HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

Transkript

1 ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet

2 NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN TÜCHSEN Grafisk tilrettelæggelse: ADVICE A/S Fotos: TONY STONE Tryk: REPRO & TRYK A/S -87 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 DK-00 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: ISBN:

3 OM DENNE PJECES INDHOLD Arbejdsmiljøet er en af de afgørende årsager til mange indlæggelser på hospitalerne. I denne pjece vises eksempler på forskelle mellem erhvervsgrupper i den relative risiko for indlæggelse med en række forskellige sygdomme. Data stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Erhvervsindlæggelsesregister (EIR), der er etableret i samarbejde med Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen. Formålet med denne pjece er at vise nogle af de muligheder, som Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet for at kunne identificere helbredsproblemer, der kan tjene som indikatorer for arbejdsmiljøets kvalitet. Denne pjece indeholder eksempler på, at der kan ske en ret hurtig forbedring eller forværring i indlæggelsesrisikoen, når arbejdsmiljøet ændres. Pjecen handler kun om helbredsproblemer, der er så alvorlige, at de medfører hospitalsindlæggelser. på sygeligheden inden for hvert erhverv. Det er den virkelighed, som forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger må tilrettelægges efter. EIR er et system, der består af enten alle erhvervsaktive mænd eller kvinder mellem 0 og 9 år, fulgt i en tidsperiode for indlæggelse på grund af en enkelt sygdom eller en gruppe sygdomme. En komplet liste over de flere end 00 aktuelle undersøgelser samt en uddybende referenceliste over publikationer baseret på EIR findes på EIR er et forskningsbaseret og kvalitetssikret overvågningssystem, der er opbygget ud fra arbejdsmiljøhensyn, idet sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, er opgjort efter erhverv. Det viser den samlede effekt af arv, arbejdsmiljøpåvirkninger, andre miljøpåvirkninger og livsstilsfaktorer København, marts 000 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet

4

5 INDHOLD Sammenfatning Hospitalsindlæggelse som arbejdsmiljøindikator Sociale uligheder Sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper Tidsudviklinger Referencer

6 SAMMENFATNING En oversigt over en række hyppigt forekommende sygdomme: tre hjertekarsygdomme, tre sygdomme i fordøjelsesorganerne, tre bevægeapparatssygdomme og to luftvejssygdomme viser, at der stadig er store sociale forskelle i risikoen for at blive hospitalsindlagt. Det gælder både for mænd og kvinder. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften for kvinder, hvor der ikke er nogen klar social forskel. En væsentlig del af denne ulighed kan føres tilbage til forskelligt arbejdsmiljø for de erhvervsgrupper, der indgår i de sociale grupperinger. I et afsnit om sygelighed i udvalgte erhvervsgrupper gives en række eksempler på, hvordan forskelle i arbejdsmiljøet afspejler sig i høje eller lave relative risici for at blive indlagt. Nogle erhvervsgrupper har generelt en høj relativ indlæggelsesrisiko, for andre er der tale om, at de kun har en høj risiko for enkelte sygdomme. I afsnittet om tidsudvikling vises et eksempel på, at en stor erhvervsgruppe, hjemmehjælperne, har fået markant større relative risiko for hjertesygdom og obstruktive lungelidelser gennem de senere år. Buschauffører har også relativt flere indlæggelser med hjertesygdom i 90 erne, end de havde i 80 erne. Uligheden i den relative risiko for mænd voksede fra 98 til 99. Siden skete der en ændring i stigningstakten. Der er også eksempler på forbedret helbred over tid i nogle brancher. Antallet af lungesygdomme hos landmændene er aftagende, hvilket kan have sammenhæng med bestræbelserne på at dæmpe udsættelse for støv. Antallet af indlæggelser på grund af diskusprolaps er aftagende blandt tandlæger, hvilket kan hænge sammen med forbedrede arbejdsstillinger. 6

7 HOSPITALSINDLÆGGELSE SOM ARBEJDSMILJØINDIKATOR Hospitalsindlæggelser i forskellige erhvervsgrupper kan tjene som indikatorer for kvaliteten af disse gruppers arbejdsmiljø. Hospitalsindlæggelser er dog ikke kun resultatet af arbejdsmiljøpåvirkninger. Arv, ydre miljø, sårbarhed og livsstil spiller også en rolle, der må tages hensyn til, inden man lægger sig fast på et årsagsforhold. Erhvervsindlæggelsesregistret (EIR) er Arbejdsmiljøinstituttets system til identifikation af erhvervsrelaterede sygdomme, der medfører hospitalsindlæggelse. Formålet med EIR er at: skabe mulighed for en systematisk identificering af erhvervsgrupper med høj risiko målrette det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde mod erhverv med høj sygelighed udpege arbejdsmiljøområder med behov for yderligere forskningsindsats evaluere helbredseffekten af større forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Da de forskellige sygdomme har en række forskellige årsager som fortrinsvis eller delvis skal findes i arbejdsmiljøet, er det muligt ud fra sygdommenes fordeling at få en indikator for de arbejdsmiljøpåvirkninger, der ligger bag en eventuelt forhøjet forekomst af en sygdom. De mange analysemuligheder i EIR har også gjort det muligt at afvise en mistænkt sammenhæng mellem visse arbejdsmiljøpåvirkninger og sygdom, f.eks. kronisk inflammatorisk tarmsygdom. EIR muliggør nu analyser af langsigtede udviklingstendenser, idet vi kan sammenligne sygeligheden i fire perioder: 98-8, , 99-9 og Sådanne analyser giver mulighed for på et objektivt grundlag at prioritere eller at vurdere effekten af forebyggende tiltag. Resultaterne vises som aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer (SHR). Dette mål korrigerer for en forskellig alderssammensætning i forskellige erhvervsgrupper. SHR for alle erhvervsaktive er sat til 00, og beregningerne er foretaget for kvinder og mænd hver for sig. SHR er et relativt mål, der ikke viser de absolutte indlæggelseshyppigheder. I denne pjece benytter vi stillingsgrupper som de anvendes af Danmarks statistik som et udtryk for sociale grupper. 7

8 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme 76 SOCIALE ULIGHE- DER I UDVALGTE SYGDOMME For alle de sygdomsgrupper vi har set på, er der en betydelig ulighed mellem de sociale grupper mht. risikoen for at blive indlagt uanset om det er hjerte-karsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganerne, bevægeapparatsygdomme eller sygdomme i åndedrætsorganerne. Den eneste undtagelse er slidgigt i hoften hos kvinder, hvor der ikke er nogen klar forskel. Den seneste internationale forskning viser, at de sociale uligheder for størstedelen skyldes arbejdsmiljøfaktorer i bred forstand. Dels udsættes overordnede funktionærer ikke så meget for natarbejde, støv, støj og fysiske påvirkninger som deres medarbejdere, dels har de bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det passer med øvrige forpligtelser og den aktuelle arbejdsevne. Arbejdet er da også den helt dominerende faktor med hensyn til at bestemme familiens økonomiske og sociale ressourcer SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE SHR KRONISK BRONKITIS 8 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSESRATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR MÆND SHR 8

9 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR MÆND Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere 9

10 ISKÆMISK HJERTESYGDOM* * Iskæmisk hjertesygdom er de forkalkningsbetingede hjertesygdomme SHR SÅR I MAVESÆK SHR SLIDGIGT I HOFTE 00 0 FIGUR. SOCIALE ULIGHEDER I ALDERSSTANDARDISEREDE INDLÆGGELSES RATIOER FOR UDVALGTE SYGDOMME FOR KVINDER SHR KRONISK BRONKITIS SHR 0

11 KARSYGDOMME I HJERNE ÅREKNUDER I BEN SHR SHR SÅR PÅ TOLVFINGERTARM MAVEKATAR SHR SHR DISKUSPROLAPS I NAKKE DISKUSPROLAPS I LÆND SHR SHR ASTMA SHR KVINDER Overordnede funktionærer Ledende funktionærer Andre funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere

12 SYGELIGHED I UDVALGTE ERHVERVSGRUPPER Ved at studere sygdomsprofiler kan man få et indtryk af, om arbejdsmiljøet er tilfredsstillende. Man kan ofte få et indtryk af, om erhvervsgruppen er generelt belastet, eller om der er specielle belastninger, som giver sig udtryk i, at SHR i en enkelt eller nogle få sygdomme er forhøjet. Sygdomsrisikoen er angivet for den senest tilgængelige tidsperiode i EIR og kun signifikante resultater vises. Værdier over 00 betegner en oversygelighed i forhold til alle erhvervsaktive. FIGUR. UFAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Slidgigt i knæ Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Faglærte og ufaglærte mænd i træ- og møbelindustrien har et stort antal indlæggelser på grund af åreknuder og på grund af traumer i hænder og arme. Disse to indlæggelsesårsager afspejler, at de har stående arbejde i mange timer, og at risikoen for at blive udsat for ulykker er stor. FIGUR. UFAGLÆRTE KVINDER I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Også blandt kvinder i træ- og møbelindustrien finder vi en forhøjet relativ risiko for Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Åreknuder i ben Sygdomme i fordøjelsesorganer Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Traumer og forgiftninger Rygtraumer Hovedtraumer at blive indlagt på grund af åreknuder, medens ulykkerne især er lokaliseret til ryg og hoved. Både de ufaglærte mænd og kvinder har en forhøjet risiko for sår i tolvfingertarmen. Kvinderne har desuden en høj forekomst af mavekatar samt iskæmisk hjertesygdom. FIGUR. FAGLÆRTE MÆND I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN SHR Åreknuder i ben Overekstremitetstraumer 7

13 FIGUR 6. MANDLIGE BUS- OG TAXACHAUFFØRER SHR Bus- og taxachauffører under et har en meget høj relativ risiko for kronisk obstruk- Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Rupturer (sene og muskel) tive lungelidelser herunder især astma. Desuden er risikoen for hjertesygdomme og for diskusprolaps forhøjet. Det samme mønster, men knapt så markant, finder vi hos andre mandlige erhvervschauffører, der især transporterer gods. Til gengæld er risikoen for at blive indlagt pga. ulykker (traumer) betydeligt højere blandt disse chauffører sammenlignet med bus- og taxachauffører. Der er også bemærkelsesværdigt, at risikoen for hospitalsindlæggelse pga. infektionssygdomme er næsten dobbelt så høj blandt chauffører med passagerer, som blandt chauffører der transporterer gods. FIGUR 7. ANDRE MANDLIGE ERHVERVSCHAUFFØRER SHR De kvindelige erhvervschauffører har en Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Kredsløbssygdomme Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarm Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Rygtraumer Hovedtraumer meget høj risiko for at få kronisk obstruktive lungelidelser, sygdomme i bevægeapparat, herunder diskusprolaps. Desuden er risikoen for indlæggelse med rygtraumer stærkt forhøjet. FIGUR 8. KVINDELIGE CHAUFFØRER SHR Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Iskæmisk hjertesygdom Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Rygtraumer

14 FIGUR 9. MANDLIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Åreknuder i ben Kronisk obstruktiv lungelidelse Udvidede lunger Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår i mavesæk Sår på tolvfingertarm Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Traumer i krop og indre organer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer De ansatte på slagterierne har generelt en relativ høj risiko for at blive indlagt. For både mænd og kvinder er den relative risiko for at blive indlagt på grund af åreknuder meget høj. For mændene er indlæggelser på grund af traumer i arme og hænder (overekstremiteter) ligeledes meget hyppige. Derudover spiller luftvejssygdomme og sygdomme i fordøjelsessystemet en stor rolle. FIGUR 0. KVINDELIGE SLAGTERIARBEJDERE SHR Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Åreknuder i ben Sygdomme i bevægeapparat FIGUR. KVINDLIGE HJEMMEHJÆLPERE SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavekatar Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Overekstremitetstraumer Hjemmehjælperne har en forhøjet relativ risiko for hjerte-karsygdomme, for lungesygdomme og for bevægeapparatsygdomme.

15 FIGUR. MANDLIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE SHR FIGUR. KVINDER ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Ondartet svulst i tyktarm Ondartet svulst i åndedrætsorganer Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Blodprop i lunge Mavesår Sygdomme i bevægeapparat Diskusprolaps i lænd Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Traumer i krop og indre organer Rygtraumer Hovedtraumer FIGUR. MÆND ANSAT I HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN SHR Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Akut hjerteinfarkt Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Sår på tolvfingertarmen Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i hofte Traumer og forgiftninger Hovedtraumer Rupturer (sene og muskel) Infektions- og parasitære sygdomme Kræft Ondartet svulst i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Kronisk iskæmisk hjertesygdom Hjertekrampe Karsygdomme i hjerne Blodprop i lunge Åreknuder i ben Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungelidelse Kronisk bronkitis Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i bevægeapparat Slidgigt i knæ Diskusprolaps i nakke Traumer og forgiftninger Underekstremitetstraumer Overekstremitetstraumer Hovedtraumer Bygge- og anlægsarbejderne har en forhøjet risiko for indlæggelse for en række forskellige sygdomme, men især er ulykkesrisikoen (traumer), påfaldende høj. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen kommer især på hospitalet på grund af luftvejssygdomme, hjerte-karsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne, men også ulykker og slidgigt er et problem.

16 TIDSUDVIKLINGER 6 Udviklingstendenser i sygeligheden kan vise, at der sker ændringer i arbejdsmiljøet, og kan dermed fungere som en indikator for at et nyt problem er under udvikling eller at et gammelt arbejdsmiljøproblem er ved at blive løst. Nedenfor gives nogle eksempler på, hvordan risikoen ændrer sig for nogle udvalgte sygdomme og erhvervsgrupper. I figur er vist udviklingen af akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt hjemmehjælpere. I begge tilfælde ses en stærk stigning i den relative risiko. I figur 6 og 7 viser vi udviklingen i mandlige buschaufførers og kvindelige erhvervschaufførers relative risiko for at blive indlagt på grund af hjertesygdom. Også i den nyeste periode er der tale om, at den relative risiko er langt højere end for andre erhvervsaktive. Der kan dog ses en tendens til, at den relative risiko måske ikke længere vokser for mændene. Der er ikke nogen sikker statistisk forskel på resultaterne i de sidste to perioder. I figur 8 vises SHR værdierne for iskæmisk hjertesygdom for ikke faglærte mandlige arbejdere og for overordnede funktionærer. I de tre første perioder var der en klar tendens til en øget ulighed mellem de to grupper, men stigningstakten fortsatte ikke i den sidste periode. I figur 9 vises et eksempel på, at en forebyggende arbejdsmiljøindsats kan give resultater, der kan aflæses i antal hospitalsindlæggelser. Det er et klassisk problem at støv i svinestalde og ved kornformaling og høst giver landmænd kronisk obstruktive lungelidelser. I 980 erne blev der indført sprinkleranlæg som sender en tåge af vand og olie ud i staldene inden landmændene går derind. Samtidig blev det mere almindeligt at benytte støvmasker og mejetærskerne fik støvfiltre. Disse foranstaltninger har reduceret landmændenes støveksponering meget betydeligt. Denne indsats kan nu aflæses som et lavere antal indlæggelser på grund af kronisk obstruktive lungelidelser. Et andet eksempel på en vellykket forebyggelse er, at tandlægerne har ændret deres arbejdsstillinger så de er mindre akavede. Resultatet er overbevisende: indlæggelser på grund af diskusprolaps i lænden i perioden 98 til 98 og kun indlæggelse mellem 99 og 997.

17 Akut hjerteinfarkt Kronisk obstruktiv lungelidelse SHR 0 0 SHR 0 0 SHR FIGUR. Tidsudvikling i aldersstandardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og kronisk obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) blandt kvindelige hjemmehjælpere FIGUR 6. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for mandlige buschauffører FIGUR 7. Standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kvindelige erhvervschauffører Ikke-faglærte arbejdere Overordnet funktionær SHR SHR FIGUR 8. Udvikling i SHR for iskæmisk hjertesygdom blandt danske mænd FIGUR 9. Tidsudvikling for standardiserede hospitalsindlæggelsesratioer for kronisk obstruktive lungelidelser blandt landmænd

18 REFERENCER Tüchsen F, Endahl LA. Increasing inequality in ischaemic heart disease morbidity among employed men in Denmark 98-99: the need for a new preventive policy. Int J Epidemiol 999; 8:60-6 Tüchsen F, Hannerz H, Bach E. Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i erhvervsgrupper. Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning, Arbejdsmiljøinstituttet, 998. Tüchsen F, Hannerz H. Social and occupational differences in chronic obstructive lung diseases in Denmark Am J Ind Med 000; 7:

19

20 Helbredsindikatorer for arbejdsmiljøpåvirkninger En systematik til at identificere helbredstruende arbejdsmiljøproblemer Denne pjece giver en status over udviklingstendenser ved årtusindeskiftet hentet fra Erhvervsindlæggelsesregistret ISBN arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 0 00 København Ø Tlf.: fax: e-post ami@ami.dk