYGELIGHED

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere